HØRINGSUDGAVE TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND

Transkript

1 HØRINGSUDGAVE TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND 203-6

2 NTs Trafikplan for Nordjylland indeholder fire primære elementer. Først forklares det i forordet, at trafikplanen udspringer af NT s overordnede forretningsplan og hovedmålene for den kollektive trafik i Nordjylland. Herefter præsenteres planens ambition om at forbedre kundens sammenhængende rejse og de fokusområder, som derfor skal udvikles i Derudover forklarer forordet den proces, som planen har gennemgået frem til godkendelse. Efter forordet præsenteres den nuværende status på den kollektive trafik i Nordjylland. Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland. Dernæst beskrives den generelle trafik og den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT s område i forbindelse med strukturreformen i Herefter præsenteres selve planen og de fokusområder, som ønskes forbedret i perioden Fokusområderne er Busnettet, Banerne, Flextrafik, Terminaler, stoppesteder, Busfremkommelighed, Trafikinformation samt Klima og miljø. I den afsluttende bilagssamling findes yderlig dokumentation af status på den nuværende trafik, detaljer og økonomi for hver af de seks fokusområder, et samlet fbudget for planperioden nedbrudt på kommuner og region samt et overblik over rutenettet, som det ser ud i dag. Gennem rapporten figurerer en række tabeller, billeder, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er nummereret efter, hvilken side de optræder på. Ved flere figurer på samme side har de et efterfølgende undernummer. F.eks. hedder anden illustration på på side 3 Illu.3.2. Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser. Dernæst evalueres den forrige Trafikplan og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden, beskrives. 2

3 Indhold Forord Resumé Den kollektive trafik i Nordjylland Definition på kollektiv trafik Rejsemønstret i Nordjylland Det kollektive trafiknet i Nordjylland Status på Trafikplan Status på Flextrafik i Nordjylland Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland Planen Forstærkning af busnettet Det nye busnet i Nord Det nye busnet i Vest Det nye busnet i Syd Aalborg Kommune Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv. Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Fremkommelighed Udvikling af banebetjeningen Letbane i Aalborg Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Klima- og miljøpåvirkning Passagereffekt fra Trafikplan Bilag

4 4 Forord Vi har i Danmark en ambitiøs målsætning for udviklingen af den kollektive trafik. Og ikke uden grund. Øget brug af busser og tog er nødvendig for at mindske trængslen på vejene og reducere miljø- og klimapåvirkninger fra transporten. I den politiske aftale En grøn transportpolitik, som størstedelen af de politiske partier tilsluttede sig i 2009, er det derfor målsætninger, at kollektiv trafik skal løfte størstedelen af væksten i persontransporten. Helt konkret skal der 00 procent flere med tog og 50 procent flere med bus inden I 20 udgav Trafikselskaberne i Danmark, Danske Regioner og KL rapporten Flere buspassagerer - hvad skal der til?, der beskriver, hvordan målsætningen om 50 % vækst i busserne frem til 2030 kan opnås. Rapporten konkluderer, at der årligt skal investeres,5 mia. kr. i den kollektive bustrafik i hele landet. Med så store beløb er det centralt, at staten er en væsentlig bidragsyder, hvis det ambitiøse mål skal nås. Man kan nærme sig målet, hvis trafikselskaber, kommuner og regioner bruger hele paletten af virkemidler, der er til rådighed i dag samtidig med, at staten lykkes med at nå de mål, der er sat for jernbaneområdet. Selv om kommunerne, regionerne og trafikselskaberne kan nå meget langt med de kendte virkemidler, så skal staten også være med i forhold til investeringerne i bustrafikken. Derfor er der behov for en dialog med transportministeren og Folketingets Trafikudvalg om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i såvel bustrafikken som i den samlede kollektive trafik i de kommende år - En veldreven kollektiv bustrafik er en forudsætning for, at målene for den samlede kollektive trafik kan nås. Fra 2009 til 200 er antallet af årlige kollektive rejser i Nordjylland steget fra knap 3 til 32 mio. Vi har med andre ord knækket kurven efter flere års tilbagegang. Nu er det tid til at planlægge de næste skridt i udviklingen af den kollektive trafik. NT s første Trafikplan , har været stærkt medvirkende til at vende den negative udvikling med faldende passagertal i den kollektive trafik. Planen har i høj grad været styrende for vores udvikling og prioritering af den kollektive trafik i Nordjylland. Vi taler ofte om planen som en fælles musketér-ed for både trafik og finansiering. På den måde har planen fungeret som en trafikal strategi med tilhørende fi nansieringsplan. Nu er det tid til at bygge videre på musketér-eden Trafikplan fokuserer på omlægning af rutenettet. Vi opprioriterede X Busserne, udvalgte regionallinjer og bybusnettet. Mange køreplantimer på lokalruter blev erstattet af et tilbud om Flextur. Denne fornuftige prioritering af trafikken er fastholdt i indeværende plan, som går fra NT s forretningsplan udgør rammen for trafikplan , og med Trafikplanen vil vi opnå: 2 % flere passagerer om året Bedre togbetjening i Nordjylland Bedre Flextur Bedre terminaler og stoppesteder Bedre trafikinformation 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Samlet set skal den kollektive trafik skabe en bedre sammenhængende rejse for kunderne, hvilket er omdrejningspunktet i denne plan. De overordnede mål er omsat i en række delmål, strategier og indsatsområder, som når hele vejen rundt om kundens rejse: Forstærkning af busnettet Udvikling af banebetjeningen Videreudvikling af Flextur Opgradering af stoppesteder og terminaler Fremkommelighed for busserne Bedre trafikinformation Bedre klima- og miljøpræstation De tre første emner på listen handler om en sammenhængende trafikbetjening, som er kundernes første prioritet, og det primære argument for at vælge kollektiv trafik. Bus-

