Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Transkript

1 Summerschool 2016 Workshop 1 Små og store fleksibiliteter og energilagre Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Emne for workshoppen Små og store slutforbrugere som leverandør af fleksibilitet og lagring i den fremtidige energiforsyning: I et energisystem med større mængder vedvarende energi er der behov for større fleksibilitet og lagring i forhold til anvendelse af energi. Bygninger, elbiler, varmepumper og andet forbrug kan i større eller mindre grad bidrage til at levere fleksibilitet. Hvilke muligheder er der og hvad skal der til for at motivere store og små slutforbrugere til at agere fleksibelt og energilagrende.

3 Formål med workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Især fordi det er et område, som mange anvender til fremme af egne formål, og hvor der derfor er skabt mange myter om nødvendighed, potentialer og økonomi Jeg vil derfor give et indledende indspil om lagerpotentiale, pris og energiform Herefter vil jeg stille 4 almindelige myter lidt firkantet op Endelig kommer jeg med nogle spørgsmål til debat

4 Lagerpotentialet for el Grafik fra Energinet.dk Gul: Gaslagre Grå: Udlandsforbindelser Lyserød: Fjernvarme med lager Beige: Individuelle varmepumper Blå: el- og hybridbiler

5 Omkostning og effektivitet af lagertyper Kilde: IDA s Energivision 2050 El-lagre koster Euro / MWh og har effektivitet på 70 % Varmelagre koster Euro / MWh og har effektivitet nær 100 % Gaslagre koster 80 Euro / MWh og har effektivitet på næsten 100 % Flydende brændsler lagres for 25 Euro / MWh og har effektivitet på 100 %

6 Lagringstid for lagertyper Kilde: Status and recommendations for RD&D on energy storage technologies in a Danish context, Februar 2014 Udgivere: Energistyrelsen (EUDP and Green Labs DK), Energinet.dk (ForskEL and ForskVE), Det Strategiske Forskningsråd og Dansk Energi (ELFORSK).

7 Myte 1: Elbiler giver stor fleksibilitet Styring af opladning af el-bilernes batterier er fortrinsvis egnet til at sikre, at el-nettet kan klare denne nye effektbelastning og at opladning sker, hvor el-nettet generelt er lidt belastet og strømmen ofte rigelig og kommer fra vindmøller El-bil batterier kan bruges som regulerkraft (bundlet) El-bilernes batterier kan bedst flytte elforbrug over ganske få timer. De kan derfor ikke bruges som døgn-, uge eller månedslager

8 Myte 2: Batterier og solceller har stort potentiale Solcelleanlæg på hvert tag og tilhørende batterier vil fortrinsvis øge de indirekte tilskud til ejeren fra fritagelse for betaling af el-afgift og moms via timenettomålerordningen. Direkte lagring af el i decentrale batterier er fortsat meget dyrt og absolut ikke egnet til lagring ud over nogle timer Der er ikke stort potentiale for energisystemet i at skabe fleksibilitet ved installation af små solcelleanlæg og batterier i hver eneste husholdning

9 Myte 3: Der er stort lagerpotentiale i bygninger Bygninger har et varmelagringspotentiale for varme via tunge materialer Lagerpotentialet ligger fra få timer til få dage. Vi har endnu ikke de store problemer med dagsudsving på varme Varmepumper i bygninger og gulvvarme kan udnytte lagereffekten og derfor bruge el, når den er rigelig Funktionen begrænses dog af den relativt korte lagertid, og det er ret dyrt at udvide med yderligere lager Varmt vand kan lagres i meget store lagre i fjernvarmesystemerne, det er billigt, og der kan lagres i måneder

10 Myte 4: Der er økonomi i at tilbyde fleksibilitet De mange små fleksibiliteter skal samles, renses for brugerhandlinger og gøres ensartede for at kunne bydes ind på markedet. Det er fortsat dyrt. Enkelte store spillere har potentiale - især fryselagre og kølelagre Markedsfunktionen for elhandel hverken på spot- eller regulerkraftmarkedet er i dag i stand til at give nok høje priser til, at indsats for fleksibilitet og lagring kan honoreres nok

11 Spørgsmål til debat 1. Hvilke behov er der for fleksibilitet og lagring? 2. Hvor lang tid skal der kunne lagres for at have relevans? 3. Hvad må det koste at lagre en energienhed? 4. Hvilke energiformer giver størst potentiale (regnet både i lagringstid, lagringskapacitet og økonomi) for lagring 5. Kan der udvikles fleksibilitet og lagring til brug for forbrugere 6. Kan der skabes økonomi i yderligere lagring og fleksibilitet?

12 KOMPAGNISTRÆDE BLEGDAMSVEJ 4B , KØBENHAVN N K INFO@ECOCOUNCIL.DK