Modul 8: Psykisk syge patienter/ borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Skovvænget Otto Jørgensvej Aalestrup skovvaenget@rn.dk Det socialpsykiatriske bosted Skovvænget under Region Nord er oprettet efter Servicelovens 108, hvor borgere med vidtgående psykiske og fysiske handicaps tilbydes en bolig med døgndækkende pleje- og behandlingstilbud. Bostedet modtager brugere ud fra Region Nords visitation. Skovvænget ligger i udkanten af Ålestrup by i naturskønne landlige omgivelser nær skov og å. Der er plads til 24 beboere, som hver især råder over et stort værelse og eget toilet og bad. Boligen indretter brugerne individuelt. Læs mere om Skovvænget på hjemmesiden: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Bostedet arbejder ud fra ledelsesmodellen Den lærende organisation og har etableret personalet i 4 teams, hvor der er knyttet 7 personaler til 6 beboere. Udover det interne samarbejde i de enkelte teams og på tværs af teams, så er der et tæt samarbejde med beboerens omgivelser, da mennesket opfattes som et socialt individ, der er afhængig af samvær og samspil med omgivelserne. Beboeren støttes derfor i aktiviteter, der kan fordre kontakt med øvrige samarbejdspartnere udenfor huset så som fysioterapeuter, fodterapeuter, tandklinikker, frisør, øjenlæge, praktiserende læge samt kontakt med pårørende. De 4 teams er sammensat således, at beboeren i hvert team udgør en ensartet plejetyngde. Personalet i hvert team er tværfagligt sammensat, og den faglige ressource består af sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere Opgaverne i hvert teams relaterer sig til opnåelse af kontinuitet, tryghed og genkendelighed i samarbejdet med beboeren med det mål at beboeren opnår størst mulig medbestemmelse og selvforvaltning vedr. dennes liv. Miljøet kendetegnes således ved ro og god atmosfære, som er et resultat af flere års pædagogisk indsats i at forebygge vold og angstprovokation. Personalet samarbejder konstant omkring opmærksomhed på episoder og situationer, der kan være potentielt voldelige. Personalets ønske er at fastholde og udvikle et samarbejde, der baserer sig på et dialogisk forhold, der Side 1 af 11

2 danner basis for fælles handlinger og er knyttet til fælles ansvarlighed i forhold til opgaven. Alle er forpligtet på aktivt at medvirke til fleksibilitet i arbejdsopgaverne, både på det personlige og faglige plan. I alle forhold tilstræbes etablering af et tillidsfuldt samarbejde baseret på gensidig respekt for hinandens personlighed, meninger, synspunkter og kompetencer. Der afholdes psykiatriske konsultationer hver. 14. dag, hvor den psykiatriske læge kommer til Skovvænget. Patientkategorier/borgerkategorier Beboerne repræsenterer et bredt psykiatrisk spektrum indeholdende flere forskellige psykiatriske lidelser, som skizofreni, frontallapsskader, organiske psykoser, ADHD, bipolar affektive sindslidelser, demens og dobbeltdiagnoser. Typisk for disse beboere er, at deres jeg struktur er meget svag, og personligheden er derfor præget af impulsstyring, social isolation, latent angst, manglende overblik og struktur og manglende forståelse for medicinering. Den svage jeg - struktur er ofte en medvirkende årsag til, at vi modtager beboere, som sideløbende har en misbrugsproblematik, som de også skal forholde sig til. Beboerne er voksne personer af begge køn i aldersspektret mellem 30 år op til ca. 70 år. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger vil være de problemstillinger, der kan følge af en kronisk psykiatrisk lidelse. Det drejer sig eksempelvis om: manglende sygdomserkendelse, hvor beboerens egen formåen mistolkes. manglende evne til at planlægge og opretholde en døgnrytme manglende impulsstyring, hvor beboeren udviser en hæmningsløs adfærd. social isolation, hvor brugeren trækker sig fra fællesskabet. angst problematikker, hvor beboeren har svært ved at færdes på egen hånd manglende forståelse for medicinindtag, hvor beboeren ikke ser nødvendigheden af den ordinerede medicin, men tolker medicineringen, som årsag til sin psykiske lidelse. manglende overblik og struktur når psykosen er i udbrud Typiske kliniske sygeplejeopgaver. De sygeplejefaglige opgaver udføres under hensyntagen til følgende lovgivninger: Side 2 af 11

3 Grundloven Serviceloven Sygeplejerskeloven Straffeloven Patientklagecirkulæret Skovvængets hovedopgave er at give beboeren et hjem med trygge rammer, hvor der arbejdes på at rehabilitere beboeren, så nær den habituelle tilstand så muligt. Skovvængets beboere har alle komplekse problemstillinger, så der er et rigt udvalg af sygeplejefaglige opgaver at tage fat på. Såvel i kontakten, samarbejdet, som i den konkrete støtte tages der udgangspunkt i beboerens livsværdier, drømme samt forventninger til og om et godt liv. I forhold til modul 8 studerende kan især nævnes følgende sygeplejefaglige fokus områder: Støtte og styrke den enkelte beboer, således at ansvar og beslutninger om eget liv imødekommes og respekteres, så autonomien bevares i videst mulig omfang. Udføre kompenserende sygeplejetiltag i forbindelse med personlig pleje- være tålmodig så plejen kan lykkes Udarbejde døgnrytmeskema i samråd med beboeren, for at skabe overblik og struktur i beboerens hverdag. Rumme en anderledes adfærd lære at sige til og fra i plejesituationer - træne i at være til stede i nu et og kunne bruge humor i hverdagen. Kunne tage imod kritik fra beboeren, der sender lige fra hjertet og uden omsvøb. Grænsesætning over for voksne mennesker arbejde konfliktforebyggende Deltage i de daglige gøremål sammen med beboeren for at træne i at identificere beboerens brug af forsvarsmekanismer, herunder også håndtere splitting og projektioner, og mærke behovet for vejledning og supervision. Drage omsorg for beboerens værdighed og udgå blamering overfor sine omgivelser, når beboeren udviser hæmningsløs adfærd. Etablere en relation/fællesskab med beboeren, som giver ham/hende den nødvendige tryghed til at turde udvikle sig hen mod større sociale sammenhænge. Skabe en kontakt mellem beboer og medarbejder, som åbner mulighed for sammen at se på det angstprovokerende i hverdagslivet og opøve færdigheder, så trygheden bevares. Virke som brugerens omsorgsgiver og talsmand i de situationer, hvor brugeren ikke selv kan varetage sine ønsker og behov. Side 3 af 11

4 Tage vare på beboerens liv, hvis beboeren er suicidal truet. Forebygge konflikter ved at personalet er bevidst om og træner i grænsesætning over for voksne mennesker Træne kommunikative teknikker som validering - realitetsorientering og afledning Motivere beboeren til fortsat medicinsk behandling og deltage i medicinhåndteringen på Skovvænget Anvende mestringsskemaer, som en individuel handleplan for den enkelte beboer Samarbejde med pårørende, som ofte er i krise Deltage i identitetsbevarende aktiviteter Kunne ændre mål og forventninger for plejen/ undervisningen undervejs, for mennesker med psykiske lidelser kan være uforudsigelige og deres funktionsniveau forandrer sig fra time til time/ dag for dag. Dokumentation af oplevelser og observationer i System Bosted Typiske patientforløb/borgerforløb Beboeren henvises til Skovvænget via kommunal sagsbehandler, når det skønnes, at den pågældende har behov for et varigt botilbud. Det vil sige, at øvrige tiltag har vist sig utilstrækkelige til at imødekomme beboerens behov. Beboeren tilbydes sygepleje med det formål at vedkommende kan bevare sin selvstændighed og tage ansvar for egen person og liv. Dette sammenholdt med en faglig og etisk refleksion ud fra beboerens faktiske behov. Det overordnede mål er at støtte beboeren i et hverdagsliv, hvori han/hun opnår størst mulig livskvalitet og medbestemmelse. Beboeren opfattes som ekspert i egen situation, hvor personalet opfattes som eksperter i faget. Der satses hermed på integration i den hensigt at etablere et åbent dynamisk samspil, hvori dialogen mellem beboer og personale fremmes i et ligeværdigt forhold. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen anvendes som metode til afklaring af problemstillinger, planlægning og udførelse af den daglige sygepleje. Handlingsdelen tager afsæt i de indsamlede data og på denne baggrund vurderes mål på kort- og/eller lang sigt. Evaluering finder sted efter fastlagt deadline. Individuelt mestringsskema udarbejdes i samarbejde med beboeren. Det skal sikre den enkelte beboer en ensartet støtte i sin manglende mestringsevne. Inden mestringsskemaet udarbejdes, er der foretaget en opsummering af datamateriale, som skal give et klart billede af beboerens krav og ressourcer. Side 4 af 11

5 Døgnrytmeskemaet udarbejdes i samråd med beboeren for at skabe overblik og struktur i hverdagen. Dette giver den enkelte beboer en tryghed/forudsigelighed i det pædagogiske samarbejde. Refleksion foregår i hverdagen med teamkollegaerne og ligeledes på vores teammøder, som bliver afholdt ca. hver 6. uge. Det er en metode, der har til sigte at udvikle og reflektere over beboerens krav og ressourcer. Der afholdes statusmøder 1 gang årlig med beboeren og dennes sagsbehandler. Vi afholder sygeplejefaglig supervision efter behov. Kvalitetsstandarder er med til at sikre beboeren indflydelse på eget liv gennem kommunikation og selvbestemmelse. Livshistoriefortællinger anvendes til at tage afsæt i beboerens interesseområder og hermed ressourcer for det videre arbejde. KRAM faktorer bliver kortlagt i samarbejde med beboeren og er med til at holde fokus på beboerens fysiske og psykiske sundhedstilstand. System Bosted anvendes som metode til at dokumentere de sygeplejefaglige tiltag. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Aktuelt har vi meget fokus på udviklingen af: 1. Døgnrytmeskemaer, som har til formål at opretholde en struktureret hverdag for beboeren og hvor kontaktpersonen er ansvarlig for evaluering og justering af nye mål sammen med beboeren. I takt med beboerens ressourceudvikling. 2. Mestringsskemaer som et dagligt redskab, der skal hjælpe til den enkelte beboer til at mestre eget liv 3. Den danske Kvalitetsmodel og kvalitetsstandarder der skal implementeres i personalets daglige relation til beboerne. Skal være med til at sikre den enkelte bruger størst mulig indflydelse på eget liv. 4. Individuelle handleplaner: der arbejdes intenst på at udvikle handleplanerne til et fyldestgørende arbejdsredskab for at sikre brugerne størst mulig indflydelse på eget liv. 5. KRAM projektet har sat fokus på beboernes sundhed, og der arbejdes stadig med at integrere/motivere en kontinuerlig døgnrytme som indeholder motion, afbalanceret kost og minimal indtagelse af alkohol og røg. 6. Eticos, som er et projekt, der har til sigte, at åbne større forståelse og forbedre tilgangen til den enkelte beboer. Forebyggelse af konflikter og vold er et konstant indsatsområde. Side 5 af 11

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Side 6 af 11

7 Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de Side 7 af 11

8 studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Side 8 af 11

9 Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende, reflekterende og midt i en læreproces. Vi har indrettet to personalekontorer, hvor der er mulighed for drøftelse og refleksion. Der er adgang til 2 computere på hvert kontor. Derudover har vi mødelokale/undervisningslokale, hvor der også er computere til rådighed. Udover sygeplejestuderende modtager vi også social- og sundhedsassistentelever og pædagogstuderende. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: Side 9 af 11

10 at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejledersum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har suppleret denne uddannelse med det kliniske vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Hertil kommer et bredt funderet viden og erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje efter mange års arbejde med socialpsykiatri. Flere af de ansatte der fungerer som daglige vejledere har suppleret deres uddannelse med kurser indenfor kognitiv terapi, liv i fokus, diplomuddannelse., merkonomkurser og lederuddannelse. Side 10 af 11

11 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: sider Pensum for den kliniske undervisning: sider, heraf opgiver den studerende sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Udarbejdet af: Skovvænget, juli 2012 Klinisk vejleder: Anne Grete Haubroe Konstitueret leder: Lene Jensen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted August 2012 Side 11 af 11