Nr årgang Skal kirken være grøn. [ ] Jacob Dall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 7 2009 156. årgang Skal kirken være grøn. [ ] Jacob Dall"

Transkript

1 Nr årgang Skal kirken være grøn [ ] Jacob Dall

2 Fokus på bæredygtighed [ ] Signe Lund Sørensen [ ] Lars Magnus Christensen Hanne og Morten Hylleberg har begge gjort et aktivt valg omkring den måde de ønsker at leve på. Derfor har de brugt fire år på at bygge deres eget halmhus, og forsøger at leve så bæredygtigt som overhovedet muligt. Læs her, om den frihed det giver dem. På vej mod Sjællands Odde bor Hanne og Morten Hylleberg og deres lille datter, Gerda, i et halmhus, som Morten har brugt flere år af sit liv på at bygge. Huset er primært bygget af træ og genbrugsmaterialer og isoleret med halm. Det er bygget i foreningen»fri & Fro«, hvor 16 familier bor i et fællesskab med fællesspisning og omsorg for hinanden. Hanne og Morten har taget et aktivt valg om en livsstil, der ikke ligner den, de fleste mennesker har en livsstil, hvor bæredygtighed er et nøgleord. Bæredygtighed udtrykt på tre måder: Økonomisk, økologisk og socialt. En blaffer viste vej»det startede med en beslutning om, at vi ikke skulle bo i København længere«, fortæller Hanne.»Vi kiggede på fritidslandbrug og steder med plads og luft, men det var alt sammen dyrt.«morten fortsætter:»en dag tog jeg en blaffer op, og han kendte til stedet her Fri & Fro og så var det bare at tage ud og kigge på det. Derfra var der ikke langt til beslutningen var taget.«det er 4 år siden nu, og parret har brugt mange, mange timer på at bygge det lille hus, som nu er så færdigt, at familien kunne flytte ind lige inden, Gerda kom til verden. Huset er isoleret med halm, og bygget af genbrugsmaterialer og træ.»man skal være interesseret i processen, når man kaster sig ud i sådan et projekt«, siger Morten,»for der er lang vej til facit. Men det handlede også om en grundlæggende nysgerrighed for mig: Kunne man overhovedet bygge sådan et hus? Men man skal være villig til at bruge nogle år af sit liv på det. Det er et hus, hvor tingene går langsomt.«økologi, økonomi og fællesskab Fællesskabet, som Morten og Hanne er en del af, kalder sig Fri & Fro. Her er 16 familier hver især i gang med at bygge bæredygtige og også kreative huse. Fri & fro lægger stor vægt på fællesskab, og spiser eksempelvis sammen tre gange om ugen.»der er tre perspektiver på bæredygtighed, som betyder noget, når vi vælger at bo her«, fortæller Hanne:»Økologisk bæredygtighed at vi så vidt muligt begrænser vores fodaftryk på jordens ressourcer ved at bruge genbrugs- og naturmaterialer, når vi bygger. Økonomisk bæredygtighed idet vi selv har bygget huset, er vi gældfrie, hvilket giver os en enorm frihed til selv at kunne bestemme. Og endelig det sociale aspekt det betyder meget for os at bo ind i en sammenhæng med andre mennesker.«de miljømæssige og økologiske fordele er til at få øje på i byggeriet. Halm og træ binder CO 2, der er pilefordampningsanlæg til spildevandet, grøn strøm, huset opvarmes af en såkaldt flex-ovn, der er brændselsbesparende og husholdningen er så vidt muligt økologisk. Ud over naturligvis hele konceptet, hvor en stor del af materialerne er genbrug, som for eksempel murstenene. Et aktivt valg»det skal nok mest ses som en hensigtserklæring for, hvordan vi har lyst til at leve 2 baptist.dk

