GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HUMLEBIEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE HUMLEBIEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn i centrum. De fire kompetencespor, som vi kender fra den sammenhængende indsats på årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier Udgangspunktet for det pæd. arbejde er, at børnene har en velfungerende og lærerig dagligdag, som basis for de bedste udviklings- og opvækstbetingelser. Vi arbejder med følgende værdier/mål: Glæde - Alle børn skal være glade for at gå i Humlebien. Udgangspunktet er, at børnene har ret til at opleve en inspirerende og afvekslende dagligdag præget af tryghed, anerkendelse og udvikling. Alle voksne har ansvar for, at fremstå troværdige og tilgængelige. Respekt og ligeværdighed- Vi ser det forpligtende fællesskab som basis for børnenes mulighed for at møde og udvise respekt og ligeværdighed. Vores praksis afspejler, at vi arbejder hen i mod, at alle børn føler sig inkluderet i et eller flere fællesskaber. Vi tilstræber ligeledes at børn inddrages i aktiviteter og hverdagsting, således at de oplever at de har en reel medindflydelse på deres dagligdag. Nærvær og fordybelse- Det grundlæggende fundament er omsorg for det enkelte barn, suppleret med, at voksne der giver plads til, at børnene udvikler selvstændighed. Vi lægger vægt på at skabe differentierende læringsmiljøer, hvor børnene kan opnå fordybelse og nye udtryksformer, samt lære af deres erfaringer. Mangfoldig og alsidig udvikling- Vi sætter fokus på alle børns kompetencer som et positivt bidrag til fællesskabet. Vi arbejder gennem vores pæd. aktiviteter med at anerkende, at forskelligheder er en ressource. Vi forholder os aktivt til børnenes sundhed både fysisk og psykisk, for at give dem den bedste start i livet. Dagtilbuddets pædagogiske praksis Humlebiens barne- og læringssyn: Børn er hver for sig unikke Alle børn har et udviklingspotentiale Omsorg er vigtig for læring og udvikling Børn er aktive og deltagende i egen læring og udvikling Læring er en kontinuerlig proces Drivkraften til læring ligger i samspillet og dialogen mellem mennesker og omgivelserne Leg og læring hænger sammen I Humlebien sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i det, der optager børnene i dagligdagen og tilrettelægger ofte aktiviteterne efter det. Det er samtidig vores opfattelse, at det de voksne er engageret, i ofte tiltrækker børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektiv. Dagtilbuddets pædagogiske principper Vi har valgt at lade det pædagogiske arbejde være inspireret af en pædagogisk filosofi fra Reggio Emilia i Norditalien. Udgangspunktet er, at barnet skal støttes i at udforske dets liv og omverden. Det betyder, at vi ser barnet som ressourcestærkt og videbegærligt. Med denne filosofi som inspiration ønsker vi, at Humlebiens hverdagsliv skal præges af respekt og anerkendelse af de kompetencer det enkelte barn har og bidrager med. Derfor vil Humlebiens pædagogiske principper afspejler, at vi i det daglige møder børnene på en særlig måde, indretter os efter et konkret princip og træffer nogle velovervejede valg i forhold til aktiviteter og processer. Vi stræber efter at børnene hver især bevarer deres individuelle, men socialt tilpassede udtryksform. Personalet har til opgave at skabe de bedste rammer for et godt børneliv, et læringsmiljø, hvor alle børn trives og udvikler sig; også de børn der permanent, periodisk eller akut har et særligt behov. En central del af det pædagogiske arbejde er løbende at afsøge og identificere de børn, der har det svært og befinder sig på kanten eller helt uden for fællesskaberne. Når disse børn er identificeret arbejdes der reflekteret og kvalificeret hen imod, at børnene får en stærkere og bedre position og kommer med i fællesskabet, hvor helt væsentlige dele af børns trivsel og læreprocesser udvikler sig. Målet er, at arbejde hen imod anerkendelse og inklusion. Det er således altid de voksnes ansvar, at alle børn føler sig inkluderet. Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper

5 Bestyrelsen inddrages hvert år i udviklingen af Humlebiens pædagoggik, hvor vi afholder et fællesmøde med personale og bestyrelse. Her sætter vi aktuelle pædagogiske emner på dagsordenen. På denne måde inddrages bestyrelsen aktivt i samspil med hele personalegruppen.

6 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Udvikle sit kendskab til egne fysiske behov, eksempelvis sult, tørst, varme, kulde, træthed og energi Udvikler sin opmærksomhed på egen personlig hygiejne Udvikler sit kendskab til sunde vaner, eksempelvis i forbindelse med kost, søvn og bevægelse Mærker glæde ved at bruge sin krop Er selvhjulpen Udfolder sig i fysiske bevægelseslege Udvikler sin kropsbevidsthed Er i positiv udvikling og trivsel Føler velvære Føler tryghed Har adgang til flere fællesskaber. Har særlig tilknytning til de andre børn der er på barnets stue.

7 Indsatser/ aktiviteter Udvikler sit kendskab til og passer på sin krop Udvikle sit kendskab til, eksempelvis sult, tørst, varme, kulde, træthed og energi. Vejleder børn i påklædning i forhold til årstid. Vejleder børn i at føle sult og mæthedsfornemmelse I børnehaven har børnene adgang til vand hele tiden. I vuggestuen skabes der rammer så de mindre børn får mulighed for søvn. Vi vejleder forældre i vigtigheden af søvn. Der arbejdes ud fra at børn som har brug for det, som minimum får hvilet en time. I børnehaven er der mulighed for hvile såfremt børnene er trætte Der er etableres forskellige miljøer, der giver mulighed for at trække sig tilbage eller få afløb for en masse energi. Der arbejdes med mindfulness Børnehaven går dagligt på legepladsen uanset vejret. Her er mulighed for alsidig motorisk bevægelse. Udvikler sin opmærksomhed på egen personlig hygiejne. Vi vasker hænder før hvert måltid. Personale, forældre, og børn vejledes i at vaske hænder når vi kommer og forlader Humlebien. Der arbejdes på at børnene allerede fra vuggestuen lærer at vaske hænder. Årligt vaskehænder kursus i børnehaven Vi øver i at gå på toilettet. Vi opfordrer til at børnene tørrer sig efter toiletbesøg, dog vejledt af en voksen. Vi vejleder ved toiletbesøg og håndvask, i brugen af vand, sæbe og papirhåndklæder med fokus på brug af naturens resurser. Vi vejleder i brugen af plaster. Udvikler sit kendskab til sunde vaner, eksempelvis i forbindelse med kost, søvn og bevægelse. Vi tilstræber at servere sund varieret og økologisk kost. Der er i huset udviklet en kostpolitik der vejleder personale og forældre i børns indtag af sukker. Det tilstræbes at serveres frugt og grønt formiddag og eftermiddag Hver gruppe har en ugentlig bevægelses tid i alrum. Vi har en årlig motionsdag ud af huset i samarbejde med en nabo institution (sundhverdag) Trafikrytmik i forbindelse med trafik-ugen. I forbindelse med fri for mobberi ugen i januar har vi fri for mobberi rytmik. I vuggestuen har vi en tilbagevendende to dages tur til skoven med fokus på natur og grovmotorik. Vi videregiver gode vaner i forhold til at vaske hænder, drikker vand, og bevæge sig I maj sættes særligt fokus på at børn og forældre går eller cykler til børnehave. Forældre vejledes i ikke at bære deres børn. Børnene i vuggestuen opfordres til at gå frem for at sidde i klapvogn på ture. Udfordre sin krops formåen Mærker glæde ved at bruge sin krop Vi sikrer adgang til alsidige bevægelsesmuligheder. Vi har indrettet vores alrum så der er mulighed for bevægelse. Vi udfordrer børn til at nå deres næste udviklingszone. Vi vejleder børn i selv at kunne cykle, klatre, gynge osv. Vi forsøger i dagligdagen at imødekomme det vi kan se motiverer børn til at bevæge sig. Er selvhjulpen Børn vejledes i selv at tage tøj af og på Vejleder i at prøve selv, eksempelvis at tænde og slukke for vandet. Vi skaber rum og sikrer at der er voksne til stede til at hjælpe børnene til at prøve selv. Udfolder sig i fysiske bevægelses lege Vi laver trafikrytmik, fri for mobberirytmik og cykelleg samt anden bevægelse. Udvikler sin kropsbevidsthed Vi arbejder mod at gøre børnene selvhjulpne. Vi støtter børn i at mærke efter i forhold til sult, tørst, træthed og energi. Vi giver børn mulighed for at erfare egen kropslig formåen, på legeplads og i bevægelsesrum. Vi justerer konstant de lege og aktiviteter vi benytter i forhold til børnenes nærmeste udviklings zone Vi understøtter børnenes interesse for deres krop gennem samling, projekter, materialer fra biblioteket og ture. Befinder sig godt i verden Er i positiv udvikling, i trivsel og føler velvære. Vi er konstant reflekterende i forhold, til at vi i vores pædagogiske praksis iagttager og følger op på børns initiativer. Vi bestræber os på at have nogle fysiske rammer som er mobile og inspirerende og understøtter børnenes interesser (rum i rummet). Vi er opmærksomme på, at vi i vores daglige praksis iagttager og handler på, at børnene har det godt og dagligt har adgang til fællesskaber, hvor de føler sig anerkendt og respekteret. Føler tryghed Vi sikrer at der er genkendelighed i hverdagen Faste voksne i grupperne, så vidt det er muligt. Vi bestræber os på at være tydelige og handler ud fra samme grundprincipper Vi ser det enkelte barn som et individ i gruppen. Har adgang til flere fællesskaber Børnene inddeles i aldersopdelte gruppe hvor der laves forskellige projekter efter diverse interesser.f.eks Fri for mobberi, trafik. Der forgår samarbejde på tværs af stuerne og huset. Der er modtagelse for børn i alrummet hver dag i tidsrummet Vi forsøger dagligt at skabe rum til, at flere fællesskaber kan bevares og udvikle sig. Vi lader til tider planlagte aktiviteter udgå for at understøtte pludseligt opståede fællesskaber. Vi er bevidste omkring at sammensætte mindre fællesskaber i hverdagen der tilgodeser flest

8 omkring at sammensætte mindre fællesskaber i hverdagen der tilgodeser flest mulige børns udvikling. De voksne er opmærksomme på at udvide og udfordre børn, således at de bevarer motivationen. Har særlig tilknytning til de andre børn der er på barnets stue Vi afholder dagligt samling De 4årige har en stueven (ffm) Vi fejrer fødselsdage både i og ude af huset. Vi har i 5 års gruppen overnatning i huset. Vi spiser sammen. Dokumentationsmetode Vi kan med vores arbejde med KIB dokumentere vores arbejde med sundhedskompetencerne. Der dokumenteres løbende i dagligdagen med dokumentation af vores projekter og af dagligdagen. På personalemøderne laves der faglig sparring. Tovholdere på dokumentationsarbejdet er både ledelse og pædagoger. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Samlet set oplever vi, at vi har en børnegruppe, der har gennem det sidste år har opnået en større erfaring, med at passe på og udfordre sin kropsformåen, tilpasset det alderstrin de måtte befinde sig på. Særligt har der været fokus på hygiejnen og forståelse samt vigtigheden af, at vaske hænder understøttet at et pædagogisk forløb. Vi har gennem, at være en del af projekt Rum og læring oplevet flere positive tiltag i forhold til, at understøtte at børn får bevæget sig og udviklet deres grov motoriske kompetence. Vi oplever at vi gennem arbejdet med KIB har fået en mere ens tilgang til at vurdere børns generelle trivsel. Dette har givet os mulighed for bedre sparring kollegaerne imellem. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi arbejder i en fortløbende proces på altid at udvikle vores pædagogiske praksis. Således sikrer vi at det vi konkret gør, altid skal afspejle sig i børnenes trivsel og udvikling. Vi sætter vores praksis på dagordenen til personalemøder og handler konkret på hele tiden at ændre og tilpasse vores praksis, så børnene opnår det bedste resultat. En af vores erfaringer er at vi til stadighed skal afpasse vores ambitionsniveau, så de stemmer overens til de ressourcer der er til rådighed. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi har en skærpet opmærksomhed på børnenes sundhed og trivsel. Vi arbejder fortsat på at udvikle og forbedre vores evne til at arbejde inkluderende. Vi arbejder alle med at bibeholde vores daglige nærvær med børnene i børnegrupperne.

9 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring udvikler sin selvstændighed øver sig i at træffe egne valg tager egne initiativer eller øver sig i det udvikler sin evne til selv at bede om hjælp udvikler selvhjulpenhed udvikler sin tiltro til egne evner, følelser og meninger. udvikler sin evne til at sige til og fra udvikler sin bevidsthed om egne ressourcer kender sin familie og sine rødder udvikler sit kendskab til egne følelser og giver udtryk for dem udvikler sin forståelse for andres adfærd og meninger udvikler sin evne til at aflæse andres følelser og handle ift. dem Indsatser/ aktiviteter vi deler ofte børnene i små fællesskaber vi arbejder projektorienteret hvor barnet er medkonstruktør vi opfordrer børnene til at tage aktiv del i dagens gøremål vi arbejder med Fri for mobberi vi italesætter børnenes følelser vi holder samlinger vi spiller teater vi arbejder i forskellige værksteder vi vægter dialogen med det enkelte barn højt vi arbejder med konflikthåndtering vi anerkender alle følelser og øver børnene i at håndtere dem hensigtsmæssigt Dokumentationsmetode Der dokumenteres løbende i dagligdagen med dokumentation af vores projekter og af dagligdagen. På personalemøderne laves der faglig sparring. Tovholdere på dokumentationsarbejdet er både ledelse og pædagoger. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi har det fortløbende år tilpasset og videre udviklet arbejdet omkring fri for mobberi, således at det nu afspejler de behov, og udfordringer der eksisterer i de nuværende børnegrupper. Vi har gennem vores fokus på begrebet; store små venner i børnehaven opnået bedre forståelse de store og små imellem. Vi har gennem at arbejde inkluderende, haft fokus på børns forskellighed som en styrke og støttet børn i at anerkende, at vi hver især er gode til noget forskelligt. Vi har arbejdet rigtig meget at støtte børn i at finde glæde i det de kan, frem for det de endnu ikke mestrer. Vi har i børnehaven opnået en begyndende forståelse for vigtigheden i at have flere gode venner, frem for en bedste ven. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

10 Vi arbejder i en fortløbende proces på altid at udvikle vores pædagogiske praksis. Således sikrer vi at det vi konkret gør, altid skal afspejle sig i børnenes trivsel og udvikling. Vi sætter vores praksis på dagordenen til personalemøder og handler konkret på hele tiden at ændre og tilpasse vores praksis, så børnene opnår det bedste resultat. En af vores erfaringer er at vi til stadighed skal afpasse vores ambitionsniveau, så de stemmer overens til de ressourcer der er til rådighed. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Et forsat fokus på at videre udvikle tankerne og ideerne bag fri for mobber. En fokuseret indsats for at sikre adgang til et eller flere fælleskaber, for de børn der er udfordret. At sikre og videreudvikle gode og spændende læringsmiljøer der tilgodeser flest mulige børns behov. En større bevidsthed om hvorledes vi som personale gennem de fortællinger vi videregiver omkring et barn utilsigtet kan positionere et barn i en udsat position.

11 Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring udvikler sin evne til aktiv relationsdannelse. Knytte venskaber. Byde sig selv ind eller invitere andre ind i fællesskabet. Udvikle sin evne til at dele med andre og vente på tur. Øve sig i at søge fælles løsninger og indgå kompromiser Er aktivt deltagende øver sig i at lytte,fortælle,svare og spørge. Udvikler evne til at indgå i skiftende fællesskaber. Udvikler sin evne til at håndtere mangfoldighed

12 Indsatser/ aktiviteter I vuggestuen skaber vi sammenhæng mellem hjem og institution, ved at hvert barn har en Familieramme med billeder af sin familie og sine yndlingsting. Vi øver barnet i at vente på tur og dele med andre, når de fx vasker hænder, spiser, spiller vendespil eller gynger. Barnet øver sig i at etablere venskaber - primært på eget initiativ, men også med hjælp og støtte fra de voksne. Vi opfordrer til og vejleder børnene i selv at løse mindre konflikter og vejleder dem i at lære at sige fra/sige STOP. Vi anerkender, når børnene selv tager initiativ til at trøste og hjælpe andre børn. Vi arbejder med fotos af ansigter (glad, sur, ked af det m.m.) og på den måde er vi med til at udvikle barnets evne til at aflæse og sætte ord på forskellige følelser. I børnehaven er det primært i legen, at børnene øver sig i de sociale spilleregler, men dette understøttes ligeledes i de voksnes aktive deltagelse i de sociale samspil. Det er her, børnene lærer at forhandle og aftale reglerne for, hvordan legen skal være. Her lærer de at nedtone deres egne behov og tage hensyn til de andre børn. Når de spiller spil lærer de både at vente på tur og at nogen kan være længere/kortere tid om den samme ting end dem selv. Når der holdes samling fokuseres der bl.a. på at børnene lærer forskellige sociale kompetencer. Det er blandt andet her, at børnene lærer at lytte til hinanden i fællesskab og kunne modtage en kollektiv besked fra de voksne. Hvis børnene arbejder med projekter,bruges samlingen til at tale om og lave aftaler vedrørende projekterne. Vi indretter hverdagen, så børnene får mulighed for at øve sig i at samarbejde i mange forskellige situationer. Det gælder bl.a., hvis flyverdragten skal lynes, eller andre ting der kræver hjælp. Vi lærer børnene at trøste hinanden, hvis nogen er blevet kede af det. Hvis et barn spørger os om hjælp, opfordrer vi ofte børnene til at bruge hinanden i stedet, således at de får øje på hinandens kompetencer. FRI FOR MOBBERI Humlebien arbejder med Fri for Mobberi. Programmet engagerer følgende 3 målgrupper; børnene, personalet og forældrene. Der arbejdes med udgangspunkt i de 4 værdier; Tolerance Respekt Omsorg Mod. I Humlebien har vi udvalgt følgende 3 sociale praksisser, som vi lægger særlig vægt på i vores arbejde med programmet; De store børn er ven for de små i forskellige situationer. Børnene støttes i at sætte grænser for sig selv og andre. Børnene opmuntres til at blande sig, når kammerater udstødes og krænkes i gruppens samspil. Forældrene engageres i projektet gennem nyhedsbreve, stuernes dagbøger, dokumentation og debat på forældremøder. Alle forældre får endvidere udleveret en folder med 5 forældretips. Bestyrelsen engageres ved løbende information fra personalet, samt inddragelse i forhold til mere overordnede tiltag, som fx udarbejdelse af Humlebiens forældretips. Personalet betragtes som tovholdere i forhold til programmet. Der sættes fokus på personalekultur og forskellige emner tages op til debat i personalegruppen. Desuden anerkender personalet de positive ting, som børnene gør og hjælper børnene med at fremhæve de gode eksempler fra hverdagen. Vuggestuen begynder arbejdet med Fri for Mobberi. Børnene bliver introduceret til den store bamseven, og de bruger den aktivt på stuerne. Når et barn er ked af det foreslår de voksne, at børnene kan hente bamsen, som trøst og børnene oplever dermed at vise omsorg for hinanden og bidrage til at gøre andre børn glade. Børnene opmuntres til at se på hinanden og få en begyndende forståelse af forskellige følelser og udtryk. Desuden lærer børnene fra de er helt små, at vise deres udstrakte flade hånd og sige STOP, hvis de oplever noget, de ikke bryder sig om. Dermed lærer børnene at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser. Vi lægger stor vægt på at skabe et godt fundament for forældrenes inddragelse i Fri for Mobberi allerede i vuggestuen. Der skabes opmærksomhed omkring vigtigheden af forældrenes rolle og deres betydning for det forebyggende arbejde med mobning, der starter i vuggestuen og fortsætter videre ind i børnehaven og senere skolen. På forældremødet i efteråret introduceres FFM og der fortælles om forløbet i Humlebien. Valmuen (3-årige) arbejder med Fri for Mobberi på følgende måde: Børnene introduceres til Fri for Mobberi ved at den store bamse, er på stuen og bruges som trøstebamse. De nye børnehavebørn får tildelt en kammerat blandt de ældste børn. Dette markeres blandt andet ved, at der i gangen hænger et skilt med navn og billede af kammeraten. Når børnene introduceres til deres nye børnehavekammerat, får de deres egen lille bamse. (trøstebamse) Børnene opmuntres til at hente deres lille trøstebamse, hvis de eller et andet barn er

13 Børnene opmuntres til at hente deres lille trøstebamse, hvis de eller et andet barn er ked af det. Børnene opmuntres til at bruge deres børnehavekammerat, når de har problemer, f.eks. ved påklædning, eller når der er opgaver de ikke selv kan løse. Børnene introduceres til det taktile massageprogram. Børnene opmuntres til at være omsorgsfulde overfor hinanden og til at trøste andre børn. Børnene lærer at bruge deres udstrakte flade hånd til at markere, at nu er det STOP /STOP FOR ALVOR. Børnene støttes i at se på hinanden for at genkende følelserne; ked af det, vred, glad m.m. Solsikken (4-årige) arbejder med Fri for Mobberi på følgende måde: Trøstebamsen Bamse massage Bamsedag med besøg af den store trøste bamse Børnene får en bamsekammerat de sættes sammen to og to på stuen og er sammen i forskellige aktiviteter. Dette tiltag er med til at støtte det enkelte barn i at have et bredere netværk blandt sine kammerater. Børnene holder børnemøder og introduceres til samtaletavlerne. På børnemøderne snakkes meget om vigtigheden i at have flere kammerater og sårbarheden i kun at have en. Der arbejdes i hverdagen med rummelighed i forhold til, at vi er forskellige. Børnene fortsætter med det taktile massageprogram. Børnene opmuntres til at gøre noget i stedet for bare at se på eller gå sin vej. Børnene opmuntres til at bruge stop med at.. og lad være med at.. Børnene opfordres til at gå tilbage til konflikterne og i fællesskab vurdere, om det er en konflikt der skal løses eller en man siger pyt til. Morgenfruen (5-årige) arbejder med Fri for Mobberi på følgende måde: Børnene får tildelt en ven blandt de yngste børnehavebørn. Det enkelte barn skal prøve at tage ansvar for at dets lille ven har det godt ved at være opmærksom på sin ven, ved at lære sin ven bedre at kende og ved at give sin ven omsorg. Morgenfrue-børnene skal være med til at overlevere og til at introducere det taktile massageprogram for børnene på Valmuen. Børnene holder børnemøder og fortsætter med samtaletavlerne. Børnene bytter rolle med den voksne. Det enkelte barn får lov til at holde tavlen og stille åbne spørgsmål til resten af gruppen. Børnene holder børnemøder, hvori de skal komme med løsningsforslag på deres egne hverdagskonflikter. Børnene fortsætter med det taktile massageprogram. Tilskueren inddrages i langt højere grad fx som 3. part i konfliktløsningen. Børnene opfordres til at løse egne konflikter. Dokumentationsmetode Vi kan til stadighed se tegn på læring hos børnene på børnemøder, til fællessamlinger og i hverdagen, hvor vi ser tegn på at børnene mestrer de kompetencer vi har ønsket at fremme. Vi har valgt at lade en gruppe af personalet indgå i et fagligt rum, hvor de har til opgave at sætte Fri for mobberi på dagsordenen løbende. Således sikrer vi at emnet konstant forbliver levende og nærværende. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Der har i år været en øget opmærksomhed på at forskellighed er en værdi. En ressourcer som vi skal gøre brug af, når vi dagligt skaber mulighed for et eller flere fælleskaber. Børnene har opnået en bedre forståelse for, at en eller flere af deres kammerater kan have en række daglige udfordringer, som de som venner kan støtte op om, gennem at følge anvisninger og vejledninger fra de voksne på deres stuer. Der er etableret fri for mobberi samlinger i alrummet, som understøtter, at vi som hus har et fælles fokus på det at anerkende og respektere hinanden. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

14 Som beskrevet tidligere har vi oprettet et "Fri for mobberi" udvalg der har til opgave at sætte emnet på dagsordenen til faglig refleksion. Dette er med til at sikre at vi hele tiden udvikler konceptet ud fra de aktuelle børnegrupper vi har i huset. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi arbejder i en fortløbende proces på altid at udvikle vores pædagogiske praksis. Således sikrer vi at det vi konkret gør, altid skal afspejle sig i børnenes trivsel og udvikling. Vi sætter vores praksis på dagordenen til personalemøder og handler konkret på hele tiden at ændre og tilpasse vores praksis, så børnene opnår det bedste resultat. En af vores erfaringer er at vi til stadighed skal afpasse vores ambitionsniveau, så de stemmer overens til de ressourcer der er til rådighed.

15 Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Udviser nysgerrighed for sprogets mange nuancer og kommunikation. Udvikler sit ordforråd og sine begreber Afprøver, udfordrer eller eksperimenterer med det verbale og nonverbale sprog, bogstaver, tegn, symboler og lyde. Kunne indgå i gensidig dialog ved både at kunne lytte og fortælle. Modtage kollektive såvel som individuelle anvisninger. Have lyst til og mod på at lege med sproget på engelsk Tilegner sig nyt gennem nysgerrighed. Udvikler sin evne til at kombinere nye og tidligere erfaringer. Udvikler sin evne til at bruge sin fantasi og til at udvikle lege og ideer i samspil med andre. Prøver sig frem søger nye løsninger. Øver sig i at lære Har lysten til at lære Udvikler sin evne til at bevare koncentration og opmærksomhed Øve sig i at udføre aktiviteter som både er igangsat på eget og andres initiativ. Udviser respekt, nysgerrighed og ansvar for naturen Få forståelse for danske traditioner og højtider Kunne indgå og agere i forskellige kulturrum - /fællesskaber Indsatser/ aktiviteter. i vuggestuen italesætter vi alt hvad vi gør vi læser højt og stiller spørgsmål til det læste vi snakker med børnene vi støtter børnene til både at være lytter og fortæller i et ligeværdigt samspil vi synger og fortæller rim og remser vi bruger relevante sprogfordrende redskaber fra Humlebiens sproghjørne vi bruger Fri for mobberi hvor børnene bland andet lærer tydeligt kropssprog hvis vi oplever at nogle børn kunne profitere af en særlig sprogindsats, f.eks. i form af et tilrettelagt sprogforløb, iværksætter personalet et sådant. Vi bruger samling til at øve at modtage og efterleve en kollektiv besked. Vi leger det engelske sprog ind i hverdagen i børnehaven f.eks. i form af engelske sanglege Vi forsøger at give børnene redskaber i f.eks. konfliktsituationer som de kan videreføre til lignende situationer. I fem års gruppen sættes der særligt fokus på at understøtte børnenes naturlige nysgerrighed for bogstaver, tal mm. Skabe rum til at følge børnene initiativ/spor og stille materialer til rådighed hertil Være engagerede voksne,således at vi er tilstede, og kan understøtte et hvert barns lyst til at være deltagende og lære. Vi afholder en årlig blomsterdag for alle børn hvor alle medbringer hver deres blomst til plantning på Humlebiens legeplads. På børnehavens legeplads har vi et naturskur m. relevante plakater, bøger og andet. Her har børnene mulighed for,at udforske f.eks. små insekter, blade og lignende. Vi tager på ture i skoven og til andre nærliggende områder såsom legepladser, havnen kirkegården m.m. På lgepladsen er der flere træer der egnede til at klatre og opøve motorikken i. I vuggestuen og børnehaven følger vi med,i, hvordan naturen ændrer sig ved de forskellige årstider og laver blandt andet kastanjedyr og æblemost. Vi lærer børnene at begå sig ansvarsfuldt i naturen ved, at det f.eks. ikke er i orden, at rive benene af edderkopper eller træde på bænkebiderel. Vi arbejder som udgangspunkt projektorienteret som gerne udspringer fra, hvad der optager børnene. Vi har et værksted hvor børnene har adgang til materialer som bidrager til børnenes skabende aktiviteter, og som understøtter deres fantasi. Vi fejrer traditioner såsom, jul, fastelavn, påske, fødeselsdage og Halloween. Støtte og vejlede børnene i hvorledes, man begår sig i nye og endnu ukendte kulturer.

16 Dokumentationsmetode Vores arbejde med sprogvurderingerne er et vigtigt redskab til dokumentation af vores sprogarbejde. Vi sætter løbende alle børn på dagsordenen til stuemøder, hvor vi følger op på det enkelte barns udvikling. Hele arbejdet med KIB opfatter vi ligeledes som et vigtigt og struktureret dokumentationsmateriale, som vi har stor gavn af i vores pædagogiske arbejde. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi oplever at de tiltag vi til stadighed sætter i værk virker for børnene. Børnene har opnået en opmærksomhed på det engelske sprog og har fået interessen for at lære mere. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi oplever at mange børn udfordres på deres evne til at fordybe sig og holde fokus. Dette har givet os anledning til at iværksætte aktiviteter hvor vi bevidst nedtoner aktivitetsniveauet. Vi oplever en stigning i antallet af børn med sproglige udfordringer og er således optaget af at finde redskaber og nye læringsmiljøer der understøtter den sproglige udvikling. Dette sker i tæt samarbejde med talepædagogerne. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi oplever at mange børn udfordres på deres evne til at fordybe sig og holde fokus. Dette har givet os anledning til at iværksætte aktiviteter hvor vi bevidst nedtoner aktivitetsniveauet. Vi oplever en stigning i antallet af børn med sproglige udfordringer og er således optaget af at finde redskaber og nye læringsmiljøer der understøtter den sproglige udvikling. Dette sker i tæt samarbejde med talepædagogerne.

17 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.