Arealkortlægning og forureningstrusler

Transkript

1 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008

2 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 Revision : [2.0] Revisionsdato : [20. juli 2009] Sagsnr. : Projektleder : ULA Udarbejdet af : JCJE Godkendt af : CTH

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskrivelse af indsatsområdet Arealanvendelse og planmæssige forhold Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler i byområder Arealer kortlagt efter jordforureningsloven Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering Forureningstrusler, fladekilder Datagrundlag Areal oversigt Husdyrhold Kvælstofbalance Landbrug Detailbeskrivelse af indsatsområder i Århus Kommune Arealanvendelse og planmæssige forhold Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler, fladekilder Bilagsoversigt Bilag 1 Status forureningskortlægning Storskoven

4 1 Indledning Miljøcenter Århus har færdiggjort kortlægningen af indsatsområderne Storskoven og Østerby i Århus Kommune. Indsatsområde Østerby ligger både i Skanderborg og Århus Kommuner. Som et led i kortlægningen skal der redegøres for arealanvendelse og forureningstrusler, hvilket denne rapport omhandler. Kortlægningsresultaterne skal efterfølgende anvendes som en del af grundlaget for udarbejdelse af indsatsplaner for områderne. Denne opgave udføres af Skanderborg og Århus Kommune. Kortlægningen af arealanvendelse og forureningstrusler tager udelukkende udgangspunkt i eksisterende tilgængelige data. Kortlægningen omfatter ligeledes udelukkende den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold samt kortlagt jordforurening. Kortlægningen baserer sig på følgende data: TK1-kort (tekniske kort), AIS (Areal Informations System): Skov, by, natur, Landbrug mv. Regionplankort: Byområder, Beskyttede naturområder, SFL-områder, MVJaftaler, skovrejsningsområder Udtræk af Regionens data vedrørende V1 og V2 kortlægninger Bearbejdede landbrugsregisterdata. dvs. opgørelser af arealanvendelse, husdyrtryk, landbrugsstruktur og kvælstofbalancer Af Figur 1 fremgår placeringen af indsatsområderne Storskoven og Østerby.

5 Figur 1: Indsatsområderne Storskoven og Østerby i Århus Kommune.

6 2 Beskrivelse af indsatsområderne I dette kapitel beskrives indsatsområderne Storskoven og Østerby i Århus Kommune. 2.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen er beskrevet i AIS data kortlægningen, der dækker hele Danmark. AIS kortlægningen beskriver detaljeret arealanvendelsen og for at opnå et overblik i Indsatsområderne er arealklasserne reduceret til de seks klasser, der er vist i Tabel 1. Tabel 1: Arealanvendelsen for Storskoven og Østerby Indsatsområder på baggrund af AIS data. Arealanvendelse Indsatsområde Storskoven Østerby Pct. Pct. Landbrug By/bebyggelse 5 21 Skov 6 4 Veje og Jernbaner 4 4 Natur 5 4 Søer og vandløb Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler i byområder Byområder og fremtidige byområder er præsenteret i forbindelse med gennemgangen af hvert enkelt indsatsområde. Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Yderligere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med privat og kommunal ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug, nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticid, der er benyttet til ukrudts-

7 bekæmpelse på befæstede arealer, udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør Arealer kortlagt efter jordforureningsloven Inden for Indsatsområderne i Århus Kommune er der foretaget kortlægning af forurenede grunde jf. jordforureningsloven. I forbindelse med kortlægningen er de forurenede grunde beskrevet på 5 niveauer. Udgået før kortlægning beskriver at der ikke har været forurenende aktiviteter på lokaliteten. Afklaringen sker typisk ved en historikundersøgelse. V1 kortlagt betegner lokaliteter hvor historikken viser, at der er grund til yderligere undersøgelser. Udgået efter kortlægning betegner lokaliteter, der er undersøgt, og hvor der ikke er fundet forurening. De lokaliteter, der konstateres forurening på, bliver V2 kortlagt. Begrebet Lokaliseret uafklaret dækker over lokaliteter, hvor der måske kan være forurenende aktivitet, men der er endnu ikke fortaget undersøgelser af lokaliteten. Tabel 2 viser status for de to indsatsområder i Århus Kommune. Tabel 2: Status for kortlægning af forurenede grunde i Indsatsområderne Storskoven og Østerby i Århus Kommune. Udgået før V1 Udgået efter V2 Lokaliseret kortlægning kort- kortlægning kort- uafklaret lagt lagt Storskoven Østerby Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering En stor del af de ikke-økologiske bedrifter håndterer sprøjtemidler på selve ejendommen. Ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Den faktiske pesticidanvendelse samt om der foregår håndtering af pesticider på den enkelte bedrift kan dog ikke uddrages på baggrund af registerdata. Disse oplysninger må indsamles via kommunernes almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Under normale forhold vil der årligt på landbrugsbedrifterne blive håndteret sprøjtemidler svarende til 1-2 kg aktivstof/ha. Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaske-fyldepladser sandsynligvis været større end på

8 nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske-fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter. Fremover må det forventes, at små bedrifter (hobby- og deltidsbedrifter) ikke længere udfører sprøjtearbejde idet kravene til sprøjteudstyr og rengøring ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil medføre store investeringsomkostninger for den enkelte bedrift. Såfremt bekendtgørelsen vedtages vil hovedparten af sprøjtearbejdet sandsynligvis blive udført af maskinstationer eller større bedrifter, der opfylder kravene. Af Tabel 3 fremgår antallet af bedrifter i hvert indsatsområde. Tabel 3: Antal landbrugsbedrifter i indsatsområderne i Århus Kommune. Indsatsområde Antal landbrugsbedrifter Storskoven 34 Østerby Forureningstrusler, fladekilder Datagrundlag Datagrundlaget udgøres af bearbejdede landbrugsregisterdata, som Miljøcenter Århus har fået leveret fra Danmarks Miljøundersøgelser. Ifølge datamaterialet dækker markblokarealet hele Danmark, hvilket udgør ha Areal oversigt Tabel 1 viser en arealoversigt for de to indsatsområder i Århus Kommune. Markblokarealer dækker over arealer som potentielt kan anvendes til landbrug. Enkelte arealer indgår selvom disse ikke benyttes til landbrug såsom idrætspladser, græsbelagte flyvepladser mm.

9 Tabel 4: Arealoversigt for indsatsområderne Storskoven og Østerby. Indsatsområde Indsatsområde Markblokareal (ha) (ha) Storskoven Østerby I indsatsområderne Storskoven og Østerby er henholdsvis 75 og 66 procent af arealet dækket af markblokke. Den lave dækningsgrad af markblokke skyldes at store dele af Indsatsområderne er dækket af skov og bebyggelse. 2.4 Husdyrhold Husdyrtætheden er beregnet for Storskoven og Østerby til henholdsvis 0,29 DE/ha og 0,49 DE/ha. Tabel 5 viser bedrifterne i de to indsatsområder. Indsatsområde Storskoven er domineret af kvægbrug. I modsætning hertil er Østerby domineret af svinebrug. 13 bedrifter ud af 20 har husdyr i Østerby området. 20 ud af 34 bedrifter i Storskoven har registreret husdyr. Tabel 5: Antal bedrifter med husdyr samt fordeling af husdyrtyper inden for indsatsområdet. Indsatsområdet Antal bedrifter Samlet areal Blokareal Husdyr Svin Kvæg Andet (ha) (ha) (DE) (DE) (pct.) (DE) (pct.) (DE) (pct.) Storskoven Østerby Kvælstofbalance Kvælstofbalancen på landbrugsarealerne er opgjort på baggrund af data fra eksisterende landbrugsrelaterede dataregistre, som er sammensat og koblet til markblokkortet af Danmarks Miljøundersøgelser. De bearbejdede landbrugsregisterdata, som Miljøministeriet har til rådighed, dækker dyrkningsåret Data vedrørende kvælstofanvendelse fra gødningsregnskaberne er udelukkende indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er

10 vist på markblokniveau, udgør den gennemsnitlige kvælstofbalance for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Følgende kvælstofposter indgår i opgørelsen: Input: Handelsgødningsforbrug (oplyst i gødningsregnskabet) Husdyrgødningsforbrug (oplyst i gødningsregnskabet) Kvælstoffixering (baseret på afgrødesammensætning i GLR) Kvælstofdeposition (Data fra Danmarks Miljøundersøgelser) Output: Høstet kvælstof (baseret på Norm-høst for de dyrkede afgrøder) Kvælstoffordampning fra udbragt gødning (baseret på typetal) Denitrifikation (baseret på jordtype og gødningstilførsel) Herefter beregnes 2 potentielle tabsstørrelser: Markoverskud Det overskud af kvælstof i marken som opstår fordi planterne ikke udnytter alt tilført kvælstof. Markoverskuddet beregnes som alle inputposter minus det høstede kvælstof. Potentiel udvaskning Den potentielle udvaskning beregnes ved at trække kvælstoffordampning og denitrifikation fra markoverskuddet. Den potentielle udvaskning giver således en anslået størrelse på kvælstofudvaskningen, forudsat at der ikke sker en ændring i jordens organiske lager af kvælstof. Det er ikke muligt på baggrund af landbrugsregisterdata, at vurdere eventuelle ændringer i jordens organiske puljer. Jordens organiske pulje indeholder store mængder kvælstof der er organisk bundet. Minerealiseringen fra den organiske pulje påvirkes af dyrkningspraksis. Størrelsen af den organiske pulje betyder dog af der kun sker en marginal ændring i form af opbygning eller nedbrydning det enkelte år. Driftsformen kan påvirke den organiske pulje over tid. Typisk er der ligevægt eller opbygning på kvægbrug med stor andel af græs i sædskiftet. Modsat sker der en nedbrydning af den organiske pulje på planteavlsbrug der ikke tilføres husdyrgødning.

11 For hele arealet i Danmark gælder at markblokarealet er ha. Gennemsnitligt kvælstofoverskud på markblok niveau er 54 kg N/ha, og potentiel udvaskning er 52 kg N/ha. Kvælstofbalancen for markblokkene i de to indsatsområder er vist i Tabel 6. Set i forhold til landsgennemsnittet, hvor den potentielle kvælstofudvaskning udgør 96% af markoverskuddet, udgør den potentielle kvælstofudvaskning % af markoverskuddet i de to indsatsområder. Forskellen mellem indsatsområderne i Århus Kommune og landsgennemsnittet skyldes højere høstudbytter, hvilket resulterer i øget kvælstofbortførsel fra arealerne. Gennemsnitligt høstudbytte i Danmark er 77 k g N/ha. For områderne Storskoven og Østerby er det gennemsnitlige høstudbytte henholdsvis 77 og 106 kg N/ha. Den store forskel på høstudbyttet mellem de to områder skyldes den store andel af varigt græs og brak i Indsatsområdet Storskoven, hvilket resulterer i et lavt høstudbytte i forhold til indsatsområde Østerby. Tabel 6: Kvælstofoverskud og potentiel kvælstofudvaskning fordelt på indsatsområder. Indsatsområde Storskoven Østerby Markoverskud (kg N/ha) Pot. Udvaskning (kg N/ha) Husdyrtæthed (DE/ha) 0,39 0, Landbrug Svinebrug udgør en stor andel af husdyrholdet i Østerby, Tabel 7. Planteavl udgør størstedelen i Storskoven, hvilket også fremgår af den lave tildeling af husdyrgødning, Tabel 5. Tabel 7: Brugstypefordeling i hvert indsatsområde. Økologiarealet angiver hvor stor en del af det samlede markblokareal, der dyrkes økologisk. Alle tal i procent. Areal ukendt brug Areal andet brug Areal svinebrug Areal Kvægbrug Areal Plantebrug Areal økologi Storskoven Østerby

12 På landsplan adskiller Indsatsområderne sig fra landsgennemsnittet hvor kvæg, svin og plantebrug udgør henholdsvis 25%, 25% og 28%. Af Figur 1 og Figur 2 fremgår afgrødefordelingen i indsatsområderne. Kornafgrøder dominerer alle Indsatsområderne. I Storskov-området er der en højere andel af grovfoder og majsafgrøder, hvilket er knyttet til kvægbrugene i området. Storskoven 11% 2% 1% 11% 6% 69% Korn Raps majs Grovfodder Græs 20 årig brak/ varigt græs Figur 1: Afgrødefordeling for indsatsområdet Storskoven. Østerby 9% 5% 3% 3% Korn Raps Grovfodder Græs 20 årig brak/ varigt græs 80% Figur 2: Afgrødefordeling for indsatsområdet Østerby.

13 3 Detailbeskrivelse af indsatsområder i Århus Kommune Arealanvendelse og planmæssige forhold Områder hvor skovrejsning er ønsket og uønsket er vist i Figur 3. Figur 3: Områder hvor skovrejsning er ønsket og uønsket i Indsatsområderne Storskoven og Østerby. Figur 4 og Figur 5 viser områder der er udpeget til SFL, MVJ, habitat og beskyttet natur. I indsatsområdet Storskoven er der udpeget store arealer til SFL område.

14 Figur 4: Habitat og beskyttet natur i områderne Storskoven og Østerby. Figur 5: SFL og MVJ områder i indsatsområderne Storskoven og Østerby.

15 3.1.2 Forureningstrusler, punktkilder Inden for indsatsområderne Storskoven og Østerby er der fortaget kortlægning af forurenede grunde jf. jordforureningsloven. I forbindelse med kortlægningen er de forurenede grunde beskrevet på 5 niveauer, Figur 6. Bilag 1 beskriver alle lokaliteterne, der er registreret i Storskoven og Østerby indsatsområdet. Figur 6: Status for kortlægningen af forurening, indsatsområderne Storskoven og Østerby Forureningstrusler, fladekilder Figur 7 viser områder med by og bebyggelse samt mulige byvækst områder. AIS data viser hvor der er by og bebyggelse pt.

16 Figur 7: By- og byvækstområder i Indsatsområderne Storskoven og Østerby. Af Figur 8 fremgår placeringen af landbrugsbedrifter i Storskoven og Østerby indsatsområderne. Inden for indsatsområderne Storskoven og Østerby ligger 54 landbrugsbedrifter.

17 Figur 8: Placering af landbrugsbedrifter, samt brugstype. indsatsområderne Storskoven og Østerby.

18 Figur 9: Bedriftsstørrelse i Storskoven og Østerby indsatsområderne. Dyrkningsgraden i indsatsområderne Storskoven og Østerby er vist i Figur 10.

19 Figur 10: Dyrkningsgrad Storskoven og Østerby indsatsområderne.

20 Figur 11: Økologiandel fordelt på hver markblok i Storskoven og Østerby indsatsområderne. Figur 12: Husdyrtætheden i Storskoven og Østerby indsatsområderne.

21 Markoverskuddet er vist på hver markblok i Figur 13, og potentiel udvaskning er vist i Figur 14. Figur 13: Kvælstofoverskud fordelt på markblok for Storskoven og Østerby indsatsområderne.

22 Figur 14: Potentiel kvælstofudvaskning fra Storskoven og Østerby indsatsområderne.