Nordisk Filatelistisk Tidsskrift

Transkript

1 NFT Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 / Juni årgang Omadressering? - Nej, omdirigering og dermed rigtig blandingsfrankering, - se side 3... A re-posted letter? - No, a re-routed letter with truly mixed franking, see page 3... Kjøbenhavns Philatelist Klub NFT 49 Danmarks frimærkesamler forening 2008/1

2 Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Redaktion - artikler og annoncer Morten Johan Lintrup, AIJP Uffesvej 9, 3600 Frederikssund / , ml@kpk.dk Illustrationer til artikler scannes i minimum 400 dpi JPG-, PNG-, BMP-, PSD- eller TIFF-format. Tegninger, fx af stempler o.lign., scannes i naturlig størrelse i TIFFformat og gemmes i 1200 dpi (min. 600 dpi). Sendes på en CD-rom med posten eller sendes via til NFT-redaktøren. Billeder indlejret i dokumenter, fx PDF- og Word-filer, er uegnede til reproduktion, og billederne skal derfor medsendes separat. Annoncepriser (excl. moms) 1/1 side farve kr. 1/2 side farve kr. 1/4 side farve 700 kr. 1/8 side farve 400 kr. Priserne gælder færdigt, digitalt materiale. Rabat 10% ved gentagne indrykninger. Deadlines Udgivelse 1. februar primo marts 1. maj primo juni 1. august primo september 1. november primo december Abonnement på NFT Pris kr. 300 årligt inkl. moms, kan tegnes ved henvendelse til KPK s kasserer (se side 78). Andet vedrørende NFT-abonnement Kjøbenhavns Philatelist Klub Farvergade 27, opg. D. St København K Køb af ældre numre Jørgen Puck, Christiansholmsvej 17, 2930 Klampenborg / b-j-puck@mail.tele.dk Tryk AKA-print A/S, ISSN INDHOLDSFORTEGNELSE To ikke-filatelistiske blandingsfrankeringer mellem tjenestemærker og postfrimærker: Posthusene hæftede for deres egne fejl Papirpriser på helsagskorsbånd * KPK info, inkl. mødeprogram Fakes, Forgeries, Experts # Om overgangen fra vandmærke stor krone til vandmærke ny krone, samt ændrede oplagstal for våbentypen øre våbentype, 3. udgave korrektion og supplement * Besøg fra Malmö Filatelist Förening den 26/ Redaktørens side Annonce: Bruun Rasmussen Frimærker Annonce: Brevbutikken, 66 Annonce: Postiljonen AuctionHouse Mødeprogram - se ikke midteropslaget, men side 66-67! 50 NFT 2012/2

3 To ikke-filatelistiske blandingsfrankeringer mellem tjenestemærker og postfrimærker: Posthusene hæftede for deres egne fejl Af Henrik Mouritsen og Morten Pieper Indledning: To forskellige typer af blandingsfrankeringer Blandingsfrankeringer kan opdeles i to typer: (1) Rigtige blandingsfrankeringer og (2) genbrugte/genpostede forsendelser. Sidstnævnte betegnes også som genindleverede forsendelser. For de rigtige blandingsfrankeringers vedkommende er forsendelsen kun blevet sendt én gang gennem postvæsenet, og de forskellige frimærker betaler tilsammen for denne ene postbefordring. Sådanne ikkefilatelistiske rigtige blandingsfrankeringer mellem forskellige landes frimærker og/eller forskellige typer af frimærker (f.eks tjenestefrimærker og postfrimærker) er altid meget eftertragtede og er i den klassiske periode før 1900 næsten altid meget sjældne. Langt de fleste blandingsfrankeringer, man ser, er ikke rigtige blandingsfrankeringer, men skyldes derimod, at forsendelserne har været uden for postvæsenets varetægt og derefter er blevet indleverede på ny. I sådanne tilfælde skulle forsendelsen belastes med ny porto. Blandingsfrankeringer forekommer regelmæssigt, hvis den genindleverede forsendelse i den forbindelse er blevet en ny type forsendelse (f.eks. vendebreve, hvor den ene side er sendt som tjenesteforsendelse, mens den anden side er sendt som en almindelig postforsendelse), eller hvis forsendelsen sendes fra - eller videresendes i - et andet land end det oprindelige. Sådanne blandingsfrankeringer er også eftertragtede, men langt fra så eftertragtede som de rigtige blandingsfrankeringer, da de to typer frimærker på genindleverede forsendelser betaler for hver sin separate postbefordring, der ikke direkte har meget med hinanden at gøre. Fremkomsten af to for os hidtil ukendte blandingsfrankeringer mellem danske tjenestefrimærker og postfrimærker Vi har tidligere ment, at alle os bekendte blandingsfrankeringer mellem danske postfrimærker og danske tjenestefrimærker enten var genindleverede og/eller filatelistisk producerede forsendelser. Hvis rigtige blandingsfrankeringer mellem danske tjenestefrimærker og danske postfrimærker eksisterer, vil der være tale om meget betydningsfulde og sjældne objekter for dansk filateli. Dette skyldes som nævnt ovenfor, at alle former for rigtige, ikkefilatelistiske og klassiske blandingsfrankeringer betragtes som nøgleobjekter i såvel traditionel filateli som i posthistorieklassen, specielt på den internationale scene. Interessen var derfor stor, da vi så to objekter med tjeneste- og postfrimærke blandingsfrankeringer på Bruun Rasmussens stor-auktion i efteråret 2010, se Figurerne 1 til 4. Grundet blyantsnotater på brevene kunne man se, at den store danske filatelist Hans Ehlern Jessen har haft brevene i hænderne tidligere. Forsendelserne så ikke filatelistiske ud. Det centrale spørgsmål var derfor kun, om der er tale om genindleverede breve, eller om der virkelig kunne være tale om to rigtige blandingsfrankeringer? Hvis det sidste var tilfældet, måtte det væsentlige spørgsmål være, om der eksisterer NFT 2012/2 51

4 Figur 1. Det første brev med blandingsfrankering mellem et tjenestefrimærke og et postfrimærke afsendt 21/Maj/(1880). (Krohold) i Terslev Kro, igaar har meddelt at han indtil videre frasiger sig berettigelsen efter dette Næringsbevis, undlader jeg ikke tjenstligt at meddele. (Underskrift) Figur 2. Bagsiden (udsnit). en god postal forklaring på blandingsfrankeringen mellem et postfrimærke og et tjenestefrimærke på disse to breve. Nærmere beskrivelse af brevene Begge de omtalte breve er blevet sendt fra Bregentved-Gisselfeld Birk. Et Birk var oprindelig betegnelsen for en mindre retskreds udskilt fra et herred. De fleste birker blev afskaffet med Landboreformerne, men enkelte fortsatte deres virksomhed. Bregentved- Gisselfeld Birk blev først nedlagt i Det ene brevs indhold viser også, at der er tale om et juridisk emne, idet Terslev Sogneråd får meddelelse om, At Gæstgiver Hans Peder Larsen af Terslev, som under 16 Oktbr blev meddelt Næringsbevis til Gæstgiveri Brevene er begge adresserede til Terslev Sogneråd per Haslev. Breve sendt til sogneråd blev i datiden altid afleveret til sognerådsformanden, som forestod administrationen af sognerådet. En forespørgsel hos Haslev Lokalhistoriske Arkiv peger på, at sognerådsformanden i Terslev i boede på Terslev Overdrev. Det ene brev (figur 1-2) er uden indhold og er afsendt 21/Maj/(1880) frankeret med 4 øre tjenestemærke tryk 3 og 4 øre tofarvet tryk 17. Det andet brev (figur 3-4) er med indhold (se ovenfor), og er afsendt 15/Dec/1882 og er frankeret med 4 øre tjenestemærke tryk 5 og 4 øre tofarvet tryk 25. Haslev er rettet til Thureby på det første brev og til Tureby på det andet brev. T(h)ureby er skrevet med en anden håndskrift end resten af adressen. Ændringen i adresseringen er derfor ikke foretaget af afsenderen ved afsendelsen, men er foretaget på et senere tidspunkt. Da der forekommer en udstregning i adres- 52 NFT 2012/2

5 Figur 3. Det andet brev med blandingsfrankering mellem et tjenestefrimærke og et postfrimærke afsendt 15/Dec/1882. Figur 4. Bagsiden (udsnit). sen, betyder det så, at der bare er tale om genindleverede lokalbreve, der den første gang er sendt som tjenesteforsendelse og den anden gang er sendt som almindelig postforsendelse? For at svare på dette spørgsmål, er det essentielt at skelne mellem omdirigerede og omadresserede forsendelser. Forskellen på omdirigerede og omadresserede forsendelser En omadresseret forsendelse har været udbragt til modtageren, der har været bortrejst, resp. flyttet. Derfor er den oprindelige adresse udstreget, en ny adresse er påskrevet, og forsendelsen er derefter sendt videre til en anden adresse. En omdirigeret forsendelse er adresseret til et forkert poststed, men dette er opdaget af postvæsenet, der selv har korrigeret adressen, så forsendelsen blev udbragt fra det rigtige poststed. De to her behandlede breve er med sikkerhed omdirigerede, og der kan ikke være tale om genindleverede lokalbreve, da Haslev og Tureby er forskellige poststeder, 2. Terslev Sogneraad er ikke en person, men en myndighed, og derfor kan Terslev Sogneraad ikke have været bortrejst, og 3. at brevene, hvis de var blevet genpostede fra Tureby, ville have Tureby stemplet anbragt på forsiden, og det ene af mærkerne skulle have været annuleret i Tureby. De to frimærker har derfor været en samlet betaling for én enkelt postbefordring. Dette bekræftes af, at begge mærker er annulleret i Haslev, og der findes lapidarstempel fra NFT 2012/2 53

6 Tureby på bagsiden af begge forsendelserne. Altså har forsendelserne begge passeret to forskellige postekspeditioner, og forsendelserne kunne derfor ikke sendes til lokaltakst 4 øre, men skulle betales med 8 øre for et landsportobrev. Dermed kan to ting fastslås: 1. Brevene kan ikke være sendt to gange som lokalbreve, og 2. 4 øre tjenestemærket og 4 øre postfrimærket betaler tilsammen landsportobrevtaksten på 8 øre! Det afgørende spørgsmål er nu, om der er en god grund til, at det ene mærke er et tjenestefrimærke, og det andet er et postfrimærke? For at svare på dette spørgsmål, er det nødvendigt først at studere postforholdene og postruterne i området omkring Haslev, Terslev og Tureby. Landpostruter og postforbindelser mellem Haslev, Terslev og Tureby Lidt af svaret finder vi, når vi ser i Treschow s Postadressebog fra Her fremgår det, at: Terslev, Sogn og sogneby, præstegaard, skole, kro har postadresse Haslev, mens Terslev-Overdrev i Terslev sogn har postadresse i Thureby. Ser vi dernæst på de landpostruter der gik i området omkring 1880, begynder vi at kunne forstå, hvordan brevene er blevet fremsendt. Med de oplysninger om landpostruter, som kan findes i Post- og Reisehåndbogen fra den 10. september 1880, kan vi illustrere landpostruterne som vist i Figur 5. Som det ses, ligger Terslev på en landpostrute, der udgik fra Haslev. Ruten går over Freerslev, Sofiedal, Terslev, Tjæreby og retur til postkontoret i Haslev. Ruten var på ca. 3 mil og tog 6 timer at gå. Sognerådsformanden boede imidlertid på Terslev Overdrev, som kun passeres på den landpostrute der udgik fra Tureby. Ruten her går over Tollerød, Kværrede, Årløse, (Terslev Overdrev), Høsten Torp og retur til postkontoret i Tureby. Tureby blev selvstændig mindre postekspedition i 1873 (Kilde 1). Der hvor de to landpostruter passerer hinanden er netop ved Terslev Overdrev, hvor der er ca m mellem de 2 ruter. Men selv om de 2 landpostbude næsten har kunnet vinke til hinanden, så skal post mellem Haslev og Tureby frankeres til landsportotakst, og dermed har vi forklaringen på, at de 2 breve er frankerede med 8 øre. Brevenes ekspeditionsforløb I begge tilfælde er brevene blevet indleveret af Bregentved-Gisselfeld Birk direkte på Haslev Postekspedition (se nedenfor, hvorfor indlevering til landposten kan udelukkes). I begge tilfældene var brevene oprindeligt frankeret med ét 4 øre tjenestefrimærke, som betalte lokalbrevstaksten til Terslev Sogneråd per Haslev. Afsenderen har troet, at formanden for Terslev Sogneråd boede i Terslev, og den modtagende postfunktionær har ikke reageret på dette, idet landsbyen Terslev jo netop lå på en af de landpostruter, der udgik fra Haslev. Den modtagende postfunktionær har altså accepteret brevene med 4 øre tjenestemærkefrankering. Herefter er der små forskelle i behandlingen af de to breve. I det første tilfælde (Figur 1) er brevet påtegnet St Hv (Statsligt Hverv) og derfor korrekt frankeret med et tjenestemærke. Dette tjenestemærke er accepteret som frankering og annulleret med nummerstempel 113. Brevet bliver sidestemplet HASLEV 21/5 4TOG. Senere på dagen har man fundet ud af, at Terslev Sogneråd blev betjent af landposten, der udgik fra Tureby, hvorfor man har rettet per Haslev til Thureby. Dermed er brevet blevet et landsportobrev, og man påsætter et 4 øres postfrimærke for at dække de manglende 4 øre. Dette mærke annulleres 54 NFT 2012/2

7 Figur 5. Landpostruter med udgangspunkt i Haslev. også med nummerstemplet, og endnu et sidestempel HASLEV 21/5 6TOG påføres for at indikere det sene tidspunkt på dagen (den sidste forbindelse til Tureby er afgået, idet denne markeres med 5TOG (Kilde 2). Den næste dag udbringes brevet til formanden for Terslev Sogneråd med landposten fra Tureby (TUREBY 22/5 1POST på bagsiden). I det andet tilfælde (Figur 2) er der indhold i brevet, der viser, at det er afsendt som tjenestebrev frankeret med et 4 øre tjenestemærke. Dette tjenestemærke er accepteret som frankering og annulleret med nummerstempel 113, og brevet er sidestemplet HASLEV 15/12 1TOG. Kort tid senere har man fundet ud af, at Terslev Sogneråd blev betjent af landposten, der udgik fra Tureby, hvorfor man har rettet per Haslev til Tureby. Dermed er brevet blevet et landsportobrev, og man påsætter et 4 øres postfrimærke for at dække de manglende 4 øre. Dette mærke annulleres også med nummerstemplet, og det ses tydeligt, at postfrimærket er påsat efter tjenestemærket er blevet annulleret. Det ses af, at de to øverste venstre takker af postfrimærket klæber oven på det nummerstempel, der er anvendt til at annullere tjenestemærket. Senere samme formiddag udbringes brevet til formanden for Terslev Sogneråd med landposten fra Tureby (TUREBY 15/12 1TOG på bagsiden). Hvorfor er brevene påsat et 4 øres postfrimærke, da man finder ud af, at der er tale om landsportobreve? Kunne man ikke bare have opkrævet de manglende 4 øre som 12 øre efterporto (taksten for et ufrankeret landsportobrev (16 øre) fratrukket værdien af frankeringen)? Nej! - Man kunne ikke opkræve nogen form for efterporto, idet alle forsendelser til Stats- NFT 2012/2 55

8 Figur 6. Forsendelser til Statslige og kommunale myndigheder var underlagt frankotvang. (Kilde 3) lige og kommunale myndigheder er underlagt frankotvang (Kilde 3), se Figur 6. Det vil sige, at sådanne breve skulle fuldt ud forud frankeres. Dette udpensles yderligere i Anordning om behandling af postforsendelser til og fra stats- og kommunale myndigheder (Kilde 4). Man var derfor tvunget til at opfrankere de to her omhandlede breve før de videresendtes. Tilbage er der nu kun to vigtige spørgsmål, der mangler at blive besvarede: Hvem har betalt 4 øres postfrimærket, og hvorfor er der ikke blevet anvendt endnu et 4 øres tjenestefrimærke i stedet? Postvæsenets ansvar for fejlagtigt behandlede og takserede forsendelser Hvis et poststed havde accepteret en underfrankeret forsendelse, der var underlagt frankotvang, hæftede det givne poststed for den manglende porto, se Figur 7. Dette gjaldt dog ikke for underfrankerede forsendelser nedlagt i brevkasserne eller modtaget af et landpostbud, se Figur 7. Disse betragtedes som ubesørgelige (Kilde 5). Heri ligger kernen i forklaringen på de to blandingsfrankeringer mellem tjenestemærker og postfrimærker. Brevene er blevet indleverede på Haslev Postekspedition og er blevet accepterede frankeret med 4 øre tjenestemærke som lokale tjenesteforsendelser. Da man finder ud af, at brevene faktisk skal takseres som landsportobreve, er Haslev Postkontor personligt ansvarlige for den begåede fejl, idet tjenesteforsendelser er underlagt frankotvang. Brevene er derfor helt korrekt opfrankeret med et almindeligt postfrimærke, som posthuset selv har bekostet og påsat. Der er altså en god grund til, at blandingsfrankeringerne er opståede. Blandingsfrankeringen udelukker også, at brevene er afleverede til landposten af Bregentved Birk, idet brevene i så fald skulle være blevet bragt tilbage til afsenderen som ubesørgelige, se Figur 7. Hvis brevene var blevet bragt tilbage til afsenderen som ubesørgelige og derefter genindleverede, skulle de have været tillægsfrankeret med et 8 øres tjenestemærke for den nye befordring. Dermed kan vi konkludere, at der med sikkerhed er tale om to rigtige, ikkefilatelistiske, blandingsfrankeringer mellem tjenestemærker og postfrimærker - de første, som forfatterne har kendskab til. Samtidig dokumenterer de et sjældent tilfælde, hvor man kan se, at posthusenes ansvar for egne fejl er blevet effektueret. De to 4 øre frimærker betaler til sammen for én 56 NFT 2012/2

9 Figur 7. Uddrag af OM 10/1871: Poststeder hæftede for modtagne underfrankerede forsendelser, der var undergivet frankotvang. enkelt befordring af et landsportobrev, hvoraf Haslev Postekspedition har måttet betale de 4 øre for postfrimærket af egen lomme. Taksten for landsportobreve var 8 øre i perioden 01/Jan/ /Sep/1902. Efterskrift: Generelt om anvendelse af tjenestemærker på lokale breve I forbindelse med vores undersøgelser af de viste breve, stødte vi på et par andre interessante fakta om lokale tjenestebreve, som vi tror, de færreste samlere har kendskab til. Almindelige lokale forsendelser, det vil sige bybreve, altså forsendelser indleveret og uddelt i samme omdelingsdistrikt, måtte ikke frankeres med tjenestefrimærker (Kilde 6). I 1871 anordningens 2 står der: Besørgelsen af lokale forsendelser (bybreve) må ikke finde sted på statens bekostning. Den 09/Dec/1872 præciseres det i OM 37/1872, at: Bestemmelsen i [ 2] om, at besørgelsen af lokale postforsendelser ikke må finde sted paa statens bekostning, ikke er til hinder for at anerkende tjenestefrimærker paa landpostbud-forsendelser mellem selve poststedet, hvorfra budet udgaar, og det omliggende postdistrikt, se Figur 8. NFT 2012/2 57

10 I Anordning om behandling af postforsendelser til og fra stats- og kommunale myndigheder, der trådte i kraft 01/Oct/1888 og 01/Oct/1902, er dette udspecificeret yderligere i 4: Tjenestefrimærker kunne ikkun benyttes til frigørelse af forsendelser, der befordres mellem to poststeder eller med landpostbude, men ikke til frigørelse af lokale postforsendelser eller til erlæggelse af det i postlovens 16 c omtalte ekspresgebyr. Altså kan tjenestemærker kun anvendes til at frankere lokale breve, der involverer landpostbefordring. Desuden kan tjenestemærker ikke anvendes til at betale ekspresgebyret. Lokale breve, der ikke involverer landpostbefordring, kan ikke frankeres med tjenestemærker og er at betragte som ubesørgelige! Kilder 1. Danske Posthuse. 2. Vagn Jensens stempelregistrering på KPK s hjemmeside i Postlovene 1871, 1888 og findes indbundet bagest sammen med postlovene 1871 og OM 10/1871, OM 6/1890, Reglement for den indenrigske posttjeneste 01/ Jul/ Anordning om behandling af postforsendelser til og fra stats- og kommunale myndigheder fra Figur 8. Præcisseringen i OM 37/1872 af, hvordan teksten i 1871 anordningens 2 skal tolkes. 58 NFT 2012/2

11 Papirpriser på helsagskorsbånd Af Knud-Erik Andersen Lige fra udgivelsen af de første helsager i 1864 (konvolutter) blev der indført en tillægspris på helsager for fabrikationsomkostninger (den senere såkaldte papirpris). Korsbåndene blev fra starten i 1872 solgt i hele ark af 6 eller dele heraf. Den 30/ blev posthusenes beholdning af korsbånd i hele ark hjemkaldt, og sammen med Blanketdepotets beholdning blev de skåret som enkeltkorsbånd og fremover solgt enkeltvis eller i bundter af 25. Indtil 3/ blev der givet en mindre rabat ved køb af et bundt af 25 stk, se tabel 1-2. Kilder Post- og Reisebog for Kongeriget Danmark Post- og Telegrafhåndbogen Danmarks helsager (Forlaget Skilling 1999) Diverse udgaver af Officielle Meddelelser Knud-Erik Andersen, kunstsmed@image.dk NFT 2012/2 59

12 60 NFT 2012/2

13 Tabel 1 Korsbånd i ark af 6 Første aflevering til posthusene (a) Dato for offentliggørelse i håndbogen (b) Type Papirpris v. køb af 1 stk. Papirpris v. køb af 1 ark Rabat v. køb af 1 ark 28/ / / / / / sk. tofarvet 4 øre tofarvet 5 øre våbentype 2½ sk. 13 sk. 3 sk. 5 øre 26 øre 4 øre 6 øre 32 øre 4 øre Tabel 2 Enkeltskårne korsbånd Første aflevering til posthusene (a) Dato for offentliggørelse i håndbogen (b) Type Pris v. køb af 1 stk. Pris v. køb af 25 stk. Rabat v. køb af 25 stk. 3/ / øre tofarvet 5 øre 106 øre 19 øre 3/ / øre våbentype 6 øre 130 øre 20 øre 3/ / øre tofarvet 5 øre 108 øre 42 øre 2/ / øre bølgelinie 3 øre 60 øre 15 øre 9/ / øre bølgelinie 5 øre 108 øre 17 øre 1/ / øre Chr. IX 6 øre 132 øre 18 øre 2/ Okt øre bølgelinie 3 øre 61 øre 14 øre 9/ Okt øre bølgeline 5 øre 110 øre 15 øre 16/ Okt øre Frederik VIII 6 øre 134 øre 16 øre 19/ / øre bølgelinie 3 øre 73 øre 2 øre 10/ / øre bølgeline 5 øre 122 øre 3 øre 6/ / øre Chr. X 6 øre 146 øre 4 øre 19/ / øre bølgelinie 3 øre 73 øre 2 øre NFT 2012/2 61

14 22/ / øre bølgeline 4 øre 97 øre 3 øre 10/ / øre bølgeline 5 øre 122 øre 3 øre 6/ / øre Chr. X 6 øre 146 øre 4 øre 19/ / øre bølgelinie 3 øre 75 øre Ingen (1) 3/ / øre bølgelinie 4 øre 100 øre 3/ / øre bølgelinie 5 øre 125 øre 12/ / / / / / /2 øre bølgelinie (2) 5/3 øre bølgelinie (2) 5/4 øre bølgelinie (2) 6 øre 150 øre 6 øre 150 øre 6 øre 150 øre 3/ / øre Chr. X 6 øre 150 øre 14/ / øre Chr. X 8 øre 200 øre 3/ / øre Chr. X 7 øre 175 øre 14/ / øre Chr. X 9 øre 225 øre 28/ / øre Chr. X 12 øre 300 øre 15/ / øre Chr. X 10 øre 250 øre 5/ / / / / / / / / / øre Chr. X + 1 øre bølgelinie (3) 5/3 + 3 øre bølgelinie (3) 5/4 + 3 øre bølgelinie (3) 10 øre øre bølgelinie øre Chr. X (4) 10 øre 250 øre 10 øre 250 øre 10 øre 250 øre 12 øre 300 øre 12 øre 300 øre 22/ / øre bølgelinie 7 øre 175 øre 15/ / øre bølgelinie 10 øre 250 øre 9/ / øre bølgelinie 12 øre 300 øre 62 NFT 2012/2

15 22/ / øre bølgelinie 7 øre 175 øre 11/ / øre bølgelinie 9 øre 225 øre 25/ / / / /8 øre bølgelinie (5) 7/10 øre bølgelinie (5) 9 øre 225 øre 9 øre 225 øre 28/6 1930? øre bølgelinie 6 øre 150 øre 9/7 1930? øre bølgelinie 7 øre 175 øre 11/5 1926? øre bølgelinie 9 øre 225 øre 23/7 1936? øre bølgelinie 5 øre 125 øre 10/8 1936? øre bølgelinie 6 øre 150 øre 11/5 1926? øre bølgelinie 8 øre 200 øre 23/7 1936? øre bølgelinie 5 øre 125 øre 12/ ? øre bølgelinie 6 øre 150 øre 27/6 1940? øre bølgelinie 7 øre 175 øre?? /8 1946? /4 øre bølgelinie (6) øre bølgelinie (7) 7 øre 175 øre 7 øre 175 øre Efter d. 1/ fremstilles der ikke korsbånd mere men restoplagene på posthusene sælges de efterfølgende år. (1) Da postvæsnet starter med at sælge korsbånd i bundter af 25 gives der en stor rabat. Denne bliver gradvis mindre for i 1913 helt at forsvinde. (2) Blanketdepotets restlager af de tilbagesendte korsbånd fra posthusene af værdierne af 2, 3, 4 øre fra 1905, 1913 og 1918 bliver ændret til den nye lokalporto med 5. (3) Før portostigningen 1/ bliver restoplaget af 7 øre Chr. X tiltrykt med 1 øre bølgelinie. (4) Desuden bliver restoplaget af 5 øre Chr. X fra 1913 og 1918 tiltrykt med 5 øre Chr.X og provisorierne fra 1919 bliver tiltrykt med 3 øre bølgelinie. (5) Restoplagene af 8 øre og 10 øre bølgelinie fra 1921 bliver overtrykt med 7. (6) Før portostigningen i 1940 bliver restoplaget af 4 øre bølgelinie fra 1935 og 1936/40 overtrykt med 6. Desuden bliver et ikke udgivet oplag af 4 øre bølgelinie fabr. nr. 12 ligeledes overtrykt med 6. (7) Restoplaget af 5 øre bølgelinie fra 1945/46 bliver tiltrykt med 1 øre bølgelinie. (a) Første aflevering til posthusene af de pågældende typer af korsbånd. (b) Dato for offentliggørelse i Post- og Reisebog for Kongeriget Danmark og Post- og Telegrafhåndbogen. NFT 2012/2 63

16 Sponsor for Nordia 2012 Baltikavej Kbh. Ø Tel Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel NFT 2012/2

17 Vi søger materiale til efterårets to traditionelle frimærkeauktioner! Den ene auktion afholdes på udstillingen Nordia 2012 i Roskilde. Her har vi en stand, hvor vi foretager uforpligtende vurdering af medbragt materiale med henblik på salg. Den anden auktion afvikles i vores afdeling på Baltikavej 10 i København. Ud over de traditionelle auktioner afholder vi også net-auktioner hver anden søndag på bruun-rasmussen.dk. Afregning allerede 14 dage efter hammerslaget. besøg bruun-rasmussen.dk! NFT 2012/2 65

18 KPK Information Mødeprogram NB: Møderne finder sted i klublokalet Hjørnestuen VARTOV, Farvergade 27, 1463 København K. Møderne starter kl Evt. foredrag kl. 19: juni 2012 Sommermøde. Se NFT 1/2012 side 47. Tilmelding senest 4. juni til klubmesteren, Rodian Sahlgren, rs@kpk.dk, tel SOMMERPAUSE 15. august 2012 Første mødeaften efter sommeren. Sommerens nyerhvervelser. Der er også plads til en god oplevelse, som du gerne vil viderebringe til glæde for os andre. God Fransk Vin til aftenens bedste indslag. Husk også vor lille auktion på max 5 lot pr. medlem. 22. august 2012 Jan Læby: Pengelotteriet på De Dansk Vestindiske Øer En sidegevinst til Jans fine DVI samling. Det bliver spændende at se og høre fra en svunden tid. Efter Kaffen: KPK Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske vin på højkant. Husk vor lille 5 lot auktion Nu må I se at komme med nye og gode ideer til vores ellers så hyggelige klubaftener. 12. september 2012 Denne aften endnu ikke programsat. Efter Kaffen: KPK Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske vin på højkant. Husk vor lille 5 lot auktion. 19. september 2012 Skrammelauktion ved Svend Åge Marcher. Stedet hvor medlemmer får en god og fair handel. 26. september 2012 KPK får besøg af vore venner fra Malmö Filatelist Förening. Og det har altid været et godt socialt træf. Husk at medtage godt humør og byttemateriale. Husk venligst tilmelding! Se annoncen side august 2012 Henry Munck: Persien Man er vist ikke helt sikker på hvornår de første frimærker er fremstillet. Efter Kaffen: KPK Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske vin på højkant. Husk vor lille 5 lot auktion. 5. september 2012 Holger Vilstrup: Tysk ekspansion i perioden Dette tværgående foredrag med uddrag fra Holgers fine samlinger, vi ser frem til en underholdende aften. Efter kaffen: Ordet er frit. Løst og fast godt og skidt! 66 NFT 2012/2

19 Den tofarvede studiegruppe Mødedatoer og -temaer i efteråret 2012 er: Onsdag den 22. august - Takningsmaskine KI og KII. I forbindelse med hermed nedsættes en arbejdsgruppe, der på egne mødeaftener vil arbejde videre med taknings-nøgler. Dette kan måske også have interesse for samlere af våbentype, tjenestemærker og/eller Island. Onsdag den 19. september - Skillingsklicheer. Onsdag den 10. oktober - Man tager en pose mærker, typisk 4 eller 8 øre, og hvad så? Onsdag den 14. november - De tidlige tryk af 12 og 16 øre. Vi mødes klokken i Knud Mohrs studie-lokale, se Til alle møder kan (faktisk mener vi bør) du medbringe mærker, som du gerne vil vise andre, eller som du gerne vil have kommentarer til (trykbestemmelse, placering m.m.). Er du interesseret i at høre mere om arbejdet i Den Tofarvede Studiegruppe kan du kontakte en af nedenstående personer: Henrik Stilling Tlf E-post: henrikstilling@post.cybercity.dk Claus Hedegaard Tlf E-post: clh@tdcadsl.dk Lars V. Hansen Tlf E-post: lvhansen@post1.dknet.dk Niels Hjersing Tlf E-post: niels.hjersing@skolekom.dk...se endvidere Studiegruppe, våbentype På vor hjemmeside, er bl.a. offentliggjort Henning Nielsens artikler m.m. om 20 øre våbentype og Bent Keith Hansens artikler m.m. om 10 øre våbentype; en korrigerende artikel til 3. serie af 10 øren forventes publiceret i NFT 2/2012. Der er desuden offentliggjort meget omfattende ma-teriale fra ikke-medlemmer. I øjeblikket arbejder to medlemmer af gruppen med 5 øren, og tre medlemmer af gruppen med 15 øren. Begge områder er vanskelige, men det går fremad. Vi mener nu at have samlet så godt som al tilgængelig litteratur om våbentypen på hjemmesiden. Der er oprettet et forum, hvor samlere kan stille spørgsmål og indsende scanninger af objekter, de er i tvivl om. Vi er i øjeblikket en halv snes medlemmer, men vil gerne være flere. En forudsætning for at blive medlem af gruppen er, at man har adgang til nettet, da al vor kommunikation foregår pr. e-post. Det er gratis at være medlem, og det er ikke nødvendigt at deltage aktivt i gruppens arbejde. Interesserede kan henvende sig til: Bent Keith Hansen Tlf E-post: bent.keith@ .dk Stephen Grøn Tlf E-post: steph.zeze@gmail.com Optagelse af nye KPK-medlemmer Medlemmer af KPK kan deltage i klubmøderne, købe og sælge på klubbens anvisningssalg og auktioner. Anmodning om optagelse som nyt medlem af KPK kan ske til: KPK, Farvergade 27, Opg. D., St København K, - eller gennem KPKs hjemmeside. Abonnement på NFT (og DFT for A-medlemmer) er inkluderet i medlemskontingentet. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun et halvt års kontingent. Medlemsskab KPK DFF i alt A-medlemmer 375 kr 280 kr 655 kr B-medlemmer 375 kr kr A-pensionister 330 kr 280 kr 610 kr B-pensionister 330 kr kr Udlands-medl. 465 kr kr Udlands-pens. 420 kr kr B-medlemsskab er kun for medlemmer, som er A-medlem i en anden klub tilknyttet DFF. Medlemmer, der overgår til status som folkeeller invalidepensionist, må selv meddele dette til kassereren senest 1. november. KPK s sekretariat Farvergade 27, Opg. D., St. / 1463 København K. / Tel / kpk@kpk.dk KPK s bibliotek Bibliotekar Peter Kr. H. Bech, tlf Biblioteket er åbent 17:30-18:30 inden hvert møde. KPK byder velkommen til følgende nye medlemmer Tony Gade, Rønne Jacob Helms, Sønderborg Andreas Hagen Striib, Viby J. NFT 2012/2 67

20 68 NFT 2012/2

21 Om overgangen fra vandmærke stor krone til vandmærke ny krone, samt ændrede oplagstal for våbentypen Af Lasse Nielsen I denne artikel bringes analyser, dels om overgangen fra vandmærke stor krone (vm. II) til vandmærke ny krone (vm. III), hvor det påvises at oplagstallene for 5, 10 og 20 øre våbentype med vm. II skal korrigeres, og dels om overgangen fra våbentypen til Christian IX mærker, hvor der er forskellige uklarheder i Thieles protokol. Der er ikke tale om vanvittig spændende læsning, og man skal nok også holde tungen lige i munden. (Så slemt står det altså ikke til... /Red.) I bind I af bøgerne om den tofarvede udgave skrev jeg på side lidt om overgangen fra vm. II til vm. III. Herunder det lidt mærkelige forhold, at Thieles 216. fabrikation indeholder 8 øre tofarvet tryk 121, som med sikkerhed er med vm. III, samtidig med at fabrikationen indeholder andre tryk, som er med vm. II. Og i den efterfølgende 217. fabrikation er det modsat, her har vi 25 øre tofarvet tryk 9, som med sikkerhed er med vm. II, samtidig med at fabrikationen indeholder andre tryk, som er med vandmærke III. Derudover var der uklarhed m.h.t. vandmærkerne i våbentypemærker fra disse to fabrikationer. Med hensyn til de tofarvede tryk er der ikke noget nyt, og jeg betragter stadig det ovenfor beskrevne som korrekt, selv om jeg ikke har nogen god forklaring på vandmærkerne; måske hænger det sammen med en vis sammenblanding af papir tilhørende forskellige fabrikationer. Men trykkene af våbentype mener jeg nu at have styr på, så disse skal behandles nærmere nedenfor. I sidste del af 1902 sker der, nogenlunde samtidig, en række ting: 1. Vandmærkerne ændres fra vandmærke II til vandmærke III. 2. Der sker pr 1/ en portostigning for indenlandsk lokalporto og landsporto fra henholdsvis 4 og 8 øre til henholdsvis 5 og 10 øre. 3. Papiret leveres nu i 4-dobbelte ark, mod tidligere i dobbeltark. 4. Ifølge Fries bog (beskrevet af Erik H. Hansen i artiklen Gamle nyheder i DFT nr. 5/1982) fremstilles der over 400 nye klicheer til såvel 5 øre som 10 øre. 5. Hvor papiret til stort set alle fabrikationer før og efter Thieles 217. fabrikation til hver fabrikation blev leveret i en mængde svarende til cirka enkeltark, så er 217. fabrikation helt unormalt stor, svarende til enkeltark, dvs. cirka 8½ gange større end normalt fabrikation indeholder nogle unormalt store oplag af såvel 5 øre våbentype (tryk 38) som 10 øre våbentype (tryk 43); oplag som er 3-4 gange større end det normale. Pkt. 1 har efter forfatterens mening ikke noget med de øvrige ting at gøre. Man kunne måske tro, at der var en sammenhæng med leveringen i 4-dobbelte ark, men papiret blev i forvejen fremstillet i ruller med flere ark ved siden af hinanden, så om papirfabrikken skulle levere i dobbelte eller 4-dobbelte ark, var alene et spørgsmål om tilskæring. Desuden vil det kunne udledes af det efterfølgende, at der blev leveret 4-dobbelte ark både med vm. II og med vm. III. Det ændrede vandmærke skyldes sandsynligvis kun, at de gamle vandmærkenet har været slidt op, og den, som har fremstillet nye net, har antagelig på eget initiativ ændret lidt på kronernes facon. Der er ingen grund til at tro, NFT 2012/2 69

22 at postvæsenet skulle have bedt om en ændring af kronernes udseende, de har næppe bemærket det. Til gengæld har filatelisterne, som havde travlt med at lede efter omvendte vandmærker, hurtigt opdaget, at kronerne nu så lidt anderledes ud. (I virkeligheden ligner vm. II nok bedre en kongekrone end vm. III, der er noget jugendstil over den nye krone). Pkt. 2 medfører, at behovet for 4 og 8 øres frimærker falder; 8 øres værdien udgår endda helt, mens behovet for 5 og 10 øres frimærker stiger drastisk. Pkt. 3 skyldes med stor sandsynlighed, at det voksende behov for 5 og 10 øres frimærker gjorde det hensigtsmæssigt at trykke i 4-dobbelte ark, og pkt. 4 skyldes naturligvis, at man skulle have klicheer nok til dette. De mange klicheer giver samtidig et ret sikkert bevis for, at man nu trykte 4 ark af gangen (A-, B-, C- og D-ark). Det er i hvert fald ikke ellers forekommet, at man har fremstillet flere klicheer, end man stod og havde brug for, udover et mindre antal reserveklicheer. Pkt. 5 og 6 kan have sammenhæng med, at man var kommet for sent i gang med trykning af de mange 5 og 10 øres, der blev brug for pr. 1/ Man skulle nu ellers have troet, at man vidste det i god tid, idet de mange nye klicheer ifølge Fries blev leveret allerede i maj 1902, men vi kender vel alle sammen til, at man kommer for sent i gang med noget. Men nu var spørgsmålet jo, hvornår vandmærkerne ændredes på våbentypemærkerne, og dette viser sig mærkværdigvis at være forskelligt for 5 øre og 10 øre. For at få lidt klarhed over dette, har jeg sorteret et stort antal 5 og 10 øres efter afstemplingsdatoer. Howald Petersen viste i NFT nr. 2/1961 et diagram over anvendelsen af et tryk af 8 øres frimærker. Dette viser, at de første afstemplinger dukker op cirka en måned efter første aflevering fra trykkeriet, og at næsten hele oplaget anvendes 2-9 måneder efter første aflevering, med tyngdepunkt efter 3-4 måneder. Det er min erfaring, at dette forbrugsmønster passer rimeligt godt for alle hyppigt anvendte frimærkeværdier. 5 øre våbentype, fra vm. II til vm. III Fra 1/ ser man, som det skulle forventes, en voldsom stigning i forbruget; der ses nu månedsvis omkring 10 gange flere mærker end i de foregående måneder, og stort set alle er med lys baggrundsskravering og må således være trykt med de nye klicheer, som Fries leverede i maj Men de er alle med vm. II. Det nye vm. III dukker først op midt i februar 1903 (min tidligste dato er fra 16/2 1903), og i starten kun i små mængder. Først i april-maj 1903 bliver de to vandmærker lige almindelige, hvorefter vm. II gradvist klinger ud. De nye klicheer er sandsynligvis taget i brug fra og med tryk 37, som leveres fra 9/8 1902, men dette tryk har et meget lille oplag, og de store mængder af mærker med nye klicheer og vm. II, der forekommer, viser, at både tryk 37 og det store tryk 38 må have været med nye klicheer og med vm. II. (Tryk 36 kom 22/3 1902, dvs. før de nye klicheer blev leveret.) Den ovenfor angivne forekomst af 5 øre med vm. III fra februar 1903, passer også fortrinligt med, at tryk 39, som blev leveret fra 10/1 1903, var det første tryk med vm. III. Hagemann angav imidlertid i bogen Danmarks og Dansk Vestindiens Frimærker, Bind 4 fra 1951, at vm. III optræder fra og med tryk 37, som afleveres fra 9/ Dette er sandsynligvis foranlediget af, at 8 øre tofarvet kendes med vm. III allerede fra august Men som påvist ovenfor, har vm. III først optrådt på 5 øre våbentype fra og med tryk 39, hvilket medfører, at der skal foretages en større ændring af oplagsstørrelserne for de to vandmærker. Hagemann angav, at oplagene for 5 øre grovtakket med vm. II og vm. III var henholdsvis ark og ark, og disse tal har hidtil været de gældende (med en lille tilføjelse af cirka ark med vm. II, som skyldes en senere påvisning af, at et mindre antal ark af tryk 17 er grovtakkede). 70 NFT 2012/2

23 Men disse tal skal ændres markant, til henholdsvis knap ark med vm. II og ark med vm. III. Oplaget af 5 øre grovtakket med vm. II er således mere end dobbelt så stort som hidtil antaget! 10 øre våbentype, fra vm. II til vm. III Fra 1/ ser man, ligesom for 5 ørene, en voldsom stigning i forbruget, også her er der nu månedsvis hen ved 10 gange flere mærker end i de foregående måneder, og stort set alle er med lys baggrundsskravering og må således være trykt med de nye klicheer, som Fries leverede i maj Men i modsætning til 5 ørene, så er vm. III nu hyppigt forekommende allerede fra 1/ , hvilket viser, at mens 5 ørene fra den store 217. fabrikation er med vm. II. så er 10 ørene med vm. III. Så er der bare det problem, at udover mærker med vm. III, så er der også særdeles mange mærker med nye klicheer og vm. II. Sidstnævnte kunne være fra det foregående tryk 42, idet mærker med nye klicheer og vm. II dukker op fra august 1902 (kan ikke være fra tidligere tryk, da de nye klicheer blev leveret maj 1902). Men tryk 42 har et meget lille oplag, og der ses alt for mange mærker med nye klicheer og vm. II til, at de alle kan stamme fra det lille tryk 42. Forklaringen kan kun være, at det store tryk 43 har indeholdt både mærker med vm. II og mærker med vm. III. Jeg har derfor opdelt trykket i tryk 43a med vm. II og tryk 43b med vm. III. Om mærkerne er trykt i denne rækkefølge er ikke til at vide, de kan være trykt med vm. III først, eller lidt på skift. Hvor mange, der har haft vm. II, og hvor mange der har haft vm. III, er også umuligt at sige noget særligt præcist om, men mit bedste skøn er, at tryk 43 har indeholdt cirka halvt af hver. 10 øre våbentype tryk 43 er det eneste tryk, hvor det er konstateret, at både vm. II og vm. III forekommer. Udover en lys baggrundsskravering er disse nye klicheer, som er fra serie 3, også kendetegnet ved, at der ind imellem optræder syv nye matricetyper, som dels er beskrevet af forfatteren i NFT nr. 4/1995, og dels af Bent Keith Hansen og Stephen Grøn i NFT nr. 3/2009. (Nye klicheer ses i øvrigt også i årene før tryk 42, men disse er normalt fra nederste række med udtværet nedre rammelinie, og de nævnte syv nye matricetyper har jeg ikke set her. Ligesom det forekommer i den tofarvede udgave, så har man øjensynligt fra tid til anden isat nye klicheer i nederste række, hvor klicheerne hurtigst blev nedslidte.) Hagemann angav at vm. III optræder fra og med tryk 42. Men som det fremgår af ovenstående, så har vm. III først optrådt fra og med tryk 43 og her kun i cirka halvdelen af trykket. Dette medfører, ligesom for 5 ørene, en væsentlig ændring af oplagsstørrelserne for de to vandmærker. Hagemann angav, at oplagene for 10 øre grovtakket med vm. II og vm. III var henholdsvis ark og ark. Men disse tal skal ændres til henholdsvis cirka ark med vm. II og cirka ark med vm. III. Oplaget af 10 øre grovtakket med vm. II er således cirka 35% større end hidtil antaget. 20 øre våbentype, fra vm. II til vm. III Hagemann angav, at første tryk med vm. III skulle være tryk 33 fra 216. fabrikation, trykket er leveret fra 5/ De tidligste afstemplinger, jeg har set af 20 øre med vm. III, er imidlertid væsentlig senere, fra februar 1903, og det er derfor rimeligt sikkert, at første tryk med vm. III var tryk 34 fra 217. fabrikation, trykket leveret fra 15/ (Det næste tryk 35 leveres først fra 18/ ) Dette medfører en mindre ændring af oplagsstørrelserne for 20 øre grovtakket med vm. II og vm. III, fra henholdsvis cirka ark og ark til cirka ark med vm. II og ark med vm. III. (Når der står cirka ved vm. II arkene, skyldes det, at et lille antal ark af tryk 17 var grovtakkede, men det præcise antal kendes ikke.) Skema over fabrikationerne Som hjælp til forståelse af ovenstående, vises et skema over Thieles fabrikationer omkring vandmærkeskiftet. NFT 2012/2 71

24 Trykkene er angivet i den rækkefølge, som de er nævnt i, i Thieles protokol. Det skal bemærkes, at protokollen intet indeholder om numre på tryk eller om vandmærker. Numrene på trykkene er Hagemanns nummerering, som blev foretaget en del år senere, og vandmærkerne er mine tilføjelser. Protokollen indeholder heller ikke oplysninger om, hvad der er tofarvede mærker, og hvad der er våbentype, men det nævnes, når der er tale om tjenestemærker eller islandske mærker. (218. fabrikation indeholder 11 værdier af postfrimærker og 7 værdier af tjenestemærker, alle Christian IX typen fra Island). Afleveringen af et tryk foregik normalt med en aflevering hver uge - som regel hver lørdag, hvor arbejdsugen dengang sluttede - og der blev typisk afleveret et antal pakker med hver 500 ark. Kun datoerne for første og sidste aflevering af gode ark er angivet i skemaet, makulaturark er i nogle tilfælde afleveret senere. Der er her grund til at erindre om, at trykningen af et helt tryk kunne gøres på få dage. Når afleveringerne ofte foregik over flere måneder, er det fordi, arkene efterfølgende skulle påsmøres lim, limen skulle tørre, og derpå skulle arkene takkes, og disse processer var langsommelige. Det må antages, at hele oplaget af et tryk normalt har været trykt inden datoen for første aflevering. Oplagene er angivet som gode ark + makulaturark. Læg mærke til, at mens oplaget af de enkelte tryk, dvs. de gode ark, stort set altid er nogle skæve tal, så bliver oplagene ofte nogle pæne runde tal, når de tillægges makulatur. Samlere af 15 øre våbentype vil bemærke, at afleveringen af tryk 1 foregik i to omgange, som er adskilt i protokollen, og som begge indeholder aflevering af makulatur. Aflevering af makulatur fra et tryk foregik altid samlet til sidst, så det ser ud til, at der er tale om to tryk. Jeg har benævnt dem tryk 1a og tryk 1b, men om de i praksis kan adskilles, ved jeg ikke. Levering i 4-dobbelte ark starter i Thieles 215. fabrikation og fortsætter til 248. fabrikation. Derefter er leverancerne omtrent skiftevis i dobbeltark og i 4-dobbelte ark, næsten alle disse leverancer er svarende til cirka enkeltark. Om overgangen fra våbentypen til Christian IX I det efterfølgende er der ikke noget egentligt nyt. Det er alene skrevet for at undgå fremtidig tvivl og misforståelser, idet der er flere uklarheder i Thieles protokol. Sidste tryk af 5 øre våbentypen (tryk 61) findes i 266. fabrikation, og første tryk af 5 øre Christian IX findes ligeledes i 266. fabrikation. De to tryk er tydeligt adskilt i Thieles protokol, og udfor det første er skrevet gl Stp (gammelt stempel dvs. våbentypen), og udfor det næste er skrevet Kobbertr (Kobbertryk, som bekendt blev våbentypen trykt i bogtryk og Christian IX mærkerne i kobbertryk.) 5 øre våbentype slutter således i 266. fabrikation, og 5 øre Christian IX starter i samme 266. fabrikation. Sidste tryk af 10 øre våbentype (tryk 57) findes i 252. fabrikation, mens første tryk af 10 øre Christian IX findes allerede i 244. fabrikation. Trykningen af Christian IX mærker begynder således væsentligt før, trykningen af våbentypen afsluttes, og i en periode trykkes der skiftevis 10 øre våbentype (fabrikationer frem til 242 samt 245, 247 og 252), og 10 øre Christian IX (fabrikationerne 244, 249, 251, 254 og derefter). Ovenstående svarer til Hagemanns angivelser i bind 4 fra 1951, men er det virkelig rigtigt, at man i en periode trykte 10 øre skiftevis i våbentype og i Christian IX udgave? Det lyder usædvanligt. Ordene våbentype og kongemærker eller Christian IX mærker forekommer ikke i Thieles protokol, men i stedet skrives henholdsvis Postfrimærker, når der er tale om bogtrykte mærker, og Kobbertrykte, når der er tale om Christian IX mærker. Dette er tilsyneladende gjort konsekvent, eller er det nu også det? 72 NFT 2012/2

25 Dertil er der et andet problem. Hagemann har øjensynligt været i tvivl om nogle af trykkene. I fabrikationerne 261 og 266 er der leveret tryk af 10 øre, som i bind 4 er anført som Christian IX mærker, men i protokollen er anvendt ordet Postfrimærker, og ud for den første af disse leverancer har Hagemann skrevet: maa være af vaabentype da der ikke ståer bemærket Kobbertryk, og ud for den anden: Vaabentype?. I 267. fabrikation leveres så 5 øre Kobbertrykte Postfrimærker, men i såvel 268. som 269. fabrikation leveres 5 øres mærker, som i Hagemanns bind 4 er anført som Christian IX mærker, men som i Thieles protokol er angivet som Postfrimærker, og udfor disse har Hagemann også skrevet Vaabentype. Så bliver spørgsmålet, om Hagemanns påskrifter er udført før eller efter bind 4. I førstnævnte tilfælde er det noget, han har fortrudt igen, men undladt at viske ud i protokollen, i sidstnævnte tilfælde er det noget, han har fundet ud af senere. For at få lidt klarhed over disse ting, har jeg også fra denne periode sorteret et stort antal 5 og 10 øre våbentypemærker efter de datoer, de er afstemplet. 5 øre, fra våbentype til Christian IX En karakteristisk ting for perioden fra 248. fabrikation til 266. fabrikation er, at til nogle fabrikationer leveres der dobbeltark og til andre 4-dobbelte ark. Ses der lidt nærmere på dette, er det tydeligt, at til fabrikationer med 5 øre våbentype leveres der i 4-dobbelte ark, mens der leveres dobbeltark til alle andre, herunder Christian IX mærker. De kobbertrykte mærker er øjensynligt ikke, som våbentypen, trykt i 4-dobbelte ark. Efter 266. fabrikation leveres der så dobbeltark til og med 272. fabrikation, og derefter holder man op med at skrive noget derom i protokollen. Til 256. fabrikation trykkes et 5 øres tryk, hvor papiret leveres i dobbeltark, ikke 4-dobbelte. Betyder det så, at dette tryk er det første tryk af 5 øre Christian IX? - Nej, disse dukker nemlig først op stemplet omkring årsskiftet , så det er ret usandsynligt, at trykket, som leveres allerede fra 18/3 1905, skulle være Christian IX udgave. En skrivefejl vedrørende papirleverancen kan vel ikke udelukkes, eller man kunne få den tanke, at 5 øre var en skrivefejl, og at det i virkeligheden var 10 øres kobbertrykte, men ser man på forløbet i afleveringsdatoerne kan dette sidste dog udelukkes. Så efter alt at dømme er trykket 5 øre våbentype, men er, modsat de foregående og efterfølgende tryk, trykt i dobbeltark. Også tryk 61, som er det allersidste tryk af 5 øre våbentype, ses at være trykt i dobbeltark. Om fabrikationerne 268 og 269, som indeholder tryk af 5 Øres Postfrimærker ( ikke 5 Øres Kobbertrykte ) har Hagemann, som tidligere nævnt, i Thieles protokol angivet, at de var af våbentypen. Men disse tryk kom begge i januar 1906 og indeholdt rimeligt store oplag (i alt cirka ark), så dette ville medføre, at der var en masse 5 øre våbentype, som var afstemplet i hele foråret 1906, og en gennemgang af stempeldatoer viser, at dette ikke er tilfældet. Der ses et mindre antal fra januar-februar 1906, men derefter dør de hurtigt helt ud. Disse to fabrikationer er derfor Christian IX mærker, som der i øvrigt ses masser af i foråret øre, fra våbentype til Christian IX Først de mistænkelige skift mellem våbentype og Christian IX mærker i fabrikationerne fra 242 til 252. Mon ikke snarere de alle var Christian IX mærker? - Nej, det er efter alt at dømme korrekt, hvad årsagen så end måtte være. - De tidligste afstemplinger af 10 øre Christian IX dukker op i november 1904, hvilket stemmer med, at 244. fabrikation er det første tryk af disse, og derefter ser man overensstemmelse mellem papir og tekst i perioden, dvs. 4-dobbelte ark og Postfrimærker for våbentypen, og dobbeltark og Kobbertryksmærker for Christian IX mærker. (Dog på nær 244. fabrikation, hvor man antageligt havde glemt at fortælle papirfabrikken, at man nu gerne ville have dobbeltark igen.) Ser man desuden på afleveringsdatoerne, ser man, at de tryk, som formodes at være af våbentypen, danner en pæn kæde af datoer, mens de tryk, som NFT 2012/2 73

26 74 NFT 2012/2

27 NFT 2012/2 75

28 formodes at være Christian IX mærker, danner en anden pæn kæde af datoer. Dertil kommer så afstemplingsdatoer. Hvis alle tryk efter 242. fabrikation var Christian IX mærker, ville afstemplinger på 10 øre våbentype forsvinde i starten af 1905, og dette er ikke tilfældet, de ses i stort antal afstemplet i hele første halvdel af 1905 og forsvinder først gradvist i løbet af resten af 1905, hvilket passer fint med, at fabrikationerne 245, 247 og 252 indeholdt våbentypemærker. Det andet problem var så, om 10 øre fra fabrikationerne 261 og 266 var af våbentypen, sådan som Hagemann havde skrevet det i protokollen fabrikation leveres fra 16/ og er af en rimelig størrelse, så hvis det var våbentype, så ville man se en rimelig stor opblomstring af 10 øre våben- type stemplet i foråret 1906, og dette ses ikke fabrikation leveres 26/2 1906, og selv om dette er et lille oplag, så ville det dog have givet tydeligt forbrug af 10 øre våbentype i april-juli 1906, og mærker fra denne perio-de ses stort set slet ikke. Mærker fra de to nævnte fabrikationer er derfor Christian IX mærker. Konklusion Dermed mener jeg at have løst nogle problemer omkring våbentypen - problemer som næppe nogen vidste eksisterede. Konklusionen blev, at mens der skal rettes i Hagemanns angivelser af vandmærker i våbentypens tryk omkring overgangen fra vm. II til vm. III, så er Hagemanns angivelser i bind 4 vedrørende overgangen fra våbentype til Christian IX mærker korrekte, og det til trods for flere faldgruber i Thieles protokoller. 10 øre våbentype, 3. udgave korrektion og supplement Af Bent Keith Hansen Efter offentliggørelse af min artikel om 3. udgave af 10 øre våbentype i NFT 3/2011 er jeg af Lasse Nielsen 1 (LN) blevet gjort opmærksom på, at det ikke fremgår af min artikel, at 3. udgaven blev tryk på 4-dobbelte ark, hvilket rent faktisk er tilfældet. Det beklager jeg. Papiret blev fra og med Thiele-nummer 215 leveret som 4-dobbelte ark 2. Samtlige tryk i 3. udgave er derfor trykt på 4-dobbelte ark (1. tryk i 3. udgave af 10 øre våbentype, tryk 42, har Thiele-nummer 216). Trykningen er sket på en af de to nye maskiner med plads til 4+ ark. LN gør også opmærksom på, at der ifølge skriftstøber Friis regnskabsbog 3 i maj 1902 á to omgange blev leveret 466 (hhv. 220 og 246 stk.) nye galvanoer til Thieles bogtrykkeri. Det var jeg ikke klar over, da jeg skrev artiklen. Det beklager jeg også. Hvad det første (Thiele-nummeret) angår, betyder det, at det tryk, jeg i artiklen fra NFT 3/2011 har kaldt tryk 41, og som er trykt på papir med vm. II, men med galvanoer fra 3. udgave, er tryk 42, og at det ark fra P&T museums arkbeholdning, som jeg har kaldt tryk 42, og som er trykt på papir med vm. III, formentlig er tryk 43; formentlig fordi det kunne se ud til, at mange tryk i 3. udgave er med identiske settings museets ark kan altså være fra et senere tryk. Jeg vil i det følgende betegne dette ark som tryk 43. Tryk 41 hører derfor til 2. udgave, der altså 76 NFT 2012/2