Anbefalinger vedr. implementering af flygtningepolitik

Transkript

1 NOTAT Center for Digitalisering, Kommunikation og Projekter Anbefalinger vedr. implementering af flygtningepolitik Kommunalbestyrelsen vedtog d. 11. maj 2016 en ny flygtningepolitik kaldet Politik for modtagelse og ophold for flygtninge visiteret af staten til Glostrup Kommune. For at understøtte hensigten med politikken og sikre den bedst mulige implementering, har administrationen i dette notat udarbejdet en række anbefalinger. 16. august /17555 Indledningsvis opsummeres anbefalingerne, og herefter beskrives de mere dybdegående. 1. Anbefalinger opsummeret Flygtninge besøges tidligt på asylcenteret med henblik på hurtig kompetenceafklaring og jobparathedsvurdering. Der udsendes et velkomstbrev (på relevante sprog) senest 14 dage efter ankomsten til kommunen. Nytilkomne flygtninge tilbydes en guidet rundtur i kommunen ca. hver 3. måned. Den tætte dialog med boligselskaberne omkring boligplacering fortsættes, herunder afsøges muligheden for opdeling af lejligheder i flere lejemål med henblik på billigere husleje. Det kan blive nødvendigt at etablere flere permanente boliger i Glostrup Kommune. Der anvendes en målgruppedefinition på 18-65/67 år i forhold til beskæftigelsesrettede tiltag. Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud anses som et relevant beskæftigelsestilbud, der kan gives inden for 14 dage, og målet er ordinær beskæftigelse. Intensiv danskundervisning gives 2-3 gange om ugen frem for dagligt. Uddannelse sidestilles med job i den beskæftigelsesrettede indsats. Glostrup Kommune træder til med et kommunalt tilbud om integrationsgrunduddannelse (IGU), hvis ikke der kan iværksættes en virksomhedsrettet indsats inden for 14 dage. Der afholdes et afklaringsmøde med flygtningen, og anvises et job senest en uge efter mødet. Det anbefales, at tilbuddet som udgangspunkt gælder én gang. Der sigtes mod at etablere kommunale IGU-forløb på 25 timer/ugen og med en varighed på 2 år. Den kommunale garanti gælder under forudsætning af, at flygtningen deltager aktivt i en evt. virksomhedsrettet indsats. Der bør være mulighed for at dispensere fra 14-dages reglen, hvis kommunen afventer relevante lægelige vurderinger, og der derfor er tvivl om, hvorvidt borgeren er jobparat. Fri adgang til fritidsaktiviteter, herunder støtte til idrætsudstyr bør overvejes. 1 af 10

2 I forbindelse med modtagelsen informeres flygtningen om muligheden for at ansøge om en nyttehave. Indsatsen vedr. familier koordineres som i dag, med mindre der er tale om særligt udsatte familier. I de tilfælde anbefales det, at Glostrup Kommune iværksætter en mere intensiv koordinerende indsats mellem de relevante fagområder. Der etableres en pulje til styrkelse af integrationsforløb. Puljens størrelse, målgruppe, anvendelse og administration skal afklares. De eksisterende mentorordninger som drives af CSS/JOB kører videre. Direktion og centerchefer drøfter løbende, hvordan organiseringen af flygtningeområdet kan optimeres. Det vurderes, at der kan komme øgede udgifter til området som følge af den generelle stigning i antallet af flygtninge samt indsatserne beskrevet i politikken, men vurderingen er behæftet med usikkerhed. 2. Modtagelse Når en flygtning ankommer til Glostrup Kommune er det altid målet, at det sker på en imødekommende såvel som professionel måde. I forbindelse med modtagelsen løses en lang række forskellige opgaver der bl.a. omfatter kontakt til Udlændingestyrelsen, evt. besøg på asylcenteret, rekvirering af tolk, oprettelse af CPR-nummer og Sundhedskort, hjælp til lægevalg, digital post og NEM-konto, skole- og dagtilbudspladser, udbetaling af ydelser, kontakt til SKAT og kontakt til Røde Kors frivillige. Center for Social Service (CSS) koordinerer modtagelsen, og flere centre bidrager efter behov, blandt andre Center for Kultur og Borgerkontakt/Borgerservice (CBK/BS), Jobcenter Glostrup (JOB), Center for Familie og Forebyggelse (CFF) og Center for Dagtilbud og Skole (CDS). Tidligt besøg på asylcenteret Politikken lægger op til en hurtig beskæftigelsesrettet indsats, og derfor vil det som udgangspunkt være nødvendigt at besøge flygtningen på asylcenteret så hurtigt som muligt, efter kommunen er bekendt med, hvem der ankommer. Ved besøget hilses på og derudover påbegyndes kompetenceafklaring og jobparathedsvurdering, så JOB kan forberede en tidlig virksomhedsrettet indsats. Endvidere medbringes en blanket til oprettelse af bankkonto, så der kan udbetales ydelser. Besøget koordineres af JOB og gennemføres i samarbejde med anden aktør. Hvis der i forbindelse med modtagelsen skal tages særlige hensyn vedr. flygtningens fysiske og psykiske sundhedstilstand, vurderes det i forbindelse med opstarten, når flygtningen er ankommet til Glostrup. Velkomstbrev For at understøtte en venlig og professionel modtagelse, udarbejder CSS et velkomstbrev (på relevante sprog), som flygtningen modtager senest 14 efter ankomsten til kommunen. 2 af 10

3 Frivillige netværk og guidet rundtur Frivillige netværk indgår desuden som en del af introduktionsprogrammet, og der er etableret et samarbejde med Røde Kors, der fungerer som indgang til andre frivillige tilbud. Samarbejdet er under løbende udvikling, og pt. arbejdes der på en fælles pjece med praktisk info til flygtninge. Flygtningen inviteres herudover til at deltage i en guidet tur rundt i kommunen med besøg på forskellige relevante steder, fx idrætsfaciliteter, rådhus, skadestue, Glostrup station, virksomheder, sprogskole, daginstitutioner mv. Det anbefales, at turen gennemføres ca. hver 3. måned, samt at Røde Kors inviteres med. CSS koordinerer turen. 3. Boliger Kommunen har pligt til, ifølge Integrationslovens 12, at anvise en flygtning til en permanent bolig snarest muligt efter ankomst. Indtil det er muligt, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Boligplaceringen foregår i dag hovedsageligt via akutlisten, og langt de fleste flygtninge henvises til en permanent bolig på den måde. Dog bor der pr. 1. august 2016 syv flygtninge i en af kommunens ejendomme (Bakken 5), der er indrettet til formålet som en midlertidig løsning. To af disse er anvist til en permanent bolig pr. 1. september. Ikke alle boligtyper, der foreslås i politikken er permanente, fx betragtes hoteller, vandrehjem og specielt indrettede kommunale bygninger som midlertidige boliger. Glostrup Kommune har dermed stadig en forpligtelse til hurtigst muligt at finde en permanent bolig, hvis flygtningen indkvarteres i disse boligtyper. Delelejemål Da forsørgelsesniveauet for en flygtning er sammenligneligt med SU, har flygtninge ikke mulighed for at betale langt de fleste boliger. En løsning, der bl.a. er anvendt i samarbejde med KAB, er delelejligheder, hvor større boliger deles op i flere lejemål. En anden lignende løsning er dertil indrettede enkeltværelser med fællesarealer (som på Bakken 5, der dog er en midlertidig bolig). I begge tilfælde får lejen en størrelse, der er mulig at betale med ovennævnte indkomstniveau. Det anbefales, at disse muligheder fortsat anvendes i det omfang det er muligt. Udfordringen bliver naturligvis mindre, hvis flygtningen har et indkomstgivende arbejde. Tæt dialog med boligselskaberne og flere permanente boliger Presset på de almene boliger forventes at blive større i de kommende år. Udviklingen viser, at kommunen får stillet færre boliger til rådighed, da færre fraflytter, og antallet af lejemål samtidig falder, idet små lejligheder renoveres og slås sammen til større lejligheder. Hertil kommer en aktuel udfordring i relation til genhusning ifm. renovering. Da antallet af flygtninge og 3 af 10

4 familiesammenførte samtidig stiger, vil det forventeligt øge presset på boliger markant i de kommende år, også selv om kommunen ikke har en formel forpligtelse til at sikre boliger til familiesammenførte. I lyset af det større pres på boliger anbefales det at have en fortsat tæt dialog med boligselskaberne i Glostrup Kommune omkring boligplacering. Hvis ikke Glostrup Kommune kan få det nødvendige antal boliger stillet til rådighed fra boligselskaberne, kan det blive nødvendigt at etablere flere permanente boliger. 4. Arbejde og uddannelse Beskæftigelsesindsatsen varetages i JOB og omfatter bl.a. integrationskontrakt, sprogskole, integrationsplan og helbredsvurdering, jobsøgning, aktiveringstilbud, praktik, løntilskud, mentorforløb mv. De værktøjer, der anvendes i den beskæftigelsesrettede indsats i dag vurderes som effektive, og det anbefales, at brugen af de eksisterende beskæftigelsesrettede indsatser, som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud, anvendes og intensiveres som led i implementeringen af politikken. Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen På det overordnede plan anbefales det, at flygtningepolitikkens begreb om arbejdsduelig flygtning forstås på samme måde som begrebet jobparat i LAB 1. Ligeledes nævner politikken, at voksne mellem år er målgruppen for beskæftigelsesindsatsen. Det anbefales, at anvende den målgruppe, der sædvanligvis er omfattet af den beskæftigelsesrettede indsats, dvs. de 18-65/67-årige (afhængigt af pensionsalderen). Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik er en nuværende løsning, der træner borgeren i at indgå på en almindelig arbejdsplads med sigte på at få et ordinært job. For flygtninge betyder det endvidere, at de hurtigt introduceres til dansk arbejdspladskultur og får trænet deres sproglige færdigheder. I løbet af en virksomhedspraktik modtager flygtningen integrationsydelse og ikke ordinær løn. Hvis der er en tilfredsstillende progression, er det forventningen, at et virksomhedspraktikforløb ender med en ansættelse i første omgang kan det være i et job med løntilskud i fx 3-6 måneder, som indbefatter overenskomstmæssig løn. Det anbefales, at virksomhedspraktik betragtes som et relevant beskæftigelsestilbud, der kan gives til flygtningen inden for de i flygtningepolitikken fastsatte 14 dage efter ankomsten. I forbindelse med virksomhedspraktikken kan der tilknyttes en frikøbt virksomhedsmentor, der understøtter flygtningens udvikling hen imod ordinær beskæftigelse. 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 4 af 10

5 Intensiv danskundervisning Flygtningepolitikken nævner, at flygtninge skal deltage i intensiv sprogundervisning dagligt, men det kan være en udfordring i forhold til at passe et arbejde. I dag kombineres den virksomhedsrettede indsats med et intensivt danskundervisningsforløb 2-3 gange i løbet af ugen, ofte i eftermiddags- og aftentimerne, og det anbefales, at dette fortsætter. Uddannelse Politikkens jobgaranti kan være en utilsigtet hindring for unge flygtninge, der gerne vil uddanne sig. Det foreslås derfor, at uddannelse sidestilles med job, gældende for flygtninge, der er i gang med en relevant uddannelse, fx 9. klasse, videregående uddannelse eller højskoleophold (dog ikke gældende for danskundervisning). Kommunale arbejdspladser Intentionen i flygtningepolitikken er at skaffe beskæftigelse i den private sektor, og det anbefales derfor, at alle muligheder skal være fuldt udtømte, inden kommunen træder til med et internt tilbud. I praksis vil det sige, at borgeren inden for 14 dage helst skal være i et virksomhedsrettet tilbud, og lykkes det ikke, træder kommunen til med et tilbud efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), der trådte i kraft 1. juli De 14 dage kan tælles fra ankomstdagen eller fra den dag, hvor borgeren forlader et andet forløb, fx virksomhedspraktik eller løntilskud. Kommunale ansættelser vil skulle finansieres. Loven om IGU er en udløber af trepartsaftalen fra marts 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om bedre integration på det danske arbejdsmarked. Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. IGU omfatter ansættelse i 2 år i en lønnet praktikstilling, hvor der er indeholdt 20 ugers skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Målgruppen er flygtninge mellem år. Flygtninge der falder udenfor denne målgruppe kan forvente et tilbud indenfor Integrationslovens eksisterende rammer (løntilskud og virksomhedspraktik). Pt er der 21 flygtninge bosat i Glostrup (herunder 2 børn under 18 år) og 8 ud af disse er over 40 år. Forløb kan iværksættes inden for erhvervsgrunduddannelsesområdet (traditionelt betragtet som området for ufaglærte), men ikke inden erhvervsuddannelsesområdet (faglærte). Forudsætningen er, at der mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, fx FOA, er aftalt en elevløn på området. Konkret vil Center for HR og Politik (CHP) gennemføre et afklaringsmøde med vedkommende med henblik på at afdække muligheder, kompetencer og behov. Det foreslås, at der sigtes mod stillinger på mindst 25 timer/ugen afhængigt af 5 af 10

6 den enkeltes muligheder. CHP er ansvarlig for opstart og ansættelse, og herefter ansættes vedkommende i den enkelte kommunale virksomhed. Målet er, at borgeren inden for en uge efter afklaringsmødet med CHP begynder i job. Erfaringerne viser, at nogle flygtninge skal igennem flere forskellige virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb, inden det fører til et ordinært arbejde. For at sikre, at borgeren er motiveret og understøttes i målet om at opnå ordinær beskæftigelse, anbefales det, at den kommunale jobgaranti som udgangspunkt gælder én gang pr. person, så det ikke er muligt konstant at falde tilbage på et job i Glostrup Kommune. Det anbefales også, at det ikke skal være muligt for borgeren at afvise et virksomhedsrettet tilbud fra kommunen, forstået på den måde, at den kommunale jobgaranti bortfalder, hvis borgeren ikke aktivt har medvirket i forhold til privat virksomhedspraktik eller privat beskæftigelse med løntilskud. Herudover anbefales det, at det interne kommunale tilbud er tidsbegrænset til de 24 måneder, der følger af lov om integrationsuddannelse, således at Jobcenteret kan arbejde videre med henblik på en ordinær privat ansættelse. Helbredsundersøgelser I visse tilfælde er JOB afhængigt af helbredsundersøgelser, inden det kan afgøres om flygtningen er jobparat/aktivitetsparat, og der kan iværksættes en virksomhedsrettet indsats. Dette kan få betydning for muligheden for at overholde 14-dages reglen. Det anbefales derfor, at der i tidsfristerne er mulighed for at dispensere, hvis kommunens afventer en lægelig vurdering. Er det tilfældet, vil det altid fremgå i den pågældende sag. 5. Fritid Som en del af modtagelsen afklarer CSS i dag om flygtningen er interesseret i kontakt med frivillignetværket Røde Kors. Røde Kors understøtter herefter kontakt til fritidsliv mv. Skal Glostrup Kommune spille en større rolle i afklaring af flygtningens muligheder og ønsker for at deltage i fritidsaktiviteter, kræver det, at der afsættes ressourcer hertil. I dag løses opgaven i overvejende grad af frivillige i Røde Kors. Fri adgang Flygtninges økonomi er ofte meget stram, hvilket lægger en begrænsning på mulighederne for at benytte mange fritidstilbud. Hvis tilknytningen til fritidslivet skal styrkes, anbefales det at overveje om, der skal afsættes midler til at støtte flygtningens deltagelse i fritidslivet, fx via fri adgang eller støtte til idrætsudstyr. Nyttehaver Det anbefales, at CSS/BS i forbindelse med opstarten informerer flygtningen om muligheden for at ansøge om en nyttehave. 6 af 10

7 6. Børn og unge For flygtninge med medbragte børn iværksættes der i dag en række indsatser, der koordineres mellem CSS, CDS og CFF. Det anbefales at denne koordinering fortsætter. Skole Som en del af modtagelsen orienterer CSS familien om, at der er undervisningspligt i Danmark, og såfremt der er børn i den undervisningspligtige alder, orienteres Glostrup Skole om dette. Glostrup Skole inviterer herefter familien til et introduktionsmøde på skolen, og på mødet laves aftaler omkring opstart, og forældrene informeres omkring SFO- og klubtilbud. Dagtilbud Såfremt der er børn i dagtilbudsalderen, deltager CDS i et møde med CSS og forældrene, hvor der informeres omkring dagtilbuddene. Ønsker forældrene dagtilbudsplads, kontakter CDS Pladsanvisningen, og Pladsanvisningen visiterer en plads i et dagtilbud og vejleder forældrene omkring tilskudsregler i samarbejde med CSS. CDS orienterer dagtilbuddet, og dagtilbuddet indkalder familien til et introduktionsmøde. CDS orienterer Sundhedsplejen og PPR om barnets start i dagtilbud. Særlig støtte Hvis der er behov for særlig støtte, får flygtningefamilier med børn samme tilbud som alle andre familier. Kontakten til familier med børn foregår ved at f.eks. at dagtilbuddene tager kontakt til relevante enheder ved bekymringer eller vurdering af, at et barn har særlige udfordringer/behov ved barnets start i institutionen (primært Sundhedsplejen, PPR eller Familieafsnittet). Hvis der er udfordringer, gives der en indsats, der modsvarer behovet i samarbejde med andre relevante aktører. Foreløbige erfaringer viser, at der ikke altid er brug for en speciel indsats i forhold til børn og unge. Det er vigtigt, at der i Glostrup Kommune formidles viden om allerede etablerede tilbud, som familierne kan henvises til (for eksempel Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje, som støtter børn i alderen 0-18 år fra flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre modtager integrationsydelse). Det anbefales derudover, at Sundhedsplejen hurtigst muligt efter familiens ankomst til kommunen kommer på 1-2 besøg i alle familier, hvor der er børn under 18 år. Familien kan have brug for råd og vejledning om blandt andet sund mad og børns vaner i Danmark. Herudover kan Sundhedsplejen støtte familierne i at få hjælp til sundhedsmæssige problemstillinger i samarbejde med egen læge. Det anbefales at sætte tidligt ind med en koordineret tværfaglig indsats i de tilfælde, hvor der er kendte problemer i form af fysiske eller psykiske 7 af 10

8 funktionsnedsættelser, sygdomme/traumer, vold i familien, samt hvis man er i tvivl i forhold til om forældrene har tilstrækkelige forældrekompetencer kort sagt flygtninge med særlige behov, hvor det er påkrævet, at der ydes en særlig intensiv koordineret indsats mellem de relevante fagområder. 7. Sprog Sprogindsatsen er i dag en del af de tilbud, som JOB leverer til den enkelte flygtning. Indsatsen omfatter et målrettet og intensivt danskundervisningsforløb. Tilbuddet tilrettelægges ud fra den enkeltes ressourcer og muligheder, og det anbefales at denne model fortsætter. 8. Særlige forpligtelser Politikken nævner flere områder under dette punkt, hvoraf nogle allerede er en del af Glostrup Kommunes opgaveløsning i dag. Der er fx etableret et samarbejde med Røde Kors, ligesom der er ledelsesmæssigt fokus på, at sagsbehandlerne er klædt fagligt såvel som personligt på til at løse opgaverne. Pulje til styrkelse af integrationsforløb Flygtningepolitikken beskriver en særlig pulje, der kan søges til styrkelse af integrationsforløb. Puljens størrelse, målgruppe, anvendelse og administration bør afklares. Uddannelse af frivillige m.fl. Politikken nævner uddannelse af frivillige, medarbejdere og evt. politikere i at håndtere kulturforskelle. JOB har allerede etableret et samarbejde med en ekstern leverandør herom. Mentorordning En mentor/kontaktpersonordning for den enkelte flygtning nævnes også i politikken. I dag er der en kontaktperson i CSS tilknyttet flygtningen i forbindelse med modtagelsen, og ofte anvendes tolke til at give ekstra støtte. Når modtagelses- og etableringsfasen er overstået, overgår flygtningen til JOB s område, og her anvendes mentorer, når det skønnes relevant, fx i form af kulturelle mentorer, der har erfaring og uddannelse i at arbejde med flygtninge. Det anbefales, at disse ordninger fortsætter. I forhold til etablering af tværgående samarbejder for at sikre et helhedsorienteret ude-fra-og-ind perspektiv, så er der er drøftelser i gang på ledelsesniveau i relation til, hvordan organiseringen og koordineringen mellem kommunens sagsbehandlere kan optimeres. 9. Økonomi Det vurderes, at der kan komme merudgifter som følge af Glostrup Kommunes nye flygtningepolitik, men det er vanskeligt at opgøre disse udgifter præcist. Det er især vanskeligt at isolere udgifterne vedrørende den nye politik, fra de udgifter som det øgede antal flygtninge i sig selv medfører. Vurderingen 8 af 10

9 vanskeliggøres yderligere af, at antallet af flygtninge, som ankommer til kommunen, har vist sig svært at forudsige. Det er primært flygtningepolitikkens jobgaranti, som kan vise sig at påvirke udgifterne i Glostrup Kommune. Viser det sig, at bestræbelserne på at få flygtninge i privat ordinært arbejde i høj grad er succesfulde, så indebærer selve garantien ikke merudgifter. Såfremt det dog viser sig at være vært at finde beskæftigelse til flygtninge i den private sektor, og ansættelsen i stedet bliver i IGU-tilbuddene, så vil en garanti for et sådant tilbud kunne medføre markant flere udgifter. Glostrup Kommunes flygtningepolitik har ikke direkte konsekvenser for den integrationsydelse, som flygtningene modtager, eller kommunens forpligtigelse til at sørge for permanente boliger eller pasningstilbud mv. til flygtningenes børn. I forhold til boliger kan det generelt vise sig at være en udfordring at finde den rette mængde tilstrækkeligt billige boliger. Selve politikken ændrer dog ikke på flygtningenes retsstilling ift. boligplacering, så politikken indebærer ikke i sig selv merudgifter til dette. Den lavere integrationsydelse er isoleret set billigere at levere end kontanthjælp, da størrelsen af den er lavere. DUT-sagen vedr. integrationsydelsen tager højde for dette, så den af regeringen og KL skønnede besparelse tilbagebetales for kommunerne under ét via bloktilskuddet. Øvrige områder som implementeringen af flygtningepolitikken vedrører, såsom aktiviteter omring modtagelsen samt diverse tiltag vedrørende fritidsliv mv. indebærer merudgifter, men disse forventes at blive af mindre størrelsesorden. Administrationen har udarbejdet et skøn over de økonomiske konsekvenser af flygtningepolitikken ved tre scenarier for, hvor mange flygtninge, der ankommer til Glostrup Kommune i de kommende år. I det ene scenarie tages der udgangspunkt i det udmeldte antal flygtninge i 2016, dvs. 27. I det andet scenarie tages der udgangspunkt i, at der kommer ca. halvt så mange i alt 15 flygtninge til kommunen hvert år. I det tredje scenarie ankommer hele 60 flygtninge årligt. Tabellen nedenfor viser et samlet skøn for de tre scenarier over de udgifter, som flygtningepolitikken isoleret set medfører såfremt administrationens anbefalinger om implementering bliver fulgt. Det er forudsat, at flygtningene ankommer jævnt fordelt hen over året, og at politikken er gældende for alle de ankomne. 9 af 10

10 Mio. kr. Scenarie 1: 15 flygtninge årligt Scenarie 2: 27 flygtninge årligt Scenarie 3: 60 flygtninge årligt Udgift første år 0,6 0,9 1,9 Udgift andet år 1,8 2,8 5,7 Udgift efterfølgende år 2,0 3,3 6,9 I skrivende stund forventes der at ankomme 15 flygtninge i alt i løbet af 2016 i stedet for de 27, som oprindeligt blev meldt ud. Beregningsforudsætningerne for de tre scenarier kan ses i den vedlagte oversigt. 10 af 10