Statoil ind på det danske gasmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statoil ind på det danske gasmarked"

Transkript

1 Nr. 2 april årgang Temamøde om energimarkedet Dansk Gas Forening og Dansk Energi Brancheforening samlede 19. marts ca. 100 deltagere til et fælles temamøde om åbningen af det danske gasog energimarked. Side Statoil ind på det danske gasmarked En samarbejdsaftale med Naturgas Fyn om etablering af et fælles selskab sikrer nu norske Statoil fodfæste på det danske gasmarked. Målet er en andel på 20%, oplyser de to selskaber. Side 20 - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh

3 Synspunkt: El- og VVS-installatører som energileverandører 4 Debat: For dyrt ikke at være godkendt som kompetent virksomhed 5 Indregulering af gasluftbrændere 6-7 Status for udviklingen med mikro-gasturbiner 8-9 Mærkningsordning for små gaskedler Anvendelse af F-gas i køleanlæg 12 Supplerende energispareudstyr - er det godt? 13 Dansk Fabrik vil lave protein af naturgas Temadag: Gasbranchen klar til konkurrence? Kedelstatistik: Fald i udskiftningsmarkedet 18 Flaskegassen på museum 19 Statoil i samarbejde med Naturgas Fyn 20 Branchenyt Kort nyt 24 Nyt fra IGU 26 Medlem af INDHOLD Sponsorer for Dansk Gas Forening: LEDER Naturgassen og Kyoto Danmark har under Kyoto-protokollen og tilhørende aftale i EU forpligtet sig til at reducere den årlige udledning af drivhusgasser i perioden med 21% i forhold til udledningen i referenceåret Det er en af de hårdeste forpligtelser noget land i verden har påtaget sig og er et udtryk for ønsket om at gå foran, når det drejer sig om miljø og energibesparelser. I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens klimastrategi ultimo februar i år er der foretaget et kasseeftersyn vedrørende CO 2 -regnskabet. Det viser desværre, at der er en betydelig manko.forskellen mellem den forventede udledning med de kendte sparetiltag og Kyoto-forpligtelsen vil udgøre mio. tons CO 2. Der er behov for nye tiltag, og klimastrategien er regeringens oplæg til bud på en løsning. Udgangspunktet er, at reduktionen skal ske omkostningseffektivt og koste mindst muligt for landets virksomheder og skatteborgere. Rapporten vurderer, at køb af kvoter og miljøprojekter i udlandet, som giver mere miljø pr. krone end projekter i Danmark, hvor alle de billige miljøtiltag allerede er indregnet, vil være den billigste kur. Da klimaeffekten ikke kender nogen grænser, er det sund fornuft at sætte ind der, hvor der opnås den største effekt. Det er dog samtidig vigtigt, at Danmark ikke risikerer at blive fanget i en situation, hvor virksomhederne reelt ikke har andre muligheder end at købe kvoter på et knapt marked, hvor CO 2 -kvoterne er meget dyre, f.eks. som følge af, at Rusland udnytter sin markedsposition vedrørende udbud af varm luft (dvs. CO 2 -kvoter, som Rusland ikke selv har brug for). Derfor vil danske projekter, der er målrettede og effektive, også være relevante. Konvertering fra kul og olie til naturgas er globalt et vigtigt virkemiddel til opfyldelsen af Kyoto-aftalen og vil også kunne få en stor rolle i Danmark.Det hænger sammen med, at naturgas ved forbrænding udleder 25-30% mindre CO 2 end olie og 40-50% mindre CO 2 end kul. Konvertering fra disse brændsler til naturgas reducerer derfor CO 2 -emissionen. Naturgassen yder allerede i dag et væsentligt bidrag til reduktionen af Danmarks emission af drivhusgasser. Uden naturgas ville emissionen være 5-6 mio. tons CO 2 -ækvivalenter større. Og der er mere at hente ved øget naturgasanvendelse både i Danmark og i udlandet. Regeringens beregninger viser ganske vist, at konvertering af yderligere el-produktion fra kul til gas i Danmark ikke kan konkurrere med den forventede pris på varm luft. Den store usikkerhed er, om prisen på varm luft eller andre udenlandske CO 2 -kvoter er estimeret rigtigt. Andre undersøgelser kommer således frem til andre skøn end dem, der er i Klimarapporten, men sandheden er, at ingen p.t. kender niveauet. Derfor er det hensigtsmæssigt at arbejde med flere løsningsmodeller. Konvertering af el-produktion fra kul til gas har et imponerende stort potentiale i Danmark, og omkostningerne ved dette tiltag er i højere grad under dansk kontrol. Og så vil et øget gasforbrug kunne gavne alle andre danske gasforbrugere, fordi gastransportudgifterne deles mellem flere forbrugere. Derfor er det hensigtsmæssigt ikke alene at satse på de udenlandske virkemidler, men også på at konvertere dansk el-produktion fra kul til gas. Uden for landets grænser er der endnu større miljøgevinster at hente ved konvertering af forældede anlæg til fyring med naturgas. EU opererer med en målsætning om en fordobling af kraftvarmeandelen i den europæiske el-produktion fra 9% til 18% inden Langt størstedelen af den nye produktionskapacitet må forventes at blive gasfyret. Så uanset om det bliver indenlands eller udenlands, vil naturgassen få en vigtig rolle i opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne. Og det kan vi kun være godt tilfredse med i DGF. Povl Asserhøj, formand Nr ISSN

4 SYNSPUNKT El- og vvs-installatørerne som energileverandører El- og vvs-installatørerne i ELFO og Dansk VVS etablerede for godt et år siden organisationen TEKNIQ, der nu omfatter el- og vvsinstallatører med medarbejdere og en samlet omsætning på mere end 30 mia. kr. TEKNIQ består af små og store virksomheder og er både arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for disse. Når vi anskuer liberaliseringen af elmarkedet fra 1. januar i år og af gasmarkedet fra 1. januar 2004, er det ud fra en samlet vurdering af el- og vvsinstallatørernes interesser. Liberaliseringen betyder mange store ændringer for branchen forårsaget både af de strukturændringer, der nu foregår blandt energiselskaberne, og forårsaget af de kommercielle aktiviteter, A-HF 19/12/02 selskaberne 13:13 enten Side 1 Adgangen til kunder ansatte i 3000 virksomheder, der allerede har et brand hos forbrugerne, nemlig de autoriserede og dygtige el- og vvs-installatører. El- og vvs-installatørerne i TEKNIQ sælger herefter el, olie og gas, udfører installationer og service over for kunder. Jeg opfordrer de nye spillere på el- og gasmarkedet til at bakke op om dette erfarne salgsled og ikke ødelægge det med bulldozer-strategier, der ønsker magten fra borehullet i Nordsøen til fru Hansens gasinstallation. STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange år erfaring. INDUSTRIVARME VEST ØST vælger at iværksætte, eller som ændres grundlæggende. Energiselskaberne både på el- og gassiden har f.eks. en del myndighedsopgaver over for sikkerheden i installationerne, som ikke kan blandes sammen med at være kommercielt aktive på installationsområdet. På elmarkedet har man ønsket en større grad af kundeadgang. Man har opkøbt installationsvirksomheder eller åbnet installationsafdelinger m.m. Det betyder, at elinstallatørerne har fået nye konkurrenter på markedet og velkommen til det. Afgørende er imidlertid, at energiselskaberne ikke blander deres monopole og kommercielle del sammen, således at den konkurrence, der skal foregå, ikke sker på fair vilkår. Det er vi optaget af og behandler sammen med Energitilsynet. DONG vil overtage servicekontrakterne På gasmarkedet har DONG ønsket at profilere sig kraftigt hos slutbrugerne for at imødegå eventuel konkurrence udefra som indefra. Konkret har DONG ønsket at overtage alle gasservicekontrakter i de to områder, DONG købte, nemlig på Sjælland og i det sydlige Jylland. Installatørerne må ikke have egne kunder. De skal have DONGs navn stående på bilerne og på arbejdstøjet. Det, DONG i virkeligheden TEKNIQ afviser krav fra DONG om selv at overtage gasservicekontrakter og hilser Statoil Gazelle velkommen på naturgasmarkedet AF FLEMMING PREISLELR, DIREKTØR FOR TEKNIQ gør, er at konfiskere den goodwill, der er i virksomheden for gasservice og formodentlig i løbet af få år smide disse installatører ud af markedet. Det er helt utilfredsstillende for TEKNIQ. Velkommen til Statoil Vi har derfor med tilfredshed set etableringen af Statoil Gazelle A/S som et samarbejde mellem Naturgas Fyn og Statoil. Flere spillere vil formodentlig komme på markedet i den kommende tid. Naturgas Fyn har meldt ud, at man ønsker et samarbejde med vvs-installatørerne. Et samarbejde, der på den anden side fra selskabets side vil stille krav om produktsortiment, definition af gasservice m.m. Dette samarbejdskoncept hilser vi velkommen, og vi undrer os over, at DONG på sin måde ønsker at genere de gasambassadører i vvs-installatørernes virksomheder, der i driftsfasen af gasprojektet har gjort så meget for gassens udbredelse i Danmark kontrakter VVS-installatørerne har i dag ca gasservicekontrakter. Det er rigtigt set af Statoil Gazelle A/S, at disse ambassadører skal man samarbejde med, således at produkterne bliver relevante for forbrugerne, og således at der bliver en bedre fokus på valg af gasleverandør. Elinstallatørerne har indgået en aftale med Dan Energi om elhandel, der virker fra dette forår. Det er klart, at vvs-installatørerne også ønsker en aftale om salg af gas og olie, og her passer de nye initiativer glimrende ind. El- og vvs-installatørerne i TEKNIQ ønsker på denne måde at være leverandører af el, olie og gas på det nye liberaliserede marked. 4 Gasteknik 2/2003

5 DEB AT For dyrt ikke at være godkendt som en kompetent virksomhed i forbindelse med Vand- og afløbsledninger er specielt 1 og 2 interessant, da der heri klart fremgår at: Loven skal sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau for gasinstallationer af hensyn til sikkerheden for personer og beskyttelse mod tab af værdier og sikre kvaliteten af det udførte installationsarbejde og fremme anvendelsen af energi- og ressourcebesparende udstyr som led i den overordnede miljø- og sundhedsindsats. Loven finder anvendelse på: alle former for gasinstallationer, hvor der anvendes by-, natur- og flaskegas eller lignende brandbare gasser til anvendelse i husholdning, erhverv, kraftvarmeanlæg, industri m.m Gasinstallationer regnes fra og med tilslutning til distributionsledninger (hovedledninger) eller forsyningsanlæg og omfatter stik- og husledninger samt gasmonteret, herunder apparater og disses ventilationer- og aftrækssystemer. Krav om godkendt kompetence I 4 står at gasinstallationer kun må udføres og serviceres af virksomheder, der har opnået autorisation eller som er godkendt som kompetent virksomhed til udførelse eller servicering af særlige typer af gasinstallationer. Det vil kort og godt sige, at alle der installerer og servicerer gasinstallationer, hvad enten det er til husinstallationer, gasmateriel eller alle former for produktionsanlæg, distributionsledninger og øvrige anlæg til forsyning af gas, skal have de nødvendige godkendelser. Gasteknik 2/2003 Det ville måske være ønskeligt, at det i loven anvendte sprogbrug blev lidt mere specificeret, da der anvendes følgende i 4: af særlige typer af gasinstallationer. I 6 står der at, ministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser af det stillede autorisationskrav for arbejder, som gasforsyningsselskaber selv udfører med eget personale ved installationer. Omfanget af disse arbejder er dog begrænset til arbejder, der udgør et naturligt led hos selskaberne som forsyningsvirksomhed eller som led i administration af Gasreglementets bestemmelser. Udførelse af alle øvrige installations-, indreguleringseller serviveopgaver kræver godkendelse som kompetent virksomhed, såfremt arbejderne relateres til lovens gyldighedsområde. Det burde være let at være aktive aktører på gasmarkedet, men som det gerne skulle fremgå af tidligere artikler (Gasteknisk nr. 6, 2002 og nr. 1, 2003) samt denne, er det ikke helt så enkelt endda, men forhåbentlig har disse artikler bidraget til at få en debat/overvejelse i gang, så nogen gør en indsats for at få de allerede godkendte værktøjer gjort anvendelige og brugbare til gavn for det danske gassystem og ikke mindst forbrugerne deraf. For det kan vel enkelt sammenfattes i følgende: Ikke mindst af hensyn til vore kunder er det nødvendigt, at alle virksomheder synliggør deres kompetencer AF ERIK HYLDAHL, IGA A/S Ifølge lov nr. 206 af 27. marts 2000 med titlen Lov om Gasinstallationer og Installationer Kompetencer bør synliggøres En gaskomponent, der ønskes anvendt i det danske gassystem kræver en typegodkendelse efter EU/CEN standard, og af de firmaer der vil fremstille, afprøve, installere, idriftsætte og servicere kræves ikke bare et godkendt kvalitetssystem, men at man også skal være fagligt godkendt til det, man vil deltage eller arbejde med. Ikke mindst af hensyn til vore kunder er det nødvendigt, at alle virksomheder synliggør deres kompetencer. De nævnte artikler har været et forsøg på at give hjælp/retningslinier og ikke mindst et forsøg på at videregive de erfaringer og indtryk, som jeg har fået gennem min deltagelse i diverse internationale arbejder (TC 237 plenum SFG I SFGII) udpeget af DS, Facogaz eller deciderede arbejdsgrupper for udarbejdelse af produktstandarder. Professionelt gasalarmeringudstyr til store og små anlæg ISO9001/2000 & ATEX Certificeret geopal SYSTEM A/S D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk Tlf Fax #0054 5

6 GASSERVICE Indregulering af Gasblæseluftbrændere Allerede fra starten af naturgasprojektet var gasblæseluftbrændere populære, da de umiddelbart kunne erstatte en oliebrænder på en eksisterende kedel og derved sikre, at naturgassen hurtigt og billigt kunne vinde indpas i den danske energiforsyning. Imidlertid var der også fra starten problemer af skiftende karakter med disse brændere. I modsætning til atmosfæriske gasbrændere, som ofte er en integreret del af gaskedlen, skal en gasblæseluftbrænder indreguleres separat til den specifikke kedel, den er monteret på. Endvidere skal man tilpasse både gas og luft individuelt ud fra kedlens ydelse, husets varmebehov, skorstensforhold samt de målinger, man skal udføre på røggassens kvalitet. Meget følsomme Gasblæseluftbrænderen er også særlig følsom for klimatiske ændringer (træk/tryk variationer i skorstenen) variationer i gaskvaliteten, tilsmudsning af kedel og brænder samt gasbrænderens stabilitet generelt. Ændringer af nogle af disse forhold kan give dårlig forbrænding med CO-udvikling til følge. De sikkerhedsmæssige kontroller, som gasselskaberne regelmæssigt udfører på gasinstallationer, viser da også, at der er forholdsvis mange fejl på installationer med gasblæseluftbrændere. Derfor blev der da også for år tilbage stillet krav i Gasreglementet om, at denne type installationer skulle serviceres med mindst to års intervaller. DGC for gasselskabernes FAU- GI (Fagudvalg for gasinstallationer) nogle vejledninger, som skulle hjælpe med at udføre korrekt service på brænderne. Der er udarbejdet vejledninger for små installationer (GR A), for store installationer (GR B) samt en vejledning for Boxbrænderen, da denne brænder udviste flest fejl. Disse vejledninger er introduceret gennem artikler i fagblade, udsendt af gasselskaberne til alle VVS installatører ligesom de er implementeret i undervisningen på de tekniske skoler. Stadig mange fejl Gasblæseluftbrændere har fra starten af naturgasprojektet været en populær brænder, der dog har givet anledning til en del panderynker. En korrekt indregulering har været meget vanskelig, og der ses ofte flere fejl på anlæg, der er servicerede, end på anlæg, der passer sig selv!!! AF BJARNE SPIEGELHAUER, AFDELINGSCHEF, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S Desværre har nye stikprøvekontroller vist, at der stadig er mange fejl på gasblæseluftbrændere. På det følgende diagram ses, at de fleste fejl er relateret til CO dannelse. Stikprøverne viste desværre også, at der blev fundet flere fejl på de anlæg, der var underkastet regelmæssigt service i forhold til de anlæg, der ikke havde service. Derfor reviderede DGC og FAU GI i efteråret 2002 de ovennævnte vejledninger, hvorved der blev præciseret en række forhold, man skal tage hensyn til ved kontrol og indregulering af gasblæseluftbrændere. Vejledningerne, som kan rekvireres hos gasselskaberne eller downloades fra DGCʼs hjemmeside har numrene 2 og 3 med revision i oktober Vejledningernes indhold: Ved service på gasblæseluftbrændere KONTROLLER FØLGENDE: Brænderens tilstand; brænderhoved, renhed mv. Kedlens tilstand; isolering, renhed, tæthed Frisklufttilførsel; åbningsareal, tilstand, placering Fyrrummet; støv, mv. Aftrækkets tilstand; renhed, funktion NB. Hvis det er nødvendigt med rensning eller ændringer på brænderen, skal dette udføres inden reguleringen. Inden målingerne påbegyndes, skal kedlen have opnået normal driftstemperatur (10-15 min. drift) Vejledninger Samtidig udarbejdede vi i Kilde: MN/HNG 6 Gasteknik 2/2003

7 GASSERVICE ført løbende konstruktive ændringer. Brænderen kan være vanskelig at indstille og indregulere, så der skal udvises stor omhyggelighed ved dette arbejde Kontroller indfyret effekt i forhold til kedelydelse og røgtemperatur. For at sikre stabil drift, bør afgangstryk fra regulator normalt være min. 4 mbar Find brænderens kippunkt (se bagsiden) Indreguler brænderen til et nyt luftoverskud, hvor O2% eller CO2% ved kippunktet ændres Kippunktmetoden Find brænderens kippunkt ved trinvis at lukke for luftspjældet*) og samtidig måle CO og O2%/CO2%. Når CO-indholdet i røggassen stiger brat, dvs. op til ppm(0,02-0,05%), registrer da den målte O2%/CO2%. Dette er brænderens kippunkt *) Enkelte brændere har kombineret luft-/gasregulering. Kippunktet for disse typer findes ved trinvis at hæve gastrykket. Ny indregulering: O2-kippunkt +3,5 NB! Brænderkappe/kabinet skal være påmonteret, og døre og vinduer i fyrrum samt kabinet til kedel skal være lukket Bemærk at O2 værdien er sat lidt lavere end i den tidligere vejledning på grund af naturgaskvaliteten samt for at opnå en passende afstand til CO dannelsen Husk at holde en passende stor belastning på gasblæseluftbrænderen, hvilket giver en stabil forbrænding. Kedlens ydelse eller brænderens belastningsområde må dog ikke overskrides. BOX-brænderen Den anden vejledning omhandler korrekt kontrol og indregulering af Boxbrænderen BOX-brænderen har, siden den kom på markedet i 1981, givet anledning til en række vanskeligheder, som har med- Arbejdsgang: Kontroller brænderdysen samt brænderhovedets indstillingsmål, herunder tændelektrode og ioniseringsstav Kontroller dysetryk. Husk, at dysetrykket skal være større end 4 mbar (kan dette ikke opnås, skal dysen skiftes) Find kippunktet Juster brænderen til korrekt forbrænding NB! Brænderen er mest stabil ved stor belastning, fx ca. 20 kw Spjældet på Boxbrænderen kan være meget følsomt at indregulere. Vær derfor sikker på, at det er monteret korrekt, at det er rent samt smurt med et meget tyndt lag olie (må dog ikke sejle i olie, da det tiltrækker smuds) Følg endvidere de indstillingsmål, som er nævnt i vejledningen. Kippunktmetoden skal stadig anvendes ved indregulering Afslutning Selvom gasblæseluftbrænderne nok er på vej ud af markedet, vil de dog alligevel i endnu en årrække være at finde i de danske gasinstallationer. Det er derfor meget vigtigt at følge ovennævnte vejledninger ved servicering af disse brændere, således at gasselskaberne ved næste sikkerhedseftersyn i denne gruppe brændere kan sige: Servicerede brændere har langt færre fejl end ikke servicerede brændere og, hvad der er endnu vigtigere, at Gasteknik 2/2003 7

8 MINDRE ANLÆG Status for udviklingen med mikro-gasturbiner Baggrund Hvad er en mikrogasturbine? Et naturligt spørgsmål al den stund at mini- og mikronavnet bruges i flæng for flere af de kendte mindre kraftvarmeteknologier. Et endegyldigt svar findes næppe, men som udgangspunkt bruges mikro navnet ofte om de teknologier, der kan anvendes til at dække el-behovet i en- eller tofamilie huse. D.v.s. små gasmotorer, fuel cells, og sterlingmotorer, med en elektrisk effekt op til 10 kw. Dog er effektstørrelsen for en mikro turbine jf. den internationale litteratur betydeligt større, nemlig op 200 kw. Gasturbineteknologien er kendt og afprøvet. Teknologien findes her i landet anvendt i en række større kraftvarmeværker, men de fleste kender dog nok bedre teknologien fra flyvemaskiner (jetfly), hvor gasturbinen siden anden verdenskrig har afløst stempelmotoren (propelfly). Den nedre grænse for gasturbiner lå indtil for få år siden på 2-4 MW, hvorfor gasmotorer blev foretrukket i udbygningen med de mindre decentrale kraft varme anlæg. Gennem de senere år er dog sket en hastig udvikling i retning mod gasturbiner i effektområdet kw. Udviklingen skyldes primært udviklingen af nye materialer og design i rekuperatorer, som har hævet elvirkningsgraden for denne effektstørrelse fra de daværende 15-20% til dagens ca 30%. Funktionen af en mikrogasturbine er i al korthed at luft komprimeres (se nedenstående skitse), og ledes gennem en rekuperator hvor den forvarmes. Den tryksatte og opvarmede luft tilføres forbrændingskammeret, hvor den blandes med naturgas (biogas, methanol, LPG og gasolie kan også anvedes) og forbrændingen foregår. Udstødsgasserne ekspanderer gennem en turbine hvorved energi overføres til drift af kompressor og vekselstrømsgenerator. Generatoren roterer typisk Principskitse for mikroturbine Driftserfaringer fra DONGs anlæg og oversigt over det europæiske OMESprojekt, hvor de fleste anlæg først for nylig er sat i drift AF AKSEL HAUGE PEDERSEN, DONG A/S Anlægs- og driftsdata kw microturbine på Lynge M/R stationen med rpm. Endelig føres røggasserne gennem rekuperatoren for at overføre varme til forbrændingsluften, og til en kedel eller anden varmeveksler for afgive energi til brugsvand, absorptionskøleanlæg m.v. Driftserfaringer DONG installerede i marts 1999 en prototype af en 80 kw microturbine (fabrikat Turbec) på en Måler og Regulatorstation i Lynge. Turbinen skulle supplere stationens eksisterende varmeforsyning, og den herved producerede elektricitet sælges til det offentlige net. Anlægget blev i år 2000 udskiftet med en seriefremstillet 100 kw turbine af samme fabrikat. Per marts 2003 er der med samme seriefremstillede model Anlæg Ejere opnået driftstimer. Driftserfaringer Lynge M/ R stationen (status pr. marts 2003) Varmetransportmediet er en vand/glycol opløsning, som reducerer den specifikke varme fra 1 to Dette resulterer i en reduktion i varmeoverførsels koefficient, og dermed meget lav totalvirkningsgrad for turbinen. Dette modsvares dog delvist af at det tilstrækkelige gastryk (6-8bar) er til disposition på M/ R stationen. Brændkammer udskiftet efter 3000 timers drift på grund af erosion. Rekuperator udskiftet efter 1300 timers drift på grund af materiale fejl. Problemer med oliefilter. Olieforbrug >> 5 liter / 1000 drifts timer. Ny type oliefilter installeret. Olieforbrug (smøreolie) reduceret til ca 1 liter / 1000 timer. Løbende problemer med kraftelektronik. Fungerer nu tilfredsstillende. Lynge M/R station Dansk Olie og Naturgas A/S Installeret April 2000 Installationsomkostninger: Turbine kr Installation kr Driftstimer, Dec. 31, Brændsel Naturgas Funktion Forvarmning af naturgas før trykreduktion El produktion ( ) 1,1 GWh Varme produktion 1,7 GWh * virkningsgrad el 31,1% virkningsgrad total 72,1% Vand temp ud 77 C Vand temp ind 67 C Vedligeholdelse 11,25øre/kWh 8 Gasteknik 2/2003

9 MINDRE ANLÆG Demo anlæg i OMES-projektet Land Enh. Vært Ejer Installation Bemærkninger DK 2 Kbh. Lufthavn Kbh. Lufthavn CHP -Varmecentral Opstart 1 februar 2003 DK 5 Etagebyg., Køge Energi E2 CHP - Cluster Opstart April 2003 DK 1 M/R station, Lynge DONG CHP - M/R station driftstimer N 1 Statoil, Stavanger Statoil CHP - Køling, Opstart marts 2003 N 1 Fjell Borettslag Statoil + partnere CHP - Methanol Opstart marts 2003 S 1 Mariestads Avl. Rg. Mariestads Avl. Rg. CHP - Biogas Opstart jan 2002 S 1 Klitte & Lundh Klitte & Lundh CHP - CO 2 Opstart jan 2002 (Gartneri) til væksthus - status report juli 2002 S 1 Skole i Kävlinge Kävlinge kommune CHP - Varmecentr driftstim. ult 2002 SF 1 VTT VTT + Fortum CHP - køling Opstart oktober 2002 Dansk Gasteknisk center har registreret nedenstående emissionsdata for mikroturbinen. Ved fuldlast er disse data i god overensstemmelse med de af turbinefabrikanten opgivne værdier. Belastning 100 kw O 2 (aktuel) % vol 18,0 CO ppm 6 NO+NO 2 (NO x ) ppm 17 NO ppm 16 UHC ppm 0 Emissionsdata ved 15 vol% O 2 EU projektet OMES Med det formål at demonstrere mikroturbinens mange anvendelsesmuligheder, og at opnå pålidelige driftsdata, blev det i 2001 besluttet at igangsætte et EU projekt med ialt 18 demonstrationsanlæg spredt over de fire nordiske lande Finland, Sverige, Norge og Danmark. Da de økonomiske vilkår for KV anlæg er blevet forringet siden Mikroturbineinstallation i Københavns Lufthavn (en del af OMES projektet) projektets start, har det også været nødvendigt at inddrage demonstrationsanlæg i Tyskland og Irland. DONG optræder i relation til EU og projektdeltagerne som overordnet projektkoordinator. Fra dansk side medvirker endvidere Energi E2 som projektdeltager og anlægsejer. DGC, Naturgas MidtNord, dk Teknik og Ålborg Universitetscenter som rådgivere og endelig bør også nævnes Københavns Lufthavn, der er vært for to demonstrationsanlæg. Ovenstående ses en samlet oversigt for alle de involverede demonstrationsanlæg. Som det ses er mange af de omtalte demonstrationsanlæg først igangsat indenfor de seneste måneder, hvorfor der ikke findes specielt mange driftserfaringer fra dette projekt. Indtil videre er DONGs mikroturbine i Lynge anlægget med de fleste driftstimer. International udvikling Internationalt er det kun en håndfuld gasturbinefabrikanter, der har markeret sig. Blandt disse er det eneste rene europæiske, Turbec, som anvendes i nævnte OMES projekt. Markedet er stærkt præget af de amerikanske produkter Capstone, IR (Ingersoll Rand) samt Elliot, medens Bowman er et engelskt firma der dog anvender amerikansk fremstillede turbiner. Et fabrikat skiller sig ud, nemlig Capstone, der som den eneste har luftkølede lejer. En Capstone mikroturbine blev i 2002 installeret hos Lactosan i Ringe. Alle har fabrikater der markedsføres kommercielt, og i 2002 er der solgt ca 3000 mikroturbiner world wide. De nævnte anlægspriser skal tillægges installationsomkostninger der typisk vil ligge på kr. Afslutning Mikrogasturbinen har i forhold til den nærmeste konkurrerende teknologi - gasmotoren - klare drifts- og miljømæssige fordele. Er nemmere at installere, støjer mindre, har lavere emissioner af NO x og uforbrændte kulbrinter, lavere vedligeholdelsesudgifter og en større fleksibilitet hvad angår svingninger i gaskvalitet. Teknologiens største problem er de relativt lave el- og totalvirkningsgrader, få driftserfaringer samt det forhold, at teknologien først nu er ved at være færdigudviklet. Det bliver derfor spændende at følge driftserfaringerne fra OMES projektet. Fabrikat Størrelse kwel nyttev. el % nyttev. total % ppm NO x v. 15% O 2 Kommerciel, år Ca. pris i kr/kwel Bowman Turbec < Capstone 28/60 26/ Gasteknik 2/2003 9

10 MINDRE ANLÆG Mærkning af små gaskedler rolle med hensyn til energisparerådgivning og øvrig information til kunderne, igangsatte gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI) primo 2002 aktiviteter, der skulle sikre et grundlag for indførelse af en frivillig mærkningsordning af nye små gaskedler på det danske marked. Grundlaget er nu dokumenteret i form af en rapport, der beskriver et forslag til en operationel og objektiv energi- og miljømærkningsmodel for nye små gaskedler /1/. Dokumentationen omfatter en række analyser af, hvilke parametre der er relevante i forbindelse med mærkning af nye små gaskedler, i stil med A-G mærkning af elapparater. Og med udgangspunkt heri er der udarbejdet en model, hvori der indgår en delbedømmelse af den enkelte kedels energiforbrug, miljøpåvirkning og komfortegenskaber. Energimærkning Mht. valg af kriterier for energibedømmelse har en tilpasset årsnyttevirkningsmodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle. Tilpasning af afprøvningsprocedurerne for små kedler betyder, at den kendte CEafprøvning af en kedel på blot et akkrediteret laboratorium i EU og en BOILSIM-beregning kan bruges ved bestemmelse af mærkningen. Det skal dog bemærkes, at modellen kræver, at der skal udføres enkelte supplerende målinger mht. varmtvandsproduktion. Måleusikkerheden på måleudstyr betyder endvidere, at årsnyttevirkningen i dag kan fastlægges med en reproducerbar usikkerhed på 3%-point, og derfor er kriterierne valgt med intervaller, der er større end det, nemlig på 4%-point. Vægtet forbrug Energimærkningen er vægtet ud fra det samlede energiforbrug (gas og el) til produktion af kwh varme kwh varmt brugsvand. Elforbruget vægtes med en faktor 2,75 og gasforbruget med en faktor 1 (forholdet svarer til en gaspris på 6 kr./m3 = 11 kwh og en elpris på 1,5 kr./kwh). Det skal bemærkes, at nyttiggjort pumpeenergi trækkes fra gasforbruget. For en ideel kedel med 101% årsnyttevirkning for varmeproduktion, 75% årsnyttevirkning for produktion af varmt brugsvand og 450 kwh Artiklen beskriver kort grundlaget for at indføre en frivillig energi- og miljømærkningsordning for små gaskedler i Danmark, herunder bedømmelse af kedlerne mht. komfort AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC A/S Set i lyset af at mærkningsordninger for gaskedler har eksisteret i udlandet i mange år og på baggrund af gasselskabernes nye elforbrug, er det samlede vægtede energiforbrug kwh (revideret/afrundet ~ kwh). På samme måde kan energiforbruget for kedler i de andre kategorier beregnes (se Tabel 1). Med bedømmelse ud fra det samlede reviderede kriteriefilter for mærkning vil 7% af alle kedlerne fra DGCʼs database opnå mærkningen A. En liste med bedømmelse af alle gaskedlerne fra DGCʼ database ses i Figur 1. Miljømærkning Mht. valg af kriterium for model er bidraget fra forskellige forurenende stoffer fra gaskedlen opgjort som personækvivalenter (PE), hvilket betyder den forurening, som en gennemsnitsdansker udleder om året. Som bidrag til driveffekten svarer 1 PE til kg CO 2 pr. år, og som Tabel 1: Energiforbrug Gas,varme Gas, brugsvand El Samlet Samlet (rev.) [kwh] 1 [kwh] [kwh] [kwh] [kwh] A B C D E bidrag til forsuring bidrager 1 PE til 87 kg NO x pr år. De valgte kriterier for miljøbedømmelse betyder eksempelvis, at en kedel installeret på et gennemsnitshus og målt til at udlede kg CO 2 pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende til 0,59 PE, lige netop kan opnå miljømærkningen A. En liste med miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database ses i Figur 1. Komfortmærkning Komfortbedømmelse af gaskedler (inkl. varmtvandsbeholder) baseres på anlæggets evne til produktion af varmt vand i ønsket mængde og ønsket tid, men også på den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbruget. Den valgte klasseindeling af kedel og varmtvandsbeholder baseres på de varmtvandsflow på 40 C i 15 minutter som ses i Tabel 2. Hvis genopvarmning tager mere end 15 minutter, bliver klasseangivelsen forøget med 1, og hvis genopvarmningen tager mere end 30 minutter, bliver klasseangivelsen forhøjet med 2. Klasse 1 svarer til, at der samtidigt kan tappes vand til to brusebade i 15 minutter eller fyldes 270 liter 40 C varmt vand i et stort badekar i løbet af 15 minutter. Disse betingelser for mærkningen kan illustreres som vist i diagrammet i Figur 2, hvor kurverne angiver kombinationer af varmtvandsbeholderstørrelse og overført effekt fra Tabel 2: Varmtvandsflow Klasse Gasteknik 2/2003

11 MINDRE ANLÆG Figur 2 Klasseinddeling for varmtvandsproduktion model er relevant for forbrugeren, men der kræves yderligere arbejde for at opnå en anvendelig og retfærdig løsning. Et sådan arbejde påtænkes igangsat i nær fremtid. kedel til varmtvandsbeholder, som netop tilfredsstiller kravet til varmtvandsydelsen. Som beskrivelse af princippet i diagrammet er der i Figur 2 indtegnet følgende kombinationer af en 110 l varmtvandsbeholder og tre overførselskapaciteter fra kedel til varmtvandsbeholder, hvilket resulterer i de i Tabel 3 viste klasseinddeling af anlæggene. I sidste tilfælde korrigeres klasseangivelsen fra 4 til 5, fordi genopvarmningen efter varmtvandstapningen tager mere end 15 minutter. Status for indførelse af modellerne De beskrevne forslag til modeller er tilpasset iht. drøftelserne på en DGC-workshop med gasbranchen, der blev afholdt Blandt deltagerne var Energistyrelsen, kedelleverandørerne, herunder brancheorganisationen DEBRA, samt teknikere og markedsføringsfolk fra gasselskaberne. I forhold til EU føres der en dialog både med kommissionen og med kedelfabrikanterne. DGCs oplæg til parterne svarer til ovennævnte energi- og miljømærkningsmodel, hvilket betyder en ordning med reduceret antal test af kedler. Endvidere lægger den op til, at den danske model benyttes som platform for et EU-pilotprojekt med henblik på introduktion af EU-mærkning af kedler. Det videre arbejde I det videre arbejde er det tanken, at kedelleverandørerne og gasselskaberne deltager i formidling af kedelmærkningen, så forbrugerne har et enkelt og let anvendeligt grundlag for valg af gaskedel. Endvidere skal der udarbejdes ensartede informationer for anvendelse på markedet. Eksempelvis bør oplysningerne findes på relevante hjemmesider. DGCs arbejde mht. anvendelse af den danske mærkningsmodel i EU er ikke tilendebragt, og hvis en mærkningsordning skal have en chance, må arbejdet således fortsættes. I projektet er der også lavet et debatoplæg, der beskriver en subjektiv model for bedømmelse af gaskedler, hvor parametre som komponentpriser, driftsomkostninger og brugervenlighed er forsøgt indarbejdet. Modellen er også drøftet med branchen på workshoppen Tilbagemeldingerne fra branchen var, at en subjektiv Kilder /1/ Energimærkningsordning for små gaskedler grundlag for indførelse af en frivillig ordning, Karsten Vinkler Frederiksen. Rapport, DGC, februar 2003 Tabel 3: Klasseinddeling Overført 27,5 kw 17,5 kw 9 kw Klasse efter varmtvandsydelse Endelig klasse Gasteknik 2/2003 Figur 1: Energi- og miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database 11

12 GASSIKKERHED Anvendelse af F-gas i køleanlæg Krav om mindre udslip af kølemidler, der nedbryder ozonlaget, har skabt behov for udvikling af mellemstore køleanlæg med naturlige kølemidler AF ANDERS KNAK-NIELSEN, DGP type HFC, PFC og SF6. Alternativ teknologi anvender nu i stigende omfang naturlige kølemidler, hvorved forstås ammoniak, kulbrinter, kuldioxid, vand og luft, som er naturligt forekommende stoffer i naturens kredsløb. De brandbare kølemidler med flaskegaslignende egenskaber er specielt interessante for gasteknikere med F-gas erfaring, idet mange aspekter fra den velkendte teknologi kan overføres til kølebranchen. Selve gassalget vil dog kun være af betydning for fabrikation af tekniske gasser. Annonce Isodor 1x130 film fra 1-03 Brandbare kølemidler Kølemidlet til et køleanlæg vælges ud fra en afvejning af de tekniske egenskaber og omkostninger til anlæg og drift, men miljøhensyn har de senere år ført til miljøafgifter og forbud mod anvendelse af de mest miljøskadelige kølemidler. Herved er interessen vendt mod brandbare kølemidler af typen flaskegas. Det kan f.eks. være propan eller butan, men også ethan, ethylen og propylen kan bruges. Det mest anvendte kølemiddel af sikkerheds-gruppe A3 efter ISO 817 er for tiden isobutan R600a til små kompressoranlæg, mens der til større anlæg benyttes propan R200. Disse kølemidler er lugtfri og kan ikke gøres sporbare som F-gas ved tilsætning af røbestof, idet kendte odoranter vil absorberes i kompressorolien og forringe smøreegenskaberne i takt med at lugten forsvinder. Udslip af brandbare kølemidler kan derfor ikke lugtes men må detekteres med instrumenter. Typer af køleanlæg Kompressoranlæg med miljøbelastende kølemidler anvendes i en lang række produkter fra små køleskabe og frysere til husholdningsbrug over køleanlæg til butikker og supermarkeder for opbevaring af is, drikkevarer og dybfrostvarer til industrielle køle- og fryseanlæg. Hertil kommer stationære Hensynet til miljøbeskyttelse har gjort det nødvendigt at udfase ozonlagsnedbrydende kølemidler CFC og HCFC og drivhusgasser af varmepumper og klimaanlæg i varierende størrelser fra små enheder for lokal anvendelse til store centralenheder til bygningers luftkonditioneringsanlæg samt mobile køleanlæg til anvendelse i containere og andre transportmidler. Mange af disse anlæg vil formentlig kunne erstattes af anlæg med brandbare kølemidler. Store industrielle anlæg til proceskøling i medicinal- og fødevareindustrien udføres normalt med HFC- eller ammoniakfyldning efter mangeårig kendt teknologi. HFC-anlæg kan ombygges til ammoniak. De små køleanlæg er fabriksfremstillede, lukkede enheder som f.eks. hårde hvidevarer og klimaanlæg til husholdninger, som i dag kan leveres med op til 150 g isobutan. Produktion og afprøvning af disse apparater er indrettet efter internationalt anerkendte bestemmelser, og anses i EU-lande og mange andre steder for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlige at producere, oplagre, vedligeholde og anvende. Visse lande med USA i spidsen tillader dog ikke køleskabe med brandbare kølemidler. Teknologien til produktion og anvendelse af mellemstore anlæg med kølemiddelfyldning over 150 g og op til måske 30 kg er derimod ikke helt så veludviklet, idet der ikke altid er fuldstændig klarhed over designkriterier og opstillingsbestemmelser for disse anlæg. I Danmark er der ca supermarkeder og mindre butikker med køle- og dybfrostdiske, som kunne være målgruppe for den nye teknologi, og der er udført flere pilotprojekter med fyldninger op til 10 kg brandbare kølemidler. En anden målgruppe for flaskegasteknologien er de mange centrale klimaanlæg til kontorhuse og andre bygninger, hvor der er køleanlæg med behov for endnu større fyldning. Sikkerhedsaspekter De miljøbelastende kølemidler har fordelagtige brandegenskaber, mens de naturlige kølemidler sammenfattes under betegnelsen brandbare for at påpege denne forskel. Der skal således som noget nyt for kølebranchen specielt tages hensyn til risikoen for gasudslip på lignende måde som ved installationer og oplag for F-gas. Miljøstyrelsens projekter På Miljøstyrelsens hjemmeside er der yderligere oplysninger om problemstillingen i rapporterne: [1] Miljøprojekt Nr Kulbrinter i mellemstore køleanlæg. [2] Miljøprojekt Nr Anvendelse af naturlige kølemidler i supermarkeder. [3] Miljøprojekt Nr Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser. [4] Miljøprojekt Nr Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen. 12 Gasteknik 2/2003

13 GASSIKKERHED Supplerende energispareudstyr på kedelanlæg er det altid godt? AF JØRGEN K. NIELSEN, DANSK ENERGI BRANCHEFORENING Med års mellemrum optræder der i energibranchen udbydere af supplerende energispareudstyr, som hævdes at give betragtelige energibesparelser på 20% og derover - selv på moderne gas- og oliefyrede kedelanlæg. Er der noget de ellers seriøse kedel- og brænderleverandører har overset i deres energisparebestræbelser eller er de lovede besparelser ved energispareudstyret ikke helt realistiske? Og kan man uden videre lave indgreb og ændringer ved godkendte produkter? Lever op til kravene Kedel- og brænderfabrikanterne på det danske marked har gennem mange år seriøst arbejdet med at energioptimere deres produkter, og på moderne anlæg kan dokumenteres energiudnyttelsesprocenter på over 90%-niveauet. Det høje niveau sikres i de enkelte anlæg ved energi og miljøoptimal forbrænding i hele det aktuelle effektområde, effektiv afkøling af forbrændingsprodukterne i kedlen, som betyder lavt røgtab, lave energitab fra kedlen og ikke mindst styrings- og reguleringssystemer, som sikrer en løbende tilpasning af den producerede varmeenergi til det aktuelle energibehov i varmekredsen. Mange års erfaringer er lagt i at tilpasse brændere, kedler, styringssystemer mv., og produkterne er produceret og godkendt på basis af anerkendte europæiske standarder og i overensstemmelse med gældende Vigtigt at sikre det er lovligt og at garanti bevares EU-direktiver. Endvidere har de nuværende produkter på det danske og europæiske marked sikret sig en position i et marked med skrappe konkurrencekrav til energi- og miljøparametre. Hvordan kan der så spares mere energi på et moderne kedel/brænderanlæg? Fup eller fiduser? De mest kendte typer energispareudstyr på det danske marked, er en brænderstartscomputer, der forlænger brænderens udetid og derved samlet set skulle betyde kortere driftstid for brænderen, samt en kedelindsats, som hævdes, at kunne forbedre energioverførslen i kedlen. Dette er afvist ud fra et termodynamisk regelgrundlag (1), hvor det dokumenteres, at funktionen af de aktuelle produkter ikke giver anledning til ændringer i energistrømmen over tid fra kedelanlægget til varmeanlægget, hvis energibehov i øvrigt heller ikke ændres. Det betyder, at besparelserne tilsyneladende udelukkende kan hentes ved et lavere røgtab og varmetab fra kedlen. Hvis disse tab kunne/kan elimineres totalt (hypotetisk), vil der på et moderne kedelanlæg højst kunne hentes opnås 10% energibesparelser. Spørgsmålet er så, om det en sådan besparelse er mulig med det aktuelle udstyr? Lovlighed og garanti Montering af en kedelindsats ændrer på geometrien i forbrændingskammeret og kan give ændrede forhold for flamme- og temperaturforløb i kedlen, som ikke er i overensstemmelse med grundlaget for godkendelse af kedlen og brænderen og for fabrikantens garanti for sit produkt. En brænderstartscomputer kan betyde større temperatursving og ændrede temperaturniveauer, som ikke er i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter. Begge typer udstyr rejser derfor nogle problemstillinger i forhold til godkendelses- og garantiforhold. På gasområdet er betingelserne helt klare. DGP vil kræve, at der kan udstedes en enhedsverifikation for de anlæg, hvor der f. eks. indbygges kedelindsatse, dvs. at der skal foreligge dokumentation for, at sikkerhedskravene i Gasapparatdirektivet er overholdt. Dette vil sandsynligvis kræve en accept fra fabrikanten af både brænder og kedel, som er indehaverne af de eksisterende CE-godkendelser for deres produkter. En sådan accept kan være vanskelig at få, da fabrikanten kan risikere at blive involveret i garanti- og produktsikkerhedsproblematikker for et andet produkt, som reelt er ham uvedkommende. På olieområdet er forholdene noget mere uklare, idet der ofte er tvivl om godkendelsesproceduren. Oliefyrede anlæg kan være CE-godkendt i henhold til f.eks. Maskindirektivet o.a., og en konstruktiv ændring som eksempelvis ændring af styresystem eller indbygning af en kedelindsats kan betyde, at grundlaget for CE-godkendelsen ikke er til stede længere. Endvidere er det en realitet, at flere kedel-/brænderleverandører har frasagt sig alle leverandør- og garantiforpligtelser ved montering af brænderstartscomputere eller kedelindsatse på deres produkter. Frasigelse af ansvar kan også komme på tale fra servicefirmaer, såfremt der ved monteringen af brænderstartscomputere eller kedelindsatse foretages ændringer i indregulering af brænderen eller indgreb i brænderens styring. Derudover kan et servicefirma pådrage sig ansvar i forhold til kedelindsatsen i forbindelse med en rensning af kedlens røggasveje, herunder fyrboks, idet en beskadigelse af brændkammerindsatse kan henføres til ukorrekt behandling/placering af selve indsatsen. Det er usikkert, hvordan skorstensfejeren vil stille sig til rensning af kedler med indsatse. Et par gode råd Hvis en virksomhed føler sig overbevist om at kunne opnå de ønskede energibesparelser ved at få installeret det førnævnte energispareudstyr, bør de inden den endelige beslutning tages, sikre sig at gældende myndighedsregler vil være overholdt og at få en accept fra kedel-/brænderleverandøren, dels af hensyn til garantiforhold dels for at få en vurdering af, om de ændrede driftsforhold kan have betydning for funktion og levetid for kedel og brænder. (1) Energieeinsparung durch Gasteknik 2/

14 G A S A N V E N D E L S E Dansk fabrik vil lave protein fremstillet udfra naturgas Naturgas er en dansk råstofkilde. Den bruges til opvarmning, men er der ikke andre og måske bedre anvendelser af et værdifuldt råstof?j o, det er der. Naturgas kunne være råstof for en dansk kemisk industri, men det har der ikke været politisk opbakning til. Det er måske meget godt, for alt for mange steder i verden laves der mellemprodukter i den kemiske industri, og et stort nok marked kunne næppe skabes i Danmark. Men nu kommer der nye anvendelser frem, hvor Dansk forskning skaber forudsætning for, at vi kan bruge naturgas langt mere samfundsøkonomisk korrekt end ved at brænde gassen. Det drejer sig om Bio-protein, et typisk dansk produkt, hvor vor store erfaring i bio-tek industrien giver os et fortrin, hvor produktet kan bruges i dansk landbrug, og hvor det teknologiske know-how kan eksporteres. Naturgas til mad? Kan man virkelig lave naturgas om til mad? Enhver forbruger vil vide, at naturgas er et fremragende hjælpestof ved tilberedning af middagen. Bøfferne steges i smørret på panden, og når vi er færdige slukker vi blot for varmekilden. Men at lave bøfferne udfra naturgassen? Umiddelbart tror man ikke det kan lade sig gøre, og det kan det i og for sig heller ikke, hvis man fastholder billedet af bøffen, skåret ud af okse-inderlår. Derimod kan det sagtens lade sig gøre, at lave proteinrigt fodertilskud til kalve ud fra naturgas. Og på samme måde kan man fremstille fortræffeligt fiskefoder, eller fodertilskud til smågrise og kyllinger. Både i Danmark og andre steder i verden arbejder man på at tillempe det fra naturgas fremstillede protein til brug som smagsforstærker i supper eller til kødretter, og på lidt længere sigt håber man, at proteinet kan bruges som kosttilskud for de mange millioner børn, der vokser op med en daglig diæt, der mest består af majsgrød eller en anden proteinfattig kulhydratkilde. Man ved, at det fører til ernæringsbestemte sygdomme, men proteinholdig animalsk føde kommer ikke på tale for de fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene. Industrielt fremstillet protein tilsat den daglige portion majsgrød kan være løsningen. Hjælp fra bakterier Det er en familie af bakterier, de såkaldte methano-(eller methylo-) tropher, der er i stand til at leve på C1-substrater som kulstofkilde, altså på organiske forbindelser som methan eller methanol, der kun har ét kulstofatom. Langt flertallet af mikroorganismer kræver sukker som kulstofkilde, og mennesker kan som bekendt slet ikke tåle selv små mængder methanol. I enhver lille sø er der et bundlag af rådnende organisk materiale. Methan stiger op DTU-forskning baner vejen for ny og billigere produktionsmetode, basret på anvendelse af methanol og naturlige mikroorganismer AF JOHN VILLADSEN, PROFESSOR, DR. TECHN., TEKN DR. H.C. MULT, BIOCENTRUM-DTU ( sumpgas ) og møder tæt ved overfladen iltholdigt vand. Her lever de organismer, der kan optage methan og kvælstof (fra ammoniak) fra vandet og bruge den opløste ilt til at skaffe sig energi ved en stille forbrænding af noget af methanet. Mikroorganismerne ædes af lidt større skabninger, og disse ædes af endnu større smådyr. Til slut tjener de som føde for fisk. Aflejringer herfra er, hvad der ender som sekundært organisk materiale og efterhånden fylder søen op. Uden methanotropherne ville den i første omgang frigjorte methan ende i atmosfæren og vor Jord ville for længst have været blevet et drivhushelvede. Faktisk recirkuleres 98 % af alt organisk materiale ved hjælp af disse små organismer, og man kan vel sige, at vi skylder dem vor tilværelse. Stor efterspørgsel Her har man altså den naturvidenskablige baggrund for fremstilling af protein udfra naturgas. Bakterierne har en aminosyreprofil i deres proteiner, der ikke er til at adskille fra den man finder hos mennesker og hos vore husdyr. Fodrer man en ko udelukkende med protein fra planter (for eksempel sojaprotein) bliver den syg. Den skal også have animalsk protein i føden. Det er derfor at protein fra fiskemel er blevet så efterspurgt som dyrefoder (benmel fra køer og får er af gode grunde udelukket efter kogalskaben) for kyllinger, grise, køer og specielt for fisk, der ikke kan fordøje anden protein. Desværre er havene ved at blive fisket tomme for fisk, og det er økologisk set katastrofalt at fodre fisk i fiskefarme med frisk fanget fisk: Der skal bruges 5 kg fisk for at opdrætte 1 kg fisk i en fiskefarm. Og forureningen, især af fosfor er et stort problem. Mindsket forurening Her kommer bio-protein ind. Udfra en næsten uudtømmelig kulstofkilde kan man fremstille et industrielt protein, der næsten fuldstændigt optages af fiskene, uden fosforforurening og uden de sygdomme, der plager fiskefarme, fordi foderet, især fra lidt billigere fiskemel kan indeholde toksiner. Den store industri i Mexico, der fremstiller tropiske rejer til det amerikanske marked er således i store vanskeligheder, fordi den billige fiskemel fra Peru ikke altid er sund for dyrene - og det medfører importforbud i aftagerlandet. Det var så det primære marked for bio-protein lige nu. Og det er et enormt marked. Alene i Europa kan man til foderformål aftage op mod en million tons per år, hvis det bare kan laves! De langsigtede mål, nemlig at inkludere bioprotein i nødhjælps pakker til katastroferamte områder eller som permanent tilskud til den daglige kost i fattige lande er, hvad alle der arbejder med dette område drømmer om. Naturlig proces Som fortalt ovenfor sker fremstilling af proteinet ved 14 Gasteknik 2/2003

15 GASANVENDELSE Figur 1. Proteinanlæg med kapacitet 9000 t/år, opført hvor gasledningen fra Nordatlanten føres ind ved udmundingen af Trondheimfjorden. Det 100 m lange, vandret liggende fermentorloop ses i forgrunden. Gasinjektion og afgasning af væsken sker i tårnet midt for. I baggrunden et forstøvningstørringsanlæg fra APV (Århus), der har bygget anlægget for Norferm A/S i Norge. en helt naturlig proces. Ingen génsplejsning kommer her på tale. Man tager fra naturen en stamme af methanotrophe bakterier og dyrker dem i en bioreaktor (en fermentor ). I reaktoren er der vand med lidt mineraler og ammoniak, og methan + ilt tilføres gennem dyser. Methanet kan komme fra naturgas og ilten fra luft. Reaktoren drives kontinuert, og høsten af mikroorganismer fjernes kontinuert, vandet centrifugeres fra, den fremkomne ca 8% biomasseopslemning ultrafilteres til 21% tørstofindhold, og det resterende vand fjernes i et forstøvningstørringsanlæg. Produktet, et hvidligt pulver, sælges i sække på måske 450 kg til direkte anvendelse. Lagringstiden af det tørre pulver kan være flere år uden at produktkvaliteten forringes. I den nuværende proces kan man arbejde med 2% biomasse i bioreaktoren, og med en opholdstid på 5 timer kan man i hver m 3 reaktor producere 4 kg biomasse (med 70% protein) pr. time. Godt alternativ til afbrænding Ofte kan man lægge bio-proteinfabrikken klods op ad en stor methanolfabrik, der tjener som aftager af størstedelen af den naturgas, som produceres på feltet og ikke kan afsætte som brændsel. Denne overskudsproduktion af naturgas ønsker man på grund af afgifterne i hvert fald ikke at afbrænde på feltet. I stedet for omdannes den til methanol, der naturligvis har et stort marked, men hvor især anvendelsen (i form af MBTE) som erstatning for bly i benzin er under hastig nedtrapning. En lille del af methanolet kan føres til bio-proteinfabrikken og benyttes i stedet for methan. Herved bliver processen lettere at gennemføre, fordi kun én gas, nemlig ilt fra luft skal overføres til væskefasen i reaktoren. Hverken methanol eller naturgas har en høj pris (her tænkes ikke på hvad kunderne hos Naturgas Danmark betaler!) og produktionsprisen svarer derfor for en stor del til kapitalomkostningerne for procesudstyret. Dette består af stålbeholdere, pumper, varmeveksler og andet standardudstyr ved siden af forstøvningstørringsanlægget, centrifugerne og ultrafiltreringsenheden. Dansk forskning og produktion I det store danske bio-tek forskningsprogram der løb fra 1988 til 1996 tog man på DTU i Center for Bioteknologisk Procesforskning den opgave op, at hjælpe et dansk firma, Dansk Bio-Protein A/S i Odense med at bringe processen fra laboratorieskala op til industriel skala. I løbet af 1990ʼerne gled projektet efterhånden de danske investorer af hænde, i høj grad fordi man ikke fra privat side kunne finansiere de efterhånden meget store udviklingsomkostninger. Nu har det norske firma Norferm løftet opgaven og fremstiller i dag bio-protein (9000 t per år) i et anlæg (figur 1) ved Trondheim. Men udviklingsarbejdet er langt fra ført til ende, og med økonomisk støtte fra Energistyrelsen er der de seneste år på DTU udviklet en ny generation af bioreaktorer, hvormed man mener, at bio-protein kan fremstilles med methanol som kulstofkilde og med luft som iltkilde (hvor man i Norge bruger methan og ren ilt). Herved skulle produktionsomkostningerne kunne nedsættes væsentligt, og der er da også, som for eksempel vist i Jyllands-Posten 18. februar, skabt forventninger til at en produktion også kan ske i Danmark. Figur 2. Demonstrationsanlæg for loop-fermentering opført på DTU i Lyngby. Der er to slanke (0,17 m diameter) rør, med en højde på 6,4 m. Væsken (4-500 liter) pumpes rundt mod uret af pumpen 8-9. Gasinjektion sker ved 4 ved hjælp af fermenteringsmedie i en to-stofs dyse der tryksætter mediet ved 5. Gas + væske drives nedad gennem de statiske blandeelementer 10 (fra fa.sultzer). På vejen opad fjernes reaktionsvarme i kappevarmeveksleren 7. Væsken afgasses i den store beholder 1, hvorfra også både væske og gas afledes. 6 og 11 er måleinstrumenter (tryk-iltspænding-temperatur etc.) Anlæggets anvendelse beskrives af Tim Hobley i Dansk Kemi (3), marts Med udgangspunkt i en industriel produktion i Danmark (5000 t per år) skal teknologien føres ud i verden i form af licensaftaler med lande, hvor naturgas stort set er gratis. Og det er jo her, at det store marked for aftag af produktet ligger : I Sydøstasien, i Afrika og i Latinamerika. Man er i øjeblikket ved af afslutte indkøringen af den nye, energibesparende bioreaktor på DTU (figur 2) og dens konstruktion og virkemåde vil dokumenteres i en rapport til Energistyrelsen i dette forår. Herefter kan den benyttes til bio-protein fremstilling, til forgæring af Gasteknik 2/

16 M A R K E D S Å B N I N G Helga Moos (V) Kurt Bligaard Pedersen, DONG A/S Poul Luxhøj, Statoil A/S får glæde af det, erkendte energi-politiker på DGFs og DGBs temamøde om det danske gas- og energimarked på Schæffergården i Gentofte 19. marts. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Liberaliseringen af el- og gasmarkedet i Danmark var grundlaget for et temamøde, som onsdag den 19. marts samlede ca. 100 deltagere, primært fra gasbranchen, på Schæffergården i Gentofte efter indbydelse fra Dansk Gas Forening og Dansk Energi Brancheforening. - Tidspunktet er velvalgt, sagde DGFs formand, direktør Poul Asserhøj i sin velkomst. - Netop i disse dage drøfter politikerne fremtidens struktur i energiselskaberne og klimapolitik, hvor der skal træffes beslutninger med vidtrækkende konsekvenser med kravet om at spare 25 mio. tons CO 2 -udslip. El-forbrugerne kan allerede nu frit vælge leverandør og fra 1. januar 2003 gælder det alle gasforbrugere. Fortsat krav om Gasbranchen klar til konkurrence - Men det varer længe inden private forbrugere forsyningssikkerhed Formanden for Folketingets energipolitiske udvalg Helga Moos (V) erkendte, at rammebetingelserne for energiforsyning har været politisk styret fra starten. - Kravet om forsyningssikkerhed gælder fortsat, men nu for EU-området som helhed. Reglerne for liberalisering indeholder mange fine principper, men der er også mange meninger om, hvordan de skal udmøntes. Helga Moos udtrykte glæde over EUs visioner på området. 1. mål var at hindre beskyttelse af nationale selskaber, men der er lang vej igen. -Derfor tror jeg også, det varer længe inden fru Jensen får fordele af et frit marked. Det vil i første omgang være de store kunder, som allerede har haft muligheden i nogen tid. Vi er dog i gang med at rydde nogle af hindringerne af vejen - f.eks. ved at se på, om vi kan forsvare en længere afskrivningsperiode på ledningsnettet. Helga Moos erkendte, at staten også har en interesse i indtægterne fra Nordsøen, men stillede spørgsmål ved, om prisforholdet mellem olie og gas fortsat skal være reguleret eller selv finde sit naturlige leje. DUC skal splittes Frede Hansen, adm. direktør i Naturgas Midt-Nord slog fast, at hvis den såkaldte Skt. Hans aftale skal ændres, så kræver det indrømmelser til gasselskaberne - f.eks. ved at skabe et likvidt gasmarked fra Nordsøen, hvor de enkelte parter i DUC skal sælge deres andel af gassen hver for sig. Han fortalte i øvrigt om hvordan Midt-Nord og HNG i samarbejde med VVS-branchen har lavet et såkaldt Gasmesterkoncept, som ud fra objektive kriterier skal sikre naturgaskunder den bedst mulige service. Formålet er at sikre sikre kundeloyalitet, generere nysalg og bearbejde udskiftningsmarkedet med installatørerne som ambassadører for gasselskabet. Målet for Midt-Nord er at opnå sådanne aftale med ca. 50 installatører, der ventes at stå for ca af de forventede 2500 årlige installationer. DONG til Tyskland? Kurt Bligaard Pedersen, direktør for handel i DONG A/S, definerede selskabets fremtidige markedsområdet som Nordeuropa, inklusive Tyskland, Polen og UK. Han forventede at holde selskabets hidtdidige niveau på det danske marked og begrundede det bl.a. med at selskabet har EUs laveste priser, der godt kan falde yderligere. DONG har hidtil sikret sig 60% af kontrakterne på det frie marked i Danmark. I Tyskland er priserne væsentligt højere og derfor er dette marked meget interesant. Kurt Bligaard forventer at gasprisen fremover ikke vil være så tæt forbundet med olieprisen som hidtil. Det vil svinge mere og være en stor udfordring. DONG vil fremover tilbyde væsentligt flere produkter, 16 Gasteknik 2/2003

17 MARKEDSÅBNING Flemming Preisler, TEKNIQ Steen Schütt, Arla Foods Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening herunder finansielle, kombination af gas, olie og el, hvis gassen er for dyr til spidslast m.v. Statoil tror på vækst Statoils adm. direktør Poul Luxhøj begrundede hvorfor selskabet har indgået en aftale med Naturgas Fyn om samarbejdet på det danske marked. - Vi tror på en fortsat vækst i det totale energiforbrug og at væksten primært vil være inden for el og gas, som vil fortrænge kul. Vi producerer selv ca. 50 mio. tons olie og gas om dagen, hvoraf 25% naturgas, svarende til 4x det totale danske forbrug. Vi er i forvejen store i Danmark på bl.a. benzin- og olieprodukter, LPG, træpiller og el og ser gassen i naturlig forlængelse af dette, sagde Poul Luxhøj. Statoil-Gazelles markedsstrategi vil bl.a. være flere priskoncepter og totale energipakker, herunder også finansiering af udstyr. Udfald mod DONG Flemming Preisler, direktør for TEKNIQ, som bl.a. omfatter el- og VVS-installatører, advarede gasselskaberne mod selv at sætte sig på kundeservice. Specielt fandt han DONGs udspil om at servicemontorer fremover skal profilere DONG som en umyndiggørelse af selvstændige mestre. - Vi er parate til et samarbejde, som der er lagt op til fra MN, HNG og Statoil. Vi leverer hverken el- gas eller olie, men kan sælge alle energiformer. Vores opgave er at sælge 21 grader i bygninger, uanset hvor energien kommer fra. - Jeg vil fraråde forbrugerne at tegne servicekontrakt med en energi-leverandør. Det kan man med et uafhængigt servicefirma, sagde Fl. Preisler. Een kunde - mange forbrugssteder Steen Schütt, global indkøber for Europas største mejeriselskab Arla Foods, så frem til en reel markedsåbning, hvor det bliver muligt at købe flere energiformer i en samlet pakke i flere lande. Arla har 42 driftssteder i Danmark, hvoraf 39 anvender naturgas, og desuden 6 i Sverige og foreløbigt 6 i UK. Selv i Danmark behandles hvert forbrugssted som èn kunde og først fra 1.8 får fire af disse markedsadgang. Det bør være muligt for en kunde at udligne kapacitetsbetaling på hele nettet - ikke i forhold til den enkelte MR-station, mente Steen Schütt. Povl Asserhøj, DONG, svarede hertil, at han ikke vil afvise ændringer i prissystemet. - Men kunders interesser er forskellige. Vi kan ikke fjerne kapacitetsafgiften, selv om vi har kapacitet nok. Det vil nemlig betyde en større volumenafgift, for pengene skal jo ind. Det er dog vores absolutte intention at transportsystemet skal understøtte en fri konkurrence. Gennemsigtighed Poul Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening slog fast, at for almindelige forbrugere er forsyningssikkerhed det vigtigste og at markedsøkonomi ikke medfører oversalg eller salg til højestbydende, hvis der opstår knaphed. Dernæst er kravet gennemsigtighed med adskillelse af de forskellige ydelser, så man kan se, hvem der sælge hvad til hvilken pris. Som nationaløkonom fandt han det i øvrigt vanvittigt, at forbrugerne skal betale for at benytte et net, der allerede er betalt. Det betyder f.eks. at nogen kører til Tyskland for at købe olie og energikoks, fordi det er billigere for den enkelte. Investeringen i nettet er foretaget og derfor er det et samfundsøkonomisk tab, hvis det ikke benyttes. Opret klagenævn Anders Hjort Jensen, politisk medarbejder i Forbrugerrådet, opfordrede energiselskaberne til hurtigst muligt at få dannet et privat klagenævn, hvor forbrugerne får mulighed for at få behandlet evt. klager nemt og billigt. - Vi har blandede erfaringer fra liberaliseringen af telemarkedet, hvor flere nye selskaber på markedet ikke havde tilstrækkelig viden om forbrugernes rettigheder. Erfaringsmæssigt udløser en liberalisering mange tvister og energibranchen må derfor indstille sig på flere forbrugerklager - men også selv tage ansvar for Gasteknik 2/

18 K E D E L S TAT I S T I K Kedel- og brændermarkedet 2002: - Fald i udskiftningsmarkedet Dansk Gas Brancheforening udarbejder på grundlag af oplysninger fra gasselskaberne løbende statistik for salg af kedler og brændere under 135 kw. Som det fremgår af tabellen er der i 2002 installeret knapt kedler/brændere - et fald på 4% i forhold til sidste år. Usikkerhed om tal Antallet af nyinstallationer er ifølge opgørelsen steget en smule i forhold til i fjor. Til gengæld er udskiftningsmarkedet lidt overraskende faldet med ca. 750, heraf alene godt 400 i et enkelt gasselskabsområde. Denne nedgang kan dog muligvis skyldes manglende registreringer på grund Hele landet Men flere nyinstallationer i Kondenserende kedler udgør nu 53%af det danske marked AF JØRGEN K. NIELSEN DANSK GAS BRANCHEFORENING Traditionelle kedler af overgang til nyt edb-system. Relativt udgør udskiftningsmarkedet nu 53% mod 56% Væghængte Gulvplacerede Kondenserende kedler Gasblæseluftbrændere Samlet antal sidste år. Markedsandelen for de kondenserende kedler stiger forsat på trods af, at tilskuddet bortfaldt i 2001, og udgør 53% mod 47% i Heraf nye installationer Heraf udskiftninger Block Gas Premix kalder vi den jyske. WGB og WGB-K hedder de tyske. WGB er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt sologaskedel med mulighed for vendbar varmtvandsbeholder. WBG-K er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder. Block Gas Premix erstatter Block Gas Vent Ydelse: 3,5-38,0 kw. Elektronisk modulerende cirkulationspumpe på de tyske. De mest servicevenlige kedler på det danske marked. Fra Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring. BAXI A/S 6880 Tarm Tel Fax Gasteknik 2/2003

19 G A S H I S TO R I E AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET Gasmuseet har modtaget en meget stor del af genstandene og arkivalierne fra det hedengangne Kosangas, som i 1989 blev overtaget af BP-Gas. Det er et fantastisk spændende materiale, som det bliver muligt at se på Gasmuseet. Flaskegasssens historie begynder i Danmark i 1924 og bliver fast etableret med Dansk Flaskegas Compagni fra Virksomheden skiftede i 1950 navn til Kosangas efter sit produkt. Kosangas blev en stor international virksomhed, og i sydeuropæiske lande kan man stadig se navnet Kosangas - en reminiscens fra disse svundne tider. I de første år rummede gasflaskerne fra DFC dog gas fra bygasværkerne, og de var derfor meget tunge og uhåndterlige og vejede omkring 75 kg, samtidig rakte de kun til cirka en uges forbrug for en familie. Propangas fra 1932 Allerede i 1932 bliver den første oliegas eller propangas importeret fra Galizien, senere kom den fra Polen og så fra Tyskland indtil bombardementerne dér stoppede produktionen i I slutningen af krigen og lige efter kom gassen fra Sverige og Holland. Med propangassen kom gasflaskerne ned på det halve i vægt ca. 40 kg, og de rummede nu 17 kg gas. Få år senere bliver det flasken med et indhold på 11 kg gas, der bliver standardflasken. Under 2. verdenskrig og lige efter var det svært at importere gas i det omfang, der var Flaskegassen på museum behov for, og kun en rationering sikrede, at de få kunder, der var, løbende fik gas. Der var ikke grundlag for en ekspansion på markedet, men derefter gik det hurtigt. I 1945 var der cirka kunder i hele landet, men allerede i 1950 var antallet oppe på og derefter gik det lynhurtigt. I 1956 var tallet kunder og i 1960 blev kunder forsynet med flaskegas. Revolution på landet Flaskegassen betød en mindre ʼkulturrevolutionʼ på landet. Flaskegassen kom ikke blot ind i køkkenet til gasbordet og varmtvandsbeholderen. Den kom også i brug i badeværelset og til tøjvasken. Udenfor i produktionen blev den også en stor hjælp til belysning, til kyllinge-varmere, strålepaneler mv. ligesom flaskegassen kom i brug i håndværk. Med flaskegassen blev det også muligt at lægge egentlige industrivirksomheder ude på landet, som nu kunne forsynes med tankgas. Med flaskegassens indtog på landet var gas i erne for første gang noget alle i by og på land kunne få, og næsten alle former for apparater og maskiner kunne fås til gas. 4 andre udstillinger Flaskegassens historie er den næste i rækken af gasudstillinger på museet. Der er i forvejen en udstilling om bygassen i Gasmuseet åbner til påske med nu 4 forskellige udstillinger. Den 5. udstilling åbner medio juni og handler om flaskegassens historie i Danmark. ʼGassen gennem tiderneʼ og en større udstilling om naturgassen, ʼDen rørbundne energi fra Nordsøenʼ. Udover udstillingerne om gassens historie, er der udstillinger om lighterens og rygningens historie, som siden udstillingen åbnede i juni 2002 er blevet udvidet med nogle yderst interessante lightere, som museet har fået fra DGP, der af sikkerheds-mæssige grunde har konfiskeret dem i tolden. Udstillingen ʼTøj og gasʼ om det 20. århundrede, som åbnede i 2002, kan ses frem til den 1.9. Den bliver i foråret/sommeren suppleret med en lille udstilling om børns fremtidsvisioner - lavet af børn og unge i Nordjylland. Flaskegassen indgår naturligt i Gasmuseets generelle udstilling Tøj og gas om det 20. århundrede, men får nu sin egen specialudstilling på museet Børnekunst I maj og juni er der produktion af gipsskulpturer, hvor en af de større naturgaskunder i området, Danogibs, leverer råvarerne, som nogle 5. klasser derefter med hjælp fra kunstnere udformer til (forhåbentlig) flotte skulpturer. Lige efter kommer der nye kunstnere på banen med udformingen af en glasmosaik. Igen er det elever fra området og nogle kunstnere, som sammen skaber en mosaik, der bagefter kommer op og hænge på muren til retorthuset på museet. Kunstnernes arbejde med glasset og børnene kan følges på åbne værkstedsdage på 1. salen i museets naturgasudstilling. Naturgas Midt-Nord, Spar Nord, Hobro Kommune og Nordjyllands Amt støtter projektet, som er en af de mange spændende oplevelser, der kan ses i Hobro i 2003, hvor Hobro Kommune er Kulturbyen i Nordjyllands Amt. Glaspusteri og café Vi håber lige som sidste år at kunne udleje glaspusteriet Glastanken fra sommeren. Butikken rummer hele året flotte glasting lavet af de glaspustere, der har haft værkstedet til leje. På Gasmuseet er der også mulighed for ved forudbestilling at kombinere en rundvis-ning med kaffe, kagebord, frokost eller spisning. På Gasmuseet vil vi gerne være behjælpelige med at planlægge en virksomhedstur, der også omfatter andre attraktioner, museer og oplevelser i det Nord- og Midtjyske eller evt. en sejltur på Mariager Fjord. Gasteknik 2/

20 BRANCHENYT Statoil i samarbejde med Naturgas Fyn Statoil og Naturgas Fyn danner fælles handelsselskab for naturgas i Danmark. - Hermed er der taget hul på den kamp om naturgaskunderne som bliver en realitet, når naturgasmarkedet liberaliseres 1. januar 2004, oplyser Naturgas Fyn. Det nye selskab, hvis navn bliver Statoil Gazelle A/S, etableres som et joint venture, hvor ejerandelene i udgangspunktet vil være 70 % til Naturgas Fyn og 30 % til Statoil. Statoil har en option på at købe yderligere andele af selskabet. Statoil Gazelle skal markedsføre og sælge naturgas og olieprodukter til danske naturgaskunder, som fra næste år frit kan vælge naturgasleverandør. Det nye selskab vil være solidt funderet med Naturgas Fyns kundemasse, som i dag COBALCH Accessories ApS Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: René Voss, Naturgas Fyn består af ca villakunder og ca erhvervskunder - svarende til ca. 8% af det danske marked. Statoil Gazelle vil satse på fleksibilitet og fornyelse. Gennem effektiv udnyttelse af begge moderselskabers kernekompetencer og aktiver er ambitionen at nå en markedsandel på mere end 20%. Selskabet vil i størst muligt Sikkerhed skal have første prioritet. Vi leverer den nyeste teknologi indenfor lækagesporing og peresonbeskyttelse til gassektoren Poul Luxhøj, SAtatoil omfang gennem serviceaftaler trække på moderselskabernes kompetencer og ressourcer. Statoil Gazelle vil således anvende begge selskabers kundecentre og Statoils markedsføring og salgsstyrke, mens Naturgas Fyn vil stå for fakturering, tekniske og administrative systemer samt regnskab. Norsk gas til Danmark? For Statoil, der er blandt de største leverandører af naturgas i Europa, indebærer denne satsning en mulighed for at levere norsk gas til de danske forbrugere direkte fra de store felter i Nordsøen og for at blive totalleverandør af energiløsninger. Vi glæder os til igen at levere til de mange kunder der igennem tiden er gået over til naturgas - dels som gasleverandør, og dels som olieleverandør, for der er mange gaskunder, der med fordel kan bruge olie i spidsbelastningsperioder, siger Poul Luxhøj, administrerende direktør i Statoil Danmark A/S. I hele Danmark Naturgas Fyns datterselskab Gazelle A/S er et kommercielt energihandelsselskab, der sælger naturgas og andre energiprodukter i hele Danmark. Salgsstyrken herfra overgår til det fælles selskab. Driften af naturgasnettet på Fyn berøres ikke af det nye selskab. At indgå i Statoil Gazelle er en fremragende løsning for handelsselskabet Gazelle A/S. Det sikrer vores kunder markedspriser, god service og tryghed i det kommercielle, liberaliserede gasmarked. Samtidig vil selskabet styrke vores konkurrenceevne, siger René Voss, administrerende direktør i Naturgas Fyn A/S. En enig bestyrelse i Naturgas Fyn fik resultatet godkendt af repræsentantskabet 13. marts. Statoil Gazelle A/S forventes at være i drift i løbet af sommeren 2003, og det vil være klart til den fuldstændige markedsåbning 1. januar Fakta om Statoil Statoil er et norsk energiselskab med aktiviteter i 25 lande, og med produktion, raffinering og salg af olie, naturgas og olieprodukter som kerneområde. Statoil er den betydeligste producent af olie og naturgas i Norge, og er en af de største leverandører af naturgas i Europa. Statoil ejer endvidere 50 % af den petrokemiske virksomhed Borealis, som har hovedsæde i Danmark. Statoils aktiviteter i Danmark omfatter olieraffinering og salg af alle typer olieprodukter med tilhørende serviceydelser. Statoil dækker knap en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug. Hertil kommer salg af træpiller, hovedsagelig fra egen produktion, og salg af el. Desuden sælger Statoil dagligvarer m.v. fra 300 servicestationer. Naturgas Fyn Naturgas Fyn I/S - beliggende i Odense - blev stiftet i oktober 1979 og ejes af 27 fynske kommuner. Naturgas Fyn I/S har projekteret og anlagt det fynske naturgasdistributionsnet. Et nystiftet selskab, Naturgas Fyn A/S, varetager driften af det kilometer lange net. Naturgas Fyn sælger gennem sit datterselskab Gazelle A/S ca. 350 mio. m 3 naturgas til erhvervsvirksomheder, fjernvarmeværker og private villae- 20 Gasteknik 2/2003

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS

DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS DANMARKS GAMLE OLIEKEDLER SKAL FORNYS Vejledning til vvs-installatører, servicemontører og andre, der ønsker at gøre en indsats for at forny Danmarks bestand af oliekedler Vær med til at udskifte Danmarks

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt.

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

BYGGETILLADELSE Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 1.3.3.

BYGGETILLADELSE Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 1.3.3. Ansøgerens navn og adresse Arløse Landsbylaug v/georg Andersen Hindholmvej 10 4262 Sandved Afsender: Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Byggemyndighed Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6110 Dato:

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i AEG-ELECTROLUX FM7300GAN i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder.

SÅDAN GØR DU. Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. SÅDAN GØR DU Drifts monterings og sikkerhedsvejledninger til GR-A installationer i DONG Energy s forsyningsområder. Indhold Teknikerkort og områder Side 3 4 Teknisk kundecenter Side 5 Anmeldelse Side 6

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere