Nr årgang Skal kirken være grøn. [ ] Jacob Dall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 7 2009 156. årgang Skal kirken være grøn. [ ] Jacob Dall"

Transkript

1 Nr årgang Skal kirken være grøn [ ] Jacob Dall

2 Fokus på bæredygtighed [ ] Signe Lund Sørensen [ ] Lars Magnus Christensen Hanne og Morten Hylleberg har begge gjort et aktivt valg omkring den måde de ønsker at leve på. Derfor har de brugt fire år på at bygge deres eget halmhus, og forsøger at leve så bæredygtigt som overhovedet muligt. Læs her, om den frihed det giver dem. På vej mod Sjællands Odde bor Hanne og Morten Hylleberg og deres lille datter, Gerda, i et halmhus, som Morten har brugt flere år af sit liv på at bygge. Huset er primært bygget af træ og genbrugsmaterialer og isoleret med halm. Det er bygget i foreningen»fri & Fro«, hvor 16 familier bor i et fællesskab med fællesspisning og omsorg for hinanden. Hanne og Morten har taget et aktivt valg om en livsstil, der ikke ligner den, de fleste mennesker har en livsstil, hvor bæredygtighed er et nøgleord. Bæredygtighed udtrykt på tre måder: Økonomisk, økologisk og socialt. En blaffer viste vej»det startede med en beslutning om, at vi ikke skulle bo i København længere«, fortæller Hanne.»Vi kiggede på fritidslandbrug og steder med plads og luft, men det var alt sammen dyrt.«morten fortsætter:»en dag tog jeg en blaffer op, og han kendte til stedet her Fri & Fro og så var det bare at tage ud og kigge på det. Derfra var der ikke langt til beslutningen var taget.«det er 4 år siden nu, og parret har brugt mange, mange timer på at bygge det lille hus, som nu er så færdigt, at familien kunne flytte ind lige inden, Gerda kom til verden. Huset er isoleret med halm, og bygget af genbrugsmaterialer og træ.»man skal være interesseret i processen, når man kaster sig ud i sådan et projekt«, siger Morten,»for der er lang vej til facit. Men det handlede også om en grundlæggende nysgerrighed for mig: Kunne man overhovedet bygge sådan et hus? Men man skal være villig til at bruge nogle år af sit liv på det. Det er et hus, hvor tingene går langsomt.«økologi, økonomi og fællesskab Fællesskabet, som Morten og Hanne er en del af, kalder sig Fri & Fro. Her er 16 familier hver især i gang med at bygge bæredygtige og også kreative huse. Fri & fro lægger stor vægt på fællesskab, og spiser eksempelvis sammen tre gange om ugen.»der er tre perspektiver på bæredygtighed, som betyder noget, når vi vælger at bo her«, fortæller Hanne:»Økologisk bæredygtighed at vi så vidt muligt begrænser vores fodaftryk på jordens ressourcer ved at bruge genbrugs- og naturmaterialer, når vi bygger. Økonomisk bæredygtighed idet vi selv har bygget huset, er vi gældfrie, hvilket giver os en enorm frihed til selv at kunne bestemme. Og endelig det sociale aspekt det betyder meget for os at bo ind i en sammenhæng med andre mennesker.«de miljømæssige og økologiske fordele er til at få øje på i byggeriet. Halm og træ binder CO 2, der er pilefordampningsanlæg til spildevandet, grøn strøm, huset opvarmes af en såkaldt flex-ovn, der er brændselsbesparende og husholdningen er så vidt muligt økologisk. Ud over naturligvis hele konceptet, hvor en stor del af materialerne er genbrug, som for eksempel murstenene. Et aktivt valg»det skal nok mest ses som en hensigtserklæring for, hvordan vi har lyst til at leve 2 baptist.dk

3 livet. Når vi bor her, er vi nødt til at have en bil, men vi vælger én, der sviner så lidt som muligt. Og vi ved da godt, at når det store regnskab gøres op, så har vi nok samlet set svinet mere, end vi har ryddet op til gengæld har vi nok svinet mindre end de fleste andre. Vi lever i et ekstremt forbrugsog overflodssamfund, hvor man smider ting ud, bare fordi man har lyst til at købe noget nyt. Vi vil hellere bruge nogle af de ting, som er gode nok genbruge og bytte. Selvfølgelig lever vi så også selv i»slipstrømmen«af forbrugssamfundet, for hvis samfundet ikke fungerede sådan, kunne vi ikke genbruge tingene«, siger Hanne og Morten. De har begge taget et aktivt valg omkring, hvordan de ønsker at leve deres liv. Hanne læser til arkitekt, når hun ikke er på barsel, og Morten arbejder på halv tid som politibetjent.»det giver os mulighed for at engagere os i andre ting, og da vi har bygget huset uden gæld, har vi også den økonomiske frihed til at vælge selv«, fortæller Morten.»Min drøm er, at jeg bruger min tid på noget fornuftigt. Vi ønsker så vidt muligt at begrænse vores fodaftryk på jordens ressourcer ved at bruge genbrugs- «og naturmaterialer, når vi bygger. 3

4 [Skal kirken være grøn?] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr Fokus på bæredygtighed en økologisk livsstil Af Signe Lund 5 Grøn kirke leder Af Michael Møller-Hansen 6 Konventionel svinefarmer portræt Af Aimée Kjær 8 Kirken og klimaet perspektiver på klimakrisen ud fra treenigheden Af Bent Hylleberg 11 Sæt din kirke på det grønne Danmarks-kort praktiske betragtninger Af Lola Skagen 12 Ny ledelse Af Lola Skagen 14 Kirken og klimaet Af Connie Hedegaard 15 Klimaudfordring eller varm luft svar på Connie Hedegaards opfordring til kirken Af Andreas Vedel 18 Kommunikation man gider lytte til aftryk og udtryk Af Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen 20 Kunsten at lære sit lokalsamfund at kende nyt fra Gade- og Natkirke på Nørrebro Af Alice Sprotte 23 Baptister integrerer kulturnat i Odense Baptistmenighed Af Sigrid Møller 24 Opdragelse til forvalterskab spejderne går foran Af Trine Engbo Larsen 25 Døbte, døde og glimt»ren energi i spejderhytten«26 Bevar din jord begynd hvor du bor tre kommentarer Af Sally Kornholt, Asger Hylleberg og Merete Gjerløv 28 Klima og selvsving anmeldelse af bogen jordens og sjælens overlevelse Af Dennis Anthony flygtninge fra Burma Af Hans Henrik Lund 32 Tag med Børnenes U-landskalender til Kibera denne jul rettes rampelyset mod Kibera Af Bent Hylleberg 34 Klimakonsekvenser i Burundi rapport fra Musema Af Svend Ole Emming 36 To grønne velsignelser bagsiden Af Grøn Kirke, Danske Kirkers Råd Ny kirkebygning i Ringsted Et års koncentreret frivilligt arbejde og en enorm offervilje i den lille GLIMT baptistmenighed i Ringsted har skabt nye og gode rammer for kirkens arbejde i lokalsamfundet. Bygningerne blev indviet på menighedens fem års fødselsdag i september samtidig med indsættelse af præste- og forstanderparret, Nora og Hans Ole Kofoed. Menighedens nye kirkesal Forstanderpar Nora og Hans Ole Kofoed 4 baptist.dk

5 Grøn Kirke er kærlighed til Gud og til vores næste [ ] xxx [ ] Michael Møller-Hansen Når jeg hører ordene»grøn kirke«, kan jeg ikke undgå at krumme tæer. Det er som fingernegle, der løber ned af en tavle, som kniv og gaffel der skriger når de møder tallerkenens overflade. Grøn kirke lugter langt væk af, at vi vil pleje vores egen dårlige samvittighed ved at skifte til sparepærer, sortere affaldet og spare på det varme vand i kirken. Grøn kirke er det grønne juletræ, vi som kristne hænger i forruden af bilen for at skjule stanken af dårlig samvittighed. Det er et reklamestunt for at tiltrække kunder, det er vores»grønne firmaprofil«. At skifte til sparepærer, sortere affaldet og spare på vandet er det mindste vi kan gøre. Vores kald er større end som så, vores kald er ikke bare at skifte pæren, klappe os selv på skulderen og så ellers sætte os tilbage på bagerste række og nyde prædikenen. Det handler om genoprettelse af vores forhold til skaberværket. Fremmedgjort for skaberværket Helt grundlæggende handler det om en manglende respekt for den jord, Gud har skabt. Hvordan blev vi nogensinde så fremmedgjort fra skaberværket? Det ramte mig først for nylig, at Guds frelsesplan gælder for HELE skabningen ikke kun os mennesker. I Johannes Åbenbaringen kan vi læse, at det en en genoprettelse af alt det skabte, ikke en ny skabelse, der venter os. Det er denne frelsesplan, vi som kirke arbejder med. Vores manglende respekt for skaberværket er et symptom på vores adskillelse fra Gud, fra hinanden og fra skabelsen. Og hvis ikke vi gør noget ved det, fører det kun til én ting: større adskillelse. Når vi derimod tager os af naturen, når vi ser et problem i at skove bliver fældet og bliver færre, når vi begræder, at verdenshave eller bare vores egen by svømmer over i affald, og vi handler på det så er det en fornyelse af vores eget»ja«til at deltage i Guds kontinuerlige skabelse, et»ja«til at elske verden, som Gud elsker verden. Og pludselig blev den kærlighed til skaberværket, der gemmer sig bag den klistrede titel»grøn Kirke«, synlig, til mere end bare at sortere skraldet. Vi deltager i Guds skabelse af en bedre verden, vi deltager i Hans kærlighed til det skabte. Derfor er et tema som dette vigtigt: fordi vores forhold til den skabte verden afspejler vores kærlighed til Gud og til vores næste. Et wunderbaum symboliserer at vi somme tider forsøger at skjule stanken af vores dårlige samvittighed. 5

6 Konventionel landmand uden [ ] Rie Andersen [ ] Per Bækgaard Der er intet ved den sprudlende leben, der omgiver Ole Broholm en sensommer-eftermiddag på Sankt Hans Torv midt i København, som får ham til at stikke ud i mængden. Og det er givetvis en fordel. Havde hans sande identitet været synbar, her midt i økologiens mekka spækket med Ø-restauranter og Ø- cafeer står det stadig uvist, om han var blevet ladt helt i fred. Baptist.dk sætter her en konventionel landmand, fuld af smil og svar på tiltale i den varme stol. Har du nogensinde overvejet at gå økologisk? Nej, det har jeg aldrig. Og her vil jeg citere lektor Sten Stensen,»Kemien er Guds gave til skaberværket«. Jeg er ikke fanatisk, jeg kan godt spise økologisk. Men forbrugerne er uvidende og modstanden er født af mangel på oplysning om, hvordan tingene forholder sig. Der er sket meget på de 25 år, jeg har været engageret i landbruget. Vi er blevet klogere siden da. Det er forskerne også. I dag er vi blevet så dygtige, at skandalemetoderne ikke kommer til at gentage sig. Vi ved, hvad vi gør, og vi kender konsekvenserne. Problemet er, at selvom andelen af økologiske landmænd kun udgør en lille del af det totale landbrug i Danmark, så har de økologiske metoder fået religiøs status i forbrugernes øjne. Men det er for simpelt at kigge så kategorisk på tingene. Først og fremmest skal man huske, at hvis alt var økologisk, så ville vi overhovedet ikke kunne brødføde verden. Af de konventionelle landmænd i dag er der utrolig mange, som kunne placeres midt imellem det økologiske og det konventionelle. Det handler om, at forbrugerne ikke har tillid til landmændenes etik. Men landmænd i dag er ligesom alle andre et produkt af vores tid. Vi har også brug for at stå op om morgenen, og kunne se os selv i øjnene, og vide, at vi laver noget, som er meningsfuldt. Vi forholder os etisk og ansvarligt til det, vi laver. Derudover er der en anden logik, som synes forsvundet i billedfremstillingen af os. Hvis vi ikke tænker økologisk, så ødelægger vi markerne. Mishandling er skidt. Naturens egne indbyggede mekanismer ville i sidste ende straffe den grådige agerbruger, fordi marken ville blive udsultet. Det samme gælder behandlingen af dyrene. En hund bliver dum og aggressiv, når man sparker den. Alle får mest ud af det, hvis man handler ansvarligt. Det gør alle de landmænd, som placerer sig i midten af kategorierne: økologisk og konventionel. Jeg er forblevet konventionel men forsøger, at være ansvarlig. Gud har ikke skabt noget, som ikke er i stadig udvikling. Det samme gælder teknikkerne i landbruget. Vi er blevet klogere, og kan i dag bekæmpe præcist det ukrudt, der truer afgrøderne. I modsætning til tidligere, hvor man sprøjtede i vildelse. Udover reduktionen i omfanget af sprøjtningen er det ren saftevand, der bruges i dag. Og der er i øvrigt masser af økonomisk incitament til at begrænse sig til det mindst mulige. Men hvorfor sprøjte overhovedet? Det er fordi, man får langt renere produkter ud af det. Når man ikke sprøjter, er der risiko for svampe, som i værste fald kan føre til dødelige svampesygdomme. Derudover kan man diskutere, om det virkelig er så meget bedre at gøre afgrøderne rene i processen efter høsten end at holde dem rene i processen forinden. Hvorfor er det så svært, at kommunikere det her ud til forbrugerne? Det er fordi, det er nemmere at blive klogere på, hvad andre skal gøre. Forbrugerne har tillid til shampoo og hudcremer, selvom disse ting puttes direkte på huden og også er kemi. Men her er produkterne fredede i forbrugernes øjne, fordi det er ting, som forbrugerne ikke vil undvære. Hvad er dit ønske hvad angår forbrugerne? Det er, at jeg kunne formå at 6 baptist.dk

7 omsvøb» Jeg er ikke fanatisk, «jeg kan godt spise økologisk kommunikere ud, at vi konventionelle landmænd også kan være ansvarsbevidste, og at forbrugerne ville have tillid til os. Jeg ville ønske, at man turde træde ud af forsigtighedsprincippet og bevæge sig over imod»sund fornuft«. Mange af os halser ikke efter skiftende modetendenser hos frelste økologer. Men vi benytter os af sund fornuft. Hos os har vi f.eks. for syv år siden etableret et biogasanlæg, som skal sikre en CO2 fri strømforsyning. Vores mål er at prøve at skabe balance i produktionen og det areal, vi forvalter. Derudover er der andre fordele f.eks. forsvinder lugten, når vi har bearbejdet det i anlægget, og produktionen er i øvrigt bedre. Anlægget hjælper os med at komme af med affaldsprodukter samtidig med, at vi kan anvende det igen bagefter. Og så bliver Broholm eftertænksom, hvorefter han smilende siger med sit underspillede nordjyske: biogasanlægget har vist sig ikke ligefrem at være en pengemaskine. Men det er kommet for at blive, for god samvittighed kan man ikke sætte pris på. 7

8 [ ] Bent Hylleberg [ ] Aimée Kjær og Andreas Vedel Kirken og klimaet hvad tror vi? Klimakrisen handler om mindst tre ting, der spiller sammen: Det vi véd, det vi tror og det vi gør. Handlinger er styret af viden og af tro. Denne kronik tegner et omrids af det syn, som den kristne tro indeholder på vore omgivelser, herunder på skaberværket og klimaet. Vor kristne tro spiller en afgørende rolle, når vi står overfor en af de største trusler mod vores omverden og os selv. 8 baptist.dk

9 Om nyere øko-teologi se Roald E. Kristiansen: Økoteologi, 1993, og Niels Henrik Gregersen, Ny Mission 16/2009, s. 14ff. Citatet nederst er fra førstnævnte, s. 73. Når vi spørger, hvad vor kristentro bør betyde for vore handlinger, er det en god idé at svare ud fra troens centrum: Gud, som vi bekender som vores Skaber, Frelser og Fuldender den ene Gud, som vi kender og påkalder som Fader, Søn og Helligånd. Umiddelbart kunne vi mene, at omverden og klima kun hører hjemme i det perspektiv, der handler om Skaberen. Men det er fejlagtigt tænkt. Gud er altings ophav Som mennesker deler vi skæbne med naturen, fordi vi selv er natur. Vi overser denne kendsgerning, fordi vi i de seneste generationer har udviklet en livsform, hvor naturen er blevet reduceret til genstand for vores interesser råmateriale, der forarbejdes, eller omgivelser, hvori vi slapper af. Vi betragter ikke længere naturen som vort hjem, men kun som en kulisse, der står til vores rådighed. Når vi bekender, at Gud er Skaber og Opretholder af det skabte, har vi fat i et længere perspektiv. Så fremstår naturen som vort ophav: Jorden er Herrens 1. Den er vort hjem, hvor vi deler skæbne med alt det skabte. Hvis vi som mennesker har en fremtid og dét er Guds vilje så er denne fremtid uløselig indfældet i naturens fremtid. På Bibelens første blade understreges det, at menneskets opgave er at herske over alt det skabte 2 ikke herske som en tyran, men som en god konge over sit folk ved at tjene. Det samme siges med et andet billede: Mennesket skal dyrke og bevare haven som en gartner eller bonde, der kender vilkårene for helhedens trivsel 3. Begge metaforer kan fordrejes. Vores ønske om at sætte os selv i centrum i stedet for Skaberen sker på bekostning af natur og miljø. Vi er ikke kun skabt i Guds billede ; vi er også en brutal art, der kun vil det onde fra ungdommen af 4. Jesus går i dybden Jesus bruger et tredje billede, når han taler om tilværelsens relationer, nemlig venskab 5. Venskab betegner en relation, der er præget af gensidig ligeværd og afhængighed. Hvis vi bruger denne indsigt på vort forhold til skaberværket, betyder det, at vi lever i naturen, ikke over naturen. Det samme siges, når Jesus bruger familien som billede. Ingen af os er far, mor eller barn i sig selv. Kun i indbyrdes relationer bliver vi dem, vi er. Frans af Assisi bruger denne dybe indsigt, når han beskriver vores forhold til vor omverden: Broder sol og søster måne, broder vind og al slags vejr samt moder jord i grønne dragt! 6 Vores liv er vævet sammen med alt det skabte på en måde, vi ikke kan skrue os ud af uden katastrofale følger. Nyere øko-teologi taler derfor om Jesu dybde-inkarnation: Gud forbinder sig med hele sin skabning og går ind i selve skabelsens biologiske væv. Gud er kærlighedens netværk, der i Kristus også omfatter alt det skabte. Som skabning repræsenterer Jesus hele jorden. Han er den anden Adam, det nye jordvæsen 7, altings dybe sammenhæng. I Ham er Guds nye skabelse allerede på spil, siger Paulus. Derfor er det også alt det, Gud har skabt, der skal befries 8. Vi har ofte forkortet det bibelske» Skabelsens virkelighed er ikke bare en ramme om frelsesbudskabet; det er simpelthen det sted, hvor frelsen skal virkeliggøres. En økologisk teologi er derfor intet andet end et menneskeligt forsøg på at konkretisere, «hvad frelsesbudskabet indebærer for naturens verden. Fodnoter 1 Salme 24:1f 2 1. Mosebog 1: Mosebog 2: Mosebog 8:21 5 Johannes evangelium 15:12ff 6 Frans solsang: Uværdig skabning, pris din Gud! 7 Romerbrevet 5:12ff 8 Galaterbrevet 6:14f og Romerbrevet 8:19ff. 9 Mattæus evangelium 8:23ff 10 Romerbrevet 6:13 9

10 Kirken og klimaet hvad tror vi?» Det, der betyder noget, er Guds nye skabelse. Det er det afgørende i vores tro, og alle, der går ind for det, ønsker jeg, at Gud vil give fred og omsorg, som han giver sit folk. «Paulus (i Galaterbrevet 6:15) ifølge Den Nye Aftale. perspektiv om frelse til kun at omfatte mennesker, men det er misvisende. Jesus vil sætte både mennesker og skaberværk fri af dæmoni og ødelæggelse. At stille stormen på søen 9 er et udtryk for denne sammenhæng, selv om vi sjældent kommer længere end til disciplene! Ånden bringer alt i mål Men er der stillet overfor klimakrisen noget håb for kloden? Uden tvivl er de økonomiske og politiske kræfter langt stærkere end alle gode kræfter, der vil forene sig til fordel for klimaet. Set i det perspektiv er horisonten mørk. Men hvis vi indser, at krisen ikke kan løses alene i kraft af vores viden og kunnen, fordi krisen primært handler om værdier, spiller livssyn en vigtig rolle. Klimaets krise er en livssynskrise. Når vi taler om håb for kloden, bygger det m.a.o. på vores kristne tro og troens betydning for vores valg efterfulgt af vores vilje til handling. Her kan bibelske indsigter om klima og miljø derfor inspirere os! Som døbte til Kristus er vi allerede gået ind i et forpligtede fællesskab, hvor et nyt fælles liv står i centrum for valg af værdier og handlinger. Som døbte stiller vi os selv til rådighed som redskaber for retfærdighed 10, dvs. tjene håbet, der bor i os, om at Guds herredømme må blive synligt på kloden. Dette kaldes i Bibelen for helliggørelse. Helliggørelse er et personligt, men også et socialt anliggende. Det er den konkrete praksis, der følger af håbet om en fremtid for kloden, en frihed der ikke kun gælder mennesker, men det totale skæbnefællesskab med moder jord i grønne dragt. Vi kan regne med Gud Helligånds nærvær som Frelser og Fuldender. Han er i gang med at befri alt det skabte. Han vil bruge vores tro, viden og teknik som gode forvaltere og økologer til gavn for klima og miljø. Det gælder for alle mennesker af god vilje. Men det gælder især kristne, der bygger på Evangeliets livssyn. Klimaet og kirken? Et sådant livssyn Guds genoprettelse af alt det skabte kan motivere os til en nutidig indsats for, at denne klode får det bedre og Skaberen får sit skaberværk tilbage. Herpå arbejder Han selv og det er til at tage del i den mission, Gud har skabt sin kirke. Her tror og handler vi på et håb, der fastholder, at Helligånden er i stand til at skabe nyt til glæde for mennesker og til gavn for kloden. For broder vind og al slags vejr, som hver Guds skabning gavnlig er Syng ham lovsang! Halleluja! For himlens sky med grøderegn, for luft og ånde til hver egn Giv ham ære! Giv ham ære! Halleluja! Frans af Assisi, baptist.dk

11 Sæt din kirke på det grønne Danmarkskort [ ] Grøn Kirke [ ] Lola Skagen Arbejdsgruppen»Grøn Kirke«under Danske Kirkers Råd forsøger at sætte klimaet på kirkernes dagsorden, specielt frem mod klimatopmødet i 2009, og søger at inspirere kirker og almindelige kirkegængere til at tage en række konkrete skridt for at værne om skaberværket. På kan man se et Danmarkskort med små grønne blade med et kors i midten. De grønne blade markerer kirker i Danmark, der er blevet grønne. Det vil sige kirker, der har forpligtet sig på at tænke klima og miljø ind i deres virke som kirke, f.eks. ved at nedsætte deres forbrug af varme, el og vand. Ved i løbet af året at fokusere gudstjenesterne på skaberværket. Ved at kirkebladet indeholder artikler om klima, og giver inspiration til at blive mere grøn. Eller ved at indkøb gøres mere bæredygtige. Tjekliste til en grønnere kirke Mulighederne er mange og arbejdsgruppen har udarbejdet en tjekliste med 48 punkter, som dækker seks kategorier, bl.a. gudstjenesteliv, kirkens indkøb, transport og energiforbrug. Listen danner udgangspunkt for at kunne kalde sig en Grøn Kirke. Opfylder man 25 af punkterne indenfor de seks kategorier, kan man kalde sig grøn og få et lille blad med et kors i midten på Danmarkskortet til at markere sin status som Grøn Kirke. Men hvad vigtigere er: Være med til at værne om miljøet og markere, at vi, sammen med kirker verden over, er med til at varetage ansvaret for skaberværket. Nedenfor kan du se eksempler på, hvilke konkrete tiltag din kirke kan tage for at blive grøn. Du vil måske opdage, at mange af dem er noget I allerede gør så hvorfor ikke få de sidste detaljer med også? På dk, kan du finde den fulde liste. Sådan kan du få en grønnere kirke At optage kollekter til fordel for miljøprojekter i den tredje verden At udarbejde en handlingsplan for menighedens arbejde med grøn kirke At arrangere loppemarked eller andre indsamlinger til fordel for den tredje verden At vælge miljømærkede produkter, når disse findes At vælge økologiske madvarer, når sådanne findes At begrænse brugen af kemikalier i rengøringen og kun anvende miljømærkede rengøringsartikler (»Svanen«eller»Blomsten«) At anvende genopladelige batterier At få foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirkens bygninger At prioritere lavt energiforbrug ved indkøb af f.eks. fryser, vaskemaskine, pc ere m.m. At sænke temperaturen, når der ikke er folk i kirkens lokaler At slukke lyset i rum, som ikke er i brug At arrangere fælles transport ved menighedsudflugter At kopiere på begge sider af arket At gennemføre affaldssortering levere papir, glas og metal til genbrug og plast til miljødeponering 11

12 Et styrket fællesskab klar til [ ] Lola Skagen [ ] Per Bækgaard I sidste nummer af baptist.dk bragte vi et portræt af BaptistKirkens nye formand, Mogens Andersen. I dette nummer har vi spurgt de fire øvrige medlemmer af ledelsen om deres visioner og drømme for Baptistkirken i Danmark. Der er ingen tvivl om, at den proces, som den nye ledelse af BiD har været en del af, har bidraget til at styrke den fælles forståelse i ledelsen af, hvad det er for et projekt, de har ladet sig vælge til. Det afspejler sig i de tanker og visioner for arbejdet, som de hver især giver udtryk for. Et fællesskab til gensidig opbyggelse»det er først, når man er ved at miste det, at man lærer at værdsætte et gode«, siger Anita Lindholst.»Den begejstring og den sammenhængskraft, jeg trods alt fandt i min baptistfamilie, har givet mig en tro på BaptistKirkens fremtid, og jeg brænder for at hjælpe med til at finde det ægte værdigrundlag, der binder os sammen som baptister i Danmark.Det ligger mig meget på hjerte at støtte og styrke livet, fællesskabet, tjenesten og missionen i og mellem menighederne«, siger Søren P. Grarup.»Det er vigtigt, at de ting, vi gør i BiD-fællesskabet, bliver mere end opgaver, der skal løses derude, men virker tilbage og bliver til opbyggelse af Kristi legeme såvel i lokalmenigheden som i fællesskabet mellem menighederne.«jan Johannsen fortsætter:»det handler ikke om at holde liv i bygninger og bekræfte hinanden i en fælles fortid, men at række ud til naboer og venner og være lokal kirke på vandring, i forandring og i vækst.«udfordringerne og prioriteringerne Omkring de udfordringer den nye ledelse og BiD generelt står overfor, siger Erik Søndergaard:»Udfordringerne er mange og prioriteringens kunst er vanskelig, men det er og bliver nødvendigt med prioriteringer. Der skal prioriteres tid til samtalen i ledelsen, med menighederne såvel de kendte danske menigheder som de nye migrantmenigheder, og medlemmerne samt menighederne imellem.«anita Lindholst fortsætter:»det vigtigste for os i den nærmeste tid bliver at finde velsignelsen og glæden i samtalen. At vi alle i højere grad prioriterer mødet og den dybe samtale med hinanden som kristne og som baptister, og mellem såvel gamle som nye danskere.«migrantmenighederne er et område, den samlede ledelse viser stor opmærksomhed.»der er nogle ender, der ikke når helt sammen i vort fællesskab«, fortæller Søren P. Grarup.»Det drejer sig bl.a. om forholdet mellem gammel- og nydanskere. Vi taler om integration med den politiske retorik, hvor det kommer til at betyde assimilation at de skal blive ligesom os. I Kristi kirke må vi tænke inklusion, så de kulører, der er nye i paletten både i den ene og den anden ende, får lov at berige det samlede maleri for den enkelte og for fællesskabet og for det danske samfund.en af udfordringerne bliver således at favne vores migrantkirker at forstå og lære af dem og hjælpe dem til bedre at navigere i en dansk kultur og samfund«, fortsætter Jan Johannsen. At få enderne til at nå sammen Derudover er der hele spørgsmålet om, hvordan der skabes balance mellem opgaver og ressourcer.»den øvelse, at få liv og skellet til at passe sammen, så det ene ikke knuser eller dræber det andet, er ikke så let. Vi skal slanke organisationen uden at stække initiativet. Vi skal spare og samtidig opmuntre offerviljen. Vi skal styrke engagementet i BiD s fælles opgaver 12 baptist.dk

13 samtale»udfordringerne er mange og prioriteringens kunst er vanskelig.«erik Søndergaard uden at dræne det lokale, men på en måde så det netop bliver en styrkelse af menighederne. Det kan kun lykkes med indbyrdes kærlighed, samtale og bøn om visdom fra Gud«, siger Søren P. Grarup.»Det er mit håb, at vi om fem år fortsat er en fri kirke bestående af mange baptistmenigheder, forskellige i væsen og udfoldelse, men sammen om fællesskabets grundelementer. Vi er ikke nødvendigvis enige, men vi er en enhed, og vi er forpligtede på vores fælles beslutninger«, tilføjer Anita Lindholst, og Erik Søndergaard fortsætter:»det er nødvendigt, at der bakkes op om de beslutninger, vi i fællesskab træffer, således at ledelsen ikke skal bruge unødig tid og ressourcer på de økonomiske forhold.jeg har en drøm om, at enhver kristen må tage sit ansvar op og søge kaldet som Gud har lagt ned i hver enkelt person kald til træning, videreuddannelse, tjeneste, lederskab, praktisk arbejde osv. og at vi må dyrke dette og stille os til rådighed for Gud og kirken, så den ikke skal lide under mangel på lederskab, villige hænder, penge osv.«, slutter Jan Johannsen.»Vi skal slanke organisationen uden at stække initiativet.«søren P. Grarup»Det handler ikke om at holde liv i bygninger og bekræfte hinanden i en fælles fortid.«jan Johannsen»Det vigtigste for os i den nærmeste tid bliver at finde velsignelsen og glæden i samtalen.«anita Lindholst 13

14 Kirken og klimaet [ ] klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) (interview med KFS bladet Til Tro) [ ] Klaus Holsting (skribentbillede) og Jacob Dall Har kirken en rolle at spille i klimadebatten? I efteråret deltog jeg i en konference arrangeret af Århus Stift og Folkekirkens mellemkirkelige råd som stillede netop dette spørgsmål. Det gjorde jeg med stor lyst, for jeg mener, at kirken og kristendommen har en opgave også på dette område. Men hvordan skal det så gribes an, for det er vel ikke kirkens opgave at blande sig i konkrete politiske diskussioner? Nej, bestemt ikke og selv om de fleste i dag er enige om, at klimaforandringerne overvejende er en følge af menneskeskabt CO2-udledning, så er der stadig nogen, som ikke deler den opfattelse, og de skal selvsagt ikke føle, at folkekirken spændes for en politisk vogn. Mit ærinde er da heller ikke, at kirken skal have en bestemt holdning til klimaforandringer, men jeg mener, at det religiøse sprog i almindelighed og kristendommens ansvarsetik i særdeleshed også er velegnet til at adressere klimadagsordenen. Kirken kan mobilisere dette ansvar, sætte ord på det, og formidle til det moderne menneske, at vi har forpligtelser over for andre arter og vore medmennesker. Kirken må ikke være bange for at appellere til dette ansvar, for der er noget i det religiøse sprog, som tiden har brug for. Blandt andet evnen til at betone, at mennesket ikke bare er en materialistisk størrelse, men er en del af en større sammenhæng. Men dermed ikke sagt, at kirken skal forpligte sig på en miljø- og klimapolitisk dagsorden. Jeg hverken håber eller ønsker, at den danske folkekirke begynder at forholde sig til regeringens energispareindsats eller EU s 20/20/20-målsætning, men det bør altid være kirkens opgave at overveje vores adfærd og levevis. Er den mest privilegerede generation i verdenshistorien i færd med at feste igennem og overlade en ubetalelig regning til kommende generationer, og hvilke konsekvenser har den vestlige verdens forbrug for os selv og for fattigere lande i andre dele af verden? For mig at se handler klimaudfordringen i meget høj grad om at bevare og værne om den natur og den rigdom af ressourcer, der er givet os. Nogle mener, at klimaudfordringen bør betinge, at verden stopper sit uendelige krav om vækst. At vi altså skal stille os tilfredse med det niveau, verden har i dag og ikke længere kræve nye, bedre produkter og udvikling. Jeg kunne ikke være mere uenig: Det tilkommer ikke os, at afskære resten af verden fra at opleve vækst. Det bliver i hvert fald ikke mig, der leverer det budskab til 500 mio. indere, som stadig ikke har adgang til elektrisk lys. I 2050 vil der leve ni milliarder mennesker på jorden, og otte milliarder af dem vil leve i lande, der i dag bliver betegnet som udviklingslande. Derfor skal vi i alle tilfælde finde på mere begavede, energi- og ressourceeffektive løsninger. Og det kræver vækst. Bæredygtig vækst vel at mærke! Blandt mine yndlingsfortællinger i Biblen er lignelsen om de betroede talenter. I lignelsen om talenterne lader Jesus os forstå, hvorledes det er vores pligt hver især at bruge de talenter vi har fået, frem for at gemme dem væk. Vi skal bruge det Gud har givet, vi skal bruge det rigtigt, og vi skal bruge det til gavn for andre mennesker med respekt for skaberværket. Det gælder ikke kun på klimaområdet, men det gælder også på klimaområdet. 14 baptist.dk

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

3.s.e.påske 17. april 2016.

3.s.e.påske 17. april 2016. 3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere