Lærere ønsker dialog og transparens
|
|
- Dorte Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærere ønsker dialog og transparens som led i udvikling af faglighed og kvalitet Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Faglige krav til en lærer er en selvfølgelighed, men hvilke krav der bør stilles og hvorfor, er der ingen entydige svar på. Der er i dag mange bud på, hvad der bør være indholdet i en almen dannende grundskole. Mange har et bud på, hvad der skal til for at forberede elever bedst til et fremtidigt samfund, og selv om der er indført centrale kundskaber og færdigheder, selvom der er indført faglige kanoner, og selvom der er indført faglige test, så skal læreren inden for disse rammer stadig gøre sine valg mht. indhold og form og stå til regnskab for dem over for elever, forældre, kolleger, ledelse og det omgivende samfund. Flere faglighedsforståelser De sidste 100 år har alle stort set været enige om, at skolens formelle opgave bl.a. har været at øge det almene uddannelsesniveau mhp. nationens økonomiske vækst og at opdrage eller danne børn til at blive borgere i det danske samfund. Denne formelle opgave er blevet præciseret gennem skolens forskellige formålsparagraffer. Formålsparagrafferne har fået sit konkrete udtryk gennem undervisningen i skolens fag. En given tids dannelsestænkning har været tænkt ind i formålsformuleringen og dermed igen i de enkelte fag og hermed i tidens forståelse af faglighed. Når der således i løbet af årene har været diskuteret faglighed, har det været ud fra forskellige dannelsesmæssige aspekter. Diskussionen har handlet og handler dybest set stadig om, hvilken slags mennesker, man vil have udviklet igennem den almene skole. Det drejer sig om, hvordan, hvornår og til hvad man vil anvende den erhvervede viden og færdigheder og hvilke kriterier man vil have for anvendelsen af denne viden, når man diskuterer faglighed og definerer hvilke faglige krav, man kan stille til læreren (Nabe-Nielsen 1990) Liv i skolen nr indd :25:38
2 Skolen står i dag i et vadested mht. bud på, hvordan man bør ruste eleverne til at kunne klare. Lisbeth Lunde Frederiksen er ph.d. og lektor i de pædagogiske fag på VIA, Læreruddannelsen i Århus Fælles kultur Formålsparagrafferne har i Danmark været temmelig gæstfrie mht. fortolkning. En gæstfrihed, der førhen ikke har været oplevet særlig problematisk, idet der har været overensstemmelse og fælles forståelse af tidens normer, værdier, holdninger og dannelsesideal og dermed også af, hvordan man skulle forstå faglighed. Det har betydet, at der før i tiden har været forholdsvis enighed om skolens indhold. Idealer, værdier og normer fremtrådte som næsten naturlige, man havde en fælles kulturel reference, som man ikke i særlig høj grad stillede spørgsmål til. Men med moderniteten og dermed med den kulturelle frisættelse og med moderniseringen af det danske samfund har ovenstående ændret sig (Bredsdorff 89, Hjort 2001, Mortensen 94, Pedersen 2004) Skolen står i dag i et vadested mht. bud på, hvordan man bør ruste eleverne til at kunne klare/opfylde såvel modernisering som modernitet. Hvilken faglighed skal der til i denne tid? Hvordan gør man eleverne i stand til bedre at beherske og være aktiv i et samfund karakteriseret ved hurtig forandring, vidensmæssig mangfoldighed, opsplittelse, værdiopbrud, kulturel usikkerhed og brud med traditioner og bestemte handlemåder? Hvad vil man ud fra dette definere som kvalitet i undervisningen? Fast pensum eller personlig indsigt Der er i dag ikke den samme fælles kulturel reference som førhen. Den kulturelle forståelse må vælges eller fravælges, formes eller omformes og i denne og alle andre sammenhæng stilles der krav til den enkelte lærer om refleksion og valg. Mange har et bud på, hvad der skal til for at ruste den ny generation til en ny tid. Mange har et bud mht. definition af faglighed og kvalitet i undervisningen og dermed også på, hvilke faglige krav, man bør stille til en lærer. I feltet kan man se argumenter for en materiel retraditionalisering af fagligheden. Her fokuseres der på grundlæggende viden og færdigheder og på den danske kultur og dens særlige værdier. Faglighed tolkes i denne sammenhæng som en lukket sum af viden, færdigheder og kulturteknikker. Der bygges på ideen om et fast pensum, i nogle tilfælde kanonisk pensum eller en mini-encyklopædi, der kan give eleverne basal viden og færdigheder og give dem et historisk og kulturelt perspektiv på nutiden Andre mener, at fagligheden først og fremmest må bidrage til, at kommende borgere kan agere i et samfund med mange forskellige og forskellig rettede normer, værdier og viden. I denne sammenhæng fokuseres der mere på, at eleverne må opøves i at omgås viden aktivt. Det at skabe og vurdere viden anses som en del af fagligheden; faglighed sættes her i forbindelse med en personlig strukturel, problemorienteret og værdiorienteret indsigt (Kristensen 91, Schnack 98). I undervisningsministeriets temahæfte Den ny faglighed og dens forudsætninger (2004) pointeres det, at der lægges vægt på at udvikle kompetencer i uddannelserne, da kompetencebegrebet understreger: Liv i skolen nr indd :25:39
3 Faglighed tolkes i denne sammenhæng som en lukket sum af viden, færdigheder og kulturteknikker. et pragmatisk forhold som dannelsesbegrebet har tendens til at underbetone, nemlig handleberedskabet. Det faglige skal bruges også uden for uddannelsessystemet. Kompetencer er dannelse i aktion (s. 21). Det pointeres yderligere i hæftet, at Jens Rasmussen (96) beskriver denne faglighedsforståelse bl.a. ved hjælp af Kaospiloterne: En kaospilot skal kunne formidle, finde relevante informationer og viden i biblioteker eller databaser, kunne kommunikere, kunne planlægge, kunne etablere kontakter, kunne organisere et projektarbejde mv. (s. 24) Faglige kompetencer kan oversættes til præcise, operationelle og evaluérbare mål for undervisningen (s. 23) Lære at lære At give eleverne myndighed, forstået som det at kunne være selvrefleksiv og selvbestemmende; at blive i stand til at handle i en højst kompleks og usikker verden og ukendt fremtid, er endnu et lys at tolke faglighed i. I den forbindelse skriver professor i pædagogisk sociologi Jens Rasmussen: Her drejer det ikke længere om at foreskrive men om at deltage. Men deltagelsen kan ikke baseres på eller begrundes i internaliserede situationsuafhængige sagsuafhængige og tidsuafhængige værdier og normer, som den enkelte har fået overført, formidlet, trænet eller stimuleret igennem undervisning og opdragelse. (Rasmussen 1996, s. 91) 32 Nu hen ved tyve år efter udtrykkes mål i formale kategorier for læringskompetencer, der betragtes som en forudsætning for at eleverne kan tilegne sig et specifikt emne, der ikke behøver at være fastlagt på forhånd. Faglighed betyder ikke styrkelse af kernefaglighed ud fra en traditionel fagforståelse, men faglighed i betydningen forudsætninger for at kunne lære at lære (Rasmussen. 2004, s. 314) Kvalitet defineres her som et højt udbytte og kvaliteten af elevens læring, lærerens indsats og skolens bestræbelser vurderes som høj, nå resultaterne (outputtet) er høje. (Rasmussen 2004 s. 315) Faglighed som objektiv viden og værdier træder her i baggrunden for en forståelse af faglighed som et kompliceret samspil mellem det subjektive, individet og den objektive viden, hvilket stiller ganske anderledes krav til faglighed og kvalitet i undervisningen. Modstridende forventninger kan føre til usikkerhed De mange forskellige forståelser af bl.a. faglighed betyder forskellige forventninger til læreren. Der er mange krav og forventninger til læreren i dag, og de er komplekse og indbyrdes også modsætningsfyldte. Det er en udfordring for en lærer på én og samme tid at leve op til en målrationel didaktik og til en subjektivorienteret undervisning. Det kan være svært som lærer at leve Liv i skolen nr indd :25:39
4 Andre mener, at fagligheden først og fremmest må bidrage til, at eleverne kan omgås viden aktivt. op til krav om fast, evt. kanonisk pensum, der skal måles og bedømmes og så samtidig leve op til forventninger om at se den enkelte elev som en agerende part i et læringsmiljø baseret på kommunikation og tage højde for den enkelte elevs erfaringer og interesser. Udfordringerne er store, når lærerne i nogle sammenhænge skal forholde sig strategisk og etablere mere anonyme eller symbolske relationer i deres arbejde(lunde Frederiksen, 2007), mens de i andre sammenhænge forventes at være autentiske og i stand til at etablere nære og tillidsfulde relationer. Disse udfordringer kan føre til stor usikkerhed som lærer mht. om man nu lever op til krav og forventninger om faglighed og kvalitet, fra forældre, fra ledelse, fra kolleger og fra det omgivende samfund. Samtidig er det også svært at leve op til samtlige forventninger på en og samme tid, da de jo netop er modstridende. Manglende anerkendelse kan betyde isolation og individualisme Anerkendelse i arbejdet høstes ifølge Honneth ud fra et fælles værdi- og holdningsplateau. Honneth beskriver i sin teori om anerkendelse, hvordan der i den sociale sfære (hvorunder arbejdet hører), gives anerkendelse gennem individets deltagelse og positive engagement i et fællesskab. I denne sfære værdsættes individuelle præstationer og evner, vel og mærke hvis handlingerne er ønskelige og i overensstemmelse med de værdier og normer, som fællesskabet ønsker. Der er altså tale om, at individet indhøster anerkendelse ved på den ene side at indgå i et fællesskab med fælles værdier og på den anden side ved at være netop et enestående individ, der kulturelt, fagligt, politisk eller økonomisk bidrager til fællesskabet. I skoleregi må dette bl.a. handle om at bidrage med udvikling af undervisning præget af faglighed og kvalitet. Men da der netop i skolen ikke er nogen entydig forståelse af dette, kan det betyde usikkerhed mht. hvad eller hvilken faglighedsforståelse man skal bidrage til. Dette kan betyde tilbagetrækning (for gør jeg det godt nok?) og manglende bidrag til fællesskabet og dermed manglende mulighed for at opnå anerkendelse, og det kan igen betyde tab af selvværd med endnu tilbagetrækning som følge Og så kører rouletten Disse mange forskellige forståelser af faglighed kan således hos nogle lærere resultere i forsvar i form af mere eller mindre frivillige former for isolation og individualisme. Hvis man tænker udvikling af faglighed og kvalitet i undervisningen i et sociokulturelt perspektiv, så synes en sådan individualisme eller isolation særdeles uhensigtsmæssig. Individualisme kan betyde manglende udvikling af faglighed og kvalitet Et sociokulturelt perspektiv i forhold til konstruktivistiske læringsteorier sætter fokus på, at Liv i skolen nr indd :25:41
5 SSP Det er en samarbejdsform udfordring en lærer ikke en på institution én og samme tid at leve op til en målrationel didaktik og til en subjektivorienteret undervisning. læring har med relationer mellem mennesker at gøre. Der sættes altså fokus på kontekst og interaktion. Deltagelse og samspil er således i et sociokulturelt perspektiv centrale begreber i forståelsen af læring. Kundskab tænkes konstrueret gennem interaktion og i en kontekst, hvilket betyder at sprog og kommunikation er i centrum. Læring ses i dette perspektiv som grundlæggende social, hvorfor interaktionen og dialogen mellem deltagere i et fællesskab opfattes om væsentlig i en personlig tilegnelse af nyt (Dysthe 1997, 2003). selvfølgelig gennem fortsat løbende dialog. Lærere ønsker dialog og transparens som led i udvikling af faglighed og kvalitet I vores interview med lærere går det igen gang på gang, at mange ønsker at drøfte undervisning og gerne i højere grad vil overvære hinandens undervisning mhp. at udvikle endnu mere kvalitet i undervisningen. I et fokus interview omhandlende faglighed og kvalitet udtaler lærere f.eks. 34 Med et sociokulturelt perspektiv på læring er det vigtigt at kunne formulere en faglig forståelse i ord, dele den med andre mhp. én eller anden form for respons og dermed kunne drøfte såvel det man forstår, som det man ikke forstår. Sproget kan i denne sammenhæng ses som en åbning eller kobling mellem det indre og det ydre; mellem tænkningen og kommunikationen med andre. Ud fra et sociokulturelt perspektiv på konstruktivistisk læring vil læring ydermere forstås som distribueret mellem deltagere i et fællesskab; deltagerne kan og ved noget forskelligt og deres forskellige bidrag er væsentlige for en helhedsforståelse. Ifølge Bakhtin (Dysthe 1997, 2003) er livet dialogisk i sin natur og det at leve betyder at være i uafbrudt dialog med andre. I den forståelse vil udvikling af undervisning og forståelse af faglighed også faciliteres gennem dialog og interaktion. I dette perspektiv må det utvivlsomt være meget lettere at udvikle undervisning præget af faglighed og kvalitet i en skole, der kan karakteriseres ved en åben skolekultur. En åben skolekultur vil dels være præget af transparens, men også af åbenhed over for nye initiativer og forandring A: Det brede billede, der er på min skole, det er at lærerne ikke føler sig ordentligt klædt på til det. Altså de synes simpelthen ikke, at de har redskaber til at håndtere, altså hvad skal jeg stille op? [ ]Det er ikke sådan noget Aj, jeg gider ikke. Det er mere sådan noget med: Jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen og hvilke redskaber jeg skal bruge eller Det er rigtig tit at snakken på lærerværelset går om det der med, hvad skal jeg stille op, er der nogen der har et bud? Det er nærmest sådan, det slipper ud på lærerværelset: Jeg har den og den elev, der gør sådan og sådan, jeg har prøvet Hvis jeg skulle komme med et bud på, hvordan man kunne imødekomme sådan noget som det her på skoleområdet, så skulle man være meget mere bevidst om efteruddannelse og om supervisionsforløb og kollegasparring[ ] I mit første år havde jeg nogle rådighedstimer, hvor jeg blev brugt som vikar på hele skolen og det lærte mig helt vildt meget, altså komme op til de store, hvordan er undervisningen her og hvordan fungerer det her? Hvad er børnene vant til? Komme ned til de helt små og se, hvordan er de? Hvordan er undervisningen her? Liv i skolen nr indd :25:41
6 Livet dialogisk i sin natur og det at leve betyder at være i uafbrudt dialog med andre. B: Sådan er det ikke på vores skole, med at der er sådan en opgivende adfærd,[..] men vi har selvfølgelig også supervision. [ ]Det er meget synligt og der er en rigtig god dialog omkring alt, og det er der også til afdelingsmøderne. C: Vil det sige, at det er sat i system, at der er mulighed for at lægge nogle situationer fra undervisningen frem og få dem analyseret og reflekteret? Den er reelt tilstede i den skole og den organisation, som du arbejder i? B: Ja, men man skal selvfølgelig selv gøre opmærksom på det. I en anden sammenhæng kommer en lærer med følgende kommentar: D: Det er noget, vi er meget bevidste om og vi har også pædagogisk refleksion i vores team, hvor det handler om emner. F.eks. havde vi på et tidspunkt pige konflikter. Vores pædagogiske leder holdt et oplæg om, hvad pigekonflikter er for noget, hvad er det piger gerne vil og sådan nogle ting, og så snakkede vi om, hvad vi gerne ville afvikle og hvad vi gerne ville fortsætte med, hvis vi siger, at styrken i det, det er pigerne, der er enorm gode til det med relationerne. Men det er også dét, der er svagheden, når det går i koks, ikke sandt? Der er ingen tvivl om, at den enkelte skolekultur har stor betydning for, i hvor høj grad der tænkes i udvikling af faglighed og kvalitet i undervisningen. Det betyder, at skolelederne har et stort ansvar mht. at udvikle en skolekultur, hvor lærerne udvikler undervisning og viden og deler erfaringer mhp. yderligere udvikling i forhold til faglig- hed og kvalitet. Skoleledere må i denne sammenhæng arbejde bevidst på at få udviklet en åben skolekultur præget af fælles værdier og mål om åbenhed over for forandring og transparens. Peer group-mentoring en mulig vej Én måde at overvinde læreres individualistiske arbejdskulturer mhp. udvikling af faglighed og kvalitet i undervisningen kunne være at etablere peer group mentoring enten på den enkelte skole eller på tværs af kommunens skoler. I peer group mentoring deltager lærere fra forskellige stadier i lærerkarrieren fra samme skole eller kommune ligeværdigt i pædagogiske interessegrupper (f.eks. en naturfaglig gruppe eller en sproglig gruppe). Formålet med peer group mentoring er at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen gennem faglige oplæg, erfaringsudvekslinger og faglige gensidige drøftelser dels af dagens temaer dels af aktuelle faglige pædagogiske udfordringer. På møderne arbej Liv i skolen nr indd :25:43
7 Mange ønsker at drøfte og gerne i højere grad overvære hinandens undervisning mhp. at udvikle endnu mere kvalitet i undervisningen. 36 des der med forskellige faglige og pædagogiske temaer udfoldet af ressourcelærere. Temaerne, udvalgt af gruppen, udfoldes fagligt og efterfølges af fælles analytiske og tematiske refleksioner og diskussioner på et alment niveau igen efterfulgt af erfaringsudveksling på et mere konkret niveau. Derudover afsættes der tid til præsentation og drøftelse af mere konkrete daglige faglig- pædagogiske udfordringer. I evalueringer af peer group mentoring påpeges det, at deltagende lærere har oplevet præsentationer og diskussioner af forskellige faglig- pædagogiske temaer som yderst berigende. Lærerne havde i den grad oplevet at de havde bidraget til et fagligt løft. Disse heterogene grupper (I forhold til karriereforløb) viste sig at udvikle større vifter af ideer og perspektiver på forskellige udfordringer end homogene grupper (Heikkinen m.fl. 2008). Lærerne diskuterer og reflekterer over deres undervisning Ud fra den præsenterede viden om muligheder for anerkendelse i arbejdet og læring i et sociokulturelt perspektiv er dette ikke overraskende. Peer group mentoring baserer sig i den grad på en konstruktivistisk læringstilgang med et sociokulturelt perspektiv. Lærerne får mulighed for i samspil med andre at udvikle større viden, større forståelse og dybere indsigt ud fra forskellige perspektiver i kraft af de forskellige deltageres forskellige bidrag. I sådanne grupper bliver netop dét at være forskellige, dét at se verden ud fra forskellige perspektiver og dét at være forskellige steder i lærerkarrieren en force frem for et handicap. Ved fælles kollegiale drøftelse af faglig- pædagogiske temaer har lærerne i sådanne grupper mulighed både for at opleve et fællesskab og her at evt. udvikle et fælles værdi- og holdningsplateau og mulighed for at præsentere og opleve accept af forskellige forståelser af f.eks. faglighed og kvalitet, idet hensigten netop er at udfolde forskellige perspektiver og forståelser på et faglig- pædagogisk tema mhp. at forstå og udvikle. Lærerne får mulighed for at bidrage ind i et fagligt kollegialt fællesskab og dermed blive værdsat for deres bidrag i form af erfaringer, viden og kompetencer eller forståelser og altså få anerkendelse. Med peer group mentoring er der mulighed for, at de forskellige lærere kan opnå kollegial anerkendelse. I grupperne har hver enkelt lærer mulighed for gennem egne enestående erfaringer, egne specielle evner og sin særlige kunnen og viden at bidrage til fællesskabet og gennem dette at indhøste anerkendelse fra kolleger. Der er ligeledes mulighed for på sigt at etablere et værdifællesskab, som så igen kunne være plateau for en gensidig kollegial anerkendelse. Der kunne således udvikle sig en synergieffekt i et lærerkollegium eller der kunne i hvert tilfælde blive tale om en positiv udviklingsspiral for såvel den enkelte som for fagfællesskabet i forhold til yderligere faglig kvalificering og udvidet arbejdsfællesskab. Etablering af peer group mentoring kunne således være et redskab for skoleledere til at udvikle mere åbne skolekulturer og til at sætte nytækning af undervisning og udvikling af faglighed og kvalitet i undervisningen på den enkelte skoles dagsorden Liv i skolen nr indd :25:43
8 Det er sat i system, at der er mulighed for at lægge nogle situationer fra undervisningen frem og få dem analyseret og reflekteret Referencer Bredsdorff og Rasmussen (1989). Den responsive stat. Social Kritik hæfte Dysthe, O. (red.).(2003). Dialog, samspil og læring. Klim Dysthe, O. (1995). Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim. Heikkinen H.L.T Hannu, Jokinen Hannu and Tynjälä Päivi (2008), Reconceptualising Mentoring as a Dialoque. In Franssonm and Gustafsson. Newly Qualified Teachers in Northern Europe. Comparative Perspectives on Promotin Professional Development. University of Gävle. Hjort, Katrin (2001). Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs-og voksenuddannelsesgruppen. Institut for uddannelsesforskning RUC. Honneth, Axel (2003). Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. Kristensen, Hans Jørgen (2007). Didaktik og pædagogik. At navigere i skolen teori i praksis. Gyldendals Lærerbibliotek. Lunde Frederiksen (2007): Vitalisering og lærerarbejde. Samfundslitteratur Mortensen, Lars (94) Magtens veje i det danske uddannelseslandskab. Uddannelse nr. 10. (94). Nabe-Nielsen, Bent (1990) Undervisning og dannelse. Gyldendal. Pedersen, Dorthe (red.) (2004). Offentlig ledelse i managementstaten. Forlaget Samfundslitteratur. Rasmussen Jens, Undervisning i det refleksivt moderne. Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, Jens (96). Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger. Schnack, Karsten (98), Handlekompetence, I Niels Jørgen Bisgaard (red.): Pædagogiske teorier 3. udg. Billesø og Baltzer. Undervisningsministseriet. Uddannelsesstyrelsen (2004). Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Liv i skolen nr indd :25:45
Faglighed og kvalitet
Faglighed og kvalitet i undervisningen Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Faglighed og kvalitet er absolut centrale begreber i forbindelse med såvel politisk som pædagogisk debat om bl.a. uddannelse
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereForskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereUCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode
Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereBørns sociale kompetencer Vejledning til skolen
Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs merePraksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse
Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også
Læs mereÅrsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD
Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereLæring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk
Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mere