TERRORBEKÆMPELSEN SVIER STADIG U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T. Retssikkerheden har taget skade verden over, fortæller Ida Søholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TERRORBEKÆMPELSEN SVIER STADIG U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T. Retssikkerheden har taget skade verden over, fortæller Ida Søholm"

Transkript

1 SMÅSAGER VI SER PÅ DET FØRSTE ÅR FIKTIVT NY RETSSAGSPRØVE SOM SKUESPIL RETSMÆGLING SUCCES MED NY ORDNING A D V O K A T E R N E S S E R V I C U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T TERRORBEKÆMPELSEN SVIER STADIG Retssikkerheden har taget skade verden over, fortæller Ida Søholm

2 I n d h o l d 8 Advokaten 88. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe RETSMÆGLING MED TORNE SIDE 8 LUP PÅ DE SMÅ SAGER SIDE 14 TERRORBEKÆMPELSENS EFTERVIRKNINGER SIDE 20 NEGLEBIDNING FOR NYE ADVOKATER SIDE 26 Retspolitik FRI PROCES TIL LIGEGYLDIGHED SIDE 32 RØDT RETSSAMFUND SIDE 34 FOLKETINGETS DANS MED DOMSTOLENE SIDE 38 HVEM SKAL RETSFORFØLGE FORBRYDERNE? SIDE 40 Fagligt NYE BØGER SIDE 42 MAGTBALANCE MELLEM DOMSTOLE OG VOLDGIFT SIDE 44 RET TIL FULD ERSTATNING SIDE 48 nyt om navne SIDE 50 BRUG af ADVOKATSAMFUNDETS LOGO SIDE 53 Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 05/09

3 Vi har 3 løsninger, der kan revolutionere din hverdag Exec Enterprise samler trådene Skifter du til digital diktering kan vi dokumentere effektiviserede arbejdsprocesser og et øget overblik med Philips Exec Enterprise systemet. Integration med dit journalsystem Al diktering foregår direkte i dit journalsystem, og sikkerheden er i top, når diktat og sag knyttes sammen. Vores løsninger er udviklet i samarbejde med de førende leverandører af journalsystemer til advokatbranchen. Talegenkendelse Teknologien ingen kan komme udenom! Computeren gør og skriver det, du siger dine ord omsættes til tekst uden brug af mus eller tastatur. Vi er den førende leverandør af analog og digital diktering samt talegenkendelse i Skandinavien. Kontakt Sanne Sahlberg for mere information om, hvilke fordele du og din organisation kan opnå. ADVOKATEN nr 05/09 3 Max Manus A/S - Tlf

4 I praksis ingen grænser for skattefri gaver Med en smule omtanke er der i praksis ingen grænser for, hvor meget De kan forære væk til Deres børn og børnebørn uden at betale afgift. AF ERIK MØLLER, DIREKTØR, FORMUEPLEJESELSKABERNE Hvert år ved juletid skriver aviserne, at man kan give sine børn gaver for ca kr. uden at betale afgiften på 15%. Hvis man ønsker at give større beløb, vælger mange at give et arveforskud, hvor afgiften også er 15%. Men der er en tredje, overset mulighed. Topskat plus gaveafgift To ud af fem danskere betaler i dag topskat. Man må formode, at langt de fleste, der har økonomisk overskud til at give børnene pengegaver i lidt større målestok også har betalt topskat. Og hvis der ydes gaver udover kr. (2009) skal der betales yderligere 15% i gaveafgift. Men med lidt omtanke kan man sikre sine børn et ubegrænset beløb uden at betale afgift helt legalt. Trin 1: Rentefrit familielån kan blive skattefri gave Modellen er i al sin enkelhed, at man yder børnene et rentefrit familielån med tre udtrykkelige betingelser: 1. Det skal være et reelt gældsforhold, som oprettes via et gældsbrev, der underskrives af begge parter. 2. Lånet skal være et anfordringslån, dvs. at det skal kunne opsiges med 14 dages varsel, men lånet behøver ikke at indeholde nogen form for afdragsvilkår. 3. Lånet må ikke indeholde noget tilsagn af nogen art, der tilkendegiver, at långiver har påtænkt, at give afdragsfri gaver indtil lånet er tilbagebetalt. 4 ADVOKATEN nr 05/09

5 A N N O N C E x x x x x x Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Når disse tre krav er opfyldt, har man i eet hug bibragt børnene en rentefordel via det rentefri element, en øjeblikkelig likviditet samt afkastet eller nytteværdien af lånet. Et sådant lån er ikke belagt med nogen form for afgift og det skal ikke tinglyses eller stemples. Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Kredsen man kan yde rentefri lån til, er bred. Trin 2: Spontan gavmildhed Når lånet er ydet, står det herefter begge forældre frit for i løbet af året at forære hvert barn en gave på (2009) og dermed eftergive det oprindelige rentefri lån med to gange = kr. Man kan således hvis forældrenes gavmildhed fortsætter - eftergive et rentefrit lån på 1 mio. kr. i løbet af otte til ni år. Det er en meget effektiv måde at starte et arveforløb på - helt uden 15% afgift. Skulle man stå i den situation, at hele lånet ikke er tilbagebetalt inden barnet arver, er det kun den del af lånet, der ikke er afdraget, som belægges med 15% afgift. Det er med andre ord en win-win situation. Rentefri lån kan ydes hele året og er ikke afhængig af kalenderår, men man kan maksimalt eftergive de nævnte to gange kr. pr. barn og barnebarn pr. kalenderår. På nettet findes flere eksempler på, hvordan et rentefrit familielån udformes som et simpelt gældsbrev. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 05/09 5

6 a k t u e l i n f o r m a t i o n Flere penge færre bunker Regeringen har givet domstolene 110 millioner kroner ekstra for at få ryddet op i sagsbunkerne. Byretternes sagsbunker vokser for tiden med ca sager om måneden. Domstolsstyrelsen peger på finanskrisen og den økonomiske afmatning som medvirkende årsag til, at domstolene for tiden modtager flere sager end normalt. Domstolene havde håbet på en permanent højere bevilling, men må nu indstille sig på at vente til efterårets finanslovsforhandlinger, hvor en flerårig aftale for domstolene skal forhandles på plads. Unik mulighed for at arbejde i Frankrig Paris Bar Traineeship Programme er en unik mulighed for, at en dansk advokat samt advokater af andre nationaliteter sammen kan få indsigt i, hvordan advokater praktiserer i Frankrig dels gennem deltagelse i kurser på højt niveau dels ved en måneds arbejdserfaring i et fransk advokatfirma. I oktober 2009 vil de udenlandske advokater, der udvælges til programmet, sammen skulle deltage i kurser om god skik, det franske retssystem og fransk procedureret på Ecole de Formation du Barreau, for dernæst i november måned 2009 hver for sig at få praktisk erfaring ved arbejde i et fransk advokatfirma. Deltagelsen i programmet er gratis, mens deltageren som udgangspunkt selv må finansiere rejse, logi og leveomkostninger. Advokatsamfundet vil dog undersøge forskellige muligheder for, at der kan ydes nogen støtte til dækning af rejse- og opholdsudgifter. For at kunne komme i betragtning til pladsen kræves det, at man er praktiserende advokat i Danmark og dermed behørigt ansvarsforsikret, at man på tidspunktet for programmet ikke vil være fyldt 35 år, og at man kan fransk. Hvis det tilbudte traineeophold i Paris i efteråret 2009 har din interesse, så send en skriftlig ansøgning på dansk og fransk til Advokatsamfundet, hvor du redegør for, hvorfor du skal være den heldige, vedlagt CV på dansk og fransk og dokumentation for dine franskkundskaber. Ansøgningsfristen er den 15. juli På baggrund af ansøgningerne vil Advokatrådet udvælge den heldige på et møde i august For yderligere informationer om programmet kontakt advokat Anne Souleliac på avocatparis.org eller +33 (0) eller advokat Lise-Lotte Gümoes, Advokatsamfundet, Det første år med de nye advokatregler Det har været et udfordrende år for nævnet, siger højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen, som er formand for nævnet, der består af 21 medlemmer. Det er først og fremmest de nye regler om offentliggørelse, der har givet anledning til ændringer i nævnets virksomhed. De nye regler forudsætter, at Advokatnævnet offentliggør kendelser, hvor en advokat pålægges en bøde, og at offentliggørelse sker med nævnelse af advokatens navn. Det er forudsat, at offentliggørelse afventer en eventuel indbringelse for retten. Advokatnævnet har også tidligere offentliggjort kendelser, som kunne have generel interesse, men uden at nævne advokatens navn. Denne ændring har medført, at nævnet har oplevet en ganske betydelig stigning i antallet af kendelser, der anfægtes. De nye regler tilsigtede også en forhøjelse af bødeniveauet. Således blev bødemaksimum forhøjet fra kr. til kr. Advokatnævnet havde imidlertid allerede i sommeren 2007 besluttet at forhøje det generelle bødeniveau, og denne praksis har nævnet fortsat i 2008, hvor den hidtil største bøde på kr. blev givet. De lokale kredsbestyrelser afgjorde tidligere som første instans alle klager over en advokats salær og afgav en udtalelse til brug for nævnet i alle klager over en advokats adfærd. Kredsbestyrelserne afgør ikke længere salærklagerne og giver ikke længere udtalelse i alle sager, men nævnet kan bede om kredsbestyrelsens vurdering af en sag. Sagsgangen er herved i de fleste sager blevet kortere, og det er formentlig en af forklaringerne på, at det er lykkedes nævnet at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt. Den gennemsnitlige behandlingstid var således på ca. tre måneder, hvilket må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Antallet af klager har holdt sig på ca. samme niveau som tidligere år. LÆS MERE Advokatnævnets årsberetning kan læses på nævnets hjemmeside Årsberetningen indeholder bl.a. detaljerede oplysninger om, hvad der klages over, hvem der klager osv. 6 ADVOKATEN nr 05/09

7 SITUATION: I gang fra 8 til 18 x x x x x x ØNSKE: En bank, der indretter sig efter mig LØSNING: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe direkte til vores erfarne erhvervsrådgivere. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på ADVOKATEN nr 05/09 7

8 r e t s m æ g l i n g A f R a s m u s L i n d b o e, p r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : c h r i s t o f f e r r e g i l d Retsmægling med torne Efter det første år med retsmægling ved domstolene er den nyskabende ordning så småt kommet op at køre. Ifølge de advokater, som virker som mæglere, er der flere udfordringer at tage fat på. 8 ADVOKATEN nr 05/09

9 BENJAMIN LUNDSTRÖM Han stiftede første gang bekendtskab med mediation under et udvekslingsophold i Canada. Her fængede tanken om mediation for alvor. Han har flettet uddannelse om mediation ind i sin almindelige uddannelse som advokat. Han har læst Alternative Dispute Resolution i Australien og taget flere af Advokatsamfundets mediationskurser. I dag er han næstformand i Danske Mediatoradvokater og udpeget som retsmægler ved domstolene, ligesom han fungerer som mediator ved Mediationsinstituttet. ADVOKATEN nr 05/09 9

10 r e t s m æ g l i n g Det er en smuk rose, som nu er plantet i domstolenes have. Tanken er at lade stridende parter arbejde sig frem til en fælles løsning på deres uenigheder, frem for at dommeren som en kong Salomon hæver sværdet og deler barnet. Tanken kaldes mediation, men har ved domstolene fået betegnelsen retsmægling. De to ting er ikke helt ens. De små, men vigtige forskelle, vender vi tilbage til. For som bekendt har roser torne. Også denne. Ved årets udgang skal de etiske retningslinjer for ordningen evalueres. Det er med til at afgøre rosens fortsatte vækst hos domstolene. Derfor har Benjamin Lundström og de lidt mere end fyrretyve advokater, der er ansat som retsmæglere ved domstolene kridtet skoene. Borgerne får nemlig ikke helt det optimale produkt, som retsmægling bør være, mener de. I beskrivelsen af de etiske retningslinjer for retsmæglingen er der en lille torn, som advokaterne stikker sig på. En anden torn, som advokater i nogle egne af landet stikker sig på, er manglen på fysiske lokaler til retsmæglingen. Og så, længere oppe ad stammen, sidder en modbydelig kroget torn, som alle advokaterne for længst har blødende fingre af: advokatens betaling. BLOMSTEN SPIRER Lad os til at begynde med se på, hvordan rosen egentlig fandt vej til domstolene. Rosen blev plantet med støtte fra advokaterne selv. Mediation var så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Advokatsamfundet støttede oprettelsen af Mediationsinstituttet, og mange advokater samlede sig i Danske Mediatoradvokater. Kiggede man i udenlandske haver kunne man se, hvordan mediation allerede var i blomst, især den engelske og franske have var til inspiration. Samtidig pressede mere jordnære hensyn sig på: Domstolenes problemer med voksende sagsbunker gjorde forslag til hurtigere ekspedition af sagerne velkomne. En forsøgsordning blev etableret, og i marts sidste år vedtog Folketinget lovforslaget om permanent retsmægling, og de nye regler trådte i kraft 1. april. Men der kan gå længe, før et frø begynder at spire. Således også med retsmæglingen. Benjamin Lundström er måske ikke ligefrem gartner. Alligevel har han en hovedrolle i forbindelse med at få rosen til at blomstre. Som mediatoradvokat har han taget initiativ til at samle langt de fleste af de nogle-ogfyrretyve advokater, som domstolene har udpeget som mæglere. Advokaterne er samlet i det, som på nudansk hedder en erfa-gruppe et sted, hvor man mødes og deler erfaringer. Så lad os få en status på rosens vækst: - Det smukke er, at det kører, advokaterne mægler, og der er rigtig positive tilbagemeldinger, forklarer Benjamin Lundström. Og så til tornene. 1. TORN: ADVOKATENS ETIK Den første torn på den spirende rose har billedligt talt noget at gøre med havens ejere domstolene. Men lad os nu først gøre som Benjamin Lundström og betragte det smukke: For retsmægling er faktisk et meget hurtigere alternativ til en retssag: - Der er ingen som helst tvivl om, at hvis man kigger snævert på sager, hvor der indgås et forlig i forbindelse med en retsmægling, så sparer det oceaner af tid. Både faktuel og mental tid i forhold til at gå hele vejen i retlig regi, siger han. Konkret modtager parterne i en retssag tilbuddet om retsmægling, når stævningen sendes ud. Parterne skal melde tilbage, hvis de ønsker at gøre brug af retsmægling. - Jeg har været til et antal møder med forskellige retter, blandt andet med henblik på at få dem til at tilbyde mægling proaktivt som noget af det første i forbindelse med en retssag. Så man får det maksimale ud af en tidsbesparelse og for at undgå, at konflikten optrappes. Jo hurtigere det kommer i gang jo bedre, siger Benjamin Lundström. Er den vejledning fra domstolene god nok hvis man nu intet kender til retsmæglingretssystemet? Øh, nej. Selvfølgelig ikke. Det er ikke godt nok i forhold til parten, men heller ikke i forhold til advokaten. Vi har en udfordring med, at alle advokater forstår fordele og ulemper ved retsmægling. Men hov hvis det nu er advokaten, der får brevet fra domstolene om, at der er noget, der hedder retsmægling, så får han jo lavere løn, hvis han vælger den vej. Hvorfor skulle han det? - På den korte bane har du ret. Hvis vi har ret i, at det tager mindre tid, så har advokaten mindre tid i bogen og mindre salær. Men der må jeg sige klokkeklart, at det er som at tisse i bukserne. Kunden bliver ikke tilfreds af det. Hvis du har en sag, som er egnet, og som kan løses hurtigt ved retsmægling, så nytter det ikke noget, at der er et andet hen- 10 ADVOKATEN nr 05/09

11 STATISTIK Domstolsstyrelsen har endnu ikke tal for omfanget af retsmægling. Tal fra Østre Landsret viser dog, at man ved årsskiftet har haft 18 sager, som alle er endt med en aftale. Københavns Byret har til dato henvist 39 sager til retsmægling. Advokat Benjamin Lundström advarer mod ensporet at bedømme ordningens succes ud fra, hvor mange aftaler, der kommer i stand. At der er indgået en aftale, siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten og holdbarheden af aftalen. Samtidig kan en retsmægling godt have været en fantastisk succes, selvom der ikke blev indgået nogen aftale. Hvis retsmæglingen har ført til en tilskæring af sagen og har skabt en relation mellem parterne, måske endda en vis forståelse mellem parterne, er der tale om en succes, mener Benjamin Lundström. syn advokatens hensyn til at tjene mest muligt som spiller ind. Det er uholdbart. Dem, der agerer efter det, de har ingen fremtid. De vil lige så stille gå bag af dansen. Benjamin Lundström peger også på de særlige etiske regler, der gælder for advokater. Der står, at advokaten er forpligtet til at rådgive sine kunder om de forskellige konfliktløsningsmodeller. 2. TORN: HAVEN Lad os først igen bruge Benjamin Lundströms briller og skue det smukke: Det er domstolene, der er rammen for retsmæglingen. Mæglingen er en langt mere intim forestilling end en sædvanlig retssag. Der skal opbygges forståelse mellem de to parter. Der skal ikke føres vidner. Og mæglingen er ikke offentlig. Kort sagt: De sædvanlige retslokaler med højt til loftet og hårde stole egner sig ikke godt til mægling. Mange domstole har sørget for rigtig gode vækstbetingelser til mæglingen. Lundström fremhæver Københavns Byret som et strålende eksempel på en have, som har omrokeret for at gøre plads til rosen: Her er indrettet særlige lokaler, opstillet lædersofaer, særlige lokaler, hvor der kan holdes separate møder, når der er behov for det. Og som prikken over i et har alle gartnerne både dommere og advokater, der fungerer som mæglere adgang til haven med egen nøgle. Sådan. - Andre steder har vi kæmpe problemer, for at sige det som det er, siger Benjamin Lundström. For det er ikke alle retskredse, som har sørget for passende have. Men kan advokaterne så ikke bare stille lokaler til rådighed? Måske nok, forklarer Benjamin Lundström. Nogle advokatkontorer har passende lokaler til rådighed. Men de kommer jo ikke gratis. Der skal betales husleje, sørges for forplejning, betales for rengøring, og en række andre kedelige ting. Og det dækker domstolene som udgangspunkt ikke. Den torn stikker. Nogle steder mere end andre. En anden lille torn er adgangen til retsmægling. Ifølge loven skal retsmægling tilbydes i alle sager. Nogle domstole foretager dog en screening af sagerne, så borgerne i visse typer af sager ikke får tilbud om mægling. Københavns Byret sender f.eks. tilbud om mægling til parterne i stort set alle typer sager. På Frederiksberg sorteres sager om forældremyndighed og samvær fra, hvis de forinden har været igennem mægling i Statsforvaltningen. - Det ligger i forarbejderne, at det skal være en generel ordning, og der ikke skal være nogen screening. Når jeg siger, det er et praktisk problem, er det fordi, det ikke er altid, det bliver efterlevet på en ensartet måde af de forskellige retter, forklarer Benjamin Lundström. Men kan en gigantisk erhvervssag også føres over i retsmægling? - Det kan den sagtens. Der er intet til hinder for, at Keops og Landic, dengang de sloges i pressen, i stedet havde sagt: Lad os forsøge at finde en hurtig løsning på det her. Vi er ikke interesserede i at få det blæst ud til gud og hvermand. Benjamin Lundström henviser desuden til erfaringerne fra forsøgsordningen med retsmægling. Her blev mere end 60 procent af sagerne forligt og i ankesagerne næsten 70 procent. Det var primært erhvervssager. - Og det gik faktisk hurtigt, fordi sagen så at sige var skåret til. Advokaterne på begge sider vidste godt, hvad alternativet ville være. Og der er tænkende klienter, der også godt forstår sig på procesøkonomi. 3. TORN: MÆGLERNES ETIK Nu må det være en indgroet vane for os først at betragte det smukke: Retsmæglingen har brudt nyt land i forholdet mellem advokater og dommere. Begge faggrupper arbejder på lige fod og har samme rolle i mæglingen. Det er med til at bringe de to faggrupper sammen, mener Benjamin Lundström. Dommerne er fremragende mæglere, fortæller han, og der sker allerede nu nyttig erfaringsudveklsling mellem dommermæglere og advokatmæglere. Når det kommer til et grundprincip i mæglingen, er der dog en torn, der stikker. Advokater og dommere, som opflaskes med mediation, får et princip ind med modermælken, som handler om, at mægleren udelukkende skal være faciliterende. - Det betyder, at man ikke skal komme med forslag til, hvordan en sag skal vinkles. Man skal heller ikke sidde og vurdere parternes argumenter. Hvis en part sidder og siger: Der er indtrådt forsinkelse i denne her entreprisesag, fordi vejret var dårligt. Selv om jeg ved, at det, du siger, ikke er rigtigt, så nytter det ikke noget, at jeg begynder at sige dig imod. For hvad sker der så i processen? Så går jeg ind og bliver autoriteten. Jeg påvirker parternes aftale, forklarer Benjamin Lundström. Problemet er, at det går ud over parternes retssikkerhed, hvis den, der skulle mægle, pludselig blander sig i konflikten. - Det ville være et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem, hvis jeg begyndte at påvirke indholdet af en aftale mellem parterne. Man bliver nødt til at være benhårdt fokuseret på den måde, som det her er bygget op på, mener Lundström. Problemet er, at de etiske regler, som ADVOKATEN nr 05/09 11

12 r e t s m æ g l i n g mæglerne både dommere og advokater nu arbejder efter, giver mulighed for, at mægleren kan blande sig: Retsmægler bør som det klare udgangspunkt være tilbageholdende med at komme med løsningsforslag ( ). Retsmægler kan kun undtagelsesvist gøre dette, hvis parterne anmoder herom ( ), står der i de etiske regler. Og det er den slags, som får virkeligt passionerede gartnere til at ryste: - Jamen det er forfærdeligt. Det er noget RETSMÆGLING VS. MEDIATION De to ting minder meget om hinanden. Princippet er, at parterne i en konflikt forsøger at finde en fælles løsning på uenigheden ved hjælp af en uafhængig og neutral mægler. Begge dele er derfor som udgangspunkt både billigere og hurtigere end en retssag. Og rummer mulighed for en fortsat konstruktiv dialog mellem parterne. Det kan være f.eks. to ægtefæller, som efter en skilsmisse har brug for fortsat at kunne tale sammen om f.eks. samvær med børnene. Eller to virksomheder, som skal fortsætte med at handle sammen. Vi har spurgt advokat Benjamin Lundström om forskellen på mediation og retsmægling: - Der bør ikke være forskel på selve metoden. Men der er nogle små kuriøse forskelle, fordi retsmægling foregår i retligt regi. En rets mægler må ifølge reglerne ikke medvirke til en aftale, som er i strid med præceptiv (dvs. gældende) lovgivning. Den begrænsning ligger der ikke i mediation. I retsmægling er det en forudsætning, at der er betalt retsafgift dette kan man spare ved mediation, som foregår uden for retligt regi. af det, vi skal arbejde med. Det her var det bedste, vi kunne få i den givne situation. Domstolsstyrelsen har på baggrund af lovens forarbejder ikke haft mulighed for at lave den stramning, vi ønskede, siger Benjamin Lundström. - Der har i forarbejderne, ud fra kommentarer fra Justitsministeriet og Retsplejerådet, indsneget sig den i mine øjne uhensigtsmæssige tilgang, at det kan være gavnligt nogle gange at hjælpe processen på gled ved at være evaluerende. 4. TORN: PENGENE Det smukke ved retsmæglingens rose er, at metoden vitterlig er besparende for borgerne. Det var ét af formålene med mæglingen. - Man undgår fremtidige konflikter, hvis det er vedvarende forhold, vi har at gøre med. Det bliver meget, meget billigere, hvis du der kan ændre folks perception af en konflikt, så de arbejder med konstruktive løsninger. Så undgår du måske at inddrage retsvæsenet fremover. Og så sparer du en masse penge, siger Benjamin Lundström. Også mentalt kan parterne komme styrkede og positive ud fra en mægling, hvorimod en retssag nemt kan virke drænende på energien og skabe fjendebilleder. Men så bliver man nødt til at kaste et blik på økonomien bag rosen. Benjamin Lundström er helt med på, at Advokatsamfundet ikke længere er en organisation, der skal varetage advokaternes ønske om at tjene penge. Den slags argumenter vil rende ud af Advokatens sider som vand render af en gås, bliver han advaret. Men er der ikke penge til gartnerne, så siger de op. Rosen risikerer at visne, til skade for publikum advarer han: Retsmægling er i dag en slags maksimumpakke til borgerne. Pakken indeholder 1,4 time til advokatens forberedelse og afslutning af sagen som mægler og tre timer til selve sagens gennemførelse. Pakken giver advokaten kroner. På den knap halvanden time, som ligger ud over selve mødet skal advokaten: Modtage, registrere og oprette sagen samt lave habilitets-kontrol. Afklare hvem der deltager i retsmæglingen, herunder partsre-præsentanter og sikring af de mødendes dispositionsret. Koordinering af mødetidspunkt med parterne. Fremsendelse af informationsmateriale til parterne og besvarelse af spørgsmål. Booking og koordinering af mødefaciliteter og let forplejning. Gennemgang af sagens akter samt øvrig forberedelse af sagen. Transport til og fra retsmægling. Afrapportere til retten. Skrive salærindstilling. Arkivere og evt. makulere materiale. - Når vi har forberedt os, så er der allerede brugt rigtig meget tid. Og så skal du under mæglingen forsøge at ignorere tidsforbruget og sidde som filantrop og lave pro-bono arbejde. Det kan være svært. Og det er ikke rimeligt. Slet ikke i forhold til de parter, der sidder og forventer, at de får et ordentligt produkt. Risikoen er altså, mener Benjamin Lundström, at kunderne får et produkt af en lavere kvalitet, end det burde være. - Ellers får man et degenereret produkt, som lige så godt kunne være forligsmægling, hvor dommerne forsøger at få parterne til at indgå forlig. Og så er der ikke længere tale om en rose. 12 ADVOKATEN nr 05/09

13 Find den rette advokat Klik ind på og find den lokale advokatvirksomhed der kan hjælpe dig bedst. Danske advokatvirksomheders brancheforening Vil du være advokatsekretær? Et selvstændigt job med udfordringer og gode karrieremuligheder Advokatsekretærskolens grunduddannelse begynder nye hold til september Uddannelsen strækker sig over 8 måneder med undervisning en gang ugentligt i København. Du kan også tage studiet som et delvist fjernstudie. Vil du vide mere Så tjek hjemmesiden eller rekvirer en brochure på eller ring til Susanne Wyniger på H.C. Andersens Boulevard København V sekretærskolen 2009sort215x142.indd :17:58 ADVOKATEN nr 05/09 13

14 S m å s a g e r A f D a v i d S c h o u e n b o r g, a d v o k a t f u l d m æ g t i g, L o u & P a r t n e r e KREDITORERNE TABER og debitorerne vinder Det er dyrt at føre proces, hvilket imidlertid skulle alligevel ikke betale det skyldige beløb eller få fri proces til sagen, men ved hjælp af småsagsprocessen kan de ved at bruge få minutter til afhjælpes med indførelsen af småsagsprocessen, men at udfylde det fortrykte svarskrift og sikre sig, har det haft den tilsigtede virkning? at det i hvert fald bliver en dårlig forretning at køre en retssag mod dem, idet kreditor nu påføres ekstra advokatomkostninger. Som advokatfuldmægtig i et mellemstort menter), eller hvis der eksempelvis mangler advokatfirma med en daglig kontakt til vores yderligere afklaring fra en sagkyndig. Hvad med retssikkerheden for de brugere, der vælger at repræsentere sig selv, inkassoafdeling har jeg haft en enestående En problemstilling som i øvrigt må være mulighed for at se den nye proces an på tæt endnu værre i den situation, hvor en retssag populært kaldet selvmødere? hold. er gennemført helt uden advokater, og hvor Min umiddelbare opfattelse er, at småsagsprocessen har givet selvmødere en falsk Gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i, at jeg primært repræsenterer klienter af sagen, måske har overset en væsentlig de- form for tryghed. Jeg har talt med flere selv- den dommer, der har forestået forberedelsen inden for erhvervslivet. talje med den følge, at den dommer, der skal mødere, som har tabt deres sag, og som har Et af de første problemer, jeg løb ind i, var, afgøre sagen, bliver nødt til at afgøre sagen givet udtryk for, at dommeren burde have at mine klienter ikke kunne forstå rimeligheden i, at de pludselig selv skulle betale (delvis) rette burde have fået medhold. sagen, allerede under forberedelsen. til fordel for den part, som måske ikke med gjort dem opmærksom på, at de ville tabe advokatsalær i sager, hvor de fik medhold. Altså en klar misforståelse af rettens vejledningspligt kontra egentlig rådgivning, som jo En af grundideerne bag småsagsprocessen GØR ADVOKATEN EN FORSKEL? er, at der ikke er behov for en advokat under Bliver domstolene så erstatningsansvarlige? Omvendt har mit kontor også vundet sa- er det, advokaten beskæftiger sig med. sagens forberedelse, som domstolene nu forestår, og at en part i en retssag, der alligevel Som advokater har vi jo netop en ansvarsforsikring til at dække tilfælde, hvor der er opfattelse havde været vanskelige at vinde, ger under småsagsprocessen, som efter min vælger at antage en advokat på dette stadie, derfor ikke skal have dækket sine omkostninger herved. Med baggrund i disse problemstillinger teret ved advokat. rådgivet forkert. såfremt modparten havde været repræsen- Dette fungerer imidlertid ikke optimalt i har vi valgt at anbefale vores klienter, at vi praksis, idet vi som professionelle rådgivere bistår dem under forberedelsen af retssagen, Ydes der retshjælpsforsikring? vanskeligt kan meddele vores klienter, at de selvom der er tale om en småsag. I modsat fald Klienter har hidtil i civile retssager kunnet opnå retshjælpsdækning for udgifter til selv skal varetage deres interesser under forberedelsen af de mindre retssager. For vores erhvervsklienter har betydnin- advokat forudsat at betingelserne herfor kan vi ikke stå inde for sagens procesførelse. De erhvervsdrivende har jo netop ofte overgivet (inkasso)sagen til deres advokat for at har medført en væsentlig udgiftsforøgelse Forsikringsselskaberne afviser imidlertid gen af småsagsprocessen derfor været, at det var opfyldt. sikre sig, at den bliver behandlet bedst muligt og for, at de ikke skal beskæftige sig med , da de nu ikke længere får dækket om- indtil selve hovedforhandlingen og dette med til advokat for at inkassere beløb under kr. at dække advokatomkostninger i småsager andet end netop det, de er gode til, nemlig kostningerne hos den tabende part i samme rette, da det jo er forudsat ved systemets indførelse, at der ikke er behov for advokatbistand driften af deres virksomhed. omfang som tidligere. Hertil kommer at det efter min opfattelse Samtidig kan det konstateres, at småsagsprocessen har givet særlig kværulante debi- Resultatet er, at en part med retshjælpsfor- før dette tidspunkt. vil være problematisk at hovedforhandle en sag for en klient, hvis min vurdering er, at der torer et værktøj til at gøre livet surt for deres sikring nu alligevel bliver nødt til selv at føre ikke er anført de rette anbringender (argu- kreditorer. I mange tilfælde kan debitorerne sagen eller betale advokaten af egen lomme. 14 ADVOKATEN nr 05/09

15 LUP PÅ DE SMÅ SAGER En historisk nyskabelse har nu virket ved domstolene i ca. halvandet år. Det er de såkaldte småsager, som gælder beløb op til kroner. Ordningen trådte i kraft den 1. januar Advokaternes enemærker det at føre retssager ved domstolene blev brudt. Kort sagt er udgangspunktet for de mindre civile sager, at de netop kører efter den særlige proces, hvor parterne ikke behøver at gøre brug af en advokat, men bliver vejledt af dommeren i sagen. Undtaget fra processen er komplicerede sager, der f.eks. indeholder syn og skøn af større karakter, Dernæst bør grænsen for småsager efter samt familieretlige sager vedr. f.eks. min opfattelse sættes ned til kr Som forældremyndighed eller værgemål. retsplejeloven er indrettet, kan parterne jo fortsat anmode om, at en sag, der er over den økonomiske grænse, behandles under den simple proces. Da domstolene fortsat er under et meget stort arbejdspres, ville sådanne tiltag formentlig også kunne medvirke til at frigive ressourcer, hvorved man kunne opnå en Selve ansøgningen om retshælpsforsikringsdækning kan nemlig i sig selv være så stort de involverede parter? for småsagsprocessen. i mange tilfælde betyder væsentlig mere for hurtigere behandling af øvrige sager uden et arbejde, at det simpelthen ikke vil kunne betale sig for en advokat at søge retshjælp for SÆT GRÆNSEN VED KR. Konklusion parten, når der efterfølgende alene kan opnås Har småsagsprocessen så slet ikke en Småsagsprocessen er et velkomment redskab dækning for advokatens salær for arbejdet berettigelse? inden for retssystemet. Imidlertid bør der med hovedforhandlingen. Jo absolut! På trods af de nuværende mangler ved systemet er det min opfattelse, at hvis rende system før det fungerer optimalt. foretages en række justeringer på det nuvæ- Betingelsen for, at forsikringsselskabet dækker omkostningerne, er nemlig, at advokaten ikke afkræver den forsikringsdækkede opnår et smidigt, men fortsat betryggende cessen nemlig: småsagsprocessen optimeres, således at man Herved opnås formålet med småsagspro- yderligere salær. sagsbehandlingssystem, er det af væsentlig * at simple sager kan behandles hurtigt, Det er derfor min opfattelse, at småsagsprocessen reelt i hvert fald delvist har til sagsgenstanden, samfundsmæssig værdi. * at omkostningerne ikke står i misforhold udhulet den tryghed, der tidligere var ved Hvilke ændringer skal der til? * at det ikke kommer den berettigede processøgende til skade økonomisk, at sagen at have en retshjælpsforsikring. Som småsagsprocessen er bygget op nu, er det op til retten at vurdere, hvorvidt en føres under småsagsprocessen, og GÅR DET HURTIGERE? sag er egnet til fortsat behandling under den * parterne ikke risikerer procesførelse, som Et positivt moment er behandlingstiden simple proces. ikke er fuldt betryggende. Efter at domstolene har overtaget ansvaret for forberedelsen af småsagerne, går det strengere i denne bedømmelse, således at DOMSTOLENES STATISTIK Det er min opfattelse, at retten bør være hurtigere med at få dem afgjort. alene sager, der reelt er ukomplicerede, Dette er naturligvis en stor fordel for de foretages under småsagsprocessen, medmindre Ifølge Domstolsstyrelsens årsberetning involverede parter. parterne er enige om at få foretaget sagen er småsagsprocessen for alvor kommet Imidlertid har jeg en mistanke om, at det som en småsag. i gang. I løbet af sidste år modtog generelt er sket på bekostning af behandlingstiden i sager uden for småsagsprocessen, idet ligt, at parter uden juridisk baggrund selv ningen tegner et billede af, at det er de Herved ville det være mindre betænke- byretterne i alt småsager. Beret- berammelsestiderne for hovedforhandling af førte deres sager. almindelige konflikter i hverdagen, som øvrige sager fortsat er urimelig lang, og man Samtidig ville parter med retshjælpsforsikring eller fri proces kunne få den fornødne om ubetalte regninger eller diskussioner ender som småsager. Det drejer sig ofte kunne derfor fristes til at spørge, om det er rimeligt, at sager af mindre økonomisk værdi økonomiske hjælp til de sager, der netop var om arbejde udført af håndværkere. prioriteres forud for andre (større) sager, der brug for professionel bistand til. ADVOKATEN nr 05/09 15

16 s m å s a g e r Borgerne får GODE RÅD af dommeren Mange små sager bliver efter de nye regler løst, inden sagerne skal afgøres af en dommer, viser erfaringerne fra Københavns Byret. 16 ADVOKATEN nr 05/09 Reglerne om den særlige småsagsproces har som bekendt været gældende i ca. halvandet år. Det er endnu for tidligt at føre faste meninger til torvs om, hvorvidt reglerne har haft den ønskede effekt. Men vi står med nogle foreløbige erfaringer, som jeg vil prøve at beskrive her. Det er mit indtryk, at ordningen fungerer. Det er også mit indtryk, at visse elementer af ordningen fungerer godt. Indkøringen har som så meget andet i det sidste halvandet år været præget af domstolsreformens mange omvæltninger. De store indholds- og strukturreformer har trukket mange veksler. Det er ikke alle steder, man har haft mulighed for at bruge de fornødne ressourcer på småsagerne. Og i øjeblikket stiger berammelsestiderne som følge af det øgede antal sager. Når dette er sagt, er der meget i ordningen, der er faldet på plads. IKKE DISCOUNT Reglerne, der kom efter en mere end 10 år lang proces, skulle give øget service til borgerne. Politisk var der fokus på, at privatpersoner, forbrugere mv. undlod at prøve et krav ved retten, fordi omkostningerne både i kroner og besvær ikke stod mål med resultatet, selvom man vandt. Man ønskede derfor regler, der sikrer, at personer, der ikke er repræsenteret af professionelle mødeberettigede, kan føre en civil sag. De skulle kunne få en korrekt afgørelse inden for rimelig tid og til rimelige omkostninger, selvom tvisten vedrører et mindre beløb. Den civile retspleje skulle gøres mere A f K a r e n M o e s t r u p J e n s e n, d o m m e r f u l d m æ g t i g, K ø b e n h a v n s B y r e t tilgængelig også økonomisk. For at kunne nå disse mål indførte man et regelsæt, der på nogle punkter skiller sig markant fra den ordinære civile behandling og dermed det vi er vant til. De vigtigste regler er: at retten varetager sagens forberedelse, at retten vejleder parterne, at retten kan afskære bevisførelse i videre omfang end under den almindelige proces, at de beløb, der kan tilkendes til dækning af omkostninger, er lavere end i de almindelige civile sager. Samtidig understregede lovgiver, at processen skal leve op til de generelle krav, der stilles til domstolene. Vi skal fremstå som uafhængige og upartiske, og vores sagsbehandling skal have den fornødne grundighed. Vi skal være lydhør over for parternes synspunkter. Lovgiver understregede, at småsagsprocessen ikke må være discountretspleje. Det er disse hensyn og balancen mellem dem, som vi nu har fået nogle erfaringer med i det daglige. SLAGETS GANG En småsag anlægges som enhver anden civil sag ved, at sagsøger indleverer en stævning til retten. I praksis starter mange af småsagerne i fogedretten ved, at kreditor indleverer et betalingspåkrav. Når fogedretten modtager en indsigelse, overføres sagen til civilretten, og sagen kører videre efter småsagsreglerne. Lovgivers udgangspunkt har været en kort skriftlig forberedelse. Gennem udveksling af stævning og svarskrift gøres parternes positioner klar. Herefter sender retten en fortegnelse over parterne krav og argumentation, og sagen er klar til hovedforhandling. Det fremgår direkte af loven, at forberedende møder skal være undtagelsen, og retsplejeloven 353, som ellers er et hovedpunkt i forberedelsen af de almindelige civile sager, gælder ikke for småsagsprocessen. Småsagerne i real life I praksis ser virkeligheden imidlertid noget anderledes ud. Det er min erfaring, at sagerne meget sjældent er klar til berammelse efter stævning og svarskrift. Samtidig er det ofte for tidligt at vejlede selvmøderne, da det sjældent fremstår klart, hvor uenige parterne er. Vi anmoder derfor ofte sagsøger om et yderligere processkrift. Herefter indkalder vi næsten uden undtagelse til et forberedende møde. Det er en udbredt opfattelse, at dette er den bedste måde at varetage parternes interesser på. Det giver os mulighed for at skære sagen til, få parternes argumentation på plads, vejlede om bevisførelse og i det hele opfylde vores vejledningspligt samtidigt med at forhandlingsprincippet respekteres. Mødet holdes gerne som telefonmøde. Selvmøderne vejledes også nogle gange om sagens formodede udfald. Mange af os vælger at tilkendegive over for selvmødere, hvis vi vurderer, at de står svagt. Vi nævner i den forbindelse de omkostninger, som man kan blive pålagt, hvis man taber sagen. Det opfatter vi som en del af vores vejledningsforpligtelse. Resultatet af de forberedende møder er ofte, at sagen bliver forligt eller sluttes på anden måde. Hermed bidrager de forberedende møder for mig at se til at yde borgerne service. De får vejledning i dialog med retten og modparten, sagsbehandlingstiderne holdes på et rimeligt niveau og de sager, der kan klares på

17 mødet, finder en afslutning uden yderligere omkostninger og besvær for parterne. ADVOKATEN nr 05/09 17 Sagkyndige erklæringer Resultatet af det forberedende møde kan også være, at sagen skal oplyses ved en sagkyndig erklæring. Denne form for mini syn og skøn er så vidt vides endnu ikke brugt i et stort antal sager. Mit forsigtige bud vil være, at vi indhenter det i ca procent af de sager, som ender med en hovedforhandling. Det vil ofte være dommeren, der foreslår parterne, at denne form for bevis indhentes. Herefter udpeger vi som udgangspunkt en af de sagkyndige, som Domstolsstyrelsen har beskikket. Retten udarbejder udkast til spørgsmål, og vi holder i det hele taget mere i processen end under den normale civile forberedelse. Når erklæringen er indhentet, bruges den ligesom en almindelig skønserklæring som bevis i sagen. Når sagen er færdigforberedt, sender retten en fortegnelse til parterne over påstande, argumentation og beviser. Erfaringen er, at denne fortegnelse sjældent giver anledning til problemer eller yderligere skriftsveksling. På dette tidspunkt er alle klar til en hovedforhandling. Hovedforhandlingen afvikles ofte på ganske få timer og selvmødere vejledes undervejs om slagets gang. Henvisning til almindelig civil forberedelse Et af de elementer, der naturligt nok har optaget sindene er, hvilke sager vi skal undtage fra småsagsreglerne og henvise til behandling efter de almindelige civile regler. Umiddelbart tager retsplejeloven 402 stilling til dette. For det første har retten mulighed for at overføre en sag til almindelig proces, hvis sagen angår særlig indviklede faktiske eller retlige spørgsmål. For det andet kan henvisning ske, hvis sagen har særlig betydning for en part ud over påstanden. Henvisning til almindelig proces kan således ske, hvis sagen vedrører faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen bør underkastes en sædvanlig omfattende behandling eventuelt med videregående advokatbistand på begge sider også under forberedelsen. Henvisning til almindelig proces kan endvidere ske, hvor sagen har særlig betydning for en part ud over påstanden, herunder økonomisk betydning, f.eks. hvor den reelle, men indirekte værdi overstiger småsagsgrænsen. Der er så vidt vides endnu ikke så meget landsretspraksis på dette. Vores erfaringer er foreløbig, at de fleste sager med krav under kroner er sager af enklere karakter, der passer godt til småsagsprocessen. Andet gælder i f.eks. boligretssager eller ansættelsessager. Disse kan henvises, både fordi de har en vis kompleksitet, f.eks. hvis der skal medvirke boligdommere eller føres mange vidner, og fordi de normalt er så indgribende for parten, at de må siges at have særlig betydning. Hvis parterne begærer, at en sagkyndig inddrages i et omfang, som nærmer sig et egentligt syn og skøn med ikke helt enkelt spørgetema, vil vi normalt også vælge at henvise. Andre elementer der taler for henvisning kan være flere parter (subjektiv kumulation) eller formalitetsspørgsmål, som skal afgøres under forberedelsen. Advokatbistand til småsager Det var som nævnt lovgivers mål med småsagsprocessen, at omkostningerne ved at føre sag skal holdes så lave som muligt. Lovgiver har sat loft på det omkostningsbeløb, der kan tilkendes i sager med en sagsgenstand på op til kr. respektive kr. og i øvrigt gennemsyrer det ordningen, at den vindende part ikke får dækket krone for krone de udgifter, der har været til advokat. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at sagerne skal kunne forberedes uden advokatbistand. Udgangspunktet er derfor, at når en sag kan sluttes under forberedelsen med, at en af parterne har fået ret, får parten alene dækket advokatomkostningerne med et beløb svarende til inkassosalæret. Vores erfaring er imidlertid, at der normalt er advokat på i hvert fald sagsøgers side. Den normale rollefordeling i småsagerne er, at sagsøger er repræsenteret af advokat eller et inkassobureau. Sagsøgte er sjældnere repræsenteret af advokat. Sagsøger er ofte erhvervsdrivende og sagsøgte er ofte en mindre erhvervsdrivende eller en privatperson. Det er sjældent i hvert fald foreløbigt at begge parter er selvmødere. Københavns Byret Byretten modtog ca småsager i Af disse sager blev ca afsluttet, heraf over halvdelen ved udeblivelsesdom. Resten af de afsluttede sager er enten forligt, hævede, sluttet med erkendelsesdom eller afgjort efter en hovedforhandling.

18 s m å s a g e r Uacceptabel LANG leveringstid på afgørelser Fin idé med lettere og billigere adgang til domstolene i de mindre sager. Men hvad hjælper det, når det tager alt for lang tid at få afgjort sagerne? 18 ADVOKATEN nr 05/09 Ved indførelsen af småsagsprocessen og den forenklede inkassoproces, fik Håndværksrådet opfyldt et mangeårigt ønske om at sikre mindre virksomheder adgang til en enkel, men betryggende, billig og hurtigere retssagsbehandling i sager af begrænset økonomisk betydning. Håndværksrådet havde i mange år oplevet, at virksomhederne opgav at forfølge mindre krav, fordi det ud over procesrisikoen var uforholdsmæssigt dyrt og for langsommeligt at komme gennem retssystemet. Det udnyttede professionelle skyldnere. Men med muligheden for at anvende enten småsagsprocessen eller den forenklede inkassoproces, er det ikke længere så attraktivt at undlade at betale sin gæld. For der går kortere tid fra virksomhederne registrerer en ubetalt regning, til sagen kan realitetsbehandles ved domstolene, og i mellemtiden tikker morarentesatsen, med en rentesats som motiverer til betaling. Samtidig er det blevet billigere at benytte domstolene i disse sager, og man kan som part vælge at føre sagen selv uden advokatbistand, hvis man ønsker det. HURTIGERE MØDE MED DOMMER Da småsagsprocessen i sin tid blev foreslået af Småsagsudvalget under Justitsministeriet, var det helt store problem, at man som part hverken helt eller delvist kunne få dækket advokatomkostninger, selvom man vandt en sag omfattet af småsagsprocessen. I den gennemførte udgave blev dette heldigvis ændret, så parter der vælger at lade sig repræsentere A f P e t e r A n d e r s e n, c h e f j u r i s t, H å n d v æ r k s r å d e t af advokat, i de fleste tilfælde kan få dækket en del af udgiften, hvis de vinder sagen. At der er begrænsninger på omkostningsdækningen til advokat er forståeligt og nødvendigt, hvis sagsomkostningerne skal holdes nede i disse mindre sager. Og parterne har som alternativ mulighed for at føre sagen selv med bistand fra retten. Bortset fra at småsagsprocessen gør det hurtigere og billigere at få domstolsafgørelser i mindre sager, så giver virksomheder, som har været involveret i almindelige retssager udtryk for, at det er et positiv element i småsagsprocessen, at parterne har fået en meget lettere adgang til dommeren. I en almindelig retssag oplever flere det som frustrerende, at der går lang tid, inden man endelig når frem til tidspunktet, hvor man møder dommeren den person det hele drejer sig om, som skal træffe afgørelse i konflikten. Inden da er megen tid gået med advokaternes udveksling af processkrifter. Det har naturligvis sin funktion, men som part oplevelses det, som om sagen ikke er kommet et skridt videre, end da man startede retssagen. Parternes diskussioner før sagsanlægget fortsætter, nu blot på et højere juridisk plan gennem advokaterne. Med småsagsprocessen er det anderledes, for her involveres dommeren hurtigt i sagen, og dommeren styrer processen. Og det er tilfredsstillende for en part hurtigt at få mulighed for denne direkte kontakt, og til at fortælle dommeren hvad sagen går ud på, og hvorfor man synes, man har ret. Det er i virkeligheden lidt paradoksalt, at jo mindre beløb en retssag drejer sig om, og jo færre retsafgifter der af samme grund skal betales, jo hurtigere og lettere får sagens parter adgang til rettens dommer og dermed til, at få en afgørelse i sagen. Oven i købet uden advokatbistand. Småsagsprocessen ved domstolene har også resulteret i indførelse af lignende forenklede tvisteløsningsmåder i voldgiftsregi. Ved såvel Voldgiftsretten for Bygge og Anlægsvirksomhed, som ved Det Danske Voldgiftsinstitut er indført en forenklet voldgiftsproces. Her har parterne mulighed for, i bl.a. sager af begrænset økonomisk værdi at få en afgørelse fra voldgiftsretten gennem en forenklet og hurtigere procesform end den almindelige. Så alt i alt er de mindre virksomheders mulighed for at benytte småsagsprocessen og småsagsproces-lignende konfliktløsninger meget positiv. TID KOSTER PENGE Det kan tage meget lang tid at få sin ret gennem domstolene. Faktisk kan det tage så lang tid, at man ikke får sine penge, fordi modparten i mellemtiden får betalingsproblemer. Det er dybt frustrerende for den virksomhed, som har penge til gode, hvis domstolene pga. for lang gennemløbstid er den indirekte årsag til, at en virksomhed mister penge. Og så bliver småsagsprocessen ligegyldig, for hvad nytter det at selve procesformen er trimmet til hurtig sagsbehandlingstid, hvis domstolene ikke har de fornødne ressourcer til at behandle sagerne hurtigt. Det fungerer i givet fald som en letvægtscykel uden pedaler. For en måned siden fik jeg tilsendt en stak sagsakter af en dybt frustreret og bekymret virksomhedsejer, som havde anlagt en retssag om en million kroner altså ikke en sag som behandles efter småsagsreglerne. Sagen havde indtil videre verseret i over

19 et år med skriftveksling og advokaternes diskussioner om syn- og skøn, herunder skønstemaet. Der var gennemført en synog skønsforretning, hvor man blot kunne konstatere, at der ikke var noget at se på derfor kunne skønsmanden ikke udfærdige en skønsrapport. Specielt den ene part har haft meget god tid og har fået meget god tid og lange udsættelser af retten, der tilsyneladende selv ADVOKATEN nr 05/09 19 har haft brug for udsættelser. Der har ikke været afholdt et eneste retsmøde. Det tog retten to måneder at udmelde den skønsmand, som parterne i enighed havde fremsendt forslag til. Da advokaten for virksomheden, som har penge til gode nu forlangte, at retten gjorde noget for at fremme sagen, tilbød retten ca. en måned efter advokatens begæring, at afholde et telefonmøde af 30 minutters varighed to og en halv måned senere. På dette telefonmøde, blev sagen berammet til domsforhandling, som skulle finde sted næsten på 2-årsdagen fra sagens anlæg. Mens denne artikel blev skrevet, modtog virksomheden meddelelse om, at modparten nu var gået konkurs. Denne beskrivelse af retssagsforløbet er naturligvis meget forenklet. Men det er virksomhedens oplevelse af domstolen også efter retssagens forløb. Resultatet har været værdiløst, og har alligevel indtil nu kostet virksomheden kroner i advokatsalær og retsafgift, hvortil kommer forrentning af den udestående fordring på en million. Og efter at der nu er gået 16 måneder, uden at der reelt er sket noget som helst i retssagen, er skyldneren gået konkurs. Den retssag, som skulle sikre virksomheden sin ret og penge, har nu forværret virksomhedens situation, for retssagen har i stedet sikret skyldneren en forlænget kredit på mere end et år. Nu kan virksomheden betale for en i bedste fald værdiløs proces, og så selv forsøge, uden domstol og advokat, at finde en løsning med de underentreprenører, der også utålmodigt venter på betaling. Og så skal de alle i banken efter ny finansiering. Når jeg nævner dette eksempel i en artikel om småsagsprocessen, er det fordi sagen illustrerer, hvor nytteløst det er at anvende et retssystem med dygtige dommere og procesregler, der skal sikre en hurtig afgørelse og en stram processtyring, hvis ikke retssystemet ressourcemæssigt er i stand til at afgøre sager med den fornødne og tiltænkte hurtighed. Og det gælder uanset, om det er en mindre sag, som behandles som en småsagsproces eller en almindelig retssag. Domstolsstyrelsens årsberetning for 2008 viser, at sagsbehandlingstiderne på civile sager er steget med 39 procent fra 2006 til 2008, så det går markant den forkerte vej. STYRK DOMSTOLENE Der er ingen tvivl om, at når flere virksomheder bliver opmærksomme på muligheden for at få konflikter afgjort gennem småsagsprocessen, så vil det blive en endnu større succes. Men det er helt afgørende for værdien og brugbarheden af småsagsprocessen og konfliktløsning generelt ved domstolene, at domstolene råder over de fornødne ressourcer til at styre og behandle sagerne med den fornødne hurtighed. Derfor skal domstolene have tilført yderligere ressourcer. For selvom der muligvis er tale om et midlertidigt overgangsproblem som følge af domstolsreformen, som i øvrigt burde have været forudset, så er det ikke et midlertidigt problem for de virksomheder, som rammes, i en tid hvor de i forvejen er økonomisk hårdt belastet af den økonomiske krise. Virksomhederne har brug for domstolene. Domstolene har brug for ekstra ressourcer. Begge er afhængige af politiske initiativer og handlekraft. Det er derfor glædeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance netop har besluttet ekstraordinært at tilføre 110 millioner kr. til domstolene i Om det er tilstrækkeligt, er vist højst tvivlsomt. Det er derfor vigtigt, at forligspartierne i efteråret har aftalt at indgå en flerårig aftale om domstolenes økonomi. For domstolenes økonomi og ressourcer er afgørende for kvaliteten af domstolenes ydelser, herunder sagsbehandlingstiden. Fungerer domstolene ikke, betaler virksomhederne og øvrige brugere regningen og det også i samfundsmæssig henseende en meget dårlig forretning.

20 t e r r o r A f I d a S ø h o l m, j u r i s t, n æ s t f o r m a n d i d e n d a n s k e b e s t y r e l s e f o r I C J f o t o : h e n n i n g h j o r t h Terrorisme rammer menneskeretten Den hidtil grundigste undersøgelse af terrorbekæmpelsens eftervirkninger viser, hvordan kampen mod terror negativt har påvirket grundlæggende borgerrettigheder. Udviklingen har optaget jurister og advokater længe, men få har haft overblikket: Hvad er der egentlig sket på det juridiske og menneskeretlige område efter de berømte terrorangreb i USA den 11. september 2001? Nu foreligger ét af de mest velresearchede og troværdige svar. Udviklingen vender vi tilbage til. Betragt først Rusland som et arketypisk eksempel på de forandringer, som har ramt mange lande: I Rusland har indsatsen for at forebygge og bekæmpe terrorisme påvirket en lang række love. Foruden lovgivning rettet direkte mod terrorisme, har indsatsen bl.a. også medført ændringer i landets ekstremisme-lovgivning, medielovgivning og den jura, der regulerer f.eks. NGO ers virke. Ændringerne har medført, at der er sket en betydelig begrænsning i en række af civilsamfundets og mediernes frihedsrettigheder, og lovgivningen er gentagne gange blevet set brugt mod både borgere, medierepræsentanter og menneskerettighedsforkæmpere med store indskrænkninger i f.eks. ytringsfrihed og pressefrihed til følge. Flere af sagerne er blevet behandlet hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Eksemplet Rusland er blot ét af i alt 40 lande, som den nye rapport fra International Commission of Jurists (ICJ) afdækker. Der er tale om rapporten Assessing Damage, Urging Action, der ud fra et globalt perspektiv undersøger og diskuterer indførte antiterrorforanstaltninger, retssikkerhed og menneskerettigheder i kølvandet på 2001-angrebene. VIDTRÆKKENDE SKADE Undersøgelsen har været undervejs i tre år. Bag rapporten står et selvstændigt panel ( the Eminent Jurist Panel on Terrorism, Counter-terrorism and Human Rights se faktaboksen på s. 24). De fremtrædende dommere og jurister i panelet har undersøgt, hvilken indflydelse de indførte antiterror foranstaltninger har haft på både retssikkerhed, den internationale beskyttelse af menneskerettigheder og til en vis grad brugen af folkeretten. Rapporten er unik, fordi den dækker erfaringer fra mere end 40 lande, fordi den primært er skrevet ud fra vidneudsagn indhentet personligt og direkte gennem høringer i de pågældende lande, og fordi panelet netop består af otte internationalt set meget velansete og respekterede jurister. Der er således tale om en af de hidtil mest omfattende undersøgelser vedrørende antiterror-politik og menneskerettigheder. Det overordnede budskab i rapporten er, at den skade, der i terrorbekæmpelsens navn er forvoldt i menneskerettigheds-regi, har været mere vidtgående, end man måtte have kunnet forvente. Rapporten gør opmærksom på, at det nu syv år efter 9/11 er på høje tid at gøre de forvoldte skader gode igen og sikre, at ansvarlighed, retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne vil blive nøgleord i antiterror-foranstaltninger verden over. Rapporten fremhæver nødvendigheden 20 ADVOKATEN nr 05/09

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. august 2016 Sag 97/2016 A (advokat Ole Dueholm) mod B (advokat Pernille Skinnerup) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Randers den 28. oktober

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 J.nr. 2012-2617/JSC 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Foredrag om konfliktløsning

Foredrag om konfliktløsning Foredrag om konfliktløsning Mandag den 15. april 2013 Kl. 13.00 16.00 Advokat Trine Bøgelund-Kjær WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Dagens emner Indledning Definitioner Regler En mediations forløb Partsadvokatens rolle før, under og efter

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

Alternativer i Voldgiftsnævnet og samspillet til voldgift. Konference om strategisk konflikthåndtering den 19. marts 2015

Alternativer i Voldgiftsnævnet og samspillet til voldgift. Konference om strategisk konflikthåndtering den 19. marts 2015 Alternativer i Voldgiftsnævnet og samspillet til voldgift Konference om strategisk konflikthåndtering den 19. marts 2015 AB Tvistehåndtering Syn og skøn - 45 Sagkyndig beslutning - 46 Voldgift 47 Syn og

Læs mere

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig.

De studerende bør efter en samlet vurdering konkludere, at kendelsen ikke er rigtig. 1 Rettevejledning til opgave 1 1. Er rettens kendelse rigtig? Der kan efter praksis pålægges editionspligt med hjemmel i retsplejelovens 343, sammenholdt med reglerne om edition, jf. Den civile retspleje,

Læs mere

Læreplan for Retssagens forberedelse

Læreplan for Retssagens forberedelse Delemne: Processkrifter Den skriftlige forberedelse af retssagen er afgørende for sagens bedst mulige tilrettelæggelse. Advokatfuldmægtige skal derfor kunne udarbejde processkrifter, som fastlægger sagens

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

over Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

over Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2010-11 L 201 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Tina Bak Jensen Sagsnr.: 2010-740-0492 Dok.: TBJ40981 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-1590/CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. Klagens tema: [Klager] har

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A. København, den 6. maj 2014 Sagsnr. 2013 1581/8KR/CBW 6. og 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2010-11 Fremsat den 29. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forhøjelse af beløbsgrænse for

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 2. juni 2014 Sagsnr. 2013-545/3KR/AKC 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over Indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at Indklagede har

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko Betingelser nr. 950901 Forsikringsbetingelser for Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf 77 32 50 00, CVR-nr.: 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2012-2886/3KR/AKC/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. Sagens tema: Klager

Læs mere

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager Den 8. september 2015 Udgave 6 Notat om sagsomkostninger i civile sager Indledning Formålet med dette notat er at opstille nogle vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger i civile sager.

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

København, den 6. juni 2012 Sagsnr /JS/JML 3. advokatkreds K E N D E L S E

København, den 6. juni 2012 Sagsnr /JS/JML 3. advokatkreds K E N D E L S E København, den 6. juni 2012 Sagsnr. 2010-02- 1322/JS/JML 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X ApS ved advokat A klaget over advokat B, Roskilde. Sagens tema: X ApS ved advokat

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat A.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat A. København, den 18. december 2013 Sagsnr. 2012-2511/MKJ/LOV 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat A. Sagens tema: Klager har klaget over, at advokat A

Læs mere

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCESS // ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD FORORD 2 2 De advokatetiske regler, punkt 8.1 // 3 De advokatetiske regler, punkt

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

sådan går du til domstolene

sådan går du til domstolene sådan går du til domstolene afgørelser fra klage- og ankenævn krav på under 50.000 kr Du har fået ret i klage- eller ankenævnet, men den erhvervsdrivende følger ikke afgørelsen. Nu kan du overveje, om

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Notat om praksisændringer vedr. syn og skøn, faglige dommere og berammelse

Notat om praksisændringer vedr. syn og skøn, faglige dommere og berammelse Sag: I-261 Dato: 21. december 2016 Notat om praksisændringer vedr. syn og skøn, faglige dommere og berammelse 1. Indledning Voldgiftsnævnet har gennem de seneste år gennemført en række tiltag for at sikre

Læs mere

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard)

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) IT-konfliktløsning Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) Disposition 1. Hvad er problemet med IT-tvister? 2. Udvalgsarbejdet i regi af DITA 3. Gennemgang af regler

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 1. juli 2013 Sagsnr. 2011-4711/SAF/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager, der havde en betydelig skattegæld

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Vi har i år 2009 indledt en retssag mod haveforeningen Strandparken via advokat Peter Rørdam.

klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Vi har i år 2009 indledt en retssag mod haveforeningen Strandparken via advokat Peter Rørdam. 1 Palle Flebo-Hansen 132.000 kr. for at føre en sag frem til hovedforhandling og her taler vi kun om en kolonihave sag? Sent pr. mail til: Fra klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Palle Flebo-Hansen

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

K E N D E L S E. X har endvidere klaget over advokat A s salær på kr. inkl. moms.

K E N D E L S E. X har endvidere klaget over advokat A s salær på kr. inkl. moms. København, den 15. november 2012 Sagsnr. 2011-0332/SAF/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X, der havde solgt en fast ejendom gennem

Læs mere

1) De vigtigste elementer i den rådgivning og bistand, I kan forvente at få fra mig.

1) De vigtigste elementer i den rådgivning og bistand, I kan forvente at få fra mig. Navn (her indskrives Deres navn / firmanavn) Adresse (her indskrives den adresse vi kan kontakte Dem på) Telefon (her indskrives kontakttelefonnummer) e-mail (her indskrives den mailadresse vi kan skrive

Læs mere

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig. Bliv hørt Fremadrettet Mediation Hensyntagen win-win Uafhængig Forståelse Fælles aftale Billigere Ingen dommer Interesser Frivillig Hurtigere Ligeværdig Muligheder Gensidig respekt Behov Løsning Ingen

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 Sag 262/2014 Anne Lyngbye Melsen (advokat Rasmus Mangor Andersen) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) og Vejdirektoratet (Kammeradvokaten

Læs mere

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103 RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (0.06.0) 003 Side Sikrede............................................. Forsikringen dækker............................... 3 Forsikringen dækker ikke..........................

Læs mere

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCESS // ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD FORORD 2 2 De advokatetiske regler, punkt 8.1 // 3 De advokatetiske regler, punkt

Læs mere

Holst, Advokater www.holst-law.com

Holst, Advokater www.holst-law.com INKASSO Advokater Du kender det formentlig. Du har udført et stykke arbejde, tilbudt kunden kredit, men alligevel betaler kunden ikke, uanset hvor mange gange han telefonisk har lovet dig det. Det er typisk

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z.

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2011-2966/MLA/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede

Læs mere

Justitsministeriet Civilafdelingen

Justitsministeriet Civilafdelingen Justitsministeriet Civilafdelingen jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 1 M O B I L 4 1 2 3 8 8 6 1 M E N N E S K E R E T.

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011. København, den 24. april 2012 Sagsnr. 2011 3838/MKJ/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over, at advokat A har tilsidesat

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko

Retshjælpsforsikring for lystfartøjskasko Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion

Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion 1 af 5 18-06-2012 10:34 Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion J.nr. 2:8032-490/el Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkreditrådet

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

Sådan går du til domstolene. Krav på under 50.000 kr. når den erhvervsdrivende ikke følger afgørelsen fra et klage- eller ankenævn

Sådan går du til domstolene. Krav på under 50.000 kr. når den erhvervsdrivende ikke følger afgørelsen fra et klage- eller ankenævn Sådan går du til domstolene Krav på under 50.000 kr. når den erhvervsdrivende ikke følger afgørelsen fra et klage- eller ankenævn SIDE 2 SÅDAN GÅR DU TIL DOMSTOLENE - KRAV PÅ UNDER 50.000 KR. Du kan gå

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 Sag 172/2014 L (advokat Henrik B. Jensen) mod U (advokat Simon Langvardt Müller) I tidligere instanser er afsagt beslutning af Boligretten i København

Læs mere

Sagsfremstilling: Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er et datterselskab, der er 100 % ejet af det tyske selskab W.

Sagsfremstilling: Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er et datterselskab, der er 100 % ejet af det tyske selskab W. København, den 12. september 2012 Sagsnr. 2011-0287/SAF/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne klager klaget over advokat B. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere