Arbejdsliv.kk ET RASKT LIV PÅ KIRKEGÅRDEN. at opkvalificere rengøringspersonalet på de københavnske skoler.

Transkript

1 Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E J D E O G L I V S K V A L I T E T UDGIVET AF KØBENHAVNS KOMMUNES FORVALTNINGER I SAMARBEJDE MED DE FAGLIGE ORGANISATIONER MARTS 2003 SIDE 15 SIDE 3 SIDE 9 ARBEJDSMILJØETS TROLDMAND ET RASKT LIV PÅ KIRKEGÅRDEN DET FAMILIEVENLIGE ARBEJDE Rent samarbejde Rengøringspersonalet på de københavnske skoler er begyndt at arbejde i team. Den nye organisering har øget arbejdsglæden og ansvarsfølelsen over for arbejdet på skolerne. Fatima Chehabi fortæller om hjemmeplejens lyksaligheder. FOTO: MIKLAS NJOR Hjemmeplejen hverver etniske minoriteter PERSONALE Indvandrere i hjemmehjælpen turnerede rundt på sprogskoler for at fortælle om deres arbejde med ældre borgere. Hjemmeplejen i Kgs. Enghave har i forbindelse med et EU-projekt haft stor succes med at rekruttere danskere med anden etnisk baggrund. Der er mange fordomme om arbejdet i hjemmeplejen blandt de nye danskere. Men mange bliver positivt overrasket, når de får mulighed for at stille spørgsmål om arbejdet. Borgerne i Kgs. Enghave tager godt imod hjemmehjælperne med udenlandsk baggrund. SIDE 6 Debat om arbejdsmiljø INDSTIK Københavns Kommunes forvaltninger og de faglige organisationer har sat gang i en debat om arbejdsmiljø. Denne avis er en del af debatten. Avisen er et symbol på, at kommunen gerne vil have alle ansatte med i debatten, og den er delt ud til alle ansatte i kommunen. Læs mere om debatten på midtersiderne. Toiletpassere får lort i hovedet BORGERKONTAKT Det er ikke altid skægt at passe kommunens offentlige toiletter. De ansatte bliver dynget til med verbalt skidt fra borgere, der er fornærmede over at skulle betale to kroner for et rent toiletbesøg. Selv pæne damer bruger ord som din gamle luder og smatso, og nogle spytter sågar de ansatte i hovedet. Men et kursus i at tackle krisesituationer, en direkte overfaldsalarm til politiet og en engageret leder, der er der for sine ansatte døgnet rundt, har forbedret arbejdsmiljøet på de offentlige toiletter og skabt et godt sammenhold blandt de ansatte. SIDE 16 Hver mand passer sig selv og sin moppe. Den tilgang til arbejdet var tidligere sædvane blandt rengøringspersonalet på de københavnske skoler. Det gav et dårligt arbejdsmiljø, stor udskiftning blandt personalet og dårlig rengøring.»tidligere var det normalt, at medarbejderne passede sig selv,«siger Jens Christian Larsen, der er afdelingsleder i Udviklings- og planlægningsområdet for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Han har været med til at udvikle projektet Fornuftig Rengøring, der sætter fokus på at opkvalificere rengøringspersonalet på de københavnske skoler. Et af projektets nøgleord har været samarbejde, og i dag arbejder rengøringspersonalet i selvfungerende team på de forskellige skoler, og er selv ansvarlige for planlægningen af arbejdet.»når folk arbejder i selvkørende team, hjælper de hinanden mere. Det øgede ansvar gør, at ingen går hjem før de er sikre på, at der er 100 procent rent,«siger Jens Christian Larsen og pointerer, at det større ansvar øger stoltheden over arbejdet hos den enkelte medar- BRANDVÆSENETS MEKANIKERE SKRUEDE SELV DERES VÆRKSTED SAMMEN bejder. De selvfungerende team planlægger i samarbejde med skoleinspektøren, hvordan arbejdet skal udføres. Udviklingen mod det samarbejdende regøringspersonale er dog ikke kommet af sig selv. Som en del af projektet skal personalet på skolebænken for at lære, hvad teamwork indebærer. For den store procentdel af personalet, der er af anden etnisk oprindelse medfører projektet, at de skal 12 uger på sprogkursus i dansk.»mange af dem har ringe danskkundskaber, og det er vigtigt, at man kan det samme sprog, når man skal arbejde sammen som et hold. Kommunikation mellem medarbejderne er i det hele taget vigtigt,«siger Jens Christian Larsen. KASPER HAUGAARD FORNUFTIG RENGØRING Projekt Fornuftig Rengøring er i sin tredje fase. Projektet omfatter 120 rengøringsassistenter og 18 skoler. Når projektet er slut, kommer det til at omfatte alle skoler i Københavns Kommune. FOTO: MIKLAS NJOR Sikkerhedsrepræsentant slog alarm, da nyt værksted blev forkert indrettet. SIDE 8 BEVAR BST Produktiviteten og arbejdsmiljøet bliver ramt, hvis regeringen udvander BST-ordningen, mener faglig sekretær i FOA Tage Christensen. SIDE 15 Sikkerhed spares væk ØKONOMI Sikkerheden forsvinder, når opgaverne udliciteres. Det mener en gartnerformand. Ifølge ham mangler forvaltningen en særlige organisation, der kan stille krav og følge sikkerheden løbende, når den benytter sig af private entreprenører. SIDE 5 Skru ned for støjen PASNING Den integrerede institution Akaciehuset i Valby har fået bugt med larmen fra højtråbende børn. Ved hjælp af ganske simple metoder har institutionen løst problemet. Trækasser, ny pædagogik og tæpper letter hverdagen for institutionens pædagoger. SIDE 12 Gymnastik på kontoret IDRÆT To gange om ugen rykker personalet i Pensions- og Omsorgskontoret skrivebordene til side for at dyrke gymnastik med hinanden. Englehop og strækøvelser i kontortiden kombineret med sund mad motiverer medarbejderne til at leve et sundere liv. SPORT SIDE 13

2 2 København marts 2003 Hvad kan kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Niels Jeppesen Formand for Dansk Metal i København Vi skal se på forhold, som ikke umiddelbart er synlige. I dag er det ikke støj og møg på arbejdspladserne, som er det store problem. De store problemer er, når medarbejderne ikke føler, at de slår til i forhold til de krav, der stilles til højere arbejdstempo, effektive arbejdsdage uden pauser, og ikke mindst evnen til at omstille sig. Jan Trojaborg Formand for Københavns lærerforening»kommunen skal værdsætte lærerne ved respektfuld inddragelse, ved at tage henvendelser og kritik alvorligt og ved at indrette rene, attraktive skoler med lærerarbejdspladser. Der skal være følelige personalegoder som kaffedamer, julefrokoster og ordentlige jubilæumsgratialer.«henrik Faursby Ahlers Chefkonsulent for arbejdsliv og -miljø i Akademikernes Centraladministration»Et af de store problemer, Københavns Kommune stadig slås med, er et meget højt sygefravær. Årsagen hertil skal blandt andet findes i organiseringen af arbejdet og ansvaret herfor, der er præget af centraliserede og meget hierarkiske beslutningsveje. Så Kommunen skal bruge tid og ressourcer på uddelegering af ansvar.«bst KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel ARBEJDSMILJØ PÅ NETTET Hvordan får vi et bedre indeklima? Hvordan indretter jeg bedst min computerarbejdsplads? Hvordan kommer vi i gang med vores arbejdspladsvurdering? Hvad gør vi ved stress? Læs om disse og mange andre emner på: BST København Kommunes Hjemmeside Her kan du finde artikler om arbejdsmiljø, stille spørgsmål til vores brevkasse, få information om vores rådgivning til Københavns Kommunes arbejdspladser, finde nyttige links og hente vores udgivelser. Find os på internettet: eller på Københavns Kommunes intranet: bst.kk Voldsom arbejdsdag I de seneste år er pædagoger, lærere, sagsbehandlere og andre, der har tæt tilknytning til kommunens borgere, i stigende grad blevet udsat for vold og trusler om vold. Vold skal tackles UDDANNELSE I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil man med to nye projekter klæde medarbejderne i lokalcentrenes serviceteams og i kommunens døgninstitutioner for børn bedre på til at forebygge og tackle voldelige situationer. Projektet går ud på, at to ressourcepersoner fra de enkelte serviceteams og institutioner uddannes i at forebygge vold og tackle situationen, hvis en kollega udsættes for vold. Tal dig ud af angsten BEARBEJDNING Det kan være en meget belastende oplevelse at blive udsat for vold eller stå over for en truende bruger på sin arbejdsplads. Derfor er det ofte nødvendigt at søge professionel hjælp. Uddannelsesog Ungdomsforvaltningen har en aftale med Rigshospitalets Krisepsykologiske enhed. Psykologerne forbereder voldsofrene på, hvordan de kan forvente at reagere senere. Typiske reaktioner er handlingslammelse, sløvhed og mareridt. BST Københavns Kommune Enghavevej SV En forjaget hverdag har fået nerverne til at sætte sig yderst på overfrakken i det danske samfund. Og det kan mærkes på mange af kommunens arbejdspladser. I de seneste år er pædagoger, lærere, sagsbehandlere, parkeringsvagter og andre faggrupper, som har meget kontakt med borgerne, i stigende grad blevet udsat for vold og trusler fra vrede borgere. Det slider på psyken, og for nogle af kommunens medarbejdere betyder det lange fraværsperioder fra jobbet og måske endda i sidste ende et jobskifte. Det gjorde det blandt andet for parkeringsvagten, der blev holdt op med en pistol, og for opsynsmanden, der fik alvorlige bank af en psykisk syg patient. Derfor er voldsforebyggelse blevet en væsentlig del af arbejdsmiljøarbejdet på mange arbejdspladser, og mange nye forebyggelsesprojekter sættes i gang. På bocenteret Lindegården, der huser voksne med psykiske lidelser, har man længe arbejdet med voldsforebyggelse.»det bliver vi nødt til, hvis vi skal leve op til arbejdsmiljøloven. Vi skal skabe trygge og gode rammer, så folk ikke bliver syge af at være her. Det betyder, at vi også må tage fat om voldsproblematikken,«siger daglig sikkerhedsleder Gregers K. Bendorff. Lindegården har udarbejdet Sygefraværet parkeres»hvad fanden sker der her?«sådan lød reaktionen fra mange af de ansatte i Parkering København, da ledelsen blev skiftet ud. Mange frygtede, at de var den næste på fyringslisten. Men sådan blev det ikke. I stedet fik de en arbejdsplads, hvor man kan tale åbent om tingene, hygge sig med kollegerne og regne med, at ledelsen bakker op, når der er problemer.»hvor vi før så chefernes skosåler mere end noget andet, når der var problemer, fik vi pludselig en ledelse, der gik ind i arbejdsmiljøet med liv og sjæl. Først skabte det utryghed, fordi der næsten skete for meget, og sygefraværet steg faktisk. Men nu er de fleste glade for ændringerne,«siger tillidsrepræsentant Ole Juul. Et voksende sygefravær sendte i løbet af 2002 parkeringsvagterne til tops som de mest syge medarbejdere i Københavns Kommune. Mange overfald på parkeringsvagter, dårligt sammenhold blandt de knap 250 medarbejdere og en ledelse, der ikke gjorde nok ved det, var de væsentligste årsager, tror sikkerhedskonsulent Hanne Lassen, der nu er blevet ansat på fuld tid til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Med uddannelse af vagterne og nye uniformer er Parkering København ved at få bugt med de mange overfald. Og også det interne arbejdsmiljø er forbedret. Der er kommet fælles kantine med daglige morgenmøder, medarbejderne har fået en tavle, hvor de frit kan skrive ris og ros til ledelsen, man kan få massage i vagtpauserne, og der er computercafé og fitnessrum på vej. De ansatte må ofte lægge ryg til truende fagter. FOTO: MIKLAS NJOR»Det er hyggeligere at komme på arbejde nu. Den kultur, hvor enhver passede sit, er væk. Nu taler vi om at male fitnessrummet sammen,«siger Ole Juul. Arbejdstilsynet har bevilget kroner til arbejdsmiljøforbedringerne i Parkering København. TRINE REITZ BJERREGAARD en handleplan for, hvad medarbejderne skal gøre, hvis en kollega overfaldes. Samtidig sendes alle medarbejdere på konflikthåndteringskursus, hvor de får en bedre forståelse for beboernes reaktionsmønstre og bliver sat ind i lovgivningen.»det gælder om at vide, hvordan man skal håndtere en situation, der er ved at køre op i en spids. Og hvis det går galt, skal det være klart, hvordan man kan hjælpe den angrebne og beboeren,«siger Gregers K. Bendorff. På Lindegården gør man også meget ud af at registrere og analysere hver enkelt hændelse, så erfaringen kan bruges til at undgå gentagelse. TRINE REITZ BJERREGAARD Med fokus på trivsel og arbejdsmiljø forsøger Parkering København at komme af med kommunens højeste fravær. Parkeringsassistenterne Johnny Nielsen og Sandra Petersen i nye blå uniformer, som skaber mere respekt. FOTO: MIKLAS NJOR FALD I OVERFALD Antallet af overfald mod p-vagterne er faldet med 70 procent, efter vagterne har fået nye uniformer. I årets første to måneder har der været fire overfald mod 13 sidste år.

3 Sygefravær stadig i fokus FRAVÆR Sygefraværet stiger og folk er syge i stadig længere tid. Det kan mærkes på det offentliges udgifter til sygedagpenge. I perioden er udgifterne steget med cirka 1,4 milliarder kroner.»det er chokerende, for det er virkelig mange ressourcer, der går tabt,«siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). En del af stigningen skyldes ændrede regler. Elektronisk registrering Borgmesterstolen ANMELDELSE 3. februar i år blev første fase af EASY elektronisk anmeldesystem sat i drift. EASY kan bruges af virksomheder og læger til anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og Arbejdstilsynet. Det er muligt at få adgang til EASY ved at kontakte Arbejdsskadestyrelsen. Åbent plan i nyt energihus INDRETNING Københavns Energi planlægger at bygge et nyt hus til hele administrationen. Det giver nye muligheder for indretning af arbejdspladsen med kontorer i åbent plan. Målet er at forbedre kommunikationen og vidensdelingen i virksomheden. Men der er nogle, der er bekymrede for, om man kan finde arbejdsro i et kontor, man deler med mange andre, og om indeklimaet kan reguleres. Derfor kræver det god forberedelse at iværksætte sådan en forandring. I de næste to måneder bliver 200 ud af 500 medarbejdere interviewet om deres samarbejdsrelationer og ønsker til en ny arbejdsplads både fysisk og organisatorisk. Et nyt regnskab starter MÅLING Lige i disse dage modtager medarbejdere i kommunen et spørgeskema om arbejdet i kommunen. Det er startskuddet på det fjerde personalepolitiske regnskab. Jens Kramer Mikkelsen siger, at der skal tages fat om problemerne med aktiviteter, som støtter personale- og ledelsesudviklingen. Regnskabet skal bruges til at se, om indsatsen har en effekt. Københavnere er mere syge end jyder, kommunalt ansatte har dårligere helbred end privatansatte, og bibliotekarernes immunforsvar er bedre end parkeringsvagternes. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man alene dømmer på mængden af sygefravær. Sygefraværet er 30 procent højere i København end i resten af landet, og kommunalt ansatte bliver gennemsnitligt i sengen 13 dage om året, mens medarbejdere i private virksomheder nøjes med ni dage under dynen. Og ser man på fraværstallene i Københavns Kommune, er der store forskelle på antallet af sygefraværsdage alt efter hvor, man er ansat. Men når hjemmeplejen og Parkering København gennemsnitligt måtte undvære sine medarbejdere mere end 25 dage i år 2001, var det ikke fordi, at medarbejderne der er af en specielt skrøbelig støbning. Forklaringen er langt Arbejdet kan give mavepine Meget fravær på arbejdspladsen kan skyldes dårligt arbejdsmiljø. Eksperter anslår, at 38 procent af alt fravær kan tilskrives arbejdsmiljøet. mere kompliceret.»der kan være mange grunde til, at man har ondt i maven. Noget af det skyldes selvfølgelig reel sygdom, men når sygefraværet er så højt, er det fordi, der er noget galt på arbejdspladsen. Nogle forhold i arbejdsmiljøet, der ikke er i GRAFIK: RENE LYNGE orden. Det kan være alt lige fra det klassiske problem med ensidigt arbejde eller dårlige arbejdsstillinger over dårlig ledelse til mobning fra kolleger,«siger Bent Vogensen, vicekontorchef i Økonomiforvaltningen. I en undersøgelse fra For 10 år siden blev medarbejderne på Vestre Kirkegård hjemme under dynen 25 dage om året i gennemsnit. I dag møder de gerne op med snue og halsbetændelse bare for at være sikre på, at kirkegården bliver passet ordentligt. En gennemgribende omorganisering af ledelse og samarbejdsformer har fået sygefraværet helt ned på 7,2 dage om året og har gjort kirkegården til en populær arbejdsplads.»hvor vi før havde en meget stor udskiftning i personalet, har vi nu sæsonarbejdere, der vender tilbage år efter år. Vi havde endda en specialarbejder, der sagde nej tak til fast arbejde, fordi han hellere ville være her en sæson mere,«fortæller gartner Jan Lassen, der har været med til at forvandle Vestre Kirkegård fra en fagopdelt kampplads til en rar arbejdsplads. Projektet startede, da medarbejderne i et spørgeskema gav udtryk for, at den var helt gal med det psykiske arbejdsmiljø. Både ledelse og Arbejdsmiljøinstituttet fra november sidste år estimeres det, at 38 procent af sygefraværet kan tilskrives arbejdsmiljøet. Men netop fordi der kan være tale om mange forskellige problemer med arbejdsmiljøet, er det svært at gøre noget ved det fra centralt hold. Derfor er det vigtigt, at alle arbejdspladser ser sig selv i kortene, mener Bent Vogensen.»Den vigtigste forudsætning for en ordentlig arbejdsplads er, at der er lavet en vurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en såkaldt APV, hvor man kan lokalisere problemer på den enkelte arbejdsplads,«siger han. Hvordan problemerne bedst løses er individuelt fra arbejdsplads til arbejdsplads, vurderer Bent Vogensen.»Nogen vil have fitnessrum, mens andre får nye uniformer,«siger han. TRINE REITZ BJERREGAARD Det dårlige humør blev begravet Kirkegårdsgravere har nedsat sygefraværet, efter de fik et bedre samarbejde. På Vestre Kirkegård har man på 10 år nedbragt sygefraværet med 18 årlige fraværsdage per medarbejder. FOTO: MIKLAS NJOR København marts ansatte var kede af det manglende samarbejde og det dårlige forhold faggrupperne imellem.»vi viskede simpelthen tavlen ren og startede helt forfra med nye ledelses- og samarbejdsformer,«siger Jan Lassen. Allerede fra dag et faldt sygefraværet blandt de ansatte, der ville have nye tider. Flextid, medindflydelse på planlægningen af arbejdet, medarbejdermøder og fælles frokoststue er blandt de tiltag, der har jaget begravelsesstemningen på flugt og fået smilene frem på kirkegården.»i dag spiser vi frokost sammen, og det er helt normalt at se en specialarbejder luge ved et gravsted og en gartner i en traktor,«siger Jan Lassen. TRINE REITZ BJERREGAARD Kultur- og Fritidsborgmester Martin Geertsen (V) Har du haft ubehagelige oplevelser med borgere? Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg synes, at borgerne tager vores job seriøst og har tillid til, at vi varetager opgaverne og tager beslutninger til det fælles bedste. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Det er op til forvaltningerne at sikre, at de beslutninger, vi tager i Borgerrepræsentationen, opfylder kravene til, at vi har så optimale arbejdsvilkår som muligt. Vores beslutninger har også indbygget en forudgående miljøvurdering, så det vil jeg sige, at vi tænker på. Kan I gøre det bedre? Selvfølgelig kan vi gøre det bedre. Det handler om hele tiden at styrke og forbedre vores arbejdsvilkår. Det kræver selvfølgelig også, at vi har en løbende dialog om, hvad der skal gøres bedre. Og det er en dialog, der skal være præget af realistiske holdninger til, hvad vi kan gennemføre og hvordan. SYGEFRAVÆR Sygefravær i Københavns Kommune 2001: Kvinder har 16,8 fraværsdage og mænd 13,4 De mest syge: Hjemmeplejen: 25,8 Parkeringsvagten: 25,2 Handicapcentre: 22,7 Ejendomsdriften: 20,4 Tallene er opgjort i gennemsnitlige sygefraværsdage per ansat i % af de ansatte står for 80% af fraværet, mens 33% intet sygefravær har. Det skyldes, at kommunen har mange ansat, der er langtidssyge. INDSEND 5 GODE RÅD - og deltag i konkurrencen! Information Baggrund Formål Debatoplæg Inspiration Aktivitetsoversigt Opsamling

4 4 København marts 2003 Stress kan også være godt Lyt til din krop Symptomer på stress kan være, at du føler dig anspændt, rastløs og har svært ved at sove. Sig fra Ting, man ikke når, giver frustration. Derfor er det god medicin at sige fra over for opgaver. Gør én ting ad gangen og nyd det, du når. Husk at holde pauser. Man bliver syg af for meget stress, men lidt stress øger energien. Stress er et fænomen, som er alt for kendt på de kommunale arbejdspladser. Særligt Københavns Kommunes sagsbehandlere inden for uddannelses- og ungdom samt på familieog arbejdsmarkedsområdet føler sig ramt af en voksende arbejdsbyrde, og modsat de fleste andre faggrupper er de mere generet af arbejdsmængde og -tempo i 2001, end de var i Det viser personalepolitisk regnskab. Men stress behøver ikke at være noget problem. Faktisk kan kortvarig stress være stimulerende og udviklende. Er man derimod stresset i længere tid, kan kroppen blive så belastet, at man bliver virkelig syg af det.»når vi bliver stressede, frigøres store mængder af kamphormonet adrenalin og stresshormonet kortisol fra binyrerne. De øger puls og blodtryk, og stofskiftet mobiliserer store mængder energi, så vi kan klare belastningen. Men får vi ikke lov til at slappe af indimellem, vil den store adrenalin- og kortisolproduktion i kroppen på længere sigt øge risikoen for åreforkalkning, højt blodtryk, mavesår, infektionstendens og opblussen af en i forvejen bestående kronisk sygdom,«siger Bo Netterstrøm, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. TRINE REITZ BJERREGAARD KØBENHAVNS KOMMUNES KOORDINATIONSUDVALG Koordinationsudvalget arbejder for: At sikre arbejdsfastholdelse af virksomheders ansatte, f.eks. ved sygdom og ulykke. At mindske udstødning, f.eks. ved forebyggelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. At fremme integrationen på arbejdsmarkedet af handicappede, personer med nedsat arbejdsevne, mennesker med anden etnisk baggrund og andre med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget består af: Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsområdet, repræsentanter fra DA, LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) samt Arbejdsformidlingen (AF). Kontakt til Koordinationsudvalget: Oplysninger om Koordinationsudvalget kan findes på: Koordinationsudvalgets sekretariat, tlf.: Find årsagen Stress opstår, når der i en længere periode er ubalance mellem de krav, der stilles til dig, og de ressourcer, du har. Udtryk dine følelser Det er en god idé at fortælle om dine følelser. Bare det at få formuleret, hvad din situation handler om, virker stressreducerende. Bunker, der hober sig op, telefoner, der bliver ved og ved med at ringe og klienter, der brokker sig over, at tingene går for langsomt. Sådan ser hverdagen ud for mange sagsbehandlere rundt omkring på lokalcentrene, og det giver god grobund for stress. Men på Lokalcenter Ryvang har stressen fået kamp til stregen med en ny organisering baseret på teamwork.»vi fordeler ikke længere klienterne imellem os, sådan at vi har hver vores faste CPR-numre. I stedet arbejder vi i team på fire personer, som deler en gruppe klienter. På den måde sidder vi ikke alene med store bunker af sager,«fortæller socialrådgiver og tillidsrepræsentant Yvonne Solgård. Brugerne mærker ikke til skiftet, for hver person i teamet har sine egne faste klienter. Men når der skal skrives breve eller betales regninger, som ikke forudsætter direkte kontakt med Råd om stress brugeren, kan alle i teamet klare opgaven. Alle kender til alles sager, og hvis en medarbejder er inde i en stresset periode, kan de andre tage fra.»vi er meget mere opmærksomme på hinanden i dag. Hvis der er en, der har det svært, træder vi andre til. I gamle dage kunne vi ikke drømme om at røre ved vores kollegers bunker så hellere trille tommelfingre,«siger Yvonne Solgård. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har besluttet at sætte ekstra fokus på organisering i team. Det skal medarbejderne glæde sig til, mener Yvonne Solgård også selv om det kan være en svær overgang.»det er klart, at for folk, der i mange år har arbejdet Støt hinanden Snak med din kollega, hvis der er tegn på stress, og undersøg, om hun eller han har brug for støtte. Omsorg betyder meget. Indflydelse er medicin Ledelsen kan forebygge stress ved at skabe klarhed og dialog. Stressrisikoen mindskes, hvis du har indflydelse på dine egne arbejdsopgaver. Gruppearbejde kan stresse stressen væk Samarbejde holder stressen i skak for sagsbehandlere. STRESS Blandt faktorer, der kan føre til stress, er højt tempo, overarbejde, skifteholdsarbejde, utryghed i ansættelsen, alenearbejde, voldsrisiko, ringe lederstøtte, uklar rollefordeling, manglende indflydelse, mobning og chikane. KILDE: BO NETTERSTRØM KILDE: CASA GRAFIK: RENE LYNGE Når bunkerne hober sig op på sagsbehandlernes borde, hober stressen sig op på kontoret. Hvis man deles om bunkerne, kan stressen holdes nede. FOTO: MIKLAS NJOR for sig selv, kan det være svært at have tillid til, at kollegerne godt kan klare ens sager. Og det kræver, at man lukker andre ind i sine egne arbejdsprocesser,«siger hun. En væsentlig stressfaktor er alenearbejde, hvor man sidder isoleret med ansvaret for en bunke sager, og det har teamwork gjort op med. Samtidig har det givet andre gode midler mod stress, som eksempelvis større indflydelse på det daglige arbejde og bredere faglig indsigt, mener Yvonne Solgård. Men helt fri for stress er hun ikke blevet.»det får jo ikke telefonen til at ringe mindre. Og det stresser stadig, når den konstant afbryder det arbejde, man er igang med,«siger hun. TRINE REITZ BJERRREGAARD Medarbejder Leder MUS på KKnet Fleksibelt skema til medarbejdersamtaler tilpas det til jeres egne behov Find skemaet under Værktøjskassen Hvis I ikke har adgang til KK net, så send en mail til nsn.pers@of.kk.dk Udvikling Samtale

5 Fald i alvorlige ulykker DØD Antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker på arbejdspladser rundt omkring i Danmark er faldet igennem de seneste fem år. I 1997 mistede 82 mennesker livet på arbejdspladsen, mens det gjaldt 50 personer sidste år, viser tal fra Arbejdstilsynet. Antallet af andre alvorlige ulykker, hvor der er mistet legemsdele, knust knogler eller lignende, er faldet med 13 procent i samme periode. Kommunen tørster efter råd ARBEJDSMILJØ Københavns Kommune forsøger at udvikle en debat om arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser. Derfor opfordrer de samtlige af kommunens ansatte til at komme med gode råd til, hvordan man kan gøre arbejdsmiljøet bedre. Gode råd kan gives via internettet på adressen: Bossen er mere populær LEDELSE Håndværkere og gartnere i kommunen er blevet bemærkelsesværdigt gladere for deres ledere. I 1999 var hele 70 procent utilfredse med chefens evner til at løse samarbejdsproblemer, men stemningen vendte markant ved personalepolitisk regnskab i Her er det kun 24 procent, der giver ledelsen dårlige point. Også i de fleste andre fag er ledelsen blevet mere populær i 2001 i forhold til Kun pædagoger på døgninstitutioner er blevet mindre tilfredse med cheferne. Museskader på standby ARBEJDSSKADER Den Sociale Ankestyrelse har behandlet fire sager om museskader, som Arbejdsskadestyrelsen i første omgang har afvist som erstatningsberettigede. Nu har myndighederne besluttet at afvente resultaterne fra den store danske NUTADAundersøgelse, der først bliver afgjort engang til efteråret. Mål for arbejdsmiljøet FORBEDRINGER Færre dødsulykker på arbejdspladsen, mindre ensidigt arbejde og bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er de tre hovedmål, beskæftgelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sat for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Forbedringerne skal ske i perioden 2000 til København marts Prisen vejer tungere end sikkerheden Når private entreprenører konkurrerer med KTK om Vej & Parks kommunale opgaver, bliver sikkerheden glemt. Forvaltningen fokuserer kun på prisen, mener gartnerformand. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) kan give langt bedre arbejdsmiljø. Især hvis man forbereder dem ordentligt. Derfor drager 12 nyuddannede MUS-instruktører ud på Sundhedsforvaltningens arbejdspladser og får ledelse og medarbejdere til at tænke over MUS-samtalerne.»Når vi bliver kontaktet af en arbejdsplads, tager vi på besøg. Vi prøver at lure stemningen på arbejdspladsen. Har folk det godt eller skidt. Har de været der kort eller lang tid,«siger sygeplejerske Kate Jensen, der er en af de 12 instruktører. Når hun tager ud sammen med sin instruktørmakker, holder de først møde med ledelsen og derefter med de ansatte for at give begge parter gode råd til samtalen. Noget af det vigtigste er at forberede samtalen.»tænk over, hvad der kan gå galt. Hvis man har mobil, så sluk for den. Sørg for ikke at komme til at aflyse mødet. Spis godt inden Sikkerheden og arbejdsmiljøet lider under den særlige bestiller-udførermodel. Her skal forskellige kommunale afdelinger konkurrere med private entreprenører om de kommunale opgaver ved at give det billigste tilbud. Men mens de kommunale afdelinger skal leve op til kommunens krav om arbejdsmiljø, er de private ikke bundet på samme måde. Det gør det svært at konkurrere, mener gartnerformand Ole Møller.»Det er ultimativt liberalistisk. Når Pind og Kramer ikke kan blive enige om at stille krav, kan småentreprenørerne vælge at skide højt og flot på sikkerheden,«siger han. Som eksempel nævner Ole Møller fældningen af nogle lindetræer ved legepladsen på Baldersgade. Hvis man skal overholde kommunens sikkerhedsregler, skal træer i tæt bebyggelse skæres ned fra en lift. Og toppen skal skæres ned i mindre stykker for at undgå, at stammen rammer nogen under fældningen. Men den private entreprenør overholdt ikke sikkerhedsforanstalningerne. I stedet sendte man en mand op i træet med en sav for at skære det værste væk. Derefter blev træet lagt ned, som om det foregik i en afspærret park. Det er farligt både for de forbipasserende og få røget nogle cigaretter, hvis det er det, der er nødvendigt,«siger Kate Jensen. Hun instruerer de ansatte i at udfylde et skema inden samtalen, så de tænker over, hvad de kan få ud af den.»udviklingen skal komme ud af noget godt. Man må ikke tage udgangspunkt i noget skidt. Hvis der er store problemer, skal de og for de ansatte.»der springer elastikken simpelthen. De er jo også på en måde kommunen og burde derfor have de samme forpligtelser,«siger Ole Møller, der er sikkerhedsansvarlig for det grønne område i byservicedistrikt 4. Han mener, at Vej & Park bør oprette en særlig organisation, der kan stille krav om sikkerhed og kontrollere, at de overholdes. KRISTOFFER GRAVGAARD Når der går MUS i arbejdet Mere end halvdelen af medarbejderne i Sundhedsforvaltningen fik ikke tilbud om en medarbejdersamtale i En vellykket MUS-samtale kan gøre arbejdslivet lettere for både ledere og medarbejdere. FOTO: MIKLAS NJOR Folkeskolen har ondt i psyken Folkeskolelærerne mangler anerkendelse og ressourcer. Kommunens personalepolitiske udvalg arbejder på en løsning. Store klasser, opmærksomhedskrævende børn og en ledelse, der ikke magter deres opgave, er hverdag for de fleste lærere i kommunen. Ifølge en undersøgelse fra Arbejdstilsynet føler mange lærere, at ledelsen er for dårlig. Den er nærmest usynlig, fordi lederne er begravet i administrativt arbejde. Samtidig er de store klasser med opmærksomhedskrævende børn et problem. Der er ikke ressourcer til at tage nogle timer med en ekstra lærer og dele børnene op i grupper, så man kan give dem mere opmærksomhed. Og når børn har problemer af enten faglig eller social karakter, er der ofte lang ventetid hos skolepsykologen.»lærerne har et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø i København. De føler simpelthen ikke, at rammerne for deres arbejde er gode nok,«siger næstformand i Københavns Lærerforening Michael Olsen. Både lærerforeningen og Københavns Kommune er derfor i fuld gang med at rette op på lærernes psykiske rammer.»vi er i øjeblikket i gang med nogle løsninger i det personalepolitiske udvalg,«siger han. Udvalget ser blandt andet på lederne. De skal uddannes i personlig og pædagogisk ledelse frem for udelukkende at fokusere på administration. Og de skal lære at uddele ansvar i form at opgaver, der kan løses i team, så lærerne kan udnytte hinandens kompetencer. Samtidig skal lærerne have vejledning i, hvordan de for eksempel skal forholde sig til særligt opmærksomhedskrævende børn.»lærere i specialklasser skal have kompetencer i adfærd, kontakt og trivsel. Ofte er de børn, der umiddelbart er fagligt svage, hæmmet af adfærdsvanskeligheder,«siger Michael Olsen. Han regner med, at personalepolitisk udvalg har sine nye tiltag klar efter sommerferien. KRISTOFFER GRAVGAARD tages op inden MUS-samtalen. Ellers kan den ikke komme til at fungere ordentligt,«siger Kate Jensen. Under MUS-samtalen lægger de to parter i fællesskab en udviklingsplan for medarbejderen. Den skal hjælpe til, at han eller hun i større grad når de mål, der er sat, og dermed får et bedre arbejdsmiljø. KRISTOFFER GRAVGAARD EN MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE Skal være en dialog. Skal være fremadrettet med udgangspunkt i den tidligere samtale og den hidtidige arbejdssituation. Skal slutte med, at begge parter aftaler konkrete mål og aktiviteter for den kommende periode S2-02A Ja. I dag får vi en miljøog økonomisk vurdering af de enkelte forslag. Måske man også skulle lave en vurdering af arbejdsmiljøet. Men man kunne selvfølgelig frygte, at det ender med en alenlang liste med vurdering af alle mulige gode ting, som ender med at blive helt uoverskuelig. Borgmesterstolen Uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (EnL) Kan du blive stresset i dit job som borgmester? Det kan jeg godt. Typisk sker det, når der skal tages store beslutninger, hvor det er svært at komme igennem med det, jeg står for. Så føler jeg mig lidt utilstrækkelig, fordi jeg måske kunne få noget igennem. Jeg prøver at gøre mit bedste. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Det kunne godt være bedre. Især fokus på det psykiske arbejdsmiljø kunne være bedre. Fokus er jo i dag i høj grad på, hvordan beslutningerne virker på borgerne. Måske dynger man de ansatte til med for mange opgaver. Kan I gøre det bedre?

6 6 København marts 2003 Svær etnisk ligestilling INTEGRATION Kun otte procent af medarbejderne i Københavns Kommune har en anden etnisk baggrund end dansk. Dermed lever kommunen ikke op til Borgerrepræsentationens personalepolitiske mål om, at den skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Blandt københavnerne har 17,1 procent anden etnisk baggrund end dansk. Kun personalegrupper inden for køkken og rengøring, hvor der er 20,9 procent ansatte med anden etnisk baggrund, lever op til målet. Længst fra målet er brandpersonale, læger og gymnasielærere. Bedre kemi i fysiklokalet SIKKERHED Det var ikke så få farlige flasker, der blev fundet i skolerne fysiklokaler, da otte særligt uddannede lærere sidste skoleår ryttede ud i gamle og farlige kemikalier. Kviksølv og andre forbudte stoffer havde hobet sig op på hylderne, men det skal være slut nu. Alle flasker er blevet mærket og der er udarbejdet vejledninger til alle de tilbageværende kemikalier. Hvert halve år kommer kemivognen ud til skolerne og samler overflødige og gamle stoffer ind. Hjemmeplejernes nye udfordringer Hjemmeplejen går nye veje for at fastholde medarbejderne i kommunen. Det har gennem flere år været vanskeligt for Hjemmeplejen i Københavns Kommune at holde på personalet og tiltrække ny arbejdskraft. Det gør Projekt Arbejdsfastholdelse & Rummelighed noget ved. Projektet involverer syv arbejdspladser i kommunen.»vi kan bruge medarbejdernes ressourcer langt bedre. Vi skal lære af deres erfaringer og tage dem med på råd. Det vil skabe et mere udviklende arbejde, og dermed gøre hjemmeplejen mere attraktiv,«siger projektleder Nana Scheibel. På Indre Østerbro har hjemmeplejen problemer med at fastholde de ansatte. Sygefraværet er højt og udskiftningen i personalet stort.»vi vil holde på vores seniormedarbejdere ved at give dem større indflydelse på planlægningen af deres arbejdsdag,«siger den lokale projektleder, sygeplejerske Signe Grauslund. Næsten en fjerdedel af de ARBEJDSFASTHOLDELSE OG RUMMELIGHED Projektet er to-årigt og involverer ialt syv arbejdspladser: Hjemmeplejen Kgs. Enghave Hjemmeplejen Sundparken Hjemmeplejen Brønshøj- Husum-Bellahøj Hjemmeplejen Indre Østerbro Handicapcenter Øst Handicapcenter Lærkevej Lokalcenter Ryvang Team for Voksne ansatte er over 50 år, og de har taget godt imod forandringerne. De har fået større overskud, færre sygedage og trods mange års arbejde i hjemmeplejen har de fundet nye udfordringer i arbejdet.»mit mål er, at ingen skal sige op på grund af manglende udfordringer,«siger Signe Grauslund. Også på Lokalcenter Ryvang arbejder man med at fastholde medarbejderne.»igennem de sidste fem år har der været en udskiftning af 90 procent af personalet. Efter at vi er begyndt at sætte mere fokus fokus på bedre samarbejde, er der endnu ingen, der har sagt op,«siger lokalprojektleder Eva Lausted. KASPER HAUGAARD Kvinder mere modtagelige INTEGRATION Kvinder ser gerne flere medarbejdere med etnisk baggrund som kolleger. I personalepolitisk regnskab fra 2001 er en stor del af specialarbejdere, brandfolk og håndværkere ikke enige i, at det er en god idé at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er derimod sociale sagsbehandlere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og folkeskolelærere. Økologisk pædagogik BYGGERI Ler, hør og genbrugstræ danner rammen om pædagoger og børns dagligdag i den integrerede daginstitution Stenurten i Rantzausgade. Det giver både rart indeklima, lavt energiforbrug og færre støjproblemer. Institutionen er det første byggeri i kommunen, der er opført med maksimalt hensyn til miljøet. Gratis værktøj til trivselsmåling Med dette skema, der indeholder 31 spørgsmål, kan I få en pejling af, hvordan alle medarbejdere oplever arbejdspladsen. Og med afsæt i resultaterne kan I diskutere, hvordan I gør arbejdspladsen bedre. Trivselsmålingen tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag. Her er den attraktive arbejdsplads kendetegnet ved: samarbejde udvikling et sundt arbejdsmiljø effektivitet at medarbejdernes engagement, initiativ og ansvarlighed værdsættes at mangfoldighed betragtes som et aktiv. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Hos os er vi gode til at samarbejde om opgaverne, når det er relevant HVOR GODT TRIVES I? 8. Hos os er faggrænser ingen hindring for samarbejde Samarbejde 9. Min leder sikrer, at eventuelle samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde Værktøjet består af et spørgeskema og et program til databehandling og præsentation. Desuden er der en pjece med gode råd til processen. Målingen kan foretages manuelt, elektronisk eller webbaseret. Værktøjet ligger på KKnet og på hjemmesiden Du er også velkommen til at rekvirere et spørgeskema eller en CD ROM. Økonomiforvaltningen, 5. kontor. Tlf Her er et udsnit af kommunens spørgeskema til trivselsmåling brugt med et års mellemrum på en arbejdsplads. 10. Det er naturligt for mig at diskutere problemer og forslag med min leder 11. Hvis der sker ændringer på min arbejdsplads, får jeg det straks at vide Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab Jagten på de etniske minoriteter er gået ind Hjemmeplejen i Kgs. Enghave bruger ansatte med anden etnisk baggrund for at tiltrække andre med etnisk baggrund. Et hold af nysgerrige indvandrerkvinder sidder som på nåle. Det ene spørgsmål efter det andet presser sig på. Er de gamle mennesker racister? Må man bære tørklæde, og skal man vaske de gamle mænd? Fatima Chehabi svarer i et roligt tempo på spørgsmålene. Hun er social- og sundhedshjælper i Kgs. Enghave og har i forbindelse med et EU-projekt turneret rundt på sprogskoler for at rekruttere danskere med anden etnisk baggrund. Hun er glad for sit arbejde, og hendes entusiasme smitter. Nysgerrigheden har trukket flere til hjemmeplejen, som ellers ikke havde drømt om at skulle arbejde i den danske offentlige sektor.»vi har utrolig god erfaring med danskere med anden etnisk baggrund. De kommer fra et samfund, der minder om Danmark for 50 år siden. De har gode kompetencer til omsorgsarbejde. De er vant til at tage sig af ældre mennesker, og de behandler dem med respekt. Det er nogle af grundværdierne i det omsorgsarbejde, vi udfører i hjemmeplejen,«siger Karen Sonne, der er leder af hjemmeplejen i Kgs. Enghave. Årsagen til projektet bunder dels i et forsøg på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, men lige så meget det faktum, at tæt på en fjerdedel af det faglærte personale går på pension inden for de næste fem år. Fatima Chehabi elsker sit job og vil gerne hjælpe med at få flere med indvandrerbaggrund ind i hjemmeplejen. FOTO: MIKLAS NJOR I dag er 10 procent af medarbejderne i Kgs. Enghave med anden etnisk baggrund. Heriblandt Fatima Chehabi.»Jeg synes det er positivt, hvis jeg kan være med til at nedbryde nogle af de negative fordomme, der er om hjemmeplejen, og inspirere andre til at arbejde her. Jeg ville ikke bytte det her job for noget,«siger Fatima Chehabi og understreger, at det bliver en mere spændende arbejdsplads, når flere kulturer mødes. Borgerne i Kgs. Enghave har generelt taget godt imod medarbejdere fra hjemmeplejen med anden etnisk baggrund. KASPER HAUGAARD

7 Få et gratis synstjek SYN Hvis du ofte er træt eller har hovedpine efter mange timer foran computeren, skulle du overveje at få undersøgt dit syn. Alle, der arbejder med en computerskærm mere end to timer dagligt, har ret til at få undersøgt sin øjne på arbejdsgiverens regning. Og hvis det viser sig nødvendigt, skal arbejdsgiveren også betale for skærmbriller til den ansatte. Håndbog om arbejdsmiljø BØGER Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har sammen udgivet en håndbog om håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Håndbogen Psykisk Arbejdsmiljø i praksis findes på Personalestyrelsens hjemmeside Hjemmepleje på lejrtur ARRANGEMENT En weekendtur til Gilleleje slog alle forventninger hos både ledere og medarbejdere i en hjemmeplejeenhed i Brønshøj-Husum. Daglige frustrationer blev luftet på lange strandture, og hyggeaftener rystede personale og ledelse sammen. Den nyfundne atmosfære tog de med sig hjem på arbejdspladsen. I dag drøftes problemerne, når de opstår, og der bliver taget hensyn til kolleger, der har en dårlig dag. Succesen var så stor, at personalet har besluttet, at den skal gentages hvert år. Alle skal lave arbejdspladsvurderinger også af det psykiske arbejdsmiljø. Og alle skal igennem den svære proces fra måling til handling. Hvis man skal måle forhold i det fysiske arbejdsmiljø, har man en række tekniske apparater til sin rådighed fx støjmålere eller lysmålere. Men hvad gør man, når man vil måle det psykiske arbejdsmiljø?»når man taler om psykisk arbejdsmiljø, så er der tale om nogle bløde værdier, som jo godt kan være svære umiddelbart at måle«, siger arbejdspsykolog i BST Københavns Kommune, Kirsten Suhr Knudsen. Her er det vigtigt at fokusere på indholdet i arbejdet. Man bør stille spørgmålene, om opgavefordelingen er klar, om der er ressourcer til at løse opgaverne Scor kassen på arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er kommet på formel og indgår nu i et selvstændigt regnskab på plejehjemmet Norges Minde. Arbejdsmiljøregnskabet skal sikre en god arbejdsplads. Ansøgningsfrist 1. december 2003 KØBENHAVNS K V A L KOMMUNES I S I T E T S P R Bløde værdier som et godt psykisk arbejdsmiljø harmonerer umiddelbart dårligt med de økonomiske regnedrenges kolde kalkuler og røde tal på bundlinjen i store, komplicerede regnskaber med begreber som kredit og debit. Men på plejehjemmet Norges Minde på Strandvejen er man begyndt at lave et arbejdsmiljøregnskab. Sammen med revisionsfirmaet KPMG har man listet en række parametre op, der kan måles, vejes og vurderes. Man tager tager tal fra det økonomiske regnskab, laver en personaledemografisk kortlægning og parrer det med data om sygefravær og arbejdsulykker. Endnu har plejehjemmet kun lavet ordentligt, og om der er udvikling i arbejdet. Det også vigtigt at se på medarbejdernes forhold til hinanden og til ledelsen. Til kortlægning af disse forhold kan spørgeskemaer være en god hjælp, og for et enkelt arbejdsmiljøregnskab, men det er meningen, at man skal lave et nyt regnskab hver tredje år og dermed får man mulighed for at aflæse, hvordan arbejdsmiljøet ændrer sig i takt med, at man har sat mere fokus på selvsamme arbejdsmiljø.»målet er, at vi med tiden kan mindske sygefraværet ved dreje på nogle af de håndtag, der er indbygget i arbejdsmiljøregnskabet. Vi kan ikke bevise, at det virker, men jeg er sikker på, at det næste arbejdsmiljøregnskab vil vise et fald i sygefraværet. Og det har jo også en økonomisk gevinst i det lange løb,«siger souschef på Norges Minde Susanne jakobsen. KASPER HAUGAARD Hvordan synes du selv det går? Har I overvejet at søge Københavns Kommunes Kvalitetspris 2004? "Kvalitetsudvikling er vejen frem mod et bedre arbejdsmiljø" Anders Børresen, forstander Huset William, vinder af Kvalitetsprisen 2000 Hvordan måler man det psykiske arbejdsmiljø, og hvad kan man i det hele taget bruge en måling til? TEGNING: GITTE SKOV København marts de fleste virker det rigtig godt.»andre kan have brug for hjælp til at komme i gang med de forskellige faser. Især til at komme fra kortlægning til handling. Man kan opleve store frustrationer, hvis der ikke bliver taget fat på at løse de problemer, der er blevet kortlagt,«siger Kirsten Suhr Knudsen.»Når man beder folk om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, skaber man forventninger til, at der efterfølgende sker forbedringer. Derfor er forløbet bagefter så vigtigt. Man skal præsentere og diskutere resultaterne af undersøgelsen med deltagerne. Det er her, deltagerne kan uddybe, hvorfor de har svaret, som de har, og det er også her, de kan bidrage med forslag til løsninger,«slutter Kirsten Suhr Knudsen. EVA THOFT HVORDAN HAR DU DET? Test dit eget psykiske arbejdsmiljø på bagsiden. Ny vejledning på gaden nu - få den og flere informationer i Kvalitetsprisens sekretariat på Læs mere på Kvalitetsprisens hjemmeside: og nr. 3 og 9. APV Du har krav på, at der er gennemført en arbejdspladsvurdering på din arbejdsplads. APV en skal registrere forholdene i både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. På den baggrund skal der iværksættes løsninger. Borgmesterstolen Bygge- og Anlægsborgmester Søren Pind (V) Hvilket arbejdsredskab er du mest glad for? Min nye administrerende direktør, Mette Lis Andersen. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Ja, det synes jeg vi gør og det har en ganske naturlig forklaring. I Borgerrepræsentationen sidder syv borgmestre, som hver især har mange ansatte under sig i forvaltningen. Ansatte, som de har tæt inde på livet hver eneste dag. Det giver automatisk en føling med relevante arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som man kan formidle videre til sin gruppe og sine øvrige kolleger i Borgerrepræsentationen. Kan I gøre det bedre? Alting kan altid gøres bedre det er i sidste ende et spørgsmål om prioritering. Jeg synes, arbejdsmiljø spiller en meget stor rolle i kommunen, og det er godt. Og jeg er også sikker på, at arbejdsmiljø nok skal komme til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Det sker først og fremmest som følge af den velstandsstigning, som vores samfund løbende oplever og som langsomt men sikkert gør, at vi bekymrer os mere og mere om ting som for eksempel arbejdsmiljø. For 20 år siden var der ingen der savnede hæve-sænkeborde, for ingen vidste hvad det var.

8 8 København marts 2003 Genfind arbejdsglæden FOREBYGGELSE Hjemmehjælpere og plejehjemsassistenter, der er blevet kede af arbejdet, kan få hjælp til at genfinde arbejdsglæden. Med gruppeterapi, motion og psykologsamtaler hjælper SYFO (Sygefravær og Forebyggelse) ansatte i ældreplejen med at genvinde fodfæstet på arbejdspladsen efter arbejdsskader eller andre forhold, der har kostet meget sygefravær.»det gælder om at søge hjælp inden det er for sent, og situationen ender med en opsigelse,«siger leder af SYFO Grethe Christensen. Hvert år gennemgår cirka 160 ansatte kurser på SYFO, og mange kommer tilbage til arbejdspladsen med fornyet mod. Henvendelse kan ske på Statistik med mening i Når nu det går galt, så er man nærmest forpligtet til at lære af det, mener sikkerhedsleder i Københavns Brandvæsen Jens Jäpelt. Han er i fuld gang med at lave en total kortlægning af arbejdsulykker i brandvæsenet, som skal bruges til at finde ud af, hvor det er vigtigst at sætte ind med forebyggelse. Foreløbigt har Jens Jäpelt fundet ud af, at der er størst problemer med løfteskader i ambulancetjenesten og idrætsskader blandt brandfolkene, og det bliver der nu grebet ind over for. Brandvæsenet er en af de kommunale arbejdspladser, med flest arbejdsskader. Markiser mod hedeslag VARME Medarbejderne hos Plan & Arkitektur i Københavns Kommune var for to år siden plaget af stærk varme om sommeren. Afdelingens kontorer var brandvarme, når solens livgivende stråler listede sig ind på kontoret gennem vinduerne. Personalet måtte leve med kraftige hedeture og sved på panden, når de passede deres arbejde i kontorets åbningstid. I solskin var arbejdstemperaturen uudholdelig på kontorerne med facade ud mod Vester Voldgade. Efter ansøgning om en ekstrabevilling på kroner til markiser lykkedes det dog at få kontorets temperatur ned. Pas på din hud PJECE Mange tror, at røde og revnede hænder hører med, hvis man arbejder med sæber og rengøringsmidler som eksempelvis rengørings- eller sundhedsassistent. Men sådan behøver det ikke at være. I pjecen Sund hud på arbejde gives gode råd om forebyggelse af håndeksem og andre hudproblemer. Brug handsker hver gang, vask hænder i køligt vand, brug sæber uden parfume og farvestoffer og lad fingerringene blive hjemme, lyder nogle af rådene. Hele pjecen kan læses læses på hjemmesiden Kom på tur med kommunens naturvejledere Året rundt afholder naturvejlederne i Vej & Park ture med natur og miljø som tema. Se på vores hjemmeside for aktuelle ture eller download vores årsfolder på: Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på samme side. Så får du personlig besked om vores aktiviteter. FOTO: MIKLAS NJOR FULDAUTOMATISK KREMATORIUM Før i tiden kunne krematoriebetjentene på Bispebjerg Krematorium puste aske fra afdøde ud af næsen op til en hel uge efter, de sidst havde været på arbejde. Men siden deres arbejdsplads i januar blev fuldautomatisk, har de fået væsentligt bedre forhold både for næse og ryg. Når bedemanden ankommer med de tunge kister, skal der ikke længere løftes og skubbes med håndkraft. I stedet rulles kisten ind over en særlig slæde, der trækker den ind i krematoriet og skubber den til side, så der er plads til den næste kiste. Med en særlig gaffeltruck kan krematoriebetjentene løfte kisten op og køre den ned til kølereolerne, hvor den kan stå, indtil papirerne er i orden og afdøde kan brændes. Turen til ovnen er selvfølgelig også fuldautomatisk. KRISTOFFER GRAVGAARD Regelforenkling i EU REGLER Som en del af en større regelforenkling i Den Europæiske Union vil EU-Kommissionen blandt andet se på reglerne på arbejdsmiljøområdet. Regelforenklingen kan ifølge Håndværksrådet føre til, at mindre arbejdspladser slipper for det nuværende lovkrav om at udarbejde arbejdspladsvurdering en såkaldte APV. Ny forskningsfond FOND Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker at oprette en arbejdsmiljøforskningsfond. Han vil i første omgang hente 21,7 millioner kroner til fonden af de såkaldte satspuljepenge. Derefter er det tanken, at forskningsfonden frem til år 2006 skal tilføres yderligere 10 millioner kroner årligt. Værksted repareret Københavns Brandvæsens nye autoværksted blev tilrettet i sidste øjeblik. Da de 10 mand på Københavns Brandvæsens autoværksted skulle tage deres nye værksted i brug i januar, så det skidt ud for medarbejderne.»værkstedet var hverken helt eller halvt færdigt, da vi flyttede ind,«siger tillidsrepræsentant og mekaniker Gert Abrahamsen. Der var blandt andet for lidt plads til loftet, ved mekanikergravene stod bærende bjælker, så man ikke kunne få lastbilernes hjul af uden at ødelægge ryggen, og batterirummet var forkert indrettet, så det kunne afgive giftige dampe.»første gang jeg sagde, at de skulle rive hele taget af og gøre det ordentligt, grinede de bare af mig. Men bagefter har de måttet sande mine ord,«siger Gert Abrahamsen, der ligesom de andre mekanikere er blevet ganske godt tilfreds med det nye værksted på Ragnhildgade. Da han og de øvrige mekanikere mødtes i januar på det nye værksted, mente sikkerhedsrepræsentanten, at det stod så sløjt til med arbejdsmiljøet, at han egenhændigt kontaktede BST Københavns Kommune for at få dem til at hjælpe med indretningen af den nye Samarbejde sikrer drikkevandet I Københavns Energi bryder man gerne faggrænserne til glæde for både drikkevandet og arbejdsmiljøet. I februar fik tilsynsmedarbejderne hjælp af kollegerne i naboafdelingen. Der er rigtig mange cafeer og restauranter i København. Alt for mange for de tre tilsynsmedarbejdere, der skal tjekke, at der ikke fuskes med vandinstallationerne til fare for Københavns drikkevand. Men københavnerne kan trygt drikke videre. I Københavns Energis afdeling for vandinstallationer har afdelingsleder Allan Broløs nemlig fundet en løsning. Han har simpelthen lånt tre medarbejdere fra naboafdelingen.»vi har fået øjnene op for, at vi kan hjælpe hinanden, og at man ikke behøver tage faggrænserne så alvorligt«siger Allan Broløs. De tre medarbejdere fra vandtab- og lækagesektionen lod revner være revner i februar og besøgte i stedet byens cafeer for at hjælpe de tilsynsførende med at sikre, at vandinstallationerne var udført rigtigt.»det er en kendt sag, at en del restaurationer ikke altid bruger autoriserede Medarbejderne i Københavns Energi giver gerne en hånd med, hvis det brænder på i en anden afdeling. Det er sjovt at prøve kræfter med nye opgaver, og så udvikler det medarbejdernes kompetencer. FOTO: MONOPOL arbejdsplads.»vi er kun mekanikere. Derfor har vi ikke forstand på batterirum og sikkerhedsforanstaltninger for bremseklodsskift og den slags, så det var fint, at de kunne hjælpe med det,«siger Gert Abrahamsen. Projektet startede i foråret 2002, hvor mekanikerne gik i gang med at planlægge et nyt værksted, fordi det gamle i Ravnsborggade var for småt. Oprindeligt skulle de flytte ind i august eller september, men projektet blev forsinket. I den lange byggeperiode har medarbejderne været med til at sætte deres præg på værkstedet.»vi har fået en ordentlig udsugning, der giver godt indeklima og en fin frokoststue, hvor brandmændene kan opholde sig, når de venter. Her er også kommet et ordentligt bad og meget mere. Det er et godt værksted, selv om der ikke er tale om guldhåndtag eller noget,«siger Finn Lundquist, der er arbejdsleder på værkstedet.»vi er blevet yderst tilfredse med værkstedet. Det er vores værksted nu, efter at alle har været med til at påvirke det,«siger han. KRISTOFFER GRAVGAARD folk, og derfor er det vigtigt, at vi kommer rundt hos alle restauranter og caféer og tjekker installationerne. Hvis ikke filtre og rør er lavet ordentligt, kan bakterier løbe tilbage i rørene og forurene drikkevandet i hele København,«siger Allan Broløs. Men det usædvanlige samarbejde har ikke bare sikret drikkevandet. Det har også skabt bedre stemning på arbejdspladsen.»medarbejderne har lært hinanden bedre at kende, og det har skabt mere liv på arbejdspladsen. Samtidig har de fået større forståelse for hinandens opgaver, og det har skabt mere gensidig respekt,«siger Allan Broløs, der som chef for begge afdelinger ikke er bange for at gentage succesen en anden gang. De hjælpsomme medarbejdere har også været glade for samarbejdet. Det har nemlig givet dem en velkommen afveksling i deres daglige arbejde. Og hvem vil ikke gerne gå på café i arbejdstiden? TRINE REITZ BJERREGAARD

9 Familien skal på arbejdets dagsorden Kollegiale samtaler får arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen Arbejdet med autistiske og grænsepsykotiske børn er ikke smertefrit for de over 30 pædagoger på institutionen Baunegård. Fysisk og psykisk vold hører til hverdagen på den lille institution, og det er til tider så menneskeligt krævende, at medarbejderne ikke har overskud til familien, når de først får fri. De har tit og ofte brug for at bearbejde arbejdsdagens mere eller mindre traumatiske oplevelser. For et par år siden deltog personalet på Baunegård i et projekt, der skulle gøre arbejdspladsen mere familievenlig. Medarbejderne kortlagde, hvilke problemer der stod i vejen for, at familieliv ikke hang sammen med arbejdslivet. De nåde frem til, at det psykiske arbejdsmiljø skulle gøres bedre ved at sætte fokus på medarbejdernes trang til at komme ud med deres negative oplevelser.»man bliver rå og kold indvendig, hvis man ikke får en dialog med kollegerne om, hvad man oplever igennem arbejdsdagen,«siger Ken Grützmeier, der er pædagog på Baunegård.»Hvis man føler sig presset på arbejdet, så er man også presset når man kommer hjem. Vi fandt ud af, at det er meget vigtigt at sætte fokus på og synliggøre, at det ikke er omkostningsfrit at arbejde med adfærdsvanskelige børn,«fortsætter Ken Grützmeier. Projektet mundede ikke ud i konkrete tiltag, men gjorde at kollegerne var bedre til at hive fat i hinanden, når de havde brug for at snakke om nogle problemer. Samtidig er det også i dag fast kotume, at pædagogerne taler med en psykolog mindst 24 timer efter, at de eksempelvis har anvendt fysisk magt over for et barn, eller har oplevet fysisk eller psykisk overgreb fra et af børnene i institutionen.»der er en stærk kultur her på arbejdspladsen, og det er nogle engarerede mennesker, der arbejder her. Men det har været vigtigt, at vi har fået nogle redskaber til at snakke, om det der fylder,«siger Ken Grützmeier. KASPER HAUGAARD Pædagog Ken Grützmeier mener det er vigtigt at tale ud med kollegerne om voldsomme oplevelser, hvis man også skal have overskud til familien. FOTO: HENRIK CLIFFORD København marts Borgmesterstolen Sundheds- og omsorgborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) Har du nogen ansat i skånejob på borgmesterkontoret? Nej, jeg har de mennesker, som var her, da jeg kom. Men hvis det er muligt, synes jeg, vi skal ansætte nogen. Da jeg var chef i Socialforskningsinstituttet havde jeg nogle i skånejob, og der var endda nogle af dem, der kom videre i rigtige job. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Det synes jeg, jeg gør. I Sundhedsforvaltningen har vi meget med ældre at gøre, og der er stort behov for at tænke på arbejdsmiljøet. Det hjælper jo ikke at forbedre forholdene for de ældre, hvis man ikke også tænker personalet ind. For hvis medarbejderne ikke er motiverede, får borgerne ikke ordentlig service. Københavns Bymuseum har til huse i Det kgl. Skydeselskabs palæ fra På museet møder du byens fortid og nutid. Der afholdes skiftende arrangementer og særudstillinger, omvisninger og byvandringer. Vi har cafe og museumsbutik. Museet er et godt udgangspunkt for at opleve nutidens København som et resultat af en lang begivenhedsrig udvikling. Udstillingerne er tekstet på dansk og engelsk. Velkommen til Københavns Bymuseum Brug et par timer på at lære din kommunes historie at kende - Det giver overblik i hverdagen! Københavns Bymuseum Vesterbrogade 59 Oktober - april: dagligt tirsdag lukket Maj - september: dagligt tirsdag lukket Entre: voksne 20 kr. Pensionister 10 kr. Børn under 14 gratis Fredag gratis adgang Tlf Attraktive arbejdspladser plads til familie og fritid Kom til gratis inspirationsmøde den Københavns Kommunes værdigrundlag sætter fokus på attraktive arbejdspladser. Et vigtigt element i en attraktiv arbejdsplads er muligheden for at have tid til familie og fritid ved siden af arbejdet. Projekt familievenlige arbejdspladser har undersøgt, hvad der skal til for at skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid. Projektet er udmundet i en række redskaber og metoder, som I kan bruge, hvis I vil fremme medarbejdernes trivsel og gøre arbejdspladsen mere attraktiv. Du kan høre mere om projektet og redskaberne til at fremme en attraktiv arbejdsplads, når Det Centrale Ligestillingsudvalg inviterer til gratis inspirationsmøde fredag den 4. april 2003 kl Mødet bliver holdt på Rådhuset i udvalgsværelse F, 2. sal. Hvis I er interesserede i at sætte fokus på sammenhængen mellem arbejde, familie og fritid, tilbyder Det Centrale Ligestillingsudvalg og Ligestillings-konsulent Charlotte Gerhauge også at komme på besøg på jeres arbejdsplads og holde oplæg for jeres medarbejdere, samt at hjælpe med at igangsætte processen. HUSK tilmelding til inspirationsmødet senest tirsdag den 1. april til Anette Eg Kristiansen på tlf eller aek.pers@of.kk.dk Du kan få mere information hos Charlotte Gerhauge på tlf eller cg.pers@of.kk.dk og på projektet og redskaberne er beskrevet (klik på "emner", "familie og arbejdsplads" og derefter "familievenlige arbejdspladser i Københavns Kommune").

10 10 København marts 2003 Mere end sikkerhed Sikkerhed er i dag kun en lille del af sikkerhedsorganisationens arbejde. Så hvorfor ikke kalde den arbejdsmiljøorganisationen? I Nudansk Ordbog betyder sikkerhed det at nogen befinder sig uden for fare. Men spørger man en sikkerhedsleder om, hvad han går og laver, vil svaret sjældent have med fare at gøre. I takt med, at nedskæringer og effektiviseringskrav er blevet til hverdag på kommunale arbejdspladser, er fokus flyttet fra de rent fysiske forhold til de psykiske.»det er en helt anden virkelighed i dag end dengang, man startede med sikkerhedsarbejdet. Emner som samarbejde, vold og psykisk arbejdsmiljø er nu kommet i fokus, og det stiller helt nye krav til nutidens sikkerhedsrepræsentanter og -ledere,«siger Peter Kamvig, der afholder kurser i kunsten at sikre et sundt arbejdsmiljø. At sikkerhedsarbejdet i dag er en stor mundfuld, kan sikkerhedsleder Jens Sonne fra Brønshøj-Husum lokalcenter skrive under på. «Det breder sig helt utroligt, og man kan nærmest proppe alt ind under sikkerhedsarbejdet i dag,«siger Jens Sonne, der synes det kan være svært at finde ud af, hvad der egentlig er hans ansvar, og hvad der eksempelvis er samarbejdsudvalgets område. I Aalborg Kommune har man taget konsekvensen af sikkerhedsorganisationens opgaveeksplosion og omdøbt den til arbejdsmiljøorganisation. Det har skabt større bevidsthed om organisationens arbejde, mener områdechef Jette Nissen, der er kvinden bag ideen. «Folk er blevet mere bevidste om, at det ikke bare handler om fysisk sikkerhed, men om alle dele af arbejdsmiljøet. Efter vi er gået over til at kalde det arbejdsmiljø, er medarbejderne blevet bedre til at passe på sig selv på områder, som ikke lige handler om ryggen eller andre fysiske forhold,«siger hun. Peter Kamvig synes, den nye navngivning er en god ide, men det afgørende er, at der er dialog mellem sikkerheds- og samarbejdsudvalg. Flere steder i Københavns Kommune har man valgt at gøre sikkerhedsrepræsentanten eller sikkerhedslederen til fast deltager i samarbejdsudvalget. Det sikrer både, at udvalgene ikke arbejder dobbelt med samme problemstilling, og at problemer ikke syltes, fordi udvalgene tror, at det andet udvalg tager sig af dem. TRINE REITZ BJERREGAARD Den gamle sikkerhedsorganisation har svært ved at følge med de nye tider. Derfor vil kommunen nu uddanne sikkerhedsledere, så de får nye værktøjer. TEGNING: GITTE SKOV Er sikkerhedsudvalgene blevet en p-plads? Lederne kan alt for let sende problemer med arbejdsmiljøet til sikkerheds- og samarbejdsudvalgene, mener kontorchef. Forstår vi hinanden? Kommunikation er nøglen til et godt arbejdsmiljø. Sprogcentret Kigkurren tilbyder danskundervisning for voksne udlændinge i et levende voksenpædagogisk miljø med edb-faciliteter, studieværksted og mulighed for flexible undervisningsforløb. Vi tilbyder undervisning på alle niveauer og med differentierede mål. Undervisningen kan afsluttes med statskontrollerede prøver. Medarbejderrekruttering, -udvikling og -fastholdelse via opkvalificering Sprogcentret Kigkurren samarbejder med de faglige organisationer, offentlige og private virksomheder om Dansk på Arbejde. Sprogundervisningen tilrettelægges specielt for en given virksomheds medarbejdere gennem tæt dialog med medarbejderne og ledelsen. Målet kan fx være at udvikle kommunikationen i selvstyrende grupper. Kontakt: Sprogcentret Kigkurren Kigkurren 6-8, opg. M 2300 København S Telefon: Fax: Sprogcentret Kigkurren sprogcentretkigkurren@sprogcentretkigkurren.kk.dk»den nuværende struktur på arbejdsmiljøområdet er skabt i en tid og et system, hvor man så en leder som den, der fordelte opgaverne og kontrollerede medarbejderne. En struktur, der er skabt til industrisamfundet, dur ikke i videnssamfundet,«siger Erik Steiness Neergaard, kontorchef i 5. kontor i Økonomiforvaltningen, om de nuværende strukturer. BST og sikkerhedsudvalg kan stadig have sin berettigelse som sikkerhedsnet, men det primære ansvar for arbejdsmiljøet skal ligge i Hvad kan kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Michael de Gier Miljøudvalgsformand i JBF Sørg for at medarbejderne har viden og indflydelse omkring virksomhedens udvikling. At der er en god egenkontrol, og at der stilles krav og udøves kontrol med underentreprenører og ved udliciteringer. Olaf Christensen Faglig sekretær i LFS Kommunen bør drøfte arbejdsmiljøproblemerne med medarbejderne og deres organisation. Vigtigheden af overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne skal præciseres overfor alle medarbejdere. kommunens ledelse og hos de enkelte ledere, mener Erik Steiness Neergaard.»Den enkelte leder skal i samarbejde med sine medarbejdere tage ansvaret for arbejdsmiljøet. For eksempel kan arbejdsmiljø ikke ses isoleret fra kompetenceudvikling og vidensdeling. Sådan som det er idag, er det alt for let for en leder at skyde sig ind under, at sikkerhedsudvalget tager sig af problemerne. Og det er der alt for mange eksempler på ikke er effektivt i kampen for et godt arbejdsmiljø,«siger han. Ifølge Erik Steiness Neergaard skal lederen tænke arbejdsmiljø ind i alle sine ledelsesopgaver.»lederen bør på eget initiativ gennemføre arbejdsplads- og trivselsanalyser for at få et grundlag for at måle og vurdere arbejdsmiljøet, og skabe et grundlag for målrettede indsatser i samarbejde med medarbejderne. Det er ikke kun sikkerhedsudvalget, samarbejdsudvalget og BST, der skal være med til at sætte undersøgelserne i gang,«siger kontorchefen. KRISTOFFER GRAVGAARD ARBEJDSSKADER I KOMMUNEN Siden 1979 er medarbejdere i kommunen kommet så alvorligt til skade, at det har udløst skadeerstatning. Skadeserstatninger koster kommunen omkring 20 til 40 millioner kroner per år Der er sket flest skader på medarbejdere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men det er brandmændene, der som faggruppe står for flest skader. Kvinder mellem 45 og 49 år og mænd mellem 35 og 39 år har flest arbejdsskader. Mange arbejdsskader bliver ikke anmeldt ANMELDELSE. Når foden vrikkes om, eller fingeren forstuves på arbejdspladsen, er det ikke altid, det ender i registeret over arbejdskader. Arbejdstilsynet regner med, at omkring halvdelen af alle skader, der sker på danske arbejdspladser ikke anmeldes. Undersøgelser viser, at det særligt er yngre personer, der ikke anmelder deres arbejdsskader. Det er typisk de mindre alvorlige ulykker, som for eksempel forstuvninger, der ikke anmeldes til Arbejdstilsynet.

11 København marts Elektroniske bibliotekarer Bibliotekarer i København langer årligt over syv millioner enheder over skranken. Nu skal elektronikken aflaste armmusklerne. Synet af en biblioteksansat, der med let bøjet hoved kigger undrende ud over brillerne, som sidder placeret yderst på næsetippen, vil ikke møde brugerne af de københavnske biblioteker, når de i fremtiden skal låne lyrisk lekture. I stedet vil de støde på en højteknologisk begavet maskine, der registrerer alle udlån og tager imod, når bøgerne skal tilbage på hylden. Arbejdet bag udlånsskranken er hårdt og ganske ensformigt. Men når selvbetjeningsautomaten bliver en realitet på alle de københavnske biblioteker inden sommerferien, vil det fysiske arbejdsmiljø blive væsentligt forbedret. I stedet vil personalet kunnebruge tiden på at give kvalificeret hjælp til de lånere, der farer forvirret og forgæves rundt blandt de meterlange hylder med bøger. Arbejdsmiljøet optager i det hele taget Eva Kock Nielsen, leder af biblioteksadministrationen i Bibliotekernes Fælles Service.»Aldersgennemsnittet bliver stadig højere, så det er vigtigt, at arbejdet er udviklende, så vi kan holde længere på de midaldrende medarbejdere,«siger Eva Kock Nielsen. Hun har blandt andet været med til at indføre hæve-sænke-borde ved alle edb-arbejdspladser.»de ansatte har nærmest stået på nakken af hinanden for at få et hæve-sænkebord. Når året er omme, har alle de medarbejdere, der deler en skærm med andre, borde med hævesænke-funktion, og også vores kranker vil kunne hæves og sænkes,«siger Eva Kock Nielsen, der håber, at man på længere sigt vil se, at de ergonomisk mere korrekte arbejdspladser minimerer sygefraværet og arbejdsskaderne. KASPER HAUGAARD SOCIALT ANSVAR BETALER SIG SERVICE TIL VIRKSOMHEDER gør det MOTION ET LÆGEMIDDEL UDEN BIVIRKNINGER Københavns Kommune En halv times motion om dagen forebygger: - Hjertesygdomme - Forhøjet blodtryk - Slagtilfælde - Gammelmandssukkersyge - Overvægt - Knogleskørhed - Visse kræfttyper (tyktarmskræft og brystkræft) Og øger - Livskvaliteten - Det psykiske overskud - Immunforsvaret Rygskader får kamp til stregen Rygskolen uddanner ressourcepersoner for at komme rygskader til livs. Fænomenet er mere end velkendt i hjemmeplejen. Et højlydt knæk kommer fra ryggen, og svære smerter melder sig. Mange ansatte i hjemmeplejen har oplevet at få hold i ryggen, efter at de har lavet et uheldigt løft, når en ældre borger eksempelvis skal bugseres fra sengen og ud på badeværelset.»vi lærer vores kursister forskellige forflytningsteknikker, så man kan udnytte klientens egne ressourcer og man kan kan undgå at bruge ryggen til at løfte,«siger Randi Bitch, leder af Rygskolen under Sundhedsforvaltningen. Rygskolen har uddannet 320 ressourcepersoner ud af hjemmeplejens cirka ansatte. Ressourcepersonerne følger et syv uger langt kursus, hvor de lærer teknikker, der Tag cyklen til og fra arbejde. Stå af et stoppested før og gå resten af vejen. Gå tur med hunden, ægtefællen, kæresten, naboen eller kollegaen. Har du stillesiddende arbejde, så forsøg alligevel at arbejde så varieret som muligt. Stil printeren et stykke væk fra dit skrivebord, stræk dig når du tager telefonen og gå lidt rundt en gang imellem. skal ruste dem til at give deres kolleger råd om, hvordan man undgår rygskader i arbejdet med de ældre mennesker.»vores filosofi er, at man skal forflytte og ikke løfte. Samtidig kan man bruge en del arbejdsredskaber, så man undgår de tunge løft,«siger Randi Bitch. Hjemmeplejen har haft et højt sygefravær på grund af arbejdsskader, men fraværet er faldet, efter at ressourcepersonerne har spredt deres viden til kollegerne.»når en i hjemmeplejen har specifikke problemer med en borger, så tager ressourcepersonen med ud i pågældendes lejlighed for at hjælpe med at finde hensigtsmæssige løsninger, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige,«siger hun. KASPER HAUGAARD Nej. Vi burde tage et personalepolitisk element ind i alle de sager, vi arbejder med. Og lave arbejdsmiljøvurderinger. Borgmesterstolen GRAFIK: RENE LYNGE Miljø- og Forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) Hvad spiser du til frokost? Nogle dage går med frugt, andre dage er jeg til arrangementer, hvor der er mad. Det er sikkert voldsomt usundt at spise sådan. Men jeg tager trapperne i stedet for elevatoren, og hvis ikke jeg har en alt for lang arbejdsdag, cykler jeg helt fra Brønshøj. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Indkøb handler om mere end penge... De fleste medarbejdere er meget bevidste om miljø og arbejdsmiljø og vil gerne have varer af høj kvalitet, når der købes ind. Men det er et stort arbejde at undersøge kvalitet i alle indkøb og ofte må man gå på kompromis med miljø og arbejdsmiljø på grund af et stramt budget. Nyt projekt Københavns Kommune har i efteråret 2002 startet et stort projekt på indkøbsområdet med oprettelsen af Den Fælles Indkøbsenhed. Det betyder allerede nu, at flere medarbejdere får varer af høj kvalitet i forhold til miljø og arbejdsmiljø, fordi den rigtige vare er blevet markant billigere. Aftaler der tager hensyn til miljøet Hver gang der indgås en ny aftale nedsættes en arbejdsgruppe bestående af områdespecialister fra alle forvaltninger, en projektleder fra Den Fælles Indkøbsenhed samt BST og Miljøkontrollen. Gruppen udarbejder i fællesskab en kravspecifikation med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøkrav til produktet samt krav til levering, service mv. Det er vigtigt, at kommunens leverandører arbejder systematisk med miljø- og arbejdsmiljø, hvilket skal dokumenteres gennem certificeringer mv. Markante rabatter Indtil videre er der indgået aftaler om aftørringspapir, benzin/diesel/ fyringsolie, vikarer, kildevand, sodavand og kaffe. Svanemærket aftørringspapir, svovlindhold i fyringsolie og arbejdsmiljøet ved leveringen af sodavand er vigtige miljø- og arbejdsmiljøkrav i disse aftaler. Der er desuden opnået markante rabatter på mellem % - i flere tilfælde endda med en højere kvalitet end tidligere. Inden længe vil der blive indgået aftale om rengøringsmidler og artikler, skærmbriller, flytning, kontormøbler, arbejdstøj, hårde hvidevarer og storkøkkenudstyr. Du kan læse mere om de nye aftaler og Den Fælles Indkøbsenhed på kommunens Indkøbsweb, som du finder på KKnet, (

12 12 København marts 2003 Hvad kan kommunen gøre for at forbedre arbejdsmiljøet? Bjørn Pallund Formand i Københavns Kommunalforening. Hver tredje medarbejder mener ikke, at stemningen er præget af arbejdsglæde. Det skal ændres. Samtidig opfatter mange arbejdsmiljøet som belastende. Så tag personalets udsagn alvorligt, og afsæt de nødvendige ressourcer til at skabe et sundt arbejdsmiljø. Michael Haas Afdelingsformand i Gartnernes Fagforening Kommunen bør drøfte arbejdsmiljøproblemerne med medarbejderne og deres organisationer. Vigtigheden af overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne skal præciseres overfor alle medarbejdere, og det bør straffes, hvis de omgås. Henriette Brockdorff Formand for BUPL i København Pædagogerne i institutionerne er presset af stress og støj. Kommunen skal derfor give de ansatte tid og ro til at udføre deres opgave på en ordentlig måde med de nødvendige ressourcer uden hele tiden at bombardere dem med nye krav. Haves: støjende børn Søges: høreværn Larmende børn tynger pædagogernes stresstærskel. Men med enkle midler har en daginstitution i Valby sænket støjniveauet og hævet arbejdsglæden. Højtlæsningen i hjørnet af rød stue forstyrres af to udfarende børn. De har besluttet at lege håndværkere klods op af de fem børn, der i åndeløs spænding sluger ordene, som kommer fra den historiefortællende pædagog. I takt med at de to håndværkere sætter trumf på deres værk ved at save og hamre med ikke helt lydløse fagter, sætter pædagogen stemmen op i et højere leje for at overdøve de kreative håndværkere. Støjniveauet vokser til et uoverskueligt lydtapet, og de mange decibel skaber et psykisk og fysisk belastende arbejdsmiljø. Sådan er dagligdagen i mange daginstitutioner, men i Akaciehuset, en daginstitution for 0-6-årige i Valby, har man med enkle hjælpemidler sat støjniveauet ned.»ved bare at flytte lidt rundt RÅD OM STØJDÆMPNING Flyt rundt på møblerne Adskil børnene i mindre grupper Hæng et stoftæppe op midt i lokalet og læg voksdug på bordene Brug trækasser i stedet for plastikkasser Læs mere om projektet i Akaciehuset på på møblerne, adskille børnene i mindre grupper og eksempelvis hænge et stoftæppe op midt i lokalet, fik vi dæmpet noget af støjen,«siger Kate Obeid, institutionsleder i Akaciehuset.»Man behøver ikke en murer til at lave om på alle rummene og deres akustik. Det hjælper gevaldigt, når man putter voksdug på bordet, skifter plastikkasser ud med trækurve og i pædagogikken indtænker, at man skal forsøge at undgå konflikter og dele børnene ind i mindre grupper,«siger Kate Obeid. Disse gode råd er nogle af konklusionerne på et projekt, som Akaciehuset har deltaget i om støj i daginstitutioner.»vi har lært, at det er vigtigt at indtænke støjproblematikken i pædagogikken og i indretningen. Med enkelte midler kan man nedsætte støj- og stressfaktorer og skabe et bedre arbejdsmiljø,«siger hun. KASPER HAUGAARD Det går ikke stille af sig i kommunens børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber. Støj er et stort problem i pædagogernes arbejdsdag, men larmen kan reduceres med forholdsvis enkle tiltag. TEGNING: GITTE SKOV Minus til institutioner KONTROL Pædagogernes arbejdsmiljø skranter. Det konkluderer Arbejdstilsynet efter at have besøgt 234 daginstitutioner i København. Tilsynet blev mødt af støj, dårlig luftkvalitet, tunge løft samt kulde og træk, som er dagligdag for mange pædagoger.»meget tyder på, at de arbejdsmiljøansvarlige ikke lever op til deres ansvar, og det er ikke acceptabelt,«siger direktør Jens Jensen fra Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse. En tredjedel af de besøgte børnehaver og vuggestuer og hele to tredjedele af fritidshjemmene havde så dårligt arbejdsmiljø ved besøget, at Arbejdstilsynet nu vil følge dem med ekstra opmærksomhed. Mere tid til familielivet ARBEJDSTIDER Indflydelse på egen vagtplan og kortere vagtperioder har nedbragt sygefraværet blandt hjemmehjælperne på Ydre Østerbro. Førhen havde medarbejderne hver tredje uge syv til ni dages arbejde i træk, og 80 procent af alt fraværet lå i disse lange uger. Men med de nye arbejdstider har man højst vagt fem dage i træk, og vagtplanen lægges i samarbejde mellem leder og medarbejder. Det har skabt bedre mulighed for medarbejderne for at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen. Uddannelse fremmer forståelsen Når 250 liter suppe ødelægger helbredet Storkøkkenet sled personalet. Ensformigt og fysisk hårdt arbejde truede helbred og arbejdsglæde i storkøkkenet i De Gamles By. Kurser og uddannelser for ledere og medarbejdere: Arbejdsmiljøuddannelsen SU-uddannelsen Psykisk arbejdsmiljø Stresshåndtering Psykisk førstehjælp og omsorgshandleplaner Fysisk belastning ved personhåndtering Åbne kurser og skræddersyede kurser, tilpasset den enkelte arbejdsplads. Læs mere på Københavns Kommunes Kursuscenter Sundholmsvej 22, 2300 København S Tlf Fax E-post: kkk.kkk@kk.dk Kursuscenteret er det centrale uddannelsessted for ansatte i Københavns Kommune på områderne samarbejde, arbejdsmiljø, kommunikation, organisationsudvikling og ledelse. Hvert år gennemfører mere end 500 kommunale ledere og medarbejdere deres arbejdsmiljøuddannelse hos os. Der er hektisk aktivitet i kulissen, når køkkenpersonalet er i fuld kulinarisk vigør for at klargøre frokosten for beboerne i De Gamles By.»Du må tænke på, at når vi laver suppe, så er det ikke en lille grydefuld. Når vi laver suppe, har vi gang i 250 liter suppe ad gangen,«siger Alice Timmermann Jensen, der er køkkenassistent i De Gamles By.»Hvis man skal røre i en gryde med 250 liter suppe hele formiddagen, så har man altså ondt i hele kroppen, når man er færdig,«siger hun. Køkkenarbejdet er nedslidende for medarbejderne, og netop derfor indgik arbejdspladsen i projekt Sundt Køkken. Projektet skulle mindske nedslidningen og hæve de ansattes velvære og livsglæde. De gamle borde blev skiftet ud med hæve-sænkeborde, personalet fik flere Køkkenassistent Alice Timmermann Jensen har fået et væsentligt bedre job efter Projekt Sundt Køkken. FOTO:MIKLAS NJOR hjælpemidler til at forberede de store mængder mad og alle medarbejdere blev tilbudt slankekurser eller rygestopkurser.»ideen er, at alle skal høres. Hvis der er nogle, der har gode ideer til, hvordan det bliver en bedre arbejdsdag. Vi er blevet mere opmærksomme på at rokere, så man ikke står på samme måde hele dagen. Vi skal det ensformige arbejde til livs,«siger Alice Timmermann Jensen. Medarbejderne i storkøkkenet har også nedsat en trivselsgruppe, der blandt andet arrangerer temadage og sørger for at udvikle arbejdspladsen til et godt sted, hvor der er rart at være.kasper HAUGAARD

13 Hjemmeplejen på glatis ANSVAR De ser flotte ud, men indtil videre har de kostet et hul i hovedet og mange ømme balder. De nye fliser på torvet foran hjemmeplejen i Bispebjerg Nord har vist sig at være farlige, når det regner og sner. Men det er ikke let at slippe af med dem igen.»det er svært at gøre noget ved arbejdsmiljøet, når det fysisk ligger uden for ens område,«siger daglig sikkerhedsleder Winnie Jønsson, der sammen med ledelse og medarbejdere har kæmpet en sej kamp for at få fliserne fjernet eller gjort mere sikre. Foreløbig er sagen endt som et rigtig kedeligt eksempel på, at det ikke altid er lige let at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen. Vej & Park mener, at det er den andelsboligforening, som hjemmeplejen bor hos, der har ansvaret for fliserne, fordi de ligger på deres fortov, men andelsboligforeningen vil ikke tage ansvaret for, at Vej & Park har valgt at lægge glatte fliser. Imens striden står på, fortsætter hjemmeplejerne på glatis. Englehop i kontortiden To gange om ugen rykker personalet i Pensions- og Omsorgskontoret skrivebordene til side og trækker i fitnesstøjet. sport København marts Sundhed og velvære er kodeord for kontorchefen i Pensions- og Omsorgskontoret i Sundhedsforvaltningen. Hun hedder Eva Berg, og sammen med resten af kontorets godt 40 medarbejdere har hun været med til at etablere gymnastik i arbejdstiden, et motionsrum i kælderen, massage og zoneterapi for de ansatte og slankegrupper. Initiativerne skal blandt andet hjælpe med at holde sygefraværet nede hos medarbejderne, hvis aldersgennemsnit til stadighed presser sig op i den højere ende af skalaen.»sundhed skal følge med i arbejdslivet. Der skal simpelthen være mulighed for at behandle sin krop ordenligt på arbejdspladsen,«siger Eva Berg. De to ugentlige gymnastiksessioner ledes af en kyndig instruktør og er med til at holde kroppen igang hos omkring halvdelen af kontorets medarbejdere. Men det drejer sig om mere end medarbejdernes sundhed. Det sociale sammenhold er et centralt omdrejningspunkt.»når vi laver gymnastik sammen, så er det med til at skabe en god stemning. Vi griner meget,«siger Eva Berg. Sundhedsmanien har bredt sig til mere end de fysiske udfoldelser. Flere medarbejdere er gået sammen om at starte en Klub Skrump, hvor omdrejningspunktet er at tabe sig. Sidste år havde kontoret et samlet vægttab på 70 kilo. KASPER HAUGAARD Deltager du i nogen form for firmasport? Nej. Jeg cykler til arbejde og løber hver dag. Jeg bruger sport til at koble af og tænke over tingene blandt andet over arbejdsmiljøet. Når jeg er på besøg på nogle af forvaltningens mange arbejdspladser, opfordrer jeg til, at man støtter sport og foreninger. Det skaber god stemning på arbejdspladsen. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Nej. Vi kunne tænke arbejdsmiljøet ind i arbejdet. Og vi kan gøre mere for det rummelige arbejdsmarked, så der også bliver plads til for eksempel psykisk syge og handicappede. Vi kører netop nu en kampagne for, at socialt ansvar betaler sig. Borgmesterstolen Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) Lige meget hvor du er, er vi her Tredje halvleg med kollegerne Form, fjerbold og fadøl. Firmaidræt er ikke bare godt for kroppen det er også godt for sammenholdet på arbejdspladsen. Dennis Bjergsted slår hver fredag til fjerbolden. Som formand for badmintonklubben i STADIO/HIF er han nærmest forpligtet til at give de andre kamp til stregen. FOTO: MIKLAS NJOR Spændte blikke, spændstige lemmer og en larmende tavshed af koncentration, kun afbrudt af glædesudbrud fra de omkringliggende baner. Sportstøjet sidder som det skal, og lugten af sved og sportshal blander sig med friturelugten fra sportshallens cafeteria. Den intense koncentration forløses i et kort sekund, fjerbolden fyres af som en fjeder og lander på den anden side af nettet kun tre centimeter fra stregen. Alle holder vejret, indtil det viser sig at være på den rigtige side af stregen. Hver tirsdag og fredag mødes ansatte i Københavns Kommune for at spille badminton i Grøndalscenteret. Det er firmaidræt, og foreningen hedder STA- DIO/HIF. Her deles oplevelser, sportseventyr og socialt sammenhold, når medarbejderne mødes uden for kontortid til fjerbold og fadøl. På banen udfoldes drabelige svedfyldte dueller, mens den tredje halvleg bruges på at drikke en kold, velskænket fadøl akkompagneret af snak og sladder fra arbejdspladsens og familielivets overdrev. Anne Engqvist har i over 20 år spillet badminton som ansat i Københavns Energi.»Det gør godt at dyrke idræt sammen med kollegerne i fritiden. Man får noget andet at snakke om end det rent arbejdsmæssige,«siger Anne Engqvist og pointerer, at den såkaldt tredje halvleg efter sportsaktiviteterne er med til at skabe et sammenhold.»man får klart et større tilhørsforhold til sin arbejdsplads. Man lærer jo folk at kende på kryds og tværs af afdelinger og fagskel,«siger Anne Engqvist. KASPER HAUGAARD Uddannelse er ofte den sikre vej til et bedre arbejdsmiljø. På HF-Centret Efterslægten står 80 universitetsuddannede lærere parat til at modtage dig med undervisning tilpasset dine ønsker. Du ved hvad du har brug for vi kan hjælpe dig videre, lige meget hvor du er. Og det er billigt! Kompetenceløft? At lære er at leve: Vi skal alle sammen uddanne os livet igennem, på HF- Centret Efterslægten kan du supplere din uddannelse med fx sprog, samfundsfag, naturvidenskabelige fag, filosofi, psykologi eller erhvervsøkonomi. Skal du bruge et enkelt fag eller to? Vi er her med dem alle sammen: biologi, historie, dansk, fysik, religion, fransk, spansk, idræt, matematik - eller russisk! Papir på dine kvalifikationer Du har måske opnået mange nye kvalifikationer i dit arbejdsliv. En HF-enkeltfags eksamen giver dig papir på det du kan. Eller hvad med en pakke eller en hel eksamen? Karriereskift? Vi tilbyder både en "politipakke" og en "pædagogpakke". Eller hvad med en hel HF-eksamen over fx 3 eller 4 år? Kontakt vore studievejledere De sidder klar på fortæl dem hvor du er, så er du måske på HF- C til sommer. HF-Centret Efterslægten ligger i Københavns NordVest kvarter, på kanten af Utterslev Mose, Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg, tæt på offentlig transport og Hareskovvejen kun 15 hurtigbusminutter fra Københavns Hovedbanegård. HF-Centret Efterslægten Hyrdevangen København NV Tlf hfc@hfc.dk

14 14 København marts 2003 Sundhed og trivsel på jobbet Mangler du inspiration til at gøre dig og din arbejdsplads sundere? Få hjælp til en fælles sundhedspolitik eller rygepolitik på arbejdspladsen. Eller kom godt i gang ved hjælp af en sundhedssamtale. Vi har stor erfaring med at gennemføre sundhedssamtaler på arbejdspladser. Du får mulighed for at gøre status på din egen sundhed og trivsel samt klarhed over din motivation til at ændre vaner. Og din arbejdsplads får et billede af medarbejdernes ønsker til, hvad arbejdspladsen kan gøre for, at alle kan blive sundere. Vi kan hjælpe med at sætte aktiviteter i gang indenfor fx. motion, rygestop og vægttab. Vi lægger vægt på en indsats, der skaber sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Center for Sunde Arbejdspladser Københavns Kommune Sjællandsgade København N Telefon Er HF noget for dig? Sundhed eller Medie? Fagpakker eller almindelig HF? Henvendelse hurtigst muligt på tlf Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF Sjælør Boulevard Valby Mobning øger sygefravær MOBNING Det gør ondt at blive mobbet. Så ondt, at mange mennesker bliver nødt til at melde sig syge i længere perioder på grund af mobning fra kolleger eller ledelse. Det viser en irsk interviewundersøgelse. Ved særlig grov mobning kan ofrene få samme psykiske symptomer, som voldtægtsofre oplever. Også ansatte, der oplever en kollega blive udsat for mobning, kan få fysiske og psykiske stressreaktioner. Skole med skavanker HELBRED Folkeskolelærere har det dårligste fysiske arbejdsmiljø i hvert fald hvis man spørger lærerne selv. Ifølge Københavns Kommunes personalepolitiske regnskab fra 2001 er lærerne den kommuale faggruppe, der er mindst tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø. Det er særligt indeklima og støjgener, der plager i klasselokalet. Men lærerne er ikke ene om at vurdere det fysiske arbejdsmiljø til at være langt fra optimalt. Også brandmændene er utilfredse. Her er det hovedsageligt de kemiske stoffer og uhensigtmæssige arbejdsstillinger, der er de afgørende problemer. Det personalepolitiske regnskab i Københavns Kommune aflægges hvert andet år. Værktøjskasse om værdier på arbejdspladsen www. ledersupporten.dk Hvordan håndterer man sygefravær? Hvordan laver man et brugerråd, folk har lyst til at deltage i? Hvor mange styringsværktøjer er der plads til i én forvaltning? Værdiværktøjskassen kan inspirere arbejdet med værdier på arbejdspladsen. I kassen ligger videoen om Købehavns Kommunes værdigrundlag, to værdispil (medarbejderspil og lederspil), en introduktion til værdibaseret ledelse i Københavns Kommune med tilhørende overheads, en køreplan for aktiviteter og forskellige procesmaterialer til at gennemføre aktiviteterne. Værktøjskassen koster 775,- kr. og kan købes på Kursuscenteret. Bestil den på mailadressen kkk.kkk@kk.dk eller på telefon Ledersupporten henvender sig til alle i Københavns Kommune, der arbejder med ledelse hvad enten man har titel af leder eller ej. Det er et elektronisk magasin, der skal inspirere og åbne for erfaringsudveksling og debat. Se det på:

15 København marts Synspunkt Fremtidens BST? Efter Strukturudvalget ikke kunne enes om, hvordan BST skal se ud i fremtiden, er beslutningen lagt i hænderne på beskæftigelsesministeren. Spørgsmålet er nu, om BST så har en fremtid. Fremtidens BST bliver bedre end den nuværende, erklærede beskæftigelsesministeren på en nylig FOA-konference. Samtidig nævnte han det urimelige i, at gode virksomheder, der både kan og vil sikre arbejdsmiljøet, er tvangstilsluttet BST. I kølvandet på nedskæringer i Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet vil udblødning af BST-ordningen betyde, at erfaringsoverføring og vidensdeling ikke længere bare er truet de vil blive kvalt. Virksomheder med velfungerende sikkerhedsorganisation opfatter ikke For 30 år siden var Hugo Bauns arbejdsmiljø ikke andet end skidt, møg, vold og ballade. Men efter en kollega faldt ned ad en trappe, har Hugo Baun flittigt søgt at forbedre arbejdsmiljøet med stor succes. Den 58-årige sikkerhedsrepræsentant i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ikke mindre end en pioner på arbejdsmiljøområdet, og det er rygtedes ude i byen, at her sidder en mand, der kan trylle med arbejdsmiljøet.»folk fra forskellige institutioner ringer til mig for at spørge, hvordan jeg gør. Mange har hørt om mig via deres fagforening, som har fundet ud af, at jeg er god til at få tingene igennem hos ledelsen,«siger Hugo Baun. Da han som 18-årig blev ansat som opsynsmand på Sundholm Forsorgshjem, var der ikke meget at grine af. Selv om der fandtes sikkerhedsudvalg dengang, var der ikke nogen, der indberetning af uløste problemer som angreb på ledelsens faglige kompetence. De søger tværtimod sagkyndig bistand hos BST. Og udviklingsarbejdet, der efter at være prøvet på gode virksomheder, kan overføres til andre virksomheder. Det er en kendsgerning, at der er direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljø og trivsel på den ene side og produktivitet på den anden side. Fritages gode virksomheder fra BST-pligt, vil de bedste kilder til en bredere arbejdsmiljøudvikling tørre ud. På længere sigt kan det true produktiviteten og ikke kun i de virksomheder, der halter bagud. Ministerens bekymring for, at gode virksomheder finansierer usikre virksomheders arbejdsmiljø, bør tages alvorligt. Men den må hives op af en ideologisk skyttegrav. De gode virksomheder får netop gevinst af samarbejdet med BST i form af færre arbejdsskader, lavere Tage Christensen Arbejdsmiljøets troldmand Hugo Baun kan trylle med arbejdsmiljøet. Mennesker ringer fra nær og fjern for at få tip til at forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdsladser. snakkede om arbejdsmiljø.»det var ikke andet end skidt, møg, vold og ballade døgnets 24 timer,«siger Hugo Baun. Og det ændrede sig ikke, da han selv som arbejdsleder blev valgt ind i sikkerhedsudvalget.»dengang betød det bare, at man sagde ja til posten og ventede de to år, der var til næste valg,«fortæller Hugo Baun. Først da en af de ansatte faldt ned ad en trappe, fik han øjnene op for sikkerhedsarbejdet. Det startede i det små med en gul refleksstribe på trappetrinnene, men efterhånden fik han flere ting gennemført blandt andet flugtveje fra sagsbehandlernes kontorer. Da han selv blev ubehageligt overfaldet af en beboer på sin arbejdsplads Sundholm, flyttede han til økonomikontoret i Familieog Arbejdsmarkedsforvaltningen, og her fortsatte han kampen for et bedre arbejdsmiljø.»det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø hænger tæt sammen. Jeg tror på, at det hjælper på humøret, når der er pænt og rent på arbejdspladsen. Hvis man derimod møder op i en rodebutik hver dag, skal der ikke meget til at vælte læsset,«siger Hugo Baun, der er sikkerhedsrepræsentant i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. FOTO: MIKLAS NJOR Faglig Sekretær i FOA og nævnsmedlem i BST Københavns Kommune. fravær og personalefluktation, bedre rekrutteringsmuligheder og højere produktivitet. De gode virksomheder optræder gerne med deres erfaringer på konferencer for arbejdsmiljø-professionelle, og her har jeg aldrig har hørt dem klynke over at være omfattet af BST. Tværtimod ses omkostninger til arbejdsmiljø som en lønsom investering. Arbejdsmiljøcertificering vil styrke virksomhedens position i konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft og bære lønnen i sig selv. Men skal man overveje et incitament bør det ikke være fritagelse fra BST. Et sidste råd til ministeren er at forpligte virksomheder til skriftligt at prioritere mål for arbejdsmiljøindsatsen ud fra blandt andet APV, fraværs- og arbejdsskadestatistik. Og lade Arbejdstilsynet udstede administrative bøder for krænkelse af formelle krav, som det var tilfældet i Nye kontormøbler i hele centralforvaltningen, arbejdspladsvurderinger, trivselsundersøgelser og rettelse af kollegernes arbejdsstillinger er blandt de ting, han har opnået som sikkerhedsrepræsentant. Og det har gjort ham så populær, at hele 95 procent af forvaltningens ansatte møder trofast op til valgene for at sikre sig, at deres Hugo bliver siddende på posten som sikkerhedsrepræsentant. Det varmer den gamle sikkerhedsmands hjerte.»der er virkelig sket en stor udvikling indenfor det her felt. Fra at være ligeglade, er det i dag ofte mine kolleger, der henvender sig med spørgsmål til arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads. Før i tiden lod man bare folk sidde på kontorene og slide sig selv op. Det sker ikke i dag,«siger Hugo Baun, der glæder sig over, at der også er kommet fokus på det psykiske arbejdsmiljø. TRINE REITZ BJERREGAARD Brevkassen Kan jeg blive fyret, hvis jeg undlader at bruge lift i forbindelse med plejearbejde? Du kan blive fyret, hvis du ikke overholder din arbejdsplads sikkerhedsregler! Når det ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering er besluttet, at der skal bruges lift i en bestemt arbejdssituation og dette ikke overholdes, kan forskellige sanktioner komme på tale, hvilket i sidste ende kan føre til opsigelse. Annemarie Maarbjerg Hvordan forholder Københavns Kommune sig til alkohol på arbejdspladsen? Retningslinier omkring alkohol på arbejdspladsen bør indgå som en del af arbejdspladsens samlede personalepolitik. Blandt de principper, som kommunen mener bør indgå er: 1) at arbejdspladsen håndterer medarbejderes alkoholmisbrug i overensstemmelse med personalepolitikken, 2) at man ikke fyrer en alkoholmisbruger, før det har været forsøgt at stoppe misbruget og 3) at det skal gøres klart overfor medarbejdere med et alkoholproblem, hvad der sker, hvis ikke problemet afhjælpes. Torben Kristensen Hvor mange toiletter skal der være på en arbejdsplads? Der skal være mindst et toilet per 15 medarbejdere. Et toilet skal være mindst en kvadratmeter, og det skal være i en passende afstand fra arbejdspladsen. Karsten Bruun Hvem har egentlig ansvaret for mit arbejdsmiljø? Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at dit arbejdsmiljø er sikkert og sundt. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal være skriftligt og tilgængelig for alle medarbejdere. Til daglig er det arbejdspladsens sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdslederen skal sørge for, at sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen er i orden, men som ansat har du også selv et ansvar i at fremme sikkerheden og sundheden i dit arbejde. Det skal du blandt andet gøre ved at overholde sikkerhedsregler på arbejdspladsen. Torben Kristensen Hvilke regler gælder for indretning af storrumskontorer? Der findes ingen særlige regler vedrørende kontorer i et stort rum og de problemer, der kan være i forbindelse med at arbejde i et sådan. Teknologisk Institut har undersøgt konsekvenserne ved at arbejde i storrumskontorer gennem en rundspørge af medarbejdere i forskellige virksomheder. De positive konsekvenser er, at man kan få store lyse lokaler og mere socialt samvær på arbejdspladsen. De negative konsekvenser er mere støj, varme problemer, vanskeligheder med blænding af lys og dårliger luftkvalitet. Susanne Flagstad Du kan selv stille spørgsmål til BST på

16 16 København marts 2003 TEST DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Man er ekspert i sin egen oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. Test din oplevelse eventuelt samtidig med dine kolleger, så I kan tale sammen om resultaterne. Brug skalaen 0 10, hvor 10 er det bedste, og 0 er det dårligste. Skriv vurderingen i højre side 1 TRIVSEL Jeg trives i mit arbejde 2 INDFLYDELSE Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit eget arbejde 3 UDFORDRING Mine ressourcer bliver brugt på en god måde 4 SOCIALE RELATIONER Jeg har positiv kontakt til kolleger og ledere 5 BETYDNING Der er brug for lige præcis mig på arbejdspladsen 6 ANERKENDELSE Jeg bliver rost og anerkendt for mit arbejde 7 ARBEJDETS MENING Jeg oplever arbejdet som meningsfuldt I ALT Et samlet resultat over 42 er godt for den enkelte. Når I sammenligner er et gennemsnit for hvert tema på 6 eller derover i orden. Lykkelig lokumshistorie Toiletpersonalet bliver svinet til på det groveste. Men nu har de lært at tackle besværlige gæster.»du drømmer ikke om, hvor meget lort, man som medarbejder på kommunens offentlige toiletter får i hovedet hver dag. Ja altså ikke i bogstavelig forstand, men verbalt.«det psykiske arbejdsmiljø på undergrundens besørgelsessteder er ikke for sarte sjæle, fortæller arbejdsleder for de 27 toiletdamer og -mænd, der passer Københavns Kommunes offentlige toiletter, John Rasmussen.»Folk er virkelig ikke særlig søde ved os. De regner os ikke for en skid. Man tror det er løgn, når selv de pæne damer bruger ord som din gamle luder og smatso, fordi de skal betale to kroner for at gå på toilettet. Engang var der en turist, som spyttede en af vores damer i hovedet,«siger han. TEGNESERIE JENS VOXTRUP PETERSEN Der er hårdt arbejde at passe de kommunale toiletter. Om sommeren kommercirka 450 kunder om dagen. FOTO: MIKLAS NJOR Problemet blev på et tidspunkt så stort, at toiletfolket kom på kursus i konflikttackling. Her har de blandt andet lært, at man ikke skal kigge aggressive folk i øjnene. Samtidig har de fået en alarm, som går direkte til politiet.»når vi trykker på den, står politiet der i løbet af fire minutter,«siger John Rasmussen. Heldigvis er der et godt sammenhold blandt de ansatte. John Rasmussen kører hver dag rundt til de forskellige toiletter for at høre, hvordan det går, og også efter fyraften er han klar med en hjælpende hånd.»jeg holder altid min telefon åben, og jeg har sagt til de ansatte, at de kan ringe til mig om natten, hvis det skal være,«siger han. TRINE REITZ BJERREGAARD Vind en middag med kollegerne i Tivoli Har du en god idé til, hvordan arbejdsmiljøet på din eller andres arbejdsplads i kommunen kan forbedres? Send et råd til kommunen og vind en delig middag for dig selv og op til 15 af dine kolleger på en restaurant i Tivoli. Send dit råd til: BST Københavns Kommune, Enghavevej 80-82, 2450 København SV. Mærk kuverten AMkonkurrence Eller svar på hvor du også kan læse mere om konkurrencen. Strudse truer arbejdsmiljø DYR Under observationen af strudsenes særlige parringslege har han-strudse udvist en bejlende attitude over for selve observationspersonen. Den voldsomme opførsel kan blive et problem for mennesker, der arbejder med de 110 kilo tunge dyr. Borgmesterstolen Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) Kunne du på sigt tænke dig at få en seniorordning? Jeg har en timers arbejdsuge. Så seniorordning er ikke mig lige nu. Hvordan jeg vil forholde mig til en seniorordning senere, ved jeg ikke i dag. Hvis jeg får mulighed for at vælge en seniorordning, vil jeg måske overveje det. Men ligefrem at vælge en seniorordning som overborgmester det tror jeg nok ikke bliver aktuelt. Tænker I nok på arbejdsmiljøet, når I træffer beslutninger i Borgerrepræsentationen? Vi har i år bevilget 21 millioner kroner til kompetenceudvikling. Dem kan vi få meget ud af. Og vi har netop sendt et spørgeskema ud til medarbejdere, hvor vi beder om deres opfattelse af kommunen som arbejdsplads. Det vil give os mulighed for at tænke arbejdsmiljø ind i de beslutninger, vi træffer. Kan I gøre det bedre? Man kan altid gøre det bedre. Derfor inviterer vi sikkerhedsudvalg, samarbejdsudvalg og medarbejderne til debat om, hvad vi kan gøre konkret. Vi beder dem om at sende fem gode råd til kommunen. Jeg glæder mig til debatten. Og jeg glæder mig til at se de gode råd. Arbejdsliv.kk D E B A T O M A R B E J D E O G L I V S K V A L I T E T Arbejdsliv.kk udgives af Københavns Kommunes forvaltninger i samarbejde med de faglige organisationer Ansvarshavende redaktør: Kim Maskell, BST Københavns Kommune Enghavevej København SV Telefon bst@bst.kk.dk Redaktion: metroxpress Koordination: Casa Oplag Avisen uddeles til alle ansatte i Københavns Kommune Arbejdsliv.kk er trykt i respekt for Svanemærket. LICENSNR Mobilitet Samarbejde Stillinger på KKnet Hurtige genveje til ledige stillinger og nye medarbejdere - på tværs i Københavns kommune Netværk Relationer