Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet i Herning. Kirurgisk afdeling. Sengeafsnit A1 og A2. Kirurgisk afdeling rummer et kirurgisk og et gynækologisk speciale, og der er en afdelingsledelse for hvert af de to specialer. Der er en afdelingssygeplejerske i hver af de to sengeafsnits. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Kirurgisk Afdeling omfatter: Sengeafsnits A1 og A2, kirurgisk ambulatorium og endoskopiafsnit, samt stomiambulatorium. Endvidere er der tilknyttet et kirurgisk forskningsafsnit. Kirurgisk Afdeling har 38 sengepladser. A1: 15 kirurgiske senge, samt 3 hotelsenge, som er til patienter i et ikke-kompliceret og kort indlæggelsesforløb. A2: 14 kirurgiske senge, samt 7 gynækologiske senge. Der er ansat en sygeplejerske som forløbskoordinator for patienter til udredning for colo-rectal cancer. Samarbejdsrelationerne involverer: Afdelinger: Gynækologisk ambulatorium, gynækologisk forskning, billeddiagnostisk afdeling, operationsafsnit, intensiv afdeling med opvågningsafsnit, anæstesiambulatorium, dagkirurgisk enhed, ergoterapi- og fysioterapiafdeling, onkologisk ambulatorium, akutmodtagelse, akut sengeafsnit, blodbank, apotek, centralkøkken, hjælpemiddelcentral, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, serviceafdeling. Plejepersonalet indgår dagligt i tværfagligt samarbejde med: Sekretærer Læger Fysioterapeuter og ergoterapeuter Farmaceuter fra hospitalsapoteket Portører Februar 2013 Side 1 af 11

2 Endvidere i tværfagligt samarbejde i udvalgte situationer med: Det palliative team Mobilt akut team (MAT) Kliniske diætister Sygehuspræst Psykolog Plejepersonalet indgår i tværsektorielt samarbejde med: Kommuner i Vestklyngen Hospices Hospitaler i og udenfor Hospitalsenheden Vest. Patientkategorier/borgerkategorier I afdelingen udredes, behandles og plejes patienter med: Kirurgiske lidelser, i mave-tarm kanalen. Dette inkluderer alle patienter med colo-rectal cancer i Hospitalsenhed Vest optageområde. Gynækologiske lidelser. F.eks. patienter med menoragi, metroragi, prolaps eller patienter der skal have foretaget abrasio eller abortus provocatus. Patientsituationer kan omfatte: Udredning, behandling og pleje til patienter med ikke-maligne lidelser, såsom hernier, cholecystolithiasis, appendicitis eller pancreatitis. Patienter der skal have foretaget medicinsk abort, prolaps eller evacuatio Udredning og pleje til patienter, hvor der er mistanke om cancerlidelse, bl.a. i pancreas. Behandling og pleje til patienter med nydiagnosticeret cancerlidelse, bl.a. i colon og rectum Rehabilitering i forbindelse med sygdom og evt. operation. Koordinering relation til udskrivelse. Udredning, behandling og pleje til patienter der indlægges med komplikationer til tidligere behandling, bl.a. sårinfektion, vaginal blødning, smerter eller ernærings/væske og elektrolytforskydninger Pleje til den terminalt syge patient Pleje til patient og pårørende i forbindelse med livets afslutning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Mange patienter gennemgår et komplekst kirurgisk forløb og nogle har konkurrerende sygdomme som øger risikoen for komplikationer. Centrale kliniske problemstillinger kan omfatte: patienter med respirations insufficiens Februar 2013 Side 2 af 11

3 patienter der er i ernæringsmæssig risiko patienter med risiko for forskydninger i væske og elektrolytbalancen patienter med udskillelsesgener patienter med stomi patienter med nedsat aktivitetsniveau patienter med temperaturforhøjelse patienter med sår patienter med smerter patienter og evt. pårørende med behov for psykisk omsorg og støtte til mestring af aktuel situation Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver på modul 11har fokus på at udføre og formidle sygepleje og der indgår elementer af at lede og udvikle sygepleje. Der arbejdes ud fra den enkelte studerendes kompetencer og udvikling af disse samt udvikling af fagidentitet. Plejehandlinger er af såvel sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende karakter. Studerende indgår i varierede komplekse, planlagte og akutte kirurgiske patientforløb. Sygeplejeopgaver til patienter i gynækologiske forløb, vil overvejende være forbeholdt modul 12 studerende. Som sygeplejerskestuderende på modul 11 er der mulighed for, med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde, at fordybe sig i og opnå selvstændighed indenfor specialets specifikke sygeplejeopgaver. At udføre sygepleje: Dataindsamling, vurdering, planlægning, udførelse, evaluering og justering af sygeplejehandlinger til patienter med: Aktuel eller potentiel risiko for respirationsinsufficiens/cirkulationsproblemer og elektrolytforstyrrelser Aktuel eller potentiel ernæringsmæssig risiko Aktuel eller potentiel risiko for eliminationsproblemer Stomi - i tæt samarbejde med personalet Aktuel eller potentiel risiko for nedsat aktivitetsniveau Aktuel eller potentiel risiko for sepsis Cicatricer/caviteter/fistler/abcesser Aktuelle eller potentielle smerter Behov for psykisk omsorg En stor andel af sygeplejeopgaver relateres til præ- og postoperative patientforløb, samt til patienter der skal have foretaget diagnostiske undersøgelser. Februar 2013 Side 3 af 11

4 Der er mulighed for at deltage i instrumentelle sygeplejehandlinger til patienter der har: KAD, suprapubisk katheter, ventrikelsonde, frekasonde, ernæringssonde, perifer venflon, CVK, epiduralt smertekatheter, dræn eller VAC behandling af sår. At formidle sygepleje: Kommunikation med patienter og pårørende. Dette kan omfatte information, vejledning, undervisning samt motiverende og svære samtaler. Kommunikation i mono og tværfaglige samarbejdsrelationer. Dette kan omfatte mundtlige rapport situationer og tværfaglige konferencesituationer, skriftlig formidling samt faglig sparring. At kende og anvende fagsprog i mundtlig og skriftlig kommunikation. At Administrere/lede sygepleje: Anvendelse af EPJ. Arbejde med kontinuitet i sammenhængende patientforløb. Anvendelse af administrative redskaber. Herunder bl.a. score- og screeningssystemer. Anvendelse af kliniske retningslinjer i e-dok. Tværsektorielt samarbejde i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. At udvikle sygepleje: Reflektere over og forholde sig kritisk til sygeplejen i afdelingen og bidrage med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i sparring om sygepleje. Indgå i drøftelser om udviklingstiltag, samt deltage i implementering af nye tiltag. Reflektere og forholde sig kritisk til egen udført sygepleje mhp. læring. Typiske patientforløb/borgerforløb Kontakt til kirurgisk afdeling kan foregå planlagt (elektivt), akut eller via åben indlæggelse. Et elektivt forløb kan indledes efter henvisning fra patientens egen læge til kirurgisk eller gynækologisk ambulatorium hvor udrednings- og behandlingsforløb besluttes. Kirurgisk/gynækologisk behandling kan dernæst foregå i dagkirurgisk enhed eller under indlæggelse i hotel senge eller stationære senge. Et akut forløb kan indledes efter henvisning fra patientens egen læge, vagtlæge eller via 112 opkald. Patientens første kontakt i hospitalet er i akut modtagelse, hvor der foregår triage og dernæst visitering til specialer. Nogle patienter indlægges i akut sengeafsnit (ASA), hvorefter de kan overflyttes til kirurgisk afdeling. Gynækologiske patienter visiteres direkte fra akutmodtagelse til afdelingen. Patienter med åben indlæggelse modtages direkte i afdelingen. Dette er patienter med alvorlig sygdom, der tidligere haft kontakt til afdelingen. Nogle patienter udskrives med åben kontakt. Dette er patienter der udskrives med ex. dræn Februar 2013 Side 4 af 11

5 eller afventer patologisvar. For at undgå komplikationer samt, at fremme restitution efter operation, arbejdes der ud fra principperne i accelererede patientforløb. Accelererede operationsforløb tilrettelægges og organiseres i et tværfagligt samarbejde, hvor der er fokus på nøglefaktorerne: Minimal invasiv kirurgisk teknik Forebyggelse af komplikationer i relation til det kirurgiske indgreb Effektiv dynamisk smertebehandling Tidlig mobilisering og oral ernæring Inddragelse af patienten som aktiv medaktør Metoder i klinisk praksis I den kliniske undervisning anvendes: Sygeplejeprocessen Virginia Hendersons behovsteori/sundhedsstyrelsens minimumsdatasæt Fysiologisk score system ABCDE Tidlig opsporing af kritisk sygdom TOKS Ernæringsscreening Tryksårsscreening Faldscreening Braden score VAS score Refleksionscirklen Den didaktiske relationsmodel Kommunikationsmetoder, ex. isbar EPJ Hygiejniske principper Forflytningsprincipper Kliniske retningslinier/den Danske Kvalitetsmodel De sygeplejeetiske retningslinier Sygeplejefaglige gruppekonferencer Det sygeplejefaglige skøn Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Sygeplejefaglig udvikling i kirurgisk afdeling er en kontinuerlig proces. Hospitalsenheden Vest (HEV) har en kvalitetsorganisation, der sikrer implementering af kvalitetspolitikken og Kirurgisk Afdeling har et kvalitetsudvalg. HEV blev akkrediteret i Der er blandt afdelingens personale uddannet nøglepersoner, som arbejder med kvalitetssikring og udvikling af udvalgte sygeplejefaglige områder: Sårpleje Patientsikkerhed Februar 2013 Side 5 af 11

6 Ernæring Accelererede colo-rectalforløb Hygiejne EPJ Palliation Der er ansat specialeansvarlig sygeplejerske for gynækologien Forflytningsvejledere er daglige ressourcepersoner. Der arbejdes med accelererede patientforløb ud fra evidensbaseret forskning. I perioder involveres plejepersonalet i de forsknings projekter der foregår i kirurgisk og gynækologisk regi. Aktuelle udviklingsfokus: Udvikling af kliniske retningslinjer i hht. den danske kvalitetsmodel Implementering af kliniske retningslinjer Implementering og videreudvikling af EPJ Kliniske kvalitetsdatabaser ex. NIP, colo-rectal databaser Læringsmiljøet i klinikken Samarbejde med kommunerne om rehabilitering af cancerpatienter Udskrivelse af patienter i accelererede patientforløb PhD projekt i relation til patienter der får foretaget hysterectomi Patienters medinddragelse Patientsikkerhed Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I kirurgisk afdeling er der ansat to sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion og det øvrige plejepersonale varetager daglig vejledning. Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra modulbeskrivelsen på modul 11. For studerende foregår den kliniske undervisning enten i afsnit A1 eller A2. Plejeformen er modulpleje og den studerende tilknyttes et modul og indgår i et tæt samspil med modulets personale, som varetager daglig vejledning. Det kliniske undervisningsforløb indledes med et introduktionsforløb varetaget af den kliniske vejleder. Studerende vil via mail, senest 14 dage før start, få tilsendt et introduktionsbrev samt generel klinisk studieplan. Introduktionsforløbet indeholder: Præsentation af afdelingen, herunder organisering i Regions Hospital Vest, personalet, Februar 2013 Side 6 af 11

7 tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, patientkategorier/forløb, eksemplariske kliniske problemstillinger At være studerende på en arbejdsplads, herunder vilkår og rammer for læring.at studere sygepleje i den kliniske undervisning, herunder metoder, vejledning og samarbejde med personalet. Introduktion til fysiske rammer, herunder rundvisninger samt anvisninger i diverse praktiske gøremål. Planlægningssamtale til strukturering af den studerendes læringsforløb Den kliniske vejleder er endvidere ansvarlig for: Samarbejde med den studerende om, at skabe et struktureret læringsforløb, der tager afsæt i faglige krav, samt den studerendes aktuelle læringsforudsætninger og vejledningsbehov. Samarbejde med den studerende om anvendelse af e-portfolio Varetage vejledning, som understøtter en refleksiv praksis i konkrete kliniske situationer. At planlægge samt afholde ugesamtaler og evalueringer af læringsforløbet Deltage i afvikling af planlagt studieaktivitet - seminar Deltage i afvikling af fastlagt studieaktivitet pædagogisk plejeplan Samarbejde med det øvrige personale om vejledningsopgaven Deltage i intern klinisk prøve I relevante situationer, at samarbejde med undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen. Det øvrige plejepersonale tager ansvar for: Inddrage den studerende i praksisfællesskabet Søge indsigt i den enkelte studerendes aktuelle lærings - og vejledningsbehov Varetage vejledning i konkrete kliniske situationer Indgå i faglig sparring med den studerende Indgå i studerendes seminarer Give feedback til den studerende og den kliniske vejleder. Studerende er primært tilstede i dagvagter, men der planlægges enkelte dage i aften/nat og weekendvagt pr. måned. Det kliniske undervisningsforløb indeholder en planlagt og en fastlagt studieaktivitet, samt en intern klinisk prøve. Planlagt studieaktivitet: Foregår som seminar og følger kriterierne beskrevet i modulbeskrivelsen, bilag 2. På kirurgisk afdeling foregår seminaret i personalets kaffestue med deltagelse af det personale Februar 2013 Side 7 af 11

8 på A1 og A2, der har mulighed for det. Dato for seminar aftales mellem klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer forud for det kliniske undervisningsforløb. Den studerende udarbejder en invitation til personalet med præsentation af temaet, som opslås i begge kaffestuer en uge før seminaret. Det skriftlige oplæg skal være tilgængeligt for personalet to hverdage før seminaret. Der lægges i seminaret vægt på at den studerende får mulighed for at argumentere og begrunde med relevant praksis-, udviklingseller forskningsbaseret viden. Fastlagt studieaktivitet Som klinisk metode til den fastlagte kliniske studieaktivitet anvendes pædagogisk plejeplan med efterfølgende fælles mundtlig refleksion hvor begge kliniske vejledere samt øvrige modul 11 studerende i afdelingen deltager. De kliniske vejledere fastlægger dato for afvikling forud for den kliniske undervisning. Den studerende udvælger et patientforløb og udarbejder den pædagogiske plejeplan. Denne samt forslag til temaer for refleksion og evt. litteraturhenvisning, mailes til alle deltagere 2 dage før den mundtlige refleksion. Den studerende præsenterer sin plejeplan og spørgsmål omhandlende temaerne, hvorefter der foregår mundtlig refleksion med inddragelse af teoretisk viden af såvel naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanvidenskabelig karakter. Den mundtlige seance varer 45 minutter fordelt med 10 minutters oplæg, 30 minutters drøftelse og 5 minutters opsummering, varetaget af den studerende der har medbragt plejeplanen. Intern klinisk prøve Tilrettelæggelse af den kliniske prøve følger kriterierne beskrevet i modulbeskrivelsen, bilag 1. Dato for den kliniske prøve aftales mellem den kliniske vejleder og den kliniske sygeplejelærer forud for det undervisningsforløb. Det tilstræbes at den studerende gøres bekendt med valg af patienter dagen før prøven. Prøvetidspunktet tilrettelægges fra kl og varer tre timer. Udover de tre timer afholdes en kaffepause, som ligger udenfor vurdering. Rammer for den kliniske undervisning Læringsmiljøet i Kirurgisk afdeling er beskrevet i Værdigrundlaget for sygeplejen, som har sit afsæt i Region Midtjyllands værdier. Vi ser dialog, dygtighed og dristighed som centrale værdier i samarbejdsrelationer og som væsentlige forudsætninger for en høj faglig kvalitet af sygeplejen, samt for læring og udvikling. Februar 2013 Side 8 af 11

9 I afdelingen er der adgang til PC ere, hvor den studerende kan arbejde med teoretisk fordybelse, administrative læringsopgaver eller refleksion. Endvidere er der et konferencerum, samt et studierum på matriklen, der kan benyttes. Den kliniske undervisning tilrettelægges, så den skaber mulighed for deltagelse, øvelse og refleksion over sygepleje således, at den studerende kan udvikle praktiske og personlige kompetencer. Vejledningen tilrettelægges med udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov og læringsstil. Vejledning understøtter faglig udvikling og udfordrer den studerende i kliniske, pædagogiske og administrative læringssituationer mhp. at udvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer. I samspillet mellem den studerende og vejleder anvendes dialog, faglig sparring og feedback, som har til hensigt at støtte den studerendes motivation, aktivitet og selvstændighed. Vejledning foregår som: Supervision/sparring Instruktion Bed-side oplæring Vejledningsmetoder der kan anvendes: Før-under-efter vejledning Refleksion, individuelt eller i grupper Deltagelse i sygeplejefaglige konferencer Forventninger til den studerende Når du kommer hos os som studerende, forventer vi at du er parat til at indgå i et samarbejde med os. Dette indebærer at du deltager i praksisfællesskabet og er studieaktiv svarende til de beskrevne kriterier i modulbeskrivelsen. Vi forventer at du er aktiv i planlægning af dit kliniske undervisningsforløb, herunder også i udarbejdelse af en fremmødeplan, som tager højde for din deltagelse i patientforløb. Vi forventer at du er initiativrig og selvstændigt opsøgende i at opnå læringsudbyttet beskrevet i modulbeskrivelsen, samt at du søger vejledning. Vi forventer at du dagligt møder forberedt og har gjort dig tanker om din læring. Dette så du kan formidle dine overvejelser og dermed, i samtale med personalet, kan planlægge dagen. Vi forventer at du udøver selvevaluering og er parat til at få stillet refleksive spørgsmål og få evaluering, der kan støtte din faglige og personlige udvikling. Ved sygdom kontaktes afdelingen telefonisk og der laves aftaler for videre plan. Februar 2013 Side 9 af 11

10 Vi har en kaffekasseordning, som du har mulighed for at deltage i. Ordningen koster 5 kr. pr. dag og inkluderer kaffe/te/saft og morgenbrød. Der betales forud. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er ansat to kliniske vejledere der varetager vejledning i den kliniske undervisning med sygeplejestuderende i A1 og A2. Den kliniske vejleder Laura Højland Nielsen har været ansat i klinikken siden 2004 og er i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Følgende moduler er afsluttet: Obligatorisk modul Klinisk vejleder modul Kirurgisk sygepleje Forandring og læreprocesser Udvikling og forskningsbaseret klinisk praksis Afgangsprojekt gennemføres fra december 2012 til februar Den kliniske vejleder, Gitte Kjær Damgaard, har været ansat i klinikken siden 1993 og har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse, afsluttet februar Modulerne i diplomuddannelsen har omfattet: Obligatorisk modul Klinisk vejlederuddannelse Forandrings- og læreprocesser Kommunikation Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis i relation til sundhedsformidling og klinisk uddannelse Afgangsprojekt med fokus på samspil mellem sygeplejestuderende og daglige vejledere Er i gang med et 2 årigt uddannelsesforløb: Master i læreprocesser fra februar De to kliniske vejledere arbejder på hhv. A1/A2 og har et tæt samarbejde om vejledningsopgaven. De er stedfortrædere for hinanden ved fravær. Krav vedrørende klinisk pensum Studerendes litteratursøgning i den kliniske undervisning, retter sig mod aktuelle patientsituationer og læringsfoci. Pensum er sider (30-50 sider / ECTS-point) Pensumliste sendes til studerende umiddelbart før opstart i kliniske studer og forventes inddraget i den studerendes forberedelse til klinikken og fordybelse i aktuelle sygeplejefaglige Februar 2013 Side 10 af 11

11 områder i afsnittet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Se modulbeskrivelse for jeres aktuelle modul samt beskrivelsen ovenfor Udarbejdet af: Hospitalsenheden Vest Kirurgisk Afdeling, afsnit A1 og A2 Kliniske vejledere Laura Højland Nielsen og Gitte Kjær Damgaard Ledelsesansvarlig: Elsebeth Borg Esmarch. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Februar 2013 Side 11 af 11