LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 5 - HAVELSE ÅDAL S LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 5 - HAVELSE ÅDAL S LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Middelskala landskab med fladt terræn. Et enkelt og åbent landbrugslandskab med lange kik. Mange middelstore intensivt dyrkede markfelter og ekstensivt landbrug eller udyrkede arealer i lavbundsomåderne. Bygningsstrukturen er præget af spredtliggende smågårde og flere landsbyer. Bevoksningsstrukturen er præget af tilgroede vådområder og spredte beplantninger samt en velafgrænset skov, Lyngby Skov. Områdets karaktergivende elementer er lavbundsområder i sammenhæng med vandløb, middelstore marker med spredtliggende gårde og husmandssteder samt mange forskellige tekniske anlæg. BESKRIVELSE Havelse ådal strækker sig fra øst ved Favrholm til vest ved Store Lyngby Skov. Landskabet er et fladt og enkelt landbrugslandskab med mange vådområder. Der er mulighed for lange kik i det åbne landskab. Mod sydvest afgrænses området af Strø Bjerge som rejser sig som et markant landskabselement i nabokarakteromådet, og opleves flere steder fra i landskabet. Havelse ådal har form som en langstrakt dal hvor flere åer skærer sig igennem, hvoraf Havelse Å er den største og længste. Området indeholder mange vådområder hvoraf Attemosen, Borup Mose, Lyngby Mose, og Strø Engehave er de største. I den nordlige del går karakterområdet helt ud til Arresø, som dog ikke kan ses fra offentlig vej pga. beplantninger. Bygningsstrukturen er præget af spredtliggende gårde og flere landsbyer. Skævinge og Store Lyngby er større bysamfund, mens Strø og Borup er mindre landsbyer. Der er mange tekniske anlæg som højspændingsledninger og jernbanetraché samt vindmøller, og store vejanlæg som Gørløse omfartsvej og Hillerød Motorvejen. Området opleves som et landbrugslandskab med mange middelstore intensivt dyrkede markfelter. Vådområderne drives enkelte steder ekstensivt med græsning/høslet men ligger for størstedelen udyrkede hen og er præget at tilgroning og kratdannelse. Landskabet er præget af mange småbeplantninger som flere steder består af nåletræsarter. Der er ikke en egentlig struktur i bevoksningen, da der er få levende hegn og større bevoksninger. Undtaget er Store Lyngby Skov i den vestligste del som står som et markant landskabselement. Kulturhistorisk indeholder landskabet flere steder rester af tidligere anvendelse af landskabet: Strø Landsbys udskiftningsmønster er særligt tydeligt, hvor man i vejstrukturen kan se hvorledes markerne har været udskiftet fra landsbyen. Strø er en velbevaret slynget vejby. Fra kanten af landsbyen er der vid udsigt mod bl.a. Strø Bjerge, da landsbyen ligger højt i terrænet. Nord for Borup er der punktvis rester af Frederikssundbanens gamle linjeføring som gik fra Hillerød til Frederikssund. I flere af vådområderne kan der erkendes rester fra tidligere tiders tørvegravning. Favrholms store bygninger fra 1800-tallet er velbevaret, men har fået nye tilbygninger, der dog ikke slører de ældre bygningers udtryk. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER Karakteren med mange vådområder og vandløb bør understøttes ved at genoprette, pleje og vedligeholde vådområderne og de vandløbsnære områder. Landskabet op mod Strø Bjerge bør friholdes for byggeri, tekniske anlæg og beplantninger, for at sikre indsynet til den markante ås i nabokarakterområdet. Større tekniske anlæg som eksempelvis biogasanlæg og kraftvarmeværk, højspændingsanlæg mv. bør ikke etableres i landskabet, da det visuelt vil tage udsynet i det åbne flade landskab. Vindmøller, herunder husstandsvindmøller kan opstilles i området. Det skal dog ske med udgangspunkt i en konkret landskablig vurdering og ikke i landskabet op mod Strø bjerge. Ny bebyggelse, herunder nye landbrugsbygninger, bør indpasses til den eksisterende bebyggelse og indpasses, så nye bygninger ikke tager opmærksomheden i det åbne landskab. Det bør sikres at de opføres i lav højde og i et materialevalg og i en udforming, så de indpasses i landskabet og ikke er iøjefaldende. Området bør friholdes for skovrejsning, da skov vil være rumafgrænsende i det åbne ådals landskab. For at understøtte karakteren, bør større nåletræsbeplantninger fjernes, da de virker rumafgrænsende og visuelt er fremmede landskabselementer i det åbne ådals landskab. Ved realisering af skovrejsningsprojektet mellem Gørløse og Attemosen syd bør der friholdes åbne kiler for skov, således at udsigtsmuligheder over å-dalen fra naboområdet: Gørløse-Sigerslev landbrugslandskab ved og bag Kurreholmvej sikres. I forlandet til Arresø bør rumafgrænsende bevoksninger og beplantninger fjernes, så der igen bliver udsigt til Arresø fra Amtsvejen. Råstofsgraven syd for Skævinge bør retableres som rekreativt naturområde efter endt gravning, da det ligger bynært. Nord for Borup Mose anbefales det at synliggøre og formidle Frederikssundbanens gamle linjeføring. Det anbefales at der etableres sti-adgang ned til Arresø. Ved Strø Landsby bør området bevares for at sikre det velbevarede kulturlandskab, for at fastholde landsbyafgrænsningen mod det åbne land, samt sikre det åbne vide udsyn samt udsigtmuligheder over det åbne agerland fra det omgivende landskab. Der bør derfor ikke ske ny byudvikling, da det vil udviske stjerneudskiftningsstrukturen, og den tydelige grænse mellem by og land. Støjvolde/skærme langs Amtsvejen bør undgås, da det vil lukke for udsigten ud over det åbne landskab der er fra vejen. Landskabet er ikke egnet til store landbrug, da karakteren er gårde på mellemstore marker med en mosaik af intensivt og ekstensivt jordbrug.

3 FOTO De tre vindmøller ved Motorvejen set fra Roskildevej Udsigt over Strø Enghave Udsigt mod Jungen fra kanten af Strø Bjerge Kik over landskabet mod Strø Kirke i horisonten Nordvest for Skævinge med Strø Bjerge i baggrunden Landskabet ved Skævinge Overdrev Jernbanen og højspændingsledninger syd for Borup Udsigt over til Lyngby Mose fra Amtsvejen Udsigt mod Store Lyngby fra Regnholmvej

4 Landskabskarakterområde 5, Havelse å-dal Nøglekarakterer Middelskala landskab med fladt terræn. Et enkelt og åbent landbrugslandskab med lange kik. Mange middelstore intensivt dyrkede markfelter og ekstensivt landbrug eller udyrkede arealer i lavbundsområderne. Bygningsstrukturen er præget af spredtliggende smågårde og flere landsbyer. Bevoksningsstrukturen er præget af tilgroede vådområder og spredte beplantninger samt en velafgrænset skov, Lyngby Skov. Områdets karaktergivende elementer er lavbundsområder i sammenhæng med vandløb, middelstore marker med spredtliggende gårde og husmandssteder samt mange forskellige tekniske anlæg. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Karakterområdet strækker sig i øst fra Favrholm i kanten af Hillerød By til vest ved St. Lyngby Skov. Fladt, enkelt og åbent landbrugslandskab domineret af vandløb, hvor Havelse Å er det mest dominerede og har sin største udstrækning. Nabokarakterområdernes mere kuperede og højere beliggende terræn ses tydeligt flere steder fra i karakterområdet, som ligger lavt i forhold til naboområderne. Specielt Strø Bjerge i karakterområdet Gørløse-Sigerslev landbrugslandskab danner en tydelig afgrænsning mod syd i karakterområdet, og fremstår som et markant, langt bakkedrag. Geologi Karakterområdets vestlige del er et lavtliggende fladt hedeslette-landskab med store mose- og fugtigbundsområder. Å-dalen ender i et marint forland af gammel litorinahavbund, hvor jordbunden vidner om at Arresø har været en fjord som har haft sin udbredelse ind i landet vest for Store Lyngby Skov. Jorden indeholder her eksempelvis rester af skaller. Den østlige del af området er et bundmorænelandskab med større mosepartier som Borup mose og Attemosen. Lige syd for Skævinge by er der en efteristids erosionsdal som strækker sig fra Strø Bjerge til Strø Enghave. Havelse Å løber i bunden af dalen, som en svag påmindelse om tidligere tiders langt større smeltevandsflod som har løbet i dalen. Jordtypen er i den østligste del domineret af ferskvandstørv med større øer af moræneler og enkelte partier af smeltevandsgrus. Den vestlige del af området er domineret af smeltevandssand med større partier af ferskvandstørv. Området indeholder mange vandløb. Mange af dem ligger dybt i terrænet fordi man frem til 1980 erne har udgravet vandløbene for at få bedre afledning af vandet. Endvidere har man lagt grødemateriale op på kanten, så vandløbskanterne over tid er blevet stejlere og stejlere. Det har betydet at vandløbene er blevet mindre synlige, end da de lå i niveau med terrænet. I den nordvestlige del grænser området op til Arresø, som er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 m. 1

5 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Karakterområdet er præget mange middelstore markflader hvoraf de fleste bliver dyrket intensivt med forskellige afgrøder. Flere steder dyrkes der helt ned til åerne. Undtaget er vådområderne/moserne som enkelte steder dyrkes ekstensivt, eller oftest er under tilgroning. Der er overvægt at intensivt landbrug i forhold til ekstensivt landbrug. Bevoksningsstruktur Bevoksningsstrukturen er diffus, da landskabet generelt er uden strukturelle bevoksninger. Enkelte steder er der dog rester af levende hegn og Lyngby Skov helt mod vest op mod kommunegrænsen står som et markant landskabselement. Området er præget af mange småbeplantninger som flere steder består af nåletræsarter. Mange er sandsynligvis plantet for vildtet. Omkring tekniske anlæg er der enkelte steder plantet høje løvfældende træer, eksempelvis poppel. Vådområderne er præget at tilgroning og kratdannelse. Bebyggelsesmønster Den overordnede bebyggelsesstruktur er karakteriseret ved spredte landsbyer som er mere eller mindre udbyggede. Området indeholder Hillerød Kommunes næststørste by: Skævinge By. Byen er udvidet betragteligt gennem de sidste 50 år, så den oprindelige struktur stort set ikke er synlig og grænsen mellem by og land er udvisket. Samme udviskede struktur gælder for landsbyerne Store Lyngby og Borup. Kun Strø Landsby har en genkendelig oprindelig landsbystruktur med tydelig grænse mellem by og land. Imellem byerne er landskabet præget af spredtliggende mindre gårde og husmandssteder. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Bebyggelsesstrukturen med landsbyer og spredtliggende gårde i karakterområdet afspejler udskiftningstiden omkring begyndelsen af 1800-tallet hvor gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne eller blev liggende inde i landsbyen og jorderne udskiftet. Samtlige landsbyer i karakterområdet er blevet stjerneudskiftet. Kun omkring Strø Landsby kan man tydeligt erkende stjerneudskiftningen i vejstrukturen, og selve Strø Landsby er en velbevaret slynget vejby, som er kendt helt tilbage fra 1100-tallet. Kirken er fra samme periode. Landsbyen er i øvrigt en af de få Kirkelandsbyer i Hillerød Kommune sammen med Alsønderup. Gårdene inde i byen ligger stort set på som ved udskiftningstiden omkring slutningen af 1700-tallet. Flere steder er der i vådområderne, ofte i tilknytning til et vandløb, rester af de gamle eng-lodder som historisk fungerede som udmarksarealer, hvor husdyrene blev sat på græs og/eller engene blev anvendt til at høste enghø til dyrefoder. Ligeledes erkendes flere steder rester af tørvegrave, hvor man historisk har anvendt vådområderne til at skære tørv i krisetider. Enkelte steder anvendes englodderne i dag til græsning eller høslæt. Nord for Borup Mose kan man punktvis i terrænet se rester af Frederikssundbanens gamle linjeføring som gik fra Hillerød til Frederikssund. Favrholm er en stor hovedgård fra 1806, som i dag bliver brugt som kursuscenter. Bygningerne fra begyndelsen af 1800-tallet er velbevaret om end der er tilføjet nye tilbygninger til de gamle bygninger. 2

6 Tekniske anlæg Området er meget præget af tekniske anlæg som har betydning for oplevelsen af landskabet. Der er flere tracéer med højspændningsledninger, en gruppe af vindmøller syd for Favrholm og Frederiksværksbanen gennemskærer området fra øst mod vest. Syd for Skævinge ligger en større råstofgrav. I den lille landsby Borup er der flere større virksomheder og en transformerstation som virker dominerende, når man kører gennem byen. Af større vejanlæg skal nævnes Frederiksværksvejen som løber fra Store Lyngby til Lystrup Skov og videre nordpå, samt Hillerød Motorvej i den østligste del af området samt Gørløse omfartsvej øst for Gørløse. Øst for Skævinge ligger en stor virksomhed i krydset Skævingevej og Hovedgaden, som virker meget dominerende pga. at 6 høje store siloer og store bygninger og oplag. Ligeledes ligger der en stor virksomhed på Holmegårdsvej, som også virker dominerende i det åbne landskab. Syd for grusgraven ved Skævinge ligger et rensningsanlæg, som er afskærmet med beplantning, så det ikke ses. I den vestlige del af Attemosen ligger en svæveflyveklub som ikke er synlig fra offentlig vej. Landskabskarakterens oprindelse Landskabet er præget af det udskiftede landskab fra slutningen af 1700-tallet med landsbyer, spredte gårde og udmarksarealer på de fugtige arealer i å-dalen til græsning, høslæt og tørveskær i krisetider. Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende landskabselementer i form af tilgroede vådområder, småbeplantninger markflader og spredte landsbyer og gårde skaber tilsammen et middelskala landskab. Landsbyerne, de tilgroede vådområder og småbeplantninger samt Lyngby Skov er rumafgrænsende elementer som ligger med forholdsvis stor afstand og derfor skaber store rum i landskabet. Landskabet opleves således åbent og der er frit udsyn de fleste steder i det flade landskab. Landskabet indeholder få landskabselementer og opleves som et enkelt til middelkomplekst landskab. Landskabet omkring Skævinge og Hillerød By bliver mere komplekst, da der kommer flere landskabselementer pga. den bynære placering. Der opleves visuel uro i karakterområdets nordøstlige del på grund af et areal med en vindmøllegruppe på 3 høje vindmøller nord for Nørre Herlev. Endvidere ses to høje vindmøller lige på den anden side af karakterområdet nord for Gørløse. De to vindmøllegrupper kan ses flere steder fra i det åbne landskab. Endvidere bliver man opmærksom på Frederiksværkbanens regelmæssige forbipasserende tog i den sydlige del af landskabskarakterområdet. Selve banen er ikke særlig synlig i landskabet, da den ligger nede i terræn og der få steder er plantet langs banen. Strø Bjerge i nabokarakterområdet danner en markant væg i det flade landskab, ligesom Store Lyngby Skov danner væg i den vestligste del af landskabskarakterområdet. Delområder Grusgraven ved Skævinge Grusgraven er udpeget som et delområde, da arealanvendelsen og de rummelige og visuelle forhold adskiller sig væsentlig fra karakteren i det samlede karakterområde. Karakterelementerne er plane til bakkede grusarealer, delvist tilgroede vandhuller med pil og en gennemskærende 3

7 jernbane. Området opleves som uroligt. Oprindelsen er fra 1960 erne. Favrholm Favrholm er udpeget som et delområde, da arealanvendelsen og de rummelige og visuelle forhold adskiller sig væsentlig fra karakteren i det resterende landskabskarakterområde. Bygningerne og de omgivende arealer anvendes til kursusvirksomhed og aktiviteter knyttet til virksomheden. Skalaen er stor pga. den store hovedgård og den store søflade med omgivende afgræssede engarealer. Landskabet opleves åbent og enkelt. Karakterelementerne er den store sø med omgivende enge samt hovedgården med tilhørende bygninger. Oprindelsen af gården er fra 1806 og søen er menneskeskabt og fra 19xx. Søforland Søforlandet ud mod Arresø i den nordvestlige del præges af mange bevoksninger og beplantninger og spredtliggende gårde, som ikke gør det muligt at se Arresø fra Amtsvejen i Hillerød Kommunes del af karakterområdet. Ligeledes begrænses indkigget til søforlandet fra de modstående kyster. Planmæssige udfordringer Der er planer om at Attemosen bliver et vådområdeprojekt, hvor dele af mosen bliver udvalgt til et nyt vådområde. Det vil betyde at området bliver mere åbnet og med periodevis store vandflader. Der er planlagt skovrejsning mellem Gørløse og den østlige del af Attemosen. Området strækker sig ind over nabokarakterområdet Gørløse-Sigerslev landbrugslandskab, Der er planlagt en rekreativ sti rundt om Arresø. 4

8 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Havelse Å s forløb gennem Strø Bjerge sydvest for Skævinge Området hvor Havelse å løber gennem Strø Bjerge sydøst for Skævinge er særligt karakteristisk, idet nøglekaraktererne er meget tydelige i det lille område. Landskabet er åbent med lange kik, sparsom bevokset og med Havelse å, der tydeligt løber gennem området, understreget af enkelte træer og buske som kanter åen. På sydsiden og delvis nordsiden af Havelse å, er der udyrkede, delvis afgræssede arealer. Samlet set har området ikke ændret sig væsentligt fra oprindelsen, når man sammenligner med de historiske kort fra begyndelsen af 1800-tallet. Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen, hvor de vandløbsnære arealer anvendes til ekstensiv drift, da de ofte er fugtige og sværere at få godt udbytte på, og derfor i stedet anvendes til afgræsning eller blot ligger udyrket hen. Den østlige del af Attemosen, Borup Mose, Lyngby Mose med Lyngby Skov, og Kildemose De større moseområder er særligt karakteristiske for karakterområdet, da de karaktergivende landskabselementer lavbundsområder, vandløb, og flade åbne landskab fremstår særligt tydeligt.. Der er tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer som ses ved at lavbundsområderne flere steder anvendes ekstensivt med græsning og/eller høslæt. Området med Lyngby Mose og Lyngby Skov er vurderet særligt karakteristisk da den kulturhistoriske oprindelse fremstår tydeligt. Skoven og de tilstødende vådområder samt udyrkede udmarksarealer afspejler samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse og landskabselementerne skov, enge og moser fremstår tydelige. Strø Landsby og omgivende landskab Strø Landsby og det omgivende landskab er særligt karakteristisk for karakterområdet, da de karaktergivende landskabselementer som intensivt landbrug på middelstore marker, landsby, og spredte beplantninger fremstår særligt tydeligt. Den kulturhistoriske oprindelse fra udskiftningstiden omkring begyndelsen af 1800-tallet er særligt tydeligt, da vejstrukturen er velbevaret og viser hvorledes jorden er blevet udskiftet i en stjerneform, da jorden skulle fordeles. Kirken ses flere steder fra, da den ligger højt i landskabet Karakteristisk Størstedelen af karakterområdet Størstedelen af området fremstår karakteristisk, idet nøglekaraktererne som er det flade, åbne landbrugslandskab med mange lavbundsområder, vandløb, og spredtliggende gårde, fremstår tydeligt. Dog er der sket en udvikling i en retning af at mange af lavbundsområder er sprunget i krat og skov og flere er blevet drænet og/eller udgrøftet. I Attemosens vestlige del er der anlagt en svæveflyvebane med tilhørende bygninger, og mange af de tidligere vådområder er blevet inddraget til intensivt jordbrug. 5

9 Mange af vandløbene ligger dybt i terrænet, som resultat af en udvikling, hvor vandløbene tidligere er blevet hårdt vedligeholdt og flere steder er vandløbene blevet rettet ud. Dette har mindsket tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse og tydeligheden af samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Hvor der er ekstensiv landbrugsdrift i form af afgræsning og høslæt omkring og i vådområderne er der overensstemmelse mellem arealanvendelsen og naturgrundlag. Hvor der dyrkes intensivt på den lerede morænejord imellem lavbundsområderne er der ligeledes overensstemmelsen mellem arealanvendelse og naturgrundlag. I det åbne landbrugslandskab er der også sket en udvikling mod flere spredte nåletræsbeplantninger og andre småbevoksninger i hele området. Det har betydet at landskabets åbne å-dals karakter sløres af de nye bevoksninger, så landskabet opleves mere lukket i forhold til landskabskarakterens oprindelse. De nyere beplantninger mindsker tydeligheden af landskabskarakteren og det samspil der er mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Samlet set har udviklingen ikke ændret landskabskarakteren markant, og nøglekaraktererne står stadigt tydelige i landskabet. Karaktersvagt Borup Nøglekarakteren som er det åbne enkle landbrugslandskab fremstår udvisket og utydelig. Området er præget af højspændingsledninger, en transformerstation, større virksomheder, villaer, et par gårde, en større granplantage, vådområde og vandløb. De mange forskellige funktioner giver tilsammen et uroligt og sammensat område med flere forskellige landskabselementer. Landskabskarakterens oprindelse og kulturhistorie som en stjerneudskiftet landsby i et åbent landbrugslandskab med enge i udkanten af markerne, erkendes delvist i vejstrukturen og de nærliggende vådområder. Dog fremstår oprindelsen utydeligt i området, idet det er stærkt præget af nyere tiders anvendelse, opvækst og en ny stor plantage, hvilket gør områdets intakthed dårlig. Kontrasterende Grusgraven syd for Skævinge Grusgraven sydvest for Skævinge fremstår kontrasterende i området, da området adskiller sig markant fra resten af karakterområdet, ved at være et tydeligt menneskeskabt område. Nøglekaraktererne, som er grusflader i et varierende omskiftelig terræn, gennemskærende jernbane og vandhuller med opvækst af pil, er tydelige. Graveaktiviteterne afspejler tydeligt samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse og landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fra 1960 erne er tydelig, da den stadig er en aktiv grusgrav som oprindeligt anlagt. Favrholm Favrholm i den østligste del af området fremstår kontrasterende, da landskabskarakteren afviger afgørende fra landskabskarakterens i det resterende landskabskarakterområde. Nøglekaraktererne som er søen, engene og gården fremstår tydeligt i landskabet. Ligeledes den kulturhistoriske oprindelse af søen og engene fra 19xx samt gården og dens tilbygninger fra begyndelsen af 1800-tallet om end der er tilført nye bygninger til de gamle. 6

10 Vurdering af tilstand God tilstand Havelse Å s forløb gennem Strø Bjerge sydvest for Skævinge Området er i en god tilstand, da landskabet fremstår som et åbent enkelt landbrugslandskab med mulighed for lange kik. Havelse Å slynger sig gennem området med dyrkede og afgræssede marker ned til åen. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god, da landbrugsarealerne dyrkes intensivt og ekstensivt. Landskabskarakteren fremstår overordnet set intakt i forhold til oprindelsen, da åens forløb og gårdenes placering kan genfindes på de historiske kort fra 1800-tallet. Området er uforstyrret af tekniske anlæg. Grusgraven syd for Skævinge Delområdet er i en god tilstand, da intaktheden hvor grusgraven ligger er god, da grusgraven i forhold til oprindelsen i 1960 erne står intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes også som god, da grusgravningen stadig foregår i dag. Området gennemskæres af Frederiksværkbanen som kun virker visuelt forstyrrende når der kører tog igennem. Middel Størstedelen af karakterområdet Tilstanden i området er som helhed middelgod, idet nøglekaraktererne i størstedelen af området fremstår i middel vedligeholdelsesmæssig tilstand og intaktheden ligeledes er middel. Nøglekarakterernes intakthed er middel intakt, det der er sket en del ændringer i bevoksningstrukturen, med nåletræsbeplantninger, opvækst og tilplantning i vådområder og øvrig beplantning omring planteskoler, tekniske anlæg og læhegn fra nyere tid. Koncentrationen af nåletræsplantninger er størst omkring Store Lyngby, og Skævinge, men er i øvrigt spredt i hele området. Beplantninger og opvækst begrænser udsynet lokalt ud over landskabet, men er ikke så markant, at oplevelsen af landskabet som åbent med spredtliggende gårde og mange vådområder ødelægges. Udskiftningsstrukturen er stadig tydelig mange steder, da størstedelen af den oprindelige vejstruktur i området er intakt og de udskiftede gårdene ligger spredt ud i landskabet. Omkring Strø landsby er udskiftningsstrukturen med stjerneudskiftning og gårdene placeret inde i byen især tydelig. I den resterende del af området er det mindre tydeligt, og især Store Lyngby og Skævinge er præget af en udvikling med stor udbygning af byerne, så udskiftningsmønsteret er blevet udvisket. Vandløbene i området ligger generelt lavere i terrænet i forhold til oprindelsen og mange af de tilstødende engarealer er drænet og derfor forsvundet og omlagt til intensivt jordbrug. Vedligeholdelsen af dem er derfor kun middelgod. Området er påvirket af mange forskellige tekniske anlæg som forstyrrer både visuelt og med støj. De dominerer dog kun enkelte steder så meget at landskabskarakteren sløres betydeligt. Favrholm Nøglekarakternene det menneskeskabte naturområde med sø og enge fremstår intakte. Den store hovedgård som hører til området står kun delvis intakt, men den er tilført nye tilbygninger i

11 De nye tilbygninger slører dog ikke gårdens oprindelige udseende væsentligt. Både søen og dens omgivelser samt gårdanlægget er i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Der er en del støj fra Roskildevej. Samlet set vurderes tilstanden derfor som middel. Borup Mose, Lyngby Mose, og Kildemose Størstedelen af moserne er mere eller mindre under tilgroning og er tilplantet flere steder, oftest af vildthensyn. De ligger dog stadig hen som fugtige områder som enten ligger udyrket hen eller enkelte steder bliver afgræsset eller slået. Intaktheden i forhold til oprindelsen som udmark, hvilket også fremgår af de historiske kort, er derfor vurderet som middel. En del af Borup Mose er blevet naturgenoprettet, således af vådområdet er genskabt og Havelse Å er på en kort strækning blevet genslynget. Her er vedligeholdelsen og intaktheden god. De øvrige vådområder fremstår stadig delvist som fugtige vådområder, men er middel til dårligt vedligeholdt da de er præget af tilgroning, tilplantninger og enkelte steder dræning, men stadig afgræsses/slås hist og her. I Lyngby Mose kan man stadig erkende den kulturhistoriske oprindelse som udmark i de små mose/eng lodder i skellene, omend de er noget slørede, da der er spredt opvækst i området. De mere eller mindre vedligeholdte levende hegn følger dog skellene. Lyngby Mose og Borup Mose er præget af tekniske anlæg, da der løber en højspændingsledning gennem områderne. Samlet set er området vurderet til middel tilstand. Den østlige del af Attemosen Den østlige del af Attemosen har en middel tilstand, da området er middel vedligeholdt og intaktheden er middel. Intaktheden er vurderet til middel da strukturen med små aflange lodder i mosen stadig er delvist tydelige, men er udvisket flere steder pga. at tilgroning og tilplantning. Havelse Å er blevet rettet ud på flere strækninger, hvor man på de historiske kort kan se at åen var mere slynget. Der er afgræssede lodder inde i mosen, og områder hvor der er høslæt samt flere åbne vandhuller som gør, at vedligeholdelsen i disse områder er god. Men området er generelt præget af tilgroning og tilplantninger af nåletræer, som er tegn på mangel på vedligeholdelse. Området bliver delvist forstyrret et højspændingsanlæg som gennemskærer området, af lokalbanen som løber i kanten af mosen, samt af Københavns Energi som indvinder vand i den nordlige del. Anlæggene er dog ikke så dominerende og visuelt forstyrrende at landskabskarakteren sløres markant. Området er som helhed forstyrret af tekniske anlæg som højspændingsledninger og Frederiksværkbanen. I den østligste del op mod Favrholm står der 3 vindmøller og området gennemskæres af Hillerød motorvejen som giver en del støj. Dårlig Strø Enghave Tilgroning, nyplantninger, dræning, udgrøftning og manglende afgræsning/høslæt af engene og moserne i de tidligere vådområder ned til Havelse Å ved Strø Enghave har bevirket at områdets karakter er blevet udvisket. Fra oprindeligt at have været et åbent landskab er det blevet mere lukket pga. de mange beplantninger og opvækst. Landskabet opleves som et små-skala landskab. 8

12 Det er vanskeligt at erkende den tidligere struktur fra udskiftningstiden med smalle englodder ned til Havelse Å. Området har sandsynligvis været afgræsset og/eller har haft høslæt, og har oprindeligt indeholdt åbne tørvegrave hist og her. Mange af eng- og mosearealerne er nu blevet drænet og udgrøftet, for at inddrage jorden til dyrkning. Der er kommet flere nye bygninger i området som følge af intensiveringen, og blokudskiftningen er ikke længere tydelig. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er dårlig er samlet set dårlig. Begge områder forstyrres noget at højspændingsledninger. Samlet set er det vurderet at tilstanden er dårlig i Strø Enghave og Lyngby Mose. Den vestlige del af Attemosen Attemosen er især i den vestlige del præget af nyere tids udvikling hvor området er blevet mere intensiveret med opdyrkning, dræning, etablering af en svæveflyvebane med tilhørende bygninger og hangarer samt anlæg af en jernbane, Frederiksværkbanen. Store dele af området ligger udyrket hen uden opvækst, mens andre dele er mere fugtige og præget af opvækst af fugttolerante buske og træer. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er dermed middel til dårlig og intaktheden dårlig. Området bliver forstyrret af svæveflyene både visuelt og af støj. Der er i 2011 tilknyttet 30 fly, hvoraf flere er motorsvævefly. Ligeledes forstyrrer jernbanen visuelt og med støj, når de kører gennem området. Samlet set vurderes tilstanden som dårlig i den vestlige del af Attemosen. Øst for Gørløse Øst for Gørløse er det tidligere vådområde som tidligere var englodder med tørvegrave stort set forsvundet pga. dræning og intensivering af arealet. Gørløse omfartsvej er placeret i området (rundkørsel), der er kommet ny bebyggelse samt sket opdyrkning og tilplantninger. Området forstyrres især af omfartsvejen, både visuelt og med støj. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand og intaktheden er dermed dårlig, og samlet set er tilstanden dårlig. Visuelle oplevelsesmuligheder Oplevelsesrige landskaber Favrholm Gården Favrholm fra 1806 og de omkringliggende arealer er et særligt visuelt oplevelsesrigt område., Gården og de tilhørende bygninger har en stor grad af intakthed, på trods af nye tilbygninger, som dog er indpasset de eksisterende bygninger. Den naturgenoprettede sø med de tilliggende afgræssede enge indeholder store landskabs og naturværdier, og der er fint samspil mellem bygninger, haveanlæg, sø og enge. Området har et rigt og varieret fugleliv som ivrigt bliver studeret af ornitologer og andre med interesse for fugle Strø Landsby og omkringliggende landskab Den velafgrænsede landsby og de tilstødende marker har en visuel oplevelsesværdi, da de tydeligt 9

13 afspejler udskiftningstiden i vejstrukturen som stråler i en stjerneform ud fra byen. Landsbyen ligger højt i landskabet og man får et flot kig ud over det lavereliggende ådals landskab når man kommer fra nord mod syd og bevæger sig ud af byen. Særlige udsigter Øst og syd for Skævinge Øst og syd for Skævinge er der særlig god udsigt til Strø Bjerge som rejser sig markant i landskabet i nabokarakterområdet og tiltrækker sig opmærksomhed i det ellers flade å-dals landskab. I særdeleshed fra Strøvej, Smedevej, Lille Havelse vej og Skævingevej. Orienteringspunkter Strø Kirke Strø Kirke ligger højt i landskabet og kan ses flere steder fra de omkringliggende veje. Vindmøller nord for Nørre Herlev De tre høje vindmøller ses mange steder fra i det flade landskab og fungerer som orienteringspunkter. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt Området er generelt sårbart overfor tiltag, som kan lukke det enkle åbne å-dals landskab yderligere, så udsynet begrænses. Det gælder skovrejsning, plantning af energipil, juletræsbeplantninger, bebyggelser som virker dominerende, og tekniske anlæg som placeres de få steder i landskabet som er uberørt af tekniske anlæg. Endvidere er karakterområdet sårbart overfor opgivelse af ekstensiv landbrugsdrift som afgræsning, høslæt og naturpleje af vådområderne, hvilket vil betyde at vådområderne gror til og dermed slører landskabskarakteren. Særligt sårbare delområder Havelse Å s forløb gennem Strø Bjerge sydvest for Skævinge Området er sårbart overfor tilplantning og opgivelse af den ekstensive drift ned til åen. Endvidere er der en vigtig visuel sammenhæng med naboområdet, hvor åsen Strø Bjerge rejser sig markant i landskabet. Den særlige visuelle oplevelse det er, at se åsen i naboområdet, er sårbart overfor tiltag som hindrer udsynet til åsen. Søforlandet til Arresø Landskabet ned til Arresø er sårbart overfor tiltag som vil hindre at man kan forbedre udsigtsmulighederne til Arresø. Der er potentielle gode visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til landskabet ud til Arresø, hvor der er mulighed for at se helt over til den anden bred, hvor Annisse 10

14 Kirke syd for Helsinge står som pejlemærke, og Arrenæs nordpå kan ses skyde ud i søen. Arresøs forland er i dag præget af mange tilplantninger, og mellemstore intensivt dyrkede markfelter med spredtliggende gårde. Flere steder er der plantet på størstedelen af arealet helt nede ved søbredden. Flere plantninger vil betyde, at det bliver endnu sværere at få visuel kontakt til søen og de bagvedliggende landskaber. Vådområderne Attemosen, Lyngby Mose, Kildemose, Strø Enghave og Borup Mose Landskabskarakteren er sårbart overfor yderligere tilgroning, tilplantning, og afvanding, som kan sløre landskabskarakteren yderligere. Samtlige vådområder er endvidere sårbare over for yderligere byggeri og yderligere inddragelse af arealer til tekniske anlæg. Strø Landsby og landskabet omkring er sårbart overfor udbygning af kirkelandsbyen, som vil udviske det tydelige og oprindelige stjerneudskiftede mønster, og den tydelige grænse der er mellem landsby og åbent land. Endvidere vil en udbygning af landsbyen betyde at Strø Kirke vil miste sin funktion som orienteringspunkt i landskabet, da den så ikke længere vil være synlig fra det omkringliggende landskab. Landsbyen og dens omgivende landskab er sårbart overfor nedlæggelse af markveje, da de følger den oprindelige stjerneudskiftede vejstruktur. Landskabet omkring Strø Landsby er desuden sårbart overfor tilplantninger og bevoksninger som vil sløre udskiftningsmønsteret og hindre det frie udsyn og udsigtsmuligheder over det åbne karakteristiske landbrugslandskab. Landsbyen har i øvrigt en vigtig fortælleværdi som en af de få kirkelandsbyer vi har i Hillerød Kommune Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Havelse Å ved Strø Bjerge Området hvor Havelse Å løber ind i gennem passagen i Strø Bjerge er særligt karakteristisk og i god tilstand. Derfor bør derfor beskyttes og evt. forbedres så det åbne landbrugslandskab med Havelse å fremstår tydeligt. Favrholm Favrholm og de omgivende arealer er et kontrasterede delområde, dvs. det strategiske mål i området skal fastsættes efter en konkret vurdering. Området har en middel tilstand og er et særligt oplevelsesrigt område med kulturhistoriske-, -natur og rekreative værdier. Området bør derfor udpeges som beskyttelsesområde. Den østlige del af Attemosen, Lyngby Mose og Landskabet ved Lyngby Skov, Borup Mose og Kildemose Den østlige del af Attemosen, Lyngby Mose og Lyngby Skov med omgivende landskab, Borup 11

15 Mose og Kildemose bør udpeges som beskyttelsesområde, da de er særligt karakteristiske for karakterområdet og i middel tilstand. Området bør beskyttes og forbedres for at bevare de flade åbne lavbundsområder i ådalslandskabet. Strø Landsby og omgivende landskab Strø Landsby og det tilstødende landskab er særligt karakteristisk, i middel tilstand og et særligt oplevelsesrigt område. Området bør bevares for at sikre det velbevarede kulturlandskab, for at fastholde landsbyafgrænsningen mod det åbne land, samt sikre det åbne vide udsyn samt udsigtsmuligheder over det åbne agerland fra det omgivende landskab. Området bør bevares for at sikre det velbevarede kulturlandskab, hvorfor området får det strategiske mål, at beskytte. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Størstedelen af karakterområdet er karakteristisk og i middel til dårlig tilstand. Områderne får derfor det strategiske mål at vedligeholde. Landskabet bør fastholdes som et fladt middelskalalandskab med landbrugsmæssig anvendelse og hvor lavbundsområder og vandløb fremstår tydelige i landskabet. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Grusgraven syd for Skævinge Grusgraven syd for Skævinge er et kontrasterende delområde og har en god tilstand og området skal derfor vurderes konkret. Det får det strategiske mål ændre, som betyder at ændringer i delområdet ikke bør tage hensyn til landskabskarakteren i hele karakterområdet. Området kan få en ny funktion, når grusgravningen ophører. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Havelse Ådal bør beskyttes mod ændringer som vil begrænse udsynet i det åbne landskab. Landskabet bør beskyttes mod ændringer som vil udviske strukturen med spredtliggende smågårde i et åbent landbrugslandskab med mosaik af intensivt og ekstensivt landbrug. Landskabet op til Strø Bjerge i nabokarakterområdet bør have særlig stor opmærksomhed, da samspillet mellem det flade landskab og den høje ås understreger Havelse ådals karakter som åbnet fladt landskab, og området bør derfor friholdes for byggeri, anlæg og beplantninger. Karakteren af landbrugsland med mange vådområder og vandløb bør understøttes ved at genoprette, pleje og vedligeholde vådområderne og de vandløbsnære områder, så de igen kan 12

16 fremstå åbne og vedligeholdte. Der bør ikke ske etablering af nye tekniske anlæg eller udvidelse af de eksisterende anlæg op til Strø Bjerge i nabokarakterområdet, da det visuelt vil forstyrre indkigget til den markante ås. Ligeledes frarådes det at etablere nye større tekniske anlæg, som vil begrænse udsynet i det åbne flade landskab. Ny bebyggelse bør indpasses til den eksisterende bebyggelse og indpasses, så nye bygninger ikke tager opmærksomheden i det åbne landskab. Samlet set bør området ud fra et landskabeligt synspunkt, friholdes for skovrejsning, placering af større tekniske anlæg og større udvidelser af de eksisterende anlæg, samt undgå større bebyggelse ude i det åbne land. For at understøtte karakteren, bør mange af de større nåletræsbeplantninger fjernes, da de virker rumafgrænsende og visuelt som fremmede landskabselementer i det åbne landskab. Endvidere anbefales det at fremhæve vandløbenes forløb og lavbundsområderne. Ved realisering af skovrejsningsprojektet mellem Gørløse og Attemosen syd anbefales det, at friholde åbne kiler for skov, således at udsigtsmuligheder over å-dalen fra naboområdet Gørløse- Sigerslev landbrugslandskab ved og bag Kurreholmvej sikres. Støjvolde/skærme langs Amtsvejen bør undgås, da det vil lukke udsigten ud over det åbne landskab fra vejen. Natur Vådområderne Attemosen, Lyngby Mose, Strø Enghave og Kildemose er større vådområder som bør genoprettes, så de igen fremstår åbne. Landskabskarakteren vil blive understøttet ved pleje, lukning af drænledninger, afvikling af grøfter og ekstensiv drift samt ved at lade vådområderne henligge som uberørte naturområder. Ved eventuel realisering af planer om at etablere vådområde ved Attemosen, anbefales det at tage hensyn til eksisterende naturværdier. De mange vandløb i området er en af nøglekaraktererne. Det anbefales derfor, at de bliver mere synlige i landskabet ved eksempelvis at plante egnskarakteristiske træer langs vandløbene i små og spredte grupper, så vandløbene lineform kan følges fra det omkringliggende landskab. Derudover vil deres synlighed blive fremhævet, hvis man udlægger brede udyrkede randzoner omkring vandløbene, hvor vegetationen evt. holdes nede ved slåning eller afgræsning. I forlandet til Arresø bør rumafgrænsende bevoksninger og beplantninger fjernes, så der igen bliver udsigt til Arresø fra Amtsvejen. I det marine forland til Arresø mellem søen og Lyngby Mose bør der tilskyndes til ekstensiv drift, da der er meget sandet og kalkrig jord og derved potentiale for en flora som er kalkbegunstiget og sjælden i kommunen. De mange større nåletræsbevoksninger bør afvikles, da de virker rumafgrænsende i det åbne landskab.. Kulturhistorie Nord for Borup Mose anbefales det at synliggøre og formidle Frederikssundbanens gamle linjeføring som der findes rester af i terrænet. Rekreativ benyttelse 13

17 Lavbundsområderne har værdi som rekreative områder, hvor der er mulighed for at få naturoplevelser. Derfor anbefales det, at etablere små stiruter rundt i områderne. Det anbefales at der etableres sti-adgang ned til Arresø fra de eksisterende markveje, så der bliver mulighed for at komme ned til søen fra det omkringliggende landskab. Det er ikke muligt i dag at komme helt ned til søen fra karakterområdet. Stiprojektet omkring Arresø realiseres vil understøtte anbefalingen om bedre adgang til Arresø fra karakterområdet. Grusgraven syd for Skævinge bør retableres som rekreativt naturområde efter endt grusgravning, da det ligger bynært og der er stort potentiale som lokalt friluftsområde. Byggeri Ved behov for intensivering af landbrugsdriften bør der kun ske mindre udvidelser af bygningsmassen af eksisterende landbrug, da Havelse Ådal er karakteriseret ved middelstore landbrug med smågårde spredt i landskabet. Ved opførelse af nye landbrugsbygninger bør de placeres tæt på de eksisterende bygninger, sikres at de opføres i lav højde og i et materialevalg og i en udformning, så de indpasses i landskabet og ikke er iøjnefaldende. Ved Strø Landsby bør der ikke ske ny byudvikling, da det vil udviske stjerneudskiftningsstruktur, og den tydelige grænse mellem by og land, som især er til stede syd, øst og vest for byen. Ved Borup By bør der ikke etableres flere virksomheder eller ske yderligere udvidelse, da byen i forvejen er meget domineret af erhverv, og yderlige erhverv vil sløre landsbyens karakter som landsby. Når en virksomhed flytter, bør området overgå til beboelse, for at opretholde karakteren af landsby. Strø Enghaves karakter af tætliggende smågåde og husmandssteder bør understøttes, og byggeri der ikke er knyttet til landbrug, bør ikke opføres i området. Landskabet er ikke egnet til store landbrug, da karakteren er smågårde på mellemstore marker med en mosaik af intensivt og ekstensivt jordbrug. Tekniske anlæg Opstilling af tekniske anlæg op til Strø Bjerge i nabokarakterområdet frarådes, da det visuelt vil forstyrre indkigget til den markante ås. Placering af vindmøller, herunder husstandsvindmøller kan være aktuelt i området, da det åbne middel-skala landskab vil kunne bære vindmøller, som også kan fungerer som orienteringspunkter i landskabet, hvor det godt kan være svært at orientere sig. Det skal dog ske med udgangspunkt i en konkret landskabelig vurdering. Det frarådes at etablere nye større tekniske anlæg som eksempelvis biogasanlæg og kraftvarmeværk, højspændingsanlæg, da det visuelt vil tage udsynet i det åbne flade landskab. 14