Vejklassificeringsplan

Transkript

1 Vejklassificeringsplan

2 Sønderborg Kommune Vejklassificeringsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Metode Vejklasser 2.1 Vejklasser i det åbne land 2.2 Vejklasser i by Vejklassificering 3.1 Gennemfartsveje 3.2 Fordelingsveje 3.3 Lokalveje 3.4 Sekundære lokalveje

4 4

5 1 Baggrund På vejområdet har kommunalreformen medført, at de veje, der tidligere hørte under de 7 gamle kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg kommuner og de veje, der tidligere var amtsveje, fremover skal udgøre det trafikale vejnet i Sønderborg Kommune. Et vejnet, der skal være med til at sikre en god fremkommelighed, et godt serviceniveau samt en høj trafiksikkerhed. For at sikre dette er der foretaget en ny klassificering af vejnettet, der skal danne baggrund for administrationen af vejområdet. Klassificeringen skal være med til at bidrage til en langsigtet planlægning, der angiver, hvilke mål og intentioner Sønderborg Kommune vil arbejde hen imod med de fremtidige investeringer på vejområdet. Vejklassificeringen skal derudover være med til at skabe et funktionelt og sammenhængende vejsystem, der tydeligt viser trafikanterne, hvilken type vej de færdes på samt hvilken adfærd, der forventes af dem og deres medtrafikanter. Denne tydelighed kan skabes gennem en ensartethed og genkendelighed i de forskellige vejklasser mht. funktion og udformning. Formålet med vejklassificeringen er at angive nogle overordnede retningslinier for, hvilken funktion vejene i hver enkelt vejklasse skal have, og hvordan vejene bør udformes og indrettes. De forhold, der således er nævnt for hver vejklasse, skal derfor ses som forhold, der på sigt bør arbejdes hen imod i forbindelse med nye projekter eller ændring af eksisterende forhold. Det er således ikke hensigten, at der efter vedtagelse af vejklassificeringen skal ændres på de eksisterende forhold her og nu. I nærværende plan er ikke indeholdt krav til driften af vejene i Sønderborg Kommune. Her vil der på sigt udarbejdes en særskilt plan for det driftsmæssige serviceniveau for de enkelte vejklasser. Tilsvarende indeholder nærværende plan ikke kommunens vintervedligeholdelse, idet denne fremgår af det vedtagne vinterregulativ for Sønderborg Kommune. 5

6 1.1 Metode Pendlertrafikken i Sønderborg Kommune Vejklassificeringen er udarbejdet på baggrund af workshops mellem rådgiver og kommunens folk indenfor vejadministration, drift og planlægning samt på baggrund af betragtninger om de enkelte vejes funktion i det overordnede vejnet i Sønderborg Kommune. Workshoppen tog sit udgangs-punkt i en fastsættelse af forskellige vejnet, hvor der blev optegnet vejnet i hele Sønderborg Kommune efter funktion. Det være sig vejnet for: Pendlere Turister Tung trafik Disse vejnet har dannet baggrund for den nye vejklassificering i Sønderborg Kommune. De 3 vejnet er illustreret i de følgende afsnit. Vejnettet for pendlertrafikken er fremkommet med udgangspunkt i de større bysamfund, de større virksomheder i kommune samt tilstødende større veje og færgeterminaler, der ligger op til kommunen, hvorimellem der kan forventes en vis mængde trafik morgen og eftermiddag grundet arbejde, skoler og andre mål af denne type. 6

7 Figur 1 Vejnettet for pendlertrafikken i Sønderborg Kommune. Pendlertrafik Fremtidige veje 7

8 Turisttrafikken i Sønderborg Kommune Vejnettet for turisttrafikken er fremkommet med udgangspunkt i de sommerhusområder og større turistattraktioner i kommune samt tilstødende større veje og færgeterminaler, der ligger op til kommunen, hvorimellem der kan forventes en vis mængde trafik. 8

9 Figur 2 Vejnettet for turist trafikken i Sønderborg Kommune. Turisttrafik Fremtidige veje 9

10 Tung trafik i Sønderborg Kommune Den tunge trafik er opdelt i et primært vejnet og et sekundært vejnet Vejnettet for tung trafik er fremkommet med udgangspunkt i industriområder, centerområder og andre områder, der forventes at tiltrække en større mængde af tung trafik i kommune samt tilstødende større veje og færgeterminaler, der ligger op til kommunen, hvorimellem der kan forventes en vis mængde trafik. Vejnettet for den tunge trafik er opdelt i et primært og et sekundært vejnet. Det primære vejnet skal være mulig at benytte døgnet rundt, mens det sekundære vejnet kan tænkes at have tidsrestriktioner på, hvornår det er muligt for den tunge trafik at anvende dette vejnet 10

11 Figur 3 Vejnettet for tung trafik i Sønderborg Kommune. Tung trafik (primær) Tung trafik (sekundær) Fremtidige veje 11

12 Gennemfartsvej i åbent land Lokalvej i åbent land 12 Fordelingssvej i åbent land Sekundær lokalvej i åbent land

13 2 Vejklasser Vejklassificeringen er opdelt i veje i åbent land og veje i byer, som begge er underopdelt i 4 vejklasser. - Gennemfartsveje - Fordelingsveje - Lokalveje - Sekundære lokalveje Desuden er der statsvejene, men disse er ikke en del af den kommunale vejklassificering. 2.1 Vejklasser i det åbne land Vejklassificeringen i det åbne land består i en udpegning af et trafikvejnet og et lokalt vejnet i det åbne land udenfor byerne. Ved byer forstås de områder, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder, mens åbent land er områderne udenfor. Udpegningen af de eksisterende kommunale veje er foretaget på baggrund af en opdeling af vejene i 4 grupper alt efter vejenes funktion i vejnettet. Der skelnes som nævnt mellem: - Gennemfartsveje - Fordelingsveje - Lokalveje - Sekundære lokalveje Gennemfartsvejene og fordelingsvejene er trafikvejnettet, mens lokalveje og sekundære lokalveje udgår lokalvejnettet. Som hovedregel gælder det, at trafikafviklingen på gennemfartsveje og fordelingsveje sker på motorkøretøjernes præmisser, mens trafikafviklingen på lokalvejene primært sker på de lette trafikanters præmisser. For gennemfartsveje og fordelingsveje er der angivet en hastighedsgrænse på 80 km/t, men lokalt kan der fastsættes en lavere hastighedsgrænse. Gennemfartsveje Gennemfartsveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed samt høj trafiksikkerhed, dvs. veje med få kryds og tilslutninger samt få langsomme køretøjer. De tidligere amtsveje og de nuværende statsveje er udpeget som gennem-fartsveje. Gennemfartsvejene varetager transportfunktionen og er indrettet til en hurtig og sikker afvikling af den gennemkørende trafik. Gennemfartsvejene dækker det behov, der er for transport mellem landsdelene, de omkringliggende områder og byerne. Trafikken afvikles med så lille hastighedsspredning som muligt for at sikre den gode fremkommelighed og den høje trafiksikkerhed. Derfor bør de langsomme køretøjer samt cykeltrafikken ikke blande sig med gennemfartstrafikken. For gennemfartsvejene i det åbne land bør følgende forhold være opfyldt: Hastighedsgrænsen bør som udgangspunkt være 80 km/t, men lokalt kan der fastsættes en lavere hastighedsgrænse. En lavere hastighed bør kun forekomme i forbindelse med kryds eller f.eks. igennem en blå by. Vejen er anlagt som 2 sporet vej eller som vej. En vej er med til at fremme fremkommeligheden på gennemfartsvejen. Køreretningerne adskilles vha. midterheller, autoværn, spærrelinier eller rumleriller som supplement til vognbanelinierne. Vejledende køresporsbredde på 3,50 3,75 m samt kantbaner og kantpæle. Cykeltrafik afvikles på cykelstier parallelt med kørebanen. Enkeltrettede cykelstier anlægges med en bredde på 2,5 m og min. 2,0 m skillerabat mellem kørebane og cykelsti. Dobbeltrettede cykelstier anlægges med en bredde på3,0 m og min. 2,5 m skillerabat. Krydsninger mellem 2 13

14 gennemfartsveje sker i rundkørsler eller i signalregulerede kryds. Krydsninger mellem en gennemfartsvej og en fordelingsvej eller lokalveje sker i rundkørsler, i signalregulerede kryds eller i prioriterede T-kryds med kanalisering. Standsning og parkering er kun tilladt i parkeringslommer og ved rastepladser. Vejen er facadeløs og antallet af markoverkørsler er yderst begrænset. Der kan vejvises til nær- og fjernmål fra en gennemfartsvej samt opsættes servicevejvisning. Fordelingsveje Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed for alle trafikantgrupper. Fordelingsvejene samler trafikken op fra lokalvejene og fordeler trafikken videre til en anden lokalvej eller til en gennemfartsvej. Fordelingsvejene kan derfor have mange vejtilslutninger og betydelige trafikintensiteter, idet alle trafikantgrupper færdes her. Ligeledes kan der forekomme langsomme køretøjer på fordelingsvejene. På fordelingsvejene bør følgende forhold være opfyldt: En hastighedsgrænse på 80 km/t som udgangspunkt, men der kan også forekomme hastighedsgrænser på km/t eller i særlige tilfælde lokalt en hastighedsgrænse på km/t. Cykeltrafikken afvikles langs vejen på cykelstier, kantbaner eller på kørebanen afhængigt af hastighed og trafikmængde. En køresporsbredde på 3,00 3,50 m. Krydsninger mellem 2 fordelingsveje sker i signalregulerede kryds, rundkørsler eller i prioriterede kryds med kanalisering. Krydsninger mellem fordelingsveje og lokalveje sker som udgangs-punkt i prioriterede kryds. Rejsetiden på fordelingsvejene bør højst være 3 5 minutter, før en gennemfartsvej nås. Fordelingsvejene bør have begrænset facadeadgang. Parkering på kørebanen bør ikke tillades på fordelingsveje, dog bør der etableres holdepladser i en passende afstand. Der kan vejvises til nær- og fjernmål fra en fordelingsvej samt opsættes servicevejvisning. Lokalveje Lokalvejene i det åbne land betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed til den enkelte ejendom og skaber trafiksikkerhed for alle. Trafikafviklingen sker primært på de lette trafikanters præmisser. Lokalvejene giver alle trafikanter til og fra de omkringliggende ejendomme adgang til vejnettet. Vejene er kendetegnet ved mange kryds og tilslutninger og lave hastigheder af hensyn til sikkerheden. For lokalvejene bør følgende forhold opfyldes: Vejene har en hastighedsgrænse på 80 km/t. Lokalt kan der fastsættes lavere hastigheds-grænser på km/t. Det kan enkelte steder være nødvendigt at supplere den lave hastighed med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Lokalveje med en hastighedsgrænse på km/t bør anlægges med 2 spor med en køresporsbredde på 3,00 3, 25 m samt kantbaner. Lokalveje med en hastighedsgrænse på km/t bør have en køresporsbredde på 2,75 3,00 m inkl. kantbaner. 14

15 Ved lave hastigheder kan lokalveje anlægges som 1-sporet vej eller afmærkes som 2-1-vej. Lokalveje bør ikke have direkte adgang til gennemfartsvejene. Lokalvejes tilslutning til fordelings-veje sker som udgangspunkt i prioriterede T-kryds. Krydsninger mellem lokalveje sker i T-kryds. Rejsetiden på lokalvejene bør højst være 3 minutter før en for-delingsvej nås. Der er ingen krav til kryds-afstande eller afstand mellem overkørsler. Der kan vejvises til nær- og fjernmål fra en lokalvej samt opsættes servicevejvisning. Sekundære lokalveje Sekundære lokalveje er de veje i det åbne land, der har den laveste vejkategori sammen med de private fællesveje. De sekundære lokalveje skaber forbindelse til lokalvejene og skaber intern forbindelse mellem de sekundære lokalveje. Kriterierne følger som udgangspunkt kriterierne for lokalvejene. Foruden de nævnte hastighedsgrænser, der gælder for lokalveje, kan der på de sekundære lokalveje lokalt fastsættes hastighedsgrænser på 30 km/t. De sekundære lokalveje anlægges som minimum med en grusbelægning. 15

16 Gennemfartsvej i by Lokalvej i by 16 Fordelingsvej i by Sekundær lokalvej i by

17 2.2 Vejklasser i by Vejklassificeringen i by består i en udpegning af et trafikvejnet og et lokalt vejnet i byerne; tilsvarende vejklasseopdelingen i det åbne land. Udpegningen af de eksisterende kommunale veje er foretaget på baggrund af en opdeling af vejene i 4 grupper alt efter vejenes funktion i vejnettet. Der er skelnet mellem: Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Gennemfartsveje Gennemfartsvejene er de veje, der har en overordnet funktion til fordeling af trafikken indenfor bygrænserne. Det er de veje, der leder trafikken ind og ud af byerne eller omkring byerne f.eks. i form af ringgaden omkring Sønderborg Gennemfartsvejenes funktion er at sikre en høj fremkommelighed for den gennemkørende trafik. Trafikken afvikles således på motorkøretøjernes præmisser. Gennemfartsvejene i by bør opfylde følgende forhold: Hastighedsgrænse på km/t eller lokalt 70 km/t. Det er ikke muligt at etablere hævede flader, bump mv. på gennemfartsvejene. Vejen bør have en køre-sporsbredde på 3,25 3,75 m. Der bør etableres cykelsti langs gennemfartsvejen eller i eget tracé. Dette vil være med til at bibeholde andelen af cykeltrafik ind mod byerne. Cykelstierne bør være asfalteret og med belysning. Stikrydsninger understøttes af signalregulering eller en afvigende belægning kombineret med en midterhelle. Fodgængere bør altid være adskilt fra kørebanen ved mindst en kantsten. Krydsninger mellem gennemfartsveje sker i rundkørsler eller i signalregulerede kryds. Krydsninger mellem gennemfartsveje og fordelingsveje understøttes som minimum af primær- og sekundærheller samt venstresvingsbaner på primærvejen. Antallet af sidevejestilslutninger bør begrænses og vigepligts-regulerede tilslutninger til fordelings- og lokalveje markeres fysisk med f.eks. overkørsler eller sekundærheller. Busstoppesteder er anlagt med buslommer. Der er standsningsforbud. Der kan vejvises til nær- og fjernmål samt opsættes servicevej-visning. 17

18 Fordelingsveje Fordelingsvejene er de veje, der forbinder gennemfartsvejene og lokalvejene. Vejene indgår i et sammenhængende og overskueligt trafikvejnet for byen og byområdet og danner sammen med lokalveje lokaltrafikområder af passende størrelse mellem de enkelte kvarterer i byen. På fordelingsvejene bør følgende forhold være opfyldt: Hastighedsgrænse på km/t. Lokalt kan der fastsættes en hastighedsgrænse på km/t. Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere hævede flader, bump mv. på fordelingsvejene. Vejene bør have en køresporsbredde på 3,00 3,25 m. Der er begrænset behov for kontakt på tværs af vejen. Fodgængere bør altid være adskilt fra kørebanen ved mindst en kantsten. Cyklister bør normalt være adskilt fra kørebanen af en rabat eller en kantsten eller stribe, alt afhængig af antal biler og cyklister. Cykeltrafikken bør krydse vejen i rundkørsler, i signalregulerede kryds eller via helle. Krydsninger mellem fordelingsveje understøttes som minimum af sekundærheller eller evt. af venstresvingsbaner på den gennemgående vej. Vigepligtsregulerede tilslutninger til lokalveje og sekundære lokalveje bør markeres fysisk med f.eks. overkørsel eller sekundærhelle. Busstoppesteder er anlagt med buslommer. Der er parkeringsforbud. Der kan vejvises til nær- og fjernmål fra en fordelingsvej. Lav hastighed (30 40 km/t) benyttes på de delstrækninger af fordelingsvejene, hvor følgende gør sig gældende: Der er mange cyklister, men ingen cykelsti. Der er mange krydsende lette trafikanter. Foran skoler, institutioner, butikker eller hvor oversigts-forholdene kræver det. Fordelingsveje med lav hastighed bør have en ud-formning, der understøtter den lave hastighedsgrænse evt. gennem hastighedsdæmpende foranstaltninger. Lokalveje Lokalvejene skaber en forbindelse mellem fordelingsvejene og de sekundære lokalveje. Lokalvejenes funktion er at skabe adgang til det enkelte område og den enkelte ejendom. Trafikken på lokalveje afvikles primært på de lette trafikanters præmisser. Lokalveje bør udformes, så de opfattes som indirekte og besværlige for den gennemkørende trafik. Dette kan nås ved lavere hastighedsgrænser og etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, etablering af overkørsler i kryds, hvor f.eks. fortove føres ubrudt forbi sidevejen samt vejlukninger mv. De lokalveje, hvor der kører kollektiv trafik, bør dog så vidt muligt friholdes for overkørsler samt vertikale hastigheds-dæmpere. Følgende forhold bør være opfyldt på lokalveje: Hastighedsgrænse på 50 km/t og lokalt en hastighedsgrænse på km/t typisk i boligområder. Køresporsbredde på 2,75 3,25 m inkl. kantbaner. 18

19 Kørebanen er afgrænset af kantsten og fortov. Der vejvises ikke ad lokalveje. Sekundære lokalveje De sekundære lokalveje er den laveste vejklasse. Disse veje betjener lokale områder, de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker samt den langsomkørende trafik. På de sekundære lokalveje bør følgende forhold være opfyldt: En hastighedsgrænse på km/t, lokalt 30 km/t. Meget lav hastighed, km/t, benyttes hvor vejene udformes som lege- og opholdsområder, jf. Færdselslovens 40, i gågader og på torve og pladser. I velafgrænsede boligområder kan der indføres lokale hastig-hedszoner. Kørebanebredden anlægges på 4,0 5,5 m. 19

20 Figur 4 Vejklassificering Sønderborg Kommune Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Fremtidige veje

21 3 Vejklassificering Vejklassificeringen samt de fremtidige veje fremgår af figur 4. I de efterfølgende figurer er der zoomet ind på lokaliteter i kommunen, således det er nemmere at se vejklassificeringen i byerne. Der er zoomet ind på følgende lokaliteter - Augustenborg - Broager - Dybbøl og Nybøl - Gråsten, Egernsund og Rinkenæs - Guderup - Høruphav - Nordborg - Sønderborg - Vester Sottrup I de efterfølgende afsnit listes henholdsvis gennemfartsvejene, fordelingsvejene og lokalvejene Figur 5 Vejklassificering i Augustenborg. Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Fremtidige veje Figur 6 Vejklassificering i Broager. 21

22 Figur 7 Vejklassificering i Dybbøl og Nybøl. Figur 8 Vejklassificering i Guderup. Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Fremtidige veje 22

23 Figur 9 Vejklassificering i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Figur 10 Vejklassificering i Høruphav. 23

24 Figur 11 Vejklassificering i Nordborg. Figur 12 Vejklassificering i Vester Sottrup. Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Fremtidige veje 24

25 Figur 13 Vejklassificering i Sønderborg. 25

26 3.1 Gennemfartsveje Gennemfartsvejene i det åbne land er statsvejene, de tidligere amts-veje samt de største kommunale veje. Gennemfartsvejene i byerne har en overordnet funktion til fordeling af trafikken også indenfor bygrænserne. Det er de veje, der leder trafikken ind og ud af byerne eller omkring byerne. Følgende veje er klassificeret som gennemfartsveje: Aabenraavej, hovedlandevej 41 Aabenraavej, Sønderborg Alsgade, Sønderborg Alssundbroen, hovedlandevej 8 Amtsvejen, landevej 481 Arnkilgade, Sønderborg Asserballe Station, hovedlandevej 8 Augustenborg Landevej, hovedlandevej 8 Augustenborg Landevej, Sønderborg Avntoftvej, landevej 481 Brovej, hovedlandevej 8 Dybbølgade, Sønderborg Egernsund Brovej, hovedlandevej 8 Egernsundvej, hovedlandevej 8 Felstedvej, landevej 481 Færgevej, hovedlandevej 8 Grundtvigs Allé, Sønderborg Kong Christian X s Bro Krusåvej, hovedlandevej 8 Landevejen Lerbjerg, Sønderborg Løkken, Sønderborg Nordborgvej Omfartsvejen, hovedlandevej 8 Sejrsvej, hovedlandevej 8 Skakkenborg, hovedlandevej 8 Slotsbakken, landevej 481 Sønderborg Landevej, landevej 481 Vestermark, Sønderborg Årsbjerg, hovedlandevej 8 26

27 Figur 14 Vejklassificering Gennemfartsveje Gennemfartsveje Øvrige veje 27

28 3.2 Fordelingsveje Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed for alle trafikantgrupper. Følgende veje er klassificeret som fordelingsveje: 28 Ahlefeldvej, 6300 Gråsten Avnbølvej, 6300 Gråsten Avnbølvej, Basåvej, Blans Nørremark, Borgmester Andersens Vej, Broagervej, Fynshavvej, 6430 Nordborg Færgevej, Færgevej, 6430 Nordborg Grundtvigs Allé, Katry, 6440 Augustenborg Kegnæsvej, 6470 Sydals Kirkebakken, Kongevej, 6300 Gråsten Kongevej, Langbro, Lundenvej, 6430 Nordborg Mommarkvej, 6470 Sydals Nordborgvej, 6430 Nordborg Nybølvej, Nybøl Landevej, 6310 Broager Næsvej, 6430 Nordborg Nørrekobbel, Oksbølvej, 6430 Nordborg Ringgade, Ringvej, 6430 Nordborg Sildekulevej, 6300 Gråsten Skolebakken, 6430 Nordborg Skoletoften, Skovbyvej, landevej 427, Slotsbakken, Sottrupvej, Stationsgade, Strandvej, Sønderbro, Søndre Havnegade, Søndre Landevej, Truenbrovej,

29 Figur 15 Vejklassificering fordelingsveje Fordelingsveje Øvrige veje 29

30 3.3 Lokalveje Lokalvejene skaber en forbindelse mellem fordelingsvejene og de sekundære lokalveje. Lokalvejenes funktion er at skabe adgang til det enkelte område og den enkelte ejendom. Trafikken på lokalveje afvikles primært på de lette trafikanters præmisser. Følgende veje er klassificeret som lokalveje: Agtoftsvej, Almsted, 6440 Augustenborg Asserballevej, 6470 Sydals Banegårdsgade, 6440 Augustenborg Bjørnemosen, Blans Nørremark, Blans Østermark, Dybbølsten, Dybbøløstenvej, Dyndved Gade, 6430 Nordborg Dyntvej, 6310 Broager Dyvigvej, 6430 Nordborg Egenæs, 6300 Gråsten Elholm, Ellegårdvej, Fjordvej, 6300 Gråsten Helgolandsgade, Hertug Hans Vej, Holger Drachmanns Gade, Huholt, Højvang, Hørtoftvej, Industrivej, 6310 Broager Borgmester Andersens Vej, Flensborg Landevej, Jernbanegade, Jyllandsgade, Borrevej, Fynsgade, Kastanie Allé, Bosager, Fægteborgvej, 6430 Nordborg Kegnæsvej, 6470 Sydals B. S. Ingemanns Vej, Gammel Aabenraavej, Kettingvej, 6440 Augustenborg Kirkegaardsvej, 6300 Gråsten Buskmosevej, 6300 Gråsten Gammel Landevej, Kirkegade, 6310 Broager Bøffelkobbelvej, Kløvermarken, Gammelskovvej, 6430 Nordborg Kær Bygade, Damgade, Goethesgade, Kærvej, Dejerhøj, 6440 Augustenborg Grundtvigs Allé, Købingsmarkvej, 6430 Nordborg Dybbøl Banke, Dybbølbjerg, Guderupvej, 6440 Augustenborg -> Fortsættes på næste side Dybbølgade, 30

31 Figur 16 Vejklassificering lokalveje Lokalveje Øvrige veje 31

32 Lambjergskov, 6470 Sydals Orla Lehmanns Vej, Snogbækvej, Ved Skellet, Lambjergskovvej, Solskrænten, 6310 Broager Vestermark, Osmark, Spang Vade, Vesterled, 6430 Nordborg Langdel, 6440 Augustenborg Piledamsvej, 6430 Nordborg Stationsvej, Vestervej, 6470 Sydals Lillekobbel, 6470 Sydals Præstegårdsparken, Stationsvej, 6430 Nordborg Voldgade, Lufthavnsvej, Stavensbølgade, Østerbakken, 6470 Sydals Løngang, Præstegårdsvej, 6440 Augustenborg Østerballe, 6310 Broager Løntoft, Stenager, Østerbyvej, 6470 Sydals Midtballe, 6310 Broager Pøl Nørregade, 6430 Nordborg Stolbro Gade, 6430 Nordborg Østergade, Mommarkvej, Pølvej, 6430 Nordborg Storegade, 6310 Broager Østergade, 6430 Nordborg Møllegade, 6310 Broager Ramsherred, 6310 Broager Storegade, 6430 Nordborg Møllegade, 6430 Nordborg Ravnsbjergvej, 6300 Gråsten Sundsmarkvej, Mølmark, 6310 Broager Ringgade, Sundsnæs, 6300 Gråsten Mågevænget, Ringridervej, Søndergade, 6430 Nordborg Nederbyvej, 6300 Gråsten Ringvej, 6430 Nordborg Søndertoft, 6300 Gråsten Nejs Møllevej, 6310 Broager Rojumvej, Tandsletvej, 6430 Nordborg Nejsvej, 6310 Broager Rønsdam, Tandsletvej, 6440 Augustenborg Notmark, 6440 Augustenborg Sct. Pauli, 6310 Broager Tinggårdvej, Nydamvej, Sjællandsgade, Toftvej, 6300 Gråsten Nørre Havnegade, Tovrup, 6470 Sydals Skeldekobbel, 6310 Broager Udsigten, Nørre Landevej, 6470 Sydals Skeldevej, 6310 Broager Ulkebøldam, Nørregade, 6430 Nordborg Skomagergade, 6430 Nordborg Ulsnæs, 6300 Gråsten Nørremark, Smedegade, 6440 Augustenborg Vaskilde, 32

33 3.4 Sekundærelokalveje De sekundære lokalveje er den laveste vejklasse. Disse veje betjener lokale områder, de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker samt den langsomkørende trafik. De øvrige veje er udnævnt som sekundære lokalveje. 33

34