3 livet. Når vi bor her, er vi nødt til at have en bil, men vi vælger én, der sviner så lidt som muligt. Og vi ved da godt, at når det store regnskab gøres op, så har vi nok samlet set svinet mere, end vi har ryddet op til gengæld har vi nok svinet mindre end de fleste andre. Vi lever i et ekstremt forbrugsog overflodssamfund, hvor man smider ting ud, bare fordi man har lyst til at købe noget nyt. Vi vil hellere bruge nogle af de ting, som er gode nok genbruge og bytte. Selvfølgelig lever vi så også selv i»slipstrømmen«af forbrugssamfundet, for hvis samfundet ikke fungerede sådan, kunne vi ikke genbruge tingene«, siger Hanne og Morten. De har begge taget et aktivt valg omkring, hvordan de ønsker at leve deres liv. Hanne læser til arkitekt, når hun ikke er på barsel, og Morten arbejder på halv tid som politibetjent.»det giver os mulighed for at engagere os i andre ting, og da vi har bygget huset uden gæld, har vi også den økonomiske frihed til at vælge selv«, fortæller Morten.»Min drøm er, at jeg bruger min tid på noget fornuftigt. Vi ønsker så vidt muligt at begrænse vores fodaftryk på jordens ressourcer ved at bruge genbrugs- «og naturmaterialer, når vi bygger. 3

4 [Skal kirken være grøn?] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr Fokus på bæredygtighed en økologisk livsstil Af Signe Lund 5 Grøn kirke leder Af Michael Møller-Hansen 6 Konventionel svinefarmer portræt Af Aimée Kjær 8 Kirken og klimaet perspektiver på klimakrisen ud fra treenigheden Af Bent Hylleberg 11 Sæt din kirke på det grønne Danmarks-kort praktiske betragtninger Af Lola Skagen 12 Ny ledelse Af Lola Skagen 14 Kirken og klimaet Af Connie Hedegaard 15 Klimaudfordring eller varm luft svar på Connie Hedegaards opfordring til kirken Af Andreas Vedel 18 Kommunikation man gider lytte til aftryk og udtryk Af Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen 20 Kunsten at lære sit lokalsamfund at kende nyt fra Gade- og Natkirke på Nørrebro Af Alice Sprotte 23 Baptister integrerer kulturnat i Odense Baptistmenighed Af Sigrid Møller 24 Opdragelse til forvalterskab spejderne går foran Af Trine Engbo Larsen 25 Døbte, døde og glimt»ren energi i spejderhytten«26 Bevar din jord begynd hvor du bor tre kommentarer Af Sally Kornholt, Asger Hylleberg og Merete Gjerløv 28 Klima og selvsving anmeldelse af bogen jordens og sjælens overlevelse Af Dennis Anthony flygtninge fra Burma Af Hans Henrik Lund 32 Tag med Børnenes U-landskalender til Kibera denne jul rettes rampelyset mod Kibera Af Bent Hylleberg 34 Klimakonsekvenser i Burundi rapport fra Musema Af Svend Ole Emming 36 To grønne velsignelser bagsiden Af Grøn Kirke, Danske Kirkers Råd Ny kirkebygning i Ringsted Et års koncentreret frivilligt arbejde og en enorm offervilje i den lille GLIMT baptistmenighed i Ringsted har skabt nye og gode rammer for kirkens arbejde i lokalsamfundet. Bygningerne blev indviet på menighedens fem års fødselsdag i september samtidig med indsættelse af præste- og forstanderparret, Nora og Hans Ole Kofoed. Menighedens nye kirkesal Forstanderpar Nora og Hans Ole Kofoed 4 baptist.dk

