Strandrensning 2012 Af Hans Odder og Preben Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandrensning 2012 Af Hans Odder og Preben Larsen"

Transkript

1 ren STRAND avisen Tillæg til Solrød Avis 12. juni 2012 Strandrensning, biogas og strandløb Solrød Kommune, Karlstrup Strands Grundejerforening, Solrød Strands Grundejerforening og Jersie Strands Grundejerforening Strandrensning 2012 Af Hans Odder og Preben Larsen Nu er sommeren over os, det samme er sæsonen for strandrensning. Første rensning startede torsdag d. 14. juni og er planlagt til at være færdig lige før Skt. Hans. Vi lærer Vi lærer hvert år af gode og mindre gode tiltag fra tidligere års afvikling af strandrensning og bortkørsel af fedtemøg. Alle erfaringer, gode som dårlige, har vi evalueret på henover vinteren og vi føler os godt rustede til denne sæson. I 2011 lykkedes det at få en aftale med kommunen vedrørende mellemdeponering af fedtemøget, inden det blev kørt på landbrugsjord. Denne aftale er fornyet, og gælder igen i år. Lugt Vi er meget opmærksomme på, at fedtemøget ikke må skabe lugtgener for beboelserne omkring Jernvejsgården mens det ligger i midlertidigt depot her. På stranden må det indsamlede fedtemøg ligge til afvanding i 48 timer inden det skal fjernes. Inden de 48 timer er gået, læsses fedtemøget på dumpere, der har brede hjul og derfor kan køre på stranden og på de mindre veje uden at beskadige noget. Ved denne læsning luftes fedtemøget, og en del af lugten forsvinder. Fedtemøget må ligge på Jernvejsgården i højst 14 dage, men det køres så hurtigt som muligt væk, dels til jordforbedring på landbrugsjord og dels til vores eget depot på grenpladsen på Åsvej, hvor det, sammen med det grønne afklip fra kommunens mange grønne arealer, bliver til vores berømte tryllemuld. I 2011 var nogle af Strandrenselaugets medlemmer på Jernvejsgården mens fedtemøget lå der. Dels for at fotografere omladningen, dels for at undersøge om fedtemøget lugter når det kommer til Jernvejsgården. Vores konklusion var, at fedtemøget ikke lugter nævneværdigt på Jernvejsgården. Samme erfaring har man gjort på grenpladsen på Åsvej, hvor en del af fedtemøget er blevet kørt direkte til fra stranden. Heller ikke her lugter fedtemøget, og det håber vi heller ikke det gør på Jernvejsgården i Vi er opmærksomme på problemet, og hvis det skulle lugte alligevel må vi prøve at finde en løsning. Økonomi Vi har lidt penge med over fra sidste år, og så kan vi glæde os over, at Jersie Strands Grundejerforening har meldt sig ind i Strandrenselauget. I værste tilfælde kan strand rensningen koste op mod kr. Pengene kommer fra Solrød Kommune, fra de tre grundejerforeninger samt fra lokale sponsorer og aktiviteter i løbet af året. Tre rensninger Tilladelsen fra Miljøstyrelsen i Roskilde giver os lov til at rense 3 gange i perioden 1.maj til 1. september. Vi har udtaget de nødvendige prøver i maj måned, så vi kan rense første gang i juni. Vi renser kun, hvis der er behov for det. Vi orienterer løbende om forløbet af Strandrensning 2012, både gennem Solrød Avis, og på de tre grundejerforeningers hjemmesider: Vi ønsker alle en god sommer og vil gøre hvad vi kan, for at det bliver med en ren, indbydende og lugtfri strand. Husk ren STRAND løbet september kl Start ved Strandløven - Mål i Solrød Center 2 km, 5 km, 10 km for motionsløbere, stavgængere, gående, børn og hunde. Alle kan deltage og støtte VORES STRAND TILMELDING PÅ

2 2 ren STRAND avisen 2012 Fredag den 22. juni 2012 Strandrensningen og Strandrenselaugets korte historie Af Hans Odder og Preben Larsen Starten De første spæde skridt til etablering af Strandrenselauget blev taget i 2008 efter nogle år med meget store lugtproblemer om sommeren fra fedtemøget på stranden. På dårlige dage kunne man lugte stranden på den anden side af Solrød Landsby, og når man kørte på motorvejen kunne man tydeligt lugte, at nu passerede man Solrød. At det var et lige så stort problem i Greve og Køge var ikke nogen trøst. På sådanne dage, var det ubehageligt, ja næsten umuligt, at opholde sig på stranden, og kun de allermest hårdføre trodsede bræmmen med fedtemøg og badede fra stranden. Beboerne nær stranden havde selvfølgelig også store pro blemer, og mange opgav at invitere gæster eller at spise udendørs. Noget må gøres Der var altså stor motivation for at gøre noget. En motivation, der i øvrigt har eksisteret i større eller mindre grad i mange, mange år, men som ikke før har resulteret i effektive måder at rense stranden på. - og det gjorde vi Solrød Strands Grundejerforening, Karlstrup Strands Grundejerforening og Solrød Komme besluttede i 2008 at forsøge at gøre noget effektivt ved fedtemøget. Tidligere forsøg på løsning af fedtemøgsproblemet med nedgravning af fedtemøget på stranden blev droppet, og adskillige møder gik med at drøfte og undersøge mulighederne for at fjerne fedtemøget helt fra stranden, og om muligt at kunne bruge det til noget fornuftigt. Også de maskiner, der i givet fald skulle bruges til rensningen af stranden, blev drøftet. Bortset fra almindelige traktorer med graveredskaber, kendte vi ikke til særlige rensemaskiner. Undervejs blev vi klogere, og i dag har vi det lokale firma Finn Olsen VVS, der har anskaffet særlige strandrensemaskiner. I det følgende uddrag af et mødereferat, skrevet i foråret 2009, kan man se hvilke pro blemstillinger vi på daværende tidspunkt skulle løse. Der har været afholdt en del møder med blandt andet Teknisk Administration, hvor det videre forløb omkring etableringen af et fælles privat/kommunalt Strandrensningslaug har været debatteret. Ét springende punkt, har været, hvorvidt kommunen har haft mulighed for/vilje til, at overføre det i budgettet afsatte rammebeløb på kr årligt. Dette punkt er i januar 2009 afklaret, i det Borgmesterkontoret har meddelt, at beløbet vil blive overført så snart Strandrensningslauget er etableret. En anden hindring, har været uvisheden om hvad søgræsset/tangen/fedtemøget eventuelt indeholder af tungmetaller og/eller andre miljøskadelige stoffer. Disse oplysninger er meget vigtige, da resultatet herfra bestemmer det videre forløb (kan det oprensede materiale køres i depot i kommunen til videre forarbejdning, eller skal det deponeres som miljøfarligt affald). Der er i starten af januar 2009 udtaget prøver af miljølaboratoriet Eurofins, disse prøver viser desværre at grænseværdierne for Cadmium ikke overholdes. PETRO-OIL 940 kr. til alle i fast rabat på fyringsolie Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Fax Diesel og moderne smøreolier Også levering i weekenden Tlf Et godt miljø er ikke kun vindmøller, biogasanlæg og solenergi. - Det er også sol, sommer og ren strand. SOCIALDEMOKRATERNE I SOLRØD Et stærkt LOKALT team med landsdækkende fordele Få et GRATIS og uforpligtende Salgstjek. Ring EDC Poul Erik Bech / Kurt Hansen A/S Solrød Center Solrød Strand Strandrenselaugets bestyrelse Mød os på Facebook SOLRØD KOMMUNE: Niels Hörup Formand for Strandrenselauget Borgmester Solrød Rådhus, Solrød Center 1 Tlf: nho@solrod.dk SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING: Hans Odder Gøgevej 10 Tlf: Hans@solrodvand.dk Preben Larsen Vestre Grootsvej 12 Tlf preben.larsen@skolekom.dk KARLSTRUP STRANDS GRUNDEJERFORENING: Allan Strassmann Hulvejen 22 Tlf.: allan@futura.dk Carsten H. Petersen Kystvej 1 Tlf.: chp@cti.dk JERSIE STRANDS GRUNDEJERFORENING: Niels Peter Christensen Maglevænget 7 Tlf: inganpc@privat.dk Per Hauge Bøgevænget 21 Tlf: per@hauge.tk

3 Fredag den 22. juni 2012 ren STRANDRENSNING avisen Åbent hus hos A-Fys lørdag den 23. juni FrA kl Gratis fedtprocent-måling Få Foretaget en Bodyage-test kun kr. 99,- træningsklippekort kr. 499,- normalpris kr. 649,- Mød vores personlige træner close-up / Walk-around magic med Henrik svanekiær Jespers Madhus serverer lidt lækkert Gratis styrketræning på dagen udendørs spinning event (kun For MedleMMer) Børnene kan Hoppe i HoppeBorG og se tegnefilm (mens mor og far træner) popcornsmaskine smagsprøver fra vitamin Well tag familien under armen og kom forbi a-fys til en dejlig aktiv dag Hos os. alle er velkomne Både medlemmer og ikke medlemmer arrangementet er Gratis. GPS Guard & Protection Service rm, tryghed i hjemmet Vi sætter pris på strandsiden kr. 199,-/måned kl. alarmkørsel. ng GPS Guard & Protection Service GPS passer på dine ejendele mens du løber REN STRAND LØBET Alarm, tryghed i hjemmet fra kr. 199,-/måned inkl. alarmkørsel. Ring Henrik Kjeldskov Mogens Hansen KJELDSKOV & CO A/S v/ Statsaut. ejendomsmæglere Henrik Kjeldskov og Mogens Hansen Hundige Strandvej Greve Tlf info@kjeldskov.dk

4 4 ren strandrensning STRANd avisen 2012 Fredag den 22. juni 2012 Strandrensningen og Strandrenselaugets korte historie (fortsat fra side 2) Det rådgivende ingeniørfirma Niras er blevet bedt om at foretage en vurdering/ undersøgelse af hvorvidt en opblanding af det oprensede materiale, med f.eks. flis ville kunne afhjælpe dette problem, således det oprensede materiale eventuelt kan indgå i kommunens egenproduktion af opfyldningsjord til rabatter, bede m.m. Det skulle senere vise sig at prøveresultaterne blev markant forbedrede, når fedtemøget fik noget sol og varme, og vi har derfor indtil nu været i stand til at overholde grænseværdierne i Slambekendtgørelsen, som bestemmer hvornår der må spredes på landbrugsjord (koster ca. 42 kr. pr. ton) og hvornår materialet skal køres på forbrændingen eller i deponi (koster ca. kr. 600 pr. ton) Sommeren 2009 fjernede vi tons, hvoraf tons blev kørt på landbrugsjord som jordforbedringsmiddel og 800 tons på kommunens komposteringsplads, hvor det blev opblandet med grene, blade og andet grønt som Vej & Park hvert år høster på kommunens arealer. Dette blev senere til det berømte og hurtigt afhentede tryllemuld, som vi sammen med kommunens miljøafdeling delte ud i 2010 og Der har ikke været muld til foråret 2012 da produktionen af ny muld ikke er klar endnu. For sæsonen fik vi et tilskud fra Skovog Naturstyrelsen på næsten kr., hvilket var et kærkomment bidrag da ud gifterne var meget store. Erfaringerne var mange, og blandede. Nogle af de tekniske løsninger vi afprøvede var rigtigt gode, andre meget ringe. Vi fik i hvert fald bedre styr på arbejdsgangene, og følte os bedre rustede til de kommende sæsoner I 2010 blev det kun til tons. Alt blev kørt på landbrugsjord og eneste tilbageværende større udfordring var (udover procedurerne ved ansøgningen hos Naturstyrelsen i Roskilde, om tilladelse til strandrensning i perioden 1. maj til 1. september), problemstillingen med de store bunker fedtemøg der blev lagt op på stranden ved Østre Strandvej. Det var det eneste sted vi kunne få lastbilerne ned for pålæsning, men det er jo samtidigt lige netop i det område der er flest badende på stranden Ovennævnte problem løstes på bedste måde, synes vi, da Strandrenselauget i 2011 fik en midlertidig tilladelse fra kommunen, til at anvende grunden ved den gamle Jernvejsgård på Cementvej som omlasteplads. Lastbilerne og bunkerne af fedtemøg var væk fra området med mange besøgende og Jernvejsgården ligger isoleret bag jordvolde et pænt stykke fra beboelser og alfarvej var også året hvor biogasanlægget for alvor begyndte at røre på sig. Strandrenselauget udførte i samarbejde med kommu nens biogasgruppe forskellige forsøg med henblik på rensning helt uden sandindhold, så fedtemøget for eftertiden kan indgå i produktionen af biogas. Der blev renset ca tons i sommeren Vi går på med krum hals i Det kan man læse om i artiklen om årets strandrensning. Samtidig byder vi Jersie Strands Grundejerforenings medlemmer velkommen i Strandrenselauget. Strandrenselauget har dermed dækning i næsten hele Solrøds 6 kilometer strand. Biogas Og endelig skal vi jo nævne, at lokal nyttiggørelse af fedtemøget er lige på trapperne. Når biogasanlægget står færdigt om et par år, er fedtemøget en ressource, som sammen med andet biomasse giver strøm, og opsamlingen har store gevinster for både miljøet, badevandskvaliteten og strandens udseende. Solrød Fjernvarme ønsker god sommer Medlem af Danmarks største miljøbevægelse Mail: post@sfv-amba.dk Det er kat me skønt med god varme. Ring og hør nærmere/få et godt tilbud! SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. LERBÆKVEJ SOLRØD STRAND TLF.:

5 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen Strandrensningen et lokalt succesprojekt Af Niels Hörup Strandrenselauget har siden starten i efteråret 2008 været det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med at sikre rene strande i Solrød Kommune. At have en ren strand er IKKE - modsat, hvad mange naturligt tror - en kommunal opgave. Kommunen er ikke forpligtet til at fjerne tang og fedtemøg, da det er en del af naturen, og der er kun en forpligtelse til at fjerne affald. Se artiklen side 12 om de 25 tons affald, som kommunen fjerner fra stranden hvert år. Byrådet i Solrød Kommune har dog valgt at prioritere strandrensning, blandt andet fordi det fremmer kvaliteten af strandlivet, reducerer lugtgener i lokalområdet og forbedrer badevandskvaliteten til glæde for alle i lokalområdet. Når tangen bliver renset op, fjernes de bakterier fra vandet, som fastholdes i tangen. Den fælles indsats er blevet bemærket blandt kommunens borgere. Kommunens netop gennemførte borgertilfredshedsundersøgelse viste en stigning i borgernes tilfredshed med rens ning af stranden på hele 18%. Samtidig har strandrensningen også åbnet nye udviklingsmuligheder for Solrød Kommune i form af etablering af det kommende biogasanlæg, som vi har store forventninger til. Strandrenselauget er blevet et lokalt succesprojekt, der har vist vejen for, hvordan vi gennem samarbejde mellem mange interessenter i kommunen, kan nå løsninger, som ingen af os kunne nå alene. FAKTABOKS: Strandrenselauget er et samarbejde mellem Solrød Strands Grundejerforening, Karlstrup Strands Grundejerforening, Jersie Strands Grundejerforening og Solrød Kommune. Strandrensningen koster op mod kr. årligt, hvoraf Solrød Kommune bidrager med ca kr. Resten betales af de tre grundejerforeningers medlemmer som et ekstra kontingent, samt af sponsorer og aktiviteter i løbet af året. I 2011 blev der fjernet 1200 tons tang, i 2010 blev 1000 tons tang fjernet, mens 2800 tons tang blev fjernet i sæsonen Badevandskvalitet har været bedre i 2009 og 2010 end i de foregående år. Rene linier Ren Strand Venstre ved du, hvor du har Meld dig ind på Så ved du det blir til noget i Solrød

6 6 ren STRAND avisen 2012 Fredag den 22. juni 2012 Strandrensning til gavn for miljø og klima Af Rasmus Bo Hansen, Solrød Kommune Summen af videnskabelige beviser peger i dag klart på behovet for, at alle lande planlægger troværdige klimapolitikker nu, hvis menneskeheden skal undgå betydelige risici for fremtidige generationer - Nicholas Stern Og hvad har det så med strandrensning at gøre? En hel del, men vi er nok nødt til at starte et andet sted for at forstå sammenhængen. Globale klimaforandringer i fokus Nicholas Stern, anerkendt økonom og forfatter til bl.a. The Stern Review, kom for alvor i fokus da han i 2006 med sin rapport The Economics of Climate Change fastslog, at det var både dumt og dyrt ikke at gøre noget ved de stigende drivhusgasudledninger. Vi kan ikke undgå klimaændringerne. Den øgede mængde af drivhusgasser fra brugen af fossile energikilder som olie, kul og naturgas vil utvivlsomt få temperaturen til at stige. Bestræbelserne går på at holde den globale temperaturstigning under 2ºC. Det lyder måske ikke af meget, men der vil være tale om store lokale forskelle og med forskellige konsekvenser både i form af kraftigere nedbør og mere tørke. Også i Danmark har vi fået, og må forvente at få, stigende nedbør især sensommer og efterår, mens lande som Italien og Spanien samtidig oplever stigende tørke. De globale klimaændringer, og den begrænsede mængde af fossile energikilder, vil sætte dagsordenen for klimaog energipolitikken i årene fremover. Klimaændringerne stiller store krav til reduktion af drivhusgasudledningen, og dermed vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse energikilder forventes at stige, når de resterende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel. Udfordringen Vi står derfor overfor to store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Det kræver en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil efterspørgslen efter energi være markant stigende de kommende årtier. Det vil medføre mangel i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker størstedelen af samfundets energibehov. Derfor et det et politisk mål, at vi skal være uafhængige af fossile energikilder. Det er en voldsom ud - fordring, som vil præge vores samfundsudvikling de næste år. De vedvarende energikilders helt anderledes karakter er en særlig problemstilling, der udfordrer planlægningen. Hvor vi i dag henter vores energikilder fra enkelte centrale lagre i undergrunden, vil den vedvarende energiproduktion i langt højere grad være variabel, uforudsigelig og baseret på forskelligartet teknologi. Groft sagt kan man sige, at biomassen skal udnyttes, hvor den er, og vinden når den er der, hvilket ikke nødvendigvis passer sammen med energiforbruget. Der vil stille store krav til energisystemets fleksibilitet og til en langt højere grad af lokal energiproduktion. Udfordringen kræver at vi alle påtager os vores del af ansvaret, også lokalt i kommunerne. Det er naturligvis også baggrunden for indsatsen i Solrød Kommune, hvor vi siden 1999 har arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen. Bl.a. opstiller kommunens klimaplan fra 2009 nogle af landets mest ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningerne 55 % i Men hvor kommer strandrensning ind i billedet? En løsning flere fordele Køge Bugt er ligesom mange andre kystnære farvande i Danmark næringsrig, hvilket fører til en øget produktion af tang. Det betyder, at en stor mængde tang hvert år vaskes op på stranden, hvor et tykt tæppe af rådden tang sommetider dækker store dele af kystområdet. Solrød Strandrenselaug har derfor siden 2009 effektivt renset stranden, hvilket har medvirket til at løfte den rekreative oplevelse af stranden betydeligt. En af de absolut væsentligste miljøgevinster ved fjernelse af tang, er reduktion af kvælstof og fosfor, og dermed en forbedring af både vandkvaliteten og havmiljøet. Faktisk viser undersøgelser, at fjernelsen af tang i Solrød, Greve og Køge Kommuner alene vil kunne reducere mængden af kvælstof og fosfor med hhv. ca. 62 tons og 9 tons - om året. Til sammenligning opstiller Staten krav om, at kvælstof og fosfor skal nedbringes med hhv. 86,2 tons og 5,9 tons i hele Køge Bugt, vel og mærke inden Den lader vi lige stå Strandrensningen medfører dog en helt anden problemstilling: Bortskaffelse af de store mængder opsamlet tang. Et biogasprojekt fødes Både varmeplan og klimaplan indeholder et forslag om etablering af et biogasanlæg i kommunen. I 2010 gennemførte Solrød Kommune en studie, der foreslog et grundlag for etablering af et biogasanlæg bestående af tre forskellige typer lokal biomasse: organiske restprodukter fra den lokale Pektin- og Carrageenanfabrik CPKelco, gylle fra svin og kvæg, og tang fra strandrensning. Det er udgangspunktet for det biogasanlæg, som Solrød Kommune arbejder for at etablere, og som forventes at stå klar til drift ved udgangen af Anlægget vil levere grøn energi til forbrugerne, og forventningen er, at biogasanlæg alene vil kunne levere ca. 60 % af kommunens samlede reduktionsmål frem imod Biogasanlægget er derfor en absolut væsentlig årsag til, at kommunen har mulighed for at påtage sig sin del af ansvaret. Strandrensning, klima og miljøet På mange måde bidrager biogasanlægget altså positivt som en af mange løsninger til vores fælles udfordring på energiområdet: Der produceres en stabil mængde grøn energi fra lokale biomasseressourcer. Samtidig giver biogasanlægget Solrød Strandrenselaug en nem og miljømæssig fordelagtig løsning på det affaldsproblem, der unægtelig opstår som følge af strandrensningen. Og Strandrenselauget? Ja ud over, at tangen er en af tre biomasseressource, og at indsamlingen medfører betydelige gevinster for både miljøet og badevandskvaliteten, så har indsamlingen af tang været startskuddet for alle tanker om etable ring af et biogasanlæg i kommunen. Det vil vi gerne tillade os at være stolte af. SOLRØD VANDVÆRK a.m.b.a. Engvangen 14, 2680 Solrød Strand Telefon , Fax , kontortid: Kontortid: man-tors.: Fredag: Billede: Solrød Vandværk a.m.b.a. ønsker alle forbrugere en god sommer! Grundet Billedetekst: Tekstbox: ledningsarbejder Tekstbox: DB logo: kan der i perioder være manglende eller svingende vandtryk Tænk på miljøet, spar på vandet... Ring til os, når det passer dig - vi har også åbent efter kampen Du kan altid ringe til os. Vi har åbent døgnet rundt dage om året. Døgnåben

7 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen DET KAN GODT VÆRE FRÆKT AT KØRE 29,4 KM PÅ EN LITER! NY RENAULT TWINGO DIESEL KR PRIS PRIS PR. MD. KR ,-* Standardudstyr: FARTPILOT MP3 USB BLUETOOTH Den nye Renault Twingo dci slår bro mellem det travle storbyfolk og de morgenfriske pendlere. Med en superlav CO2 emission på kun 90 gr/ km og hele 29,4 km/l er den stærke 1.5 liters turbodieselmotor det effektive valg, uanset hvor du bor! Først og fremmest en win-win bil for både miljøet og privatøkonomien, men også for dig der sætter pris på et frækt design med kant! Husk i øvrigt at Renault Twingo har udstyret i orden: Nu også Twingo med Bluetooth og fartpilot. LÆS MERE PÅ * Renault Finance: Udbetaling kr Løbetid 96 mdr. 3,95% variabel rente. ÅOP før skat 8,3. Total omkostning kr ENERGIKLASSE Renault Twingo dci 75. Brændstof-økonomi 29,4 km/l og CO2-udledning 90 g/km. Ekskl. lev. omk DKK. Den viste biler kan være med ekstraudstyr. TANGMOSEVEJ KØGE TLF. : FAX: HOLSTED TANGMOSEVEJ PARK NÆSTVED KØGE TLF. TLF.: : FAX: FAX: HOLSTED FREJASVEJ PARK RINGSTED NÆSTVED TLF.: TLF.: FAX: FAX: FREJASVEJ RINGSTED TLF.: FAX:

8 8 ren STRAND avisen 2012 Fredag den 22. juni 2012 Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgas- Motor/generator TANG set i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. Biogas Gasrensning Biogaslager Elnet GYLLE Kondensvand Gasfyr Varmeveksler CPKELCO 52 C Modtagetank Blandetank Rådnetank Efterudrådningstank Afgasset biomasse Lager for afgasset biomasse TIL LANDBRUGET Fjernvarme Af Steen Danielsen, biogaskonsulent Vi er nu nået så langt, at vi i løbet af de kommende måneder afslutter alle de indledende undersøgelser og samtidig er vi færdige med plangrundlaget og de nødvendige godkendelser. Disse arbejder har omfattet en pre-businesscase, pre-feasibility-study, VVMredegørelse, kommuneplantillæg, lokal plan (er i høring for Totalrådgiverudbud, evt. inkl. forudgående prækvalifikation tiden) samt en miljøgodkendelse. Alt i alt er der frem til dette stadie i projektet arbej det i samlet i 33 måneder, hvilket sammenlignet med andre biogasanlæg i Danmark er meget hurtigt. Der resterer stadig en lang række opgaver der skal løses, Valg af og nedenfor vil jeg redegøre for anlægs- de væsentligste og af endeligt leveringssystem disse. Men projektet skifter over sommeren karakter, og Byggetilladelse Konservative støtter et bæredygtigt grønt miljø! Læs om os på bliver i langt højere grad en byggeopgave, og denne vil tidsmæssigt sætte rammerne for de øvrige opgaver. Endelig aftale med EU Som det ofte går med store komplicerede aftaler opstår der i den afsluttende fase problemstillinger, som kræver justeringer i det foreliggende aftalegrundlag. Forventningen er nu, at aftalen med EU er endeligt på plads medio/ ultimo maj 2012, hvorefter arbejdet mod endelig realisering af biogasprojektet kan gå i gang. Der er nedsat en byggegruppe, hvis første opgave er at gennemføre en prækvalifikation af bygherrerådgiverydelsen. Dette arbejdet forventes afsluttet i 3. kvartal 2012, hvorefter arbejdet frem mod et EU-udbud af bygherrerådgiverydelsen går i gang. Hvis alt går som planlag, vil der omkring årsskiftet 2012/2013 kunne underskrives en aftale med bygherrerådgiveren. Sammen med bygherrerådgiveren vil Solrød Kommune udarbejde et udbudsmateriale, der skal danne grundlag for et udbud i totalentreprise på basis af funktion og kvalitet. Som noget nyt vil totalentreprenøren skulle forpligte sig til at drive biogasanlægget de første 5 år. Når der er indgået en kontrakt med totalentreprenøren, skal der, i et samarbejde mellem Solrød Kommune, bygherrerådgiveren og totalentreprenøren, udarbejdes et endelig projekt, der skal danne grundlag for myndighedsgodkendelse af projektet (byggetilladelse). Med indgåelsen af en kontrakt med totalentreprenøren stopper samarbejdet med EU, og projektet overgår fra Solrød Kommune til Solrød Biogas A/S, der skal stå som ejer af biogasanlægget under opførelsen og efterfølgende drift. Med etableringen af Solrød Biogas A/S vil det blive muligt at få andre interessenter ind som medejere, og dermed styrke grundlaget for anlægget. Udrådningsforsøg og energiforlig Siden 1. februar 2012 er der gennemført kontinuerte udrådningsforsøg på forskningscenter Foulund under Århus Universitet. Det spændende ved dette forsøg er at biomassen der udrådnes, er sammensat af tang, pektinrester og gylle i netop det årets dage. forhold, der tænkes anvendt på biogasanlægget i Solrød. Forsøgene er afsluttet, men den endelige rapport er ikke færdig, den forventes at ligge klar indenfor 14 dage. Dog kan det på nuværende tidspunkt konstateres, at udrådningen er forløbet godt og meget stabilt, hvilket indikerer, at der ikke har vist sig hæmmere i processen, og at denne ikke er så følsom. Gennemførelse af anægsarbejder Endelig aftale med EU I første del af 2012 er der indgået et nyt energiforlig som også omfatter biogas. På nuværende tidspunkt er alle detaljer ikke på plads. Der er meget arbejde i at få formuleret et forlig over i love og bekendtgørelser, men der tegner sig et billede, hvoraf det vigtigste er, at den faste afregningspris på el hæves fra de nuværende 78 øre/kwh til 115 øre/kwh. Biogassen, der produ ceres på Solrød Biogasanlæg, leveres til et stort motoranlæg, der producerer el og hvor spildvarmen fra elproduktionen bruges til fjernvarme. Ved denne metode kan der samlet opnås virkningsgrader over 90% af den produ cerede biogas. Da den vigtigste indtægtskilde fra biogassen kommer fra elproduktion, er det en meget væsentlig forøgelse af indtægtsgrundlaget, når afregningsprisen hæves med ca. 48% for eldelen. Der er nedsat en økonomigruppe, som for tiden gennemregner hele det øko nomiske grundlag igen på baggrund af bl.a. energiforlig og udrådningsforsøg. Gruppen forventes at aflevere en rapport i slutningen af maj 2012, som kan danne grundlag for en behandling i Solrød Byråd i juni Biogasanlægget opstiller kommunes klimaplan nogle af landets mest biogasanlæg med en sund økonomi samtidig med svarende til ikke mindre end 55 % af kommunens ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningerne, idet målet er, at de kommunale drivhussen af anlægget, herunder især: at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførel- samlede reduktionsmålsætning for gasudledninger skal reduceres med 50 % i vil blive placeret i Solrød Kommune Produktion af grøn energiressource på Åmarken 6, 4623 Lille Skensved. ved Et af initiativerne i klimaplanen er opførelse af et biogasanlæg, hvor der produceres CO 2 Reduktion skillevej af lugtgener fra standen gennem neutral energi fjernelse af tang. Hvordan baseret på lokale biomasseressourcer, der er velegnede til brug i et biogasanlæg, og som efter behand- fosfor fra Køge Bugt fra fjernelse af tang. hovedsagelig af metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ), der Årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående ling på anlægget vil kunne udbringes på landbrugsjord. Det drejer sig om biologiske restprodukter fra Samlet reduktion af drivhusgasser på ca sker ved en biologisk proces, hvor organisk materia- Produktion af biologisk gødningsmateriale. kan omsættes til energi. Selve biogasproduktionen CPKelco, tang fra strandrensning i Køge Bugt, samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Undersøgelser har vist, at det er muligt at etablere tons CO 2 årligt. Med en forventet reduktion på ca ton CO 2 årligt, vil biogasanlægget dermed sikre en reduktion le omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons fra CPKelco, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Biogasproduktionen vurderes at være ca. 5,4 mio. m 3 metan årligt. Som det ofte går med store komplicerede aftaler opstår der i den afsluttende fase problemstillinger, som kræver justeringer i det foreliggende aftalegrundlag. Den producerede gas sendes til Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 25 GWh el og ca. 30 GWh varme. Elektriciteten afsættes på elmarkedet, mens varmen afsættes til fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS). Anlægget forventes at være i drift døgnet rundt alle Nye udfordringer Som ofte, når der arbejdes med større projekter, dukker der nye spændende udfordringer op. Jeg vil af slutte denne artikel med at nævne nogle eksempler. Restproduktet af pektinrester fra CPKelco har vi indtil nu regnet med skulle leveres i lastbiler ligesom tang og gylle. Da CPKelco er beliggende Prøvekørsel og meget tæt på biogasanlægget, 1,5 2 km, er vi i gang med at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge om det er muligt at pumpe pektinresterne til biogasanlægget i stedet for at transportere det på lastbil. Hvis forsøgene viser at det kan lade sig gøre, og det økonomisk hænger sammen, vil der være meget store fordele for nærmiljøet, idet tons pr. år ikke længere skal transporteres på 30 tons lastvogne. Sideløbende med dette undersøges om spildvarme fra CPKelco kan udnyttes som procesvarme i biogasanlægget uar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar kommerciel drift TIDSPLAN For at forbedre næringsstofindholdet i den afgassede biomasse, der skal leveres tilbage til landbruget arbejdes der for tiden med at undersøge om andre produkter med højere næringsstofindhold kan leveres til biogasanlægget. Her kan der være tale om andre restprodukter fra industrien eller landbruget. Gruppen der arbejder med biogasanlægget i Solrød Kommune, har fra start haft et godt samarbejde med Trelleborg kommune i Sverige. På det seneste er Halmstad kommune også kommet ind i dette samarbejde. Det har vist sig, at Halmstad arbejder intensivt med at udvikle udstyr til strandrensning, så det gøres så effektivt og nænsomt som muligt. Vi håber over sommeren at udbygge dette samarbej de, og få inddraget Køge og Greve kommuner.

9 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen FINN OLSEN A/S VVS FINN OLSEN VVS støtter også op om projekt ren STRAND SALBJERGVEJ HAVDRUP Telefon Finn Olsen VVS er din garanti for en gasservice, der er helt i top. Vi er specialister i alt fra tilslutning af gaskomfurer til installation af naturgas. Alt arbejde med gas kræver en autoriseret fagmand og med vores erfaring, får du ikke en bedre løsning. Vi gennemfører de påkrævede serviceeftersyn og skræddersyr en serviceaftale til dit behov, så du aldrig behøver bekymre dig om gassen. Finn Olsen VVS er altid klar til at rykke ud, uanset om det er hverdag eller weekend. Vi tilbyder vedligeholdelse og servicering af Beretta/Viessmann gaskedler med enten et serviceabonnement eller tilkaldevagt, under abonnementet indgår der tilkaldevagt i fyringssæsonen, mellem kl

10 10 ren STRAND avisen 2012 Fredag den 22. juni 2012 Rådgivning til private kunder, små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Uvildig økonomisk rådgivning Bekymringer eller muligheder? Har du behov for at få foretaget et økonomitjek? Er du usikker på, om din nuværende finansiering er optimal? Betaler du den rigtige pris for din finansiering? Har du økonomiske bekymringer som du har behov for at drøfte? Som uvildig og uafhængig rådgiver kan jeg tilbyde dig at foretage en gennemgang af din aktuelle økonomi og med udgangspunkt i dine ønsker, situation og behov - fremkomme med løsningsforslag, der i mange tilfælde vil skabe merværdi for dig, enten i form af besparelser eller forøgede indtægter. Hvad adskiller en uvildig rådgiver fra en bankrådgiver? Din bankrådgiver vil oftest "sælge" dig bankens produkter, hvilket desværre også betyder at der er stor risiko for, at du i dag har en forkert løsning. Som uvildig rådgiver kan jeg uafhængigt anvise dig de finansielle løsninger, der bedst dækker dine individuelle behov. Kloaker Kælderdræn Rottespærre Tør du satse på de "gratis" råd i banken, når det er din personlige eller din virksomheds fremtid, det gælder? Annonce sp. x 180 mm Klingenberg kr. 1825,- Rosleff Consult v/finn Rosleff Hansen Møllebjerg Solrød Strand Mobil rosleff-consult@mail.dk CVR nr Anlægsgartner Niels Hansen Tegninger og forslag til haveanlæg Grøn vedligeholdelse Klinkebelægninger Plantearbejde Græsplæner Beskæring Terrasser Havemure Hegn Hække Træfældning ring for tilbud! kloakmester Højtvandslukke Forsikringsskader klingenberg.dk JERSIE STRANDS GRUNDEJER FORENING tager ansvar Af Per Hauge Jersie Strands Grundejerforening er med i front, når det gælder forbedringer for miljøet og stranden, hvilket i sidste ende også er til stor gavn for medlemmerne. Derfor er Jersie Strands Grundejerforening med i Solrød Strandrenselaug. Vi er repræsenteret i Solrød Strandrenselaugs bestyrelse med vores formand N.P. Christensen og næstformand Per Hauge. De kæmper sammen med den øvrige bestyrelse for, at holde vores strand ren og indbydende. Der er sikkert nogle, der vil sige Strandrensning: Jamen det er da en kommunal opgave? Ja, hvis der er tale om en miljømæssig forurening, så er det en kommunal opgave, men det der skyller op på vores strand er naturmaterialer fra havet. Hvorfor det? I sommermånederne kan der forekomme store ophobninger af disse naturmaterialer, og hvem kender ikke til de store gener dette medfører. Lugtgenerne er vel nok blandt de mest kendte af dem. Det giver ikke ligefrem den helt store lyst til en badetur. Det er også årsagen til, at mange fravælger familieturen med madkurven til stranden. Hvorfor bruge penge på det? Stranden er snart det eneste fredelige naturområde, vi har tilbage. Tænk engang hvor meget vores kommune må lide. Her tænker jeg på, hvor meget der deler vores lille kommune. Køge Bugt motorvejen, Tåstrupvejen, Køgevejen (Solrød Strandvej og Jersie Strandvej), jernbanen. Og nu mener folketinget, at vi skal have en ekstra jernbane, som skal pløjes igennem vores i forvejen delte kommune. Så der er mange gode grunde til, at vi alle skal værne om vores smukke strand og kystlandskab. Hånden på hjertet, hvem nyder ikke en tur langs stranden? Det være sommer, efterår, vinter og forår, ja selv i regn og blæst, har stranden en charme og nogle øjeblikke, som ikke kan gøres op i penge. Hvad så med miljøet? Strandrensningen bliver selvfølgelig udført på miljøet og vores strands betingelser. Firmaet der har opgaven, er specialist indenfor området, der er udviklet specielle red skaber og køretøjer til formålet. Hvad gør I så med al det fedtemøg/tang? Det indsamlede fedtemøg/ tang bliver anvendt på landmandens marker, som jordforbedringsmiddel, og en del af det blandes med kommunens haveaffald til kompost, som mange af os Solrødder anvender i vores haver. Der går såmænd ikke noget til spilde. Der bliver selvfølgelig udtaget prøver af det indsamlede fedtemøg og tang, og skulle det indeholde nogle miljøfarlige stoffer, så går turen til I/S KARAs forbrændingsanlæg. Jo, der bliver skam holdt nøje øje med det. Hvad er så gevinsten ved denne Strandrensning? Som nævnt, får vi en dejlig ren og lugtfri strand. Vi reducerer Køge bugt med ca. 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor om året. Det er miljøgevinster, der kan mærkes på vores miljø. Dette i sig selv er vel det hele værd. Derfor tager Jersie Strands Grundejerforening ansvar, og er med i front. Skal du renovere eller nybygge? Have nye vinduer og døre - eller klimaskærm? I træ, sten eller aluminium? Så lad Moestrup klare det! Se mere på og Moestrup Tømrer og Snedker/ Murer/Maler/Alufacader Industrihegnet 8 A 4030 Tune Telefon Grøn teknologi til den blå planet Moestrup er Schüco Premium Partner - derfor kan vi levere hele Schücos palet af miljøvenlige løsninger Schüco er den førende udbyder af fremtidssikrede klimaskærme og står for verdensomspændende kompetencer inden for vinduer, døre, facader og solenergi. Moestrup udfører alle former for byggeopgaver - vi har eget tømrer/snedkerværksted, murer- og malerafdeling. Vi sørger for alt - projektering, produktion, montering og kvalitetsstyring. Vores kunder er både private, erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner, boligselskaber og idrætsanlæg. Moestrup Alufacader producerer vinduer, døre, facader, glastage, udestuer, brandsikre skillevægge m.v. i aluminium - skræddersyede, så de passer til ethvert byggeri. Det specielle profildesign fra Schüco giver dokumenteret mindre varmetab, effektiv isolering, god lyddæmpning - og kræver minimum vedligeholdelse. Vi er naturligvis medlem af Dansk Byggeri - det er din garanti for seriøst arbejde!

11 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen Sig navnet Tangvej Historisk artikel af Kjeld Ejdorf Sig navnet Sig navnet Oma! Dette slogan var i min barndom en altdominerende reklame for den gode margarine i køkken og husholdning. Med en let omskrivning kan det også gælde for Sig navnet - Tangvej, der ligger nordligst på Solrød Strand. Det handler jo om navnet. Til barnet, familien, huset, bydelen, byen eller kommunen. Et godt navn, der styr ker en forventning eller et image. Et godt navn kan sælge bedre end et kedeligt navn. Signalværdien ligger også på det økonomiske område. Flot navn = flere penge. På trods af folks lidt kedelige associationer til tang, har tangen mange gode egenskaber. Og forhåbentlig kan tanghistorien inspirere læserne. Tangvej er noget. Vejnavne må der til For hundrede år siden be gyndte de første pionerer at tage ophold på stranden, købe jordstykker, udstykke, bygge og skabe en tilværelse. Med tiden voksede antallet, og derfor kunne hverken postvæsenet eller lokale beboere finde ud af adresserne. Der måtte vejnavne til. Det blev til mange idylliske dyre-, fugle- og plantenavne, samt selvfølgelig personnavne på de første og væsentligste aktører i strandens udstykning. Tangvej Tangvej, beliggende mellem Solrød Strand og Karlstrup Strand, behøvede ikke noget nyt navn. Det var der i forvejen! Navnet var ligetil. I århund reder kørte bønder igennem til stranden for at hente sand og tang. Det var deres rettighed. Hjemme på bedriften brugtes sandet f.eks. til at strø på de smattede steder i svinestien. Tangen brugtes til strøelse og til at isolere kartoffel- og roekulerne, som med tangen nær mest blev superisoleret uden at hindre rodfrugterne i at kunne ånde og derved fordærves. Gennem vinteren kunne man let komme til varerne, for tangen frøs sjældent til, da den indeholdt lidt salt. Tangen kunne også bruges til at lægge ud i sin køkkenhave, for at tilføre jorden gødningskraft, og den smuldrende tang gjorde jorden mere luftig til gavn for regnorme, rødder og voksekraft. Kort sagt: En forbedret jordstruktur med letopløselige mineraler. Tangen kunne også udlægges mellem jordbærrækker for at holde dem fri for ukrudt og pløjes ned til fordel for kar toffeldyrkning. Dengang der var vintre til, kunne folk ved kysterne samle isstykker i kuler foret med tang, så isen senere om sommeren kunne bruges til at køle mælk og smør i hus holdningen. Det var naturligvis før isfabrikationen blev indu strialiseret og køle/isskabe blev almindelige. Men på landet uden strøm og andre mo derne påfund havde iskulerne en funktion. Naturressource Tang er en naturressource, der er blevet benyttet langs danske kyster i flere tusinde år. Ja, såmænd langs alle kyster i verden med sådanne naturforhold. Mest kendt i Danmark er nok tangen på Læsø, hvor den dækkede husenes tage. Store tykke tage, der kunne suppleres hen ad vejen, og det ganske gratis. På Læsø kender man desuden til afbrænding af tang for at udnytte saltet i tangen. Der skulle 18 læs tang til at tilvejebringe en tønde salt. Sikkert en yderst uøkonomisk og brændselskrævende fabrikation, der kun kunne betale sig i et salthungrende land. Hvilken betydelig guldmine I Danmarkshistorien har tangen ikke fået nogen fremtrædende rolle, selv om den helt op til vor tid har været af betydning. I en historisk skildring fra 1805 skildrer en vandringsmand, der berejser kysten mellem København og Køge med apostlenes heste, de yderst få huse langs kysten og en fin og frodig have i Vallensbæk, forbedret med tang. De mange tangvolde på kysten får ham til at udbryde: Hvilken betydelig guldmine. På Karlslunde strand omtales Oldermandsvej som en tangvej, og samme steds blev der tidligere opført tangdiger for at stække vandet, som skyllede ind over strandsandet og eroderede klinten. Utvivlsomt har der været flere tangveje her ud til Køge Bugt. Andre steder i landet brugtes udlagte tangrækker til at hindre sandfygning i sandede områder. Æg med røde blommer Og vi taler naturligvis om tang, ikke om fedtemøg, der plager os om sommeren, men rigtig tang. Et par steder omkring Kalundborg og Nekselø har jeg set høns, der gik frit på stranden og hakkede løs i tangbunkerne. Her le vede hønsene fint af tanglopper og andet småkravl, og resultatet blev æg med røde blommer og ikke de ferske farver, vi oftest ser i vore indkøbte butiksæg, fortalte de lokale beboere. Æggeblommens farve afhænger af foderet, sagde de, og tang er fint skrabe- og hakkemateriale til hønsene. Møbler og madrasser På Solrød strand omtales brug af tang som fyld i hynder og madrasser i begyndelsen af 1900-tallet. Min gamle nabo Karl Peter Andersen gik i 2. verdenskrig på stranden ud for Trylleskoven og samlede blæretang i store bunker og tjente et par håndører dér. Han huskede ikke hvad tangen blev anvendt til, men den tørrede tang er nok blevet brugt til fyld i møbler. Blandt de gode, forskellige slags tang er vores lokale ålegræs, der er velegnet til møbler og madrasser. Det skulle være bedre end krøluld, hø, halm og mos. Saltet i tangen, hvis den bruges til isolering, imprægnerer mod råd og svamp. Det mugner ikke, og møllene går uden om den. Isolering med tang har egenskaber på højde med mineraluld. Ålegræsset er blevet brugt til byggeplader, som en blanding af tang og cement. Der blev fremstillet tangmadrasser helt frem til Det har været brugt som tilskud i husdyrfoder, og som kompo - stering har det gode egenskaber. N O R M A N N S Ø R E N S E N Ålegræsset er truet Ålegræsset ved de danske kyster blev ramt af en mystisk sygdom i 1930 erne og først i erne kom det atter tilbage. Nu er ålegræsset truet af fedtemøgets udbredelse, fordi møget skygger for ålegræssets voksesteder. Lad os nu ikke skylde skylden på svinemiklerne langs andre dele af Østersøens bredder. Vi ved det jo godt. Det er vores eget ansvar. Biologer undersøger på Syddansk Universitet, hvorfor ålegræsset har det så svært. Der kan jo også være andre årsager. Der er masser af idéer om tangens anvendelse i vore dage. På Femern arbejdes med opsamling af ålegræs til an vendelse til en række formål. Bl.a. til isoleringsmateriale, til restaurering af historiske bygninger (med tangtag), som råmateriale i plastfremstilling, til papirfremstilling, til erosions måtter og som erstatning for træflis i planteproduktion. Kompost Tang lugter mener de fleste. Fordomme er der nok af, men ålegræs i haven lugter altså ikke! Jeg har selv prøvet det. Jeg henter ikke selv ålegræs på Solrød Strand, og slet ikke på Tangvej. Men i en nabokommune låner jeg lejlighedsvis tang til min lille køkkenhave og den blandes ned i jord overfladen. Mine hjemmeavlede kartofler bliver ved tangens hjælp ualmindelig delikate med den fineste skal, uden skurv og pletter. Tangen holder et par år og muldjorden bliver lettere at arbejde med. Der er bare et minus. Det tager tid at samle tang og køre det hjem. Bor læseren på en af de små strandveje, skal der bare en frisk mand og trillebør til. Det er gratis. Men hvor ville jeg gerne abonnere på tang gennem kommunens tekniske service. Biogas Om to år er Solrøds Biogasanlæg i drift. Så bliver fedtemøget i Køge Bugt en naturresource ligesom tang har været det i tusinder af år. Tangvej et navn med kulturhistorie! Vi støtter med glæde projekt ren strand! Tandlægerne hos normann sørensen Solrød Strandvej Solrød Strand mail@klinikken.biz Mandag - Torsdag Fredag Telefon

12 12 ren STRAND avisen 2012 Fredag den 22. juni tons affald om året Af Vej og Park, Solrød kommune Vej og Park, Solrød Kommune, renholder stran den og grønne arealer året rundt. Medarbejderne tømmer de 25 affaldsbeholdere langs stranden og ved de offentlige parkeringspladser to til tre gange om sommeren og lidt sjældnere om vinteren. Samtidig renholder de arealerne omkring affaldsbeholderne og holder øje med, hvornår det er nødvendigt at rense stranden fra vraggods. Efter Sankt Hans-festen fjernes affald og bålrester. Hele 25 tons affald indsamles i løbet af året og det er oveni de store mængder affald, som samles op gennem private tiltag. Vej og Park sørger også for at sætte badebroerne op i starten af badesæsonen og tage dem ned, når sommeren er slut, og hjælper herigennem også til at gøre stranden og bademulighederne så indbydende som muligt. Tømrer & Snedker Fagentreprise Storentreprise Hovedentreprise Din professionelle samarbejdspartner

13 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen Fra arkiverne Af Kjeld Ejdorf I referatet af Karlstrup Strands Grundejerforenings generalforsamling den 2. maj 1961 skrives bl.a. følgende: I år håber vi at stranden vil præsentere sig fra den pæne side, med dejligt hvidt sand, men skulle tangplagen indtræffe har vor nabogrundejerforening i Solrød med godt resultat renset med traktor, og dette rensningsarbejde kan, hvis dette skulle vise sig at være påkrævet, udføres på vort område for cirka 1000 kr. men et extragebyr bliver sikkert nødvendigt. Kjeld Ejdorf har kigget nærmere på adressebogen fra 1944 for SSG og skriver: Husnavneregistret er sådan set meget underholdende med en masse sprudlende og flere lidt kryptiske navne, der nok kun forstås af indforståede. Ser jeg på disse ca. 450 husnavne, optræder forbindelser med natur overordentlig hyppigt. Derimod er husnavne med fornavn af tang- kun brugt 2 gange, nemlig Tangloppen og Tanghuset. Mere benyttede husnavne er lyng- med 8, birk- med 8, granmed 9, fyr- med 14 gange, men topscorer er husnavne med strand-, der topper med 19 gange. Sådan kan man jo også se på tangen. Strandrensning et spørgsmål om holdning? Af Allan Strassmann Lad det være sagt med det samme: Artiklens forfatter bor tæt på stranden, ikke i første række, men dog tæt nok til, at jeg en gang i mellem har glæde af diverse naturlige dufte når vi i dette forblæste land har østenvinde. En god varm sommer kommer jo ofte østfra, og ja, så er der dømt indeliv på strandsiden. Meeeen er det nu også kun af hensyn til os strandboere, at vores vidunderlige strand skal og bør renses for fedtemøg (og andet) nogle gange i løbet af vores alt for korte sommer?? Svaret kunne få lov at blæse i vinden uanset hvor den så kommer fra men virkeligheden er, at alle kommunens borgere, og alle de mange gæster der kommer hernede i sommerhalvåret, har glæde af en god og fornuftig strandrensning. Vi kan ikke lave om på moder natur, strøm- og vindforholdene i og omkring Køge Bugt er nu en gang så snildt indrettede, at vi får en ordentlig dyne fedtemøg med jævne mellemrum. Om vinteren kan de danne nogle særdeles smukke frosne gletchere, som gør en gåtur på stranden til andet end bare en tur på stranden, hvor man i klart vejr kan betragte Stevns Klint, Øresundsbroen og Avedøreværket, hvis man er tilpas langsynet, og hører man til de nærsynede, ja så kan man betragte havis og frosne tuer af tang og fedtemøg. Men om sommeren er det en anden snak indtørret fedtemøg kradser af pommern til på ryggen, sætter sig fast mellem tæerne og er i det hele taget hverken kønt at se på, eller dufte til. Her vil jeg gerne komme igen en anden gang, fedtemøget skal så vidt muligt væk, og når nu Vorherre ikke altid vil blæse skidtet over til svenskerne, ja så må vi alle hjælpe det lidt på vej. Og når nu en række landmænd i Nordsjælland er helt vilde med at blande det op med deres alt for fede landbrugsjord, og Solrød Kommune gerne vil bruge det i det kommende biogasanlæg, samt ikke mindst af alt kommu nens mange haveejere er meget glade ved udsigten til gratis at kunne hente formuldet tang på oplagspladsen, ja så er der vel ingen grund til at fornægte alle disse søde og rare mennesker muligheden for at blive begunstiget af noget, der i den grad generer ALLE borgere i vores dejlige område. Javel det koster lidt at være hjælpsom, vel i omegnen af gode danske kroner for en sæson strandrensning, men det svarer til blot 33 kr. pr. indbygger i Solrød Kommune for en hel sommer uden lugt- og ligge på stranden -gener. Det er cirka det samme som to isvafler. Tænk dig: sølle to isvafler færre fortæret på stranden giver os ALLE mulighed for at nyde en ren strand, få et blåt flag og helt sikkert færre strandfluer på kroppen. Og for resten: Så er der heller ikke så meget ispapir, der skal frasorteres under strandsrensningen. Man kunne måske også, i et svagt øjeblik, få den tanke at salgspriserne på vores ejendomme i området kunne ligge en spids højere end dem i naboområderne for her lugter der af havsalt og ikke af fedtemøg. Det her er helt sikkert en win-win situation, hvis vi dvæler lidt ved moderne termer. Holder du af Solrød? Se brochuren Flyt til Solrød på Kig under nyheder! Send linket til brochuren videre til familie eller venner, som du gerne vil have som naboer. Eller scan QR koden, og send linket videre.

14 14 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen 2012 Klip ud og tag med SOLRØD KLIP UD OG TAG MED FREDAG TIL ONSDAG 20% Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand (overfor Solrød Kirke) RABAT PÅ ALT Undtagen på Loppemidler! Solrød Avis støtter op om miljø et og ren STRAND Vi ses Tilbudene gælder fra fredag d. 22. juni til onsdag d. 27. juni LOKALAVISEN FOR SOLRØD OG OMEGN oskilde SOLRØD KIRKE SOLRØD STRANDVEJ Dyrecenter LÆRKEVEJ Mandag-fredag SOLRØD 330 m 2 butik Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand (overfor Solrød Kirke) Tlf Lørdag Hvis dyr er din hobby - ses vi Poppi... Dyrecenter Se mere på: Danmarks Naturfredningsforening støtter strandrensningen. Støtter du Danmarks Naturfredningsforening? Vi har gennem 100 år arbejdet for en rig natur og arrangerer hver måned spændende ture i din lokale natur. Meld dig ind på VI ER GULD VÆRD NÅR DU Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand (overfor Solrød Kirke) SF støtter op om SKAL SÆLGE Kontakt Estate Greve & Solrød på telefon og bestil en gratis Salgs- og Markedsvurdering ren STRAND SOLGT! SOLGT! SOLGT! Det Gamle Røgeri Havnevej Greve. Tel Åbningstider: tirsdag-søndag kl , mandag lukket

15 Fredag den 22. juni ren STRAND avisen 2012 Biogasanlæg hvordan med lugt, støj og trafik? Af Rasmus Bo Hansen, Solrød kommune Der er ofte stor bekymring endsige modstand mod pla cering af nye biogasanlæg, særligt pga. frygten for en række medfølgende gener. I Solrød arbejdes der målrettet mod at reducere alle tænkelige gener ved etableringen af Solrød biogasanlæg, således at vi i kommunen kan få mest mulig gavn og nytte af de mange fordele, der også følger med etableringen af et biogasanlæg i kommunen. For at komme nogle af bekymringerne omkring etableringen af et biogasanlæg i Solrød Kommune i møde, vil jeg derfor i det følgende kort forsøge at beskrive, hvad der konkret gøres for at reducere de tre væsentligste gener, der ty pisk afføder den absolut største bekymring hos naboer, nemlig frygten for lugt, støj og trafik. Lugt Frygten for lugtgener er erfaringsmæssigt en af de største bekymringer naboer har til et kommende biogasanlæg, og bekymringen har sin rod i konkrete problemer ved eksisterende anlæg i Danmark. Disse anlæg er typisk etableret på et tidspunkt, hvor der ikke i samme omfang blev tænkt i lugtreducerende foranstaltninger på samme måde som det sker i dag. Ved vurdering af risikoen for lugtgener fra nye biogasanlæg er det særligt væsentligt at sikre, at anlægget fødes med et veldimensioneret lugtrensesystem. Alle tanke, råd netanke, lagertanke og gastanke er i sagens natur gastætte, og der vil under normale omstændigheder ikke kunne slippe gas eller lugtstoffer ud af disse systemer. Lugtgener opstår derfor ty pisk i forbindelse med af- og pålæsning af biomasse, og derfor er det vigtigt at sikre, at dette foregår under kontrollerede forhold. På Solrød Biogasanlæg sker af- og pålæsningen af biomasser derfor i lukkede haller, og samtidig dimensioneres anlægget til og drives efter, at der under alle driftssituationer vil være undertryk i såvel haller som tank, hvorved det sikres, at ventilationsluft og lugtstoffer altid ledes gennem effektivt biofilter til rensning af ventilationsluft fra modtagehallerne. På den måde sikres det, at ingen luft forlader anlægget urenset. Der findes ikke faste krav om maksimale lugtkoncentrationer i omgivelserne, men kun en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider lugttærsklen mere end 5-10 gange i skel fra virksomheden til bolig område. For at sikre så få lugtgener som muligt, har Solrød Kommune derfor også stillet som krav i miljøgodkendelsen, at lugtkoncentrationen ikke må overskride lugttærsklen mere end 5 gange i skel fra virksomheden til boligområde. Støj En anden væsentlig bekymring forbundet med et kommende biogasanlæg er støj. Støjgenerne kan deles op i to dele, nemlig støj i forbindelse med etablering af anlægget, og støj i forbindelse med drift af anlægget. I forbindelse med selve etableringsfasen vil støjen komme fra almindelige bygge- og anlægsmaskiner, men støjen forventes ikke at ville medføre væsentlige gener i omgivelserne. Hvad angår støj under drift, er der primært tre støjkilder, der er værd at være opmærksom på: Støjkilde 1 (gasmotor) Den ene støjkilde er den gasmotor, der skal omdanne den producerede biogas til el og varme. For at sikre imod gener, indkapsles motorinstallationen i en bygning (et såkaldt bulderhus ), hvorved alle støjgrænseværdier kan overholdes. Støjkilde 2 (ventilation) Den næste støjkilde er ventilationsanlægget (i forbindelse med lugtbehandlingsanlægget) og skorstensafkast. Den kritiske støjbelastning kommer fra skorstenens udmun ding, men grundet skorste nens højde, vil denne støjkilde kun bidrage minimalt til det samlede støjniveau. Støjkilde 3 (Lastbiler) Den sidste væsentlige støjkilde stammer fra de lastbiler, der kører biomasse til og fra anlægget. I modsætning til de to forrige er denne kilde ikke stationær. Transporten af biomasse vil dog kun foregå indenfor normal arbejdstid og ikke om natten. Anlæggets samlede belastning af omgivelserne med støj, vil altså ligge under de vejledende grænseværdier, og de vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger. Trafik Forøgelsen af trafikbelastningen i området skal ses i sammenhæng med den nuværende trafik fra CPKelco og den generelle vækst. Både transporter fra CPKelco og transporter med tang fra strandene foregår allerede i dag, hvorimod transporter med husdyrgød ning vil medføre en forøgelse af trafikbelastningen. Der vil være en øget trafikbelastning igennem Naurbjerg by, hvilket især forårsages af, at alle transporter med restprodukter fra CPKelco skal til anlægget, hvor 2/3 af denne mængde hidtil er transporteret vestpå ud af Ejbyvej. Dette er dog alene en midlertidig løsning, idet den planlagte af- og tilkørsel til motorvejen via Egedesvej fremover vil aflaste Naurbjerg by ved at alle transporter fra CPKelco til anlægget ledes denne vej. home Charlotte Normann i Solrød støtter strandrensningen. VI VIL HAVE ren STRAND! - din fortrukne ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler, MDE Charlotte Normann A/S Solrød Strandvej Solrød Strand For i størst muligt omfang at reducere eventuelle gener fra biogasanlægget, har Kommunen valgt at stille de strengeste lovgivningsmæssige krav til biogasanlægget. Ovenstående beskrivelser tager udgangspunkt i VVM-redegørelsen og i miljøgodkendelsen, og er du interesseret i at læse mere, kan du finde begge dele på eller ved kontakte til teknisk@solrod.dk.

16 16 Fredag den 22. juni 2012 ren STRAND avisen 2012 Ren Strand og Solrød Center Centerforeningen ser Solrød som en helhed. Solrød Cen ter er en Dit lokale center grøn oase i hjertet af Solrød, med en 500 m. lang shoppinggade, som byder på over 50 specialbutikker, og 5 fødevarebutikker, hvor vareudvalget spænder fra et mangfoldigt og eksklusivt udvalg til den kvalitetsbevidste moderne forbruger. Oplev de nyeste trends inden for mode, livsstil og design eller forkæl dig selv med god vin, delikatesser og skønhedspleje. Udover de mange specialbutikker, byder Solrød Center på et udvalg af motions- og fitnesscenter, helseklinikker, tandpleje, fodpleje, læger, massører, psykologer, køreskole og andet. Hvilket giver Solrød borgerne rig mulighed for at gøre alle deres indkøb lokalt. ren STRAND løbet i Solrød Center Ren STRAND løbet afholdes lørdag den 8. september og i år, med mål i Solrød Center. DIT LOKALE CENTER Centret vil denne dag ose af underholdning for hele familien. Tilmeld dig strandløbet og vær med til at holde stranden ren. Tilmeldingen på Solrød Center er også god underholdning hele sommeren Lørdag den 23. juni På rund scene, Memery Lane, musik fra de gode gamle 60 ere. Fredag den 29. juni. Fredagsscenen på Torvet ved Strandvejen Lørdag den 30. juni på rund scene Torben Lendager band Lørdag den 7. juli på rund scene Mik Schak Lørdag d. 23. juni Lørdag d. 30. juni Lørdag d. 7. juli Fredags- Scenen Se mere på Specialbutikker eller scan koden Åbningstider: Mandag til fredag kl Lørdag kl Fødevarebutikker, banker og andre butikker kan have andre åbningstider Se mere på: Fredag d. 29. juni 600 P-PLADSER BUS OG S-TOG LIGE TIL DØREN OVER 50 SPECIALBUTIKKER 5 FØDEVARE- OG DAGLIGVAREBUTIKKER

Strandrensningen En ny begyndelse!

Strandrensningen En ny begyndelse! Strandrensningen 2016 - En ny begyndelse! Strandrenselaugets beretning ved generalforsamlingen 2017 Beretningen er artiklen i Solrød Strands Grundejerforenings medlemsblad Strandsiden marts 2017 Strandrensningen

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Bestyrelsens beretning ved formanden. Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen her til årets generalforsamling

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 1 Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 Til stede: Lærkeparken Britta Brylov (beboer repræsentant - formand), Lilian Guldager (beboer repræsentant), Mogens Orry (beboer repræsentant) Havrevangen

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Vi leverer enkle energiløsninger

Vi leverer enkle energiløsninger Vi leverer enkle energiløsninger Sternberg VVS & Gasteknik A/S har siden 1968 hjulpet virksomheder og private på Sjælland med at finde den helt rigtige løsning indenfor VVS, EL, gas og energi. Vi er certificerede

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet? Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger

Læs mere

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar ASSENS FJERNVARME - grøn energi er et fælles ansvar Tekniske data Kraftvarmeværk Energi input 17,3 MW Elproduktion 4,7 MW Varmeeffekt u/rgk 10,3 MW Varmeeffekt m/rgk 13,8 MW Damptemperatur, turbine 525

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

GO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL

GO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL GO FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL Strandmøllen A/S er i gang med at bygge Danmarks første -anlæg i forlængelse af verdens største biogasanlæg i Korskro

Læs mere

Få mere overskud i din varmeøkonomi

Få mere overskud i din varmeøkonomi Få mere overskud i din varmeøkonomi Nu kommer fjernvarmen til Bondemosen og området ved Solholm Kom til info-møde i Ullerslev Kulturog Idrætscenter den 30. januar! Fjernvarmen er overskudsvarme - også

Læs mere

Dialogmøde om etablering af et strandrensningslaug onsdag d. 14. dec. 2016

Dialogmøde om etablering af et strandrensningslaug onsdag d. 14. dec. 2016 Dialogmøde om etablering af et strandrensningslaug onsdag d. Program for i aften 19.00 Velkomst v. Pernille Beckmann Præsentation af program v. Peter Kjærsgaard Pedersen Strandrensning i Greve Kommune

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Sophieholmen 10 2 tv 4800 Nykøbing F

Sophieholmen 10 2 tv 4800 Nykøbing F Sophieholmen 10 2 tv 4800 Nykøbing F Skøn liebhaverlejlighed med flotteste udsigt over Guldborgsund Sag: 48500276 edc.dk EDC Michael Pedersen Kom godt videre Slotsbryggen 12-4800 Nykøbing F Tlf. 54852300-485@edc.dk

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2016

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2016 23.09.2016 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2016 Renovation Aalborg kommune sætter snart gang i en samlet fremtidig affaldsplan. Det vil også betyde ændringer for os. Fra november afskaffes storskrald-/haveaffaldsordningen.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Bestyrelsen har afholdt 2 møder + 2 gennemgange af området, og jeg vil godt takke bestyrelsen for et godt samarbejde i det forgangne år.

Bestyrelsen har afholdt 2 møder + 2 gennemgange af området, og jeg vil godt takke bestyrelsen for et godt samarbejde i det forgangne år. Grundejerforeningen Mikkelhøj Beretning for året 2016 / 17 Generalforsamling afholdt d. 16.nov. 2017 kl.19.00 på Restaurant Ban Chang Thai Karrebæksminde. Grundejerforeningen Mikkelhøj blev stiftet d.

Læs mere

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet.

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Skt. Hans tale Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Det vil jeg afholde mig fra i år og prøve at tage nogle aktuelle ting

Læs mere

Rensning af spildevand ved hjælp af pil i Karrebækstorp/Klinteby

Rensning af spildevand ved hjælp af pil i Karrebækstorp/Klinteby Vil du være med til at ændre kommunens plan om at kloakere vores landområde så læs her om Rensning af spildevand ved hjælp af pil i Karrebækstorp/Klinteby Hvad får du ud af det? En stabil og gennemprøvet

Læs mere

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. værd at vide om din bank Tryghed i din økonomi Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. Tryghed i din økonomi Med vores nye kampagne sætter

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

SFOF Køge Bugt. Program 2016 / 2017

SFOF Køge Bugt. Program 2016 / 2017 SFOF Køge Bugt Socialistisk Folkeoplysningsforbund Program 2016 / 2017 Kære deltagere i SFOF Køge Bugts arrangementer Velkommen til en ny sæson 2016-17. Vi håber, der er arrangementer, der passer dig,

Læs mere

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Juni 2015

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Juni 2015 Tversted Borger- og Turistforening ønsker i fremtiden at udvise en større åbenhed omkring vores arbejde og aktiviteter mm. derfor vil der blive udsendt et lille nyhedsbrev (ca. 8-10 gange om året) på www.tverstedliv.dk

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Egevænget 8 AROS. Statsautoriserede ejendomsmæglere, Valuarer MDE. Søndergade 12-8464 Galten Tlf. 86946655-846@edc.dk

Egevænget 8 AROS. Statsautoriserede ejendomsmæglere, Valuarer MDE. Søndergade 12-8464 Galten Tlf. 86946655-846@edc.dk Egevænget 8 Sag: 84600631 edc.dk AROS Statsautoriserede ejendomsmæglere, Valuarer MDE Søndergade 12-8464 Galten Tlf. 86946655-846@edc.dk Boligen Opført 1973 Rum/Værelser 4/4 Bolig 130 m² Grund 917 m² Energimærke:

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Casadanas grundlæggende værdier er fundamentet i vores tilgang til kunder, kollegaer og samarbejdspartnere:

Casadanas grundlæggende værdier er fundamentet i vores tilgang til kunder, kollegaer og samarbejdspartnere: BYGNINGS RENOVERING Den førende samarbejdspartner Casadana A/S har som sit erklærede mål at være blandt de foretrukne samarbejdspartnere på Sjælland og øerne inden for renovering og byggestyring. Det lyder

Læs mere

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere