YDELSER 3 ORGANISERING 12

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Engdalskolen

2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Under overskriften Hvad skal der til for at børn og unge på Engdalskolen lærer mere? arbejder vi bl.a. med følgende tiltag med henblik på at nedbringe elevfravær: Effektive opfølgningsprocedurer med udarbejdelse af handleplaner for elever med et højt og/ eller bekymrende fravær Samarbejde med skolesocialrådgiver og familen om at reducere fravær Et tilbud om Åben Rådgivning for elever med ondt i livet på klassetrin. Tilbuddet varetages af en lærer, som også har en uddannelse som psykoterapeut Lærere bruger sms som kontaktmedie i forhold til elever med et højt fravær Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? I uprioriteret rækkefølge: Samarbejde mellem dagtilbud og skole i forbindelse med overgang til skolestart Samarbejde mellem klub, ungdomsskole og skole Samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, Århus Samarbejde mellem PPR, Socialforvaltningen, herunder skolesocialrådgiveren, og skolen. Samarbejde mellem Børn og Unges bygningsafdeling, pædagogisk afdeling for pædagogik og integration og skolen i forbindelse med skolens bestræbelser på at skabe gode læringsmiljøer 3 KVALITETSRAPPORT Samarbejde mellem nøglepersoner fra ungdomsuddannelserne og skolen

4 Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Alle tiltag under indsatsen Hvad skal der til for at børn og unge på Engdalskolen lærer mere? er betydningsfulde tilsammen. Tiltagene er sat i værk dels med henblik på at reducere elevfravær og dels med henblik på at eleverne præsterer bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse, så de bliver rustede til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er vanskeligt at fremhæve et tiltag fremfor et andet, idet gunstige læringsmiljøer, der ruster de unge godt, formentligt er betingede af mange faktorer tilsammen, således: De fysiske rammer, undervisningstab ved fravær, elevtrivsel, samarbejde mellem børn og unges arenaer, efter- og videreuddannelse for undervisningspersonalet, motiverende lærermidler, metodeudvikling, elevernes oplevelse af indflydelse på undervisningen, en god samtalekultur med henblik på at forbedre kerneydelsen o.s.v. Blandt konkrete tiltag er det dog værd at nævne: Åben rådgivning for elever på klassetrin Lektieklub og lektiecafé for elever fra klassetrin Samarbejde mellem ungdomsskolen og skolen i bestræbelserne på at etablere et fælles udbud af valgfag og ungdomsskolefag for elever på klassetrin, således bl.a. gennemførelse af prøveboosters i udvalgte afgangsprøvefag. s støttestrukturer med tilbud om klassehjælp fra skolens AKT-team, faglig støtte og sprogstøtte samt kollegial supervision og tilbud om konsultationsforum for undervisningspersonalet Metodeudvikling inden for Cooperative Learning og Læringsstile RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker 4 KVALITETSRAPPORT Tilbagevendende præsentation og drøftelse blandt det pædagogiske personale vedrørende netværksmødet som

5 Tilbagevendende præsentation og drøftelse blandt det pædagogiske personale vedrørende netværksmødet som metode og underetningspligten. SUNDHEDS- Initiativer til udvikling OG SEKSUALUNDERVISNING af skolens samtalekultur, herunder OG FAMILIEKUNDSKAB kollegial supervision, konsultationsforum i skolens specialcenter, Åben Rådgivning for elever med ondt i livet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Det er de enkelte årgangsteam, der beslutter, hvordan sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab skal organiseres. På nogle årgange er det klasselærerne der er tovholdere, på andre årgange er det faglærerne, fx biologilærerne, der er tovholdere. Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Dansk og matematik klassetrin Dansk, matematik og natur og teknik. Desuden inddrages sundhedsplejersken som gæstelærer klassetrin Dansk og biologi. 5 KVALITETSRAPPORT

6 Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Kost og krop klassetrin Kost og krop klassetrin Seksuelt overførte sygdomme - prævention. Følelser. VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? 6 KVALITETSRAPPORT

7 Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? Vi har udarbejdet et idékatalog til udmøntning af af skolens ordensregler og værdiregelsæt. Begge dele findes på skolens hjemmeside. Klasselærerne har en forpligtigelse til løbende at drøfte skolens værdiregelsæt og omsætningen af det med elever og forældre. Drøftelserne skal resultere i aftaler for gode samværsformer i det enkelte klassefællesskab MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2010 El (kwh / m2) ,24 Varme (kwh / m2) ,93 Vand (m3 / elever) ,94 7 KVALITETSRAPPORT

8 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? I et samarbejde mellem SFO forældrerådet, skolebestyrelsen og skoleledelsen blev der arbejdet med mål og indholdsbeskrivelsens indhold. Resultatet af drøftelserne blev disse temaer: Idræt og bevægelse, Lektiehjælp, forældresamarbejdet, børn med særlige behov, områdesamarbejdet og barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling. Efterfølgende er der udarbejdet en plan for SFO personalet om, hvordan der skal arbejdes med temaerne Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? De samme temaer blev valgt, men der er lagt en særlig vægt på temaerne Børn med særlige behov og Områdesamarbejdet. De resterende temaer nævnt ovenfor er under fortsat metodeudvikling blandt personalet ved personalemøder og personaleweekend. 8 KVALITETSRAPPORT

9 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Opgaven bliver. at være formidler i forhold til kollegaerne, bestyrelse og forældreråd.. at være sparringspartner for kollegaer i SFO Inklusionsvejleder skal være tovholder for implementering af inklusion i SFO årgangsteamenes arbejde. Som medlem af SFOens pædagogiske udviklingsteam skal inklusionsvejlederen sørge for at holde fokus på inklusionsopgaven og være tæt tilknyttet det specialpædagogiske tiltag i SFO - Engen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: Behovet for fastsættelse af principper for specialundervisningen har ved flere lejligheder været drøftet i skolebestyrelsen. Indtil videre har skolebestyrelsen ønsket at stille sig tilfreds med beskrivelser af de tilbud, skolen har på området. Beskrivelserne ligger i et samlet dokument med titlen Sådan gør vi! Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 15 % Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 60 % Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen 25 % 10 KVALITETSRAPPORT

11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT

12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. / /11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 33,3% 33,7% 33,8% 33,4% / /11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 640,1 648,4 651,0 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer 660,0 720,0 810,0 840,0 780,0 870,0 810,0 900,0 930,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150, , ,0 12 KVALITETSRAPPORT

13 / /11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 380,0 410,0 360,0 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal -160,0-100,0-150,0-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. Timer læst efter planen 90,1% 89,5% 88,9% Vikarundervisningstimer 9,4% 10,3% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 0,1% 0,1% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,1% 0,1% 0,2% Aflyste timer 0,4% 0,0% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT

14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 68,0% 61,0% 69,0% 13,0% 3,0% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 0,0% 31,0% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 6,0% 3,0% 4,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% Andet 13,0% 2,0% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 59 % 24 % 17 % Engelsk 52 % 24 % 24 % Fransk 100 % 0 % 0 % Tysk 100 % 0 % 0 % Historie 61 % 11 % 28 % 14 KVALITETSRAPPORT

15 Kristendomskundskab 23 % 12 % 65 % Samfundsfag 50 % 17 % 33 % Matematik 49 % 17 % 34 % Geografi 50 % 0 % 50 % Natur/teknik 0 % 15 % 85 % Fysik/kemi 44 % 56 % 0 % Biologi 50 % 50 % 0 % Idræt 72 % 7 % 21 % Sløjd 100 % 0 % 0 % Hjemkundskab 67 % 33 % 0 % Musik 76 % 6 % 18 % Billedkunst 71 % 0 % 29 % Håndarbejde 100 % 0 % 0 % Dansk som 2. sprog 7 % 7 % 86 % Evt. bemærkning fra skolen: Antal lærere der varetager specialundervisning 4 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 50 % 15 KVALITETSRAPPORT

16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT

17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 63,6% 65,7% 68,1% 64,9% 16,0% 14,4% 12,4% 16,2% 3,6% 3,1% 3,1% 2,7% 2,0% 1,7% 1,6% 2,4% 14,8% 15,1% 14,8% 13,8% / /11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 79,7% 79,7% 81,3% 79,6% Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 29,4% 27,4% 26,4% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 1,5% 0,9% 1,7% 0,7% Procentandel sigtede årige 4,2% 4,3% 3,4% 3,0% Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse 0 0 0,0 6,5 Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 Bh. Klasse ,0 21,6 1. klasse ,0 22,4 2. klasse ,3 22,4 18 KVALITETSRAPPORT

19 3. klasse ,0 21,9 4. klasse ,0 22,1 5. klasse ,3 21,4 6. klasse ,0 22,2 7. klasse ,3 22,7 8. klasse ,0 21,1 9. klasse ,3 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) ,6 21,9 Alle klasser ,6 20,3 / /11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 20,9% 23,4% 20,2% 19,5% 2010 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 17,2% 17,2% 18,4% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap - 1,2% 1,7% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT

20 2010 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 88,2% 89,8% 89,6% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 98,5% 97,6% 97,9% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 92,6% 95,6% 100,0% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 85,9% 87,1% 88,7% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 69,4% 64,4% 65,8% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO / /11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 13,11 13,25 12,86 11,95 ELEVVANDRING 2008/09 / / /11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 95,9% 97,9% 96,9% 96,3% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT

21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab 1,3% 1,3% 1,9% SFO s regnskab 2,3% -5,7% 7,1% 21 KVALITETSRAPPORT

22 2010 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 3,1% 4,3% 4,2% - SFO s akkumulerede status ultimo året 5,4% -0,8% 6,8% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 12,7 12,4 13,3 16,0 4,7 4,0 4,0 5,2 2,7 3,1 3,3 3,1 22 KVALITETSRAPPORT

23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 7,2 6,1 7,3 12,7 3,1 2,3 2,7 4,3 2,3 2,6 2,7 3,0 27,3 25,0 27,7 19,8 6,9 6,1 5,7 5,4 4,0 4,1 4,9 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT

24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 11,0% 11,1% 12,0% 43,7% 28,0% 27,9% 40,8% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 55,0% 41,5% 45,7% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 57,0% 53,5% 65,2% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT