Det er ikke tilstrækkeligt, at der afsættes midler til at bygge nyt, etablerer FAM mv., hvis ikke der samtidig investeres i medarbejderne.

Transkript

1 Fredericia den 18. januar 2010 Til Regionsrådet Region Syddanmark Høringssvar vedrørende Rapport om Sygehuse i Syddanmark - Et fagligt og organisatorisk grundkoncept Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark har afgivet flere høringssvar i forbindelse med Regionsrådets beslutninger om ny sygehusstruktur i Region Syddanmark. Nærværende høringssvar skal ses i forlængelse af de tidligere afgivne høringssvar. Høringssvaret relaterer sig til hovedoverskrifterne i høringsmaterialet, og afgives på vegne af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Hovedprincipper for driften sygehuset som helhed Dansk Sygeplejeråd er enige i intensionerne vedr. tilpasningen af sygehusstrukturen. Herunder at patienterne mødes af højt specialiseret personale, som på tværs af specialer kan samarbejde og skabe sammenhængende patientforløb. En tilpasning, som vil have stor betydning for indretningen af den øvrige del af sundhedsvæsnet. De fagprofessionelle, herunder de sygeplejersker den enkelte patient bliver mødt af, skal være fagligt velkvalificerede og på niveau med udviklingen. Det stiller krav om, at opgaveløsningen til stadighed sker på et højt fagligt og veldokumenteret grundlag. Det er derfor en forudsætning, at forskning og udvikling understøtter opgaveløsning på højt fagligt og kvalificeret niveau. Det er ikke tilstrækkeligt, at der afsættes midler til at bygge nyt, etablerer FAM mv., hvis ikke der samtidig investeres i medarbejderne. Dansk Sygeplejeråd er som udgangspunkt enige i, at rigide faggrænser bør brydes, og at der bør tages udgangspunkt i den fælles opgave. Det mener Dansk Sygeplejeråd ikke strider mod at opgaveløsningen tager udgangspunkt i de kompetencer den enkelte faggruppe bestrider. Opgaveløsningen bør altid tage udgangspunkt i en konkret faglig vurdering af, hvilke kompetencer, der er nødvendige for at løse den konkrete opgave. De relevante fagpersoners kompetencer skal bruges målrettet, med det formål at sikre højest mulig kvalitet for den enkelte patient. 1

2 For sygeplejerskernes vedkommende betyder det, at der er opgaver, der i dag løses af andre faggrupper, som med fordel kan løses af sygeplejersker med de rigtige kompetencer, mens der er opgaver der med fordel kan løses af andre faggrupper (f.eks. lægesekretærer og socialog sundhedsassistenter), med de rigtige kompetencer. Det er imidlertid vigtigt, at man ikke nedtoner eller udvander de faglige kompetencer, men netop udvikler og opbygger en mere skærpet kompetenceprofil for de enkelte faggrupper/professioner, herunder også for sygeplejerskerne. I relation til tidligere høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd skal vi fastholde synspunktet om, at sygeplejersker med specialuddannelse i anæstesi naturligt bør indgå i den præhospitale behandling. Dimensionering af fremtidens sygehuse Dansk Sygeplejeråd finder det problematisk, at man dimensionerer fremtidens sygehuse ud fra en forventning om en udvikling, som Regionen og sygehusene ikke alene er herre over. Det vurderes umiddelbart urealistisk og ikke evidensbaseret, at den nuværende sengemasse kan reduceres med 33 %. Særligt når man tager de nuværende belægningsprocenter i betragtning, og tager højde for den demografiske udvikling med flere plejekrævende ældre. En udvikling der efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse medfører flere komplekse pleje- og behandlingskrævende patienter i sygehusvæsenet. Det er uacceptabelt, hvis konsekvensen af sygehusplanen bliver, at sygehusvæsnet i Region Syddanmark ikke har tilstrækkelig kapacitet. Patienter og personale oplever allerede i dag, at der ikke er tilstrækkelig senge kapacitet til at rumme det antal patienter, der reelt har behov for sygepleje og behandling. Konsekvenserne er overbelægning, for tidlig hjemsendelse af nogle patienter, øget risiko for fejl og mangler, dårlige arbejdsvilkår for personalet, mv. Særligt på det medicinske område, hvor der er mange ældre patienter, herunder patienter med kroniske lidelser, er det vanskeligt at se, hvordan der realistisk kan reduceres i antallet af sengepladser, i det omfang der forudsættes. Sygehusstrukturens succes afhænger også af kommunernes succes med opbygningen af velfungerende sundhedstilbud, herunder konsekvenser af kommunalreformen og sygehusstrukturen. Set i det lys er det bekymrende, at en række kommuner har besluttet, at reducere i budgetterne på blandt andet ældre- og sundhedsområdet. Dette forhold understøtter ikke sammenhængen i sundhedsvæsenet, endsige mulighederne for at reducere sengemassen. Patientkredsløbet Inddragelse af borger/patient Dansk Sygeplejeråd ser med stor tilfredshed på visionen om prioriteringen af sammenhængende patientforløb og afsæt i den opgave der skal løses. Herunder inddragelse af borgeren. Det kræver imidlertid opmærksomhed i forhold til, hvordan der sikres inddragelse af de borgere og patienter, der ikke er så ressourcestærke. Det er Dansk Sygeplejeråds holdning, at sygehusvæsnet skal sikre alle patienter fri og lige adgang til pleje og behandling af høj faglig kvalitet. 2

3 Det er Dansk Sygeplejeråds holdning, at der som supplement til kontaktpersonordningerne, er behov for prioritering af egentlige forløbskoordinatorer for bl.a. kroniske og svage patienter, med mange kontakter til forskellige dele af sundhedsvæsenet. Relationen mellem patient og de sundhedsprofessionelle har stor betydning for patientens helbredelse. Kompetenceklynger Der lægges i høringsmaterialet stor vægt på kompetenceklyngebegrebet, uden at det dog defineres tydeligt, hvad der lægges i begrebet. Dette kunne tydeliggøres ved et egentlig organisationsdiagram. Der er behov for at det konkretiseres, hvilke faglige kompetencer personalet, herunder sygeplejerskerne, skal være i besiddelse af, for at kunne leve op til intensionerne. Uddannelses- og kompetenceudviklingsniveauet må nødvendigvis afspejle kompleksiteten og omfanget af det specialeområde, der skal kunne varetages. Som følge af etablering af de nye fælles akutte modtagelser(fam) er der behov for, at sygeplejerskernes kompetencer matcher de nye organisatoriske rammer for sygepleje og behandling af akutte patienter. Derfor er der er brug for at se på, hvordan sygeplejerskerne kan erhverve sig kundskaber og færdigheder for at kunne varetage opgaverne i de fælles akutmodtagelser, f.eks. triage eller skadebehandling. Den fælles akutmodtagelse, vil være kendetegnet ved et bredt spektrum af patienter. En hurtig og korrekt visitation af patienterne er derfor afgørende for høj og ensartet kvalitet i såvel udredning som behandling. Frontpersonalet og navnlig de triage/visiterende sygeplejersker, som patienterne møder i den fælles akutmodtagelse, skal derfor have de nødvendige kompetencer, for at sikre observeringen af patienterne, og for at kunne prioritere og visitere patienterne. Mindre skader vil kunne færdigbehandles af en behandlersygeplejerske i den fælles akutmodtagelse. Når man ser på, hvad en specialuddannet anæstesi- og intensivsygeplejerske skal kunne efter endt uddannelse, er det helt oplagt, at sygeplejerskerne på de fælles akutmodtagelser som minimum skal have samme niveau. Derfor skal der efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse arbejdes med en specialuddannelse i akutmedicin, som indeholder ECTS-point, og som kan være meritgivende i forhold til det formelle uddannelsessystem. I forhold til intensivområdet tvivler Dansk Sygeplejeråd på at kapaciteten er tilstrækkelig, bl.a. set i lyset af, at pleje- og behandlingstyngden i de tilbageværende senge, forventes at være væsentligt større end i dag. Dansk Sygeplejeråd ser med tilfredshed, at bemandingen forventes at bestå af sygeplejersker med intensiv specialuddannelse. Også her er der behov for at investere i den nødvendige uddannelse. Dansk Sygeplejeråd er overbevist om, at implementeringen af FAM og kompetenceklyngerne, medfører at der skal ydes stadigt mere kompleks sygepleje og behandling på sengeafdelingerne. Det er derfor nødvendigt at prioritere 3

4 kompetenceudvikling for personalet på sengeafdelingerne. Herunder sikre relevant efter- og videreuddannelse. Det skal sikres, at der døgnet rundt er personale med de nødvendige og rette kompetencer, i forhold til den opgave, der skal løses. Dette gælder også i forhold til fælles vagtberedskaber. Ledelse I forhold til ledelsesområdet er det afgørende, at der er en entydig og klar ansvarsfordeling i ledelsesstrengen. Hele vejen igennem ledelsessystemet. Dansk Sygeplejeråd ser det som afgørende for den samlede ledelsesopgave, at kompetenceklyngerne forudsættes ledet af et ledelsesteam, bestående af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Dansk Sygeplejeråd forudsætter, at der fortsat er tale om delt ledelse. I forhold til størrelsen og kompleksiteten af ledelsesområderne, bør der være et fokus på, hvor omfattende en kompetenceklynge kan være, uden at miste ledelseskraft. Det skal derfor sikres, at der er det nødvendige antal ledere. I forhold til forløbsledelsen, er der behov for at definere, hvorvidt der også her er tale om delt ledelse, eller om ledelse af adskilte funktionsområder. Dansk Sygeplejeråd finder det vigtigt, at der er fokus på, at der i alle kompetenceklynger i forhold til den kliniske del, er forløbsledere med sygeplejerske baggrund, som har ansvaret for den sygeplejefaglige udvikling og uddannelse. Ansvar og kompetence skal være tydeligt beskrevet for såvel lederne af kompetenceklynge som forløbsledere. Der er behov for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, såvel økonomisk som vidensmæssigt, til kompetenceudvikling af lederne. Arbejdstilrettelæggelse I forhold til arbejdstilrettelæggelsen ser Dansk Sygeplejeråd mange positive elementer ved fokus på et mere tværfagligt arbejde og tværspecialiserede teams. Det er imidlertid væsentligt, at der ikke lægges op til en nedtoning af de fagspecifikke kompetencer, men at arbejdstilrettelæggelse med videre, til stadighed etableres ud fra faglige mål og kompetencer. Der er generelt i rapporten store forventninger til den optimering af sygehusvæsenet, gennemførelsen af FAM-konceptet forudsættes at ville medføre. Det er efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse også væsentligt, at der kommer et tilsvarende fokus på den resterende sengemasse. I takt med at de patienter der indlægges på sygehusene er mere komplekse og plejekrævende patienter, med behov for kvalificeret sygepleje hele døgnet, er det problematisk, at der lægges op til at en rationel drift vil være meget store sengeafsnit, idet få sygeplejersker vil kunne dække f.eks. nattevagten for et stort antal patienter. International forskning viser, at der er en overbevisende sammenhæng mellem antallet af patienter per sygeplejerske og antallet af fejl og utilsigtede hændelser. Derfor kan Dansk Sygeplejeråd ikke anbefale, at der sker en reduktion som beskrevet i rapporten. 4

5 Dansk Sygeplejeråd er af den opfattelse, at opbygningen af en ny sygehusstruktur er en oplagt mulighed for at sætte et fornyet fokus på arbejdsmiljø og arbejdsforhold. Der bør være fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og på rammerne for rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale. Dansk Sygeplejeråd finder det derfor problematisk, at Sikkerhedsorganisationen og MEDorganisationen ikke er indtænkt i så gennemgribende en ændringsproces. Medarbejderrepræsentanterne har en vigtig viden, som er afgørende at inddrage i den videre proces og plan. Dansk Sygeplejeråd forventer derfor, at Sikkerhedsorganisationen og MEDorganisationen fremover inddrages i en mere aktiv rolle, i forhold til planerne og udviklingen af sygehusvæsnet. Servicekredsløbet Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at dimensioneringen af servicefunktionen tager højde for, at det kliniske personale kan frigøres til at løse pleje og behandlingsopgaven. Dansk Sygeplejeråd er enige i, at fremtidens sengeafsnit så vidt muligt udføres med enestuer. Dansk Sygeplejeråd er imidlertid skeptiske overfor en dimensionering, som baserer sig på en urealistisk og ikke evidensbaseret reduktion af sengemassen og deraf følgende behov for patienthotel-løsninger og herunder løsninger i privatregi. Videnskredsløbet Dansk Sygeplejeråd er enige i at forskning, udvikling, videnspredning og uddannelse skal anvendes strategisk til at udnytte ny viden bedre, samt bidrage til sundhedsvidenskabelige fremskridt. Dansk Sygeplejeråd forudsætter at dette prioriteres allerede nu, og indarbejdes i en overordnet forskningsstrategi. Lige såvel som det anbefales at ansætte en forskningsansvarlig overlæge indenfor hver enkelt kompetenceklynge, skal den kliniske sygeplejefaglige forskning sikres og defineres. Sammenhæng psykiatri og somatik Psykiatriområdet er kun meget kortfattet beskrevet i høringsmaterialet. Når det lovede FAM tillæg i forhold til psykiatrien foreligger, forventer Dansk Sygeplejeråd at dette sættes i høring og efterfølgende indarbejdes i det organisatoriske grundkoncept for det fremtidige sygehusvæsen i Region Syddanmark. I rapporten er det anført at området traditionelt er adskilt i to selvstændige strukturer, hvilket Dansk Sygeplejeråd også ser som en fremadrettet målsætning. Dansk Sygeplejeråd er enig i, at der er behov for velbeskrevne samarbejdsrelationer mellem psykiatrien og de fremtidige kompetenceklynger i det somatiske område. Uddannelse Dansk Sygeplejeråd savner en konsekvensbeskrivelse af uddannelsesområdet i relation til de uddannelsesforpligtigelser sygehusene har f.eks. i forhold til uddannelse af sygeplejestuderende. Herunder dimensioneringen af kliniske praktikpladser til sygeplejestuderende. Dette harmonerer ikke med forventningerne til høj kvalitet i uddannelsen. Tilsvarende savnes en beskrivelse af, hvordan kompetenceudviklingen af 5

6 personalet skal foregår for at kunne løse de beskrevne opgaver både i en opstartsfase og som løbende efter- og videreuddannelse samt opkvalificering i dagligdagen. Afslutning Dansk Sygeplejeråd vil gerne gøre opmærksom på, at høringsmaterialet beskæftiger sig med nye begreber og terminologier, som har en uhensigtsmæssig signaleffekt, f.eks. kolde og varme patienter. Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at man anvender kendte og anerkendt begreber og terminologier. Dansk Sygeplejeråd indgår gerne i den videre kvalificering af fremtidens sygehusvæsen i Syddanmark. På vegne af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark Anni Pilgaard Kredsformand Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark 6