METAL- INDUSTRI SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
|
|
- Andrea Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland METAL- INDUSTRI I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV I NORDJYLLAND
2 FREMKOM FREMTIDENS NORDJYSKE KOMPETENCEBEHOV Den fremtidige vækst og udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af medarbejdere med de rette kompetencer. Derfor er det med glæde, at partnerskabet bag FremKom-analyserne nu kan præsentere den nyeste analyse af fremtidens nordjyske kompetencebehov - FremKom 3. Ligesom FremKom 1 fra 2008 og FremKom 2 fra 2012 bygger FremKom 3 på en række analyser og interviews om udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og kompetencer fem år frem i tiden. Ud over at tegne et overordnet af billede af situationen i Nordjylland giver FremKom en detaljeret indsigt i kompetencebehovene i 16 forskellige sektorer og i 4 geografiske oplande; Himmerland, Thy-Mors, Vendsyssel og Aalborg. FremKom 3 er, ligesom de øvrige analyser, muliggjort på baggrund af en stor nordjysk opbakning og et stærkt samarbejde mellem strategiske aktører fra beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet. Det bidrager således til en sammenhængende indsats i forhold til løsningen af nordjyske udfordringer. FremKom 3 er på det konkrete plan gennemført med assistance fra et eksternt konsulentfirma, som har været rundt på det nordjyske arbejdsmarked og talt med eksperter og ledere fra så vel den private sektor som den offentlige. En lang række nordjyske interessenter har været inddraget i processen og bidraget med både information og kvalitetssikring. Resultaterne af FremKom 3 giver, over en bred front, stof til eftertanke. Det er interessant, at der på tværs af sektorer og oplande ser ud til at være en ganske særlig vægt på medarbejdernes personlige kompetencer, specielt evnen til at indgå i samspil og dialog med andre og på denne vis bringe sine faglige kompetencer i spil på den mest optimale måde. Interessant, eller tankevækkende, er det også, at manglen på både faglærte og eksperter stadig er den helt store udfordring. På dette felt forstærker FremKom 3 det billede, som også FremKom 2 tegnede. Resultaterne af FremKom 3 skal fungere som input til både aktører, der udbyder og aktører, der efterspørger kompetenceudvikling. FremKom 3 er således både et oplæg til debat og til handling. Det er derfor hensigten at sprede den nye viden gennem konference, seminarer, workshops og møder rundt om i regionen og på denne baggrund indsamle tanker og ideer til konkret, fremadrettet handling. FremKom 3-analysens resultater kan frit downloades på FremKom s hjemmeside: Ulla Astman Formand Vækstforum Nordjylland
3 INDHOLD 1 Indledning Om FremKom Kompetencebegrebet i FremKom Hovedresultater Udviklingstendenser, beskæftigelse og uddannelsesbehov Fremtidens kompetencebehov inden for metalindustri Virksomhedernes kompetencebehov Kompetencekrav til medarbejdergrupper i sektoren METALINDUSTRI 3
4 4 METALINDUSTRI
5 1 INDLEDNING Denne rapport indeholder en beskrivelse af det fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencer inden for sektoren metalindustri i Nordjylland. Rapporten er en del af en større analyse under FremKom 3 projektet, der har til formål at afdække fremtidens kompetencebehov i Nordjylland på fem års sigt. 1.1 OM FREMKOM Fremkom 3 er en videreførelse af FremKom 1, der blev gennemført i og FremKom 2, der blev gennemført i , og som også satte fokus på fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland. FremKom 3 omfatter en analyse af det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer og fire oplande Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Resultaterne af FremKom 3 er afrapporteret i en hovedrapport, 16 sektorrapporter samt fire oplandsrapporter. Indeværende rapport udgør en af de 16 sektorrapporter. Det er hensigten med sektorrapporten at give et bredt billede af sektorens kompetencebehov ud fra det samlede billede af sektoren og de generelle tendenser på tværs af sektorer. Sektorens kompetencebehov og -krav samt de generelle tendenser, der præger kompetencebehovet, er blevet identificeret gennem analysens samlede datagrundlag. Alle Fremkomanalyser er tilgængelige på Sektorrapporten er opbygget på følgende måde: Afsnit 1 indeholder indledning, introduktion til den anvendte forståelse af kompetencebegrebet og en kort opsummering af de centrale resultater af analysen af sektoren. Afsnit 2 indeholder en analyse af udviklingstendenser inden for beskæftigelse og uddannelser i sektoren, på baggrund af en fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen og en survey gennemført blandt virksomheder inden for sektoren. Afsnit 3 indeholder en analyse af udviklingen i arbejdskraft- og kompetencebehov i sektoren, baseret på resultater af surveyen og en række kvalitative interviews med virksomheder og sektoreksperter. METALINDUSTRI 5
6 1.1.1 DATAGRUNDLAG OG AFRAPPORTERING Rapporterne i FremKom 3 bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data ved hjælp af følgende metoder: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen fordelt på sektorer og oplande. Kvalitative interview 40 personlige og 5 fokusgruppeinterview med sektoreksperter inden for de 16 sektorer. Spørgeskemabaserede telefoninterview blandt både private og offentlige virksomheder i hele regionen virksomhedssurvey med 1769 deltagende virksomheder. Kvalitative interview med 60 virksomheder i de 16 sektorer og 4 oplande. Ekspertseminar hvor eksperter og interessenter har kommenteret og tolket resultater og konklusioner. Afrapporteringen af FremKom 3 omfatter flere rapporter. En hovedrapport, der indeholder analysernes hovedkonklusioner, en pixi udgave af hovedrapporten samt 16 sektorrapporter og fire oplandsrapporter, der sætter fokus på hovedkonklusionerne for de enkelte sektorer og oplande. Alle rapporterne er baseret på et omfattende datagrundlag. COWI A/S har gennemført analysen i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning (CRT) og Jysk Analyse. COWI har haft ansvaret for analyserne, udarbejdelsen af rapporterne, de kvalitative interview, tilrettelæggelsen af dataindsamlingen og udarbejdelsen af de anvendte spørgeskemaer. Center for Regional og Turismeforskning har haft ansvaret for levering af registerdata og den statistiske fremskrivning. Jysk Analyse har haft ansvaret for telefoninterview i forbindelse med virksomhedssurveyen. 6 METALINDUSTRI
7 1.2 KOMPETENCEBEGREBET I FREMKOM 3 Globaliseringen og den teknologiske udvikling har på tværs af sektorer betydelig indvirkning på fremtidens kompetencebehov og -krav i Nordjylland. Vores evne til i stigende omfang at omsætte viden til nye produkter og løsninger er blevet konkurrenceparametre og har medvirket til et øget fokus på automatisering og effektivisering i virksomhederne. Organisatorisk har det betydet mere fokus på team- og samarbejde og øget inddragelse af medarbejdere i beslutningsprocesser. Følgevirkningerne af disse forandringer er, at medarbejderne skal kunne håndtere både indførelse af ny teknologi, nye arbejdsprocesser og nye organisationsformer. Udviklingen i arbejdets organisering betyder, at virksomhederne har behov for, at medarbejderne i større grad besidder de rette personlige kompetencer, da de i stigende grad bliver en forudsætning for, at de faglige kompetencer kan anvendes kompetent i konkrete arbejdssituationer. For at sikre en fælles forståelse af kompetencebegrebet, anvendes i FremKom 3 analysen en model til generel forståelse af kompetencebegrebet. I modellen er der et særligt fokus på at skelne mellem faglige kvalifikationer og faglige kompetencer samt en opdeling af de generiskes kompetencer i generelle- og personlige kompetencer. Generiske kompetencer kan kort beskrives som brancheuafhængige kompetencer. En nærmere beskrivelse af modellen og kompetencebegrebet kan findes i Fremkom 3 analysens hovedrapport, som er tilgængelig under METALINDUSTRI 7
8 8 METALINDUSTRI
9 1.3 HOVEDRESULTATER Metalindustri: Sektoren metalindustri omfatter brydning af metalmalme, fremstilling af rå-metaller, samt fremstilling, støbning og smedning af metalprodukter. Sektoren omfatter desuden fremstilling af maskiner til metalindustrien. Metalindustrien i Nordjylland har godt arbejdspladser, og er dermed en relativ lille sektor i regionen. Metalindustrien i Nordjylland er kendetegnet ved at være en sektor, hvor man har oplevelsen af vækst. Dette gælder både i omsætning og beskæftigelse. I den statistiske fremskrivning er forventningerne til vækst ikke så optimistiske, idet efterspørgslen efter arbejdskraft i sektoren frem mod 2020 forventes at falde med 6 % svarende til ca. 250 arbejdspladser. Anderledes ser det ud, når man spørger aktørerne i sektoren. Herfra virker fremtidsudsigterne mere optimistiske. Virksomhedssurveyen tegner et billedet af, at der er meget stor optimisme blandt virksomhederne inden for metalindustrien. Omkring to tredjedele af virksomhederne forventer at øge beskæftigelsen i løbet af de kommende 5 år, mens kun 1 % forventer at reducere beskæftigelsen. Virksomhederne forventer især at øge beskæftigelsen af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Fremtidens kompetencebehov inden for metalindustri: Virksomhedssurveyen viser desuden, at virksomhederne inden for metalindustrisektoren i de næste 5 år især vil stille krav til deres medarbejderes kommunikative, relationelle processuelle og faglige kompetencer. Dette gælder både for ikke-faglærte, erhvervsuddannede og medarbejdere med videregående uddannelser. Hos lederne vægtes evnen til ledelse af medarbejdere, indsigt i faglig og teknisk udvikling inden for virksomhedens fagområder, evnen til ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser, evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter, samt evnen til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder og vidensinstitutioner mv. Virksomhederne inden for metalindustrisektoren lægger større vægt på, at lederne har kompetencer til at arbejde internationalt end de nordjyske virksomheder generelt, men mindre vægt på, at lederne har evne til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter, juridiske kompetencer, samt evne til ledelse af projekter, projektforløb, omstillingsprocesser mv. Over tre fjerdedele af virksomhederne inden for metalindustrisektoren er tilfredse med de nyuddannedes kompetencer (79 %). En femtedel (21 %) finder imidlertid, at kompetencerne er mangelfulde på enkelte områder, bl.a. manglende selvstændighed, erfaring og evne til problemløsning. Metalindustrisektoren er en sektor, hvor der er fokus på teknologi, som manifesteres ved brug af automatisering og effektivisering. Denne effektivisering vil ske på bekostning af de brede faglige kompetencer, og det vil blive sværere at finde beskæftigelse til ikke-faglærte i sektoren fremadrettet. Dette skyldes ifølge virksomhederne den stigende automatisering og kompleksitet i produktionen. Der er således allerede nu rekrutteringsudfordringer i nogle dele af branchen, ift. at rekruttere faglært arbejdskraft, især medarbejdere med specialiserede kvalifikationer og kompetencer. Nogle virksomheder dækker dette behov ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, selvom rekruttering gennem netværk m.m. stadig er normen. De mindre niche produktions- og fremstillingsvirksomheder i sektoren, som har satset på sammenspillet mellem produktion, udvikling og service er optimistiske for fremtiden og oplever ikke store rekrutteringsudfordringer endnu. Den internationale konkurrence kræver, at Metalindustrien har fokus på at være på forkant med viden, faglighed og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvis sektoren skal være konkurrencedygtigt i fremtiden. METALINDUSTRI 9
10 2 UDVIKLINGSTENDENSER, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSESBEHOV Metalindustrien i Nordjylland har godt arbejdspladser, og er dermed den næstmindste sektor i regionen. Sektoren er kendetegnet ved at være en sektor, hvor man har oplevelsen af vækst. Dette er ikke helt på linje med de registerbaserede fremskrivninger. Her forventes der et fald i antallet af arbejdspladser inden for metalindustrisektoren i Nordjylland på 6 % svarende til ca. 250 arbejdspladser frem til 2020 (Tabel 2.1). Tabel 2.1 Den forventede ændring i efterspørgslen efter arbejdskraft i Nordjylland i de enkelte sektorer. Antal arbejdspladser Ændring i antal Ændring i % Fødevarer og støtteerhverv % Møbel, beklædning og støtteerhverv % Kultur, turisme og event % Oplevelsesindustri % IKT % Energi, miljø og støtteerhverv % Transport og støtteerhverv % Byggeri og støtteerhverv % Metalindustri % Sundhedsvæsen, sundhedste. og medico % Finans, forsikring og vidensservice % Handel og forretningsservice i øvrigt % Øvrig produktion % Uddannelse % Pleje og omsorg % Offentlig administration og organisationer % Uoplyst % I alt % Kilde: Danmarks Statistik og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) 10 METALINDUSTRI
11 Virksomhedssurveyen blandt virksomheder i Nordjylland tyder på, at der er meget stor optimisme blandt virksomhederne inden for metalindustrien. Omkring to tredjedele af virksomhederne forventer at øge beskæftigelsen i løbet af de kommende 5 år, mens kun 1 % forventer at reducere beskæftigelsen (Figur 2.2). Som det ses af figuren, forventer virksomhederne især at øge beskæftigelsen af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Relativt mange virksomheder forventer dog også at øge beskæftigelsen af både ikke-faglærte og arbejdskraft med en kort videregående uddannelse. Figur 2.2 Virksomhedernes forventninger til antallet af medarbejdere om 5 år. Metalindustrien. ALLE MEDARBEJDERE 64% 35% 1% IKKE- FAGLÆRTE 22% 78% 1% MEDARBEJDERE MED ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE 48% 51% 1% MEDARBEJDER MED KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 21% 79% MEDARBEJDERE MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 9% 91% Flere ansatte Uændret antal ansatte Færre ansatte Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. Virksomhedernes forventninger til fremtidens uddannelsesbehov falder meget godt i tråd med de meget forskellige typer virksomheder, der findes inden for metalindustri, og derved et forskelligartet kompetencebehov. Sektoren metalindustri favner både over virksomheder, hvor der støbes og valses metal samt mindre niche virksomheder,som fremstiller produkter med høj specialisering i produktet. Ligesom i de øvrige produktions- og fremstillingsvirksomheder i andre sektorer er tendensen, at de mindre virksomheder specialiserer sig og satser på højteknologi og mere færdige og forædlede produkter. Dette er særligt nævnt som vigtigt hos virksomhederne i yderområderne af regionen: En barriere for vækst er infrastrukturen og transportmulighederne i vores område, som påvirker indpendling af kompetente medarbejdere, kundebesøg og transporten af produkter. Sidstnævnte er grunden til, at forædlingen er vækst- og profitskabende. Værdiforøgelsen af produktet, som vi skal transportere, sikrer, at transportudgiften kan betale sig. Det er for dyrt at transportere uforarbejdede varer og billige produkter fra Thy- Mors. En del af virksomhederne har deres primære kundegrundlag internationalt, og skal derfor også konkurrere med udenlandske firmaer i eksempelvis Kina og Polen, som producerer under andre rammeforhold i forhold til eksempelvis miljøkrav og lønforhold end danske metalvirksomheder. Udvikling og servicering af produkter bliver her en vigtigt konkurrenceparameter i kampen om det internationale marked. METALINDUSTRI 11
12 Vi oplever en ændret politisk holdning til fremtidens industri, som går mod en forståelse af, at produktion er tæt forbundet med udvikling. Det er vigtigt,at der stadig satses på produktionsvirksomheder. Metalindustrisektoren er en sektor, hvor der er blevet investeret mange penge i teknologi. Dette har også betydet, at flere virksomheder kan have samme omsætning med det halve antal medarbejdere, hvilket virksomhederne vurderer har været nødvendigt for at kunne overleve krisen og konkurrere internationalt. Andre virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer, og nogle har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft for at få dækket behovet for arbejdskraft. Dette er dog ikke udbredt hos de mindre nichevirksomheder. 3 FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR METALINDUSTRI Dette afsnit omhandler de kompetencebehov, som er blevet identificeret gennem data fra survey samt de interviews, der er gennemført i sektoren i forbindelse med FremKom 3. Første del af afsnittet er en beskrivelse af sektoren og sektorens kompetencebehov med afsæt i interviews med virksomheder og relevante aktører fra sektoren. Anden del vil tage afsæt i data fra surveyen og give viden om: hvilke kompetencer virksomheder i sektoren stiller krav om på 5 års sigt inden for forskellige uddannelsesgrupper: ikke-faglært, erhvervsfaglige og videregående uddannelser i sektoren hvilke kompetencer virksomheder i sektoren stiller krav om på 5 års sigt hos medarbejdere med ledelsesfunktioner virksomhedernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer 3.1 VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEBEHOV Udviklingen i behovet for kompetencer inden for Metalindustrisektoren er præget af det stigende fokus på automatisering og effektivisering, som stiller andre krav til medarbejderne. Dette opleves blandt andet i forhold til deres faglige kompetencer i forhold til faget men også til de personlige kompetencer, idet medarbejderne i højere grad medinddrages i udvikling af produkter og optimering af arbejdsgange mv. Dette bliver endnu mere vigtigt, da sektoren er underlagt stor international konkurrence. Metalindustrien er en sektor, som både favner over metalindustri som satser på produktion og mindre virksomheder, hvor der er fokus på udvikling og service. Virksomhederne har derfor forskellige kompetencebehov alt efter virksomhedens kerneopgaver. Generelt 12 METALINDUSTRI for sektoren er dog et øget fokus på medarbejdernes personlige kompetencer på tværs af de forskellige virksomhedstyper. Det særligt de relationelle, processuelle og kommunikative personlige kompetencer. Virksomheder i metalindustrisektoren beskæftiger både specialister og generalister på både højt og lavere uddannelsesniveau. Generelt er der en forventning i sektoren om, at det bliver sværest at rekruttere medarbejdere med specialiserede kvalifikationer og kompetencer. Det gælder især erhvervsuddannede, så som industriteknikere og medarbejdere med en videregående uddannelse som eksempelvis maskiningeniører.
13 Fremtidig effektivisering i sektoren ventes at betyde, at det vil blive vanskeligere at finde beskæftigelse til ikke-faglærte i sektoren på længere sigt. Dette skyldes ifølge virksomhederne den stigende brug af automatisering og stigende kompleksitet i produktionen, som betyder behov for medarbejdere med andre kompetencer. Rekrutteringsudfordringer ses allerede i nogle dele af branchen, hvor man har dækket behovet med udenlandsk arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er dog ikke noget, som de specialiserede virksomheder umiddelbart efterspørger eller forventer at ville rekruttere foreløbigt. De rekrutterer meget gennem netværk og ofte er det på bekostning af en anden virksomhed i sektoren. Den teknologiske udvikling og automatisering i sektoren går hurtigt, så de medarbejdere, virksomhederne søger, skal kunne være med på den teknologiske udvikling. De skal evne, og gerne ville være en del af den teknologiske udvikling. Dette er særligt udbredt i de små niche produktioner, hvor udvikling, produktion og service går hånd i hånd, og hvor en stor del af kunderne er internationale. Det er vores tilgang, at der skabes vækst gennem leg i produktionen, hvor fejl bliver til dynamik. Det betyder også, at medarbejdere aktivt inddrages i produktionsudviklingen, drøftelser om kompetenceløft for at løse en faglig udfordring og indkøb af det relevante teknologi for at løse opgaverne optimalt. Behovet for fleksibilitet har ændret sig, fordi vi er blevet større og har et stigende behov for andelen af rejsende, fordi vi har fået flere jobs i udlandet. Generelt er det oplevelsen hos virksomhederne, at de faglærte og medarbejdere med en videregående uddannelse er mere mobile end ikke-faglærte, og der er flere virksomheder, der har medarbejdere, der pendler relativt langt for at komme på job. Flere af virksomhederne bekymrer sig også om at sikre fremtidens arbejdskraft og kompetencebehov, og har selv en strategi for løsning af dette ved eksempelvis altid at have lærlinge, løbende efteruddannelse af deres medarbejdere og ved at have et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Flere nævner betydningen af uddannelse. Det er vigtigt at bruge penge på uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal hæve kvaliteten år for år, for at vi kan konkurrere med omverdenen. Hvis vi står stille er der nogen, der overhaler os. Det kan vi være helt sikre på. METALINDUSTRI 13
14 3.2 KOMPETENCEKRAV TIL MEDARBEJDERGRUPPER I SEKTOREN I surveyen er spørgsmålene for uddannelsesgrupperne; Ikke-faglært, erhvervsfaglig uddannelse og lang videregående uddannelse bygget op om den anvendte kompetencemodel, som beskrevet i nedenstående figur: Fagprofessionel verden (Uddannelse/job) Ikke kontekst specifik (information) Faglige kvalifikationer 4) Faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv. Generelle kompetencer 1) Læse, skrive og regnefærdigheder 2) Fremmedsprog og kulturforståelse 3) IT-kundskaber Faglige kompetencer 5) Evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse Personlige kompetencer 6) Evne til at tilrettelægge sit arbejde så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat: Processuelle kompetencer 7) Evne til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave: Kommunikative- og relationelle kompetencer 8) Evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere: Relationelle kompetencer 9) Evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med: Processuelle kompetencer Kontekst specifik viden i handling (refleksion) Personlig verden Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. 14 METALINDUSTRI
15 3.2.1 IKKE-FAGLÆRTE Virksomhedssurveyen viser, at virksomhederne inden for metalindustrisektoren i de næste 5 år især vil stille krav til de ikke-faglærtes kommunikative, relationelle processuelle og faglige kompetencer. Samtidig tyder surveyen på, at metalindustrien stiller mindre krav til de ikke-faglærte på en række områder end de nordjyske virksomheder generelt. Det gælder de ikke-faglærtes evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (relationelle kompetencer), til faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv. (faglige kompetencer), og til IT-kundskaber (generel kompetence) og læse, skrive og regnefærdigheder (generel kompetence). De krav, som flest virksomheder inden for metalindustrien vil stille til deres ikke-faglærte medarbejdere, er krav til deres evner til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (57 %), evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse mv. (54 %), evne til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat (47 %) og evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (Figur 3.1). Kun få virksomheder stiller høje krav om faglige kvalifikationer og de generelle færdigheder som IT-kundskaber, fremmedsprog og kulturforståelse samt læse-, skrive- og regnefærdigheder. Figur 3.1 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens ikke-faglærtemedarbejdere? LÆSE-, SKRIVE OG REGNEFÆRDIGHEDER 9% 45% 37% 9% FREMMEDSPROG OG KULTURFORSTÅELSE 9% 21% 55% 16% IT- KUNDSKABER 3% 29% 62% 6% FAGLIGE KVALIFIKATIONER OPNÅET GENNEM KURSER OG UDDANNELSE MV 14% 57% 26% 3% EVNE TIL I PRAKSIS AT BRUGE DET MAN HAR LÆRT GENNEM KURSER OG UDDANNELSE 54% 22% 24% EVNE TIL AT TILRETTELÆGGE SIT ARBEJDE SÅ OPGAVELØSNINGEN I SIN HELHED FÅR DET BEDSTE RESULTAT 47% 38% 14% EVNE TIL AT KOMMUNIKERE OG INDGÅ I TEAMWORK MED EN KOLLEGA, LEDER ELLER SAMARBEJDSPARTNER OM EN ARBEJDSOPGAVE 57% 36% 3% 3% EVNE TIL AT SKABE OG BEVARE RELATIONER MED KOLLEGER, LEDERE, KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE 47% 36% 13% 3% EVNE TIL AT TÆNKE KREATIVT OG INNOVATIVT OM SIN EGEN OPGAVELØSNING ELLER DET PRODUKT/YDELSE, MAN ARBEJDER MED 32% 45% 23% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. METALINDUSTRI 15
16 3.2.2 MEDARBEJDERE MED ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Virksomhederne inden for metalindustrien vil de næste 5 år stille størst krav om kommunikative, relationelle, processuelle samt faglige kompetencer blandt arbejdskraft med erhvervsfaglig uddannelse. Derimod lægger virksomhederne mindre vægt på især fremmesprog og kulturforståelse, men til dels også læse-, skrive- og regnefærdigheder og IT-kundskaber.Alligevel vil henholdsvis 73 % og 68 % i høj eller nogen grad stille krav om IT-kundskaber og læse-, skrive- og regnefærdigheder til denne gruppe af medarbejdere. Virksomhederne inden for sektoren lægger større vægt på processuelle kompetencer hos medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse som evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med end de nordjyske virksomheder generelt. Samtidig lægger de imidlertid mindre vægt på relationelle kompetencer som evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere og generelle kompetencer som IT-kundskaber og læse-, skrive- og regnefærdigheder. De kompetencer, som virksomhederne især har fokus på, er evnen til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (80 %), evnen til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat (78 %), evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med (73 %), evnen til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse (70 %) samt evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (66 %). Figur 3.2 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens medarbejdere med erhvervsfaglig uddannelse? LÆSE-, SKRIVE OG REGNEFÆRDIGHEDER 29% 39% 21% 11% FREMMEDSPROG OG KULTURFORSTÅELSE 15% 27% 31% 27% IT- KUNDSKABER 21% 52% 16% 11% FAGLIGE KVALIFIKATIONER OPNÅET GENNEM KURSER OG UDDANNELSE MV 39% 42% 15% 4% EVNE TIL I PRAKSIS AT BRUGE DET MAN HAR LÆRT GENNEM KURSER OG UDDANNELSE 70% 16% 11% 2% EVNE TIL AT TILRETTELÆGGE SIT ARBEJDE SÅ OPGAVELØSNINGEN I SIN HELHED FÅR DET BEDSTE RESULTAT 78% 14% 3% 5% EVNE TIL AT KOMMUNIKERE OG INDGÅ I TEAMWORK MED EN KOLLEGA, LEDER ELLER SAMARBEJDSPARTNER OM EN ARBEJDSOPGAVE 80% 14% 2% 4% EVNE TIL AT SKABE OG BEVARE RELATIONER MED KOLLEGER, LEDERE, KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE 66% 22% 8% 4% EVNE TIL AT TÆNKE KREATIVT OG INNOVATIVT OM SIN EGEN OPGAVELØSNING ELLER DET PRODUKT/YDELSE, MAN ARBEJDER MED 73% 19% 3% 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. 16 METALINDUSTRI
17 3.2.3 MEDARBEJDERE MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I de kommende 5 år vil virksomhederne inden for metalindustrien især stille krav om kommunikative, relationelle, processuelle og faglige kompetencer til medarbejdere med videregående uddannelse. Billedet er nogenlunde det samme som hos virksomhederne i regionen som helhed, bortset fra at virksomhederne inden for metalindustrien lægger mindre vægt på faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv. hos medarbejdere med videregående uddannelse end virksomhederne i Nordjylland generelt. De kompetencer, som flest virksomheder i høj grad stiller krav om i de kommende 5 år til denne type af medarbejdere er, evnen til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat (82 %), er evnen til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (80 %), evnen til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (80 %),evnen til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ ydelse, man arbejder med er (76 %), samt evnen til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse (68 %) (Figur 3.3). Der bliver derimod ikke i samme grad lagt vægt på generelle kompetencer som fremmedsprog og kulturforståelse og IT-kundskaber samt faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv. blandt virksomhederne i sektoren. Alligevel svarer 76 % af virksomhederne, at de i høj eller i nogen grad vil stille krav om IT-kundskaber og 69 % af virksomhederne, at de i høj eller i nogen grad vil stille krav om faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse. Figur 3.3 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens medarbejdere med videregående uddannelse? FREMMEDSPROG OG KULTURFORSTÅELSE 32% 15% 31% 22% IT- KUNDSKABER 35% 41% 14% 10% FAGLIGE KVALIFIKATIONER OPNÅET GENNEM KURSER OG UDDANNELSE MV 14% 55% 15% 17% EVNE TIL I PRAKSIS AT BRUGE DET MAN HAR LÆRT GENNEM KURSER OG UDDANNELSE 68% 13% 2% 17% EVNE TIL AT TILRETTELÆGGE SIT ARBEJDE SÅ OPGAVELØSNINGEN I SIN HELHED FÅR DET BEDSTE RESULTAT 82% 7% 4% 8% EVNE TIL AT KOMMUNIKERE OG INDGÅ I TEAMWORK MED EN KOLLEGA, LEDER ELLER SAMARBEJDSPARTNER OM EN ARBEJDSOPGAVE 80% 8% 12% EVNE TIL AT SKABE OG BEVARE RELATIONER MED KOLLEGER, LEDERE, KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE 80% 8% 4% 8% EVNE TIL AT TÆNKE KREATIVT OG INNOVATIVT OM SIN EGEN OPGAVELØSNING ELLER DET PRODUKT/YDELSE, MAN ARBEJDER MED 76% 16% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. METALINDUSTRI 17
18 3.2.4 MEDARBEJDERE MED LEDELSESFUNKTIONER De kompetencer, som virksomhederne inden for informationsog kommunikationsteknologi vægter højest blandt lederne i de kommende 5 år, er evnen til ledelse af medarbejdere (78 %), indsigt i faglig og teknisk udvikling inden for virksomhedens fagområder (66 %), evnen til ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser (64 %), evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter (60 %) samt evnen til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder og vidensinstitutioner mv. (58 %). Virksomhederne inden for metalindustrisektoren lægger dog større vægt på, at lederne har kompetencer til at arbejde internationalt end de nordjyske virksomheder generelt, og mindre vægt på, at lederne har evne til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter, juridiske kompetencer, samt evne til ledelse af projekter, projektforløb, omstillingsprocesser mv. Der lægges mindre vægt på juridiske kompetencer, kompetencer til at arbejde internationalt og økonomiske kompetencer. Figur 3.4 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens ledere? EVNE TIL LEDELSE AF PROJEKTER, PROJEKTFORLØB, OMSTILLINGSPROCESSER MV? 64% 19% 15% 2% EVNE TIL LEDELSE AF MEDARBEJDERE? 78% 18% 1% 2% INDSIGT I FAGLIG OG TEKNISK UDVIKLING INDEN FOR VIRKSOMHEDENS FAGOMRÅDER? 66% 28% 5% 2% EVNE TIL AT UDVIKLE NETVÆRK OG RELATIONER MED SAMARBEJDSPARTNERE, KONKURRENTER, KUNDER, VIDENSINSTITUTIONER MV? 58% 29% 9% 4% KOMPETENCER TIL AT ARBEJDE INTERNATIONALT 32% 24% 19% 25% ØKONOMISKE OG FINANSIELLE KOMPETENCER? 39% 38% 12% 10% JURIDISKE KOMPETENCER? 3% 32% 41% 24% EVNEN TIL AT KUNNE SKABE OG IMPLEMENTERE NYE IDEER, INITIATIVER OG PROJEKTER? 60% 25% 10% 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. 18 METALINDUSTRI
19 3.2.5 VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF DE NYUDDANNEDES KOMPETENCER Over tre fjerdedele af virksomhederne inden for metalindustrisektoren er tilfredse med de nyuddannedes kompetencer (79 %) (Figur 3.5). En femtedel (21 %) finder imidlertid, at kompetencerne er mangelfulde på enkelte områder, mens ingen virksomheder peger på, at der mangelfulde på mange områder. Nogle af virksomhederne peger bl.a. på, at de nyuddannede mangler selvstændighed, praktisk erfaring og evnen til problemløsning. Figur 3.5 Hvordan vurderer virksomheden generelt de nyuddannedes kompetencer? 21% Mangelfulde på enkelte områder Tilfredsstillende 79% TOTAL Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. METALINDUSTRI 19
20 Kolofon Udgivet af Region Nordjylland, Regional Udvikling Analyse: COWI A/S Design og layout: Weltklasse reklame + pr April 2016 Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø
Sektorrapport 2015 Metalindustri
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Metalindustri Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40
Læs mereSektorrapport 2015 Øvrig produktion
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Øvrig produktion Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereFremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland IKT
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs mereOFFENTLIG ADMINISTRATION OG ORGANISATIONER
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland OFFENTLIG ADMINISTRATION OG ORGANISATIONER I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereSEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FINANSIERING, FORSIKRING OG VIDENSSERVICE
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FINANSIERING, FORSIKRING OG VIDENSSERVICE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereSEKTOR- RAPPORT HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG
Læs mereSEKTOR- RAPPORT TRANSPORT OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland TRANSPORT OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSektorrapport 2015 Informations- og kommunikationsteknologi
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Informations- og kommunikationsteknologi Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSektorrapport 2015 Offentlig administration og organisationer
SEPTEMBER 2015 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Offentlig administration og organisationer Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereSEKTOR- RAPPORT SUNDHEDSVÆSEN, SUNDHEDSTEKNOLOGI OG MEDICO. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland SUNDHEDSVÆSEN, SUNDHEDSTEKNOLOGI OG MEDICO I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereUDDANNELSE SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland UDDANNELSE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSEKTOR- RAPPORT ENERGI OG MILJØ OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland ENERGI OG MILJØ OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereSEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland MØBEL, BEKLÆDNING OG STØTTEERHVERV
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland MØBEL, BEKLÆDNING OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereSektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv
JANUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40
Læs mereSEKTOR- RAPPORT OPLEVELSES- INDUSTRI. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland OPLEVELSES- INDUSTRI I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSEKTOR- RAPPORT KULTUR, TURISME OG EVENT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland KULTUR, TURISME OG EVENT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereSektorrapport 2015 Finansiering, forsikring og vidensservice
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Finansiering, forsikring og vidensservice Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSektorrapport 2015 Energi og miljø og støtteerhverv
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Energi og miljø og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40
Læs mereSektorrapport 2015 Uddannelse
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Uddannelse Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereSektorrapport 2015 Kultur, turisme og event
SEPTEMBER 2015 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Kultur, turisme og event Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs merePLEJE OG OMSORG SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland PLEJE OG OMSORG I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HIMMERLAND
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HIMMERLAND I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSektorrapport 2015 Oplevelsesindustri
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Oplevelsesindustri FremKom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland THY-MORS
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland THY-MORS I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereVENDSYSSEL OPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland VENDSYSSEL I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSEKTOR- RAPPORT BYGGERI OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland BYGGERI OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland AALBORG
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland AALBORG I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereOplandsrapport 2015 Himmerland
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Himmerland Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereSEKTOR- RAPPORT FØDEVARER OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FØDEVARER OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereOplandsrapport 2015 Aalborg
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Aalborg Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereBehovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer
Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet
Læs mereOplandsrapport 2015 Vendsyssel
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Vendsyssel Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereOplandsrapport 2015 Thy-Mors
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Thy-Mors Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereSektorrapport 2015 Fødevarer og støtteerhverv
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Fødevarer og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereMINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 MINI HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND
Læs mereMINI HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 MINI HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs mereUddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs mereUddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereMetalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereMøbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere
Læs mereMøbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereog forretningsservice
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække
Læs merePleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Pleje og omsorg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereoplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereTransport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereOffentlig administration og organisationer
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet
Læs mereThy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereHimmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereAalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereFælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016
Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt
Læs mereEnergi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere
Læs mereFinans, forsikring og videnservice
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT
Læs mereFremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
Oplandsrapport 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereOffentlig administration og organisationer
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET
Læs mereOplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereHandel og forretningsservice
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereTransport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereEnergi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereFødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Fødevarer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Læs mereHOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs mereINDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere
FremKom 3 INDHOLD 1. FremKom samarbejdet Samarbejde Organisering og partnere 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3 2 FREMKOM SAMARBEJDET - ET TVÆRPOLITISK SAMARBEJDE MELLEM NORDJYSKE AKTØRER Regionsrådet
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018
ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018 1 ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND OM PROJEKTET For at kunne fastholde
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs meresektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereIKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereFremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
MINI HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereKultur, turisme og event
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og
Læs mereByggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Byggeri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereFremKom 2 HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereFremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
mini hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereKultur, turisme og event
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG
Læs mereEnergi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen
Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereFremKom 2. hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereHøjeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008
Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy
1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen
Læs mereUddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.
Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye
Læs mereKick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse
Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,
Læs mereBeskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010
Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs merePROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune
PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.
Læs mere