familier klasse

Transkript

1 familier klasse Temamateriale Uge Sex Temamateriale klasse

2 INDHOLD Forord Hvad indeholder materialet? Elever med særlige behov Brug sexfordig.dk Brug dr.dk/familieliv Skønlitteratur om familier Familiefilm. Intro til temaet Hvad er en familie? Gruppearbejde Familier i kunsten. Gruppearbejde Familieord på spil. Brætspil Familier før og nu. Tv og radio Statistik om familier. Gruppearbejde Dialog om familier. Dialogøvelse Avisforside om familier. Evaluering Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr. ISBN Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Konsulenter: Sanne Paustian Billesbølle og Nana Bernhardt Fotos: Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin Uge Sex Temamateriale klasse

3 Forord Du sidder nu med temamaterialet om familier, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som resten af skoleåret. I Uge Sex 2013 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på familier, på den mangfoldighed af familieformer, der findes, og på forestillinger, normer og visioner om den gode familie. Familie er mange ting, og familie som begreb ændrer sig over tid og sted. At give børn en klar fornemmelse af, hvor forskellige familier kan være, vil bidrage til at give børn en større rummelig over for de familier, som ikke er, hvad mange opfatter som en rigtig familie far, mor og børn. Det vil samtidig styrke børnenes muligheder for senere at vælge en familieform, som passer til den enkelte. I dette undervisningsmateriale kan du finde ideer til, hvordan dette gøres i undervisningen i klasse. med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Idéen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der findes i Uge Sex-grundmaterialet målrettet klasse og sammen med hjemmesiden til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. Gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. Diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver. Uge Sex Temamateriale klasse

4 forord Faglige og tværfaglige muligheder Øvelserne i temamaterialet kan med fordel anvendes i fagene: Dansk Samfundsfag Historie Det trygge rum Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Du kan finde konkrete idéer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen, i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Uge Sex Temamateriale klasse

5 Hvad indeholder materialet? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Øvelser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få et hurtigt overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelse Dansk Øvelser Øvelser og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Samfundsfag De korte (< ½ time) Øvelser Historie De korte (½-1 time) 8 It- og mediekompetencer 8 De lidt længere (1-3 timer) Uge Sex Temamateriale klasse

6 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Piktogrammer Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og laver for eksempel nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen imod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum fra Uge Sex-grundmaterialet til klasse med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Uge Sex Temamateriale klasse 6

7 Brug Sexfordig.dk Sexfordig.dk er et netbaseret undervisningsmateriale, der er målrettet seksualundervisningen i udskolingen. De forskellige elementer af materialet tager udgangspunkt i problemstillinger, dilemmaer, følelser og tanker, som er relevante for eleverne i aldersgruppen. De kan blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se film, slå ord op i Sexikon og kommunikere med jævnaldrende i Debatten. Sexfordig.dk er velegnet til såvel elevernes individuelle arbejde foran computeren, arbejde i grupper à 2-3 elever omkring for eksempel quizzer eller spil såvel som til fælles brug i klassen, hvor elementer fra materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. Der er udviklet en lærervejledning til undervisningsmaterialet, som er tilgængeligt på Sexfordig.dk. I lærervejledningen findes der forslag til, hvordan materialets elementer kan anvendes og indgå i seksualundervisningen i udskolingen. Hvis man som underviser vil inddrage Sexfordig.dk i arbejdet med temaet familier, findes der gode muligheder for dette: Dokumentarfilm På Sexfordig.dk findes der en kort dokumentarfilm om familier. I filmen følger man et barn, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Se forslag til arbejdet med filmen i øvelse 1 i dette materiale. Film med kendte På Sexfordig.dk findes korte filmklip, hvor kendte fortæller om deres egen familie, om deres tanker om, hvad en god familie er og hvilken familie de selv kunne tænke sig at have i fremtiden. Filmklippet kan med fordel anvendes i forbindelse med opstarten af et undervisningsforløb om familier, hvor eleverne skal spores ind på, hvad temaet handler om. Quiz På Sexfordig.dk kan eleverne udvikle deres viden om familier ved at lave en quiz. Se lærervejledning til Sexfordig.dk for en beskrivelse af brugen af quizzen. Sexikon På Sexfordig.dk findes et Sexikon, som indeholder beskrivelser og definitioner af ord og begreber skrevet i et let tilgængeligt sprog. Eleverne kan finde opslag, der definerer familier og beskriver forskellige familieformer. Opslagene kan for eksempel bruges i elevernes undersøgende arbejde om familietemaet. Se lærervejledning til Sexfordig.dk for en beskrivelse af brugen af Sexikon. Uge Sex Temamateriale klasse 7

8 brug Dr.Dk/familieliv Mange undervisere er glade for at kunne inddrage film, tv og radio i forbindelse med seksualundervisning i skolen. At se levende billeder og lytte til ældre og nyere stemmer i radioen kan give et godt afsæt for seksualundervisningens emner for såvel elever som lærere. Herigennem kan man tale om andre personers erfaringer, refleksioner og reaktioner i forhold til emner, som man enten ikke selv har erfaring med eller som det måske netop kan være sårbart at tale om ud fra egne erfaringer i en klassesammenhæng. Sådan et emne er familier. Derfor er Sex & Samfund også glade for at samarbejde med DR Skole om udviklingen af temaet familieliv i forbindelse med Uge Sex DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DRs arkiver. Her kan man finde en række tv- og radioklip med tilhørende artikler, billeder, opgaver med videre. Familieliv Temaet Familieliv findes på log in Alle lærere og elever med UNI-login har adgang til DR Skole. andre Temaer på dr SkOle Til Uge Sex 2012 samarbejdede Sex & Samfund og DR Skole om udviklingen af temaet Køn og kønsroller til udskolingen. Temaet findes på Temaet henvender sig til alle grundskolens trin, fra indskoling til udskoling. I temaet findes en række tv- og radioklip samt billeder og korte tekster. Hvert klip har en kort beskrivelse og en angivelse af klippets varighed. Til klippet findes også tilhørende opgaver, der er målrettet de enkelte trin og kan bruges i undervisningen om familier. Opgaverne er udviklet af Sex & Samfund og kan fungere i samspil med det øvrige materiale om familier, der er udviklet til Uge Sex Temaet Familieliv er inddelt i fem emner: Familieformer: Klip om familier, der ser ud og er sammensat på forskellige måder. Her møder man for eksempel regnbuefamilien, storfamilien, kernefamilien, skilsmissefamilien, plejefamilien og familien uden børn. Skilsmissefamilien: Klip, der fortæller om, hvordan børn og voksne oplever skilsmisser. en god familie: Klip om børns tanker om den gode familie, og hvordan det kan være forskelligt, hvad man opfatter som en god familie. Historisk: Klip om livsvilkår, normer og idealer for familier før i tiden. global: Klip, der viser, hvordan man kan opfatte familieliv, når man har en anden kulturel baggrund end dansk. Uge Sex Temamateriale klasse 8

9 Skønlitteratur om familier Ideer til læsning i dansk Ifølge formålet for faget dansk ( Fælles Mål for Dansk, Faghæfte 1, Undervisningsministeriet 2009) skal undervisningen i dansk blandt andet fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal endvidere fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Der er derfor gode faglige argumenter for at arbejde med familietemaet i dansk. Højtlæsning og egen læsning af skønlitterære tekster, hvor eleverne møder forskellige familiefamilieformer og syn på familieliv, kan for eksempel bidrage til elevernes indlevelse i familiers forskelligheder samt refleksioner over, hvad en god familie er, og hvilken rolle man selv har i familien. Derved opnår eleverne mulighed for på sigt at kunne forholde sig kritisk til eksisterende normer og danne deres egne normer og visioner for et godt familieliv. Ved at præsentere eleverne for ældre tekster, hvor synet på familieliv afspejler normerne for den tid, teksterne er skrevet på, sammen med nye tekster, der repræsenterer et nutidigt billede af et mangfoldigt syn på familieliv, kan der arbejdes med elevernes historiske forståelse for såvel familiebegrebet som forståelsen for, at tekster ofte afspejler den tid, de er skrevet på. Du kan her finde en række forslag til gode nutidige tekster, som det kan anbefales at inddrage i danskundervisningen på mellemtrinnet. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om både relevans i forhold til temaet, egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvalitet. Udvælgelsen er foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. Padder og Krybdyr Kristina Nya Glaffey, Gyldendal 2012, s En præsentation af tankerækker og følelser i forbindelse med beslutningen om at ville have et donorbarn som lesbisk. Med humor og selvironi reflekteres der over dette udgangspunkt for familiedannelsen i mødet med samfundets normer og fordomme. Den virkelighedsnære fortælling danner et velegnet og intelligent udgangspunkt for en diskussion om insemination og livet som donorbarn og regnbuebarn samt en drøftelse af de normative forestillinger, man kan forvente at møde i samfundet. Sæson for hummere Fra: Nu er vi så her, Katrine Marie Guldager, Gyldendal 2009 Novelle om adoptivbarnet Per, der aldrig rigtig kommer til at føle sig som en del af familien. Som voksen besøger han sine adoptivforældre. Et besøg, der ender med, at Per afslutter forbindelsen til familien, da han føler, at det hele er en forestilling. De tomme pladser i novellen kan danne udgangspunkt for diskussioner om, hvad der skal til for at være en del af en familie. Hvorfor har Per denne afstand til sin familie? Hvad er det, der mangler? Min fucking familie Ina Bruhn, Høst 2009, s Christoffer konfronteres med sin familie, da de alle samles til mormorens fødselsdag. Familien er præget af opløsning, overflade og sammenbrud, samtidig med at de har svært ved at acceptere Christoffer som transperson. I det valgte uddrag præsenteres Christoffer og familien samt deres komplekse relationer. Romanuddraget kan danne afsæt for refleksioner omkring rummelighed i familier, samt betydningen af ikke at føle sig som en del af familien. Skal man overhovedet elske sin familie? Romanen kan i sin helhed også bruges som frilæsning. Brødre Fra: Jeg begyndte sådan set bare at gå, Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011 I denne fortættede novelle møder vi to drenge, der sidder i toget på vej hjem til deres far, som de sjældent ser. Faren har været udstationeret i USA og har stiftet en ny familie. På turen opleves drengenes frustration og forvirring over at føle sig tilsidesat og fravalgt som familie. Arbejdet med novelleanalysen og fortolkningen kan belyse de spændinger og følelser, der eksisterer under tekstens overflade i forhold til at føle sig som en sekundær familie. Også novellerne Veninder, Skovhuggere og Raftehegn fra samlingen tematiserer de svære familierelationer, familieroller og magtkampe i familien. Alle børn er glade for at blive født Fra: Kilimanjaro, Katrine Marie Guldager, Gyldendal 2005 Novellen finder sted over en aften, hvor to familier mødes. Her diskuteres skilsmisse og børns rettigheder, mens personlige lyster og behov udleves. Novellen giver et godt samtidsbillede på opløste og sammenbragte familier samt et billede på børnenes manglende indflydelse i forhold til familiedannelserne. Novellen præsenterer i høj grad de voksnes syn på skilsmisse og giver et indblik i, hvordan familiedannelsen er betinget af de voksnes personlige behov. Arbejdet med analyse og fortolkning kan på den baggrund med fordel sættes i dialog med børnenes holdninger til og oplevelser af skilsmisser. Uge Sex Temamateriale klasse 9

10 1. Familiefilm Intro til temaet Mål At eleverne kan reflektere over og sætte ord på deres forestillinger om familier og forskellige familieformer. At eleverne medinddrages i planlægningen af undervisningsforløbet om familier. Målgruppe klasse. Forberedelse Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen. Forbered eventuelt supplerende spørgsmål til filmen. materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Mindre stykker papir, tegnestifter og stor opslagstavle. Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal til at arbejde med et tema om familier. Eleverne får hver udleveret tre mindre stykker papir. De skal arbejde individuelt og finde på tre ord, som de forbinder med familier. Der skal stå ét ord på hvert papir (de skal ikke skrive deres navne på). Underviseren skal sørge for, at der er en stor og tom opslagstavle i klassen. Når eleverne har skrevet alle deres ord, rejser de sig og sætter dem fast på opslagstavlen. Har man ikke en opslagstavle, kan man i stedet bruge post-it sedler, der sættes på væggen eller en skabsdør. Tanken er, at denne opslagstavle skal fungere som en slags klassens fælles brainstorm om familietemaet, mens der arbejdes med forløbet. Der kan således løbende sættes nye sedler med ord eller billeder op på tavlen, mens der arbejdes med temaet. Tavlens indhold kan desuden anvendes i forbindelse med evalueringen af forløbet. Underviseren spørger eleverne, om der er nogen af dem, der kunne tænke sig at fortælle, hvad de har skrevet. Man kan eventuelt tage en runde i klassen, hvor hver elev siger ét af sine ord. Det anbefales at acceptere, hvis nogle elever melder pas på at læse deres ord højt. Denne del af øvelsen rundes af med, at underviseren fortæller, at menneskers tanker, erfaringer og forestillinger om familier er forskellige, hvilket blandt andet afspejles i de forskellige typer ord, man kommer til at tænke på, når man hører ordet familier. I den forbindelse taler underviseren med eleverne om, hvad klassen kan gøre for at huske på denne forskellighed og bruge det positivt i et undervisningsforløb om familie. Inden underviseren går videre med at fortælle mere om, hvad klassen skal arbejde med i temaet, skal eleverne se en film om en person på cirka deres egen alder og dennes familie. Herefter vises en kort dokumentarfilm, der findes på Filmen afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller smartboard. I filmen følger man et barn, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt, og hvilke tanker filmen sætter i gang hos dem. Eleverne skal sidde sammen 2-3 personer og tale om følgende spørgsmål (dette kan også gennemføres som klassesamtale, hvis underviseren skønner det mere relevant): Hvis I skulle beskrive denne familie med få ord, hvilke ord skulle det så være? Hvorfor? Hvordan ligner denne familie mange andre familier, som I kender? Giv eksempler. Fortsættes på næste side... Tips til underviseren I denne øvelse findes en beskrivelse af, hvordan dokumentarfilmen kan bruges som en del af introduktionen til et undervisningsforløb, der handler om familier. Filmen kan også bruges på anden vis, afhængig af hvad der passer én bedst som underviser. I så fald kan man stadig anvende de spørgsmål og arbejdsprocesser, der er foreslået til filmen. Dokumentarfilmen er en del af det materiale, der er særligt udviklet til Uge Sex Filmen er målrettet elever i udskolingen. Der findes andre lignende film, som er særligt målrettet elever i indskolingen (på og på mellemtrinnet (på Her møder man andre hovedpersoner og andre familieformer præsenteres. Som underviser kan det være en god forberedelse til arbejdet med familietemaet at se alle tre korte film i sammenhæng. Man kan også vurdere, om eleverne i den konkrete klasse kan have glæde af at se de andre film på trods af, at de er udviklet til yngre målgrupper. Uge Sex Temamateriale klasse 10

11 1. familiefilm. intro til temaet... Fortsat fra forrige side Hvordan kan man beskrive den familieform, som vi møder i filmen (kernefamilie, skilsmissefamilie, storfamilie, andet)? Når grupperne er færdige med spørgsmålene, laves en fælles opsamling, hvor eleverne byder ind med de forskellige ting, de har talt om i grupperne. Underviseren stiller undersøgende og uddybende spørgsmål til eleverne og opfordrer dem til at bruge eksempler fra filmen i deres svar. Elevernes forslag til forskellige familieformer skrives på farvede stykker papir, som sættes op på opslagstavlen. Efter denne snak om filmen præsenterer underviseren sine tanker om, hvad der skal ske, mens der arbejdes med temaet om familier. Målene for forløbet præsenteres for eleverne, og underviseren fortæller, hvad der foreløbig er planlagt. Med det mål at inddrage elevernes egen undring og ideer til mål og indhold i forbindelse med forløbet bliver eleverne bedt om at tale sammen i de samme grupper som før om spørgsmålene: Hvad kunne I tænke jer at vide mere om i forbindelse med temaet om familier? Hvilke andre forslag til mål og indhold har I? Har I nogle ideer til, hvordan I kunne tænke jer at finde ud af det (arbejdsmetoder)? Eleverne fortæller resten af klassen, hvad de talt om, og underviseren giver en tilbagemelding om, hvorvidt det umiddelbart vil kunne lade sig gøre at inddrage disse ideer i det videre forløb. På baggrund af denne samtale formulerer elever og underviser i fællesskab konkrete mål for forløbet. Målene noteres og hænges op i klassen, så eleverne i løbet af forløbet om familie kan perspektivere deres arbejde til målene. Målene bruges endvidere som afsæt for evaluering af forløbet (se øvelse 8). I denne sammenhæng er det naturligvis kun relevant at lave denne del af øvelsen, såfremt man reelt har mulighed for at lade sig påvirke af elevernes nysgerrighed og ideer. Hvis forløbet allerede er planlagt i sin helhed, kan man derfor godt udelade dette. Det kan anbefales, at der efter denne introduktion til temaet bruges tid på at tale om, hvad der skal til, for at det bliver et godt og lærerigt forløb for alle elever i klassen. At arbejde med familier som tema i seksualundervisningen kan potentielt været et sårbart emne for nogle børn. Det kan være børn, som har det svært hos deres familie, eller børn, som har en familie, der på forskellig vis er anderledes end de andres. Derfor er det vigtigt, at underviseren gør sig overvejelser over, hvordan der i forbindelse med forløbet kan skabes et trygt læringsrum for alle elever, hvor deres mangfoldige erfaringer med familier anerkendes og inkluderes. Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at lave en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i andre sammenhænge). Derudover skal man som underviser være opmærksom på, hvordan man eventuelt inddrager elevernes egne erfaringer med familier, da dette let kan fremhæve nogle elever og udstille andre, hvis man ikke er varsom med, hvordan man gør det. Man kan læse mere om disse overvejelser om Det trygge læringsrum samt finde konkrete beskrivelser af redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Uge Sex Temamateriale klasse 11

12 2. Hvad er en familie? Gruppearbejde Mål At eleverne kan sammenligne og diskutere forskellige opfattelser af, hvad en familie er. At At eleverne kan give eksempler på, hvordan syn på familiebegrebet har ændret sig med den samfundsmæssige og historiske udvikling. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarkene (farvefotos vil være bedst). Sakse. Tid og materialer Tidsforbrug 1,5 timer. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Projektor/smartboard. Beskrivelse Arbejdet med øvelsen indledes med en hurtigskrivning, hvor eleverne individuelt skal reflektere over spørgsmålet Hvad er en familie? Alle elever får udleveret et blankt stykke papir, som de skal skrive på uafbrudt i to minutter uden at tale sammen. De skal skrive alt ned, der falder dem ind, når de hører spørgsmålet, og de må skrive i stikord eller sammenhængende sætninger, som det passer dem bedst. Ingen andre skal læse, hvad de skriver, men de skal bruge det senere i øvelsen. Når de er færdige med hurtigskrivningen, inddeles eleverne parvis eller i grupper à 3-4 personer. Hver gruppe får udleveret et sæt kopier af alle arbejdsarkene. Underviseren kan eventuelt vælge, at eleverne i gruppearbejdet ikke skal forholde sig til alle otte arbejdsark, men eksempelvis kun tre eller fire. I så fald får de kun disse ark udleveret. Grupperne skal se på billederne af familierne og læse de tekster, der hører til. De skal arbejde cirka minutter med følgende opgave: Sammenlign de forskellige interviewede personers opfattelse af, hvad en familie er. Hvilke ligheder og forskelle kommer til udtryk i interviewpersonernes udsagn? Find eksempler fra teksterne. Når grupperne er færdige laves en fælles opsamling i klassen, hvor gruppernes arbejde inddrages. Her kan underviseren tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilke forskellige syn på, hvad en familie er, kommer til udtryk i teksterne? For nogen handler familie om at være biologisk forbundne (gennem børn), for andre er det et tilvalgt fællesskab, hvor man selv definerer sin familie. Hvad tænker I om dette? Hvordan tror I, at familiebillederne ville have set ud, hvis de var blevet fotograferet for 75 år siden? Hvilke af disse familieformer ville ikke have været med? Hvilke andre familieformer ville have været med? Kan I give eksempler på, hvordan den samfundsmæssige udvikling er med til at ændre mulighederne for at være en familie på mange forskellige måder? Hvilke forhold i vores nutid, tror I, gør, at vores opfattelse af familiebegrebet kan være i udvikling (for eksempel forandring af kønsroller, mulighed for skilsmisse, rettigheder for homo- og biseksuelle samt transkønnede, mulighed for kunstig befrugtning, individualisering)? Tips til underviseren Efter den fælles samtale kan klassen eventuelt arbejde videre på følgende måder: Eleverne arbejder individuelt og vælger én af familierne fra arbejdsarkene. De skal skrive et essay, hvor de med inddragelse af viden om og eksempler fra gruppearbejdet reflekterer over familiebegrebet ud fra spørgsmålet Hvad er en familie?. Eleverne arbejder individuelt og vælger én af familierne fra arbejdsarkene. De skal skrive en novelle, hvor de med udgangspunkt i billederne fortæller om en særlig dag i familiens liv, hvor der skete noget afgørende for personerne. Der stilles krav til elevernes valg af plot, opbygning af teksten og genrebevidsthed. Underviseren kan eventuelt inddrage eksempler på andre skønlitterære tekster om familier (se afsnittet Skønlitteratur om familier tidligere i temamaterialet). Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 12

13 2. hvad er en familie?. gruppearbejde... Fortsat fra forrige side Hvilke muligheder har man i dag for selv at vælge noget andet i forhold til, hvordan man vil leve som familie sammenlignet med for eksempel jeres forældre, bedsteforældre eller oldeforældre? Tænk tilbage på, hvad I skrev ned om jeres svar på spørgsmålet Hvad er en familie?. Hvordan ligner eller adskiller denne sig fra de opfattelser, I har læst om i interviewene? Har I eventuelt ændret mening undervejs i arbejdet med øvelsen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Dette spørgsmål kan eventuelt besvares i mindre grupper eller parvis, for at så mange som muligt får mulighed for at komme til orde. Tips til underviseren Hvis underviseren vurderer, at øvelsens forslag til at arbejde med familiebegrebet er for svært for nogle eller alle elever i klassen, kan arbejdsarkene også bruges til at tale ud fra om variationer i familieformer. Her kan eleverne arbejde i grupper med spørgsmålene: Hvilke familieformer kan I se på billederne? Er der noget, der overrasker jer på billederne? Hvilke af disse familieformer fandtes ikke for 100 år siden, tror I? Hvilke af familieformerne kender I selv eksempler på fra jeres egen hverdag? Hvilke gør I ikke? Findes der andre familieformer end disse? Er der noget ved nogle af familierne, som får jer til at tænke på jeres egen familie? Hvad kunne det være? Hvis flere klasser arbejder med familietemaet i Uge Sex, kan arbejdsarkene eventuelt printes i farver og lamineres, således at flere klasser kan bruge dem. Uge Sex Temamateriale klasse 13

14 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 1 1 Familien består af Marlene (35 år), som er folkeskolelærer og seksualvejleder, og hendes mand Christian (43 år), der er grafisk trykker. Sammen har de børnene Nanna (10 år), der går i 3. klasse, og Andreas (6 år), som netop er begyndt i 0. klasse. Familien bor i hus i Vadum i Nordjylland. Marlene fortæller: Beskriv med få ord din familie? Aktiv. Travl. Kærlig. Sjov og skør. Vi render altid fra det ene til det andet, men samtidig giver vi meget plads til at vise hinanden kærlighed. Og så skal man nok være lidt skør på den gode måde for at bo hos os. Vi finder altid på skøre ting, så alting ikke bliver så alvorligt. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? Vi havde snakket om, at det ville være et helt forkert billede, hvis vi sad indenfor og spillede spil, for det gør vi aldrig. Til gengæld er vi alle sammen vilde med fodbold. Tre af os spiller selv fodbold (Marlene, Nanna og Andreas) og den sidste (Christian) elsker at se på det. Faktisk mødtes Christian og jeg på Aalborg Stadion. Hvad er det særlige ved din familie? Det særlige er, at der er så meget plads. Det foregår ikke kun på børnenes præmisser. Der er også plads til, at de voksne kan dyrke deres interesser og lave noget sammen. Og så er vi en meget åben familie. Vi kan snakke om alt, både det glade og det triste, og der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet. 1 Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? For mig er en familie noget, hvor der er plads til at være den, man er, på godt og ondt, og hvor man bliver elsket uanset hvad. Man behøver ikke at have børn eller være gift for at være en familie. Det er noget, man selv definerer. Sådan har jeg ikke altid haft det, men sådan opfatter jeg det i dag. Uge Sex Temamateriale klasse 14

15 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 2 2 Familien består af Lene (38 år), der underviser på Roskilde Universitet, og hendes mand Mikkel (40 år), der arbejder som funktionær i et sundhedsforsikringsselskab. Parret bor i rækkehus i Albertslund. De blev gift, efter at de havde kendt hinanden i halvandet år og er nu gift på 11. år. Lene og Mikkel har selv valgt, at de ikke vil have børn. Mikkel fortæller: Beskriv med få ord din familie? Kærlighed. Prioritering. Der er rigtig meget kærlighed imellem os. Vi blev for eksempel gift, allerede mens vi var studerende, fordi vi bare var sikre på, at det skulle være os. Ja, det var vi faktisk allerede, da vi havde kendt hinanden i tre dage. Og så synes jeg, vi prioriterer hinanden rigtig meget og prioriterer at lave ting sammen. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? At billederne blev sådan skyldes, at cykling fylder rigtig meget i mit liv. Jeg cykler til arbejde inde i byen hver dag og dyrker konkurrencecykling i min fritid. Samtidig viser billedet, at vi bor på en helt almindelig vej i Albertslund. Vi kendte ikke nogen her i området i forvejen, så det er bare et sted, som vi bor. 2 Hvad er det særlige ved din familie? Det mest særlige er nok, at vi ikke har børn, men ingen af os har nogensinde været redebyggere, selv om de fleste af vores venner har børn. Vi prioriterer som sagt også meget at være sammen i forhold til andre forhold, også selv om vi ikke har de samme fritidsinteresser. I det hele taget er vi forbavsende enige om mange ting, og hvad der skal prioriteres, hvor andre måske mundhugges eller går på kompromis. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? Familie handler om afhængighed af hinanden både kærligheds- og pligtmæssigt. At man for eksempel tager sig af dem, der er for små eller gamle til at klare sig selv. Det handler heller ikke nødvendigvis om at dele samme bolig. I Kina lever der for eksempel et folk, hvor par aldrig flytter sammen, men bliver boende hos deres mødre. Men de er alligevel forbundet følelsesmæssigt. På samme måde kan man jo adoptere forskellige mennesker, man føler sig knyttet til, og gøre dem til sin familie. Uge Sex Temamateriale klasse 15

16 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 3 3 Familien består af Stinne (24 år), som arbejder hos Føtex kundeservice, og hendes halvt tyrkiske mand Dennis (27 år), der er skraldemand. Da Stinne mødte Dennis, havde hun i forvejen datteren Milika (4 år), som har Downs syndrom, og som Dennis fungerer som far for. Familien bor i lejlighed i Århus. Stinne fortæller: Beskriv med få ord din familie? Kærlig. Åben. Tryg. Sjov. Vi går meget op i at pjatte og være skøre sammen. Men samtidig er vi også en ret krævende familie, som hele tiden er nødt til at indrette vores liv efter, at vi har et handicappet barn. Det gør, at vi ikke kan være helt så spontane, som andre familier. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? Når vi skal have kvalitetstid sammen, så går vi altid ud. På den måde bliver vi ikke fristet til at lave andre ting, som når vi er hjemme. Vores kvalitetstid skal gerne foregå på Milikas præmisser. Derfor forsøger vi at gå aftentur hver dag, ligesom vi tit tager på cykeltur i weekenden. 3 Hvad er det særlige ved din familie? Det særlige ved vores familie er blandt andet, at vi er så unge, som vi er, og har barn. På den måde skiller vi os ud fra de fleste af vores venner. Samtidig har vi et barn med ekstra behov, så vi skiller os altid ud fra mængden. Endelig synes jeg, det er særligt, at Dennis har valgt at fungere 100 procent som far for Milika. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? For mig handler familie om tryghed og sammenhold. Det, at der er nogen, som altid er der, også selv om tingene er trælse, og man er langt fra hinanden. At der altid, uanset hvad, er en far og en mor, som kysser én godnat. Mine egne forældre blev skilt for mange år siden, men valgte at fortsætte som kærester og har gjort det lige siden. De bor bare ikke sammen. Uge Sex Temamateriale klasse 16

17 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 4 4 Familien består af dansk/arabiske Kristina (39 år), der er forfatter, sygeplejerske, socialrådgiver og yoga-aspirant og gift med indisk/pakistanske Asif (39 år), der ud over at være forfatter er butiksejer. Sammen har de Fia (16 år), der går i 10. klasse, Noah (13 år), der går i 7. klasse, Liv (6 år), der går i første klasse, og Bror (5 år) og Nio (1 år), som begge bliver passet hjemme. Familien bor i et 160-kvadratmeter stort hus i Danmarks største bofælleskab i Albertslund med 54 familier og i alt 200 personer. Fia fortæller: Beskriv med få ord din familie? Kaotisk. Larmende. Sjov. Mange. Vi er en familie, hvor der altid er gang i den på den ene eller anden måde. Det er i hvert fald ikke tit, at man får ro. Samtidig er vi jo mange meget forskellige personer, der alle sammen lever under samme tag. Derfor har vi også en rigtig god humor og er en familie, der altid ser positivt på tingene. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? Vi har valgt at tage billedet udenfor, fordi vi er en familie, der har brug for plads, og hvor der er mulighed for at slås og rulle rundt. Samtidig er fællesområdet i vores kollektiv et sted, som vi alle bruger meget på den ene eller den anden måde. 4 Hvad er det særlige ved din familie? Folk bliver altid overrasket over, hvor mange steder vi kommer fra, og over, at vi er så mange børn og alle har de samme forældre. Og så er vi en meget hyggelig familie, der, selv om vi har travlt, altid når at lave rigtig mange ting sammen. For eksempel spiser vi altid sammen i fælleshuset, lige som vi tager på ture og rejser sammen. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? For mig er det familie, hvis man elsker og holder af hinanden og altid er der for hinanden. Så er det mindre vigtigt, om man har de samme gener, ligesom der ikke nødvendigvis behøver at være børn for, at man kan kalde sig en familie. Uge Sex Temamateriale klasse 17

18 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 5 Familien består af Anna (32 år), der er fra Island og er kontorfunktionær, og Søren (33 år), der er freelancejournalist. Sammen har de datteren Idunn (2 år). Anna og Søren har aldrig været kærester og aldrig boet sammen. Anna blev gravid ved et uheld, fordi kondomet sprang, men valgte at få barnet alligevel, hvilket Søren accepterede. Nu er de fælles om at være forældre og deltager aktivt i hinandens liv. De bor begge i København Søren i et kollektiv og Anna i sin egen lejlighed. Søren er single, mens Anna har en kæreste. Idunn bor 5 ud af 14 dage hos Søren og resten af tiden hos sin mor. 5 Søren og Anna fortæller: Beskriv med få ord din familie? Søren: Samarbejde. Overraskelse. Træde varsomt. Det var en stor overraskelse at få Idunn og ikke noget at tage let på. Jeg skulle acceptere, at jeg pludselig var i en ny og i starten skrøbelig, livslang relation med Anna, som jeg næsten ikke kendte. Idunn er en gave, og det var slet ikke nogen dårlig måde at få barn på, for jeg var ikke klar til en fuldtidsfamilie. Anna: Venskabelig. Pludselig. Humor. Det kom meget pludseligt og uventet at få Idunn, og i begyndelsen var der også nogle hårde ting, men nu har vi fået opbygget et godt venskab og opfatter hinanden som familie. Samtidig er vores forhold præget af humor, vi griner meget sammen. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? Søren: Jeg synes, at billedet illustrerer, at vores familie handler om samarbejde og om at bruge tid sammen, så Idunn får tid med os begge to på én gang. Og samtidig handler det om at acceptere, at nu ser livet sådan her ud, og at vi derfor har været nødt til at involvere os i hinanden. I dag er Anna ét af de mennesker, jeg snakker mest med. Anna: Vi ville gerne vise med billedet, at vi er sammen om Idunn også selv om vi ikke er sammen som par og kærester. At Idunn binder os sammen, og at vi på den måde er blevet forbundne resten af livet. Og så skal det vise, at vi arbejder sammen om at gøre Idunns liv så godt som muligt. Fortsættes på næste side... Uge Sex Temamateriale klasse 18

19 ... Fortsat fra forrige side familie 5 5 Hvad er det særlige ved din familie? Søren: Det særlige er, at vi ikke har været kærester, men at vi startede med at få barn sammen og så lærte hinanden at kende bagefter. Jeg synes, at det virker som en stabil ordning, fordi der ikke er de samme følelser involveret som for eksempel efter en skilsmisse. Anna: Det særlige er, at vi ikke er sammen. At jeg ikke bor sammen med mit barn hver dag og ikke altid har hende hos mig. På den måde er mit liv delt op i to dele, hvor jeg noget af tiden er sammen med både Idunn og min kæreste og noget af tiden kun med min kæreste, og det har jeg skullet vænne mig til. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? Søren: Jeg er en stor tilhænger af det fleksible familiebegreb. Men for mig skal der være et barn, før man kan kalde sig en familie, og en fælles opfattelse af, at man hører sammen og passer på hinanden. At der er et bånd, som knytter familien sammen, og som man ikke kan stikke af fra. Anna: For mig er familie de mennesker, man altid er forbundet med, og som man ikke skiller sig af med. Det er dem, der står én nærmest. For mig er det også børnene, der afgør det. Man er først en familie, når der er børn, ellers er man et par. På den måde er Idunn og jeg jo også en lille familie. Uge Sex Temamateriale klasse 19

20 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 6 6 Familien består af Guilla (34 år), der er kommunikations og projektmedarbejder og gift med Dibe (36 år), som arbejder for Dansk Røde Kors Asyl. Sammen har de sønnen Abel (10 år), som går i 4. klasse, og hans lillesøster Aven (6 år), der lige er startet i 0. klasse. Familien bor i et 180-kvadratmeter stort hus i Hvidovre sammen med Guillas mor Lene (57 år), der arbejder som sygeplejerske. På den måde lever tre generationer under samme tag. Guilla fortæller: Beskriv med få ord din familie? Rummelig. Mangfoldig. Global. Vi er en rigtig elastikfamilie, der hele tiden udvider sig og trækker sig sammen igen. Så har vi besøg af min far, så bor Dibes søster her, eller nogen af vores venner har brug for et sted at bo i en periode. Og samtidig er vi ret globale. Min far er englænder fra Uganda, og Dibe er etiopier og flyttede til Danmark, da vi blev gift i Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? Billedet illustrerer, hvordan det at bo tre generationer sammen giver os en fælles oplevelse af små hverdagssituationer sammen. Og samtidig er gangbroen et godt eksempel på et projekt, som nogen i familien finder på, og som så bliver et familieprojekt. 6 Hvad er det særlige ved din familie? Det særlige er, at den er en helt almindelig, men samtidig unik, familie ligesom alle andre. Det er selvfølgelig også særligt, at vi lever tre generationer sammen, og så er vi meget loyale over for og forpligtede af hinanden. Folk spørger tit Dibe, hvordan han kan holde ud at bo sammen med sin svigermor, hvilket er ret morsomt, for med hans kulturelle baggrund kan han ikke forstå, at man kan bo uden. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? For mig er familie, at man har kærlig omsorg for hinanden og respekterer hinandens roller og funktioner. Det er også, at man deler fælles værdier, som man føler sig tryg og hjemme med, og som er ens målestok i forhold til resten af verden. Og så er familie nogen, der er forpligtet at hinanden, en form for fællesskabskonto, hvor man har pligt til at sætte noget ind, for at familien kan overleve. Uge Sex Temamateriale klasse 20

21 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 7 7 Familien består af Chili (35 år), som er pædagog og mor til sønnen Viggo (2 måneder), som hun har sammen med parret Jesper (41 år) og Søren (41 år), der er henholdsvis pædagogmedhjælper og uddannelseskonsulent. Jesper er Viggos biologiske far, mens Søren fungerer som medfar. Chili og de to mænd har hver deres lejlighed i København, men sover ofte hos hinanden. Jesper og Søren har derudover Anna (4 år) med en heteroseksuel kvinde. Her er det Søren, der er den biologiske far. Chili, Søren og Jesper snakker om at få flere børn sammen. Søren fortæller: Beskriv med få ord din familie? Forældreskab. Fællesskab. Relationer. For os handler det at have fået Viggo om forældreskab og ikke om ejerskab forstået på den måde, at vi alle har en lige stor aktie i ham, uanset om vi er biologiske forældre eller ej og at vi alle føler lige stor tilknytning til ham og kærlighed for ham. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet (som ud over Chili, Jesper og Søren også rummer Jespers far og mor, Jespers bror og hans kone samt deres søn)? I virkeligheden synes vi jo ikke selv, at vi er en speciel familie. Vi er som alle andre bare med nogle andre seksuelle præferencer. Og ja, vi er en regnbuefamilie, men det er vores forældre jo på en måde også, fordi de er forældre til homoseksuelle børn. 7 Hvad er det særlige ved din familie? At vi har besluttet os til at blive forældre uden at være par. Det giver et fællesskab ud over normalt venskab, men samtidig skal man være åben over for at lukke andre ind i sit liv. Vores forældreskab er langt mere gennemtænkt end den slags ofte er. Og så er det særlige, at vi ikke har Viggo hver dag. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? Jeg er stor tilhænger af den franske familieopfattelse, hvor familie er noget, man vælger. Relationer ændrer sig konstant, men familie er grundlæggende de mennesker, der har værdier, der er så betydningsfulde for én, at man knytter sig tæt sammen. Uge Sex Temamateriale klasse 21

22 2. hvad er en familie?. gruppearbejde Arbejdsark hvad er en familie? familie 8 8 Familien består af Mette (45 år), som er chefkonsulent i Danske Bank, og hendes to tvillingedøtre Maja (4 år) og Stine (4 år). Mette er blevet gravid ved kunstig befrugtning i Spanien, hvor der både blev brugt donoræg og donorsæd. Mette har altid været alene med tvillingerne, og familien bor i en lejlighed på Frederiksberg i København. Mette fortæller: Beskriv med få ord din familie? Normal. Snakkende. Livlig. I virkeligheden føler jeg, at vores familie er fuldstændig normal og almindelig. En mor og hendes to døtre, der alle er meget snakkende og livlige. Selvfølgelig kan jeg godt nogen gange bande over, at vi ikke er to voksne til at tage os af Stine og Maja, men samtidig er vi en helt almindelig småbørnsfamilie. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? I vores familie tror vi på nærhed og dialog og respekt og på, at man har lyst til at være sammen og lave ting sammen. Som enemor med tvillinger har jeg ikke altid haft så meget tid til at sidde stille med mine børn og bare nyde dem. Så når jeg er sammen med mine døtre, så er jeg sammen med dem 100 procent og laver ikke andet. Jeg plejer at læse op for dem og synger også rigtig meget med dem. 8 Hvad er det særlige ved din familie? Mange familier tænker nok ikke så meget over det, når de får børn. Det sker bare. Men fordi det har været så svært for mig at få Maja og Stine, er jeg utrolig lykkelig og taknemmelig over at have fået dem. Og så er det jo lidt særligt, at vi har hver vores øjenfarve. Mine er grønne, Stines er blå og Majas brune. Hvad er det, som gør, at en familie er en familie? At man ikke har valgt hinanden ud fra personlighed og alligevel elsker hinanden på godt og ondt. Og det har intet med biologiske bånd at gøre. Lige siden tvillingerne var små, har vi for eksempel spist og sovet fast hos et vennepar én gang om ugen, ligesom min klaverlærers kone har adopteret tvillingerne og er blevet deres farmor. På den måde har vi også tætte familiebånd til personer, vi ikke har biologiske bånd til. Med Maja og Stine har jeg et fællesskab, hvor ingen stikker af, og hvor jeg føler mig i sikker havn. Uge Sex Temamateriale klasse 22