5 nettet justeres og forstærkes efter de samme principper som i den foregående plan. I udviklingen af banebetjeningen ses på etablering af et sammenhængende nordjysk trafiksystem. Derudover forberedes letbanen i Aalborg i planperioden. Flextur videreudvikles med en række nye faciliteter. Venteoplevelsen ved stoppesteder og terminaler og trafikinformation er kundernes næstvigtigste prioriteter. De to elementer er i høj grad med til at skabe en sammenhængende rejse. Man opholder sig på terminaler og stoppesteder i forbindelse med skift undervejs i rejsen. Trafikinformation er vigtig for at planlægge den samlede rejse især hvis der er forstyrrelser på dele af turen. Derfor er begge udviklingsområder en del af planen. Sidst, men ikke mindst, er klima- og miljøaspektet en del af udviklingsplanen. I Nordjylland vil vi markere, at klima og miljø er vigtigt, og at vi også i den kollektive trafik arbejder på sagen. Derfor er det særligt glædeligt, at internationale brugerstudier viser, at klimaargumentet i praksis vinder frem. Hvis vi tilbyder en attraktiv kollektiv trafik, fristes flere og flere til at skifte bilturen ud med bus og tog. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, regionen og NT. Der er tale om en strategisk plan, som udstikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive trafik i Nordjylland. Udgangspunktet har været Trafikplan , NT s forretningsplan og ikke mindst regionens og kommunernes planer for den nuværende og fremtidige udvikling. Dialogen er sikret gennem: Dialogmøder med kommuner og region Temadag med oplæg og debat for politikere og embedsmænd Efterfølgende bearbejdning i reference- og styregruppe samt NT s bestyrelse Høring hos kommuner og regionen Efter endt høring er planen justeret og godkendt i NT s bestyrelse den xx-xx-xxxx. Planen er endnu et eksempel på det gode samarbejde i Nordjylland om udvikling af vores region. God læse- og arbejdslyst! Thomas Kastrup Larsen Bestyrelsesformand i NT Trafikplanen understøtter desuden den store del af den kollektive trafik, som den lokale kollektive trafik i Aalborg udgør - og omvendt! Således er den lokale kollektive trafik i Aalborg beskrevet i overordnede vendinger, da Aalborg Kommune har en selvstændig plan for den lokale kollektive trafik. 5

6 Resumé Den kollektive trafik i Nordjylland er bl.a. på grund af Trafikplan i god form og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til denne nye Trafikplan 203-6: Størstedelen af den eksisterende Trafikplan herunder konceptet for trafiknettet er implementeret som planlagt Vi oplever passagerfremgang igen efter en årrække med tilbagegang og kunderne er mere tilfredse end tidligere Omkostningerne i biltrafikken er steget mere end omkostningsniveauet og billetpriserne i den kollektive trafik i de senere år Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik og brugerne er meget tilfredse Som følge af Trafikstyrelsens puljer er der blevet investeret mange mio. kr. i infrastruktur og andre projekter, der genererer flere passagerer Vision og mål Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT s overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet i 20. Trafikplan skal understøtte og konkretisere NT s vision og de overordnede forretningsmål om: At opnå en passagervækst, der svarer til det landsdækkende mål om 50 pct. flere passagerer i Det svarer til 2 % flere passagerer årligt. At kundernes tilfredshed med den samlede rejseoplevelse (ventefaciliteter, information, service, komforten mv.) forbedres med 0 %-point fra At vi bidrager til den internationale målsætning om 60%mindre udledning af Co2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Bus Tog Bus og tog i alt ,9 27,5 26,7 27,4 4,7 4,4 4, 4,5 32,6 3,9 30,8 3,9 Illu. 6. Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextur 6

7 Principper og virkemidler i planen Trafikplan bygger videre på det eksisterende bus- og tognet. Kongstanken er med andre ord fortsat at tilbyde tog og X Busser mellem de større bysamfund i Nordjylland, som suppleres af et veludbygget, underliggende Regional- og Bybusnet. Til betjening af rejser på kortere stræk i lokalområderne tilbydes et Tværkommunalt eller Lokalt net. På steder og tidspunkter uden anden kollektiv trafik tilbydes Flextur. Den kollektive trafik i Nordjylland består af to former for service; Bus/tog og Flextrafik. Bus/tog er almindelig offentlige servicetrafik, som er åben for alle brugere. Mht. Flextrafik er det kun produktet Flextur, der er åben for alle. Flextur behandles i indeværende plan. I de øvrige Flextrafiktilbud, som f.eks. Flexlæge og Flexskole befordres visiterede borgere med særlige behov. Der udarbejdes en selvstændig trafikplan for Flextrafikken. A+ X Bus net A A B C D E Regional net Bybus net Tværkommunalt net Lokalt net Flextur Specialprodukter Her forstærkes for at hente flere passagerer + løbende justeringer Her tilpasses løbende for primært at betjene uddannelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korridorerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes Her tilpasses løbende for primært at betjene skoler og rejser mellem bysamfund Bruges fortsat som underliggende net, hvor der ikke er anden kollektiv trafik. Natbusser, sommeruter mv. Illu. 7. Det kollektive trafiknet og prioritering af forstærkninger Det tredje princip er fokus på hele kundens rejse. Derfor udvikler planen ikke kun bus- og tognettet, men også ventefaciliteter, trafikinformation og klima/ miljø. Alt i alt handler planen om følgende: Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Udvikling af banerne Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Mindre klima- og miljøpåvirkning 7

8 Forstærkning af busnettet Den primære del af vækstambitionerne skal indfries med forstærkning af busnettet i Nordjylland. Pendleranalysen, som NT fik udarbejdet i efteråret 20, kortlagde de største rejsestrømme i Nordjylland. Herudfra identificeredes de korridorer, hvor der er det højeste potentiale for at tiltrække flere passagerer. Trafikplan introducerer en række opgraderinger af busbetjeningen i disse udvalgte korridorer. En del af disse satsninger finansieres ved effektivisering af andre ruter med mere beskedent potentiale. Aalborg, og udefrakommende fra oplandet som rejser videre i Aalborg. I alt lægges der op til at opgradere busnettet i Nordjylland med køreplantimer om året i 206. Det forventes at give,7 mio. flere passagerer årligt hvilket vil medføre en udvidelse af NTs samlede serviceniveaupå ca. 8 %. Den samlede forstærkning i Nordjylland koster 26 mio. kr. om året, når den er fuldt implementeret. I det følgende præsenteres ændringerne i områderne Nord, Vest og Syd Aalborg Kommune står selv for planlægningen af de lokale ruter, og har i 2003 vedtaget en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev implementeret i Det planlægges at forny den kommunale trafikplan i 202, hvor der laves en analyse af rejsebehovet i Aalborg-området som en del af foranalysen til Letbanen. Generelt skal forbedringerne af busnettet i Aalborg Kommune også målrette indsatserne mod de områder, hvor der kan hentes flest nye passagerer, mens der skal indsættes fleksible ordninger, hvor der er mindre behov. Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene. Det er især i metro- og bybusnettet, kommunen forventer at bruge flere ressourcer. Dette vil komme til gode for både de internt rejsende i 8

9 Illu. 9. Geografisk fordeling af forstærkning af det kollektive trafiktilbud i perioden Disse behandles i afsnittet Forstærkning af busnette 4 Analyse af omlægning af bybusnettet Forstærkning af A+ nettet Forstærkning af det øvrige busnet Togbetjening 97X Ny X Elbus 974X 97X X 970X 60E 98X 940X X 960X X 9

10 Skagen Thybanen Hirtshalsbanen Skagensbanen Hirtshals Nærbane: Lindholm - Skørping Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus Hjørring Frederikshavn IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus) Brønderslev Hurup Mod Struer Thisted Thybanen Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Lindholm Skørping Hobro Hirtshals Aalborg Illu. 0.. Nuværende togbetjening Skagen Udvikling af banerne Sammen med X Busserne udgør jernbanetrafikken rygraden i det kollektive trafiknet i Nordjylland. Den nuværende betjening består af en række systemer: DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn. Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane, som ligger mellem Lindholm og Skørping. Også dette system drives af DSB. Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva. Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals, betjenes begge af Nordjyske Jernbaner A/S (størstedelen ejes af NT). Region Nordjylland finansierer driften. Timemodel: Aalborg - København Hjørring Frederikshavn Banevisionen Fremtiden kører på skinner, som er et fælles oplæg fra Regionen, kommunerne og NT, er grundlaget for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De centrale initiativer i visionen er: Thisted Brønderslev Lindholm Aalborg Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlerne Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke En letbane i Aalborg Elektrificering af banenettet i Nordjylland Nye stationer i nærheden af de større byer Hurup Mod Struer Hobro Illu Fremtidig togbetjening Regionen, kommunerne og NT vil i fællesskab arbejde for at fremme forbedringerne i Fremtiden kører på skinner. Sammentænkning af togtrafikken med flere afgange til pendlerne vil kunne leveres i en samlet driftspakke som vist i Illu

11 Realiseringen af en sådan sammentænkning kræver dialog og aftaler med staten. I planperioden vil der fortsat være fokus på Thybanen, herunder forbindelser for pendelere og uddannelsessøgende. Aalborg Kommune, Region Nordjylland og NT arbejder for etablering af en Letbane i Aalborg. Erfaringer fra andre byer viser, at satsning på banetrafik modvirker trængsel og giver et løft til både byen og regionen. Rygraden i letbanenettet skal betjene strækningen mellem Midtbyen, Universitetet og videre til det kommende Universitetshospital. Herefter vil systemet kunne udbygges med flere linjer til andre dele af byen. Arbejdet indledes med en foranalyse i 202. Aalborg Station og Busterminal s Aalborg Midtby Godsbanearealet Eternitten Aalborghus Gymnasium Grønlands Torv University College Øgadekvarteret Aalborg Rughaven Uddannelses Institutioner Pendler plads Universitetsparken Gigantium Etape Alternativ Universitetet Nyt Universitetshospital Illu... Letbanens mulige linjeforløb I takt med udviklingen af banerne i Nordjylland og kommunernes udviklingsplaner skal behovet for nye stationer vurderes. Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil. Foranalyse VVM - analyse Beslutningsfase + projektering Anlægsfase I oktober 20 offentliggjorde Transportministeriet en strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenarie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i Driftstræning Ibrugtagning Illu..2 Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan

12 2 Videreudvikling af Flextrafik Flextrafik er navnet på NT s ordninger for kørsel af borgere for kommunerne og for Region Nordjylland. Flextrafik består af FlexHandicap, FlexLæge, Flex- Skole, FlexAktivitet, FlexSygehus og Flextur. Region Nordjylland og kommunerne benytter i langt højere grad NT s Flextrafik end i de øvrige dele af landet. Mellem 70 og 80 % af regionens og kommunernes kørsel med visiterede borgere varetages således af NT. NT gennemførte i 20 en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik. Feedback en fra kommuner og region omsættes i foråret 202 til en handlingsplan for videreudvikling af Flextrafik. Videreudvikling af FlexTur For FlexTur, som kan benyttes af alle nordjyder, er der allerede opstillet mål og handlingsplan. I lægger NT op til at forbedre følgende elementer i FlexTurproduktet: FlexTur på tværs af kommunegrænser. Borgernes rejsebehov går ofte på tværs af en kommunegrænse. I dag er prisstrukturen udformet således, at ture over en kommunegrænse i de fleste kommuner er væsentlig dyrere end rejser inden for kommunegrænsen. For at sikre mobiliteten over kommunegrænserne, er forslaget at ture 0 km ind i nabokommunen ikke fordyres i fremtiden. Elektronisk betaling og trafikinformation. I dag kan man ikke betale elektronisk eller med kort i FlexTur-biler. Man kan heller ikke modtage elektronisk information om afhentningstidspunkt eller forsinkelser, som man kan det i den almindelige kollektive trafik. Sammen med de øvrige trafikselskaber i Danmark vil NT arbejde for udvikling og introduktion af elektroniske løsninger. FlexTur i Rejseplanen.dk. For at øge kendskabet til FlexTur, og samtidigt målrette brugen af produktet som tilbringer til den øvrige kollektive trafik, introduceres Flextur i Rejseplanen. Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog. FlexTur er primært tænkt som et produkt, som kompenserer for mangel på anden kollektiv trafik i bestemte områder eller på ydertidspunkter. FlexTur må ikke blive en konkurrent til den øvrige kollektive trafik. Man kan sikre sig mod dette ved kun at give mulighed for FlexTur, hvor der ikke er et realistisk tilbud med den almindelige kollektive trafik. Det kræver en sammenkobling af vores bestillingssystemer med data om den øvrige kollektive trafik fra Rejseplanen.dk. Alt i alt koster disse forbedringer,7 mio. kr. i forøgede årlige omkostninger i 206. Summen af tilag forventes at give flere rejsende i 206.

13 Opgradering af stoppesteder og terminaler Nordjylland har nydt godt af de nationale puljemidler fra Trafikstyrelsen til stoppesteder og terminaler. I alt er der investeret 73 mio. kr. på området i de seneste år i Nordjylland heraf er 50 % finansieret af Trafikstyrelsens midler. På trods af dette er niveauet meget forskelligt i den enkelte kommune og kommunerne i mellem. Samtidigt oplever kunderne ingen genkendelighed i udformningen af de faciliteter, som man kan finde her pga. de mange forskellige modeller. For at løfte kundetilfredsheden på området introducerer kommunerne og NT et nyt koncept for stoppesterne på det overordnede net baseret på følgende principper: Illu Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag En væsentlig opgradering af udvalgte terminaler og stoppesteder i det overordnede net En systematisk kategorisering af alle stoppesteder i fire typer Et fælles koncept for faciliteterne på de forskellige stoppestedstyper Fælles indkøbsaftaler for at sikre indkøbsvolumen og gode priser Kvalitetssikring via NT De fire typer er terminaler, superstoppesteder, stoppesteder og ministop. Faciliteterne på stoppesteder er vist i Illu Terminal Stander Køreplantavle Fast belægning Skraldespand Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør X X X X X X X X X X X X X Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering X X X X Samlet lægges der op til en merinvestering på 40 mio. kr. til terminaler og stoppesteder. Hvis der kan opnås støtte fra Trafikstyrelsen, vil kommunerne tilsammen skulle invistere 6 mio. kr. om året i perioden for at gennemføre forslaget. Satsningen forventes at give flere passagerer om året i 206. Superstop X X X X X X Stop X X X X X X Ministop X X X (X) Illu Faciliteter på de fire typer af stoppesteder X (X) X (X) X X X X X 3

14 4 Illu FM Realtidsskilt Illu Digital afgangstavle Illu. 4.. Infoskærm i bus Trafikinformation Kundernes forventninger om opdateret her-og-nuinformation om trafikken øges fra år til år. Samtidigt udvikler den tilgængelige information sig, ligesom teknologien til at udnytte den bliver billigere og billigere. NT ønsker derfor at øge kundernes tilfredshed med trafikinformation gennem disse forbedringer: Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme. Desuden opgraderes NT s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, hjemmesiden, Rejseplanen.dk, mm.) Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog). Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. Infocenter Nord er et kommende nordjysk center for drifts- og trafikinformation til kunderne. Illu viser opgraderingen af elektroniske skærme i bus, tog og på stoppesteder. Korrespondancesikring understøttes af informationsystemer, som sikrer afventning mellem busser og tog. Samtidig informeres kunderne vha. skærme i køretøjerne og/eller på smartphonen. Infocenter Nord, som er placeret hos NT, skal koordinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører (herunder DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner) og videreformidle disse til kunderne. Videreformidlingen til kunderne vil ske gennem elektroniske medier, kundecenteret og frontpersonale i busser, tog og på terminaler. Understøttelsen af informationsprocesserne skal, om muligt basere sig på landsdækkende systemer (f.eks. fra Rejseplanen) frem for egenudviklede løsninger. Investeringen i nye elektroniske medier og etablering af Infocenter Nord ventes at udgøre mio. kr. og finansieres med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler.

15 Klima og miljø NT ønsker at leve op til den nationale målsætning om at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra den kollektive trafik. Konkret er ambitionen at leve op til EUs målsætning reducere transportens Co2 udledning med 60 % i 2050 samt reducere udledningen af partikler og andre stoffer. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klimakommuner og regionens klima- og miljøpolitik Ud over at øge den kollektive trafiks markedsandel fokuserer Trafikplanen på to primære indsatsområder: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler kort sigt er konventionelle motorer med reduceret brændstofforbrug den mest effektive løsning (f.eks. i sammenligning med hybridmotorer). Herudover kan kommuner og regionen reducere CO2- udledningen ved at anvende biodiesel. For at forberede tiden efter Trafikplan planlægger NT og udvalgte kommuner at gennemføre pilotprojekter om biogasbusser i perioden Klima- og miljøstrategien vil kunne spare tons CO2 i 206 (hvilket svarer til 9 % i forhold til 202). De øvrige klima- og miljøfarlige stoffer reduceres ligeledes væsentligt. Systematisk miljøledelse fokuserer på forstærkning af klima- og miljøforbedrende adfærd. Her indgår følgende initiativer: 05 Indextal Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i NT s trafik Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffører, leverandører mv. Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet tilsyn og opfølgning Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet mindre busser forurener mindre Systematisk regnskab med CO2 udledning mv CO CO2 PM HC Nox De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist gennem busudskiftninger i eksisterende kontrakter samt øgede krav til materiel i kommende udbud. På Forurening pr. personkm Illu. 5.. Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx 5

16 Overblik over investeringer og effekter Trafikplan sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klima- /miljøpåvirkningen. Som beskrevet er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klima-/miljøpåvirkning per personkilometer om året. Illu. 7. opsummerer investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø. For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og terminaler. Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggende med tilhørende statslig finansiering. Forbedret trafikinformation og mindskning af klimaog miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kommuner og region pga. finansiering fra Trafikstyrelsens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og region ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen yderligere er der mulighed for lokale initiativer. 6

17 Fokusområde Beskrivelse Nettoomkostninger per år (206) Effekt i 206 (sammenlign. med 202) Busnettet uden for Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 7,5 mio. kr flere passagerer Busnettet i Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 8.3 mio. kr flere passagerer Banerne Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrificering, mm. Finansiering afklares med staten Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt FlexTrafik Opgradering af FlexTur mht.:,7 mio. kr flere passagerer FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt Stoppesteder og terminaler Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg.0 mio. kr. årligt i perioden flere passagerer Trafikinformation Forbedring af sammenhæng vha: Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord Finansieres af puljemidler Højere kundetilfredshed Klima og Miljø Tostrenget klima- og miljøstrategi: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Omkostningsneutral Sparet tons CO2 (9%) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8% Illu. 7.. Opsummering af investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/ miljø. 7

18 Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland. Dernæst evalueres den Kollektive Trafikplan Evalueringen baseres på udviklingen i den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT s område i forbindelse med strukturreformen i Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden. Kapitlet afsluttes med en tilsvarende status på Flextrafik i Nordjylland. 8

19 Den kollektive trafik i Nordjylland 9

20 Definition på kollektiv trafik Kollektiv trafik består dels af de åbne ordninger, som er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa og Flextur (adresse-til-adresse-kørsel). Dels af de offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere køres til forskellige formål. I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik. Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nordjyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT. Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået med Staten. Bustrafikken i Nordjylland er udelukkende i NT-regi. Derudover har flere af kommunerne lukkede skoleruter, hvor folkeskolebørn, som er berettiget til kørsel, befordres til skole. Kørslen med visiterede borgere og FlexTur går under betegnelsen NT Flextrafik. Flextrafik er kollektiv trafik, da man samkører borgerne på tværs af ordningerne. For flere af ordningerne er det valgfrit, om kommuner og region vil deltage i Flextrafik, eller varetage kørslen i eget regi. 32 mio. passagerer om året Der stiger hvert år godt 27 mio. passagerer på en bus og knap 5 mio. passagerer på et tog i Nordjylland. Det skønnes, at knap passagerer på en alminde- lig hverdag bruger bus og tog i Nordjylland, eller ca (en tiendedel) af indbyggerne. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål. Rolle- og ansvarsfordeling Det er NT s opgave, på vegne af region og kommuner, at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den kvalitet og det omfang, som ejerene ønsker. Region og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal kollektiv transport. NT har en væsentlig rolle overfor ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kollektiv trafik, og NT er ansvarlig for, at de forskellige kørselsordninger koordineres, så der kan fastholdes en ensartethed i betjeningsprincipperne. Kollektiv transport er således et serviceområde, der i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser, som kører i flere kommuner. Mange ruter deles finansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket kræver et udbredt samarbejde. På vegne af kommunerne og regionen varetager NT: Indkøb af bustrafik, flextrafik og togtrafik på lokalbanerne Drift- og driftsopfølgning Fastlæggelse af takstsystem og takster Salg af billetter og kort Overordnet kollektiv trafik planlægning Køreplanlægning (undtagen Aalborg Kommune) Drift af busterminaler 20

21 Information på stoppesteder (undtagen Aalborg Kommune) Markedsføring og kundeinformation Økonomistyring Aalborg Kommune har planlægningskompetencen vedr. de lokale ruter i kommunen, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed. Ved siden af køreplanlægning varetager Aalborg Kommune information på stoppesteder i kommunen samt drift af ekstrabusser internt i kommunen. Kommunerne og regionen skal levere indspil til den kollektive trafikplanlægning og sikre koordinering til den kommunale og regionale planlægning. Desuden skal de indmelde generelle krav til NT vedr. driftskvalitet, kundeservice, miljøstandard mv. Endelig har kommunerne som vejmyndigheder en væsentlig rolle i at sikre gode stoppesteds- og terminalforhold for den kollektive trafik samt tilgodese busserne vedr. vejforhold, trafikomlægninger mv. til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere præcise fordelingsprincipper. Af NT s vedtægter fremgår, at finansieringsansvaret for buskørsel mv. fordeles således, at hver part har ansvaret for en konkret del af rutenettet, dvs. at regionen og kommunerne hver især angiver serviceniveauet og finansierer nærmere angivne ruter eller dele af ruter. I Nordjylland finansierer regionen og Aalborg Kommune hver ca. /3 af NTs kørsel, mens de øvrige kommuner finansierer den sidste /3. Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvigelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder for Læsø. Den konkrete finansiering af de enkelte ruter fremgår af Bilag 2. Finansiering - bestilleren betaler NT s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i Lov om trafikselskaber samt de tilkendegivelser og beslutninger, der fremkom i forberedelsen af selskabet fra De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter, handicapkørsel og infrastruktur (terminaler, stoppesteder, busbaner mv.). De administrative udgifter til NT fordeles forholdsmæssigt. Indenfor disse overordnede rammer er det overladt 2

22 Rejsemønstret i Nordjylland I forbindelse med trafikplanarbejdet har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse). I illu kan det aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige byområder. For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en.000 potentielle rejsende dagligt. F.eks. er der hver dag potentielle pendlerrejser mellem tidligere Hanstholm Kommune og Thisted Kommune. Illu Kort over pendlingsstrømme i Nordjylland Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. Den største del af stregerne til København skyldes, at mange borgere arbejder for en virksomhed med hovedadresse i Aalborg. (Kilde: NT s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen) Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Pendlerstrømsanalysen ligger bag de anbefalede ændringer til bus-nettet og togbetjeningen i afsnittene Forstærkning af busnettet og Udvikling af banerne i Nordjylland. 22

23 Pendlingsstrømme Potentielle rejser pr. hverdag

24 Færre individuelle rejser og flere kollektive rejser Flere år tilbage har der været en negativ tendens for den kollektive trafik. Generelt transporterer færre sig med bus og tog end tidligere, og flere kører i privatbilen. Fra vendte denne udvikling dog og der skete en positiv udvikling for den kollektive trafik. Se illu. 25. Den kollektive trafik har med andre ord, opnået en større markedsandel på bekostning af privatbilismen de sidste år. Dette kan til dels forklares ved den finansielle krise og hårde vintre, hvor bilisterne har ladet bilen stå og dels som følge af implementeringen af tiltagene i NTs Trafikplan Efter en årrække med faldende passagertal steg antallet af rejser i den kollektive bustrafik fra 2009 til 200 fra 26,7 mio. til 27, 4 mio. (se Illu. 25.2). Illu viser en indekseret passagerudvikling i perioden i de forskellige busser i Nordjylland. Figuren er lavet på baggrund af de årlige uge 40-tællinger. Den positive tendens fra 2009 og frem er stort set gældende for samtlige busnet. Eneste afvigelse er de mindre lokalruter. Denne udvikling er dog helt forventet i og med, at foregående trafikplan netop indebar en reduktion i antallet af køreplantimer på lokalnettet. Disse passagerer er delvist flyttet over i FlexTur. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i de følgende år i takt med implementeringen af trafikplanen i de resterende områder i regionen. Togtrafikken har også oplevet et fald i antal passagerer frem til 2009, hvor denne udvikling vendte. I 200 foretog nordjyderne 4,5 mio. togrejser mod 4, mio. året før (se også Illu. 25.2). 24

25 Rejser i Nordjylland Passagerudvikling, kollektiv trafik Passagerudvikling, typer Bus Tog Bus og tog i alt ,9 27,5 26,7 27,4 4,7 4,4 4, 4,5 32,6 3,9 30,8 3, Personbil Cykel/knallert Tog DSB Regionalbusser Lokalbaner Bybusser ekskl. Aalborg Bus Aalborg by- og metrobusser Større lokale og fælleskommunale ruter Mindre lokalruter Bus i alt Illu Indekseret overblik over rejser i Nordjylland (Kilde: Danmarks Statistik) Illu Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextrafik opgjort på baggrund af finansieringsenheder (Kilde: DSB, Arriva samt NT s årsopgørelse) Illu Indekseret passagerudvikling på typer (Kilde: NT s årsopgørelse) 25

26 Det kollektive trafiknet i Nordjylland Det kollektive trafiknet er kategoriseret ud fra hvilken service der ydes. I kategorierne A+ og A køres der ofte og direkte med få stop mellem større destinationer, mens der i de øvrige net tages andre hensyn. De enkelte linjer i de forskellige net er vist i bilag 9. A+ Ekspresnet Der er hurtig og direkte betjening mellem de større byer i regionen med en rejsetid på maksimalt 50 % længere end den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage og i myldretiden er der 2 afgange i timen på de fleste ruter. Aften og weekend er der afgang hver anden time. Der er gode korrespondancer mellem ekspresbusser og tog. A Regionalnet I modsætning til i A+ nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre afstikker. Der er derfor flere standsningssteder. På A nettets regionale linjer går der -2 busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend. A Bybusnet På A nettets bybusser går der op mod 8 busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og weekendkørsel dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. Busserne i A busnettet skal så vidt muligt korrespondere med de hurtige A+ ruter og tog. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning. B Tværkommunalt net Det tværkommunale net er tilrettelagt med henblik på at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Derfor er der en høj benyttelse om morgen og eftermiddagen, hvilket kørslen er tilrettelagt efter. Køreplanen er tilrettelagt efter ringetider og korrespondance til de overliggende net (A+ og A-nettet). C Lokalnet Lokalnettet består hovedsagligt af ruter, der transporterer børn til og fra skole og friskole. Derfor kører mange ruter kun på skoledage og nogle af ruterne er telebusruter. D Flextur Flextur tilbydes i hele Nordjylland og er koordineret taxakørsel, når og hvor der ingen busser er. E Specialprodukter Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NT en række tiltag, der er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv. 26

27 Status på Trafikplan Grundprincippet i Trafikplan er at frigøre ressourcer ved at effektivisere lokalnettet, det tværkommunale net og regionalnettet for at allokere de sparede ressourcer til de to fokusområder; A+ Ekspresnet (X Bus) og D Flextur. Ved tilblivelsen af Trafikplan indgik region og kommuner den såkaldte musketér-ed, som bl.a. indebar, at kommunerne overtog kørsel fra regionen. De øgede udgifter skulle helt eller delvist hentes hjem igen ved effektivisering af lokalnettet og brug af Flex- Tur. Region Nordjyllands sparede ressourcer blev anvendt til udbygningen af A+ nettet, omfattende alle X Busser. FlexTur Kan benyttes af alle og bringer passageren fra adresse til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt kørsel med maks. 00 % omvejskørsel for den enkelte for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage fra Flexturen kan tidligst bestilles 4 dage før og senest to timer inden afgang. FlexTur er i dag udbredt til de kommuner i Nordjylland. Fra 2007 til 200 er der ca. 0 gange så mange passagerer, der bruger FlexTur, hvilket svarer til ca passagerer. Samtidig er der også sket en mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordineres bedre. Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til FlexTur har været et økonomisk plusstykke. Beregninger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til FlexTur er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokalruter. X Bus nettet Betjener i dag alle byer over indbyggere i Nordjylland med en grundfrekvens på bus i timen på hverdage i dagtimerne samt bus hver anden time om aftenen på hverdage og i weekenden (98X, 926X og 960X undtaget). På udvalgte ruter og strækninger er der etableret supplerende myldretidsbetjening på yderligere bus i timen på hverdage, således at der er 2 busser i timen. To nye ruter er blevet oprettet og der er med midler fra trafikstyrelsen gennemført en relancering af X Busproduktet vha. markedsføring og udviklet en hjemmeside, som underbygger det nye system. Indtil videre har projektet været medvirkende til ca flere passagerer i X Busserne i Nordjylland. Regionale ressourcer A+ Ekspresnet A Regionalnet A Bybusnet B Tværkommunalt net C Lokalnet D Flextur Illu Grundprincippet bag Trafikplan Takst pr. 6/- Kr/km Min. kr Takst 2,00 54,00 Takst 2 5,00 27,00 Takst 3 3,50 27,00 Medrejsende,75 0,00 Illu Flexturs takster pr.. januar 202 Kommunale ressourcer 27

28 926 X 98 X X bus med halvtimedrift X bus med timedrift Tog 973 X 97 X 974 X 970 X 950 X 95 X 960 X 28 Illu X Bus nettet i Nordjylland

29 Resultat: Flere passagerer pr. køreplantime Effekten ved at flytte ressourcerne til Ekspresbusnettet (X Busserne) og til FlexTur fra flere af de øvrige net kan evalueres ved at se på antallet påstigninger før og efter implementeringen og sammenholde dette med antallet af køreplantimer. Illu omfatter periode , da de første ændringer blev gennemført i Satsningen på A+ ekspresbusnettet har betydet ca flere køreplantimer. Dette har medført ca flere påstigninger fra 2008 til 200. Effektiviseringsgraden (forstået som antal påstigninger per køreplantime) er endvidere forbedret med ca. 5 %, hvilket svarer til to ekstra påstigninger pr. køreplantime. Disse tal dækker over X Busruterne i Vendsyssel og Thy/Mors (mellem Thisted og Mors er der i dag timedrift). Antallet af påstigninger på A+ tognettet er cirka det samme for de to år. Der er dog blevet skåret ca køreplantimer væk, hvilket har medført en relativt stor effektivisering på 8 %. På A regionalnettet er der lidt færre passagerer i 200 i forhold til i På samme tid er der også blevet skåret ca køreplantimer, hvilket medfører, at der stadig er det samme antal passagerer pr. køreplantime. For A By- og Metrobusser både i og uden for Aalborg er antallet af køreplantimer ca. det samme og antallet af passagerer svinger ganske lidt. Erfaringsmæssigt svinger passagertallet for A By- og Metrobusserne fra år til år, og der er en stor sammenhæng mellem antallet af afgange og antallet af passagerer. I Aalborg er der de senere år justeret en del internt i busnettet således at afgange på steder og tidspunkter med få passagerer er fjernet, mens antallet af afgange på steder og tidspunkter med stort potentiale er øget. For B det Tværkommunale net er der skåret ca køreplantimer, hvilket dog har medført omkring færre påstigninger. Samlet har det betydet flere passagerer pr. køreplantime. I C Lokalnettet er der skåret ca køreplantimer væk, hvilket har medført en passagertilbagegang på ca påstigninger. I alt har omlægningen forårsaget en nedgang i antallet af passagerer per køreplantime. Det skyldes to ting: Dels er FlexTur blevet en succes og har overtaget en stor del af de frafaldne passagerer, dels er lokalnettet flere steder trimmet så hårdt, at produktet har lidt under det. F.eks. køres flere ruter udelukkende under hensyntagen til ringetiderne på skolerne, og derfor er der ingen afgang midt på formiddagen, som f.eks. tidligere er blevet brugt af børnehaver på udflugt. Påstigninger A+ A+ A A A B C D Ekspresbusnet Tog (NJBA) Regionalnet By og Metrobus Aalborg Bybusser ekskl. Aalborg Tværkommunalt net Lokalnet Total Flextur pers pers. Illu Udvikling i påstigninger og køreplantimer Køreplantimer Påstigninger pr. kpt ture ture % ,25,

30 D Flextur er blevet udbredt og markedsført i de nordjyske kommuner og har vist sig at være et attraktivt produkt for kunderne. I 2008 rejste ca passagerer med FlexTur, mens tallet i 200 var steget til ca Antallet af ture er steget i takt med antallet af passagerer, men faktisk er det lykkedes at samordne turene, så der er opnået en lidt større tilvækst i antallet af passagerer end i antallet af ture. Tiltagene i trafikplanen er først blevet implementeret fra Dette fortsætter frem til 202, og den positive udvikling forventes at fortsætte og slå igennem på hele nettet. Som det ses i Illu. 29., så har prioriteringerne i Trafikplan medvirket til en effektivisering af nettet. I sammenligning med 2008 var der i 200 således 2 % flere påstigninger per køreplantime i Nordjylland. Økonomisk status Hensigten med omprioriteringen af ressourcerne i de forskellige net var at få flere passagerer for de samme penge. Til trods for at der, ifølge illu. 29., nu er flere passagerer pr. køreplantime, har kommunerne og regionen oplevet en stigning i udgifterne, som forklares ved illu. 3.. I perioden er de samlede omkostninger steget fra indeks 00 til ca. 20. Renses denne stigning for, at trafikselskaberne i perioden er blevet pålagt dieselafgift og lønsumsafgift samt at mulighed for cross boarder leasing af busser hos operatørerne er ophørt, er der sket en stigning på godt 8 % i de samlede omkostninger. Passagerindtægterne er steget knap 0 % fra og antallet af køreplantimer er fastholdt. Kommuner og region er blevet kompenseret via bloktilskud fra staten for hovedparten af stigningerne i omkostningerne. Der har dog været en omkostningsstigning for regionen. Dels har omkostningerne til X Bus kørsel været højere end forventet, dels har indtægt pr. passager ikke har været som forventet i X Busserne. Antallet af passagerer har været som forudsat, men kunderne rejser i gennemsnit kortere end forventet (og køber dermed billigere billetter). I Bilag 9 findes en ruteøkonomi for alle ruter, som administreres af NT. 30

31 Køreplantimer Passagerindtægter Omkostninger Udgifter renset for dieselafgift, cross boarder leasing og lønsumsafgift Øvrige tiltag, som har medvirket til flere passagerer I forbindelse med forliget om Danmarks fremtidige grønne transportpolitik, indgået i januar 2009, blev der bl.a. afsat to puljer med i alt,3 mia. kr. til fremme af den kollektive trafik: Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen. I Fremkommelighedspuljen var det oprindelige oplæg, at der kan søges om 200 mio. pr. år i perioden med 2 årlige ansøgningsrunder. Der har indtil nu været 6 ansøgningsrunder. I forbindelse med indførelse af der såkaldte Hypercard (buskort til unge på ungdomsuddannelser) er det aftalt, at der ikke udmøntes midler fra Fremkommelighedspuljen i 202, hvorfor der kun forventes at restere ansøgningsrunde i 203. I Passagerpuljen kunne der søges om 00 mio. pr. år i perioden med to årlige ansøgningsrunder. Illu. 3.. Udgiftsstigning mv (Kilde: NT s regnskab ) De nordjyske kommuner, regionen og NT har haft stor gavn af puljerne, og således er der indtil videre givet støtte til 42 projekter i Nordjylland (hvoraf 6 er afsluttet) med et samlet budget på 86,4 mio. kr., hvoraf 94,4 mio. kr. er støtte fra de to puljer. Af oversigten i bilag fremgår status for projekter i Nordjylland. Følgende er eksempler på gennemførte projekter. Incitamentsaftaler For busentreprenørerne på A-kontrakt er der indført en incitamentsmodel, som giver bonus for flere passagerer, øget kundetilfredshed og færre kundeklager. Det lovende projekt har medført, at entreprenørerne og chaufførerne i endnu højere grad medvirker til, at passagererne får en god oplevelse i den kollektive trafik, og de får også selv en økonomisk gulerod for de 3