Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger"

Transkript

1 Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd fra Eltang og Nørre Bjert et interessentskab med dette formål. Det blev startskuddet til 100 års besværligheder med den vanskelige jordbund i den udtørrede fjord, før en kraftig østenstorm gjorde ende på hele det urentable foretagende, der mere var resultatet af en fiks ide end jordbrugsøkonomisk sund fornuft. Undervejs blev der ydet utallige arbejdstimer og investeret millioner af kroner i en forgæves kamp for at kultivere den sure hængedynd, hvor trykvand fra skrænter og bundløse vældområder gjorde rationel dyrkning næsten umulig. En enkelt sommer koncentrerede hele opmærksomheden sig om en plet på 9 gange 23 meter oppe under Hovens Skov, hvor resterne af et nordisk, klinkbygget lastskib fra ca dukkede op under det øverste lag græstørv. Ellers var det dræning og oprensning af grøfter i en uendelighed, der prægede det slidsomme arbejdsliv i den udtørrede vig. Eltang Vig Smal vig på 33 hektar ud til Kolding fjord, syv kilometer østnordøst for Kolding by. Inddæmmet i 1872, men med ringe resultat. Kultiveret efter 1943 med betydelig statsstøtte. Dæmningen blev gennembrudt af østenstorm i julen 1978 og ej genopført. Skibsfund fra tidlig Middelalder samt flere stenalderbopladser. Kortene er fra 1886 og Kolding kommune. Koordinater: , Kongen sagde ja Tilbage i 1871 skulle kongen først spørges, før arbejdet kunne gå i gang, men allerede i begyndelsen af maj»behagede«det kong Christian IX at give sin tilladelse til udtørringen. Forskellige betingelser var knyttet til tilladelsen, bl.a. skulle arbejdet være afsluttet inden 1. april 1873, og hvis bønderne forsømte vedligeholdelsen, ville ejendomsretten over det indvundne land gå tilbage til kronen. Efter 20 års skattefrihed skulle arealerne sættes i skat. Interessenterne indbetalte straks et beløb så stort, at arbejdet kunne sættes i gang. Af selskabets love fremgik det, at der var 53 andele eller aktier, som det enkelte medlem kunne eje en større eller mindre del af, alt efter formåen. Rettigheder og pligter blev så fordelt efter antal andele. Projektet var anslået til at skulle koste 6000 rigsdaler ( kroner i 2009-værdi), og et eventuelt over- eller underskud ville blive fordelt i forhold til de individuelle bidrag. Vigen skulle drives som en fælles ejendom, indtil jordens boniteter var bestemt. Derefter blev den udmatrikuleret på de enkelte ejendomme. Arbejdet med den 300 meter lange dæmning gik i gang allerede i efteråret 1871, men under århundredets store stormflod i november 1872 skyllede det hele væk. Inden udgangen af året var dæmningen dog genopbygget og kanaler og sluse repareret, så man kunne begynde at lede vandet ud gennem frislusen, der åbnede af sig selv ved lavvande. Imidlertid battede frislusen ikke nok, så snart efter blev der opført en hollandsk pumpemølle. Ved hjælp af en vandsnegl sænkede denne mølle vandstanden til næsten en meter un- Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

2 Den 300 meter lange dæmning over Eltang Vig blev opført i 1872, og få år senere blev der opført en hollandsk pumpemølle, som sænkede vandstanden til næsten en meter under daglig vande. Fjordbunden blev omdannet til en hængesæk, og det lykkedes at tilså den bløde bund med græsser, men kun halvgræsser af meget ringe kvalitet slog an. Bunden kunne knap bære mennesker eller dyr. Billedet er fra ca og optaget fra Elvighøj på sydsiden. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. der daglig vande. Fjordbunden blev omdannet til en hængesæk, der knap kunne bære mennesker eller dyr. Det lykkedes at tilså den bløde bund med græsser, men kun halvgræsser af meget ringe kvalitet slog an. Eltang-møllen er her fotograferet omkring 1895, hvor der foregik arkæologiske udgravninger ved dæmningen. Den hollandske mølle var som type meget udbredt som leverandør af pumpekraft til de mange inddæmninger i 1800-tallet. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Vigen blev opdelt i 60 parceller på hver en halv hektar, og der afholdtes sommerauktion over høslæt og eftergræsning. Indtjeningen var meget svingende. Størst udbytte gav det inddæmmede areal i 1880 med 1866 kr. ( kr. i 2009-priser), mens bunden blev nået i 1904, hvor interessentskabet kun fik 582 kr. i kassen ( kr. i 2009-værdi). Gennem de første 30 år gav vigen kun overskud et enkelt år, og dette overskud spiste interessenterne op ved et gilde i Kolding! Det stod klart, at driften hidtil havde været urentabel, så i 1903 nedsatte bønderne et udvalg, der skulle finde mere indbringende driftsformer for vigen. I 1907 opgav man at pumpe vandet ud og lod vigen gro til med tagrør. De blev solgt til tækkemateriale for et mindre beløb. I 1911 foreslog en tilkaldt konsulent, at interessentskabet skulle bryde et hul i dæmningen, så der kunne skabes vandcirkulation gennem skoven af Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

3 tagrør. Det gjorde man, og i de første år høstedes der ganske godt med tækkerør, men heller ikke denne driftsform voksede ind i himlen. Vanddybden var for stor, tilførslen af frisk vand for ringe og i den næringsrige dynd voksede tagrørerne sig alt for grove. Noget stort udbytte var der ikke tale om, men man havde dog fået skåret udgifterne væsentligt ned. Nyt projekt til en lille million Imidlertid var der kommet en ny generation af bønder til omkring vigen, og blandt dem var den 35-årige Jens Christian Karstoft Beck på Nedergård i Nr. Bjert. Karstoft Beck mente, at der stadig lå store økonomiske ressourcer gemt i vigen, og på hans initiativ besluttede lodsejerne i 1922 at retablere dæmningen, oprense centralkanalen og indkøbe nyt pumpemateriel. Hedeselskabet blev bestilt til at udarbejde et projektforslag, men det blev ikke billigt. I alt ville en genetablering af afvandingsanlæggene koste kr. ( kr. i 2009-kroner), altså i gennemsnit 890 kr. pr. Ved genopbygningen af dæmningen efter 1942 anlagde man et 175 centimeter bredt glacis af sten ud mod fjorden for at beskytte den bløde sandvold. Først måtte der med håndkraft nedbankes 4 5 meter lange pæle, så kun en halv meter ragede op over bunden. Derefter gravede man en rende bag pælene, fyldte den op med ral og lagde store kampesten ovenpå. Stenene blev sejlet ind til en interimistisk bro af en stenfisker. Arbejdet varede ni uger, men trods den omhyggelige anlægsteknik var dæmningen allerede 10 år senere sunket meget, fordi fjordbølgerne ved højvande slog op bagom stenene og vaskede ral og sand bort. Foto: Tove Boserup, Gårdejer Jens Christian Karstoft Beck ( ) var den entusiastiske foregangsmand, der i 1920 erne overtalte de mere skeptiske Eltangbønder til at gå med i et nyt, kostbart udtørringsprojekt. Han drev Nedergård i Nørre Bjert frem til 1950, men fortsatte med udtørringsprojektet i vigen frem til sin død. Foto: Privateje. Den gamle vandsnegl, der havde været i brug helt frem til 1942, lå delvis ødelagt ved dæmningen i sommeren Princippet i den såkaldte Archimedes skrue går ud på, at sneglen ved sine roterende bevægelser hæver vandet så højt op, at det af sig selv kan løbe ud i fjorden. Foto: Tove Boserup, hektar ( kr. i 2009-værdi), som interessenterne selv skulle betale hver en øre af. Det lykkedes alligevel den entusiastiske Karstoft Beck at få projektet vedtaget til gennemførelse. Vigen blev opdelt i 60 parceller á en tønde land, og disse parceller blev fordelt på fem gårde i Nr. Bjert og Eltang. I 1925 var vandstanden sænket så meget, at vigen atter var tørlagt. Bunden var stadig meget blød, men der kunne dog gå kreaturer flere steder. Trods det dyre anlæg var det alligevel ikke muligt at høste andet end græs, og det endda af dårlig kvalitet. Det var ikke, fordi man ingen advarsler havde fået. Hedeselskabet havde orienteret om, at Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger på grund af det lille og smalle areal med høje bakker på begge sider. Trykvand pressedes op fra begge sider, og det skulle da også vise sig, at der opstod store problemer med at lægge drænrør i den bløde bund. I 1939 investerede man i en centrifugalpumpe med automatisk igangsætning, og efterhånden fik man sænket vandstanden så meget, at der Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørl ægninger kunne tages fat på det vanskelige dræningsarbejde. Men så ramte elementernes rasen atter den inddæmmede vig. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

4 Ned gennem de drænede enge i vigen løb den centrale afvandingskanal, der førte vandet frem til dæmningen, som billedet er taget fra. På de sidste 10 meter frem til pumperne var kanalen rørlagt. Billedet er formentlig optaget i sommeren Foto: Tove Boserup, Statsstøtte til nyt anlæg I 1942 ødelagde en østenstorm næsten hele dæmningen. Bønderne måtte i huj og hast op i skoven for at fælde grantræer, som med heste blev slæbt ud foran dæmningen for at tage brodden af stormens rasen, men da vinden endelig løjede af efter tre dage, stod der kun en smal karm af jord tilbage som værn mod den totale oversvømmelse. Dæmningen, der var opbygget af jord og kun beklædt med græstørv, havde hidtil nydt godt af et tykt, be- skyttende lag af opskyllet ålegræs fra Kolding fjord, men sidst i 1930 erne var de udstrakte undersøiske enge af ålegræs forsvundet, formentlig på grund af sygdom. Den manglende ålegræs-beskyttelse mod stormbølgernes eroderende effekt var sandsynligvis forklaringen på den voldsomme ødelæggelse af jorddæmningen. Men denne gang var det muligt at få økonomisk hjælp til renoveringen. Da landvindingsloven om statsstøtte til inddæmning blev vedtaget af Rigsdagen i november 1940, åbne- Kornnegene står i stak i den udtørrede vigs vestlige ende i sommeren I forgrunden ses en rest af den gamle eng og landkanalen. Foto: Tove Boserup, Jens Christian Karstoft Beck (th.) forklarer en detalje ved den hestetrukne McCormick-selvbinder til sin datters svigerfar Axel Christen Højberg Christensen ( ). Som gymnasierektor og fhv. undervisningsminister i Scaveniusregeringen havde Højberg Christensen ingen særskilt forstand på landbrug. Derimod huskes han som formand for Det Danske Spejderkorps i perioden Det nuværende spejdercenter på Hovens Odde ved Eltang Vig blev købt i 1947, men uden forbindelse til Højberg Christensen. Køberen var den konkurrerende spejderorganisation KFUM. Foto: Privateje. de der sig også en mulighed for at få økonomisk støtte til at bringe orden på forholdene i vigen. I december 1942 indsendte I/S Eltangvig sin ansøgning om støtte til»retablering og forstærkning af fjorddiget for Eltangvig og modernisering af pumpeanlægget m.m.«statens Landvindingsudvalg sagde ja og kunne i marts 1943 tilbyde at betale totredjedele af overslagssummen på kr. (1,2 mio. kr. i 2009-værdi). Resten kunne lodsejerne låne som statsgaranterede lån. Fra 1950 drev sønnen Niels Beck»Nedergård«, og unge Niels var med på fremskridtet. I 1955 erhvervede han sin første knallert, en svenskproduceret»svalette«fra AB Svalans Cykelfabrik i Falun. På en liter olieblandet benzin kunne den køre 100 kilometer, hævdede fabrikken. Niels Beck brugte den flittigt, når han skulle rundt nede i engene. Foto: Privateje. 4 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

5 Eltangskibet blev opdaget i 1943, men selve udgravningen foregik først i sommeren Fundet blev stykke for stykke omhyggeligt indtegnet i en opmålingsplan (tv.), hvor hver rude i nettet udgjorde en kvadratmeter. Det kraftige, krumvoksede spantestykke, som de to mænd fremviser (øverst th.), har nr. 69 i kvadratplanen, hvor det ligger i kvadranterne A-B og Den 13 meter lange egekøl blev transporteret op fra engen i et stykke, men ikke uden besvær. Ved hjælp af lange granstammer og en skovvogn lykkedes det at konstruere et specialkøretøj, som ti mand kunne løfte kølen op i (nederst th.). For at få vognen ud til fundstedet og tilbage igen måtte der lægges særlige plankebroer over grøfter og kanaler, og da heste ville synke ned i den fugtige eng, fik man en jeep til at trække vognen ind på det faste land. Fotos: KUML Derudover var der også et par usædvanlige fordele med i gavepakken. Indbefattet i overslagssummen var der kr. ( kr. i 2009-værdi) til»indfrielse af den på interessentskabet hvilende gæld«. Stiltiende accepterede landvindingsudvalget at give totredjedele statstilskud til at dække lodsejernes gamle gæld. Nok så alvorligt var det, at arbejdet faktisk allerede var sat i gang i sommeren Det var et alvorligt brud på et af landvindingsudvalgets mest ubøjelige principper: man gav aldrig statsstøtte til projekter, der var påbegyndt. Imidlertid gjorde man en sjælden undtagelse i Eltang Vigsagen. Hvorfor det kan ikke udledes af arkiverne i dag. En mulig forklaring kan måske være, at allerede i april 1941 havde Statens Landvindingsudvalg sagt nej til 13 gårdejere, hvoraf de seks var fra Eltang, som havde ansøgt om støtte til at inddæmme og tørlægge den noget større Gudsø Vig, lige nord for Eltang Vig. Afslaget var begrundet med det negative resultat af en forhandling med Naturfredningsrådet og Fiskerimyndighederne,»som begge på det bestemteste modsatte sig sagen«. For ikke at virke afvisende igen kan det tænkes, at udvalget måske har følt trang til at sige ja til det noget mindre projekt ved den allerede inddæmmede Eltang Vig, også selv om det betød, at man måtte se stort på udvalgets principper. Projektet var udformet af Hedeselskabet, hvis direktør var formand for landvindingsudvalgets jyske underudvalg, der skulle indstille projektet til statsstøtte. Det har næppe heller bremset viljen til en undtagelse. Man forventede, at arbejdet ville være afsluttet 1. oktober Sådan kom det dog ikke til at gå. Den nye dæmning, der var opført af sand fra en nærliggende grusgrav inde i Hovens Skov, blev beklædt med græstørv, men allerede året efter måtte den forstærkes med et 175 centimeter bredt stenglacis ud mod fjorden. Først i maj 1947 kunne regnskabsopgørelsen godkendes endeligt, og sagen lægges i arkiv. Den samlede pris var blevet en smule højere end budget- Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

6 Efter bruddet på dæmningen i julen 1978 havde den daværende formand for landvindingslaget, proprietær Niels Beck, ingen sentimentale følelser for den gamle tørlægning. Tværtimod var han parat til at genskabe vigens landskabelige skønhed, og sådan kom det til at gå. teret med kr., men korrigeres der for inflationen, passer beløbet ganske præcist. Det store skibsfund Allerede i de første måneder af gravearbejdet i sommeren 1943 gjorde to jordarbejdere et enestående fund. Tværs over en af afvandingsgrøfterne lå en gammel planke i svært egetræ, som blev brugt som gangbræt, men da grøften blev renset op, blev det tydeligt for arbejderne, at der var tale om noget særligt. Under dræningsarbejdet i vigen var man ofte stødt på trærester, som tydeligvis stammede fra vindfælder fra de omliggende skove eller tilfældigt drivtømmer. Også under oprensningen af afvandingsgrøften var de to mand stødt på gamle trærester flere gange, men denne egeplanke viste sig at være trekantet. Den måtte være tildannet af mennesker, og alderen taget i betragtning tydede alt på et oldsagsfund. Museet på Koldingshus blev alarmeret, og man foretog en undersøgelse på stedet sammen med en repræsentant for Nationalmuseet. De to jordarbejderes formodning blev bekræftet de havde fundet resterne af et skib af betydelige dimensioner. Gangbrættet var en del af den 13,6 meter lange køl, der senere kunne tages op og transporteres bort i et stykke. Det skete dog først i sommeren 1947, fordi arkæologerne måtte vente på importtilladelse til at skaffe de nødvendige mængder af konserveringsvæsker. Ejeren af engen var indforstået med, at fundstedet skulle ligge urørt hen, og proprietær Karstoft Beck fik det indhegnet med elektrisk hegn, så engens løsgående og meget nysgerrige kreaturer kunne holdes på afstand af fundet og arkæologerne. Karstoft Beck var selv meget arkæologisk interesseret og sad i bestyrelsen for museet på Koldinghus. Eltangskibets alder er i dag dateret til ca ved hjælp af årringene i egetømmeret. Planker og køl var af eg, og skibet har haft sideror ligesom vikingeskibene. Det har været tale om et højmiddelalderligt lastskib på 18 meters længde, der i det norrøne sprogmål også blev betegnet som en»austfararknorr«. Fundet opbevares i dag på Nationalmuseet. De indskrumpede dele blev genopmålt i Tegningerne findes på Vikingeskibsmuseet.»Bylder«med lodrette dræn Den entusiastiske gårdejer Jens Christian Karstoft Beck solgte i 1950 sin ejendom»nedergård«til sønnen Niels Beck, men den nu 63-årige forhenværende gårdejer beholdt dog jorden i den inddæmmede vig. Karstoft Beck var slet ikke færdig med den genstridige fjordbund. Den helt store udfordring var den nødvendige dræning, som skulle til, før man kunne kultivere arealerne og begynde at høste korn. 6 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

7 Eltang Vig er i dag genskabt i det meste af fjordarmens oprindelige størrelse, bortset fra den inderste, vestlige del. Her følger fjordbredden stadig den gamle inddigning fra 1872, hvor landkanalen blev gravet. Først prøvede man med faskiner af sammensurrede risknipper, senere anvendte man en speciel type af trækasser, der kunne skubbes ind i hinanden, før man til sidst gik over til almindelige drænrør. Udover problemerne med at få rørerne til at fungere i den ustabile, bløde engjord, viste der sig imidlertid en særlig udfordring: de såkaldte»bylder«. Kun ved hjælp af lodrette dræn var det muligt at få has på dem. Betegnelsen»bylder«for våde vældpartier blev anvendt af Hedeselskabet, der udfoldede megen energi i disse år for at komme bylderne til livs. Der var tale om bløde partier, der undertiden hævede sig op over det omgivende trerræn. Fænomenet forårsagedes af grundvandet fra de omliggende højdedrag, der pressedes op gennem vigens bund på grund af trykket. Da Karstoft Beck og de øvrige Eltang-bønder begyndte at kultivere den tørlagte vig for alvor, skabte»bylderne«store problemer. Dels kørte markredskaberne fast i den bløde bund, dels kunne der intet dyrkes på de mest vandlidende pletter. Almindelig dræning nyttede ikke noget. Selvom rørene blev lagt ned i ral, kunne drænledningerne ikke fjerne trykvandet. Først med udviklingen af lodrette dræn lykkedes det at komme bylderne til livs. Denne metode var første gang anvendt af Hedeselskabet i den udtørrede Tastum Sø ved Skive i 1952, og den blev kort efter taget i anvendelse i Eltang Vig. Princippet gik ud på at»punktere«bylderne med et lodret rør, som trykvandet kunne stige op i, og derefter bortlede det gennem de almindelige drænledninger. Når trykvandet først var fjernet, sank vældpletterne sammen, så de kom til at ligge under det omgivende terræn. Ganske vist måtte de vandrette dræn så lægges om endnu en gang, men derefter fungerede de som ved almindelig dræning. I 1956 havde en stædig indsats med dræningen gjort det muligt at køre med markredskaber på totredjedele af den udtørrede vig. Den sidste tredjedel var kun tør nok til, at der kunne gå kreaturer.»håbløst«, sagde de fleste Trods et kæmpe arbejde især med dræningen, der måtte gentages igen og igen, fordi den udtørrede jordbund sank sammen, så rørerne måtte lægges om, var projektet på ingen måde fremtidssikret. Karstoft Beck nåede dog at få nogle år med god avl af bl.a. roefrø, før han døde i 1960, men hans arbejdsindsats stod overhovedet ikke mål med udbyttet. Hans søn, proprietær Niels Beck, understreger da også i dag, at det var selve udfordringen, som fascinerede hans far. Når de andre bønder i Eltang sagde, at det var håbløst at blive ved, så forstærkede det bare energien hos den stædige Karstoft Beck. Sådan en mand var han. Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7

8 kring 1970 havde Kolding Oplands Højspændingsforsyning (KOH) fået lov til at føre et jordkabel fra Drejens over dæmningen til spejderhytterne ved Hovens Odde. Tilladelsen var der ingen tvivl om, men KOH havde gravet kablet ned i den side af dæmningen, som vendte ud mod fjorden, og kun i en meters dybde. Lodsejerne gjorde nu gældende, at det havde svækket dæmningen på afgørende vis. Ved en retssag blev KOH dømt til at betale lodsejerne en erstatning på ca kr. Eltang Vig-udtørringen kom derudover aldrig til at give det store udbytte. Tværtimod havde projektet påført sine ejere store udgifter, så da dæmningen brød sammen, var der ikke stemning for at reparere den. Den daværende formand for landvindingslaget, proprietær Niels Beck, havde ingen sentimentale følelser for sin fars store indsats. I dag siger han:»man kan ikke sige, at Eltang Vig har været nogen særlig god forretning, men den kunne dog give græs til kreaturer om sommeren. En retablering vil dog være utænkelig både økonomisk og landskabsmæssig. Eltang Vig ligger nu hen som et smukt naturområde.«resterne af dæmningen ligger i dag ved indsejlingen til den idylliske, lavvandede fjordarm. Dæmningen udgår fra Hovens Spejdercenter på nordsiden, hvor danske drenge- og pigespejdere siden 1947 har hygget sig med alskens friluftsaktiviteter. Billedet er taget fra syd mod nord. Den tørlagte fjordbund blev imidlertid ikke dyrkningssikker, og den kom aldrig til at give overskud. Som tiden gik, satte terrænet sig mere og mere. Op gennem 1960 erne og 1970 erne blev det stadig mere besværligt at fravriste den inddæmmede vig en rimelig høst. Til slut lå drænrørerne blot 30 centimeter under overfladen, da katastrofen indtraf. Afslutningen kom ganske brat og uventet. Mellem jul og nytår 1978 blæste det op med en østenstorm, og den blev så voldsom, at bølgerne brød gennem dæmningen. Inden nogen nåede at reagere, var hele den gamle vig atter oversvømmet med fjordens salte vand. Men midt i denne håbløse situation var der et lyspunkt. For første og sidste gang var der penge at hente for ejerne af vigen. Endda en ganske pæn sum. Det forholdt sig således, at om- Kilder Boserup, Tove: Eltangvig. Opgave på Kolding Seminarium Kolding Stadsarkiv. Dahlgren, Inger & Jørgen Fønsskov: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet. Kolding Stadsarkiv Englert, Anton: Large Cargo Vessels in Danish Waters AD Dissertation. Universität Kiel Forfatterens besøg på lokaliteten, 30. juni 2005 og 28. august 2009 (fotos). Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 20, 46. årg Müller, S.: Bopladsfundene. Den romerske tid. Arb. F. Nord. Oldk. og Hist Skov, Sigvard: Et middelalderligt skibsfund fra Eltang Vig. KUML Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 8 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

9 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Eltang Vig, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 69 fuglearter, som er registreret fra Eltang Vig, pr. 11. juli I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (2/2) Lille Skallesluger (1/3) Hættemåge (3/41) Sangdrossel (2/20) Lille Lappedykker (81/3520) Toppet Skallesluger (30/214) Stormmåge (2/193) Misteldrossel (3/26) Toppet Lappedykker (14/96) Stor Skallesluger (7/28) Sølvmåge (1/1) Gransanger (2/3) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Skarv (18/193) Fiskehejre (56/1115) Knopsvane (59/1780) Sangsvane (2/4) Blisgås (2/10) Grågås (2/60) Gravand (14/41) Krikand (2/11) Gråand (23/131) Taffeland (3/28) Troldand (19/919) Bjergand (1/1) Hvinand (25/299) Rørhøg (3/3) Duehøg (1/1) Spurvehøg (2/2) Musvåge (10/29) Tårnfalk (2/2) Vandrefalk (1/1) Fasan (1/1) Vandrikse (4/5) Blishøne (36/1429) Strandskade (4/13) Vibe (2/48) Dobbeltbekkasin (2/3) Storspove (1/1) Hvidklire (2/9) Mudderklire (3/13) Svartbag (10/17) Splitterne (1/1) Fjordterne (1/4) Havterne (2/16) Ringdue (2/187) Isfugl (13/16) Grønspætte (1/1) Sanglærke (1/4) Landsvale (1/3) Engpiber (1/12) Silkehale (1/1) Nattergal (1/1) Rødstjert (1/2) Stenpikker (1/1) Sjagger (1/40) Løvsanger (1/8) Halemejse (3/14) Topmejse (1/1) Stor Tornskade (1/1) Ravn (3/7) Bogfinke (2/130) Kvækerfinke (3/650) Grønirisk (2/53) Stillits (1/40) Tornirisk (1/10) Dompap (1/3) Gulspurv (1/2) Rørspurv (2/16) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 9

10 Plantelivet ved Eltang Vig TBU 25/22: Gudsø Vig Hulskov Hovens Skov Eltang Vig-området (incl. Krabborre og Kidholme) Floraen på strandengene langs Gudsø Vig er ikke nærmere undersøgt. Ved Hovens Skov er der tidligere (1951) set overgangssamfund mellem strandenge og rigkær med tæppegræs, strandog kær-trehage, rødbrun kogleaks, vibefedt, kær-, næb- og loppe-star samt den tueformede var. recta af alm. star. I Hovens Skov indgår smukke bøgeskovspartier, men skovens sammensætning kendes i øvrigt ikke nærmere. Floraen er dårligt kendt, men vides at omfatte kristtorn, skov- og den sjældne tyndakset star, skovpadderok, skovgøgelilje, rederod og høgeurt-arterne Hieracium subaustrinum, H. marginelliceps, H. fioniae og H. ornatum. I skræntskoven Hulskov ved nordvestenden af Eltang Vig er fundet fjerknopurt, dansk ingefær, smuk perikum, skovbyg, tidlig skovhejre, hundekvik, bleg og mellembrudt star, druemunke, aksrapunsel, skovgøgelilje, bjerg-ærenpris, rosendueurt og opret hønsetarm (sidstnævnte langs skovveje). Eltang Vig er en arm af Lillebælt, der var inddiget og afvandet, indtil dæmningen for få år siden blev gennembrudt og området atter dækket af havvand. Ved havets generobring er Eltang Vig atter blevet til en usædvanligt smuk fjordarm omgivet af kuperet terræn med skove og dyrkede marker. Ved bredden findes nu»juvenile«tagrørssumpe med strandasters, strandkogleaks, spyd- og strandmælde, sandkryb, alm. kvik, rørgræs, enskællet sumpstrå, strandtrehage, harrilgræs og kærsvinemælk. Under indtryk af områdets nuværende landskabelige skønhed ville det være ønskeligt, om området nu kunne bevares som en fjordarm. Også som biologisk undersøgelsesområde har det værdi. På strandengene (der altså hele tiden har henligget som sådanne) øst for diget og i de ledsagende strandrørsumpe vokser bl. a. strandkogleaks, kveller, strandasters, sandkryb, strandtrehage, harrilgræs, krybhvene, strandsvingel, strandvejbred, langstilket havgræs, ager-svinemælk, spyd- og strandmælde, strandannelgræs og kødet hindeknæ. Ved Elvig Høj er der næsten 30 meter høje og stejle, skovklædte skrænter ud mod Lillebælt. Vigtige arter i bundfloraen er vedbend, skovstilkaks, druemunke, ramsløg og fingerstar foruden aksrapunsel og bjergperikum. Skovskrænterne kendetegnes ved en rigdom af høgeurt-arter (Hieracium fioniae, H. marginelliceps, H. sagittatum, H. greisdalense, H. pseudanfractum, H. subaustrinum og H. chrysoprasium var. polyphyllum). Om den lille ø Krabborre i Gudsø Vig foreligger oplysninger ikke. På Kidholm(e) voksede tidligere + hasselurt, + pebertræ og + rosenkatost, formodentlig efterkommere fra dyrkning (Wiinstedt 1929). Foreløbig lokalitetskode, Gudsø Vigs strandenge og enge: +/o V-K V -K II O do. Hovens Skov: + S II O do. Hulskov: + S II O do. Eltang Vig: + K-K V II robust lokalitet do. Elvig Høj: + S II sårbar lokalitet do. Krabborre: o K IV O do. Kidholm(e): bl.a. o K-S IV O Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Plantelivet ved Eltang Vig

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Notat:

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Notat: Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Notat: RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA ANDERSEN & GRØNLUND ApS Dato 07.10.2016 Initialer CGP Sag 1447 J.nr. Email Projektbeskriv. cgp@ag-aps.dk Tlf. 4614 1350

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere