Skadestuernes virksomhed 1998

Transkript

1 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestue bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1.1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som = Somatisk skadestue, Psyk = Psykiatrisk skadestue.) Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Sygehusamt Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. I alt H:S * Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som.) I alt (Psyk.) *) Amager Hospital, der er etableret i løbet af 1998 som en sammenlægning mellem Sundby Hospital (H:S) og Sct. Elisabeth Hospital (Københavns Amt), indgår her. Der er for 1998 indberettet oplysninger fra 65 somatiske og 14 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1.1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 44 skadestuer, heraf alle psykiatriske, har haft under besøg. 8 skadestuer har haft over besøg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3.nr

2 2 Tabel 1.2: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 1998 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg i 1998 Kontaktårsag Somatisk Psykiatrisk I alt Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt Færre besøg i 1998 Til LPR er der for 1998 indberettet skadestuebesøg, jf Tabel 1.2, svarende til et fald på 1,2 pct. i forhold til Den procentvise fordeling af antallet af skadestuebesøg efter kontaktårsag har været næsten konstant fra 1995, jf. Tabel 1.3 Ulykkerne udgør 57 pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 25 pct. De resterende ca. 18 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 1.3. Med hensyn til detaljerede tal for 1995, 1996 og 1997 henvises til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen hhv. årgang 1, nr 1, maj 1997, årgang 2, nr. 4, maj 1998, og årgang 3, nr. 1, februar Tabel 1.3: Antal skadestuebesøg og procentvis fordeling fordelt efter kontaktårsag Kontaktårsag Antal pct Antal pct Antal pct Antal pct Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg < < < <1 Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt

3 3 Flere besøg ved psykiatriske skadestuer Ved skadestuer tilknyttet somatiske afdelinger er indberettet besøg og ved psykiatriske skadestuer besøg. Mens skadestuebesøg ved somatiske skadestuer faldt med 1,5 pct. fra 1997 til 1998, er antallet skadestuebesøg ved psykiatriske skadestuer steget gennem de sidste 3 år, jf. Tabel 1.4. I alt er antallet af skadestuebesøg ved psykiatriske skadestuer steget med 23,7 pct. fra 1995 til Tabel 1.4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt Mange gengangere ved psykiatriske skadestuer I 1998 fordelte de besøg ved somatiske skadestuer sig på personer, jf. Tabel 1.5. Dermed havde disse personer i gennemsnit 1,3 besøg ved somatiske skadestuer. Ved de psykiatriske skadestuer havde personer i 1998 minimum et skadestuebesøg, jf. Tabel 1.6, hvilket svarer til i gennemsnit 2,3 besøg. Det vil sige, at det i langt højere grad er de samme personer der henvender sig ved psykiatriske skadestuer sammenlignet med de somatiske skadestuer. Dog er det sådan, at mens det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. person er konstant på de somatiske skadestuer, har der fra 1996 til 1998 kunne konstateres et ganske svagt fald i det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. person på de psykiatriske skadestuer. Omkring 80 procent af de personer, der i 1998 henvendte sig ved en somatisk skadestue, havde kun været på skadestue den ene gang. For de psykiatriske skadestuer er det tilsvarende tal 58 procent. Under 1 pct. af de forskellige personer der har henvendt sig ved somatiske skadestue havde været der mindst 5 gange i 1998, mens hele 9 pct. af patienter ved psykiatriske skadestuer havde været der mindst 5 gange i 1998.

4 4 Tabel 1.5: Antal personer fordelt efter antal skadestuebeøg ved somatiske skadestuer Antal skadestuebesøg besøg besøg besøg besøg besøg besøg I alt Gennemsnitlig antal besøg pr. person 1,31 1,30 1,31 1,31 Tabel 1.6: Antal personer fordelt efter antal skadestuebeøg ved psykiatriske skadestuer Antal skadestuebesøg besøg besøg besøg besøg besøg besøg I alt Gennemsnitlig antal besøg pr. person 2,49 2,34 2,30 2,28 Skadestuebesøg som følge af ulykke Hjemme- og udgør 4 ud af 5 ulykker, der medfører besøg på skadestue I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i Der findes desværre ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse. De registrerede ulykker (Tabel 1.2) der medførte skadestuebesøg i 1998, fordeler sig med hjemme- og (78 pct.), arbejdsulykker (15 pct.) og færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 1.7. Det skal dog bemærkes, at ulykker både er registreret som arbejds- og færdselsulykke.

5 5 Tabel 1.7: En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemmeog. Antal skadestuebesøg som følge af ulykker i 1998 fordelt efter 5-års aldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg 0-4 (153) (22) (304) (3) I alt Formentlig fejlregistrering. Udviklingen Tabel 1.8 viser udvikling i antal skadestuebesøg som følge af ulykke fra 1995 til Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i antallet af hjemme- og på 3 pct., og et fald i antallet af færdselsulykker på 2 pct., mens antallet af arbejdsulykker har ligget på omtrent samme niveau som året før. Procentvis har fordelingen mellem arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme/ dog været stort set konstant.

6 6 Tabel 1.8: Antal skadestuebesøg som følge af ulykker fordelt efter ulykkestype. Arbejdsulykkeulykker Færdsels- Hjemme- og Ulykker Et mindre antal ulykker er både arbejds- og færdselsulykker. 2. Tallet vurderes at være ca for lavt, jf. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, årgang 3, nr Tallet vurderes at være ca for højt, jf. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, årgang 3, nr. 1. Især unge er udsat for mange ulykker Af Figur fremgår antal ulykker pr indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn aftager fra 25-årsalderen. Incidens pr Figur 1.1: Incidens pr for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Arbejdsulykker i 1998 Mænd Kvinder Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder.

7 7 Figur 1.2: Incidens pr for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Færdselsulykker i 1998 Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og topper i års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter kvinderne. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Figur 1.3: Incidens pr for hjemme- og blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Hjemme- og i Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper

8 8 Regionale forskelle i ulykkesyppigheder I Tabel 1.4 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 138 pr indbyggere i Vejle Amt til 44 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 105 pr indbyggere i Vejle Amt til 34 i Ringkøbing Amt. Københavnsområdet og Århus amt har også mange skadestuebesøg, mens Viborg og Nordjyllands Amt foruden Ringkøbing Amt har forholdsvis få. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Tabel 1.9: Antal skadestuebesøg i 1998 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Komm Frederiksberg Komm Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlandet m.m I alt I alt I alt I alt R står for raten pr indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl.

9 9 Flest ulykker i boligområde og næstflest i tranportområde I Tabel 1.10 er vist en oversigt over, hvilke steder ulykkerne sker. Af ulykkerne er 39 pct. sket i boligområde, 16 pct. i transportområde, 12 pct. i idræts- og sportsområde, 10 pct. i skoleoffentligt administrations- og institutionsområde samt 9 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst, og de resterende ulykker (11 pct.) har bl.a. fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, og i forlystelses- og parkområde. Af alle arbejdsulykker er 56 pct. sket i produktions- og værkstedsområde og 49 pct. af hjemme- og i boligområde og alle færdselsulykker i transportområde. Der har der i 1998 været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder Knap halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselslulykker, jf. Tabel 1.9 og Tabel Tabel 1.10: Skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykke fordelt efter ulykkessted og køn. Køn Ulykkessted Mand Kvinde I alt Transportområde Boligområde Produktions- og værkstedsområde Butiks-, handels- og serviceområde Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde Idræts- og sportsområde Forlystelses- og parkområde Fri natur Hav, sø og vådområde Uoplyst I alt Konstant fordeling mellem mænd og kvinder Af Tabel 1.11 fremgår, at 58 pct. af samtlige ulykkesramte behandlet på skadestue i 1998 har været mænd og 42 pct. kvinder. Andelen af mænd behandlet på skadestue som følge af ulykke er dermed faldet ganske lidt fra 59 i 1995 til 58 pct. af samtlige

10 10 ulykkesramte i Andelen af kvinder tilsvarende steget fra 41 til 42 pct. Tabel 1.11: Skadestuebesøg som følge af ulykke fordelt efter køn Mænd Kvinder I alt pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 7 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel Af arbejdsulykkesramte er 3 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 13 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 7 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulatorium eller speciallæge og 79 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 49 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 1998 døde 197 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken Tabel 1.12: Skadestuebesøg i 1998 fordelt efter afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling og efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Udskrevet / afsluttet til: Arbejdsulykker Færdsels ulykker Ulykker total Sygehusindlæggelse Ambulatorium eller speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg

11 11 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og og hovedlæsioner hyppigst ved færdselsulykker og ved vold I Tabel 1.13 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og med henholdsvis 41 pct. og 24 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 24 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 14 pct., læsion af knæ og underben samt læsion af håndled og hånd begge med 10 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 13 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 10 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 9 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. For hjemme- og er den næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 18 pct. Dernæst følger hovedlæsioner med 17 pct., læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 55 pct. hovedlæsioner, men læsion af håndled og hånd er også ret hyppige (11 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i op imod halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige).

12 12 Tabel 1.13: Skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Diagnosegrupper Arbejdsulykker Færdselsulykker Voldshandling Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og Hjemmeog Selvmord/ selvmords forsøg bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige Legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt Faldulykker udgør 40 pct. af hjemme/ behandlet på skadestue Blandt skadestuebesøg som følge af ulykke udgør faldulykker (Slag, stød pga. fald på trappe eller til samme eller lavere niveau) 36 pct., jf. Tabel Yderligere knapt en trediedel, 30 pct., af ulykker behandlet på skadestue er en konsekvens af andre slag eller stød end fald, såsom kontakt med genstand, dyr eller andre personer. To ud af fem hjemme- og ne behandlet på skadestue er faldulykker, mens det tilsvarende tal for arbejdsulykker er en ud af syv. Til gengæld er mere end en ud af tre af arbejdsulykkerne forårsaget af klemning, snit eller stik. Over halvdelen (56 pct.) af færdselsulykkerne, hvor skadesramte kommer skadestue skyldes slag, stød på grund af kontakt med genstand, person eller dyr.

13 13 Blandt voldshandlingerne er 93 pct. en konsekvens af andre slag eller stød end fald, eller klemning, snit eller stik, og knapt halvdelen, 48 pct., selvmord/selvmordsforsøgene behandlet på skadestue sker efter kemisk påvirkning, inkl. ætsning eller forgiftninger. Tabel 1.14: Antal skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykke, voldshandling eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter skadesmekanisme. Færdsels ulykker Ulykker total Arbejdsulykker Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg Skadesmekanisme Slag, stød pga fald på samme niveau Slag, stød pga fald på trappe eller til lavere niveau Slag, stød pga kontakt med anden genstand, person eller dyr Klemning, snit, stik Fremmedlegeme Kvælning Kemisk påvirkning Termisk, elektrisk, strålingspåvirksning Akut overbelastning af legeme/legemsdel Anden og ikke specificeret skadesmekanisme I alt