de selvstændige Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 5 - december 2007

Transkript

1 de selvstændige Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 5 - december 2007 håndværksrådet sætter fuld tryk på indsatsen for at højne erhvervsuddannelsernes image... side 6-8 Virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar... side 8 Bliv klædt på til at håndtere fremtidens energispareopgaver... side 12

2 de selvstændige takker af de selvstændige Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf Fax redaktion Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen nicolaisen@hvr.dk Redaktion og layout: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk annoncer BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: kh@bkmedia.dk tryk og oplag Hertz bogtrykkergården a/s Kontrolleret oplag: Medlem af Kontrolleret af Håndværksrådets repræsentantskab vedtog den 25. oktober en ny strategi, som tager afsæt i Håndværksrådets rolle: Håndværksrådet kæmper for små og mellemstore virksomheder. Strategien fastholder, at Håndværksrådet har det politiske håndværk som sin væsentligste rolle. Vi skal omsætte vores medlemmers behov for bedre erhvervsvilkår i bred forstand til politisk handling, der år for år sikrer konkrete forbedringer for små og mellemstore virksomheder. Vores medlemmer er både fundamentet under og vækstlaget for dansk erhvervsliv og dermed grundlaget for fortsat vækst og velstand i Danmark. Rådgivning af medlemmerne er også en hjørnesten i vores arbejde. Når vi siger, at Håndværksrådet er til for medlemmerne, så mener vi det og så skal det gennemsyre alle vores handlinger. At udsende et blad til alle medlemmer 5 gange om året har ikke haft den forventede effekt. Vi har derfor valgt at nedlægge De Selvstændige. Ikke fordi vi vil kommunikere mindre med medlemmerne, men fordi vi tror på, at vi kan kommunikere mere målrettet med medlemmerne ad andre kanaler. De mange, som er medlemmer via en brancheorganisation, vil derfor i fremtiden finde os i deres eget brancheblad, hvor vi vil fortælle om nye initiativer eller ny politik, som har betydning for medlemmerne. Medlemmerne af Håndværker og Industriforeningerne og de selvstændige medlemmer vil vi fremover kommunikere med på nye måder, som er mere målrettet dem. For kommunikeres skal der. Med ansættelsen af en kommunikationschef på fuld tid fra nytår vil vi se en styrkelse af vores kommunikation både til medlemmerne og i pressen. Tak til Søren Nicolaisen for den periode, hvor han har passet jobbet som kommunikationschef ved siden af sit arbejde i politisk afdeling, som han nu vender tilbage til som afdelingschef på fuld tid. Søren har gjort en stor indsats! Adm. direktør Paul Mollerup Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN forsiden Foto: v/håndværksrådet

3 indhold der skal være høj prestige i at tage en erhvervsuddannelse side 4-5 enklere gulpladeregler vil være en stor julegave til virksomhederne side 6 virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed side 8 tænk over dit ejerskifte i tide side 10 nye energispareopgaver - bliv efteruddannet på håndværksrådets gratis kursus side mulighedernes samfund - perspektiverne efter folketingsvalget side mere end 500 virksomheder er nu med i håndværkets evalueringscenter side 16 sidste chance for at få gratis it-hjælp til virksomheden side kr. i fradrag - også til selvstændige side 17 creative nation indtog new york side 19 det juridiske hjørne: ny forældelseslov side 20 anlæg små sager uden advokat side 21 nyt om håndværksrådets rabatordninger side 22 Tilmeld dig Håndværksrådets elektroniske nyhedsbreve Håndværksrådets nyhedsbrev kommer hver 14. dag, og vores Internationale nyheder kommer ca. 8 gange om året. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevene på under Nyt og presse

4 Mærkesag for Håndværksrådet: Der skal være høj prestige i at tage en erhvervsuddannelse af vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch Hvad er det vigtigste aktiv for din virksomhed? De fleste af Håndværksrådets medlemmer vil nok svare: Mine medarbejdere. Skal der leveres ydelser eller produkter af høj kvalitet, så er virksomhederne afhængige af såvel at have dygtige medarbejdere som at sikre sige en god fødekæde af nye med-arbejdere. Det er med andre ord vigtigt for små og mellemstore virksomheder, at erhvervsuddannelserne hele tiden udvikler sig i takt med behovene på arbejdsmarkedet, og at uddannelserne er så attraktive, at de kan tiltrække dygtige unge mennesker med lyst til en praktisk uddannelse. Håndværksrådet har derfor valgt i den kommende tid at sætte erhvervsuddannelserne på den politiske dagsorden, som rådets nye mærkesag. Hvad mener de unge så om erhvervsuddannelserne? Skal vi fremtidssikre vores virksomheder, bliver vi nødt til at sørge for, at erhvervsuddannelserne opfattes som en attraktiv mulighed af unge, der står over for at vælge en uddannelse. Men hvordan er situationen i dag? Er erhvervsuddannelsernes image så dårligt, som vi af og til hører, eller dannes der positive billeder på nethinden, når de unge præsenteres for forslaget om at tage en erhvervsuddannelse? Vi har spurgt dem, det hele drejer sig om: nemlig folkeskoleeleverne. Hvad ved de egentlig om erhvervsuddannelserne? Og har de modtaget vejledning om, hvilke muligheder en sådan uddannelse giver? Jeg må desværre sige, at svarene på disse spørgsmål ikke imponerer. Kun 1/4 af de unge siger, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, og næsten 1/3 siger, at deres viden er decideret dårlig. Rigtig urolig bliver jeg, når det viser sig, at lidt over halvdelen slet ikke kan huske, at de er blevet vejledt om erhvervsuddannelserne. Der er således nok at tage fat på, for et godt image for erhvervsuddannelserne er helt afgørende for, at forældre vil bakke op om, at deres børn tager en erhvervsuddannelse, og for at de unge har mod på at indgå en uddannelsesaftale. Hvad betyder erhvervsuddannelsernes image for virksomhederne? Selvfølgelig har erhvervsuddannelsernes image stor betydning for virksomhederne. For bedre image giver bedre kvalificerede ansøgere til uddannelserne. Sådan svarede en virksomhedsindehaver, da vi for nylig undersøgte, hvad vores medlemmer mener om, hvor meget erhvervsuddannelsernes images betyder for dem og deres virksomhed. Faktisk mener 2/3 af de adspurgte virksomhedsindehavere, at erhvervsuddannelsernes image vil få stor eller endog meget stor indflydelse på deres fremtidige mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Svarene kommer fra personer, der ved, hvad de taler om. Små og mellemstore virksomheder uddanner nemlig rigtig mange lærlinge og har derfor en god føling med, hvad der betyder noget for de unge. Et flertal af virksomhederne oplever, at erhvervsuddannelsernes image er på vej op ad. Forklaringen på dette kan være ganske enkel, for som en af virk-somhedsindehaverne sagde: Der er mangel på mange håndværkere, så der er rift om de dygtige på markedet. Men måske er der også en ny holdning på vej. Et af vores medlemmer sagde fx: I dag handler det mere om, hvordan man er inden i. Det er ikke det ydre som en uddannelse, der betyder det hele. Vi vil arbejde for, at det er den holdning, der kommer til at præge de unge. nogle fag har bedre image end andre Ser vi på de fag, Håndværksrådet repræsenterer, er der meget stor forskel på deres fortsættes næste side

5 popularitet hos de unge. Fx er frisørfaget så populært, at der er indført adgangsbegrænsning, for at det overhovedet skal være muligt at finde praktikpladser til de unge, der starter på en frisøruddannelse. I den anden ende har vi nogle fag inden for butikshåndværk, hvor virksomhederne ligefrem må annoncere for at tiltrække lærlinge. Men selv om man i dag ikke har problemer med at tiltrække unge til sit fag, skal man ikke tro, at den hellige grav er vel forvaret. Ingen fag kan være ligeglad med de unges holdning til uddannelse. Vi ved jo allerede nu, at ungdomsårgangene falder i de kommende år, og at kampen om at tiltrække de unge derfor vil starte allerede i folkeskolen. Og så må vi spørge os selv, om vi nu er helt sikre på, at folkeskoleelever, deres forældre og skolevejlederne ved nok om erhvervsuddannelserne. frafald er en anden stor udfordring Det er ikke kun vigtigt at sikre tilgangen til de enkelte fag. Frafaldet er lige så stor en udfordring. Ser man på hvor mange lærlinge, der fuldfører den uddannelse, som de er startet på, er der rigtig mange faresignaler, som bør tages alvorligt. Der skal helt sikkert satses bredt for at minimere frafaldet på erhvervsuddannelserne, men et første vigtigt skridt er, at de unge ved mere om faget og uddannelsen, før de starter. Det burde sammen med andre gode initiativer kunne mindske frafaldet. nu skal der fokus på uddannelserne! Håndværksrådet har valgt i den kommende tid at sætte særlig fokus på initiativer, der kan løfte erhvervsuddannelsernes image. Vi vil tage initiativer, der vil bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes status, og vi vil arbejde for, at de unge får større viden om de enkelte uddannelser og fag. Hvis det skal lykkes at gøre en forskel, skal vi alle sammen bidrage. Håndværksrådet vil i alle sammenhænge sætte erhvervsuddannelserne på dagsordenen. Det gælder, når vi diskuterer med ministre og politikere om, hvor der er behov for at satse, det gælder i forhold til debatten i medierne og det gælder også, når vi skal udvikle nye forslag om initiativer til gavn for små og mellemstore virksomheder. tag unge i praktik - og mød op i skolen Hvad kan man som virksomhed selv gøre for at opfordre de unge til at tage en erhvervsuddannelse? En meget vigtig opgave er at være synlig over for de unge. Tag unge i erhvervspraktik og mød op på skolerne, hvis der viser sig en mulighed for at være gæstelærer eller endnu bedre: Mød op sammen men en af dine lærlinge. Fortæl om stoltheden over at udføre et godt håndværk, udfordringen ved at arbejde selvstændigt med opgaverne - og fortæl også, at man med en erhvervsuddannelse i bagagen også får gode muligheder for en dag at blive selvstændige. På Håndværksrådets store konference om erhvervsuddannelser den 25. oktober 2007 fortalte bl.a. folkeskoleeleverne om deres kendskab - eller rettere: manglende kendskab - til erhvervsuddannelserne og de muligheder, der følger med

6 Enklere gulpladeregler vil være en stor julegave til virksomhederne af Paul Mollerup, adm. direktør i Håndværksrådet Hvorfor skal de komplicerede moms- og skatteregler være skyld i, at landets virksomheder med gulpladebiler kører lange omveje uden andre praktiske formål end at overholde de ulogiske regler? Det er glædeligt, at skatteministeren i oktober nedsatte en arbejdsgruppe til at undersøge, hvordan reglerne kan forenkles, og at arbejdsgruppen har efterlyst Håndværksrådets ønsker til de nye regler for gulpladebiler. logiske definitioner og positivliste Håndværksrådet har gjort arbejdsgruppen opmærksom på, at der er brug for en mere logisk definition af, hvilke gulpladebiler der er specialindrettede værkstedsbiler; en definition som virksomhederne kan anvende i dagligdagen. Vi foreslog desuden en positivliste, der ligestiller deciderede kassebiler og ladvogne med specialindrettede, uanset om der er hylder eller ej i kasserummet, og uanset om gulpladebilen vejer mere eller mindre end 3,0 tons. Det er mere logisk, at det skal være gulpladebilens anvendelse og ikke dens vægt eller indretning, der afgør, om der skal betales moms og skat af fri bil. Det kan tilsyneladende lade sig gøre at foretage den vurdering i forbindelse med registreringsafgiften, så det må også kunne lade sig gøre ved moms og skat. På den måde vil virksomhederne - allerede når de køber en ny varebil - vide, om den hører under reglerne for specialindrettede værkstedsbiler. Det vil være noget andet end den nuværende, nærmest retsløse tilstand på området, hvor det er op til den enkelte virksomhed at gætte sig frem til, om gulpladebilen er specialindrettet, hvorefter SKAT alligevel har det sidste ord. Det kan have store økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis den vurderer forkert og bruger gulpladebilen på en forkert måde. omvendt bevisbyrde I momssager gælder der omvendt bevisbyrde. Det betyder, at virksomheden skal bevise, at reglerne ikke er overtrådt. Derfor vil det i praksis være svært for en virksomhed at undgå at betale moms af gulpladebilen, hvis SKAT har fået den opfattelse, at den er brugt ulovligt. Og det kan være svært at bevise, når de færreste virksomheder fører kørebøger. Det er meget usædvanligt med omvendt bevisbyrde. Alene forskellen i bevisbyrde i moms- og skattesager understreger, at reglerne bør forenkles. Håndværksrådet har arbejdet målrettet på at få ændret de indviklede regler for brugen af gulpladebiler - og vi er forsigtigt optimistiske i forhold til resultatet af skatteministeriets arbejdsgruppe. Reglerne er så komplicerede, at de formodentlig kun kan ændres reelt, hvis Skatteministeriet vil sluge nogle kameler og muligvis også acceptere et mindre provenutab.

7

8 Virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed Flere og flere virksomheder bliver af andre virksomheder mødt med krav om at kunne dokumentere social og miljømæssig ansvarlighed. Men hvad handler det egentlig om, og hvad kan små og mellemstore virksomheder bruge det til? Håndværksrådet har spurgt Mads Øvlisen, der er medlem af bestyrelsen for FN-initiativet Global Compact af kommunikationsmedarbejder i Danny Claes Nørskov hvad er Global Compact? Global Compact er et internationalt netværk startet af FN med det formål at fremme virksomheders samfundsmæssige ansvar. FN s ønske med initiativet er at inddrage private virksomheder i løsningen af globale sociale og miljømæssige udfordringer. Virksomheders tilslutning til Global Compact er frivillig. Hovedformålet er at fremme Global Compacts 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Medlemmer af Global Compact forpligter sig til: - offentligt at udtrykke sin støtte til Global Compact og de 10 principper - at integrere Global Compacts 10 principper i strategier, kultur og daglige handlinger - årligt at rapportere om, hvordan man støtter Global Compact og de 10 principper. CSR eller virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed - behøver ikke at betyde, at man har ansat en hel CSR-afdeling i sin virksomhed, eller at man sørger for at bygge skoler til alle børn i Bangladesh, hvis man har en underleverandør derovre. Men det skader hverken samvittighed eller pengepung, hvis man gør sig bevidst om de muligheder, man har for at gøre en indsats, for det virker som regel positivt på virksomhedens ansatte, dens omgivelser og på bundlinjen. Social ansvarlighed er mange ting Mange små og mellemstore virksomheder har allerede erfaret, at de gennem social ansvarlighed styrker deres omdømme og konkurrenceevne. For de fleste gælder det også, at da de besluttede målrettet at anvende social ansvarlighed i deres daglige rutiner, opdagede de, at de allerede havde gjort det i lang tid. CSR handler jo også om de helt små ting som fx at sikre sig, at virksomheden ikke bruger unødvendig strøm, eller at man sørger for praktikpladser - eller måske støtter den lokale sportsklub, siger Mads Øvlisen. Tit kan man selv i de mindste virksomheder pege på forhold, der kunne listes under social ansvarlighed. Man er som regel bare ikke opmærksom på det. voksende krav fra indkøberne Hvis en virksomhed gør lidt ekstra for sine medarbejdere eller miljøet, og sikrer at leverandørkæden gør det samme, så tyder meget på, at det kan gøre den store forskel på, om man bliver valgt eller fravalgt som forretningspartner. Fx stiller flere og flere offentlige indkøbere krav om, at deres leverandører udviser mere omtanke for mennesker og miljø, end loven kræver.

9 Social ansvarlighed handler også om så jordnære ting som at huske at slukke lyset efter sig - og at bruge energirigtig belysning Det er kun et spørgsmål om tid, før alle kræver, at virksomhedens CSR-indsats skal være i orden og dokumenteret. Og den, der allerede udviser social og miljømæssig ansvarlighed i sin daglige rutine, mærker tydeligt forskellen, siger Mads Øvlisen. Tøjfirmaet Noir Illuminati er en af dem, der valgte at foregribe tendensen, og ved at gøre bæredygtighed til et varemærke er firmaet nu leverandør til bl.a. Novo Nordisk. Begge er medlemmer af Global Compact. Man får også mere tilfredse medarbejdere, der udviser større loyalitet mod virksomheden, og det bliver også lettere at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere, der gerne vil identificere sig med en virksomhed, der tager ansvar. Det er en win-win-situation, hvor både virksomheden og omgivelserne får noget ud af det, siger Mads Øvlisen. Ingen virksomhed er for lille til at beskæftige sig med CSR. Vi vil meget gerne hverve små og mellemstore virksomheder, og de kan få lige så meget ud af det som de store. I dag er ca. halvdelen af de over tilknyttede virksomheder små eller mellemstore. Et medlemskab af Global Compact viser, at man ikke er ligeglad, og det kan forebygge uheldig opmærksomhed. Eksempelvis rammer dårlig omtale altid hårdt, uanset om du har 5 eller 500 ansatte. Derudover må det lige huskes, at størstedelen af Danmarks virksomheder er små og mellemstore virksomheder, så det er naturligvis særligt her, Danmark er aktiv. Mads Øvlisen, bestyrelsesmedlem i Global Compact Lyder mere kompliceret end det er At udvikle en CSR-strategi for virksomheden kan lyde kompliceret, men man må huske, at små tiltag også gør en forskel. Start med at vurdere, hvad der ligger lige for, eller hvad der vil have størst betydning for jeres virksomhed, og begynd så derfra. Man kan fx udnævne en medarbejder til Miljøambassadør, der tænker over, hvordan virksomheden kan blive mere grøn. Eller man kunne spørge sig selv: Kan vi gøre mere for at involvere svagere befolkningsgrupper i vores virksomhed? Det vigtigste er, at man har interessen og lysten til at gøre en forskel, og det er lige præcis det, Global Compact handler om, siger Mads Øvlisen. Global Compact er ikke et ledelsessystem, men et værdisæt der opfordrer til opmærksomhed på, om man kan gøre lidt ekstra. Og gennem de organiserede Global Compact-netværk kan man få yderligere inspiration til at forbedre sin virksomhed. Lige nu overvejes der også i det nordiske netværk at etablere en mentorordning, hvor virksomheder med CSR-erfaring fungerer som vejledere for nybegynderne. Kom i gang med CSR Et godt sted at starte er Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www. overskudmedomtanke.dk. Håndværksrådet hjælper også gerne med råd og vejledning. Vi kan lave en analyse af virksomhedens behov og sammen med jer udvikle en passende strategi inden for social ansvarlighed. Find os på under Andre services og links. På begge hjemmesider kan man komme videre til Global Compact eller klik ind direkte på

10 af afdelingschef Anne Holm Sjøberg Tænk over dit ejerskifte i tide Deltag i Håndværksrådets nye projekt Overskud og bliv klædt på til at udvikle din virksomhed, så den bliver interessant i forbindelse med et ejerskifte Tiltag omkring generations- eller ejerskifte igangsættes ofte for sent. Det er vigtigt, at man begynder at tænke over ejerskiftet i god tid gerne 5-10 år før - således at man kan nå at klargøre virksomheden til et salg og samtidig opnå den mest favorable pris. Håndværksrådet har netop skudt et nyt projekt i gang, der bl.a. skal klæde virksomhedsejere på til at udvikle deres virksomhed, så den bliver interessant i forbindelse med et ejerskifte. Skal dine medarbejdere have and eller ged til jul? Formålet med projekt OVERSKUD er at skabe øget parathed til ejerskifte af virksomheden gennem et ledelsesmæssigt løft af både nuværende og kommende virksomhedsejere. Projektet henvender sig til virksomheder i region Nordjylland og region Sjælland. Projektet løber over 16 måneder, hvor der igangsættes et målrettet og skræddersyet ledelsesudviklingsforløb for ejeren og evt. den kommende ejer samt virksomheden. Hver deltager får tilknyttet en personlig proceskonsulent, der løbende medvirker til at formulere udviklingsmål og indsatsområder og sikrer, at de nås. Gennem forløbet forbereder man en strategi og handlinger for det ledelsesmæssige ejerskifte, og aktiviteterne kan omfatte sparring, seminarer og kurser/workshops i emner som er relevante for dig og din virksomheds udvikling. konsulentydelser til en værdi af kr. Man får mulighed for at få konsulentydelser til en værdi af ca kr. pr. person. Projektet er støttet af EU's Socialfond. Derfor koster det kun kr. pr. virksomhed at deltage. Der kan deltage op til 2 personer fra hver virksomhed. Herudover skal man deltage med engagement og tid. Kun 250 kr. Der afholdes informationsmøder om projektet i * Region Nordjylland: 20. nov i Aalborg, 27. nov. i Thy/ Mors, 28. nov i Frederikshavn og i Hobro * Region Sjælland: 4. dec i Køge, 5. dec i Sorø Hør mere om projektet eller tilmeld dig hos Anne Holm Sjøberg på sjoeberg@hvr.dk eller tlf / Glæd dine medarbejdere eller kunder med en julegave, der virkelig giver mening. Klik ind på vores hjemmeside og se verdens bedste julegaver. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Håndværksrådet, Selandia-CEU og AMU-Nordjylland. Konsulentfirmaet Comonto ApS er konsulenter på projektet

11 Specialtilbud til medlemmer af Håndværksrådet Du får 100 kr. rabat på ErhvervsBladet.dk Få avisen i hele en gratis annonce for kun 498 kr. Håndværksrådet og Erhvervsbladet.dk kæmper hver dag for at sikre de bedst mulige vilkår for din virksomhed. Vi har begge fokus på drift og udvikling af små og mellemstore virksomheder. Hver på vores måde. Derfor er det også naturligt, at du som medlem af Håndværksrådet får en særlig mulighed for at abonnere på ErhversvBladet.dk til favørpris. Abonnerer du via Håndværksrådet, kan du få avisen i hele 2008 med 100 kroners rabat og følge med i kampen for bedre rammevilkår til SMV`erne. Avisen giver dig - hver dag - de væsentligste nyheder, baggrundsinformationer og værktøjer. Og hver torsdag får du den populære sektion, MAX, med fokus på mennesker, systemer, viden, ejendom og logistik. Alt hvad du skal bruge for at drive virksomhed. På har du adgang til det store artikelarkiv med tusindvis af artikler, ekspertpanelet med råd om virksomhedsdrift, brancheanalyser og værktøjer samt mulighed for at netværke med ligesindede og få nye ideer og ny inspiration. + Avisen i hele kr. + annonce til værdi af 598 kr. Total pris kr. HVR medlemsrabat 100 kr. Annoncerabat 598 kr. Du sparer 57% Din pris 498 kr. Det får du i avisen Nyheder og baggrundsinformationer Daglige sider Viden og Værktøj om virksomhedsdrift Fokus på mennesker, systemer, viden, ejendom og logistik. Hver torsdag i ErhvervsBladet MAX Nye investorsider for dig, der har penge at placere Det får du online på ErhvervsBladet.dk Nyheder så snart de kommer Råd om virksomhedsdrift med ekspertpanel Artikelarkiv med tusindvis af artikler Brancheanalyser og værktøjer Netværk Nyhedsbreve Andre fordele som abonnent Gratis annonce på 1 spalte x 50 mm. Værdi 598 kr. Når du vil bruge den, skal du ringe til salgsafdelingen på tlf % rabat på en af de erhvervskonferencer, ErhvervsBladet.dk tilbyder i 2008 Få avisen i hele 2008 og 100 kr. rabat + en gratis annonce Bestil på ErhvervsBladet.dk er den oplagte mediepartner for os og bliver nu en del af vores samlede fletværk. Paul Mollerup adm. direktør, Håndværksrådet Håndværksrådet og ErhvervsBladet.dk er et godt match af interesseorganisation og erhvervsmedie. Sammen er vi en slagkraftig forkæmper for SMV erne. Carsten Steno chefredaktør, ErhvervsBladet.dk Bestil avisen inden 21. dec. Så deltager du i konkurrencen om et hotelophold på Hotel Koldingfjord. Vinderen får direkte besked 10. jan. ErhvervsBladet.dk ET PLUS PÅ DIN BUNDLINJE

12 nye Energispareopgaver - en konsekvens af klimaforandringerne Kynisk? Ja. Ikke desto mindre venter utallige energispareprojekter forude. Bliv efteruddannet på Håndværksrådets gratis kursus om energibesparelser og få del i de mange opgaver af energi- og miljøpolitisk medarbejder i Håndværksrådet Henrik Lilja Har man fulgt klimadebatten - fx i forbindelse med valgkampen - vil man vide, at der er bred politisk enighed om, at der skal handles nu. Energiforbruget skal reduceres og nye energiteknologier skal udvikles. Hvad nye teknologier angår, så skal de jo netop først udvikles, hvorfor der går en rum tid, før de for alvor kommer i spil. Anderledes forholder det sig med energibesparelser, som kan iværksættes her og nu. Forudsat at der er håndværksvirksomheder, der kan håndtere dem. Derfor udbyder Håndværksrådet et kursus om energibesparelser til VVS ere, smede, tømrere, snedkere, glarmestre, elektrikere og andre, som dagligt er i kontakt med masser af kunder - både boligejere og private og offentlige virksomheder. kursus over fem eftermiddage Kurset - der gentages tre gange i løbet af strækker sig over 5 eftermiddage. Første gang er i Slagelse den 15., 16., 17. samt Solvarme er typisk ekstra rentabelt ved udskiftning af fyret og/eller varmtvandsbeholderen eller som her ved udskiftning af taget

13 den 22. og 23. januar; 2. gang i Holbæk den 29., 30. og 31. januar samt 5. og 6. februar, og 3. gang er i Nykøbing Falster den 26., 27. og 28. februar samt 4. og 5. marts. Praktisk tilgang Andendagen på alle tre kurser foregår på Valdemarskolen i Ringsted. Her vil en energirådgiver fra SEAS/NVE gennemgå bygningen fra A til Z for at udpege energibesparelsesmulighederne. Energirådgiveren har smugkigget i forvejen, så vi ved allerede nu, at der er noget at komme efter, uanset om man er VVS er, tømrer, isolatør, glarmester eller noget helt femte. Baggrunden for at gennemgå en sådan offentlig bygning er de 50 mia. kr., som regeringen har afsat til nybygning og renovering af netop offentlige bygninger og institutioner, og som givet vil føre til mange investeringer i energibesparelser. Regler og salgsargumenter Det vil også blive gennemgået, hvad man kan få ud af at termofotografere en bygning og på, hvordan en såkaldt blower door test kan sikre, at en bygning lever op til tæthedskravene. Bygningsreglementet og andre regelsæt vil blive gennemgået, ligesom der vil blive sat fokus på, hvordan man kan overbevise sine kunder om det fornuftige i at investere i energibesparelser. Hvis ikke klimaargumenterne kan overbevise, så kan måske de økonomiske. Fx at et solvarmeanlæg nu er mere rentabelt, end da der i sin tid var 30 % tilskud. Og på samme måde vil mange andre tiltag være rentable godt hjulpet på vej af, at en tønde råolie nu koster i omegnen af 100 $. Energi og miljø højt prioriteret i Region Sjælland Region Sjælland, som har prioriteret energi og miljø som særlige indsatsområder, yder støtte til kursernes gennemførelse. Det er Denne 160 m 2 store murermestervilla fra 1927 har med en grundig efterisolering opnået en årlig besparelse på kr. Efter finansiering har ejeren et overskud på kr./år. Rockwool har også påvist, at der er lignende besparelser at hente i parcelhuse fra fx 70 erne. Og nybyggede huse kan sagtens opvarmes for ca kr./år. vi naturligvis meget glade for, for der er ingen tvivl om, at håndværksvirksomhederne med stor faglig ekspertise vil kunne anvise masser af besparelsesmuligheder, som kunderne ikke nødvendigvis selv er opmærksomme på. Hvem, hvad og hvor Kurset er udviklet i samarbejde mellem Håndværksrådet, DS Håndværk & Industri og Danske Snedker- og Tømrermestre samt Energitjenesten. Det henvender sig til alle typer af virksomheder i Region Sjælland, der har at gøre med kundernes energiforbrug og dermed også mulige energibesparelser. Den typiske kursist vil være mester selv - meget gerne sammen med en svend. Deltagelse er gratis udover kursisternes eget tidsforbrug. Der er plads til deltagere på hvert kursus - efter først til mølle-princippet. Hele kursusprogrammet kan ses på www. hvr.dk under Aktuelt. Yderligere information fås hos Henrik Lilja på / lilja@hvr.dk. Tilmelding sker også hos Henrik Lilja - senest 13. december 2007.

14 Mulighedernes samfund Hvilke perspektiver tegner der sig efter folketingsvalget og med det nye grundlag? af vicedirektør Ane Buch Vi har haft valg. Et valg, der ikke på mandatsiden flyttede magten væk fra VKO flertallet. Men alligevel et valg, som ændrede noget. Statsministerens ageren viser en ændret vilje til at søge flertal ind mod midten, hvor det er muligt. Og det bærer det regeringsgrundlag, som blev forhandlet i dagene efter valget da også præg af. Regeringen vil også yderligere styrke erhvervslivets rammevilkår Det er den klare udmelding til erhvervslivet i det nye regeringsgrundlag: Mulighedernes samfund. Danske virksomheder skal også være de mest innovative i verden, og vi skal være en førende iværksætternation. Ambitionerne fejler således ikke noget. Regeringsgrundlaget indeholder imidlertid meget mere end programerklæringer. Den er også et katalog over udspil, som i den kommende regeringsperiode vil ende i lovforslag, kommissioner og initiativer. Skattereform ser bort fra skattestop Det første punkt, der springer i øjnene er planerne om at tage fat på en skattereform. Det bliver i første omgang en skattekommission, der til næste år skal drøfte mulige skatteomlægninger formentlig først efter næste valg. Statsministeren har lagt op til, at man ved en omlægning kan se bort fra skattestoppet men at det vil skulle træde i kraft igen lige efter omlægningen. Omlægningerne kan betyde lavere skat på arbejde, som kan være med til at øge arbejdsudbuddet. Det er en udvikling vi støtter. Det er også sandsynligt, at regningen vil blive betalt gennem højere energiafgifter, der kan være med til at sænke vores CO 2 -udslip, og også det kan være fornuftigt nok, hvis der tages fornuftige hensyn. Vi vil naturligvis følge kommissionsarbejdet meget nøje og komme med forslag til at gøre den så god for små og mellemstore virksomheder som muligt. green card-ordning - også for andre end akademikere Manglen på arbejdskraft præger regeringsgrundlaget på flere andre områder. Vi får bl.a. en ny tværministeriel task-force, som skal se på, hvordan det kan blive lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. I samme retning trækker, at jobkortordningen skal udvides, og at den såkaldte Geen Card ordning hvor udenlandsk kvalificerede arbejdskraft kan få opholdstilladelse i Danmark, udvides så flere kan få ophold. Her vil det være et helt klart synspunkt fra Håndværksrådet, at ordningen ikke kun skal gøre det muligt at få akademikere til landet. Danmark har også brug for flere dygtige fagligt uddannede medarbejdere. regeringen må sluge kameler Og så er der al den spildtid, virksomhederne bruger på bøvl. Bekæmpelse af de administrative byrder vil stadig være et centralt mål. Vi kan især forvente nye digitale løsninger, fordi det er påvist, at de skaber lettelser i både virksomheder og besparelser i den offentlige sektor. Målsætningen er stadig, at de administrative byrder skal lettes med op mod 25 % i Det er en stram målsætning, som formentlig kræver, at regeringen sluger nogle kameler i de kommende år. Skal de 25 % nås, skal regeringen også afskaffe byrder, som koster statsligt provenu. Eksempler kunne være en forenkling af de komplicerede grønne afgifter eller afskaffelse af g-dagene. fortæsttes næste side 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig.

15 differentieret moms Håndværksrådet har i mange år arbejdet for, at man skulle undersøge mulighederne i at anvende differentieret moms på arbejdskraftsintensive ydelser. Det er ikke dette forslag, vi kan genfinde i regeringsgrundlaget, men der er dog en åbning for, at man kan se på mulighederne i at arbejde med flere momssatser. Mulighederne for at indføre lav moms på frugt og grønt er således et af de områder, hvor en kommission vil undersøge konsekvenserne. fokus på energibesparelser Og endelig har den nye regering det kommende klimatopmøde i København i kikkerten. Vi har derfor fået verdens første Klima- og Energiministerium. Det vil blive brugt som udgangspunkt for at lave en erhvervsklimastrategi. Her er målsætningen bl.a., at den vedvarende energi skal udgøre 30 % af energiforbruget i Det kan kun ske, ved at vi får en ny samlet lovgivning for vedvarende energi. Den vil tillige fokusere på, at den samlede energibesparelsesindsats også skal styrkes. Vi skal fx have langt mere effektive nye bygninger, der i 2020 bruger 75 % mindre energi end i dag. Og så må der også være lagt op til at erhvervslivet skal udnytte energien bedre. Her vil Håndværksrådets budskab være, at der skal satses markant på at oplyse danske virksomheder om de ofte meget store besparelsespotentialer der er, når man skifter til ny og renere teknologi. Også på det område glæder vi os til at spille ind. Regeringen holder fast i den meget vigtige og ambitiøse målsætning om, at mindst 85 % af en ungdomsårgang allerede i 2010 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke mange nye initiativer på dette område i regeringsgrundlaget. Der er dog en satsning på bedre vejledning af uddannelse og erhverv. Men regeringen mangler en ny markant satsning på at hæve kvaliteten af erhvervsuddannelserne og på at højne erhvervsuddannelsernes image. Lær at blive selvstændig i skoletiden Muligheden for at starte egen virksomhed skal derimod have en mere markant placering i uddannelsessystemet. Der skal laves elitekurser i iværksætteri efter amerikansk forbillede. Og vi kan forvente, at der kommer forslag, der vil skabe et mere sammenhængende rådgivningssystem for vækstiværksættere og mindre virksomheder. Kampen for at få flere iværksættere indebærer også, at regeringen vil fremsætte et lovforslag om, at kapitalkravet for anpartsselskaber helt fjernes. Derved bliver der kortere vej fra at være personligt ejet virksomhed til at være på selskabsform. Selskabslovgivningen skal også mere gennemgående moderniseres. Her er et udvalg allerede i gang, hvor Håndværksrådet deltager.

16 mere end 500 virksomheder tager pulsen på deres kundepleje af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard Håndværkets Evalueringscenter har nu eksisteret i et lille halvt år. Og allerede nu har mange virksomheder set fidusen i at tjekke deres kundepleje gennem centret. Vi er helt overvældede over den positive modtagelse, som Håndværkets Evalueringscenter har fået hos virksomhederne, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt. Vi havde ikke turdet håbe på, at tilmeldingerne ville strømme ind i det tempo. Men det viser bare, at vi har ramt plet med systemet - der er i mange virksomheder et behov for at høre kundernes mening om virksomheden. 2 ud af 3 utilfredse kunder klager aldrig Noget tyder på, at de tilmeldte virksomheder har fat i den lange ende, når de vælger at give deres kunder en nem mulighed for at evaluere. En ny undersøgelse viser nemlig, at 2 ud af 3 af en virksomheds utilfredse kunder aldrig nogensinde fortæller virksomheden om utilfreds-heden de vælger blot et nyt firma næste gang. Og så fortæller de om utilfredsheden til alle deres venner og bekendte i gennemsnit fortæller en utilfreds kunde sin historie til omkring 10 personer. Et medlemskab hos Håndværkets Evalueringscenter medfører, at en større del af de utilfredse kunder henvender sig til virksomheden med deres problem. Det giver mulighed for, at virksomheden kan rette op på en eventuel fejl og dermed gøre en utilfreds kunde til en tilfreds kunde. Det viser sig, at en kunde, der føler sig godt behandlet i forbindelse med en klage, bliver en ambassadør for virksomheden. Med andre ord: I stedet for at der cirkulerer dårlige historier om en virksomhed i kundens omgangskreds kan Håndværkets Evalueringcenter være med til at sørge for, at der cirkulerer gode historier. Og det sætter gang i handlen, for de fleste finder deres håndværker gennem mund-til-mund metoden. sammenhæng mellem pris og kvalitet Jamen, der er jo masser at lave, hvorfor skulle jeg så lade mig evaluere?. Det spørgsmål har vi tit hørt i Håndværkets Evalueringscenter, når virksomheder forklarer, hvorfor de ikke vil være medlemmer. Der er så meget at lave, at udsigten til ekstra handel ikke betyder så meget. Vi mener, at det netop er nu, man skal sørge for at pleje de gode relationer til kunderne, således at man står stærkere, når der igen kommer dårlige tider i byggeriet. Der er derudover også en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Har man styr på kundetilfredsheden, kan man hæve prisen for sit arbejde. Slut med de dårlige historier Udover at hjælpe den enkelte virksomhed, ønsker Håndværksrådet at forbedre hele branchens rygte: Vores vision er, at det om få år skal være slut med dårlige håndværkerhistorier i medier og til middagsselskaber. Kun med rigtig mange virksomheder tilmeldt evalueringscentret kan vi i fællesskab nå målet og få gjort byggeriet til en branche med meget høj kundetilfredshed og et godt ry. Derfor er det er min forhåbning, at rigtig mange virksomheder ser Håndværkets Evalueringscenter som et godt tilbud til at sikre sig tilbagemeldinger fra de 2/3 af kunderne, der ikke klager til virksomheden, men i stedet til venner og bekendte. Både for at styrke virksomhedens eget omdømme og for at være med til at forbedre hele branchens image, slutter Jakob Brandt.

17 sidste chance for at tanke it på din virksomhed i denne omgang Baggrund Håndværkets Evalueringscenter åbnede i juni i år, og med mere end 500 tilmeldte virksomheder er centret allerede nået langt. Centret ejes af Håndværksrådet og er etableret for at give danske håndværkere en nem og billig måde at vurdere deres kundetilfredshed på. sådan virker det Når du tilmelder din virksomhed, modtager du en pakke med en stabel foldere og klistermærker, som gør opmærksom på, at din virksomhed er med i Håndværkets Evalueringscenter. Når du afgiver et tilbud (eller første gang, du arbejder hos en kunde), lægger du en folder hos kunden. Når du sender regningen, sætter du et klistermærke på, der minder kunden om, at din virksomhed kan evalueres på nettet. Derefter kan du læne dig tilbage og vente på kundens evalueringer, som sendes til din mail. Pris: Det koster kr. årligt at være med i Håndværkets Evalueringscenter uanset hvor mange evalueringer, virksomheden får. Der er rabat for Håndværksrådets medlemmer. Det koster således kr., hvis du er medlem af en Håndværker- og Industriforening og kr., hvis du er medlem af en brancheorganisation. Kontakt Håndværkets Evalueringscenter - På Håndværkets Evalueringscenters hjemmeside kan du finde en masse yderligere information, og du kan melde din virksomhed til Ring til os, hvis du har brug for yderligere information. Siden september 2006 har små og mellemstore virksomheder i Danmark haft muligheden for at få gratis it-rådgivning gennem Håndværksrådet. Vi har besøgt en lang række virksomheder fra Thy til Bornholm og snakket om økonomisystemer, IP-telefoni, hjemmesider, det digitale byggeri og meget mere. Endvidere har mange virksomheder besøgt vores hjemmeside og kigget på de værktøjer, der ligger her. I alt har omkring virksomheder gjort brug af et af vore rådgivningstilbud i løbet af perioden. Projektet slutter med udgangen af 1. kvartal Vi beholder naturligvis hjemmesiden bagefter, ligesom man altid er velkommen til at ringe, hvis man har et spørgsmål omkring it i virksomheden kr. i fradrag også til selvstændige af afdelingschef Søren Nicolaisen I regeringens planer om at styrke arbejdsudbuddet, skal alle, der bliver på arbejdsmarkedet til det år de fylder 64, have et fradrag til en værdi af kr. I dagene efter forslaget blev fremsat, var vi i dialog med skatteministeriet, for at sikre at man ikke vil glemme de selvstændige erhvervsdrivende. Driver man virksomhed, efter man er fyldt 64 år, skal man naturligvis også have fradraget. Og sådan bliver det. Spørgsmålet er nu, hvilken model regeringen vælger, når den kr. skal deles ud. Der er lagt op til, at man skal optjene fradraget ved i de 4 eller 5 år inden man fylder 64 at skulle kunne dokumentere en personlig indkomst af en vis størrelse. Det vil være forholdsvist en-kelt, når man er lønmodtager. Men er man selvstændig i en personligt ejet virksomhed, er det mere kompliceret. Men det er ved at være sidste udkald for at få et gratis konsulentbesøg i virksomheden. Overvejer du at investere i et nyt it-system eller vil du gerne bare vide, om der er nogle områder, hvor du kan optimere anvendelsen af it i din virksomhed, så skynd dig at henvende dig til it-tanken for at arrangere et rådgivningsbesøg. Vi er helt uvildige og skal ikke sælge noget vores eneste rolle er at hjælpe til med at finde det rigtige niveau for it det er nemlig vigtigt, at man hverken køber for meget eller for lidt it. Hør mere om, hvordan vi kan hjælpe i din virksomhed, hos Erik Nørgaard, konsulent i Håndværksrådet, på tlf Umiddelbart kan man overveje, om man skal sandsynliggøre et antal arbejdstimer eller en hvis indkomst. Vi ved fra efterløns og dagpengereglerne, at der kan blive et større grænseområde, hvor den selvstændige mistænkes for ikke reelt at arbejde. Derfor mener vi i stedet, at skattemyndighederne bare bør se på, om der er indbetalt et vist beløb i arbejdsmarkedsbidrag. Det kunne fx være kr. Godt nok kan selvstændige, der har underskud et år, stå i en situation, hvor der ikke trækkes indkomst ud, og derved ikke betales arbejdsmarkedsbidrag. Men ved man at det koster 64 års-fradraget, så kan næsten alle planlægge sig ud af det.

18 Vi laver løn til alle! Tilbud på billigere og bedre lønbehandling Skifter du til ProLøn, får du et skræddersyet lønsystem og direkte kontakt til konsulenter med branchekendskab. Ring allerede nu og tilmeld din virksomhed, hvis du synes, at dette her lyder for godt til at være sandt: 0 kroner i startomkostninger Op til 40% i besparelse 100% i starthjælp Løn over internettet - her er åbent døgnet rundt Foretrækker du lønadministration på papir, klarer vi selvfølgelig også det - du bestemmer. Henrik Herold Randers Regnskov Vi laver løn til alle! Se mere på Tilbuddet gælder alle medlemmer af Håndværksrådet Interesseret? Indsend kuponen til: ProLøn A/S Gl. Stationsvej Randers Telefon Fax Virksomhedsnavn Kontaktperson Adresse Postnr./By Telefonnummer Brancheforening Nuværende lønsystem Antal medarbejdere: 14-dages løn (antal) Jeg ønsker mere materiale tilsendt Månedsløn (antal) Ønsker ProLøn: Internet Papir Service, service, service Sanne Agerholm, Randers Regnskov er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst, når hun skal lave løn. Henriette hos ProLøn kender vores virksomhed. Vi har mange forskellige former for ansatte: funktionærer, løsarbejdere, fastansatte. Det kan være temmelig kompliceret, og det er selvfølgelig vigtigt for den enkelte medarbejder, at lønnen er rigtig og kommer til tiden! Og her hjælper Henriette. Når det bliver for indviklet, sørger hun for, at jeg får de svar og konkrete koder, jeg skal bruge. Og så er det jo også et ekstra plus, at systemet er meget let at bruge og ikke mindst - at prisen er fornuftig. proloen@proloen.dk

19 Creative Nation indtog New York I september fandt det første Creative-Nation fremstød sted. Under temaet bæredygtighed indtog 45 virksomheder inden for dansk design, energi og fødevarer New York ved en række events. Håndværksrådet deltog sammen med møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn A/S af projektchef i Håndværksrådet Susanne Baden Jørgensen Creative Nation-fremstødet var ikke et traditionelt eksportfremstød, men en række eksportfremmende arrangementer med innovative og succesfulde danske virksomheder. Rammen om eksportfremstødet var en stor anlagt konference om bæredygtighed og en afsluttende gallamiddag. Vejen til mersalg Med på fremstødet var Kronprinseparret som flittigt deltog i virksomhedernes individuelle arrangementer. Kronprinsessen deltog således i åbningen af udstillingen Design for Living hos Carl Hansen & Søn. Efter en kort introduktion satte Kronprinsessen sig med direktør Knud Erik Hansen og dennes forretningspartner Gert Bulthaup sig i Hans J. Wegners berømte og komfortale stole CH 445/Wingchair for at høre nærmere om samarbejdet imellem Bulthaup og Carl Hansen & Søn A/S på verdensbasis, og om hvordan Carl Hansen & Søn bearbejder de amerikanske markeder fra virksomhedens eget salgsog marketing kontor i Toronto. Besøget i New Yorks møbelcentrum var af stor betydning for Carl Hansen & Søn. Vi har solgt møbler til det amerikanske marked i snart 40 år, men der er fortsat et stort potentiale. Creative Nation-konceptet har åbnet nye muligheder for os til at trænge endnu bedre igennem på markedet. Det er sket bl.a. ved at kunne invitere vore kunder og Bulthaup organisationen sammen med Kronprinsesse Mary til et inspirerende møde, siger Knud Erik Hansen. Carl Hansen & Søns møbler passer fint ind i det internationale miljø og specielt sammen med Bulthaups Køkkener. satte fokus på dansk mode og danske fødevarer ved at udstille mode, møbler og give smagsprøve på danske fø-devareprodukter. Carl Hansen & Søn havde flere af deres Hans J. Wegner møbler ud-stillet. Åbningen af udstillingen blev markeret ved en reception, hvor særligt indbudte amerikanske forretningsforbindelser var indbudt, og der var stor opbud fra pressen. Det gjorde indtryk på det kræsne amerikanske erhvervsliv. Og Creative Nation blev hjulpet godt på vej af mediedækningen af Kronprinsens åbning af New York Stock Exchange og med DTU s brintbil på amerikansk morgen-tv. Fælles fodslag mod bæredygtighed På fremstødets sidste dag mødtes de danske virksomheder og indbudte amerikanske forretningsfolk til konferencen Working Together Towards Sustainability. Konferencens mange talere gav deres bud på, hvordan vi sammen kan sikre bæredygtigheden i det globale samfund. First we take Manhattan - then we take London Nu skal der evalueres og videreudvikles på konceptet, således at de danske virksomheder markerer sig endnu stærkere næste gang. De danske deltagere skal følge op på deres amerikanske kontakter og har masser af opfølgningsarbejde foran sig. First we take Manhattan, then we take Berlin er titlen på en Leonard Cohensang. I Creative Nation-regi kan vi omskrive det til First we take Manhattan, then we take London. Det første skridt til næste fremstød er taget, så sæt kryds i kalenderen for 2008 i uge 26, hvor Creative Nation vil indtage London. Gå ikke glip af denne chance for at deltage i et eksportfremstød, der vil bringe din virksomhed nærmere på succes på det britiske marked. Hør mere om Creative Nation London hos Susanne Baden, Håndværksrådet, tlf eller baden@hvr.dk I fem intense dage ydede de deltagende virksomheder, kronprinsparret, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt udenrigsminister Per Stig Møller en flot og imponerende indsats for at skabe opmærksomhed om Danmark. Creative Nations første fremstød var en succes. Carl Hansen & Søn deltog også i det utraditionelle samarbejde sammen med en række af de øvrige deltagere i det eksklusive stormagasin Takashimaya, der er beliggende på Fifth Avenue. Takashimaya

20 ny forældelseslov Arbejdsgiveren skal sørge for, at reglerne i virksomhedens skriftligt formulerede rygepolitik bliver overholdt D. 1. januar 2008 træder en ny forældelseslov i kraft. Loven afløser de hidtidige lovregler, som stammer fra henholdsvis 1683 og1908. Forældelsesloven er vigtig, fordi den i alle retsforhold fastslår, hvornår et krav endegyldigt ophører som forældet. Hvis et betalingskrav er forældet, betyder det, at skyldneren ikke længere er forpligtet til at betale. Og et krav på grund af udførelsesfejl bortfalder, hvis det rejses efter forældelsesfristens udløb. Denne artikel redegør for nogle af de væsentligste bestemmelser i den ny forældelseslov. Yderligere informationer kan hentes på Håndværksrådets Jurnet.dk De nye frister Efter de hidtidige forældelsesregler har de fleste krav været omfattet af en 5-årig forældelsesfrist og øvrige krav af en frist på 20 år. Ifølge den ny forældelseslov er langt de fleste krav omfattet af en 3-årig forældelsesfrist. Der gælder dog det særlige ved beregningen af denne 3-års frist, at den først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den, der har et krav, ved - eller burde vide - at han har et krav. af jurist i Håndværksrådet Morten Tolstrup Frihagen En virksomheds betalingskrav forældes 3 år efter arbejdets aflevering, for det er det tidligste tidspunkt fra hvilket, man kan kræve betaling. Kunden, der har fået udført et arbejde, ved først, om der er et krav, når han kan se - eller burde kunne se - at der er noget galt. Hvor en fejl er skjult (det man kalder en skjult mangel), regnes den 3-årige forældelsesfrist først fra det tidspunkt, hvor fejlen bliver synlig. Det længste tidsrum, som man som håndværker kan blive mødt med denne type krav, er 10 år regnet fra arbejdets udførelse og aflevering. AB 92 Inden for byggeriet aftales normalt standardkontrakten AB 92, i hvert fald på større byggeopgaver. En af bestemmelserne i AB 92 angiver, at byggevirksomheden har 5 års ansvar for det udførte arbejde og de anvendte materialer. På grund af den nye forældelseslov kan dette 5 årige ansvar ikke længere opretholdes i forbrugeraftaler. Aftaler man AB 92 med en forbruger, vil virksomheden som minimum have et ansvar på 5 år, som følge af 5 års fristen i AB 92, men ansvarsperioden forlænges indtil 10 år i forbrugeraftaler, hvis der er tale om en skjult mangel. Byggematerialer - købeloven Samtidig med ændringen af de almindelige forældelsesregler ændres købelovens reklamationsfrist ved køb af byggematerialer. I den hidtidige bestemmelse, var salg af byggematerialer omfattet af stort set den samme 5 års reklamationsfrist som i AB 92. Men efter den ny bestemmelse, gælder de almindelige forældelsesfrister. Det vil sige, at en forbruger som køber byggematerialer, kan rejse et krav overfor sælgeren indtil 10 år efter købet, dog senest 3 år efter at køberen opdagede fejl eller burde have opdaget fejlen ved materialerne.