Kvalitetsrapport fra distrikt/børneinstitution/ Enhedsinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra distrikt/børneinstitution/ Enhedsinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Børnegården Elletoften Leder, mail, tlf. Lene Thygaard, Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere 1 afdelingsleder Antal børn (enheder) 31/ = 107 enheder Bestyrelsesformand, navn, mail Paw Kaltoft, paw@kaltoft.info Kvalitetsrapport fra Distrikt, Institution, Enhedsinstitution 2012

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Det er bestyrelsens opfattelse, at Elletoften generelt er en velfungerede institution, som har et højt fagligt niveau og hvor ledelse og personale er i en rivende udvikling for at være en institution, som sætter børnene i centrum. Institutionen gør meget ud af at det pædagogiske indhold og planlægning af lærende aktiviteter for børnene. Elletoften har gennem længere tid prioriteret de pædagogiske læreplaner, hvorved det pædagogiske indhold er blevet forbedret. Elletoften har indført fælles morgenåbning med vuggestue og børnehave, som har medført mere sammenhæng mellem vuggestue og børnehave. Det er Elletoftens intention, at arbejde hen imod at være en endnu mere integreret institution med sammenhæng i mellem alle dele af huset. Elletoften arbejder hen imod en certificering fra DGI som bevægelsesinstitution, og dette arbejde kan med fordel gøres endnu mere tydeligt. Elletoften vil i 2012 udarbejde et værdigrundlag, som vil gøre det pædagogiske arbejde mere sammenhængende og målrettet. Elletoften har prioriteret en markant ændring af udearealet, som medfører en væsentlig forbedring af det fysiske miljø. Elletoften arbejder løbende med at vurdere og forbedre børnemiljøet således, at det bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde Der har fra forældrebestyrelsen været et ønske om mere synlige og planlagte aktiviteter, hvilket i høj grad er efterkommet. Det har ligeledes været et ønske, at der skulle arbejdes på hurtig information til forældre fra ledelse og institution ved ændringer, personalenyt mv., hvilket i høj grad er efterkommet. Ledelsen udsender jævnligt nyhedsbreve, som beskriver hvad der for tiden er aktuelt i institutionen. Referater fra bestyrelsesmødets åbne del er fremadrettet tilgængelig på Elletoftens hjemmeside. Elletoften arbejder med en anerkendende tilgang til børnene og ledelsen arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre den anerkendende tilgang. Elletoften arbejder med bedre dokumentation af dagligdagen og læreplanstemaerne ligesom der ud over det årlige fælles forældremøde med foredragsholder bliver afholdt stuemøder, hvor stuerne individuelt afholder møde med forældrene, som har mulighed for at søge information og stille spørgsmål om stuen til personalet. Det er bestyrelsens opfattelse, at en institution som Elletoften har store udfordringer i at inkludere svært udsatte børn. Det er bestyrelsens opfattelse at den generelle kvalitet i institutionen falder, når et svært udsat barn skal inkluderes. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: oktober 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Forskellige typer af aktiviteter evalueres 1-2 gange i løbet af 2 uger på de respektive stuer, se mere om denne metode under beskrivelsen af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I oktober har vi evalueret arbejdsmetoden på et personalemøde, hvor vi i grupper har diskuteret arbejdsmetoden og resultaterne af metoden, som blev fremlagt for hinanden i den samlede personalegruppe. På bestyrelsesmøderne har vi gennem de seneste 1½ år ca. hver 3. måned, behandlet pædagogisk læring og aktiviteter. Bestyrelsen og ledelse har stillet krav til synligheden af pædagogisk læringsarbejde. Alsidig personlig udvikling Interesse for deltagelse øget nysgerrig og engagement. Stiller krav til det som igangsættes nysgerrighed og interesse gør at de vil have mere. Øget koncentration, selvtillid, selvværd, og bedre til at turde Sociale kompetencer Der bliver guidet på en anden måde end tidligere, frem for at løse konflikten får barnet i højere grad støtte til selv at være deltager i løsningen. Tager hensyn, venter på tur, sige til og fra Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Alting bliver i højere grad i tale sat, der bliver sat flere ord på alle situationer. Der gives opbakning til at være nysgerrig og undersøgende. Der bliver sunget meget mere i dagligdagen også fagte sange. Der er større fokus på hvad der stimulerer, der bliver leget med sproget, lavet mundmotoriske øvelser, puste 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 m.m. Mindre skubbe og slå, mindre gråd, øget ordforråd, bedre til at kommunikere Krop og bevægelse Det er blevet legalt at bevæge sig, frem for at det er irriterende når et barn hopper i sofaen. Færre regler for hvor det er ok at løbe og kravle op og ned Øget opmærksomhed og kreativitet, mere selvhjulpne, bedre motorik, større lyst til at bevæge sig. Naturen og naturfænomener Øget opmærksomhed på dyr og kryb. Større opmærksomhed på årstider, klima at føle/ mærke kulde varme f.eks. is, sne, solskin osv. Øget viden om dyr og kryb som levende væsner. Bedre til at koble sammen f.eks. koldt som is, så er det meget koldt. Kulturelle udtryksformer og værdier Større kendskab til flere materialer. Legen er blevet mere kreativ og fantasifuld Forståelse og accept af forskellighed Der inddrages mange forskellige effekter i legen. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Øget brug af handleplaner resultat Øget forældresamarbejde. Arbejdet med inklusion har betydet at vi er bedre til at være anerkendende Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Når vi har en bekymring om et barn, der kunne have et særligt behov: gør vi følgende: - Laver iagttagelser og observationer på stuen. - Stuepædagogen inddrager ledelsen i bekymringen. - Forældrene inddrages/ der holdes et møde. Her drøftes hvordan vi ALLE på bedste vis kan hjælpe barnet. - Hvis det vurderes relevant udarbejdes der rapporter som: samarbejdsskema, 2 Dagtilbudsloven 1 6

7 Handleplan, Trass, Kuno Beller m.m. Alt efter hvad barnets behov er. - Vi benytter TUF møderne og får relevant sparring i disse sager. - Vi har vores egen Marte Meo terapeut, vi har brugt i forskellige situationer, både til hvordan vi som personale skaber de rette udviklingsbetingelser for barnet, men også forløb med forældre og de problematikker de oplever i hjemmet. - Vi samarbejder med andre faggrupper om børnene: talepædagog, fyseterapeut o.s.v. Vi holder en tæt kontakt til forældre med børn med særlige behov. Vi oplever at vi er blevet bedre til at takle børn med særlige behov og arbejdet med forældrene, men vi ønsker at have stort fokus på hvordan vi konstant forbedre os og udvikler os via sparring med hinanden, andre faggrupper og relevante kurser. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Gennem 2011 det æstetiske miljø haft fokus, der er arbejdet med udtryk på stuerne og i fællesrum. Der har ligeledes været fokus på børnehøjde, dvs. at det som børnene skal bruge eller producerer og alt hvad de er en del af skal være i børnehøjde. F.eks. er dokumentation af læreplanerne placeret i børnehøjde, billeder fra forskellige situationer og aktiviteter er placeret i børnehøjde. Vi har blandt andet haft et projekt i forbindelse med arbejdet i børnehøjde, hvor børn og personale kørte rundt siddende på skateboards. Det var en sjov aktivitet og en øjenåbner. Vores forældre prøvede en morgen at aflevere deres børn i børnehøjde, på skateboards. Dette var en god anledning til at fortælle vores forældre hvad vi arbejder med i institutionen. Der har været stort fokus på at synliggøre vores aktiviteter og initiativer. Vi benytter os af materialet fra Red Barnet fri for mobberi til at være i dialog med børnene om godt kammeratskab. Vi kan se at børnene er blevet mere aktive i forhold til at være i dialog om billeder m.m. Der er opstået nye initiativer til lege blandt børnene. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 7

8 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse I Børnegården Elletoften beskrives og evalueres forskellige typer aktiviteter hyppigt ca. 1-2 gange i løbet af 2 uger. En aktivitet beskrives ud fra de 6 læreplanstemaer samt refleksioner og hvad vil vi evt. gøre anderledes næste gang, hos os kalder vi det en læreplansblomst. Det skriftlige materiale suppleres med genstande og foto, som hænges synligt for børn og forældre. De aktiviteter som er tilrettelagt af personalet, tager altid afsæt i læreplanstemaerne, de muligheder børnene har for selv at vælge lege og vælge aktiviteter forsøger vi at målrette således at det rammer alle 6 læreplanstemaer. På den måde bliver arbejder med læreplaner noget som er omdrejningspunktet for pædagogisk arbejde og det bliver levende og nærværende frem for et dokument som står i en mappe, som vi engang imellem skal huske at skrive i. Gennem denne arbejdsmetode bliver læreplaner et redskab til faglig udvikling og en god indgang til, hvordan vi hele tiden kan forbedre læringsmiljøet. Dokumentationen og evalueringen af arbejdet sker løbende med børn som aktive medspillere og på den måde bliver arbejdet med læreplaner meget nærværende og levende for alle, medarbejdere, børn, forældre, kolleger og ledelse. Denne arbejdsmetode gør det til gengæld en smule vanskeligere at samle læreplansarbejdet i et dokument. Et dokument bliver hurtigt distancerende og mindre nærværende i en travl hverdag, frem for at gøre det til en daglig arbejdsmetode. I løbet af 2012 vil vi forsøge at samle en del det af vores materiale og udforme en skriftlig pædagogisk læreplan, til brug for bl.a. nye og kommende forældre og hjemmeside. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende Vi anvender det materiale som blev udleveret i forbindelse med indførelsen af sprogvurderingerne. Pædagogerne vurderer om det enkelte barn i 3 års alderen om der er grund til at sprogvurdere. En pædagog på barnets stue Generel indsats Højtlæsning, sang og musik, i tale sætte dagligdagen, ordspil på 4 Dagtilbudsloven 11 8

9 indsats? Ipad og andre spil. Fokuseret indsats Træner specifikt i forbindelse med dagens andre aktiviteter, får stimuleringen integreret i gruppearbejde med børnene. Særlig indsats Indsats ofte tilrettelagt i samarbejde med talepædagog. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, Generel indsats 1 børn der er blevet anbefalet: Fokuseret indsats 2 børn Særlig indsats børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang I Distrikt Ugerløse skifter de kommende skolebørn til før SFO 1. maj. I perioden 1. maj til 30. april samler vi de børn som skal videre til skole året efter, og de udgør en selvstændig gruppe i institutionen. Vi kalder denne gruppe, for storgruppen. Storgruppen har deres egne faste voksne, der har et stort kendskab til 5-6 årige børns udvikling. Gruppen kører meget selvstændigt og uafhængigt af resten af huset, bortset fra at de åbner og lukker sammen med de øvrige stuer. Det bliver hermed også muligt at arbejde målrettet med den sidste forberedelse til skolestart og skoleparathed. Der er løbende samarbejde mellem skolen og dagtilbud omkring det nødvendige og mulige arbejde med årets storgruppe/ skolegruppe. I de sidste par måneder inden overflytningen besøger Storgruppen skolen/ SFOén, hvor der er personale fra SFO som skal modtage børnene, det giver et godt startgrundlag for begge parter. Der laves hvert år en overlevering af det enkelte barn, hvor vi har aftalt med forældrene at videregive, væsentlige oplysninger om barnet, oplysninger som har betydning for barnet trivsel og udvikling. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011 Skoleudsættelser Drenge 1 Piger 0 I alt 1 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Antal 9

10 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 6,9 61,8 1 9 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale uden en 3,2 29,2 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 0 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau 1 Institutionsleder (Leder distrikts Ugerløse) Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse ½ 1 I gang med at supplere tidligere uddannelse på diplomniveau. Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 0 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 10

11 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Generelt gode resultater som er beskrevet under de enkelte punkter. Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Egne indsatser i 2011 har været, DGI Grønne spirer og inspirerende fysiske rammer. Der er gode resultater, de fysiske rammer giver bedre mulighed kreativitet og bevægelse. Projektet med DGI har styrket fagligt. Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Der er god fokus på inkluderende og anerkendende praksis, der er gode refleksioner set i forhold til handlinger overfor børn børnegrupper. Der er stor fokus og forståelse af børn forskellige ressourcer og behov. I efteråret gennemgik hele personalegruppen et kursusforløb med DGI, som har været med til at højne det generelle faglige niveau. Styrker Brugen af pædagogiske læreplaner som arbejdsredskab. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har styrket fagligheden. At benytte metoden dagligt har gjort en forskel. Forældresamarbejde Overgange mellem tilbud Relationskompetence Udfordringer Der er fortsat behov for kompetenceudvikling i forhold til børn med særlig behov og inkluderende praksis. Der er behov for at fortsætte udviklingen med læringsteoretisk viden, lærings og udviklingsmiljøer og kunne omsætte det i praksis Bliver indsatsområde i Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. 11

12 Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Marte meo som redskab til anerkendende praksis. Gruppearbejde på personalemøder med cace og artikler omkring inkluderende arbejde. Handleplaner, Trass, Kuno Beller bruges i arbejdet med udsatte børn og familier. Forældresamtaler tilbydes efter behov. Tværfagligt samarbejde og sparring med sundhedsplejerske, talepædagog o.s.v. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. At børnene bliver mere selvsikre. - At de tænker selv og tør sige fra. - At de tør deltage i lege/opgaver og tør stå frem. - At de tør udtale sig i gruppen. - At de kan indordne sig under regler. - At de kan koncentrere sig om opgaver/fortællinger/historielæs ning. - At de udvikler sig fra at være jeg til at være en gruppe. Højere grad af anerkendelse Voksne der er opmærksom på børns forskellige behov. Mindre skæld ud. Børnene har mere medbestemmelse. Det pædagogiske tilsyn har ikke tilført os ny viden. Det pædagogiske tilsyn har ikke 12

13 rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. betydet ændringer, i forhold til det som ellers var planlagt, fra ledelse og bestyrelse. Elletoften har i 2008 i samarbejde med bestyrelsen udarbejdet en kostpolitik. Kostpolitikken har reduceret mængden af sukker, fedt og tilsætningsstoffer i de fødevarer vi som institution tilbyder børnene, det gælder også hvis børnene har noget med at dele ud. Vi arbejder fortsat på at det f.eks. i forbindelse med et barns fødselsdag er aktiviteten omkring fødselsdagen som er vigtigere end det som skal spises, vi vil dog også tilføje at det ikke er noget som ligger danskerens kultur nærmest. Der er udarbejdet en plan for alle overgange. Vi henviser til hjemmesiden og får den sidste overgangsbeskrivelse til skole lagt ind. LT 13