Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger"

Transkript

1 Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd fra Eltang og Nørre Bjert et interessentskab med dette formål. Det blev startskuddet til 100 års besværligheder med den vanskelige jordbund i den udtørrede fjord, før en kraftig østenstorm gjorde ende på hele det urentable foretagende, der mere var resultatet af en fiks ide end jordbrugsøkonomisk sund fornuft. Undervejs blev der ydet utallige arbejdstimer og investeret millioner af kroner i en forgæves kamp for at kultivere den sure hængedynd, hvor trykvand fra skrænter og bundløse vældområder gjorde rationel dyrkning næsten umulig. En enkelt sommer koncentrerede hele opmærksomheden sig om en plet på 9 gange 23 meter oppe under Hovens Skov, hvor resterne af et nordisk, klinkbygget lastskib fra ca dukkede op under det øverste lag græstørv. Ellers var det dræning og oprensning af grøfter i en uendelighed, der prægede det slidsomme arbejdsliv i den udtørrede vig. Eltang Vig Smal vig på 33 hektar ud til Kolding fjord, syv kilometer østnordøst for Kolding by. Inddæmmet i 1872, men med ringe resultat. Kultiveret efter 1943 med betydelig statsstøtte. Dæmningen blev gennembrudt af østenstorm i julen 1978 og ej genopført. Skibsfund fra tidlig Middelalder samt flere stenalderbopladser. Kortene er fra 1886 og Kolding kommune. Koordinater: , Kongen sagde ja Tilbage i 1871 skulle kongen først spørges, før arbejdet kunne gå i gang, men allerede i begyndelsen af maj»behagede«det kong Christian IX at give sin tilladelse til udtørringen. Forskellige betingelser var knyttet til tilladelsen, bl.a. skulle arbejdet være afsluttet inden 1. april 1873, og hvis bønderne forsømte vedligeholdelsen, ville ejendomsretten over det indvundne land gå tilbage til kronen. Efter 20 års skattefrihed skulle arealerne sættes i skat. Interessenterne indbetalte straks et beløb så stort, at arbejdet kunne sættes i gang. Af selskabets love fremgik det, at der var 53 andele eller aktier, som det enkelte medlem kunne eje en større eller mindre del af, alt efter formåen. Rettigheder og pligter blev så fordelt efter antal andele. Projektet var anslået til at skulle koste 6000 rigsdaler ( kroner i 2009-værdi), og et eventuelt over- eller underskud ville blive fordelt i forhold til de individuelle bidrag. Vigen skulle drives som en fælles ejendom, indtil jordens boniteter var bestemt. Derefter blev den udmatrikuleret på de enkelte ejendomme. Arbejdet med den 300 meter lange dæmning gik i gang allerede i efteråret 1871, men under århundredets store stormflod i november 1872 skyllede det hele væk. Inden udgangen af året var dæmningen dog genopbygget og kanaler og sluse repareret, så man kunne begynde at lede vandet ud gennem frislusen, der åbnede af sig selv ved lavvande. Imidlertid battede frislusen ikke nok, så snart efter blev der opført en hollandsk pumpemølle. Ved hjælp af en vandsnegl sænkede denne mølle vandstanden til næsten en meter un- Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

2 Den 300 meter lange dæmning over Eltang Vig blev opført i 1872, og få år senere blev der opført en hollandsk pumpemølle, som sænkede vandstanden til næsten en meter under daglig vande. Fjordbunden blev omdannet til en hængesæk, og det lykkedes at tilså den bløde bund med græsser, men kun halvgræsser af meget ringe kvalitet slog an. Bunden kunne knap bære mennesker eller dyr. Billedet er fra ca og optaget fra Elvighøj på sydsiden. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. der daglig vande. Fjordbunden blev omdannet til en hængesæk, der knap kunne bære mennesker eller dyr. Det lykkedes at tilså den bløde bund med græsser, men kun halvgræsser af meget ringe kvalitet slog an. Eltang-møllen er her fotograferet omkring 1895, hvor der foregik arkæologiske udgravninger ved dæmningen. Den hollandske mølle var som type meget udbredt som leverandør af pumpekraft til de mange inddæmninger i 1800-tallet. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Vigen blev opdelt i 60 parceller på hver en halv hektar, og der afholdtes sommerauktion over høslæt og eftergræsning. Indtjeningen var meget svingende. Størst udbytte gav det inddæmmede areal i 1880 med 1866 kr. ( kr. i 2009-priser), mens bunden blev nået i 1904, hvor interessentskabet kun fik 582 kr. i kassen ( kr. i 2009-værdi). Gennem de første 30 år gav vigen kun overskud et enkelt år, og dette overskud spiste interessenterne op ved et gilde i Kolding! Det stod klart, at driften hidtil havde været urentabel, så i 1903 nedsatte bønderne et udvalg, der skulle finde mere indbringende driftsformer for vigen. I 1907 opgav man at pumpe vandet ud og lod vigen gro til med tagrør. De blev solgt til tækkemateriale for et mindre beløb. I 1911 foreslog en tilkaldt konsulent, at interessentskabet skulle bryde et hul i dæmningen, så der kunne skabes vandcirkulation gennem skoven af Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

3 tagrør. Det gjorde man, og i de første år høstedes der ganske godt med tækkerør, men heller ikke denne driftsform voksede ind i himlen. Vanddybden var for stor, tilførslen af frisk vand for ringe og i den næringsrige dynd voksede tagrørerne sig alt for grove. Noget stort udbytte var der ikke tale om, men man havde dog fået skåret udgifterne væsentligt ned. Nyt projekt til en lille million Imidlertid var der kommet en ny generation af bønder til omkring vigen, og blandt dem var den 35-årige Jens Christian Karstoft Beck på Nedergård i Nr. Bjert. Karstoft Beck mente, at der stadig lå store økonomiske ressourcer gemt i vigen, og på hans initiativ besluttede lodsejerne i 1922 at retablere dæmningen, oprense centralkanalen og indkøbe nyt pumpemateriel. Hedeselskabet blev bestilt til at udarbejde et projektforslag, men det blev ikke billigt. I alt ville en genetablering af afvandingsanlæggene koste kr. ( kr. i 2009-kroner), altså i gennemsnit 890 kr. pr. Ved genopbygningen af dæmningen efter 1942 anlagde man et 175 centimeter bredt glacis af sten ud mod fjorden for at beskytte den bløde sandvold. Først måtte der med håndkraft nedbankes 4 5 meter lange pæle, så kun en halv meter ragede op over bunden. Derefter gravede man en rende bag pælene, fyldte den op med ral og lagde store kampesten ovenpå. Stenene blev sejlet ind til en interimistisk bro af en stenfisker. Arbejdet varede ni uger, men trods den omhyggelige anlægsteknik var dæmningen allerede 10 år senere sunket meget, fordi fjordbølgerne ved højvande slog op bagom stenene og vaskede ral og sand bort. Foto: Tove Boserup, Gårdejer Jens Christian Karstoft Beck ( ) var den entusiastiske foregangsmand, der i 1920 erne overtalte de mere skeptiske Eltangbønder til at gå med i et nyt, kostbart udtørringsprojekt. Han drev Nedergård i Nørre Bjert frem til 1950, men fortsatte med udtørringsprojektet i vigen frem til sin død. Foto: Privateje. Den gamle vandsnegl, der havde været i brug helt frem til 1942, lå delvis ødelagt ved dæmningen i sommeren Princippet i den såkaldte Archimedes skrue går ud på, at sneglen ved sine roterende bevægelser hæver vandet så højt op, at det af sig selv kan løbe ud i fjorden. Foto: Tove Boserup, hektar ( kr. i 2009-værdi), som interessenterne selv skulle betale hver en øre af. Det lykkedes alligevel den entusiastiske Karstoft Beck at få projektet vedtaget til gennemførelse. Vigen blev opdelt i 60 parceller á en tønde land, og disse parceller blev fordelt på fem gårde i Nr. Bjert og Eltang. I 1925 var vandstanden sænket så meget, at vigen atter var tørlagt. Bunden var stadig meget blød, men der kunne dog gå kreaturer flere steder. Trods det dyre anlæg var det alligevel ikke muligt at høste andet end græs, og det endda af dårlig kvalitet. Det var ikke, fordi man ingen advarsler havde fået. Hedeselskabet havde orienteret om, at Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger på grund af det lille og smalle areal med høje bakker på begge sider. Trykvand pressedes op fra begge sider, og det skulle da også vise sig, at der opstod store problemer med at lægge drænrør i den bløde bund. I 1939 investerede man i en centrifugalpumpe med automatisk igangsætning, og efterhånden fik man sænket vandstanden så meget, at der Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørl ægninger kunne tages fat på det vanskelige dræningsarbejde. Men så ramte elementernes rasen atter den inddæmmede vig. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

4 Ned gennem de drænede enge i vigen løb den centrale afvandingskanal, der førte vandet frem til dæmningen, som billedet er taget fra. På de sidste 10 meter frem til pumperne var kanalen rørlagt. Billedet er formentlig optaget i sommeren Foto: Tove Boserup, Statsstøtte til nyt anlæg I 1942 ødelagde en østenstorm næsten hele dæmningen. Bønderne måtte i huj og hast op i skoven for at fælde grantræer, som med heste blev slæbt ud foran dæmningen for at tage brodden af stormens rasen, men da vinden endelig løjede af efter tre dage, stod der kun en smal karm af jord tilbage som værn mod den totale oversvømmelse. Dæmningen, der var opbygget af jord og kun beklædt med græstørv, havde hidtil nydt godt af et tykt, be- skyttende lag af opskyllet ålegræs fra Kolding fjord, men sidst i 1930 erne var de udstrakte undersøiske enge af ålegræs forsvundet, formentlig på grund af sygdom. Den manglende ålegræs-beskyttelse mod stormbølgernes eroderende effekt var sandsynligvis forklaringen på den voldsomme ødelæggelse af jorddæmningen. Men denne gang var det muligt at få økonomisk hjælp til renoveringen. Da landvindingsloven om statsstøtte til inddæmning blev vedtaget af Rigsdagen i november 1940, åbne- Kornnegene står i stak i den udtørrede vigs vestlige ende i sommeren I forgrunden ses en rest af den gamle eng og landkanalen. Foto: Tove Boserup, Jens Christian Karstoft Beck (th.) forklarer en detalje ved den hestetrukne McCormick-selvbinder til sin datters svigerfar Axel Christen Højberg Christensen ( ). Som gymnasierektor og fhv. undervisningsminister i Scaveniusregeringen havde Højberg Christensen ingen særskilt forstand på landbrug. Derimod huskes han som formand for Det Danske Spejderkorps i perioden Det nuværende spejdercenter på Hovens Odde ved Eltang Vig blev købt i 1947, men uden forbindelse til Højberg Christensen. Køberen var den konkurrerende spejderorganisation KFUM. Foto: Privateje. de der sig også en mulighed for at få økonomisk støtte til at bringe orden på forholdene i vigen. I december 1942 indsendte I/S Eltangvig sin ansøgning om støtte til»retablering og forstærkning af fjorddiget for Eltangvig og modernisering af pumpeanlægget m.m.«statens Landvindingsudvalg sagde ja og kunne i marts 1943 tilbyde at betale totredjedele af overslagssummen på kr. (1,2 mio. kr. i 2009-værdi). Resten kunne lodsejerne låne som statsgaranterede lån. Fra 1950 drev sønnen Niels Beck»Nedergård«, og unge Niels var med på fremskridtet. I 1955 erhvervede han sin første knallert, en svenskproduceret»svalette«fra AB Svalans Cykelfabrik i Falun. På en liter olieblandet benzin kunne den køre 100 kilometer, hævdede fabrikken. Niels Beck brugte den flittigt, når han skulle rundt nede i engene. Foto: Privateje. 4 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

5 Eltangskibet blev opdaget i 1943, men selve udgravningen foregik først i sommeren Fundet blev stykke for stykke omhyggeligt indtegnet i en opmålingsplan (tv.), hvor hver rude i nettet udgjorde en kvadratmeter. Det kraftige, krumvoksede spantestykke, som de to mænd fremviser (øverst th.), har nr. 69 i kvadratplanen, hvor det ligger i kvadranterne A-B og Den 13 meter lange egekøl blev transporteret op fra engen i et stykke, men ikke uden besvær. Ved hjælp af lange granstammer og en skovvogn lykkedes det at konstruere et specialkøretøj, som ti mand kunne løfte kølen op i (nederst th.). For at få vognen ud til fundstedet og tilbage igen måtte der lægges særlige plankebroer over grøfter og kanaler, og da heste ville synke ned i den fugtige eng, fik man en jeep til at trække vognen ind på det faste land. Fotos: KUML Derudover var der også et par usædvanlige fordele med i gavepakken. Indbefattet i overslagssummen var der kr. ( kr. i 2009-værdi) til»indfrielse af den på interessentskabet hvilende gæld«. Stiltiende accepterede landvindingsudvalget at give totredjedele statstilskud til at dække lodsejernes gamle gæld. Nok så alvorligt var det, at arbejdet faktisk allerede var sat i gang i sommeren Det var et alvorligt brud på et af landvindingsudvalgets mest ubøjelige principper: man gav aldrig statsstøtte til projekter, der var påbegyndt. Imidlertid gjorde man en sjælden undtagelse i Eltang Vigsagen. Hvorfor det kan ikke udledes af arkiverne i dag. En mulig forklaring kan måske være, at allerede i april 1941 havde Statens Landvindingsudvalg sagt nej til 13 gårdejere, hvoraf de seks var fra Eltang, som havde ansøgt om støtte til at inddæmme og tørlægge den noget større Gudsø Vig, lige nord for Eltang Vig. Afslaget var begrundet med det negative resultat af en forhandling med Naturfredningsrådet og Fiskerimyndighederne,»som begge på det bestemteste modsatte sig sagen«. For ikke at virke afvisende igen kan det tænkes, at udvalget måske har følt trang til at sige ja til det noget mindre projekt ved den allerede inddæmmede Eltang Vig, også selv om det betød, at man måtte se stort på udvalgets principper. Projektet var udformet af Hedeselskabet, hvis direktør var formand for landvindingsudvalgets jyske underudvalg, der skulle indstille projektet til statsstøtte. Det har næppe heller bremset viljen til en undtagelse. Man forventede, at arbejdet ville være afsluttet 1. oktober Sådan kom det dog ikke til at gå. Den nye dæmning, der var opført af sand fra en nærliggende grusgrav inde i Hovens Skov, blev beklædt med græstørv, men allerede året efter måtte den forstærkes med et 175 centimeter bredt stenglacis ud mod fjorden. Først i maj 1947 kunne regnskabsopgørelsen godkendes endeligt, og sagen lægges i arkiv. Den samlede pris var blevet en smule højere end budget- Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

6 Efter bruddet på dæmningen i julen 1978 havde den daværende formand for landvindingslaget, proprietær Niels Beck, ingen sentimentale følelser for den gamle tørlægning. Tværtimod var han parat til at genskabe vigens landskabelige skønhed, og sådan kom det til at gå. teret med kr., men korrigeres der for inflationen, passer beløbet ganske præcist. Det store skibsfund Allerede i de første måneder af gravearbejdet i sommeren 1943 gjorde to jordarbejdere et enestående fund. Tværs over en af afvandingsgrøfterne lå en gammel planke i svært egetræ, som blev brugt som gangbræt, men da grøften blev renset op, blev det tydeligt for arbejderne, at der var tale om noget særligt. Under dræningsarbejdet i vigen var man ofte stødt på trærester, som tydeligvis stammede fra vindfælder fra de omliggende skove eller tilfældigt drivtømmer. Også under oprensningen af afvandingsgrøften var de to mand stødt på gamle trærester flere gange, men denne egeplanke viste sig at være trekantet. Den måtte være tildannet af mennesker, og alderen taget i betragtning tydede alt på et oldsagsfund. Museet på Koldingshus blev alarmeret, og man foretog en undersøgelse på stedet sammen med en repræsentant for Nationalmuseet. De to jordarbejderes formodning blev bekræftet de havde fundet resterne af et skib af betydelige dimensioner. Gangbrættet var en del af den 13,6 meter lange køl, der senere kunne tages op og transporteres bort i et stykke. Det skete dog først i sommeren 1947, fordi arkæologerne måtte vente på importtilladelse til at skaffe de nødvendige mængder af konserveringsvæsker. Ejeren af engen var indforstået med, at fundstedet skulle ligge urørt hen, og proprietær Karstoft Beck fik det indhegnet med elektrisk hegn, så engens løsgående og meget nysgerrige kreaturer kunne holdes på afstand af fundet og arkæologerne. Karstoft Beck var selv meget arkæologisk interesseret og sad i bestyrelsen for museet på Koldinghus. Eltangskibets alder er i dag dateret til ca ved hjælp af årringene i egetømmeret. Planker og køl var af eg, og skibet har haft sideror ligesom vikingeskibene. Det har været tale om et højmiddelalderligt lastskib på 18 meters længde, der i det norrøne sprogmål også blev betegnet som en»austfararknorr«. Fundet opbevares i dag på Nationalmuseet. De indskrumpede dele blev genopmålt i Tegningerne findes på Vikingeskibsmuseet.»Bylder«med lodrette dræn Den entusiastiske gårdejer Jens Christian Karstoft Beck solgte i 1950 sin ejendom»nedergård«til sønnen Niels Beck, men den nu 63-årige forhenværende gårdejer beholdt dog jorden i den inddæmmede vig. Karstoft Beck var slet ikke færdig med den genstridige fjordbund. Den helt store udfordring var den nødvendige dræning, som skulle til, før man kunne kultivere arealerne og begynde at høste korn. 6 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

7 Eltang Vig er i dag genskabt i det meste af fjordarmens oprindelige størrelse, bortset fra den inderste, vestlige del. Her følger fjordbredden stadig den gamle inddigning fra 1872, hvor landkanalen blev gravet. Først prøvede man med faskiner af sammensurrede risknipper, senere anvendte man en speciel type af trækasser, der kunne skubbes ind i hinanden, før man til sidst gik over til almindelige drænrør. Udover problemerne med at få rørerne til at fungere i den ustabile, bløde engjord, viste der sig imidlertid en særlig udfordring: de såkaldte»bylder«. Kun ved hjælp af lodrette dræn var det muligt at få has på dem. Betegnelsen»bylder«for våde vældpartier blev anvendt af Hedeselskabet, der udfoldede megen energi i disse år for at komme bylderne til livs. Der var tale om bløde partier, der undertiden hævede sig op over det omgivende trerræn. Fænomenet forårsagedes af grundvandet fra de omliggende højdedrag, der pressedes op gennem vigens bund på grund af trykket. Da Karstoft Beck og de øvrige Eltang-bønder begyndte at kultivere den tørlagte vig for alvor, skabte»bylderne«store problemer. Dels kørte markredskaberne fast i den bløde bund, dels kunne der intet dyrkes på de mest vandlidende pletter. Almindelig dræning nyttede ikke noget. Selvom rørene blev lagt ned i ral, kunne drænledningerne ikke fjerne trykvandet. Først med udviklingen af lodrette dræn lykkedes det at komme bylderne til livs. Denne metode var første gang anvendt af Hedeselskabet i den udtørrede Tastum Sø ved Skive i 1952, og den blev kort efter taget i anvendelse i Eltang Vig. Princippet gik ud på at»punktere«bylderne med et lodret rør, som trykvandet kunne stige op i, og derefter bortlede det gennem de almindelige drænledninger. Når trykvandet først var fjernet, sank vældpletterne sammen, så de kom til at ligge under det omgivende terræn. Ganske vist måtte de vandrette dræn så lægges om endnu en gang, men derefter fungerede de som ved almindelig dræning. I 1956 havde en stædig indsats med dræningen gjort det muligt at køre med markredskaber på totredjedele af den udtørrede vig. Den sidste tredjedel var kun tør nok til, at der kunne gå kreaturer.»håbløst«, sagde de fleste Trods et kæmpe arbejde især med dræningen, der måtte gentages igen og igen, fordi den udtørrede jordbund sank sammen, så rørerne måtte lægges om, var projektet på ingen måde fremtidssikret. Karstoft Beck nåede dog at få nogle år med god avl af bl.a. roefrø, før han døde i 1960, men hans arbejdsindsats stod overhovedet ikke mål med udbyttet. Hans søn, proprietær Niels Beck, understreger da også i dag, at det var selve udfordringen, som fascinerede hans far. Når de andre bønder i Eltang sagde, at det var håbløst at blive ved, så forstærkede det bare energien hos den stædige Karstoft Beck. Sådan en mand var han. Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7

8 kring 1970 havde Kolding Oplands Højspændingsforsyning (KOH) fået lov til at føre et jordkabel fra Drejens over dæmningen til spejderhytterne ved Hovens Odde. Tilladelsen var der ingen tvivl om, men KOH havde gravet kablet ned i den side af dæmningen, som vendte ud mod fjorden, og kun i en meters dybde. Lodsejerne gjorde nu gældende, at det havde svækket dæmningen på afgørende vis. Ved en retssag blev KOH dømt til at betale lodsejerne en erstatning på ca kr. Eltang Vig-udtørringen kom derudover aldrig til at give det store udbytte. Tværtimod havde projektet påført sine ejere store udgifter, så da dæmningen brød sammen, var der ikke stemning for at reparere den. Den daværende formand for landvindingslaget, proprietær Niels Beck, havde ingen sentimentale følelser for sin fars store indsats. I dag siger han:»man kan ikke sige, at Eltang Vig har været nogen særlig god forretning, men den kunne dog give græs til kreaturer om sommeren. En retablering vil dog være utænkelig både økonomisk og landskabsmæssig. Eltang Vig ligger nu hen som et smukt naturområde.«resterne af dæmningen ligger i dag ved indsejlingen til den idylliske, lavvandede fjordarm. Dæmningen udgår fra Hovens Spejdercenter på nordsiden, hvor danske drenge- og pigespejdere siden 1947 har hygget sig med alskens friluftsaktiviteter. Billedet er taget fra syd mod nord. Den tørlagte fjordbund blev imidlertid ikke dyrkningssikker, og den kom aldrig til at give overskud. Som tiden gik, satte terrænet sig mere og mere. Op gennem 1960 erne og 1970 erne blev det stadig mere besværligt at fravriste den inddæmmede vig en rimelig høst. Til slut lå drænrørerne blot 30 centimeter under overfladen, da katastrofen indtraf. Afslutningen kom ganske brat og uventet. Mellem jul og nytår 1978 blæste det op med en østenstorm, og den blev så voldsom, at bølgerne brød gennem dæmningen. Inden nogen nåede at reagere, var hele den gamle vig atter oversvømmet med fjordens salte vand. Men midt i denne håbløse situation var der et lyspunkt. For første og sidste gang var der penge at hente for ejerne af vigen. Endda en ganske pæn sum. Det forholdt sig således, at om- Kilder Boserup, Tove: Eltangvig. Opgave på Kolding Seminarium Kolding Stadsarkiv. Dahlgren, Inger & Jørgen Fønsskov: Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet. Kolding Stadsarkiv Englert, Anton: Large Cargo Vessels in Danish Waters AD Dissertation. Universität Kiel Forfatterens besøg på lokaliteten, 30. juni 2005 og 28. august 2009 (fotos). Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 20, 46. årg Müller, S.: Bopladsfundene. Den romerske tid. Arb. F. Nord. Oldk. og Hist Skov, Sigvard: Et middelalderligt skibsfund fra Eltang Vig. KUML Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 8 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

9 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Eltang Vig, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 69 fuglearter, som er registreret fra Eltang Vig, pr. 11. juli I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (2/2) Lille Skallesluger (1/3) Hættemåge (3/41) Sangdrossel (2/20) Lille Lappedykker (81/3520) Toppet Skallesluger (30/214) Stormmåge (2/193) Misteldrossel (3/26) Toppet Lappedykker (14/96) Stor Skallesluger (7/28) Sølvmåge (1/1) Gransanger (2/3) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Skarv (18/193) Fiskehejre (56/1115) Knopsvane (59/1780) Sangsvane (2/4) Blisgås (2/10) Grågås (2/60) Gravand (14/41) Krikand (2/11) Gråand (23/131) Taffeland (3/28) Troldand (19/919) Bjergand (1/1) Hvinand (25/299) Rørhøg (3/3) Duehøg (1/1) Spurvehøg (2/2) Musvåge (10/29) Tårnfalk (2/2) Vandrefalk (1/1) Fasan (1/1) Vandrikse (4/5) Blishøne (36/1429) Strandskade (4/13) Vibe (2/48) Dobbeltbekkasin (2/3) Storspove (1/1) Hvidklire (2/9) Mudderklire (3/13) Svartbag (10/17) Splitterne (1/1) Fjordterne (1/4) Havterne (2/16) Ringdue (2/187) Isfugl (13/16) Grønspætte (1/1) Sanglærke (1/4) Landsvale (1/3) Engpiber (1/12) Silkehale (1/1) Nattergal (1/1) Rødstjert (1/2) Stenpikker (1/1) Sjagger (1/40) Løvsanger (1/8) Halemejse (3/14) Topmejse (1/1) Stor Tornskade (1/1) Ravn (3/7) Bogfinke (2/130) Kvækerfinke (3/650) Grønirisk (2/53) Stillits (1/40) Tornirisk (1/10) Dompap (1/3) Gulspurv (1/2) Rørspurv (2/16) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 9

10 Plantelivet ved Eltang Vig TBU 25/22: Gudsø Vig Hulskov Hovens Skov Eltang Vig-området (incl. Krabborre og Kidholme) Floraen på strandengene langs Gudsø Vig er ikke nærmere undersøgt. Ved Hovens Skov er der tidligere (1951) set overgangssamfund mellem strandenge og rigkær med tæppegræs, strandog kær-trehage, rødbrun kogleaks, vibefedt, kær-, næb- og loppe-star samt den tueformede var. recta af alm. star. I Hovens Skov indgår smukke bøgeskovspartier, men skovens sammensætning kendes i øvrigt ikke nærmere. Floraen er dårligt kendt, men vides at omfatte kristtorn, skov- og den sjældne tyndakset star, skovpadderok, skovgøgelilje, rederod og høgeurt-arterne Hieracium subaustrinum, H. marginelliceps, H. fioniae og H. ornatum. I skræntskoven Hulskov ved nordvestenden af Eltang Vig er fundet fjerknopurt, dansk ingefær, smuk perikum, skovbyg, tidlig skovhejre, hundekvik, bleg og mellembrudt star, druemunke, aksrapunsel, skovgøgelilje, bjerg-ærenpris, rosendueurt og opret hønsetarm (sidstnævnte langs skovveje). Eltang Vig er en arm af Lillebælt, der var inddiget og afvandet, indtil dæmningen for få år siden blev gennembrudt og området atter dækket af havvand. Ved havets generobring er Eltang Vig atter blevet til en usædvanligt smuk fjordarm omgivet af kuperet terræn med skove og dyrkede marker. Ved bredden findes nu»juvenile«tagrørssumpe med strandasters, strandkogleaks, spyd- og strandmælde, sandkryb, alm. kvik, rørgræs, enskællet sumpstrå, strandtrehage, harrilgræs og kærsvinemælk. Under indtryk af områdets nuværende landskabelige skønhed ville det være ønskeligt, om området nu kunne bevares som en fjordarm. Også som biologisk undersøgelsesområde har det værdi. På strandengene (der altså hele tiden har henligget som sådanne) øst for diget og i de ledsagende strandrørsumpe vokser bl. a. strandkogleaks, kveller, strandasters, sandkryb, strandtrehage, harrilgræs, krybhvene, strandsvingel, strandvejbred, langstilket havgræs, ager-svinemælk, spyd- og strandmælde, strandannelgræs og kødet hindeknæ. Ved Elvig Høj er der næsten 30 meter høje og stejle, skovklædte skrænter ud mod Lillebælt. Vigtige arter i bundfloraen er vedbend, skovstilkaks, druemunke, ramsløg og fingerstar foruden aksrapunsel og bjergperikum. Skovskrænterne kendetegnes ved en rigdom af høgeurt-arter (Hieracium fioniae, H. marginelliceps, H. sagittatum, H. greisdalense, H. pseudanfractum, H. subaustrinum og H. chrysoprasium var. polyphyllum). Om den lille ø Krabborre i Gudsø Vig foreligger oplysninger ikke. På Kidholm(e) voksede tidligere + hasselurt, + pebertræ og + rosenkatost, formodentlig efterkommere fra dyrkning (Wiinstedt 1929). Foreløbig lokalitetskode, Gudsø Vigs strandenge og enge: +/o V-K V -K II O do. Hovens Skov: + S II O do. Hulskov: + S II O do. Eltang Vig: + K-K V II robust lokalitet do. Elvig Høj: + S II sårbar lokalitet do. Krabborre: o K IV O do. Kidholm(e): bl.a. o K-S IV O Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Plantelivet ved Eltang Vig

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder« Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy.

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst.

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst. Mariager Sejlklub Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00 Deltagere: Jan Vinstrup John Møller Jørn Præst Erik Aggerbo Jørgen Chr. Jørgensen Heinz Jørgensen 1: Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest 200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest Midt på eftermiddagen begyndte det at regne, og ud på aftenen havde det vedholdende regnvejr fået karakter af skybrud, der tiltog voldsomt i løbet af

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

Gyldensteens Inddæmmede Strand

Gyldensteens Inddæmmede Strand Med en helt usædvanlig åbenhjertighed beskrev Carl-Johan Bernstorff i 1958, hvilken skuffelse Gyldensteens store inddæmning fra 1871 havde været op gennem tiden. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«gav han

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Dagsorden for Havnebestyrelsen

Dagsorden for Havnebestyrelsen Dagsorden for Havnebestyrelsen Mødedato 16. januar 2015 Tid Kl. 16.00 Sted Næstved Havn, Vestre Kaj 16 Medlemmer Bjarne Eggert Rasmussen Hanne Sørensen (A) Henrik Bonné Otto Vølund Poulsen (V) Per Sørensen

Læs mere

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015 Punkt 1: Valg af ordstyrer Bestyrelsen foreslår Per Therkelsen, som vælges. Han konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt varslet i henhold til foreningens vedtægter. Punkt 2: Formandens beretning

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere