Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Juni 2015 Vejleder: Anders Nørgaard Laursen. Beskatning af gaver. Antal anslag uden mellemrum: 126.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Juni 2015 Vejleder: Anders Nørgaard Laursen. Beskatning af gaver. Antal anslag uden mellemrum: 126."

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Aarhus BSS Juni 2015 Forfatter: Anne Meiner Gammeljord Vejleder: Anders Nørgaard Laursen Beskatning af gaver Antal anslag uden mellemrum:

2 1. Indholdsfortegnelse 2. Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Forkortelser Metode Afhandlingens opbygning Indkomstbegrebet i relation til gaver Hvad er en gave? Berigelse af modtager Tab hos giver Vederlagsfri formuefordel Udslag af gavmildhed Hvornår er en gave givet? Realitet i gaveydelse Delkonklusion gavebegrebet Gavens fremtrædelsesform Overdragelse af formuegode Gældseftergivelse Løbende kontant ydelse Arbejdsydelser Rentefri lån Lån til nærtstående Brugs- eller indtægtsnydelse Sparede udgifter Rejser Dødsgave Gratis goder fra arbejdsgiveren Delkonklusion gavens fremtrædelsesform Beskatning af gaver Beskatning af gavemodtager Side 1 af 52

3 7.1.1 Hovedregel - gavemodtager Undtagelser - gavemodtager Boafgiftsloven Gaver mellem ægtefæller Underhold Indkomst- og gaveafgiftsfri gaver Lejlighedsgaver Indsamlede gaver Hædersgaver Gaver fra arbejdsgiver Jule- og lejlighedsgaver Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse Ander undtagelser Frie goder Gevinster og dusører Legater Fri bolig Beskatning af gavegiver Hovedregel - gavegiver Undtagelser - gavegiver Driftsomkostning Almenvelgørende foreninger og forskning Kulturinstitutioner Indtægtsafkald Kapitalgevinstbeskatning Delkonklusion beskatning af gaver Værdiansættelse Hovedregel - værdiansættelse Værdiansættelsescirkulærer Værdiansættelsescirkulæret Aktiver Aktier og obligationer Side 2 af 52

4 Fast ejendom TSS cirkulære TSS Cirkulære Delkonklusion værdiansættelse Aktuelle problemstillinger Beskatning af bloggere Samlevere kontra ægtefolk Fast ejendom Delkonklusion aktuelle problemstillinger Konklusion Litteraturliste Side 3 af 52

5 2. Abstract Giving and having a gift is something we all do quite often. But have you ever wondered about the tax-related problems related to this? Not many people even think about taxes when they give or receive a gift, but in many situations it is necessary to be aware of it, because it can have serious consequences if you are not aware of the tax laws. The purpose of this thesis is to establish the taxrelated problems of gifts in the Danish law system and to describe which problems are of current interest. The first purpose of the thesis is to establish what a gift really is. This is not directly described in any law, so it is necessary to examine how gifts are described in the civil law and to look at the practice in the law system. This analysis found four conditions that must be meet, if a transaction can be defined as a gift. First of all, the receiver must experience enrichment. Second the giver must experience a loss. Third the transaction must be a not payment transaction and lastly the gift should be given due to generosity. If all this four conditions are meet, the transaction can be stated as a gift. Next it was found, which forms of transactions that can be gifts. This could be the normal gift that we give friends and families for birthdays, marriages and so on. But also getting a cancellation of a debt, an interest free loan and different types of goods from your employer can be defined as a gift. When analyzing what a gift is and in which forms it comes, it is afterword necessary to state how a gift is taxed. The Danish statsskatteloven is the law that describes how you treat taxes on gifts. This law was made in 1903 and has not changed substantially about taxes on gifts. In this law it is stated that all income is taxable. Thus the principal rule is that all gifts are taxable. However reality is somewhat difference, because of the many exceptions in other laws. An exception is found in boafgiftsloven 22, which says that gifts given between family members are not taxable until a certain limit which in 2015 is DKK per year. This in general applies to family members e.g. kids, grandkids, parents, grandparents and so on, but it does not apply for siblings. For married people a special rule makes it possible for them to give as many gifts as they want to each other, without paying any taxes. Among the exceptions are gifts from employers and occasion gifts. All sorts of gifts will be treated differently in the tax system. If a gift is taxable, the receiver will often have to pay the tax or the duty. But in other relations, the giver of the gift will have to pay taxes as well. This could be, when the giver of the gift gives a renunciation on an income, which he was supposed to get. Also the valuation of the gifts can have serious consequences for both the receiver and the giver of the gift. What makes this topic relevant right now is that even though statsskatteloven was made back in 1903, it still is the law that we rely on and use for taxing gifts. But the society has changed and due to that, we experience many gift situations that are not clearly clarified in the law. For example blogging has become very popular in the past years. Many bloggers receive products from companies, for writing about their products on the blog. But should the bloggers be taxed for these products as a gift. Due to many debates about this, SKAT has stated that all products that bloggers receive, must be handled as gifts and due to that they are taxable. Side 4 af 52

6 3. Indledning Vi kender alle til det at give og få en gave, begge dele forbindes oftest med noget positivt. Det er altid rart at få en gave, og det skaber også glæde at kunne give en anden en gave. Men har man nogensinde tænkt over, at en gave kan have andre konsekvenser end blot det at modtage eller give gaven? Der kan nemlig være skattemæssige konsekvenser af både at modtage og give en gave. Normalt vil man ikke forbinde det at give en gave med noget skattemæssigt, men det er yderst relevant at have den skattemæssige behandling af gaver for øje, idet der findes særlige skattemæssige regler for netop gaver. Da der er tale om en formueforskydning, når der gives en gave, er det relevant at undersøge de skattemæssige konsekvenser af gaver. 1 I Danmark har vi ifølge OECD verdens højeste skattetryk. 2 At Danmark har verdens højeste skattetryk betyder også, at der er skat på rigtig meget i Danmark. Netop derfor vil selv det vi tænker som en gave vi bare giver til hinanden, og som kun er et anliggende mellem modtager og giver, kunne få skattemæssige konsekvenser. For at kunne fastslå, hvornår det er relevant at have fokus på beskatning af gaver, skal det fastslås, hvornår der er tale om en gave. Dette kan lyde meget banalt, men når man går i detaljerne og undersøger det, vil det vise sig, at gaver kan fremkomme på mange måder, som man måske ikke først havde tænkt på som en gave. Derfor skal der fastlægges hvornår der er tale om en gave, før man kan begynde at fastlægge beskatningen af disse gaver. Beskatning af gaver er, som omtalt, ikke det første man tænker på, når man modtager eller giver en gave. Men ikke desto mindre, er der mange regler for, hvorledes gaver skal beskattes. Det væsentlige at undersøge er, hvordan gaver konkret skal beskattes, og i særdeleshed også hvor meget gaver beskattes. Derudover findes der også en lang række regler for, hvilke gaver der er skattepligtige og omvendt hvilke gaver der er skattefri. For at gøre det praktisk muligt at beskatte gaver, er man nødt til at have nogle undtagelser, så bedstemors fødselsdagsgave til hendes barnebarn ikke bliver beskattet. Var det tilfældet, at sådanne gaver skulle beskattes, ville det være alt for kompliceret og meget svært at styre for myndighederne og borgerne. Hvorledes gaven beskattes er forskelligt i forskellige situationer. Her skal det undersøges, hvem der beskattes, samt hvordan denne beskatning finder sted. Den logiske tanke vil være, at det er modtageren der bliver beskattet, da det er denne som opnår en økonomisk gevinst. Dette vil også i en lang række tilfælde være gældende, men der findes dog også tilfælde, hvor giveren af en gave kan risikere at opleve skattemæssige konsekvenser af en gave, som den pågældende giver. Gaver beskattes primært ud fra statsskatteloven, som blev indført i Siden da er der ikke kommet væsentlige ændringer, hvad angår beskatningen af gaver. Derfor er det interessant at undersøge, hvilken effekt det har på beskatning af gaver, at denne lov stammer tilbage fra 1903, og er gældende på samme måde som den gang. Det vil naturligt give nogle udfordringer, idet samfundet har ændret sig meget siden den gang, og der derved ikke kan være taget højde for alle problemstillinger som opstår i dag. Derfor er det interessant at undersøge hvilke nyere problemstillinger der opleves i Danmark på dette område. 1 Jf. Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning I, 1965, s Se listen: Gæt hvem der har verdens største skattetryk Berlingske Business Side 5 af 52

7 3.1 Problemformulering Emnet beskatning af gaver rummer, som omtalt i indledningen, flere relevante skattemæssige problemstillinger. Beskatning af gaver vil i mange henseender være relevant og der findes meget lovgivning og retspraksis på området. Der vil i nærværende afhandling blive lagt vægt på fastsættelse af den nuværende retsstilling på området for beskatning af gaver. Med afhandlingen søges at beskrive, analysere og fortolke gældende ret. Dette fører til følgende problemformulering: - Hvordan beskattes gaver? 3.2 Afgrænsning Da problemformuleringen er meget bred og omfanget af emnet er stort, er det vigtigt at foretage relevante afgrænsninger i forhold til emnet. I det følgende gennemgås og argumenteres der for de valgte afgrænsninger. Udenlandsk lovgivning I nærværende afhandling er valgt, at se bort fra udenlandsk lovgivning. Det gælder både hvad angår beskrivelsen af gavebegrebet, men også domspraksis og lovgivning fra andre lande er fravalgt. Dette skyldes, at det vurderes at være mere relevant at anvende praksis og lovgivning fra Danmark og kunne gå i dybden med dette, i stedet for at skulle sammenligne med noget, som ikke direkte har relevans for danske gavemodtagere og gavegivere. Generationsskifte Gaver vil ofte kunne benyttes i sammenhæng med generationsskifte. Generationsskifte vil dog ikke blive omtalt i nærværende afhandling. Da dette synes at være for vidtrækkende i forhold til den opstillede problemformulering. Aktuelle problemstillinger For at gøre afhandlingen aktuel, vil fokus være på problemstillinger som er aktuelle i dag. Teorien bag gavebegrebet stammer fra statsskatteloven som trådte i kraft i 1903 og der er mange problemstillinger som er aktuelle i dag og som måske ikke var aktuelle den gang. Derfor vil fokus i udvælgelsen af blandt andet fremtrædelsesformer, være på problemstillinger som er aktuelle. Afhandlingen vil blive afsluttet med en række særlige problemstillinger som er høj aktuelle lige nu. Fysiske og juridiske personer Afhandlingen afgrænses til, at omhandle fysiske personer jf. KSL 1 som gavemodtagere. Dog vil der få steder indgå diverse foreninger som modtagere. Hvad angår gavegiver, vil der blive inddraget både fysiske og juridiske personer, da fysiske personer ofte oplever at modtage en gave fra en juridisk person fx pågældendes arbejdsgiver. Tidsmæssig Da afhandlingen er udarbejdet til aflevering 1. juni 2015, vil alt materiale udkommet efter 15. maj 2015 ikke blive behandlet i nærværende afhandling. Side 6 af 52

8 3.3 Forkortelser Der vil i nærværende afhandling blive anvendt følgende forkortelser. AL BAL KGL KL KSL LL PSL SL Arveloven Boafgiftsloven Kursgevinstloven Konkursloven Kildeskatteloven Ligningsloven Personskatteloven Statsskatteloven 3.4 Metode I nærværende afhandling vil der blive anvendt juridisk metode. Juridisk metode anvendes for at kunne fastslå, hvad gældende ret er på området i dag. Det væsentlige er, at benytte retskildelæren og derigennem kunne fastslå retsstillingen. Her undersøges der, hvad der lægges vægt på, når der træffes afgørelser i retsspørgsmål. Der vil udelukkende blive omtalt dansk lovgivning og retspraksis, da der som omtalt i afgrænsningen ikke vil blive behandlet udenlandsk lovgivning. I retskildelæren findes den retlige trinfølge. Her står Grundloven som den øverste i hierarkiet. Med Grundlovens 43 er det fastslået, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Med dette kan der ikke foretages ændringer i skatten, uden at dette sker ved lov. Det næste i hierarkiet er alle andre love end Grundloven. Her vil der i nærværende afhandling især blive lagt vægt på statsskatteloven og boafgiftsloven. Da lovgivningen ikke udelukkende kan benyttes til at fastslå retsstillingen, er næste i hierarkiet de administrative forskrifter, som benyttes til at fortolke lovgivningen. Administrative forskrifter har hjemmel i lov og er adresseret til både skatteyderne, skattemyndigheder, Landsskatteretten og domstolene. 3 Under de administrative forskrifter findes to kategorier; anordninger og tjenestebefalinger. Anordninger er primært bekendtgørelser. Den anden kategori er tjenestebefalinger som er cirkulærer, styresignaler, SKAT-meddelelser og Den juridiske vejledning. Den juridiske vejledning anvendes betydeligt i denne afhandling. Den juridiske vejledning er et udtryk for Skatteministeriets opfattelse af den gældende praksis, samtidig er den bindende for toldog skatteforvaltningens medarbejdere. 4 Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at Den juridiske vejledning har denne status langt nede i den retlige trinfølge. Men da mange af spørgsmålene ikke 3 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s. 114 Side 7 af 52

9 er taget stilling til i et højere organ og at Den juridiske vejledning er et udtryk for hvad SKATs medarbejdere vil benytte, til at træffe en afgørelse ud fra, er det yderst relevant at inddrage denne. Domspraksis vil også blive anvendt for at understøtte retsstillingen på området. Her vil der særligt blive benyttet afgørelser fra Landsskatteretten, som er et kontrolorgan, der ligger udenfor det almindelige administrative hierarki. 5 Landsskatteretten er derfor mere objektiv end afgørelser truffet af SKAT og skatteankenævnet. Hvis Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse angående en konkret retsstilling, kan SKAT træffe afgørelser. 6 Det afgørende og dermed sidste instans er i dansk ret Højesteret. Og derfor vil de afgørende faktorer for, hvad gældende ret på det pågældende område er, være hvad Højesteret lægger vægt på og dermed kommer frem til eller hypotetisk ville komme frem til. Hvor det findes, vil der blive benyttet domme fra Højesteret. Da der langt fra er taget stilling til alle relevante spørgsmål i Højesteret, vil også domme fra Vestre Landsret og Østre Landsret, samt Byretten blive anvendt. 3.5 Afhandlingens opbygning Efter de indledende afsnit vil nærværende afhandling starte med en introduktion til indkomstbegrebet. Gaver betragtes som en indkomst og det er derfor væsentligt at fastslå en definition af, hvornår der er tale om en indkomst, her især i forbindelse med gaver. Herefter vil følge en teoretisk forklaring af begrebet gave. Heri undersøges forskellige teorier angående gavebegrebet, for at fremskaffe en skatteretlig definition af begrebet gave, som vil kunne støtte den videre behandling af emnet. Efter en fastslået definition, diskuteres de mange forskellige fremtrædelsesformer som gaver kan have. Her er det væsentligt at bemærke, at kun de vigtigste og mest aktuelle fremtrædelsesformer er medtaget. Disse vil have stor relevans, når der efterfølgende søges en forklaring på, hvordan gaver beskattes og værdiansættes. Herefter søges det klarlagt, hvordan gaver beskattes. Her vil gavernes fremtrædelsesform igen spille en væsentlig rolle, idet gaver behandles meget forskelligt alt efter fremtrædelsesformen. Der søges med dette afsnit at klarlægge regler for, hvornår forskellige typer af gaver beskattes og hvordan. Når dette er fastslået, vil det i mange sammenhænge også være nødvendigt at kunne værdiansætte gaver, idet gaver langt fra altid fremkommer som penge. Her vil blive gennemgået de forskellige værdiansættelsesmetoder, samt hvordan og hvornår disse benyttes. Herefter vil den skattemæssige behandling af gaver være klarlagt. Som sidste del af afhandlingen vil det blive diskuteret, hvilke særlige udfordringer der opleves i forbindelse med gaver i dag. Her er fokus på, at statsskatteloven stammer tilbage fra 1903 og derfor ikke er blevet opdateret og fulgt med samfundsudviklingen. Dermed er der i dag mange typer af gaver, som slet ikke var med i overvejelserne, da statsskatteloven blev skabt. Til sidst søges hele afhandlingen opsamlet i en dækkende konklusion, som svarer på den opstillede problemformulering. 5 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s. 117 Side 8 af 52

10 4. Indkomstbegrebet i relation til gaver Først og fremmest er det vigtigt at definere indkomstbegrebet i relation til gaver. Dette er væsentligt, da gaver betragtes som en indkomst og det er derfor relevant at have teorien bag indkomstbegrebet klarlagt, inden der arbejdes med gavebegrebet. Indkomstbegrebet blev oprindeligt indført med statsskatteloven i Det vigtigste her er SL 4 og 5, som kun er ændret få gange og med meget små ændringer, hvilket gør, at begrebet i dag i det væsentligste er identisk med det indkomstbegreb der blev indført i Teoretisk set kan indkomstbegrebet beskrives som "...enhver værditilvækst i økonomisk evne, uanset at denne værditilvækst ikke er realiseret, skal anses som skattepligtig indkomst". 8 På den baggrund vil enhver økonomisk berigelse være en indkomst. Indkomstbegrebet er positivt afgrænset i SL 4, hvor den skattepligtige indkomst fastslås. SL 4 definerer indkomsten; Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,. Heri fastslås det, at der er tale om en årsindtægt, dermed skal indkomsten opgøres for et år og der må derfor finde en vis periodisering sted. 9 Desuden bliver det klarlagt, at al indkomst er skattepligtig, uanset om det kommer fra Danmark eller andre lande og på den måde er globalindkomstprincippet fastslået. En væsentlig formulering i henseende til gaver er den sidste del, idet det her klarlægges, at en indtægt medregnes som en indtægt uanset om den er bestående i penge eller i formuegoder af pengeværdi. 10 Desuden bliver det også fastslået, at enhver indtægt vil være skattepligtig, medminde der findes en undtagelse hertil i lovgivningen. SL 4 afgrænser dermed positivt hvad der skal henregnes til den skattepligtige indkomst og i litra a-f kan der desuden findes eksempler på skattepligtig indkomst. Efter den positive afgrænsning af den skattepligtige indkomst, følger en negativ afgrænsning i SL 5. I SL 5 litra a-e oplistes en række indkomster, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Den væsentligste i sammenhæng med gaver er litra b, der beskriver gaver som hører ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, disse vil dermed ikke være skattepligtige. Derudover nævnes også formueforøgelser som stammer fra arv og forskud på falden arv. Denne litra b er derfor meget væsentlig at have for øje, når beskatningen af gaver skal behandles, idet den som det kan ses senere, får stor praktisk betydning for beskatningen af gaver. 7 Jf. Aage Michelsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Statsskattelovens 100 års jubilæum, 2003, s.27 8 Jf. Aage Michelsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Statsskattelovens 100 års jubilæum, 2003, s Jf. Aage Michelsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Statsskattelovens 100 års jubilæum, 2003, s Jf. Aage Michelsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Statsskattelovens 100 års jubilæum, 2003, s. 30 Side 9 af 52

11 5. Hvad er en gave? I dette afsnit søges at definere begrebet gave. En gave kan være mange forskellige transaktioner eller overdragelser og en definition af begrebet er derfor nødvendig for den videre behandling. Denne definition er væsentlig for at kunne klarlægge retsstillingen for beskatning af gaver og dermed for at kunne besvare den opstillede problemformulering. Der er forskel på, hvordan gavebegrebet defineres civilretligt og skatteretligt. Civilretligt defineres det som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt. 11 Denne definition er forholdsvis konkret og afgrænser begrebet gave tydeligt. Anderledes er det dog skatteretligt, her er der ikke beskrevet en entydig definition på en gave. En definition af gavebegrebet må derfor udledes af diverse relevante kilder i denne forbindelse, samt at søge inspiration i det civilretlige begreb og derigennem hjælp til at definerer det skatteretlige gavebegreb. For at kunne klarlægge den skatteretlige definition af en gave, skal gavebegrebet afgrænses over for andre indkomstformer, skattefri formuebevægelser samt arv og arveforskud. 12 Skatteretligt opstilles en række betingelser for, at den pågældende disposition kan anses for værende en gave. Disse betingelser oplistes her og gennemgås efterfølgende hver for sig. Den første betingelse er, at der skal foreligge en berigelse af modtageren jf. SL 4, mens den anden forudsætning er, at der også foreligger et tab hos giveren jf. SL 6, litra a. 13 Den tredje betingelse er, at der skal foreligge en vederlagsfri formuefordel og fjerde betingelse kræver, som ved den civilretlige definition, at dispositionen skal være et udslag af gavmildhed. 14 På denne baggrund vil der skatteretligt være tale om en gave, såfremt disse fire betingelser er opfyldt. Samlet set kan der således oplistes følgende betingelser for, at en ydelse anses for værende en gave: - Berigelse af modtager - Tab hos giver - Vederlagsfri formuefordel - Udslag af gavmildhed Denne definition stammer fra Lærebog om indkomstskat. Det er dog ikke kun disse forfattere som beskriver denne definitionen på en gave, Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl. fremhæver også disse 4 betingelser. 15 Det samme gælder Gavebegrebet af Eigil Lego Andersen, også her er det de 4 betingelser, som der lægges mest vægt på. 16 Da definitionen dermed er anvendt af op til flere og den vurderes at være den mest dækkende definition, er denne valgt som udgangspunkt for afhandlingen. Der gøres dog opmærksom på, at andre har defineret begrebet anderledes, heriblandt 11 Jf. Den juridiske vejledning , C.A Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Jane Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988 Side 10 af 52

12 Mogens Glistrup 17, han oplister syv betingelser for, at der kan statueres gave. Hovedtrækkene i andre definitioner på gavebegrebet er dog meget lignende den valgte definition. 5.1 Berigelse af modtager Første betingelse for, at en ydelse skal behandles som en gave er, at modtageren skal beriges. Dette kan udledes direkte af SL 4 idet en indkomst her beskrives som bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,. Dette betyder, at en ydelse skal give modtageren en pengeværdi, for at den kan medregnes som en gave. Det at en modtager bliver beriget betyder, at pågældende modtager et gode eller en ydelse af værdi og at pågældendes formue dermed forøges. Dette er meget teoretisk sat op, idet der senere vil beskrives eksempler, hvor modtageren af gaven ikke direkte vil føle, at dennes formue på den måde er steget i værdi. Det kan dog udtrykkes som, at modtageren skal opnå en økonomisk gevinst, hvilket vil være mere dækkende for den berigelse som modtageren opnår ved at modtage en gave. At vurdere, hvorvidt modtageren i det konkrete tilfælde har opnået en berigelse eller ej kan være svært, derfor må der sammenlignes med en hypotetisk situation. Her foretages en hypotetisk sammenligning af, om modtagerens økonomiske stilling er blevet bedre ved at have modtaget gaven. 18 Dermed skal modtagerens formue være blevet større ved at modtage gaven, kontra hvis modtageren ikke havde modtaget gaven. Berigelsen kan opdeles i to former, en umiddelbar og en middelbar. En umiddelbar berigelse er når der sker en forøgelse af formuen, mens en middelbar berigelse er, når modtageren har undgået en formueformindskelse. 19 En umiddelbar berigelse kan fremkomme på den klassiske måde, hvor modtageren modtager et formuegode af værdi eller penge fra giveren. Her er der ikke nogen tvivl, modtageren har fået en økonomisk gevinst i form af en umiddelbar berigelse og kravet om en opnået berigelse vil derfor være opfyldt. Der er dog også de mere kringlede typer af berigelser. Fx vil en gældseftergivelse, hvor gavegiver eftergiver en gæld, som gavemodtager havde til denne, være en gave, idet modtageren også her vil opnå en økonomisk fordel, dette vil også være en umiddelbar berigelse. Hvis der skal være tale om en middelbar berigelse, så skal modtageren undgå en formueformindskelse. På den baggrund kan en sparet udgift også være en berigelse, i form af en middelbar berigelse, fordi modtageren opnår en økonomisk fordel. De forskellige former for berigelse vil blive gennemgået senere i afsnit 6; Gavens fremtrædelsesform. 5.2 Tab hos giver Den anden betingelse for, at der kan være tale om en gave er, at giver har lidt et tab. Dette fremgår af SL 6, litra a, hvor forudsætningen for fradrag er, at der er lidt et tab. Tabet kan statueres direkte, hvis giveren afgiver et formuegode eller penge til modtageren. Men på samme måde som ved berigelse, vil der også være tale om et tab, hvis giveren eftergiver en gæld til modtageren. Giveren 17 Jf. Mogens Glistrup, Skatteret, 1957, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s. 154 Side 11 af 52

13 har en fordring på modtageren, som vil kunne indfries til en pengeværdi, derfor vil det at eftergive gælden være det samme som at give modtageren penge og derfor vil giveren opleve et tab. For at der kan være tale om et tab, skal dette påvirke den pågældende givers formue. 20 På samme måde som ved berigelse, skal der foretages en sammenligning af givers økonomiske stilling, hvor gaven er givet og hypotetisk hvis den ikke var givet. 21 Kan der ved hjælp af dette konstateres en forskel, så giver har lidt et tab, vil der kunne statueres tab i skatteretlig sammenhæng. At skulle foretage denne sammenligning kan ofte være vanskeligt, idet der sammenlignes med noget hypotetisk, som derfor ikke kendes konkret. Udfordringerne i forbindelse med det kan blandt andet være, hvilken formue der egentlig skal sammenlignes med, hvornår skal sammenligningen ske, samt hvorvidt der er lidt et tab eller ej. 22 Hvorledes dette skal løses er meget omdiskuteret og der findes ikke noget endegyldigt svar herpå. Tabet kan som ved berigelse karakteriseres som et umiddelbart, eller et middelbart tab. Hvis en giver bortgiver en allerede erhvervet formue, så er det et umiddelbart tab, et umiddelbart tab kan dog også fremkomme som stiftelse af ny gæld. 23 Et middelbart tab foreligger, når der opleves et tab i pågældendes fremtidige formue. 24 På den baggrund vil et umiddelbart tab være når en giver vælger at give gavemodtager en gave fx i form af et formuegode, mens et middelbart tab vil fx være når giver ønsker at give modtageren en fremtidig værdi fx i form af retten til udbytte på aktier. Det er hermed fastlagt, at der skal foreligge både en berigelse af modtager og et tab hos giver. Det har gennem tiden været meget omdiskuteret, hvorvidt der findes en dobbeltbetingelse for, at en ydelse kan anses for at være en gave. Dobbeltbetingelsen betyder, at der skal foreligge både en berigelse og et tab, for at der kan statueres gave. På den baggrund vil det ikke være nok, at der foreligger enten en berigelse eller et tab, men at der skal foreligge begge dele, dette krav kaldes også for den civilretlige dobbeltbetingelse. 25 Selvom der er krav om både berigelse af modtageren og et tab for giveren, er der ikke noget krav om, at disse to dele skal være af samme størrelse. 26 Der er krav om, at begge dele, skal være tilstede, men de behøver ikke udgøre samme værdi. Denne dobbeltbetingelse har været omdiskuteret, men i og med, at der i teorien oftest beskrives begge betingelser for berigelse af modtager henholdsvis tab hos giver må det konkluderes, at denne dobbeltbetingelse er tilstede og derfor er et krav for, at der kan statueres gave. 5.3 Vederlagsfri formuefordel Det tredje krav for, at en ydelse kan karakteriseres som en gave er, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel. 27 Det vigtigste i denne sammenhæng er det, at formuefordelen er vederlagsfri. Det 20 Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s. 193 Side 12 af 52

14 betyder, at modtageren ikke har givet noget for det modtagende. Hvis giveren giver modtageren noget til gengæld for, at modtageren udfører noget arbejde for giveren, vil der ikke være tale om en vederlagsfri formuefordel. Det væsentlige er derfor, at modtageren ikke skal give noget igen til giveren. At fastsætte denne vederlagsfri formuefordel kan være en stor udfordring, idet der kan ydes både større og mindre vederlag samt delvist vederlag. 28 I denne sammenhæng er det vigtigt at kunne skelne mellem, hvad der er et egentligt vederlag og hvad der er andre forhold. Af andre forhold kan nævnes en begrænsning i ydelsen, det kan fx være hvis modtageren får giverens ejendom, men at giveren forbeholder sig livsvarig boligret til denne. 29 På samme måde kan der også laves et pålæg, om, at ydelsen skal anvendes til noget bestemt, eller en betingelse, som skal opfyldes, for at modtageren får ydelsen af giver. 30 Det er også væsentligt at være opmærksom på, at der kan forekomme efterfølgende vederlag. 31 Et vederlag som gives senere end gaven gives, kan dermed godt blive karakteriseret som et vederlag for gaven. At der skal foreligge en vederlagsfri formuefordel betyder, at der ikke må ydes et vederlag for gaven. Hvis der ydes et delvist vederlag kan det være svært at fastslå, hvorvidt der foreligger en vederlagsfri formuefordel udover det vederlag som der er givet, hvilket vil medføre, at der er tale om en gave. Hvis der ydes et delvist vederlag, vil der foreligge en vederlagsfri formuefordel som forskellen mellem værdien af den modtagende ydelse og det ydede vederlag. 32 Det vanskelige i denne sammenhæng vil så være, at skulle værdiansætte den ydede ydelse, dette vil blive omtalt senere under afsnit 8; Værdiansættelse. 5.4 Udslag af gavmildhed Den fjerde betingelse er, at gaven skal være et udslag af gavmildhed. At gaven skal være et udslag af gavmildhed, er en betingelse som findes i det civilretlige gavebegreb, om denne skal medtages i den skatteretlige definition, har været meget omdiskuteret i teorien. Det er dog valgt at medtage denne faktor, idet gavebegrebet vil blive for bredt, hvis denne betingelse ikke medtages. I princippet er det en betingelse, men i praksis, er der ikke noget krav om bevis for gavehensigten. 33 Det er dog et krav, at gavegiver giver gaven, fordi denne ønsker at være gavmild. Der vil derfor ikke være tale om en gave, hvis modtageren fx har gjort en god handel. 34 Når det skal undersøges, hvorvidt der foreligger gavehensigt eller ej, er det derfor giverens motiver til gaven, som skal undersøges. Derudover er forbindelsen mellem giver og modtager meget vigtig at have for øje. Om ydelsen er et udslag af gavmildhed eller ej, vil skulle vurderes ud fra de involverede parter. Her undersøges giver og modtageres relation til hinanden. Er der tale om et interessefællesskab, er der 28 Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s. 389 Side 13 af 52

15 en formodning for, at der findes et gavemiljø. Hvorimod, hvis der ikke er noget interessefællesskab, så vil der være en formodning for, at der ikke foreligger et gavemiljø. Et gavemiljø forefindes, hvor der er incitament til at give en gave, det vil være når der er tale om interessefællesskab. Hvis ydelsen er givet i et gavemiljø, vil det kunne være nok til at statuere, at der er tale om en gavehensigt. 35 Og modsat vil der ved en ydelse givet udenfor et gavemiljø, være en formodning for, at der ikke er tale om en gavehensigt. 36 En vurdering af, om der foreligger et interessefællesskab eller ej vil være en forudsætning for at kunne fastslå, om betingelsen for gavmildhed er opfyldt. For at vurdere, hvorvidt der foreligger et gavemiljø eller ej, er det afgørende, om der findes en forhåndsformodning for, at parterne foretager indbyrdes begunstigelser. 37 Dermed vil der være en formodning for gavmildhed, hvis der er tale om interesseforbundne parter. Her er der typisk tale om personlige relationer, såsom familie og venner, men der vil også kunne være tale om et interessefællesskab, hvis det er mellem selskabsdeltagere i en koncern eller mellem selskabet og aktionærerne jf. U H, hvor en aktionær blev beskattet af den forskel der var mellem salgssummen og handelsværdien på en fast ejendom som solgtes til selskabet. I denne sammenhæng er det dog væsentligt at have for øje, at der i den nugældende ret nærmere ville være tale om udbyttebeskatning jf. LL 16A Hvornår er en gave givet? Efter definitionen på, hvad en gave er, er det væsentligt også at afgrænse, hvornår en gave er givet. Dette er vigtigt for at kunne fastslå, hvornår en eventuel beskatning skal finde sted. En betingelse for, at en gave er givet, er at gavemodtageren kender til gaveløftet. 39 I TfS 1989,176V fastslog Vestre Landsret, at gaven som var givet, var en dødsgave og derfor var underlagt arveafgift. Dette skyldtes, at gaveløftet ikke var modtaget med den virkning, at den pågældende giver var afskåret fra at tilbagekalde løfterne. Her ses det dermed, at en gave først er en gave, når gaveløftet er kommet til kendskab for gavemodtager. Er det ikke kommet til modtagernes kendskab, kan det ikke betragtes som en gave og i dette eksempel endte ydelsen derfor med at være en dødsgave. En forudsætning for, at gaven er givet er, at gaveydelsen realiserer en indkomst for gavemodtageren. 40 Dette betyder, at gaveløftet skal være kommet til modtagerens kundskab, for at gaven er givet. Når en gave gives betyder det, at ejendomsretten overgår fra giver til modtager. 5.6 Realitet i gaveydelse Udover de førnævnte betingelser, kan der også stilles krav til, at ydelsen er reel. At en gave er reel vil blandt andet betyde, at en ren bogholderimæssig disposition ikke vil kunne anses for værende en 35 Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Den juridiske vejledning , C.A Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s. 415 Side 14 af 52

16 gave. 41 Dette kunne ses i U Ø, hvor en far og søn hvert år i deres regnskaber indregnede en gave fra faderen til sønnen på det beløb, som skattefrit kunne gives i gave det pågældende år. Der var ikke oprettet noget gavebrev eller gældsbrev og samtidig var der heller ikke taget stilling til forrentning og afvikling af beløbene, derfor kom retten frem til, at der ikke var tale om en reel disposition, men rent regnskabsmæssige posteringer, hvorfor sønnen blev arveafgiftspligtig af beløbene. Her var der dermed ikke reelt set tale om en gave, men kun en formel disposition og derfor kunne det ikke betragtes som en gave. 5.7 Delkonklusion gavebegrebet En overdragelse kan som omtalt karakteriseres som en gave, såfremt fire betingelser er opfyldt. Det drejer sig om, en berigelse af modtager samtidig med et tab hos giver. Derudover skal der være tale om en vederlagsfri formue fordel og gaven skal være givet som et udslag af gavmildhed. Såfremt disse fire betingelser er opfyldt, vil der kunne statueres gave og en undersøgelse af, om den pågældende gave skal beskattes vil dermed kunne finde sted. Derudover skal det afgøres hvornår gaven er givet, samt at der er en realitet i gaveydelsen. 6. Gavens fremtrædelsesform Efter en definition på begrebet gave, er det relevant at undersøge, hvordan disse gaver fremtræder. Gaver kan fremtræde på mange forskellige måder, både dem der umiddelbart vil forbindes med en gave, men også på mere utraditionelle måder, hvor det kræver en større analyse for at kunne statuere gave. I det følgende vil der blive gennemgået en række forskellige fremtrædelsesformer af gaver. Det er vigtigt at pointere, at der findes langt flere fremtrædelsesformer end de nævnte her, men her er valgt at medtage dem, der har størst relevans og bruges mest i praksis. I udvælgelsen er der også lagt vægt på, at medtage de fremtrædelsesformer som er aktuelle. 6.1 Overdragelse af formuegode Den mest brugte fremtrædelsesform, er et formuegode. Her overdrager giveren ejendomsretten til et formuegode til modtageren. Et formuegode kan både være en fysisk genstand eller penge, der kan fx være tale om løsøre, værdipapirer, fast ejendom, immaterielaktiver og penge. 42 Dette er hvad langt de fleste vil forbinde med en gave, nemlig det at give en genstand til en anden person. Enhver form for overdragelse af et formuegode fra en giver til en modtager vil dermed kunne betragtes som en gave, såfremt de tidligere omtalte fire betingelser herfor er opfyldt. Et særligt fokuspunkt har her været overdragelsen af aktier. Det at give en aktie til en anden som gave, vil nemt kunne betragtes som en gave. Dog har praksis vist sig forbeholdende for at statuere gave, hvis giveren har beholdt 41 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s. 416 Side 15 af 52

17 nogle rettigheder til fx stemmerettigheder eller genkøbsret, her er gaveroverdragelsen ikke blevet anerkendt jf. TfS 1989,110 Ø. Når der er tale om et formuegode, vil der være tale om en gave i skattemæssig henseende. Denne fremtrædelsesform af en gave, er den langt de fleste forbinder med en gave og den giver derfor ikke anledning til de store diskussioner. 6.2 Gældseftergivelse Det at en kreditor vælger at eftergive gælden til en debitor, kan i visse sammenhænge give anledning til, at statuere gave. Her vil modtagere som får eftergivet gælden opleve en økonomisk fordel og der vil på denne baggrund kunne statueres gave. Hvis en gældseftergivelse gives som led i en samlet akkord, vil det dog ikke udløse beskatning jf. KGL 24, dette var resultatet af U LOSR 43 og har siden været gældende ret. Argumentationen for, at en sådan gældseftergivelse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst er, at der er tale om en ren forretningsmæssig disposition fra kreditorens side. 44 En argumentation for netop dette synspunkt kan være, at Kreditorer giver ikke gaver. 45 Dette betyder, at opnår debitor en samlet akkordordning og derigennem får nedsat dele af sin gæld, så vil denne nedsættelse ikke kunne betragtes som en gave. Derimod vil en gældseftergivelse, som ikke er et led i en samlet akkord, udløse beskatning jf. KGL 21. En sådan gældseftergivelse skal kun medregnes i den skattepligtige indkomst, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi, på tidspunktet hvor gældseftergivelsen finder sted jf. KGL 21, stk. 1. Dermed vil gældseftergivelse som led i en samlet akkord ikke være at betragte som en gave, hvorimod en gældseftergivelse som ikke er en del af en samlet akkord, vil skulle medtages som en gave i modtagerens skattepligtige indkomst. Den væsentlige sondring hvad angår gældseftergivelse ligger i, om debitor opnår en vederlagsfri formuefordel ved gældseftergivelsen. 46 Det at opnå en vederlagsfri formuefordel er som omtalt tidligere en betingelse for, at der kan statueres gave. Det er vigtigt, at holde sig for øje, at kravet som eftergives skal have en værdi, for har det ikke en værdi, så kan der ikke statueres gave. 47 At kravet ikke har værdi kan være i det tilfælde, at der ikke er udsigt til, at kreditor vil få sine penge igen. 48 Dermed sagt, at hvis kreditor alligevel ikke havde udsigt til at ville få sine penge, så har gældseftergivelsen ikke en værdi og der kan derfor ikke statueres gave. En anden variation af gældseftergivelsen er at lade en fordring forælde. At lade en fordring forælde, eller ikke opkræve denne, vil betragtes som en dispositiv passivitet, som vil medføre, at der kan statueres gave. 49 Om gælden eftergives af kreditor eller en tredjemand er for så vidt ligegyldigt. 43 Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Mogens Glistrup, Skatteret, 1957, s Jf. Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning I, 1965, s Jf. Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning I, 1965, s Jf. Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning I, 1965, s Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s. 415 Side 16 af 52

18 6.3 Løbende kontant ydelse Hvis en giver forpligter sig til, at betale en løbende kontant ydelse til en modtager, skal der tages stilling til, hvorvidt dette kan betragtes som en gave eller ej. For at kunne klarlægge dette, skal der foretages en sondring mellem en kapitalgave og en aftægts- eller underholdsydelse. Hvis der bliver givet et bestemt årligt beløb, indtil der samlet set er givet et på forhånd fastsat beløb, eller hvis der gives et bestemt beløb i et bestemt antal år, så vil der være tale om en kapitalgave. 50 Der stilles dog krav til gavetilsagnet, det skal være givet uden særlige betingelser og samtidig, skal det være uden forbehold om ophør ved giverens eller gavemodtagerens død. 51 Ved sådanne tilfælde er det en kapitalgave, som skattemæssigt skal anses for en gave der skal medgå til modtagerens skattepligtige indkomst. Hvis det er en aftægtsydelse, så er denne som hovedregel skattepligtig jf. SL 4, litra c. En aftægtsnydelse kan være en brugsret til fx en ejendom, hvor brugsretten aftales i forbindelse med et salg. Dermed vil en sådan aftægtsnydelse skulle betragtes som en gave. Er der tale om en underholdsydelse, vil denne i visse tilfælde kunne gives, uden at der er tale om en gave. Dette vil blive omtalt senere under afsnit 7.1.5; Underhold. 6.4 Arbejdsydelser Hvorvidt der kan være tale om en gave, når der gives en arbejdsydelse har også været diskuteret meget i teorien. En af udfordringerne i denne henseende kan være de såkaldte vennetjenester. I praksis kan der forekomme mange tvivlsspørgsmål hvad angår særligt disse vennetjenester. Det væsentlige er at skelne mellem, hvornår der er udført en vennetjeneste som er skattefri og hvornår der er udført en ydelse, der kan karakteriseres som en gave og skal beskattes. Når giver betaler en tredjemand for at udføre en arbejdsydelse for modtager, er der ikke tvivl om, at der er tale om en gave, idet giveren lider et tab. 52 Mere vanskeligt bliver det dog, når giveren selv udfører arbejdsydelsen. Først og fremmest skal der vurderes, om der er tale om et tab hos giveren, da det er en af betingelserne for, at der kan statueres gave. En persons arbejdskraft er som udgangspunkt ikke en del af pågældendes formue og der kan derfor ikke være tale om et umiddelbart tab. 53 Hvis det derimod undersøges, om der kan foreligge et middelbart tab, altså et tab i en indtægt som endnu ikke er indtrådt, er sandsynligheden større. Sammenlignes der med erstatningsretten, så er tabt arbejdsfortjeneste karakteriseret som et tab. 54 Omvendt kan der også laves den betragtning, at giveren ikke ville have brugt arbejdskraften til andet, men i stedet forholdt sig passiv, i sådan en situation vil et tab ikke være lidt. 55 På baggrund af dette, vil det være nødvendigt at vurdere, hvorvidt der foreligger et tab eller ej, i den konkrete situation. 50 Jf. Den juridiske vejledning , C.A Jf. Den juridiske vejledning , C.A Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s. 168 Side 17 af 52

19 På den anden side er også berigelsen af modtager relevant. Er modtagerens formuegode forbedret, vil der foreligge en umiddelbar berigelse. 56 Er der derimod tale om, at modtageren bliver sparet for en udgift, vil der være tale om en middelbar berigelse. 57 Én betragtning er, at giveren ved at erlægge arbejdsydelsen har et vederlagskrav på modtageren, som pågældende så efterfølgende opgiver og dermed er der tale om en gældseftergivelse. 58 Dette giver dog teoretisk nogle udfordringer, idet det kan siges, at der egentlig ikke foreligger et vederlagskrav, fordi giver allerede inden arbejdsydelsen blev givet, havde besluttet at ydelsen skulle være gratis for modtager. Et sted hvor berigelsen er umiddelbar, er hvis modtageren af arbejdsydelsen frembringer et selvstændigt formuegode, det vil sige, at modtageren kan kræve vederlag for den arbejdsydelse som pågældende har fået af giveren. 59 På den anden side vil der fremkomme en middelbar berigelse, hvis giveren udfører et stykke arbejde som modtageren ellers skulle have betalt for, idet der her vil opstå en sparet udgift. Hvis en modtager får en arbejdsydelse vederlagsfrit, vil denne være at betragte som en gave, som skal medgå i modtagerens skattepligtige indkomst, såfremt arbejdsydelsen består i formuegoder af pengeværdi. 60 Altså vil en modtager af en arbejdsydelse skulle medregne denne til sin skattepligtige indkomst. Der findes dog en undtagelse, såfremt modtageren ville have haft fradragsret for et eventuelt vederlag for ydelsen, så vil beskatningen i stedet ske indirekte, fordi der ikke er opnået fradrag for ydelsen. 61 Modtageren af en vederlagsfri arbejdsydelse er dermed i princippet skattepligtig af denne indtægt, i praksis ses det dog, at modtageren kun beskattes af denne ydelse, såfremt den har en væsentlig værdi. 62 Det afgørende i vurderingen af gratis arbejdskraft er, hvem arbejdet kommer til gode. Hvis arbejdets frugter kommer den arbejdende selv til gode, vil der som hovedregel ikke ske beskatning heraf. 63 Hvis der er tale om en skatteyder med selvstændig virksomhed, vil beskatningen dog kunne siges at fremkomme indirekte, idet overskuddet i virksomheden bliver større, fordi der vil være færre driftsomkostninger, som ellers ville kunne være fradraget. 64 Der er dog statueret direkte indkomstbeskatning af eget arbejde. Dette fandtes i U H, hvor en murermester, som havde opført 3 beboelsesbygninger, måtte indtægtsføre den del af ejendommens værdi, som svarede til hvad han sædvanligt ville få i fortjeneste. 65 Dette frembringer to betingelser for, at eget arbejde kan indkomstbeskattes. Arbejdet skal være udført indenfor den pågældendes arbejds- og fagområde og samtidig skal arbejdet have skabt et omsætteligt formuegode af pengeværdi. 66 Grænsen for hvornår der er ydet en gave og hvornår der blot er tale om en vennetjeneste kan være svær at fastsætte. I 2012 kom Regeringen med et lovforslag, for at øge indsatsen mod sort arbejde, i 56 Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning I, 1965, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Jane Bolander i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s Jf. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, s. 720 Side 18 af 52

20 denne forbindelse forsøgtes det at definere hvad en vennetjeneste er. Det væsentlige i dette lovforslag var, at sædvanlige familie- og vennetjenester som er et udslag af almindelig hjælpsomhed ikke skulle beskattes. 67 Var der dog aftalt modydelser i forbindelse med disse ydelser vil de blive betragtet som skattepligtige. 68 Hvad angår personkredsen, så skal der være tale om personer som har et nærmere kendskab eller et personligt forhold, hvor man naturligt vil hjælpe hinanden. 69 Her vil der være tale om fx familie, venner, naboer og kollegaer. Ydelserne som vil være omfattet af denne skattefrihed vil være ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne selv i husstanden. 70 Her vil der blandt andet være tale om børnepasning, indkøb, rengøring osv. 6.5 Rentefri lån En måde at give en gave på kan også være, at giveren vælger at give modtageren et lån som er rentefrit. Når modtageren får et lån rentefrit af giver, skal det vurderes, hvorvidt der er tale om en gave, som skal medgå til den skattepligtige indkomst eller ej. Når en modtager ikke skal betale rente af et lån, som der normalt skal gøres, når lånet er indgået på markedsvilkår, vil modtageren opnå en økonomisk fordel. Der har været stor usikkerhed om, hvorvidt der kan ske beskatning af rentefri lån. Hvis rentefri lån skal beskattes, så skal der ske en rentefiksering, som der beskattes ud fra. Behandlingen af rentefri lån bunder dermed i spørgsmålet om rentefiksering. Med rentefiksering forstås, at långiveren beskattes af forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten, 71 dermed beskattes en fiktiv renteindkomst. Der blev sået tvivl ved, om der i SL 4 kunne findes hjemmel til beskatning af en fiktiv indkomst, dette opstod i forbindelse med U H. Her blev der stillet spørgsmål ved, om der kunne fastsættes en fikseret rente af et tilgodehavende. Skattemyndighederne havde efter den daværende praksis fikseret en renteindkomst, idet der var tale om interesseforbundne parter og dispositionen kunne derfor ikke siges at være foretaget på armslængde vilkår. Højesteret udtalte, at der ikke i skattelovgivningen var taget stilling til, om aftaler om skattefrihed kunne tilsidesættes i denne situation. 72 Derfor blev det fastslået, at beskatning kun kunne finde sted, såfremt der var tale om omgåelse af skattelovgivningen. Derfor er der i SL 4 ikke hjemmel til at beskatte en fiktiv renteindkomst. På baggrund af dette kunne skattemyndighederne ikke længere foretage en rentefiksering og dermed beskatte sådanne rentefri lån. Derfor indførtes ligningslovens 2. Med LL 2 blev det fastslået, at sådanne aftaler om rentefri lån skulle opgøres, som om de var indgået mellem uafhængige parter og dermed på armslængde vilkår. LL 2 omfatter en bestemt række skattesubjekter, overordnet set er der tale om skattesubjekter som har bestemmende indflydelse på et andet skattesubjekt. 73 Der er her blandt andet tale om koncernforbundne selskaber og hovedaktionærforhold. I LL 2 stk. 2 fastslås, hvornår der er tale om bestemmende indflydelse og dermed ved hvilke skatteydere der kan foretages rentefiksering. 67 Jf. Lovforslag til bekæmpelse af sort arbejde, Jf. Lovforslag til bekæmpelse af sort arbejde, Jf. Lovforslag til bekæmpelse af sort arbejde, Jf. Lovforslag til bekæmpelse af sort arbejde, Jf. Jakob Bundgaard i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Jakob Bundgaard i Jan Pedersen m. fl., Skatteretten 1, 6. udg. 2013, s Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 15. udg. 2013, s. 681 Side 19 af 52

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

Vejledende besvarelse opgave 1

Vejledende besvarelse opgave 1 1 Vejledende besvarelse opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning Anders Avn Besvarelsen må indeholde en begrundet redegørelse for beskatningen af den modtagne erstatning på grundlag af SL 4-5. Det bør angives,

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Skat når økonomisk hjælp til søskende

Skat når økonomisk hjælp til søskende - 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR - 1 Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM2011.197.SR og SKM2011.201.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet konkluderede ved to bindende svar af 22/3 2011, at køberetsaftaler

Læs mere

Gaver til børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver til børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der overføres hvert år betydelige beløb som gaver til børn. Udover at hjælpe børnene kan der være en del afgiftskroner at spare ved et

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H 1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling

Læs mere

Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR.

Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR. - 1 Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM2012.25.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 220/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard) mod Selskabet B og A (advokat Peter Giersing for begge) I tidligere

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

Rettevejledning omprøve F 2008

Rettevejledning omprøve F 2008 Rettevejledning omprøve F 2008 Spørgsmål 1.1 Studierejsen Spørgsmålet lægger op til en diskussion af, hvorvidt de ansatte i 3 x A skal beskattes som følge af deltagelsen i studierejsen til San Francisco.

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Fradrag for tab på udlån til ven

Fradrag for tab på udlån til ven - 1 Fradrag for tab på udlån til ven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læste med stor interesse artiklen af den 29. oktober 2016 om Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender hvor

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så - 1 Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har tirsdag i denne uge taget stilling til + / 15 pct. s reglen ved overdragelse

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse 1 Vejledende besvarelse Opgave 1 Spørgsmål 1.1: Beklædningsgodtgørelsen: Der lægges i opgaven op til en diskussion af, hvorvidt Berit Busk skal beskattes af værdien af tøjet udgørende kr. 3.000, jf. LL

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

Vennetjenester eller sort arbejde

Vennetjenester eller sort arbejde - 1 Vennetjenester eller sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 1. juli 2011 fremlagt et udkast til lovregler om beskatning af vennetjenester. For nogle år

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste - 1 Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling,

Læs mere

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Nyeste udvalgt praksis med betydning for værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse indenfor interessefællesskaber

Nyeste udvalgt praksis med betydning for værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse indenfor interessefællesskaber Artikler Nyeste udvalgt praksis med betydning for værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse indenfor interessefællesskaber Skrevet af partner, advokat (H) Torben Bagge og partner, advokat (L), HD

Læs mere

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning - 1 Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har som SKM2016.633.LSR valgt at offentliggøre

Læs mere

Når samlivet ophæves - Overførelse af værdier mellem ugifte samlevende Bodeling

Når samlivet ophæves - Overførelse af værdier mellem ugifte samlevende Bodeling - 1 Når samlivet ophæves - Overførelse af værdier mellem ugifte samlevende Bodeling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom fra Østre Landsret kaster lys på beskatningen, når ugifte samlevende

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset

Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset 1 Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gennem de seneste mange år har det været muligt at sælge en ejerbolig skattefrit, hvis ejendommen har

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden - 1 Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Faldende boligpriser i et trængt ejendomsmarked har pirket til interessen for forældrekøb. Skattemæssigt

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Rettevejledning Skatteret I E 14

Rettevejledning Skatteret I E 14 1 Rettevejledning Skatteret I E 14 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Deltagelse i Marselisløbet Besvarelsen bør indeholde en drøftelse af, hvorvidt Frederik Frier skal beskattes af den økonomiske fordel, han opnår

Læs mere

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

SKATTEPJECE. Hovedsponsor: SKATTEPJECE Hovedsponsor: 1 INDHOLD FORORD 3 KLUBBEN EJER BANEN 4 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND 5 KLUBBEN EJER BANEN GENNEM ET SELSKAB 5 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND (MED AKTIEKØB/SPILLECERTIFIKAT)

Læs mere

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR - 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Aktionærbeskatning formueoverførsler mellem selskaber beskatning af modtagerselskabets aktionærer - Landsskatterettens kendelser af 13/6 2017, jr. nr. 16-0748515, 16-0748575 og 16-0748552 Af advokat

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM - 1 06.11.2014-06 (20140204) VSO generationsskifte Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM2014.70.SR Af advokat

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer x

Beskatning af bestyrelseshonorarer x - 1 06.13.2017-37 (20170916) Beskatning bestyrelseshonorarer Beskatning af bestyrelseshonorarer x Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatningen af bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Livsgaver og dødsgaver med vidt forskellige konsekvenser

Livsgaver og dødsgaver med vidt forskellige konsekvenser - 1 Livsgaver og dødsgaver med vidt forskellige konsekvenser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Livsgaver og dødsgaver er to velkendte begreber i arveretten, men knapt så kendte i offentligheden.

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere