Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Transkript

1 Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer. Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice

2 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Folketinget vedtog i 26, at der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor afsluttes. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Handleplan for 213/214 Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Kvalitetsrapport 211/212 Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten 2 Skolerne har frem til primo oktober 212 genereret hovedparten af data m.v. til kvalitetsrapporten. Stab og Administration har derefter sammenskrevet oplysningerne til en samlet rapport og fremhævet de områder, hvor kvalitetsrapporten giver anledning til opfølgning. Den samlede kvalitetsrapport har i perioden fra 7. november 212 til 2. november 212 været i høring i skolebestyrelserne. Indholdet i kvalitetsrapporten er: 1) Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2) Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune 3) Det faglige niveau 4) Pædagogiske processer 5) Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter 6) Indsatsområder i udviklingen af undervisningen 7) Bilag Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet den 18. december 212 1

3 1. Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2 var første skoleår med de syv nye fællesskoler, og samtidig sidste skoleår med almindelige overbygningsskoler, inden dannelsen af Ungeuniverserne i 21/13. Om de faktuelle data kan det konstateres at klassekvotienten er steget at antal elever, der modtager special pædagogiskbistand i specialklasser er steget at antal elever i specialskoler er steget at antal elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er steget at andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefagskompetencer er steget. at tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er faldende Om det faglige niveau kan det konkluderes at Haderslev kommunen samlet set i dansk ligger omkring eller lidt over landsnormerne, dog med en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder gennem skoleforløbet. at Haderslev Kommune i matematik ligger på middelniveau, men med forholdsvis store udsving mellem skolerne. I afgangsprøverne er der et svagt fald i niveauet. at Haderslev Kommune i fysik/kemi, engelsk og biologi ligger pænt, og er i en god udvikling. at Haderslev Kommune i geografi ligger lidt under gennemsnittet Om de pædagogiske processer kan det konkluderes at skolerne har vægtet at få skabt en fælles kultur på de nye fællesskoler frem for udviklingen i pædagogiske processer i dette skoleår 2

4 2. Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune ¹ Diagram 1: Elevtal for folkeskolerne Elevtalet har været dalene, og vil forventelig også være det i de kommende skoleår. Skolestrukturen er bl.a. derfor blevet tilpasset fra. Diagram 2: Klassekvotienter og antal lærer pr. elev ,2 15,1 17,9 11,2 1,8 9,9 I takt med skolestrukturændringen i er klassekvotienten steget, og vil forventelig stige i 12/13 ved indførsel af Ungeuniverserne. At antallet af elver pr. lærer skal se i sammenhæng med diagram 3, hvoraf det ses, at antallet af elever i specialklasser- og skoler, samt to-sprogede er steget. Diagram3: Andel af elever ri.-3. kl., der går i skolefritidsordning Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer 78,8 66,5 74 Det kan konstateres, at der igen er flere elever, der er tilmeldt SFO. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af hvorfor antallet er meget varierende. Diagram 4: Antal elever, der modtager specialpædagogiske bistand i spc.lklasser, på spc.skoler og som modtager dansk om andet sprog antal elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser Antal elever på spec.skoler antal elever, der modtage unv. i dansk som fremmedsprog Stigningen i elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser skyldes blandt andet et oplevet stort pres på skolernes undervisning i almenklasserne, som har medført manglende trivsel og læring hos nogle elever. Det har for nogle elever været svært at komme fra de små nedlagte afdelinger til den store skole med mange nye ukendte voksne. De eksisterende klasser er derfor i højere grad end de foregående år blevet fyldt helt op. Samtidig lavede vi på Nustrup skole et tilbud for 6 velfungerende autister. Alternativet ville have været en skoleplacering på Skolen ved Stadion. Normeringen i Drabanten blev hævet fra 7 til 8 elever pr. klasse samlet stigning på 3 elever. Det samme var tilfældet i Centerklassen på Starup Skole. Antallet af elever, der modtager uv. i dansk som andet sprog, er vokset markant. Ofte er der flere problematikker end kun den sproglige, hvorfor disse har en overrepræsentation i specialklasserne og på bl.a. Moltrup Skole. ¹) Der indgår ikke data fra 21/211, da Haderslev Kommune fik dispensation til ikke at lave en kvalitetsrapport 3

5 Diagram 5: Elevernes gennemsnitlige fraværsdage Dette giver anledning til følgende hypotese: 1 5 8,3 9,6 8,2 De strukturelle ændringer har haft stor betydning for lærernes organisering, tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen eksemplificeret ved: Elevfraværet befinder sig på ca. samme niveau i de sammenlignelige år. Der er både kommunalt og på den enkelte skole fokus på elever med bekymrende fravær. Det bør undersøges nærmere, hvor mange elever, der har et bekymrende fravær, som således trækker gennemsnittet op! Diagram 6: Andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetencer (eller tilsvarende kompetencer) ,6 76,7 Den markante stigning i andelen af lærere, som underviser i deres linjefag er meget glædelig. Den dækker dog også over store forskelle på små og store skoler. Hvor de store skoler trækker gennemsnittet væsentlig op, har de mindre skoler svært ved at få dækket fagene af linjefagsuddannede. Stigningen kan dog ikke aflæses i karaktergennemsnittet ved FSA tværtimod. 86,5 Større klasser, som oftest er sammensat af elever fra forskellige skoler. Nye samarbejdsrelationer/teams Usikkerhed for den enkeltes jobsituation Ny kultur Diagram 7: Tid til lærernes efter- og videreuddannelse ,6 26,8 2,9 Den store nedgang i tiden til efter-/videre uddannelse giver anledning til bekymring og følgende refleksioner: De fornødne økonomiske midler matcher ikke lærernes/skolernes ønsker og behov Lærertidsaftalen levner ikke meget tid til, at lærerne tager på uddannelse Når efter-/videre uddannelses tilbuddene ligger i arbejdstiden medfører det, at lærernes deltagelse i efter-/videre uddannelse går ud over kontinuiteten i undervisningen. Dette ser både lærere og ledere som en problematik. Mange nyuddannede lærere kan have mere behov for mentorer end på efter- /videre uddannelse. 4

6 Diagram 8: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Det kan konstateres at antallet af elever pr. nyere computer er stigende. De gamle computere bliver udfaset og på flere skoler er der investeret i andet it-udstyr fx elektroniske tavler. Der bliver løbende invisteret i IT-infrastrukturen på skolerne, således at de trådløse netværk kan håndtere at eleverne medbringer eget ITudstyr. Der har været et mindre fald i udgifter til undervisningsmidler pr. elev. I forbindelse med strukturændringerne i 2 har mange skoler været tilbageholdende med nyindkøb indtil man har et større overblik over fællesskolernes økonomi. Flere skoler har også forsøgt få større udnyttelse af de undervisningsmidler den samlede fællesskole allerede råder over. Via Pædagogisk Center har skolerne mulighed for at låne et bredt udbud af undervisningsmaterialer. Diagram 9: Driftsudgift pr. elev¹ I forbindelse med strukturændringerne i 2 var der også en forventning om at kunne opnå en lavere udgift pr. elev. Som det fremgår af diagramet er det lykkes at opnå et mindre fald. Diagram 1: Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) , ,7 5,6 Diagram 31: Andelen af planlagte undervisningstimer, der bliver gennemført Skolerne har fokus på området. Antallet af gennemførte timer skal dog ses i relation til retningslinjerne i styrelsesvedtægten vedr. aflysning af undervisningen. Diagram 42: Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning ,5 89,6 97,9 38,9 39,2 4,2 I tallene for skoleårene og indgår børnehaveklasselederen og der er tale om skolernes vurdering, mens børnehaveklasselederen ikke indgår i tallet for som er taget fra rapporten der er lavet i forbindelse med det partnerskab vedr. lærernes arbejdstid, som Haderslev Kommune har lavet med KL. 1 Udgiften er i løbende priser 5

7 3. Det faglige niveau basseret på de nationale test, faglige prøver og læseundersøgelse. De nationale test. De nationale test er it-basserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene tilpasser sig elevernes niveau. Hvis en elev svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau skal indgå i kvalitetsrapporten og være en del af det grundlag, Byrådet baserer sine vurderinger af kommunens skoler og samlede skolevæsen på. Resultaterne indgår som en blandt flere indikatorer, der kan sige noget om undervisningens faglige niveau, fx karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver, læseundersøgelser. Da resultatet af de nationale test er fortrolige, må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten. Diagram 5: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Diagram 6: Folkeskolens afgangsprøver for Haderslev set i forhold til landsgennemsnittet Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøver 1/11 Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Dansk læsning 5,2 5, 5,5 6,1 6,1 6, 6, 6,5 Dansk, retskrivninge 5, 5,4 5,7 6,2 6, 6,2 5,7 6,5 Dansk skriftlig fremstilling 5,5 5,6 5,7 6,1 6,3 6,3 5,9 6,3 Dansk mundtligt 7,1 7, 7,3 7,2 7,2 7,3 6,8 7,4 Matematik, færdighed 7,5 7,7 7,6 7,5 6,9 6,7 6,3 7, Matematik,problemregning 6,1 6,9 6,7 6,7 6,2 6, 5,7 6,3 Fysik/kemi 5,5 5,8 6,1 5,9 6,4 6,1 5,8 6,3 6

8 3.1 Vurdering af det faglige niveau for dansk på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver, læseundersøgelsen og skolernes egne vurderinger Vurdering af dansk, læsning - jf. de nationale test Årgang 2. De kommunale resultater ligger tæt på landsgennemsnittet. Resultatet skyldes stort fokus på læsning. Afkodning og tekstforståelse herunder læseskub har startet udviklingen i den positive retning. Den brede og systematiske indsats omkring afkodning skal fastholdes og kan med fordel udbygges med et samarbejde omkring udvikling af sprogforståelse i førskolealderen. Evaluering af læseskub 212, som indgår i bilagsmaterialet, viser at tilbuddet fortsat bør have høj prioritet, da erfaringerne viser at eleverne profeterer af tilbuddet også på lang sigt 4. Tallene viser, at det er vigtigt med fortsat fokus på læsning i alle fag. Anvendelsen af læsning som et redskab giver større udfordringer på elevsiden. Derfor skal der fortsat være fokus på den faglige læsning. Elevernes motivation og læselyst er vigtig i denne her forbindelse. Opmærksomheden her på skal styrkes i skolen og vigtigheden af forældrenes indsats bør afklares. Skolen har en særlig opgave omkring de børn, som ikke kan få den nødvendige støtte derhjemme. På mellemtrinet er samarbejdet med læsevejlederne af stor betydning. Forskningen viser at læsevejlederne som med-praktiker i undervisningen kan være med til at skubbe udviklingen i en positiv retning. 6. På 6. årgang viser tallene at der er fortsat behov for at vedligeholde basiskundskaberne. Der er en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder på gennem skoleforløbet. Afkodning er ikke i tilstrækkelig grad internaliseret. 8. Tendens fortsætter og der skal derfor fortsat være fokus på læsning i alle fag. Diagram 7: Resultater for dansk ved Folkeskolens afgangsprøver /11 Dansk læsning Dansk, retskrivninge Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt 7

9 Læseundersøgelsen 212 For sjette gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Læseundersøgelsen indgår som bilag til kvalitetsrapporten. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 21. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Ud over denne samlede vurdering, har hver enkelt skole i juni 212 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces, og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende sin viden hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Der er ligeledes progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OSprøverne. Disse prøver består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL4 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og de ældre klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve eller omvendt. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Samlet set viser vore resultater, at vi er rigtig gode til at lære eleverne at læse, ligesom vi er gode til at følge op på denne undervisning i indskolingen. Dette tænker jeg hænger sammen med det store fokus, der er på læsningen i indskolingen, hvor både læseskublærerne og læsevejlederne spiller en stor betydning for at holde gryden i kog. Specielt vil jeg nævne, at LUS (LæseUdviklingsSkemaet) spiller en afgørende rolle for, at der er fortsat fokus på elevernes læseudvikling, og at det er muligt for lærerne at lave en løbende evaluering af den enkelte elevs læsning samtidig med, at der findes en god hjælp til at finde de rette materialer og ideer til den videre undervisning. Ser vi på resultaterne i forhold til landsnormen er det tydeligt, at vi er særligt gode til at undervise eleverne, så vi får mange elever, der kategoriseres som hurtige og sikre læsere. De øvrige elevgrupper ligger omkring landsnormen. Faglig læsning: Det er nu fjerde år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i 8

10 læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på læsning i alle fag. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. Vort mål - at ligge bedre end standardiseringen også i denne måde at læse på - nærmer sig. Som jeg vurderer det, må dette tilskrives vores fælleskommunale indsats på området i forhold til Faglig Læsning og Læsning i alle fag gennem flere år. Vi er på vej Konklusion og vurdering af kvaliteten for faget dansk i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Samlet set ligger vi omkring/lidt over landsnormerne også hvis de socio-økonomiske forudsætninger tages i betrækning. Forskningen viser vigtigheden af fortsat fokus på læsning i alle fag på mellemtrinnet og i udskolingen. På læseområdet bør vi fremadrettet skabe et fælles overordnet fokus. Læsevejledere, læsekonsulent og skolelederne bør i fællesskab beskrive og udarbejde handleplan i en fremtidig forandrings strategi, særligt med fokus på overgangene fra førskolealderen via børne-og junioruniverserne til ungeuniverserne 9

11 3.2 Vurdering af det faglige niveau for matematik samt fysik og kemi på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver og skolernes egne vurderinger Vurdering af matematik samt fysik og kemi jf. de nationale test Fag og årgang Matematik 4. årgang Matematik 6. årgang Fysik/kemi 8. årgang Samlet set ligger Haderslev Kommune i matematik 3. klasse på middelniveau. Der er dog forholdsvis store udsving fra skole til skole. I forhold til læseområdet ligger matematik generelt lavere. Der har gennem flere år været lavet særlige indsatser på læseområdet. Det bør overvejes om lignende indsats kan overføres på matematik området. 6. årgang ligger en lille smule højere, men udfordringerne er de samme som på 3. årgang Samlet set ligger Haderslev kommune over middel. Udsvingene er ikke store skolerne imellem Diagram 8: Resultater for matematik og fysik/kemi ved Folkeskolens afgangsprøver /11 Matematik, færdighed Matematik,problemregning Fysik/kemi Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene matematik samt fysik/kemi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Karaktergennemsnittet for matematik er tilsyneladende svagt faldende set i forhold til de senest år. Det bekræfter overvejelserne i forhold til at vi bør have øget fokus på matematikområdet. Karaktergennemsnittet for fysik ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet og der er ikke de store variationer skolerne imellem. Hvilket også gælder for de nationale test for 8. årgang. 1

12 3.3 Vurdering af det faglige niveau for engelsk, biologi og geografi på baggrund af de nationale test og skolernes egen vurderinger Vurderingen af engelsk, geografi og biologi jf. de nationale test Fag og årgang Engelsk 7. årgang Geografi 8. årgang Biologi 8. årgang En god udvikling i en positiv retning. Resultatet ligger omkring gennemsnittet. Der skal være opmærksomhed på overgang fra Junior- til Ungeunivers. Resultatet ligger lidt under gennemsnittet. Der skal være øget opmærksomhed omkring faglig læsning, undervisningsmidler og brobygning. Opmærksomhed på inddragelse af kommunale og eksterne tilbud. Faget er i god udvikling. Det er primært linjefagslærere, som underviser. Der er flere lektioner til faget. Mulighederne for undervisningsdifferentiering og formidling er flere end i andre naturvidenskabelige fag. Tilbuddene og mulighederne er lige udenfor døren i Haderslev kommune. 4. De pædagogiske processer Det har på mange områder været et meget atypisk år et overgangsår, hvor hovedvægten ikke er blevet lagt på pædagogiske processer og nytænkning, men i højere grad på at skabe en fælles platform for de sammenbragte lærere, elever og forældrene på de nye fællesskoler. Det er stadig en proces at få skabt en fælles kultur på den enkelte skole, hvilket også gælder i de sammenbragte skolebestyrelser. Det har samtidig været en tidskrævende proces at få skabt de nødvendige fysiske rammer bl.a. i forbindelse med flytning af materialer. Der er således blevet brugt flere kræfter på den fysiske sammenlægning end på de pædagogiske processer. Det forholder sig lidt anderledes på de skoler, der ikke har været i denne sammenlægningsproces: Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup, Gram Skole og Skolen ved Stadion har i højere grad haft mulighed for at fokusere på udvikling af indholdssiden: Elevplaner Forældresamarbejde Samarbejde mellem undervisning og SFO Holddeling i den faglige undervisning Brug af it-baserede undervisningsmaterialer. 11

13 5. Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter I forbindelse med de mange strukturelle forandringer og ledelsesmæssige ændringer i Børne- og Familieservice har Haderslev Kommune fået dispensation til ikke at udarbejde en kvalitetsrapport for Kvalitetsrapporter udarbejdet for skoleårerne 26-21, tager udgangspunkt i helt andre skoler end der er i dag. Der vil derfor ikke være en opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter i dette års rapport. 6. Indsatsområder i udviklingen af undervisningen I forlængelse af implementeringen af Haderslevreformen indgår følgende indsatsområder i og det efterfølgende skoleår: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning læsning i alle fag Læselyst Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Overgange til ungdomsuddannelserne 7. Bilag til kvalitetsrapporten Baggrundsmaterialet fra de enkelte skoler Læseundersøgelsen 212 Evaluering af læseskub