5 Grøn Kirke er kærlighed til Gud og til vores næste [ ] xxx [ ] Michael Møller-Hansen Når jeg hører ordene»grøn kirke«, kan jeg ikke undgå at krumme tæer. Det er som fingernegle, der løber ned af en tavle, som kniv og gaffel der skriger når de møder tallerkenens overflade. Grøn kirke lugter langt væk af, at vi vil pleje vores egen dårlige samvittighed ved at skifte til sparepærer, sortere affaldet og spare på det varme vand i kirken. Grøn kirke er det grønne juletræ, vi som kristne hænger i forruden af bilen for at skjule stanken af dårlig samvittighed. Det er et reklamestunt for at tiltrække kunder, det er vores»grønne firmaprofil«. At skifte til sparepærer, sortere affaldet og spare på vandet er det mindste vi kan gøre. Vores kald er større end som så, vores kald er ikke bare at skifte pæren, klappe os selv på skulderen og så ellers sætte os tilbage på bagerste række og nyde prædikenen. Det handler om genoprettelse af vores forhold til skaberværket. Fremmedgjort for skaberværket Helt grundlæggende handler det om en manglende respekt for den jord, Gud har skabt. Hvordan blev vi nogensinde så fremmedgjort fra skaberværket? Det ramte mig først for nylig, at Guds frelsesplan gælder for HELE skabningen ikke kun os mennesker. I Johannes Åbenbaringen kan vi læse, at det en en genoprettelse af alt det skabte, ikke en ny skabelse, der venter os. Det er denne frelsesplan, vi som kirke arbejder med. Vores manglende respekt for skaberværket er et symptom på vores adskillelse fra Gud, fra hinanden og fra skabelsen. Og hvis ikke vi gør noget ved det, fører det kun til én ting: større adskillelse. Når vi derimod tager os af naturen, når vi ser et problem i at skove bliver fældet og bliver færre, når vi begræder, at verdenshave eller bare vores egen by svømmer over i affald, og vi handler på det så er det en fornyelse af vores eget»ja«til at deltage i Guds kontinuerlige skabelse, et»ja«til at elske verden, som Gud elsker verden. Og pludselig blev den kærlighed til skaberværket, der gemmer sig bag den klistrede titel»grøn Kirke«, synlig, til mere end bare at sortere skraldet. Vi deltager i Guds skabelse af en bedre verden, vi deltager i Hans kærlighed til det skabte. Derfor er et tema som dette vigtigt: fordi vores forhold til den skabte verden afspejler vores kærlighed til Gud og til vores næste. Et wunderbaum symboliserer at vi somme tider forsøger at skjule stanken af vores dårlige samvittighed. 5

6 Konventionel landmand uden [ ] Rie Andersen [ ] Per Bækgaard Der er intet ved den sprudlende leben, der omgiver Ole Broholm en sensommer-eftermiddag på Sankt Hans Torv midt i København, som får ham til at stikke ud i mængden. Og det er givetvis en fordel. Havde hans sande identitet været synbar, her midt i økologiens mekka spækket med Ø-restauranter og Ø- cafeer står det stadig uvist, om han var blevet ladt helt i fred. Baptist.dk sætter her en konventionel landmand, fuld af smil og svar på tiltale i den varme stol. Har du nogensinde overvejet at gå økologisk? Nej, det har jeg aldrig. Og her vil jeg citere lektor Sten Stensen,»Kemien er Guds gave til skaberværket«. Jeg er ikke fanatisk, jeg kan godt spise økologisk. Men forbrugerne er uvidende og modstanden er født af mangel på oplysning om, hvordan tingene forholder sig. Der er sket meget på de 25 år, jeg har været engageret i landbruget. Vi er blevet klogere siden da. Det er forskerne også. I dag er vi blevet så dygtige, at skandalemetoderne ikke kommer til at gentage sig. Vi ved, hvad vi gør, og vi kender konsekvenserne. Problemet er, at selvom andelen af økologiske landmænd kun udgør en lille del af det totale landbrug i Danmark, så har de økologiske metoder fået religiøs status i forbrugernes øjne. Men det er for simpelt at kigge så kategorisk på tingene. Først og fremmest skal man huske, at hvis alt var økologisk, så ville vi overhovedet ikke kunne brødføde verden. Af de konventionelle landmænd i dag er der utrolig mange, som kunne placeres midt imellem det økologiske og det konventionelle. Det handler om, at forbrugerne ikke har tillid til landmændenes etik. Men landmænd i dag er ligesom alle andre et produkt af vores tid. Vi har også brug for at stå op om morgenen, og kunne se os selv i øjnene, og vide, at vi laver noget, som er meningsfuldt. Vi forholder os etisk og ansvarligt til det, vi laver. Derudover er der en anden logik, som synes forsvundet i billedfremstillingen af os. Hvis vi ikke tænker økologisk, så ødelægger vi markerne. Mishandling er skidt. Naturens egne indbyggede mekanismer ville i sidste ende straffe den grådige agerbruger, fordi marken ville blive udsultet. Det samme gælder behandlingen af dyrene. En hund bliver dum og aggressiv, når man sparker den. Alle får mest ud af det, hvis man handler ansvarligt. Det gør alle de landmænd, som placerer sig i midten af kategorierne: økologisk og konventionel. Jeg er forblevet konventionel men forsøger, at være ansvarlig. Gud har ikke skabt noget, som ikke er i stadig udvikling. Det samme gælder teknikkerne i landbruget. Vi er blevet klogere, og kan i dag bekæmpe præcist det ukrudt, der truer afgrøderne. I modsætning til tidligere, hvor man sprøjtede i vildelse. Udover reduktionen i omfanget af sprøjtningen er det ren saftevand, der bruges i dag. Og der er i øvrigt masser af økonomisk incitament til at begrænse sig til det mindst mulige. Men hvorfor sprøjte overhovedet? Det er fordi, man får langt renere produkter ud af det. Når man ikke sprøjter, er der risiko for svampe, som i værste fald kan føre til dødelige svampesygdomme. Derudover kan man diskutere, om det virkelig er så meget bedre at gøre afgrøderne rene i processen efter høsten end at holde dem rene i processen forinden. Hvorfor er det så svært, at kommunikere det her ud til forbrugerne? Det er fordi, det er nemmere at blive klogere på, hvad andre skal gøre. Forbrugerne har tillid til shampoo og hudcremer, selvom disse ting puttes direkte på huden og også er kemi. Men her er produkterne fredede i forbrugernes øjne, fordi det er ting, som forbrugerne ikke vil undvære. Hvad er dit ønske hvad angår forbrugerne? Det er, at jeg kunne formå at 6 baptist.dk

7 omsvøb» Jeg er ikke fanatisk, «jeg kan godt spise økologisk kommunikere ud, at vi konventionelle landmænd også kan være ansvarsbevidste, og at forbrugerne ville have tillid til os. Jeg ville ønske, at man turde træde ud af forsigtighedsprincippet og bevæge sig over imod»sund fornuft«. Mange af os halser ikke efter skiftende modetendenser hos frelste økologer. Men vi benytter os af sund fornuft. Hos os har vi f.eks. for syv år siden etableret et biogasanlæg, som skal sikre en CO2 fri strømforsyning. Vores mål er at prøve at skabe balance i produktionen og det areal, vi forvalter. Derudover er der andre fordele f.eks. forsvinder lugten, når vi har bearbejdet det i anlægget, og produktionen er i øvrigt bedre. Anlægget hjælper os med at komme af med affaldsprodukter samtidig med, at vi kan anvende det igen bagefter. Og så bliver Broholm eftertænksom, hvorefter han smilende siger med sit underspillede nordjyske: biogasanlægget har vist sig ikke ligefrem at være en pengemaskine. Men det er kommet for at blive, for god samvittighed kan man ikke sætte pris på. 7

8 [ ] Bent Hylleberg [ ] Aimée Kjær og Andreas Vedel Kirken og klimaet hvad tror vi? Klimakrisen handler om mindst tre ting, der spiller sammen: Det vi véd, det vi tror og det vi gør. Handlinger er styret af viden og af tro. Denne kronik tegner et omrids af det syn, som den kristne tro indeholder på vore omgivelser, herunder på skaberværket og klimaet. Vor kristne tro spiller en afgørende rolle, når vi står overfor en af de største trusler mod vores omverden og os selv. 8 baptist.dk

9 Om nyere øko-teologi se Roald E. Kristiansen: Økoteologi, 1993, og Niels Henrik Gregersen, Ny Mission 16/2009, s. 14ff. Citatet nederst er fra førstnævnte, s. 73. Når vi spørger, hvad vor kristentro bør betyde for vore handlinger, er det en god idé at svare ud fra troens centrum: Gud, som vi bekender som vores Skaber, Frelser og Fuldender den ene Gud, som vi kender og påkalder som Fader, Søn og Helligånd. Umiddelbart kunne vi mene, at omverden og klima kun hører hjemme i det perspektiv, der handler om Skaberen. Men det er fejlagtigt tænkt. Gud er altings ophav Som mennesker deler vi skæbne med naturen, fordi vi selv er natur. Vi overser denne kendsgerning, fordi vi i de seneste generationer har udviklet en livsform, hvor naturen er blevet reduceret til genstand for vores interesser råmateriale, der forarbejdes, eller omgivelser, hvori vi slapper af. Vi betragter ikke længere naturen som vort hjem, men kun som en kulisse, der står til vores rådighed. Når vi bekender, at Gud er Skaber og Opretholder af det skabte, har vi fat i et længere perspektiv. Så fremstår naturen som vort ophav: Jorden er Herrens 1. Den er vort hjem, hvor vi deler skæbne med alt det skabte. Hvis vi som mennesker har en fremtid og dét er Guds vilje så er denne fremtid uløselig indfældet i naturens fremtid. På Bibelens første blade understreges det, at menneskets opgave er at herske over alt det skabte 2 ikke herske som en tyran, men som en god konge over sit folk ved at tjene. Det samme siges med et andet billede: Mennesket skal dyrke og bevare haven som en gartner eller bonde, der kender vilkårene for helhedens trivsel 3. Begge metaforer kan fordrejes. Vores ønske om at sætte os selv i centrum i stedet for Skaberen sker på bekostning af natur og miljø. Vi er ikke kun skabt i Guds billede ; vi er også en brutal art, der kun vil det onde fra ungdommen af 4. Jesus går i dybden Jesus bruger et tredje billede, når han taler om tilværelsens relationer, nemlig venskab 5. Venskab betegner en relation, der er præget af gensidig ligeværd og afhængighed. Hvis vi bruger denne indsigt på vort forhold til skaberværket, betyder det, at vi lever i naturen, ikke over naturen. Det samme siges, når Jesus bruger familien som billede. Ingen af os er far, mor eller barn i sig selv. Kun i indbyrdes relationer bliver vi dem, vi er. Frans af Assisi bruger denne dybe indsigt, når han beskriver vores forhold til vor omverden: Broder sol og søster måne, broder vind og al slags vejr samt moder jord i grønne dragt! 6 Vores liv er vævet sammen med alt det skabte på en måde, vi ikke kan skrue os ud af uden katastrofale følger. Nyere øko-teologi taler derfor om Jesu dybde-inkarnation: Gud forbinder sig med hele sin skabning og går ind i selve skabelsens biologiske væv. Gud er kærlighedens netværk, der i Kristus også omfatter alt det skabte. Som skabning repræsenterer Jesus hele jorden. Han er den anden Adam, det nye jordvæsen 7, altings dybe sammenhæng. I Ham er Guds nye skabelse allerede på spil, siger Paulus. Derfor er det også alt det, Gud har skabt, der skal befries 8. Vi har ofte forkortet det bibelske» Skabelsens virkelighed er ikke bare en ramme om frelsesbudskabet; det er simpelthen det sted, hvor frelsen skal virkeliggøres. En økologisk teologi er derfor intet andet end et menneskeligt forsøg på at konkretisere, «hvad frelsesbudskabet indebærer for naturens verden. Fodnoter 1 Salme 24:1f 2 1. Mosebog 1: Mosebog 2: Mosebog 8:21 5 Johannes evangelium 15:12ff 6 Frans solsang: Uværdig skabning, pris din Gud! 7 Romerbrevet 5:12ff 8 Galaterbrevet 6:14f og Romerbrevet 8:19ff. 9 Mattæus evangelium 8:23ff 10 Romerbrevet 6:13 9

10 Kirken og klimaet hvad tror vi?» Det, der betyder noget, er Guds nye skabelse. Det er det afgørende i vores tro, og alle, der går ind for det, ønsker jeg, at Gud vil give fred og omsorg, som han giver sit folk. «Paulus (i Galaterbrevet 6:15) ifølge Den Nye Aftale. perspektiv om frelse til kun at omfatte mennesker, men det er misvisende. Jesus vil sætte både mennesker og skaberværk fri af dæmoni og ødelæggelse. At stille stormen på søen 9 er et udtryk for denne sammenhæng, selv om vi sjældent kommer længere end til disciplene! Ånden bringer alt i mål Men er der stillet overfor klimakrisen noget håb for kloden? Uden tvivl er de økonomiske og politiske kræfter langt stærkere end alle gode kræfter, der vil forene sig til fordel for klimaet. Set i det perspektiv er horisonten mørk. Men hvis vi indser, at krisen ikke kan løses alene i kraft af vores viden og kunnen, fordi krisen primært handler om værdier, spiller livssyn en vigtig rolle. Klimaets krise er en livssynskrise. Når vi taler om håb for kloden, bygger det m.a.o. på vores kristne tro og troens betydning for vores valg efterfulgt af vores vilje til handling. Her kan bibelske indsigter om klima og miljø derfor inspirere os! Som døbte til Kristus er vi allerede gået ind i et forpligtede fællesskab, hvor et nyt fælles liv står i centrum for valg af værdier og handlinger. Som døbte stiller vi os selv til rådighed som redskaber for retfærdighed 10, dvs. tjene håbet, der bor i os, om at Guds herredømme må blive synligt på kloden. Dette kaldes i Bibelen for helliggørelse. Helliggørelse er et personligt, men også et socialt anliggende. Det er den konkrete praksis, der følger af håbet om en fremtid for kloden, en frihed der ikke kun gælder mennesker, men det totale skæbnefællesskab med moder jord i grønne dragt. Vi kan regne med Gud Helligånds nærvær som Frelser og Fuldender. Han er i gang med at befri alt det skabte. Han vil bruge vores tro, viden og teknik som gode forvaltere og økologer til gavn for klima og miljø. Det gælder for alle mennesker af god vilje. Men det gælder især kristne, der bygger på Evangeliets livssyn. Klimaet og kirken? Et sådant livssyn Guds genoprettelse af alt det skabte kan motivere os til en nutidig indsats for, at denne klode får det bedre og Skaberen får sit skaberværk tilbage. Herpå arbejder Han selv og det er til at tage del i den mission, Gud har skabt sin kirke. Her tror og handler vi på et håb, der fastholder, at Helligånden er i stand til at skabe nyt til glæde for mennesker og til gavn for kloden. For broder vind og al slags vejr, som hver Guds skabning gavnlig er Syng ham lovsang! Halleluja! For himlens sky med grøderegn, for luft og ånde til hver egn Giv ham ære! Giv ham ære! Halleluja! Frans af Assisi, baptist.dk

11 Sæt din kirke på det grønne Danmarkskort [ ] Grøn Kirke [ ] Lola Skagen Arbejdsgruppen»Grøn Kirke«under Danske Kirkers Råd forsøger at sætte klimaet på kirkernes dagsorden, specielt frem mod klimatopmødet i 2009, og søger at inspirere kirker og almindelige kirkegængere til at tage en række konkrete skridt for at værne om skaberværket. På kan man se et Danmarkskort med små grønne blade med et kors i midten. De grønne blade markerer kirker i Danmark, der er blevet grønne. Det vil sige kirker, der har forpligtet sig på at tænke klima og miljø ind i deres virke som kirke, f.eks. ved at nedsætte deres forbrug af varme, el og vand. Ved i løbet af året at fokusere gudstjenesterne på skaberværket. Ved at kirkebladet indeholder artikler om klima, og giver inspiration til at blive mere grøn. Eller ved at indkøb gøres mere bæredygtige. Tjekliste til en grønnere kirke Mulighederne er mange og arbejdsgruppen har udarbejdet en tjekliste med 48 punkter, som dækker seks kategorier, bl.a. gudstjenesteliv, kirkens indkøb, transport og energiforbrug. Listen danner udgangspunkt for at kunne kalde sig en Grøn Kirke. Opfylder man 25 af punkterne indenfor de seks kategorier, kan man kalde sig grøn og få et lille blad med et kors i midten på Danmarkskortet til at markere sin status som Grøn Kirke. Men hvad vigtigere er: Være med til at værne om miljøet og markere, at vi, sammen med kirker verden over, er med til at varetage ansvaret for skaberværket. Nedenfor kan du se eksempler på, hvilke konkrete tiltag din kirke kan tage for at blive grøn. Du vil måske opdage, at mange af dem er noget I allerede gør så hvorfor ikke få de sidste detaljer med også? På dk, kan du finde den fulde liste. Sådan kan du få en grønnere kirke At optage kollekter til fordel for miljøprojekter i den tredje verden At udarbejde en handlingsplan for menighedens arbejde med grøn kirke At arrangere loppemarked eller andre indsamlinger til fordel for den tredje verden At vælge miljømærkede produkter, når disse findes At vælge økologiske madvarer, når sådanne findes At begrænse brugen af kemikalier i rengøringen og kun anvende miljømærkede rengøringsartikler (»Svanen«eller»Blomsten«) At anvende genopladelige batterier At få foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirkens bygninger At prioritere lavt energiforbrug ved indkøb af f.eks. fryser, vaskemaskine, pc ere m.m. At sænke temperaturen, når der ikke er folk i kirkens lokaler At slukke lyset i rum, som ikke er i brug At arrangere fælles transport ved menighedsudflugter At kopiere på begge sider af arket At gennemføre affaldssortering levere papir, glas og metal til genbrug og plast til miljødeponering 11

12 Et styrket fællesskab klar til [ ] Lola Skagen [ ] Per Bækgaard I sidste nummer af baptist.dk bragte vi et portræt af BaptistKirkens nye formand, Mogens Andersen. I dette nummer har vi spurgt de fire øvrige medlemmer af ledelsen om deres visioner og drømme for Baptistkirken i Danmark. Der er ingen tvivl om, at den proces, som den nye ledelse af BiD har været en del af, har bidraget til at styrke den fælles forståelse i ledelsen af, hvad det er for et projekt, de har ladet sig vælge til. Det afspejler sig i de tanker og visioner for arbejdet, som de hver især giver udtryk for. Et fællesskab til gensidig opbyggelse»det er først, når man er ved at miste det, at man lærer at værdsætte et gode«, siger Anita Lindholst.»Den begejstring og den sammenhængskraft, jeg trods alt fandt i min baptistfamilie, har givet mig en tro på BaptistKirkens fremtid, og jeg brænder for at hjælpe med til at finde det ægte værdigrundlag, der binder os sammen som baptister i Danmark.Det ligger mig meget på hjerte at støtte og styrke livet, fællesskabet, tjenesten og missionen i og mellem menighederne«, siger Søren P. Grarup.»Det er vigtigt, at de ting, vi gør i BiD-fællesskabet, bliver mere end opgaver, der skal løses derude, men virker tilbage og bliver til opbyggelse af Kristi legeme såvel i lokalmenigheden som i fællesskabet mellem menighederne.«jan Johannsen fortsætter:»det handler ikke om at holde liv i bygninger og bekræfte hinanden i en fælles fortid, men at række ud til naboer og venner og være lokal kirke på vandring, i forandring og i vækst.«udfordringerne og prioriteringerne Omkring de udfordringer den nye ledelse og BiD generelt står overfor, siger Erik Søndergaard:»Udfordringerne er mange og prioriteringens kunst er vanskelig, men det er og bliver nødvendigt med prioriteringer. Der skal prioriteres tid til samtalen i ledelsen, med menighederne såvel de kendte danske menigheder som de nye migrantmenigheder, og medlemmerne samt menighederne imellem.«anita Lindholst fortsætter:»det vigtigste for os i den nærmeste tid bliver at finde velsignelsen og glæden i samtalen. At vi alle i højere grad prioriterer mødet og den dybe samtale med hinanden som kristne og som baptister, og mellem såvel gamle som nye danskere.«migrantmenighederne er et område, den samlede ledelse viser stor opmærksomhed.»der er nogle ender, der ikke når helt sammen i vort fællesskab«, fortæller Søren P. Grarup.»Det drejer sig bl.a. om forholdet mellem gammel- og nydanskere. Vi taler om integration med den politiske retorik, hvor det kommer til at betyde assimilation at de skal blive ligesom os. I Kristi kirke må vi tænke inklusion, så de kulører, der er nye i paletten både i den ene og den anden ende, får lov at berige det samlede maleri for den enkelte og for fællesskabet og for det danske samfund.en af udfordringerne bliver således at favne vores migrantkirker at forstå og lære af dem og hjælpe dem til bedre at navigere i en dansk kultur og samfund«, fortsætter Jan Johannsen. At få enderne til at nå sammen Derudover er der hele spørgsmålet om, hvordan der skabes balance mellem opgaver og ressourcer.»den øvelse, at få liv og skellet til at passe sammen, så det ene ikke knuser eller dræber det andet, er ikke så let. Vi skal slanke organisationen uden at stække initiativet. Vi skal spare og samtidig opmuntre offerviljen. Vi skal styrke engagementet i BiD s fælles opgaver 12 baptist.dk

13 samtale»udfordringerne er mange og prioriteringens kunst er vanskelig.«erik Søndergaard uden at dræne det lokale, men på en måde så det netop bliver en styrkelse af menighederne. Det kan kun lykkes med indbyrdes kærlighed, samtale og bøn om visdom fra Gud«, siger Søren P. Grarup.»Det er mit håb, at vi om fem år fortsat er en fri kirke bestående af mange baptistmenigheder, forskellige i væsen og udfoldelse, men sammen om fællesskabets grundelementer. Vi er ikke nødvendigvis enige, men vi er en enhed, og vi er forpligtede på vores fælles beslutninger«, tilføjer Anita Lindholst, og Erik Søndergaard fortsætter:»det er nødvendigt, at der bakkes op om de beslutninger, vi i fællesskab træffer, således at ledelsen ikke skal bruge unødig tid og ressourcer på de økonomiske forhold.jeg har en drøm om, at enhver kristen må tage sit ansvar op og søge kaldet som Gud har lagt ned i hver enkelt person kald til træning, videreuddannelse, tjeneste, lederskab, praktisk arbejde osv. og at vi må dyrke dette og stille os til rådighed for Gud og kirken, så den ikke skal lide under mangel på lederskab, villige hænder, penge osv.«, slutter Jan Johannsen.»Vi skal slanke organisationen uden at stække initiativet.«søren P. Grarup»Det handler ikke om at holde liv i bygninger og bekræfte hinanden i en fælles fortid.«jan Johannsen»Det vigtigste for os i den nærmeste tid bliver at finde velsignelsen og glæden i samtalen.«anita Lindholst 13

14 Kirken og klimaet [ ] klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) (interview med KFS bladet Til Tro) [ ] Klaus Holsting (skribentbillede) og Jacob Dall Har kirken en rolle at spille i klimadebatten? I efteråret deltog jeg i en konference arrangeret af Århus Stift og Folkekirkens mellemkirkelige råd som stillede netop dette spørgsmål. Det gjorde jeg med stor lyst, for jeg mener, at kirken og kristendommen har en opgave også på dette område. Men hvordan skal det så gribes an, for det er vel ikke kirkens opgave at blande sig i konkrete politiske diskussioner? Nej, bestemt ikke og selv om de fleste i dag er enige om, at klimaforandringerne overvejende er en følge af menneskeskabt CO2-udledning, så er der stadig nogen, som ikke deler den opfattelse, og de skal selvsagt ikke føle, at folkekirken spændes for en politisk vogn. Mit ærinde er da heller ikke, at kirken skal have en bestemt holdning til klimaforandringer, men jeg mener, at det religiøse sprog i almindelighed og kristendommens ansvarsetik i særdeleshed også er velegnet til at adressere klimadagsordenen. Kirken kan mobilisere dette ansvar, sætte ord på det, og formidle til det moderne menneske, at vi har forpligtelser over for andre arter og vore medmennesker. Kirken må ikke være bange for at appellere til dette ansvar, for der er noget i det religiøse sprog, som tiden har brug for. Blandt andet evnen til at betone, at mennesket ikke bare er en materialistisk størrelse, men er en del af en større sammenhæng. Men dermed ikke sagt, at kirken skal forpligte sig på en miljø- og klimapolitisk dagsorden. Jeg hverken håber eller ønsker, at den danske folkekirke begynder at forholde sig til regeringens energispareindsats eller EU s 20/20/20-målsætning, men det bør altid være kirkens opgave at overveje vores adfærd og levevis. Er den mest privilegerede generation i verdenshistorien i færd med at feste igennem og overlade en ubetalelig regning til kommende generationer, og hvilke konsekvenser har den vestlige verdens forbrug for os selv og for fattigere lande i andre dele af verden? For mig at se handler klimaudfordringen i meget høj grad om at bevare og værne om den natur og den rigdom af ressourcer, der er givet os. Nogle mener, at klimaudfordringen bør betinge, at verden stopper sit uendelige krav om vækst. At vi altså skal stille os tilfredse med det niveau, verden har i dag og ikke længere kræve nye, bedre produkter og udvikling. Jeg kunne ikke være mere uenig: Det tilkommer ikke os, at afskære resten af verden fra at opleve vækst. Det bliver i hvert fald ikke mig, der leverer det budskab til 500 mio. indere, som stadig ikke har adgang til elektrisk lys. I 2050 vil der leve ni milliarder mennesker på jorden, og otte milliarder af dem vil leve i lande, der i dag bliver betegnet som udviklingslande. Derfor skal vi i alle tilfælde finde på mere begavede, energi- og ressourceeffektive løsninger. Og det kræver vækst. Bæredygtig vækst vel at mærke! Blandt mine yndlingsfortællinger i Biblen er lignelsen om de betroede talenter. I lignelsen om talenterne lader Jesus os forstå, hvorledes det er vores pligt hver især at bruge de talenter vi har fået, frem for at gemme dem væk. Vi skal bruge det Gud har givet, vi skal bruge det rigtigt, og vi skal bruge det til gavn for andre mennesker med respekt for skaberværket. Det gælder ikke kun på klimaområdet, men det gælder også på klimaområdet. 14 baptist.dk

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere