Hvorfor DJ bør muliggøre, at ikke-overenskomstansatte mellemledere, der ikke er arbejdsgivere, kan forblive eller blive medlem af DJ.

Transkript

1 30 mar 09 Notat Hvorfor DJ bør muliggøre, at ikke-overenskomstansatte mellemledere, der ikke er arbejdsgivere, kan forblive eller blive medlem af DJ. Der er mange gode grunde til, at DJ bør kunne organisere mellemledere i medie- og kommunikationsbranchen. Herunder følger en opstilling af fordele ved at DJ organisere mellemledere. Samt et par argumenter mod nogle af de fremsatte betænkeligheder. Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at begrebet mellemleder ikke er tilfældigt. Der skal ikke laves om på forbundslovene 2 stk. 5: Ret til medlemskab tilkommer ikke ansøgere, som indtager egentlige journalistiske chefstillinger, og ophører, hvis et medlem overgår til en sådan stilling. Vi vil ikke have arbejdsgivere i forbundet. Men vi kan godt rumme redaktionelle arbejdsledere. 1) Det skal være legitimt at have redaktionelt ansvar og være medlem af DJ Med organisering af mellemledere vil DJ fortsat kunne organisere de medlemmer, der har ambitioner om at blive mellemledere også når de bliver det. Medlemskabet vil være en tilknytning for de medlemmer, der med stor ærgrelse må melde sig ud, fordi de overtager et redaktionelt mellemlederansvar, og som føler sig helt fremmede i andre fagforeninger. Flertallet af udmeldte mellemledere vælger ikke en anden fagforening. Fordi mange efter en måske kortere periode vender tilbage til en menig stilling. Men DJØF, DM og Lederne fisker heftigt i de rørte vande. Disse medlemmer føler ikke, at det anses som legitimt i DJ at påtage sig redaktionelt ansvar, selv om de udfylder nødvendige funktioner i en naturlig karriereudvikling. 2) Uden mellemledere får DJ ikke indflydelse på uddannelse af ledere i branchen Medlemmerne klager berettiget over, at mediebranchen lider af dårlig ledelse. Og en del udmeldte medlemmer beklager, at DJ ved ikke at have plads til mellemledere ødelægger sine egne muligheder for at diskutere og få indflydelse på uddannelsen af de fremtidige ledere i medie og kommunikationsbranchen. I stedet gør DJ det nærmest odiøst at karriereplanlægge med lederjobs - frem for at hjælpe sine medlemmer på vej til at blive gode ledere. Til gavn for de øvrige medlemmer.

2 3) DJ skal selv styre, hvem der kan være medlem DJ bør ikke overlade det til arbejdsgiverne at bestemme, hvem der kan være medlem hos DJ. Det er det faktiske indhold i en stilling ikke den formelle titel der afgør om man kan være medlem af DJ. Man kan godt både være chefredaktør eller informationschef og være ansat på en måde, så det kun er den redaktionelle ledelseskompetence, der ligger i stillingen, mens det økonomiske ansvar og personaleledelsen ligger hos en direktør. Mange arbejdsgivere udstyrer medarbejdere med tomme chef-titler i håb om, at kollegerne derfor presser dem ud af DJ, så topledelsen kan knytte deres loyalitet ubetinget opad i systemet. Nogle arbejdsgivere lader forstå, at mellemlederens udnævnelse er uforeneligt med et medlemskab af DJ. Og nogle mellemledere tror at de er forpligtet til det, selv om arbejdsgiveren ikke direkte beder dem om det. De skal have klart at vide, at det er i strid med Lov om foreningsfrihed! En arbejdsgiver MÅ ikke blande sig i, hvor en medarbejder vælger at lade sig organisere. Af samme grund er 5 i Hovedaftalen mellem LO og DA (som gav DA ret til at holde arbejdsledere ude af lønmodtagerforbundet) fjernet og eksisterer ikke mere. Danske Mediers Arbejdsgiverforening har også bekræftet dette i en sag, hvor de fik medhold i at holde mellemledere uden for overenskomsten på Berlingske Tidende, men ikke kunne drømme om at blande sig i, om de forblev medlemmer af DJ. 4) DJ må ikke lade arbejdsgiverne få held til at rykke hegnspælene for overenskomstdækning Flere steder er det også lykkedes arbejdsgiverne at få flyttet hegnspæle for DJs overenskomstdækning ved at begynde at titulere redigerende kolleger som chefer, uden at der følger nogen reel chefkompetence med. Det er undergravende for medarbejdergruppens og forbundets forhandlingsstyrke, hvis det lykkes arbejdsgiverne at presse grænsen for overenskomstansættelse væsentligt nedad. Samtidig er det dog helt afgørende at sikre, at et mellemleder-medlemskab ikke påvirker overenskomsternes dækningsområde. Det skal stå fast, at når overenskomsten dækker redaktionelle medarbejdere, så gælder det også f.eks. nyhedsredaktører, andre redaktører, A-mænd og andre redigerende, der alene har redaktionel kompetence, men ingen chef-kompetence i jobbet. 5) Skal de, der bestemmer over mig, være med i min forening? Når grænsen mellem "os" og "dem" skal trækkes, kan vi ikke bruge til noget, om forbundsmedlemmerne har redaktionel kompetence i forhold til hinanden. Så ville der ikke blive andet end praktikanter, meddelere, redaktionsassistenter, volontører, vikarer, freelancere og arbejdsløse tilbage. Der er netop på medieområdet en årelang tradition for, at man godt kan rumme forskellige kompetenceniveauer på samme overenskomst og i samme forbund. Og det er i de menige medlemmers interesse, at vi ikke skubber mellemlederne fra os over i en entydig loyalitet opad i et system, hvor de blot er lus mellem to negle. Lovændringen skal jo netop løse det problem, at de efter de nuværende love skal være medlem af medarbejderforeningen, uanset at de ikke er ansat på overenskomsten. Mellemlederne på individuelle kontrakter skal naturligvis ikke kunne være medlem af medarbejderforeningen, der bør være forbeholdt 2/5

3 overenskomstansatte medlemmer. Det er netop den loyalitetskonflikt, der tvinger mange af dem til at melde sig helt ud af DJ samt den omstændighed, at arbejdsgiverne beder dem om det. 6) Kan jeg risikere, at en mellemleder bliver forbundsformand eller HB-medlem eller skal sidde og lytte med på Delegeretmøderne? Dybest set er det ikke et reelt problem. En kandidat, der ikke nyder tilstrækkelig respekt og har holdninger, der bakkes op af medlemmerne, kan jo ikke vælges. Medarbejderforeningerne for de overenskomstansatte skal nok vide at hindre valget af en mellemleder til HB, hvis ikke denne har demonstreret så stor engagement i og loyalitet mod DJ, at mellemledertitlen ikke er noget problem. Mellemlederne har i årevis lyttet med på delegeretmødet. Nemlig alle de DJ-mellemleder-medlemmer, der ikke er ansat på et dagblad, og mange af dem nyder stor respekt blandt kollegerne. 7) Overenskomstansatte har en interesse i at sikre bedre individuelle kontrakter for mellemledere De overenskomstansatte DJ-medlemmer har en egen interesse i, at DJ kan medvirke til at sikre mellemlederne bedre individuelle kontrakter, når de forlader overenskomstansættelse, end de i dag har de fleste steder. I praksis slipper arbejdsgiverne af sted med for en ganske lille lønforhøjelse at afmontere alle overenskomstgoder i de individuelle kontrakter, så mellemlederen står tilbage med mere status, men en lavere timeløn end hidtil. Det gør det attraktivt for arbejdsgiverne at presse flere ud på individuelle kontrakter, når man både kan få det billigere og samtidig unddrage dem fra evt. konflikter med DJ. Det er således også til beskyttelse af de overenskomstansatte, at DJ kan medvirke til at sørge for, at mellemledere samlet kontraktmæssigt er så dyre, at topledelsens interesse i at prøve at presse flere ud af overenskomsten og over på individuelle kontrakter bliver mindst mulig. 8) De, der ikke kan strejke, kan ikke være medlem af DJ. Vi vil ikke have strejkebrydere. Når de overenskomstansatte indleder en konflikt, er det kun de af overenskomsten omfattede, der kan deltage i den. Kontraktansatte udenfor overenskomsten kan ikke strejke og så gør det jo ingen forskel, om de er medlem af DJ eller ej. Undtagen måske for deres forståelse for konflikten. Det samme gælder jo allerede praktikanter, der heller ikke kan deltage i de overenskomstansattes konflikter. Det plejer vi ikke at kalde dem strejkebrydere for. 9) DJ må ikke lade det være op til lokale styrkeforhold at afgøre, hvor organiseringsgrænsen skal trækkes Det nemmeste ville være at sige, at der er så mange lokale forhold, der spiller ind, at vi overlader det til de enkelte medarbejderforeninger at afgøre spørgsmålet om mellemledernes medlemskab. Men mellemlederne skal jo netop ikke være medlem af medarbejderforening, og de vil i stedet blive en del af kredsgrupperne. Hvis spørgsmålet om overenskomstens rækkevidde og kriteriet for medlemskab af DJ lægges frit ud lokalt, risikerer man at få rullet års resultater tilbage i en periode, hvor styrkeforholdet måtte være i 3/5

4 arbejdsgivernes favør. Forbundets styrke ligger netop i, at medarbejderne i perioder hvor virksomheden går dårligt og styrkeforholdet derfor i arbejdsgiverens favør kan få DJ til på vegne af medlemmer at sige og få det respekteret, hvor det kan være mere end svært for 30 medlemmer lokalt at trække en grænse. 10) Det er afgørende for DJs styrke at organisere så mange som muligt på sit organisationsområde Det er afgørende for DJ og medarbejdernes fælles styrke overfor arbejdsgiverne, at flest mulige er organiseret i DJ og omfattet af DJs overenskomst, så arbejdsgiverne ikke får mulighed for at genindføre del-og-herskprincippet. Her spiller også mellemlederne en væsentlig rolle i den volumen som DJ har, når man indleder forhandlinger. Og netop mellemledernes støtte til en overenskomstdækning af en ny arbejdsplads kan være afgørende for, om arbejdsgiveren efter en cost-benefit-analyse vil indlade sig på seriøse overenskomstforhandlinger. 11) Mellemlederne ér allerede i DJ. Knap medlemmer af DJ har i dag en stillingsbetegnelse, der indeholder enten redaktør, leder eller chef. Langt de fleste af dem vil dog være overenskomstansatte. Da det er umuligt at afgøre ud fra en formel stillingsbetegnelse, reagerer forbundet ikke automatisk på meddelelser om jobskifte med at melde folk ud, men lader det i første omgang være op til medlemmet at afgøre, om man finder et fortsat medlemskab af forbundet foreneligt med den nye stilling. Denne gruppe af medlemmer holder en uhensigtsmæssig lav profil i forbundet, fordi de ønsker at blive i forbundet og ikke miste deres rødder eller sikkerhedsnet. 12) I kommunikationsbranchen eksisterer det klassiske hierarki fra redaktionerne ikke Med DJs indsats for at organisere kommunikatører åbnes op for en opbrydning af de traditionelle hierarkiske opdelinger på arbejdspladsen. For særligt kommunikations- og organisationsbladsområdet giver den traditionelle upstairs/downstairs opdeling fra dagbladsverdenen ingen mening. Der er alle i informationsafdelingen, på bureauet eller på bladet ofte i samme båd overfor den egentlige ledelse i direktionen. Med kommunikationsbranchen som en stadig større del af DJ bør disses tradition og kultur for hierarki på arbejdspladsen også kunne afspejles i deres fagforening. 13) Mange andre forbund går samme vej En stribe andre forbund er også i gang med eller har allerede oprettet mulighed for medlemskab og nogle i en særlig ledersektion Af en undersøgelse i Ugebrevet A4 fra august 2006 fremgår, at HK, FOA, DJØF, SL, BUPL, DSR og DL alle har eller er ved at oprette mulighed for ledermedlemskab. De hører hjemme hos os. Vi skal opprioritere indsatsen for dem, og vi skal præcisere, hvad vi faktisk kan tilbyde, lyder det samstemmende, idet alle forbund har oplevet et stigende afgang af medlemmer til Ledernes Hovedorganisation, Leder Forum og Foreningen af Kommunale chefer. 14) Hvad kan DJ overhovedet tilbyde mellemledere? 4/5

5 Mellemledere uden for overenskomsterne, der vælger at fortsætte deres medlemskab af DJ eller ønsker at blive medlemmer af DJ - vil skulle have en anden faglig konsulent, end de øvrige overenskomstansatte på samme arbejdsplads. De vil få at vide, at DJ ikke hjælper dem i konkrete sager i deres egenskab af mellemleder overfor et menigt DJ-medlem, men alene i generelle spørgsmål, deres generelle karriere og i deres egne modsætningsforhold til arbejdsgiveren. I forhold til faglige spørgsmål kan de få hjælp til kontraktrådgivning, almindelige juridiske spørgsmål og selvfølgelig hjælp i tilfælde af afskedigelse. Dette indebærer samme muligheder for fri proces som alle andre medlemmer, når det skønnes nødvendigt at trække deres arbejdsgiver i retten. Alle sager om individuelle kontraktforhold vil skulle føres ved de almindelige domstole. De vil modtage fagbladet Journalisten og kunne deltage i arrangementer om faget på lige vilkår med andre medlemmer. Det betyder, at de er ligeværdige i forhold til Fagfestival, gå hjem møder og lignende. De skal også involveres i mediepolitiske og ophavsretlige spørgsmål på samme vilkår som andre medlemmer. Derudover vil DJ kunne tilbyde en ramme for erfaringsudveksling med ligesindede og netværk. DJ vil i samarbejde med et sådant netværk også kunne opbygge viden og tilbud om vejledning og kompetenceudvikling i forhold til deres lederrolle, og vil kunne indgå i samarbejder med andre om relevante kursusudbud. 15)Den nødvendige vedtægtsændring: Når der i dag ikke er begrænsede muligheder for at organisere mellemledere, er det fordi lovene fastslår, at alle der er kontraktligt knyttet til en arbejdsplads skal være medlem af medarbejderforeningen, hvis der findes en sådan. Den simple vedtægtsændring, der legitimerer, at medlemskabet ikke strider imod forbundslovene, vil være at indføje det lille ord overenskomstansatte i de nuværende bestemmelser i 19 stk. 7 samt i mønstervedtægten for medarbejderforeninger: 19 stk. 7. Medarbejdergrupper kan oprettes for de enkelte arbejdspladser, jf. den vejledende mønstervedtægt for medarbejderforeninger. Eventuelle vedtægter i øvrigt skal godkendes af hovedbestyrelsen. Hvor sådanne medarbejderforeninger oprettes, er medlemskab obligatorisk for samtlige overenskomstansatte medlemmer af forbundet, herunder elevmedlemmer. Mønstervedtægten for medarbejderforeninger 2: Medlemmer er samtlige overenskomstansatte medlemmer af Dansk Journalistforbund og samtlige medlemmer under uddannelse, som er kontraktligt knyttet til...'s redaktioner. 5/5