Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand"

Transkript

1 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand Melanie J. Sønderup, Mogens R. Flindt, Timm Bochdam og Sara Egemose 214

2 Titel: Redaktion: Potentiale og udviklingsmuligheder for knust Melanie J. Sønderup, Arwos A/S beton som filtermateriale til rensning af regnvand Mogens R. Flindt, Syddansk Universitet Timm Bochdam, Arwos A/S & Sara Egemose, Syddansk Universitet Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 3 21 København Ø Foto: Melanie J. Sønderup, Anders S. Hansen, Robin Nygaard Madsen & Sara Egemose Illustration: Melanie J. Sønderup & Sara Egemose År: 214 Kort: Præsenteret kortmateriale er leveret af Arwos A/S ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

3 Indhold Forord... Konklusion og sammenfatning... 6 Summary and Conclusion Baggrund Afstrømmende regnvand Eksisterende teknologier Mulig ny teknologi knust beton Karakteristik af knust beton Bindingsegenskaber Udvaskning af andre stoffer Kolonneforsøg Modeludvikling Næste skridt dette projekt Projektets formål Projektbeskrivelse Fuldskala demonstrationsanlæg Valg af forsøgsopland Design og anlæg af bassin Neutralisering af udløbsvandet Monitering af forsøgsanlægget Pilotforsøg Karakteristik af filtrene og bassinets sediment Neutraliseringsmetoder Resultater og diskussion Pilotforsøg Forsøgsanlægget i Padborg Flow og vandbalance Ilt og temperatur ph Suspenderet stof og organisk stof Kulbrinter Kalcium, jern og aluminium Fosfor Kvælstof Tungmetaller Karakteristik af filtrene og bassinets sediment Kornstørrelse Karakterisering af sediment og filtermateriale Inkubationsforsøg Neutraliseringsmetoder Beluftning Sphagnum og kompost... 8 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 3

4 4. Konklusion Kommercielle perspektiver Formidling af projektet Faktablad... 6 Referencer Bilag 1: Liste over anvendte forkortelser i rapporten Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

5 Forord Håndtering og rensning af regnvand får med rette større og større fokus. Det samme gør bæredygtig anvendelse af vores ressourcer. Derfor valgte Syddansk Universitet tilbage i 29 at påbegynde testningen af knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand. Baggrunden var en årelang erfaring indenfor metoder til sørestaurering samt andre former for teknologier til næringsstoffjernelse. I samarbejde med Arwos A/S førte dette senere til etablering af et fuldskala testanlæg i Padborg, et erhvervsphd-projekt og nærværende projektrapport, idet Miljøstyrelsens Ecoinnovation-pulje også har støttet projektet. Projektet er gennemført i samarbejde med en lang række partnere og personer. Først og fremmest en stor tak til Arwos A/S. Uden deres store indsats og satsning havde dette projekt ikke haft de samme muligheder. Tak til Grontmij, Aquasense, Centre for Sørestaurering (CLEAR) et Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence, Cowi, BHC Miljø for godt samarbejde og/eller støtte til projektet. Også tak til følgegruppen bestående af Carl Christian Hoffmann, Aarhus Universitet; Uffe Gangelhof, Grontmij; Anders Mønster, Rambøll; Turid Clausen, BHC Miljø og Marie Brammer Nejrup/Mikkel Hall, Naturstyrelsen. Vi skylder laboranterne på Biologisk Institut, Syddansk Universitet en stor tak for hjælp vedr. analyse af de utrolig mange prøver særligt Carina Kronborg Lohmann, Rikke Orloff Holm og Birthe Christensen. Også tak til studentermedhjælperne Thor K. Jensen, Anja Svane Petersen og Sebastian T. Hansen. Sidst men ikke mindst en stor tak til alle de studerende som har bidraget til projektet både den del som afrapporteres i nærværende rapport og alt det arbejde der ligger forud. Tak til Malde V. Beinthin, Charlotte H. Jensen, Anders S. Hansen, Anna Grudinina, Morten P. Hansen, Hans G. Madsen, Laura L. Andreasen og Janne Møller. Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

6 Konklusion og sammenfatning En lang række laboratorieundersøgelser af betons fosforbindingskapacitet har afdækket potentialet for anvendelse af knust beton som filtermateriale til at tilbageholde fosfat i afstrømmende regnvand. Næste skridt var derfor at udføre fuldskala pilotforsøg og endelig et fuldskala demonstrationsanlæg i Padborg. Traditionelle våde bassiner efterfulgt af et sandfilter fjerner effektivt partikulært materiale via sedimentation og filtration, mens tilbageholdelsen af fosfat er meget svingende og langt mindre effektiv. Fokus har derfor, mht. knust beton, været på opløste stoffer særligt opløst fosfor (P). Formålet var 1) at teste knust beton som materiale i stor skala for første gang og 2) parallelt at sammenligne et filter af knust beton med et traditionelt sandfilter. Knust beton har et potentiale som filtermateriale, idet beton udover de filtrerende egenskaber også er i stand til at fjerne ikke kun opløst P, men også opløste tungmetaller. Dette ligger klart efter de gennemførte laboratorietests, semifuldskala pilotforsøget og endelig fuldskala demonstrationsanlægget i Padborg. Både i pilotforsøget og i demonstrationsanlægget blev knust beton og et traditionelt sandfilter testet simultant. Projektet har bidraget med ny viden indenfor området og givet mange brugbare resultater. Resultaterne fra både laboratorieforsøgene og pilotforsøget viser entydigt, at knust beton har en høj P-adsorptionskapacitet (>9 %). Det samme viser resultaterne fra demonstrationsanlægget i starten af moniteringsperioden. Der er dog faktorer som har besværliggjort muligheden for at konkludere entydigt på alle resultaterne, herunder store mængder olie i anlægget, forskelligt flow ind i de to filtre og et for lille sedimentationsbassin. Resultaterne fra demonstrationsanlægget viser tydeligt, at knust beton er et mindst lige så effektivt filtermateriale som sand mht. fjernelse af partikulære stoffer, og at det i de fleste tilfælde er langt mere effektivt sammenlignet med sandfilteret set over 1 år. Ud af de 7 undersøgte partikulære parametre (suspenderet stof, organisk stof, N, P, Fe, Ca og Al) og de 6 undersøgte partikulære tungmetaller (Zn, Ni, Pb, Cu, Cr og Cd) er betonfilteret mest effektivt for alle parametre undtagen Ca, Zn og Pb. Knust beton fjerner samtlige undersøgte tungmetaller på både partikulær og opløst form igennem hele moniteringsperioden, mens sandfilteret i perioder frigav opløst Zn, Pb og Ni. Både kolonneforsøg i laboratoriet og pilotforsøget dokumenterede varig og konstant P- tilbageholdelse i forsøgsperioden. Pilotforsøget viste også at hvis kontakttiden mellem filtermateriale og vand var 1 time tilbageholdt betonfileret 9 % af den opløste P, mens sandfileret kun tilbageholdt 23 %. Reduceredes kontakttiden til 3 min var P-tilbageholdelsen i betonfilteret stadig 6 %, mens sandfilteret frigav opløst P. Vi så også at den knuste beton i demonstrationsanlægget effektivt fjernede opløst P de første måneder efter etablering, men at tilbageholdelsen faldt over tid i betonfilteret. Årsagen var sandsynligvis at filtermaterialet blev oliedækket og da der var højere flow igennem betonfiltret, blev dette filter også mere påvirket af olieforureningen. Den samme faldende tendens gælder også tilbageholdelsen af opløst Ca, Al og Fe. Vi vidste at vand perkuleret igennem knust beton bliver basisk (ph 1-12). Vi valgte derfor syredosering som en driftssikker neutraliseringsmetode. Metoden bruges i spildevandsindustrien og kunne implementeres direkte. Efter indkøring virkede metoden upåklageligt. Endelig kan vi konkludere at både bassinets sediment og filtrene er meget iltforbrugende og at mineraliseringen kører på højtryk, hvilket betyder at allerede tilbageholdte næringsstoffer på partikulær form kan omdannes til opløste former og evt. frigives fra anlægget igen. Til gengæld viser målinger af Ca, Fe og Al, at de tilbageholdes i anlægget og dermed bidrager med ekstra bindingskapacitet over tid til P-tilbageholdelse. 6 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

7 Summary and Conclusion Numerous laboratory studies of concrete and its phosphate binding capacity have shown the potential of using crushed concrete as a filter material to retain phosphate in stormwater. The next steps were a full scale pilot study and a full scale demonstration facility in Padborg. Traditional wet stormwater ponds followed by a sand filter are very efficiently retaining particulate material through sedimentation and filtration, whereas the retention of phosphate is varying and less efficient. Therefore, with crushed concrete, focus has been on dissolved substances especially phosphorous (P). The aim was 1) to test crushed concrete as a filter material in full scale, and 2) to compare a filter of crushed concrete with a traditional sand filter. Crushed concrete has a potential as filter material as it, beyond its filtering efficiency, is capable of binding not only dissolved P, but also dissolved heavy metals. This can be concluded after all the performed investigations in the laboratory, the full scale pilot study and finally the full scale facility in Padborg. Crushed concrete and sand as filter materials were tested simultaneously in both the pilot study and the full scale facility. The project has produced new knowledge and many useful results. Results from the laboratory and the pilot study show that crushed concrete has a high P binding capacity (>9 %). This is also the case with the results from the demonstration facility the first months of the monitoring period. The demonstration facility suffered by a large oil load, unequal flow into the two filters and an insufficient size of the sedimentation pond. These factors have made it difficult to make final conclusions on some of the results from the demonstration facility. Results from the demonstration facility clearly show that crushed concrete is just as effective as sand concerning removal of particulate substances and in most cases even better seen over a whole year. Of the 7 investigated particulate substances (suspended solids, organic matter, N, P, Fe, Ca and Al) and the 6 particulate heavy metals (Zn, Ni, Pb, Cu, Cr and Cd) the concrete filter was more efficient than sand concerning all parameters except Ca, Zn and Pb. Crushed concrete removed all studied heavy metals in both particulate and dissolved form during the whole monitoring period, whereas the sand filter in periods released dissolved Zn, Pb and Ni. Both the column experiment in the laboratory and the pilot study have documented long and constant P retention in the study period. The pilot study also revealed that at a contact time between the filter material and water of 1 hour the concrete filter retained 9 % of the dissolved P, compared to 23 % in the sand filter. By reducing the contact time to 3 min the concrete filter was still capable of retaining 6 %, whereas the sand filter released P. In the demonstration facility dissolved P was also effectively retained the first months after construction, but the retention decreased over time probably due to oil coverage of the filter material. As there was a higher flow through the concrete filter, this filter was more affected by the oil than the sand filter. The same decreasing tendency was the case for the retention of Ca, Al and Fe. Water percolating through crushed concrete gets very alkaline (ph 1-12). Therefore we chose dosing of acid as a reliable neutralization method. The method is widely used in the wastewater industry and could be implemented directly. After a start-up period the method has worked impeccable. Finally, we can conclude that both the pond sediment and the two filters are very oxygen consuming with high mineralization rates meaning that already retained nutrients on particulate form may be converted to dissolved forms and eventually released again. On the other hand, Ca, Fe and Al are also retained and will over time contribute with extra P binding capacity. Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 7

8 1. Baggrund 1.1 Afstrømmende regnvand De ændrede nedbørsmønstre i Danmark såvel som i resten af verden har med hyppigere og mere voldsom nedbør samt den øgede andel af befæstede arealer skabt et stort behov for skybrudssikring af byerne, men i lige så høj grad et behov for effektiv rensning af det afstrømmende regnvand inden udledning til vandmiljøet (Göbel et al. 27). Det kræver store investeringer allerede nu og ikke mindst i de kommende årtier. Samtidig skal vi i Europa leve op til det europæiske vandrammedirektivs krav om god økologisk tilstand i vandmiljøet og for mange bynære recipienter udgør regnbetingede udledninger en betragtelig del af den samlede vand- og stoftilførsel. Vandmiljøet lider mange steder under eutrofiering og har svært ved at leve op til vandplanernes krav om god økologisk tilstand (Søndergaard et al. 2). Igennem de sidste 1 år er der udledt så store mængder af organisk stof og næringsstoffer til vandmiljøet, at der er opstået eutrofe tilstande mange steder. Denne eksterne tilførsel kommer i dag primært fra punktkilder som f.eks. regnvandsbetingede udledninger og spredte kilder samt diffus afstrømning fra landbrugsområder (Kronvang et al. 2). De regnvandsbetingede udledninger får relativt større betydning i takt med at de andre kilder begrænses. Derfor bliver vi nødt til at fokusere på det samlede vandkredsløb og drage nytte af de synergieffekter der er ved at tænke klima- og miljøaspekterne sammen. Vandplanernes virkemidler har bl.a. fokus på reduktion af de mange regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakerede områder, ligesom der er fokus på reduktioner af den hydrauliske belastning fra regnvandsbetingede udledninger fra separatkloakerede områder. Men for bynære recipienter kan det også være nødvendigt at reducere bl.a. næringsstofindholdet i det afstrømmende vand før udledning til recipient (f.eks. Egemose & Jensen, 29). Næringsstofindholdet i regnvandsbetingede udledninger stammer for overløb primært fra kloakvand, mens det i rene regnvandsudløb stammer fra atmosfærisk deposition, gødning af arealer i oplandet og erosion af diverse overflader. Meget få metoder til håndtering af afstrømmende vand fjerner effektivt de opløste næringsstoffer, som er direkte tilgængelige for algevæksten og mængden af alger er ofte primært afhængige af den tilførte mængde. Regnvandsbetingede udledninger indeholder også en del miljøfremmede stoffer som f.eks. tungmetaller, aromatiske og polyaromatiske kulbrinter samt phenoler, ligesom der også ses pesticider, blødgørere og dioxiner (Göbel et al. 27). De miljøfremmede stoffer stammer fra atmosfærisk deposition, glatføre- og ukrudtsbekæmpelse, olieog benzinspild samt andet spild og stofafgivelse fra køretøjer herunder udstødningsgasser og endelig slid på dæk, bremsebelægninger og asfalt. De miljøfremmede stoffer kan være toksiske eller genetisk forstyrrende for vandlevende organismer (Marsalek et al. 1999). 1.2 Eksisterende teknologier Eksisterende teknologier til videregående rensning af regnvand er ofte både højteknologiske og omkostningstunge. Effektive lavteknologiske løsninger efterspørges derfor i større og større grad. Udfordringen er at udvikle teknologier til håndtering af regnvandsbetingede udledninger som dels hindrer oversvømmelser i oplandet og hydrauliske skader på recipienten, og dels renser det afstrømmende regnvand for uønskede stoffer inden udledning og dermed hindrer miljøproblemer. Det kan være suspenderet stof, organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. En udbredt eksisterende lavteknologisk løsning er våde regnvandsbassiner evt. kombineret med et sandfilter (Hvitved-Jacobsen et al. 21) i forbindelse med overløb/udløb fra både fælles- og separatkloakerede oplande. Princippet er magasinering og forsinkelse af vandet kombineret med sedimentation og filtrering af suspenderet stof (Persson et al. 1999). Formålet kan udelukkende 8 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

9 være at mindske den hydrauliske effekt på recipienten og derved undgå erosionsskader og udvaskning af den naturlige flora og fauna, men formålet kan også være stoffjernelse. Denne stoffjernelse kan være i form af suspenderet stof, organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer herunder oliekomponenter. Suspenderet stof kan medføre tilsanding, mens organisk stof og næringsstoffer kan medføre iltsvind og eutrofiering og endelig kan de miljøfremmede stoffer have toksiske effekter. Ulempen ved våde regnvandsbassiner er, at de ikke fjerne opløste stoffer som ofte udgør en betragtelig del af det totale stofindhold, og som for næringsstoffernes vedkommende er direkte tilgængelige for algevækst med eutrofieringsproblemer til følge. Årsagen er bassinernes funktionelle begrænsning, hvor tilbageholdelsen af partikler afhænger af partikelstørrelsesfordelingen og opholdstiden (Browman et al. 1979; Rexnord 1984), mens bassinerne typisk ikke er designet til at fjerne opløste stoffer (Reinhardt et al. 2). Dertil kommer, at evt. sandfiltre over tid via mineralisering kan frigive tilbageholdte næringsstoffer igen. 1.3 Mulig ny teknologi knust beton Udvikling og test af filtermaterialer som fjerner både partikulære og opløste stoffer samt sikrer en varig tilbageholdelse er yderst interessant. På Syddansk Universitet har vi igennem mange år arbejdet med udvikling af teknologier til næringsstoffjernelse i vand. I 29 startede vi de første laboratorietests af knust beton som filtermateriale (Sønderup et al. 211 a & b, Egemose et al. 212). Baggrunden var at to undersøgelser i litteraturen uafhængigt af hinanden havde vist, at knust gasbeton meget effektivt kunne adsorbere fosfor (P) (Berg et al. 2a; Oguz et al. 23) og vi forventede at knust beton havde nogenlunde tilsvarende egenskaber. Betonen kan knuses til den ønskede kornstørrelse for effektiv fjernelse af suspenderet stof (SS) og partikelbundne næringsstoffer, men langt det vigtigste er, at det meget effektivt fjerner opløst P. Dertil kommer, at indledende studier også indikerer en hvis effekt på fjernelsen af tungmetaller. Endelig er knust beton et billigt genbrugsprodukt som ved anvendelse som filtermateriale kan tilføjes endnu en anvendelsesmulighed både ved opgradering/renovering af eksisterende anlæg og ved nyetablering. Mange forsyningsselskaber råder allerede over knust beton samtidig med, at det er forsyningsselskaberne som skal håndtere afstrømningen fra de befæstede arealer Karakteristik af knust beton Årsagen til at knust beton effektivt binder opløst P skyldes betonens cementfraktion, som har et højt indhold af Ca (62 %) og desuden indeholder Al ( %) og Fe (4 %), der alle er effektive P adsorbanter (Sønderup et al. 211a). De typer knust beton vi har undersøgt har ligeledes et højt indhold af Ca, Al og Fe (Tabel 1). Typerne Betondæk, Betonvæg og Gasbeton er rene betontyper, der ikke er forurenet med jord eller andre nedknusningsmaterialer. Knust beton 1 og 2 er hentet hos et nedknusningsfirma, og er derfor en blanding af forskellige betontyper med en mindre andel af jord og andre nedknusningsmaterialer. Knust beton 1 indeholder desuden en større mængde knuste teglsten. Hovedbestanddelen i alle typer er Ca. Dertil kommer Al, Fe, og andre stoffer såsom små mængder af tungmetaller. Tungmetalindholdet i beton skyldes dels et optag fra omgivelserne i hele betonens levetid, og dels at en del af den relativt dyre cement til betonstøbning erstattes af forskellige tilsætningsstoffer (f.eks. flyveaske), som ofte indeholder tungmetaller. Se mere i Sønderup et al. 211a Bindingsegenskaber De tidligere undersøgelser (Berg et al. 2a; Oguz et al. 23), har kun fokuseret på gasbetons evne til at rense spildevand med høje P-koncentrationer. Første skridt var derfor at teste flere typer af knust beton ved de koncentrationer som forekommer i regnvand og ved den naturligt høje ph, som opstår når knust beton kommer i kontakt med vand (Sønderup et al. 211a, Egemose et al. 212). Mekanismen bag adsorptionen af P til betonen er frigivelse af kalciumhydroxid fra betonen, hvilket fører til udfældning af kalciumfosfater på betonens overflade (Berg et al. 2a, b, Oguz et al. 23). Dette medfører at ph i vandet stiger (Berg et al. 2b, Sønderup et al. 211a), ofte til Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 9

10 omkring ph 1, hvilket betyder, at det rensede regnvand enten skal fortyndes til acceptable phværdier ved udløb til recipient eller neutraliseres inden udløb til recipient. Type Betondæk Betonvæg Gasbeton Knust beton 1 Knust beton 2 Aalborg Portland Indhold mg/g tørvægt Ca 48±34 1±1 27±81 24±17 327±2 441 Al 24±,3 3±2 18±,3 22±1 24± 27 Fe 24±,2 29±2 17±,2 24±1 2± 2 P 2±,3 2±,1 13±2 1±,1 1±,2 1 TABEL 1 KARAKTERISTIK AF DE UNDERSØGTE BETONTYPER ANGIVET SOM INDHOLDET MED STANDARDAFVIGELSER (N=6). REN ÅLBORG PORTLAND CEMENT ER MEDTAGET SOM SAMMENLIGNING. TABELLEN ER GENGIVET EFTER SØNDERUP ET AL. 211A. ph-stigning ved kontakt med vand Ved støbning af beton, reagerer klinkemineralerne i cementen med vand, og danner tobermorit og kalciumhydroxid. Tobermorit er et kalcium-silikat-hydrat-mineral, som består af kalciumhydroxid (Ca(OH)2), siliciumdioxid (SiO2) og vand. Det høje indhold af den stærke base kalciumhydroxid øger ph-værdien i betonens vandfase til over 12, (Herholdt et al. 198). Når betonen er hærdet, vil kalciumhydroxiden være indkapslet, og dermed ikke længere udgøre et ph-problem, medmindre betonen kommer i kontakt med vand. Så vil den frie kalciumhydroxid blive genopløst og tobermorit vil reagere med vand og frigive kalciumhydroxid, hvorved ph i de omgivende vandmasser stiger. I takt med at kalciumhydroxid udvaskes, vil ph dog gradvist falde (Berg et al. 2a). Adsorptionen til knust beton med en kornstørrelse < 12 µm blev målt ved en lav (2 µg/l) og en høj ( µg/l) P-koncentration (Sønderup et al. 211a). Ved 2 µg P/l sås, efter en dag, adsorption til 2 af de typer på hhv. 28 ± 7 og 26 ± %, mens de øvrige typer ikke adsorberede ved denne lave P-koncentration. Ved den høje koncentration på µg P/l sås derimod adsorption til alle typer. Betonvæg, Betondæk og Knust beton 2 adsorberede %, mens Gasbeton og Knust beton 1 adsorberede 4- %. Herefter var det naturligt at undersøge, om der var forskel på adsorptionen ved forskellige kornstørrelser. Forsøget blev udført med de 3 betontyper som adsorberede bedst ved den høje P- koncentration i første forsøg og adsorptionen blev målt efter 8 dage for kornstørrelser på < 12 µm, 1-2 mm og 2-4 mm. Figur 1 viser at adsorptionen i høj grad var afhængig af kornstørrelsen og dermed areal/volumen-ratioen eftersom adsorptionen stiger med stigende ratio. 1 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

11 FIGUR 1 ADSORPTION AF P TIL 3 BETONTYPER VED FORSKELLIGE KORNSTØRRELSER MED ANGIVELSE AF STANDARDAFVIGELSER (N=3). KORNSTØRRELSEN ER OMREGNET TIL AREAL/VOLUMEN-RATIO, SÅ <12 µm, 1-2 MM OG 2-4 MM GIVER EN RATIO PÅ HHV. 48, 4 OG 2 (GENGIVET FRA SØNDERUP ET AL. 211A). Næste trin var at bestemme P-adsorptionskapaciteter for de typer ved at undersøge adsorptionskapaciteten for kornstørrelser mellem,2 og 16 mm. Dette er de hyppigst forekommende kornstørrelser hos nedknusningsfirmaerne, og de er derfor lettere og billigere at fremskaffe end de små kornstørrelser anvendt i første forsøg. Efter 1, måned var betonen mættet (Figur 2). Gasbeton adsorberede næsten 1 % af den tilførte P-mængde (19,6 mg/g), mens Betonvæg, Knust beton 1 og 2 adsorberede 4-6 %, hvilket resulterede i adsorptionskapaciteter på hhv. 11,1; 1,2 og 8,3 mg/g. Betondæk havde den laveste adsorptionskapacitet på,1 mg/g. De rene betontyper (Betondæk, Betonvæg og Gasbeton) kan adsorbere mest P, men disse typer vil sandsynligvis blive for dyre og vanskelige at anskaffe, da de kræver en omhyggelig sortering og opmagasinering hos nedknusningsfirmaerne, for at hindre blanding med jord og andre nedknusningsmaterialer. Adsorptionsmekanismen er frigivelse af kalciumhydroxid fra betonen som medfører P-adsorption på betonoverfladen som kalciumfosfat og Oğuz et al. 23 mfl. beskriver, hvordan P-adsorptionen til gasbeton begrænses efterhånden som betonpartiklerne dækkes af kalciumfosfat. P-adsorptionen til de her anvendte betontyper beskrives fint vha. Langmuirisotermen, hvilket indikerer at adsorptionen sandsynligvis også her er overfladebetinget. Idet små betonpartikler har en større areal/volumen-ratio end store betonpartikler, vil samme betonmængde derfor resultere i en højere adsorption ved små betonpartikler. Dette forklarer også hvorfor adsorptionen var højest ved de lave kornstørrelser (Figur 1). Et er evnen til at adsorbere P, men for at opnå en effektiv P-fjernelse er det ligeså vigtigt at frigivelsen (desorptionen) af det allerede adsorberede P er minimal. Desorptionen fra 1 % P- Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 11

12 mættet beton blev målt over 2 uger, ved neutral ph, da desorptionen her forventes at være størst Betontyperne frigav under % af den adsorberede mængde, hvilket generelt fandt sted indenfor 1-2 dage (Sønderup et al. 211a; Egemose et al. 212). FIGUR 2 P-ADSORPTIONSKAPACITET FOR DE BETONTYPER OVER 1, MDR., MED STANDARDAFVIGELSER (N=4). GENGIVET EFTER SØNDERUP ET AL. 211A. Alle betontyper medfører en stigning i ph og for nogle typers vedkommende også alkalinitet, når de kommer i kontakt med vand, primært pga. frigivelse af basisk kalciumhydroxid fra betonen (se faktaboks). Alle ph-stigninger sker øjeblikkeligt ved tilsætning af beton til vand. Dette kan blive problematisk i forbindelse med dosering af knust beton i naturlige vandmiljøer, hvor en høj phværdi vil give problemer ved manglende neutralisering, fortynding eller lignende. Alle forsøg publiceret i Sønderup et al. 211a og Egemose et al. 212 har vist, at beton har en effektivt P-adsorption ved den høje ph, som opstår spontant, når beton kommer i kontakt med vand. Da høj ph er problematisk i naturen, er P-adsorptionen også undersøgt med neutraliseret beton. For at opnå forskellige ph-værdier blev der brugt demineraliseret vand med lav alkalinitet (,1 mm) og drænvand med en naturlig høj alkalinitet (3,4 mm). Drænvand dæmper basepåvirkningerne fra betonen, mens demineraliseret vand ikke ændrer ph. ph-værdier fra 8-11 blev opnået ved at blande drænvand og demineraliseret vand, mens ph 6 og 7 blev opnået ved at tilsætte syre til drænvand. Forsøget, som blev udført ved µg P/l, viste som ventet, at beton er mest effektiv ved høj ph (ca. 11) jf. Figur 3. Ved ph 8-9, blev der derimod kun adsorberet omkring 2 % af den tilgængelige P. Ved ph 6-7 sås en stigning i adsorptionen, hvilket måske skyldes aluminium som blev frigivet i mikromiljøet omkring betonen, hvor ph stadig var høj. Når den opløste aluminium opblandes i det neutrale vand dannes aluminiumhydroxider, som binder P. Dette er dog ikke endeligt påvist. 12 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

13 FIGUR 3 P-ADSORPTION TIL KNUST BETON 2 VED FORSKELLIGE PH-VÆRDIER INKL. STANDARDAFVIGELSER (N = 3). GENGIVET EFTER SØNDERUP ET AL. 211A Udvaskning af andre stoffer Da Ca og måske til dels Al og Fe er afgørende for betons bindingskapacitet over længere tid, har vi undersøgt udvaskningen af en række elementer (Sønderup et al. 211a; Egemose et al. 212). Den maksimale udvaskning af Ca, Al og Fe var på hhv. 4,6 %,,2 % og,1 %, hvilket ikke tyder på, at adsorptionen svækkes nævneværdigt pga. tab af Ca, Al og Fe fra betonen over de undersøgte 8 dage (Tabel 2). Vi har også undersøgt udvaskningen af evt. uønskede stoffer som tungmetaller fra betonen (Sønderup et al. 211a; Egemose et al. 212). Laboratorieforsøgene viste, at der ikke frigives betydende mængder af tungmetaller fra de testede betontyper (Tabel 2). For at vurdere hvorvidt udvaskningen af tungmetaller fra betonen er problematisk, blev der sammenlignet med grænseværdierne for drikkevand (se Sønderup et al. 211a) og udvaskningen lå langt under grænseværdierne for drikkevand, og forventes derfor ikke at udgøre nogen risiko for vandmiljøet. Endelig viser laboratorieforsøgene at også udvaskning af P er minimal max.,36 % Kolonneforsøg Effekten ved kontinuert gennemstrømning blev testet i yderligere et laboratorieforsøg (Figur 4), hvor 3 stk. 2 m lange kolonner (Ø=8 cm) blev fyldt med knust beton med en kornstørrelse på,2-16 mm (Sønderup et al. 211a; Egemose et al. 212). Vand med en opløst P koncentration på 7 µg P/l blev kontinuerligt pumpet ind i kolonnerne (indløb). Vha. prøveudtag monteret for hver halve meter fra indløbet (,; 1,; 1, og 2, m) kunne udviklingen i vandets P-koncentration følges igennem kolonnen. Forsøget blev udført med et flow på 36 l/dag de første 18 dage og 7,2 l/dag de efterfølgende 8 dage for at undersøge P-fjernelsen ved en opholdstid på hhv. 2, og 11 timer. De første 6 dage blev % af den tilførte P tilbageholdt i kolonnerne uanset afstand fra indløb. Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 13

14 Udvaskning µg/g Betondæk Betonvæg Gasbeton Knust beton 1 Knust beton 2 Cu <1, <1, <1, <1, <1, Pb 9,3 1,9 9, <1, <1, Cr, 13,2 <,1 <,1,1 Cd,2,3 <,2 <,2,2 P 4,9 1,2 3,4 3,6 2,8 Al 6, 6,6 9, 2,4 2,7 Fe 2, 43,3 17,3 1,6 12, Ca 63,6 74,6 47,2 174, 313, Si 498,4 312,6 1226, 486,8 72,8 TABEL 2 UDVASKNING AF EN RÆKKE ELEMENTER FRA DE UNDERSØGTE BETONTYPER OVER 8 DAGE. UDVASKNINGEN ER ANGIVET I µg/g BETON. MÅLINGER UNDER DETEKTIONSGRÆNSEN ER MARKERET MED <. TABELLEN ER GENGIVET EFTER SØNDERUP ET AL. 211A. I perioden dag 7-14 sås en P-reduktion på 88 %, m fra indløbet, mens der stadig blev tilbageholdt % i den resterende del af kolonnen. Denne udvikling fortsatte dag 1-18, hvor tilbageholdelsen var 73 %, m fra indløbet, 86 % ved 1 m og 94-9 % i resten af kolonnen. Den reducerede P-tilbageholdelse i den første del af kolonnerne skyldes primært en betydelig kanaldannelse over tid ved dette flow, hvorved betonen langsomt begyndte at blive P-mættet omkring disse kanaler skønt kolonnens totale adsorptionskapacitet langtfra blev udnyttet. Ved at reducere flowet sås en øget P-tilbageholdelse, særligt på den første halve meter pga. en øget kontakt mellem beton og P og pga. mindre kanaldannelse. Umiddelbart efter flowskiftet steg P- tilbageholdelsen til %, og faldt herefter langsomt til 78 %, m fra indløbet over de følgende 8 dage, men forblev % i den resterende del af kolonnen. Igennem den 1, måned forsøget kørte, sås en konstant P-reduktion på > 9 % til udløbskoncentrationer på < 7, μg P/l. ph-udviklingen i kolonnerne blev også fulgt (Sønderup et al. 211a; Egemose et al. 212). I løbet af de første 18 dage med højt flow, svarende til ca. 2 gennemskylninger af kolonnerne, faldt ph fra >12 til omkring 9 en halv meter fra indløbet, mens ph forblev >11 i den resterende del af kolonnen. Dette skyldtes at ph-faldet primært foregik ved indløbet, og derefter langsomt spredtes til den resterende del af kolonnen efterhånden som kalciumhydroxiden blev udvasket fra betonen. phvariation imellem kolonnerne skyldes dels, at der opstod mere eller mindre kanaldannelse og tilstopning i forskellig grad, da kolonnerne indeholdt kornstørrelser helt ned til,2 mm. Kanaldannelse og tilstopning er også en risiko ved fuldskala implementering, men kan modvirkes af et tilstrækkeligt lavt flow og kornstørrelser som sikrer et vist porevolumen. Ved at ekstrapolerer de målte ph-værdier ned til ph 8, kunne det estimeres hvornår ph-effekten ville ophøre. Ved et flow på 36 l/dag og et betonindhold på 2 kg i kolonnen ville der gå knap 3 måneder svarende til ca. 9 gennemskylninger, før udløbet fra en 2 m kolonne har samme ph som indløbet. 14 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

15 FIGUR 4 PROCENTVIS OPLØST P ADSORPTION I KOLONNEFORSØGET SOM FUNKTION AF AFSTANDEN FRA INDLØB. HØJT FLOW (TV) OG LAVT FLOW (TH) MED ST.AFV. GENGIVET EFTER SØNDERUP ET AL. 211A Modeludvikling For at estimere metodens anvendelighed udviklede vi en dynamisk model på baggrund af data fra et eksisterende sedimentationsbassin med integreret sandfilter på Als (Sønderup et al. 211b, Sønderup et al. 214). Denne model forudsiger, at man ved at udskifte sandfilteret med knust beton vil kunne øge den totale P-fjernelse fra 16 % til 63 %. At andelen der fjernes, ikke er endnu højere skyldes udelukkende, at de eksisterende suboptimale dimensioner af anlægget er bibeholdt, hvilket medfører lejlighedsvise overløb, hvor en del vand udledes direkte til recipienten uden at løbe igennem filteret. Dette kan undgås ved at øge opholdstiden i anlægget. 1.4 Næste skridt dette projekt Næste skridt var derfor at teste materialet i fuldskala. Til det formål tilbød Arwos A/S at etablere et fuldskala demonstrationsanlæg i Padborg vha. ombygning af et eksisterende vådt bassin, og sideløbende gennemførte vi en række semifuldskalaforsøg i Aabenraa. Arwos A/S og Syddansk Universitet havde forud indledt samarbejde omkring et erhvervsphd-projekt, hvilket sammen med finansieringen via MUDP-puljen har muliggjort meget detaljerede studier af knust beton som alternativt filtermateriale. Afprøvningen i fuldskala sikrede realistiske betingelser mht. nedbørsintensitet og varighed, stofindhold og øvrig karakteristik af det afstrømmende vand samtidig med at fuldskalaanlægget muliggjorde test af materialet over lang tid (1 år) sammenlignet med de dage/uger som materialet forud var testet under i laboratoriet. Endelig kunne et fuldskalaanlæg teste effekterne af ph samt ph-udviklingen over tid på tilbageholdesen af P. 1. Projektets formål Formålet med projektet var at teste knust betons effektivitet som filtermateriale til rensning af afstrømmende vand fra et separatkloakeret opland in situ anlagt som et traditionelt vådt regnvandsbassin efterfulgt af et filter. Det gjaldt både de kvantitative og kvalitative aspekter. Udover at teste og afprøve materialet i fuldskala var målet at opnå viden til brug for evt. fremtidig brug af metoden. Undersøgelsen har også indeholdt et komparativt element, idet fuldskala Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 1

16 demonstrationsanlægget blev anlagt med både et betonfilter og et traditionelt sandfilter, så resultaterne fra de 2 filtertyper kunne sammenlignes direkte indbyrdes. Endelig var formålet med projektet at skabe know-how på området og bidrage til større viden omring mulighederne for at bruge genbrugsmaterialer til rensning af vand. 16 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

17 2. Projektbeskrivelse 2.1 Fuldskala demonstrationsanlæg Arwos A/S etablerede i vinteren 212/213 et demonstrationsanlæg, så det kunne stå klar primo 213. Anlægget blev etableret i Padborg og håndterer afstrømningen fra et industriopland på 11,8 red. ha (total oplandsareal på 18,2 ha). Det blev anlagt med et sedimentationsbassin, hvorefter vandet ledes til to filtre et indeholdende et traditionelt sandfilter og et andet indeholdende knust beton. Dette gør det muligt at teste og afprøve de to filtertyper simultant under den samme nedbørsintensitet, stofbelastning, forudgående tørvejrsperiode etc. Af hensyn til den forventede høje ph i vandet fra betonfilteret de første måneder efter etablering, blev en brønd med ph-logning og neutralisering via syredosering anlagt i samarbejde med Aquasense. Se oversigt over anlægget på nedenstående principskitse (Billede 1). BILLEDE 1 PRINCIPSKITSE OVER BASSINET. FRA BASSINET LEDES VANDET IND I HHV. BETONFILTERET OG SANDFILTERET. DE ER DIMENSIONERET EFTER EN LEVETID PÅ BETONFILTERET PÅ ÅR (PGA. TILKLOTNING). FRA FILTRENE LØBER DET RENSEDE VAND TIL EN NEUTRALISERINGSBRØND OG DERFRA TIL RECIPIENT. DET ER MULIGT AT UDTAGE PRØVER OG MÅLE FLOW HELE VEJEN IGENNEM SYSTEMET. Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 17

18 2.1.1 Valg af forsøgsopland Forud for etableringen af demonstrationsanlægget i Padborg ligger en lang række overvejelser. De vigtigste er listet herunder: Der skulle være tilstrækkelige mængder af P i det afstrømmende vand helst over 1 µg/l. Der skulle være et eksisterende vådt regnvandsbassin som kunne ombygges og udvides med filtre og dermed tilstrækkelig plads til dette. Logistisk skulle det være muligt at anlægge brønde til prøvetagning før og efter bassin samt før og efter filtre. Udløbet fra anlægget skulle gå direkte til recipient uden påkobling af yderligere afstrømmende vand. Recipienten skulle være højalkalin med en høj bufferkapacitet, da det er tilfældet med det rensede vand. Recipienten er i dette tilfælde et vandløb (Frøslev Toftmade) med målsætning B3, med udløb til søerne i Frøslev Plantage. Vandløbet har meget ringe fald samt vanddybde og er beklædt med fliser i bund og på siderne. BILLEDE 2 ILLUSTRATION OVER DET OPRINDELIGE BASSIN FØR OMBYGNING MED INLØB ØVERST I BILLEDET OG UDLØB NEDERST I BILLEDET. DEN LYSERØDE CIRKEL ER ET KOMBINERET SANDFANG OG OLIEUDSKILLER MED OVERLØB DIREKTE TIL UDLØB. 18 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

19 Målinger foretaget januar 212 i ind- og udløb fra bassinet viste at mængden af tilstrømmende P var ca. ligeligt fordelt på opløste og partikulære former. Der kom ca. 4 µg/l TP (total P) til bassinet og der løb ca. 1 µg/l ud af bassinet. Den forholdsvis store udløbskoncentration gjorde bassinet egnet som forsøgsanlæg samtidig med at der var plads til anlæg af filtre efter bassinet Design og anlæg af bassin Design og anlæg blev gennemført af Arwos A/S med rådgivning fra Grontmij A/S og input fra Syddansk Universitet. Anlægget af forsøgsbassinet blev noget mere omfattende og omkostningstungt end planlagt. Oplandet består af store parkeringsarealer for lastbiler i Padborg og det afstrømmende vand er meget olierigt. Dette betød at det eksisterende bassin var mere eller mindre fyldt med olieslam som først skulle bortskaffes, så i forbindelse med anlæggelsen blev det eksisterende bassin oprenset (Billede 2-4). Tabel 3 angiver tekniske data for hhv. bassin og filtre og Billede 4 viser skitse og billeder af bassin og filtre efter færdiggørelse primo 213. Desværre endte bassinet af pladsmæssige hensyn (inkl. kabler/ledninger/rør) samt kørevej på grunden med at forblive meget underdimensioneret i forhold til det optimale forhold imellem oplandsareal og bassinvolumen (Tabel 3). Faren er hurtigere tilklotning af filtrene pga. manglende tilbageholdelse af partikler i bassinet. BILLEDE 3 BILLEDER FRA OPRENSNING AF BASSINET VINTEREN 212. FOTOGRAF ROBIN NYGAARD MADSEN OG MELANIE J. SØNDERUP, ARWOS A/S Beton- og sandfilteret blev anlagt med en filtertykkelse på 1 m. Vandet løber fra bassinet og deles via et y-rør til de 2 filtre. Vandet løber vertikalt igennem filtrene og ledes via drænrør i bunden af filtrene igennem udløbsmålebrønde, samt en neutraliseringsbrønd for betonfilteret, videre til recipienten. Kornstørrelsen for den knuste beton i betonfilteret var 3-3 mm og sandfilteret blev anlagt med en kornstørrelse på -4 mm. Desværre viste det anvendte materiale i sandfilteret sig at være kviksandslignende at færdes på og da anlægget ikke er indhegnet besluttede Arwos A/S af Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand 19

20 sikkerhedsmæssige grunde i slutningen af marts 213 at lægge en fiberdug dækket af nøddesten over hele overfladen af sandfilteret for at hindre at nogen kunne komme til at side fast. Det ændrede desværre på infiltrationsevnen og dermed også den mængde vand som løb igennem filteret og det betød at flowet igennem de to filtre blev meget forskelligt. Se mere info omkring konsekvenserne under beskrivelsen af måleresultaterne. Oplandsareal (total/red) ha Volumen (max./våd) m 3 Vanddybde (normal/max.) cm Volumen filtermateriale m 3 Porevolumen m 3 Filtertykkelse cm Generelt 18,2/11,8 Bassin 18/4 8/18 Filtre TABEL 3 OVERORDNEDE NØGLETAL FOR BASSIN OG FILTRE. BILLEDE 4 SKITSE SAMT BILLEDER AF BASSIN OG FILTRE EFTER FÆRDIGGØRELSE I 213. DET AFSTRØMMENDE VAND LØBER STADIG VIA OLIEUDSKILLEREN IND I BASSINET OG DEREFTER FRA BASSINET IND I DE 2 FILTRE. EFTER FILRENE LØBER VANDET TIL RECIPINT DOG VIA NEUTRALISERINGSBRØND FOR BETONFILTERETS VEDKOMMENDE Neutralisering af udløbsvandet Det var nødvendigt at neutraliserer udløbsvandet fra betonfilteret inden udløb til recipient. Det blev gjort i en Ø 12 brønd vha. dosering med konc. saltsyre. Syren blev doseret efter ph via pumpe og flow, og med kontinuert logning af ph. Målet var ph 6,-8, i vandet efter neutralisering. Laboratorieforsøgene havde vist at ph ville falde over tid og efter 8 måneder (. november 213) var ph i faldet til <8, og neutraliseringen blev stoppet. I alt blev der anvendt ca. 1 L 2 Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015 LAR og grundvand Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand Envina Natur og Miljø konference 2015 Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune 19. maj 2015 LAR og

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger Baggrundsrapport Udkast oktober 2012 Søren Gabriel, Thomas H. Larsen og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere