Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
|
|
- Einar Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer. Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
2 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Folketinget vedtog i 26, at der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor afsluttes. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Handleplan for 213/214 Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Kvalitetsrapport 211/212 Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten 2 Skolerne har frem til primo oktober 212 genereret hovedparten af data m.v. til kvalitetsrapporten. Stab og Administration har derefter sammenskrevet oplysningerne til en samlet rapport og fremhævet de områder, hvor kvalitetsrapporten giver anledning til opfølgning. Den samlede kvalitetsrapport har i perioden fra 7. november 212 til 2. november 212 været i høring i skolebestyrelserne. Indholdet i kvalitetsrapporten er: 1) Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2) Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune 3) Det faglige niveau 4) Pædagogiske processer 5) Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter 6) Indsatsområder i udviklingen af undervisningen 7) Bilag Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet den 18. december 212 1
3 1. Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2 var første skoleår med de syv nye fællesskoler, og samtidig sidste skoleår med almindelige overbygningsskoler, inden dannelsen af Ungeuniverserne i 21/13. Om de faktuelle data kan det konstateres at klassekvotienten er steget at antal elever, der modtager special pædagogiskbistand i specialklasser er steget at antal elever i specialskoler er steget at antal elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er steget at andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefagskompetencer er steget. at tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er faldende Om det faglige niveau kan det konkluderes at Haderslev kommunen samlet set i dansk ligger omkring eller lidt over landsnormerne, dog med en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder gennem skoleforløbet. at Haderslev Kommune i matematik ligger på middelniveau, men med forholdsvis store udsving mellem skolerne. I afgangsprøverne er der et svagt fald i niveauet. at Haderslev Kommune i fysik/kemi, engelsk og biologi ligger pænt, og er i en god udvikling. at Haderslev Kommune i geografi ligger lidt under gennemsnittet Om de pædagogiske processer kan det konkluderes at skolerne har vægtet at få skabt en fælles kultur på de nye fællesskoler frem for udviklingen i pædagogiske processer i dette skoleår 2
4 2. Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune ¹ Diagram 1: Elevtal for folkeskolerne Elevtalet har været dalene, og vil forventelig også være det i de kommende skoleår. Skolestrukturen er bl.a. derfor blevet tilpasset fra. Diagram 2: Klassekvotienter og antal lærer pr. elev ,2 15,1 17,9 11,2 1,8 9,9 I takt med skolestrukturændringen i er klassekvotienten steget, og vil forventelig stige i 12/13 ved indførsel af Ungeuniverserne. At antallet af elver pr. lærer skal se i sammenhæng med diagram 3, hvoraf det ses, at antallet af elever i specialklasser- og skoler, samt to-sprogede er steget. Diagram3: Andel af elever ri.-3. kl., der går i skolefritidsordning Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer 78,8 66,5 74 Det kan konstateres, at der igen er flere elever, der er tilmeldt SFO. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af hvorfor antallet er meget varierende. Diagram 4: Antal elever, der modtager specialpædagogiske bistand i spc.lklasser, på spc.skoler og som modtager dansk om andet sprog antal elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser Antal elever på spec.skoler antal elever, der modtage unv. i dansk som fremmedsprog Stigningen i elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser skyldes blandt andet et oplevet stort pres på skolernes undervisning i almenklasserne, som har medført manglende trivsel og læring hos nogle elever. Det har for nogle elever været svært at komme fra de små nedlagte afdelinger til den store skole med mange nye ukendte voksne. De eksisterende klasser er derfor i højere grad end de foregående år blevet fyldt helt op. Samtidig lavede vi på Nustrup skole et tilbud for 6 velfungerende autister. Alternativet ville have været en skoleplacering på Skolen ved Stadion. Normeringen i Drabanten blev hævet fra 7 til 8 elever pr. klasse samlet stigning på 3 elever. Det samme var tilfældet i Centerklassen på Starup Skole. Antallet af elever, der modtager uv. i dansk som andet sprog, er vokset markant. Ofte er der flere problematikker end kun den sproglige, hvorfor disse har en overrepræsentation i specialklasserne og på bl.a. Moltrup Skole. ¹) Der indgår ikke data fra 21/211, da Haderslev Kommune fik dispensation til ikke at lave en kvalitetsrapport 3
5 Diagram 5: Elevernes gennemsnitlige fraværsdage Dette giver anledning til følgende hypotese: 1 5 8,3 9,6 8,2 De strukturelle ændringer har haft stor betydning for lærernes organisering, tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen eksemplificeret ved: Elevfraværet befinder sig på ca. samme niveau i de sammenlignelige år. Der er både kommunalt og på den enkelte skole fokus på elever med bekymrende fravær. Det bør undersøges nærmere, hvor mange elever, der har et bekymrende fravær, som således trækker gennemsnittet op! Diagram 6: Andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetencer (eller tilsvarende kompetencer) ,6 76,7 Den markante stigning i andelen af lærere, som underviser i deres linjefag er meget glædelig. Den dækker dog også over store forskelle på små og store skoler. Hvor de store skoler trækker gennemsnittet væsentlig op, har de mindre skoler svært ved at få dækket fagene af linjefagsuddannede. Stigningen kan dog ikke aflæses i karaktergennemsnittet ved FSA tværtimod. 86,5 Større klasser, som oftest er sammensat af elever fra forskellige skoler. Nye samarbejdsrelationer/teams Usikkerhed for den enkeltes jobsituation Ny kultur Diagram 7: Tid til lærernes efter- og videreuddannelse ,6 26,8 2,9 Den store nedgang i tiden til efter-/videre uddannelse giver anledning til bekymring og følgende refleksioner: De fornødne økonomiske midler matcher ikke lærernes/skolernes ønsker og behov Lærertidsaftalen levner ikke meget tid til, at lærerne tager på uddannelse Når efter-/videre uddannelses tilbuddene ligger i arbejdstiden medfører det, at lærernes deltagelse i efter-/videre uddannelse går ud over kontinuiteten i undervisningen. Dette ser både lærere og ledere som en problematik. Mange nyuddannede lærere kan have mere behov for mentorer end på efter- /videre uddannelse. 4
6 Diagram 8: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Det kan konstateres at antallet af elever pr. nyere computer er stigende. De gamle computere bliver udfaset og på flere skoler er der investeret i andet it-udstyr fx elektroniske tavler. Der bliver løbende invisteret i IT-infrastrukturen på skolerne, således at de trådløse netværk kan håndtere at eleverne medbringer eget ITudstyr. Der har været et mindre fald i udgifter til undervisningsmidler pr. elev. I forbindelse med strukturændringerne i 2 har mange skoler været tilbageholdende med nyindkøb indtil man har et større overblik over fællesskolernes økonomi. Flere skoler har også forsøgt få større udnyttelse af de undervisningsmidler den samlede fællesskole allerede råder over. Via Pædagogisk Center har skolerne mulighed for at låne et bredt udbud af undervisningsmaterialer. Diagram 9: Driftsudgift pr. elev¹ I forbindelse med strukturændringerne i 2 var der også en forventning om at kunne opnå en lavere udgift pr. elev. Som det fremgår af diagramet er det lykkes at opnå et mindre fald. Diagram 1: Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) , ,7 5,6 Diagram 31: Andelen af planlagte undervisningstimer, der bliver gennemført Skolerne har fokus på området. Antallet af gennemførte timer skal dog ses i relation til retningslinjerne i styrelsesvedtægten vedr. aflysning af undervisningen. Diagram 42: Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning ,5 89,6 97,9 38,9 39,2 4,2 I tallene for skoleårene og indgår børnehaveklasselederen og der er tale om skolernes vurdering, mens børnehaveklasselederen ikke indgår i tallet for som er taget fra rapporten der er lavet i forbindelse med det partnerskab vedr. lærernes arbejdstid, som Haderslev Kommune har lavet med KL. 1 Udgiften er i løbende priser 5
7 3. Det faglige niveau basseret på de nationale test, faglige prøver og læseundersøgelse. De nationale test. De nationale test er it-basserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene tilpasser sig elevernes niveau. Hvis en elev svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau skal indgå i kvalitetsrapporten og være en del af det grundlag, Byrådet baserer sine vurderinger af kommunens skoler og samlede skolevæsen på. Resultaterne indgår som en blandt flere indikatorer, der kan sige noget om undervisningens faglige niveau, fx karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver, læseundersøgelser. Da resultatet af de nationale test er fortrolige, må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten. Diagram 5: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Diagram 6: Folkeskolens afgangsprøver for Haderslev set i forhold til landsgennemsnittet Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøver 1/11 Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Haderslev Landsgemsnit Dansk læsning 5,2 5, 5,5 6,1 6,1 6, 6, 6,5 Dansk, retskrivninge 5, 5,4 5,7 6,2 6, 6,2 5,7 6,5 Dansk skriftlig fremstilling 5,5 5,6 5,7 6,1 6,3 6,3 5,9 6,3 Dansk mundtligt 7,1 7, 7,3 7,2 7,2 7,3 6,8 7,4 Matematik, færdighed 7,5 7,7 7,6 7,5 6,9 6,7 6,3 7, Matematik,problemregning 6,1 6,9 6,7 6,7 6,2 6, 5,7 6,3 Fysik/kemi 5,5 5,8 6,1 5,9 6,4 6,1 5,8 6,3 6
8 3.1 Vurdering af det faglige niveau for dansk på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver, læseundersøgelsen og skolernes egne vurderinger Vurdering af dansk, læsning - jf. de nationale test Årgang 2. De kommunale resultater ligger tæt på landsgennemsnittet. Resultatet skyldes stort fokus på læsning. Afkodning og tekstforståelse herunder læseskub har startet udviklingen i den positive retning. Den brede og systematiske indsats omkring afkodning skal fastholdes og kan med fordel udbygges med et samarbejde omkring udvikling af sprogforståelse i førskolealderen. Evaluering af læseskub 212, som indgår i bilagsmaterialet, viser at tilbuddet fortsat bør have høj prioritet, da erfaringerne viser at eleverne profeterer af tilbuddet også på lang sigt 4. Tallene viser, at det er vigtigt med fortsat fokus på læsning i alle fag. Anvendelsen af læsning som et redskab giver større udfordringer på elevsiden. Derfor skal der fortsat være fokus på den faglige læsning. Elevernes motivation og læselyst er vigtig i denne her forbindelse. Opmærksomheden her på skal styrkes i skolen og vigtigheden af forældrenes indsats bør afklares. Skolen har en særlig opgave omkring de børn, som ikke kan få den nødvendige støtte derhjemme. På mellemtrinet er samarbejdet med læsevejlederne af stor betydning. Forskningen viser at læsevejlederne som med-praktiker i undervisningen kan være med til at skubbe udviklingen i en positiv retning. 6. På 6. årgang viser tallene at der er fortsat behov for at vedligeholde basiskundskaberne. Der er en tendens til at elevernes gennerelle læseniveau falder på gennem skoleforløbet. Afkodning er ikke i tilstrækkelig grad internaliseret. 8. Tendens fortsætter og der skal derfor fortsat være fokus på læsning i alle fag. Diagram 7: Resultater for dansk ved Folkeskolens afgangsprøver /11 Dansk læsning Dansk, retskrivninge Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt 7
9 Læseundersøgelsen 212 For sjette gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Læseundersøgelsen indgår som bilag til kvalitetsrapporten. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 21. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Ud over denne samlede vurdering, har hver enkelt skole i juni 212 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces, og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende sin viden hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Der er ligeledes progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OSprøverne. Disse prøver består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL4 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og de ældre klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve eller omvendt. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Samlet set viser vore resultater, at vi er rigtig gode til at lære eleverne at læse, ligesom vi er gode til at følge op på denne undervisning i indskolingen. Dette tænker jeg hænger sammen med det store fokus, der er på læsningen i indskolingen, hvor både læseskublærerne og læsevejlederne spiller en stor betydning for at holde gryden i kog. Specielt vil jeg nævne, at LUS (LæseUdviklingsSkemaet) spiller en afgørende rolle for, at der er fortsat fokus på elevernes læseudvikling, og at det er muligt for lærerne at lave en løbende evaluering af den enkelte elevs læsning samtidig med, at der findes en god hjælp til at finde de rette materialer og ideer til den videre undervisning. Ser vi på resultaterne i forhold til landsnormen er det tydeligt, at vi er særligt gode til at undervise eleverne, så vi får mange elever, der kategoriseres som hurtige og sikre læsere. De øvrige elevgrupper ligger omkring landsnormen. Faglig læsning: Det er nu fjerde år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i 8
10 læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på læsning i alle fag. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. Vort mål - at ligge bedre end standardiseringen også i denne måde at læse på - nærmer sig. Som jeg vurderer det, må dette tilskrives vores fælleskommunale indsats på området i forhold til Faglig Læsning og Læsning i alle fag gennem flere år. Vi er på vej Konklusion og vurdering af kvaliteten for faget dansk i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Samlet set ligger vi omkring/lidt over landsnormerne også hvis de socio-økonomiske forudsætninger tages i betrækning. Forskningen viser vigtigheden af fortsat fokus på læsning i alle fag på mellemtrinnet og i udskolingen. På læseområdet bør vi fremadrettet skabe et fælles overordnet fokus. Læsevejledere, læsekonsulent og skolelederne bør i fællesskab beskrive og udarbejde handleplan i en fremtidig forandrings strategi, særligt med fokus på overgangene fra førskolealderen via børne-og junioruniverserne til ungeuniverserne 9
11 3.2 Vurdering af det faglige niveau for matematik samt fysik og kemi på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver og skolernes egne vurderinger Vurdering af matematik samt fysik og kemi jf. de nationale test Fag og årgang Matematik 4. årgang Matematik 6. årgang Fysik/kemi 8. årgang Samlet set ligger Haderslev Kommune i matematik 3. klasse på middelniveau. Der er dog forholdsvis store udsving fra skole til skole. I forhold til læseområdet ligger matematik generelt lavere. Der har gennem flere år været lavet særlige indsatser på læseområdet. Det bør overvejes om lignende indsats kan overføres på matematik området. 6. årgang ligger en lille smule højere, men udfordringerne er de samme som på 3. årgang Samlet set ligger Haderslev kommune over middel. Udsvingene er ikke store skolerne imellem Diagram 8: Resultater for matematik og fysik/kemi ved Folkeskolens afgangsprøver /11 Matematik, færdighed Matematik,problemregning Fysik/kemi Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene matematik samt fysik/kemi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Karaktergennemsnittet for matematik er tilsyneladende svagt faldende set i forhold til de senest år. Det bekræfter overvejelserne i forhold til at vi bør have øget fokus på matematikområdet. Karaktergennemsnittet for fysik ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet og der er ikke de store variationer skolerne imellem. Hvilket også gælder for de nationale test for 8. årgang. 1
12 3.3 Vurdering af det faglige niveau for engelsk, biologi og geografi på baggrund af de nationale test og skolernes egen vurderinger Vurderingen af engelsk, geografi og biologi jf. de nationale test Fag og årgang Engelsk 7. årgang Geografi 8. årgang Biologi 8. årgang En god udvikling i en positiv retning. Resultatet ligger omkring gennemsnittet. Der skal være opmærksomhed på overgang fra Junior- til Ungeunivers. Resultatet ligger lidt under gennemsnittet. Der skal være øget opmærksomhed omkring faglig læsning, undervisningsmidler og brobygning. Opmærksomhed på inddragelse af kommunale og eksterne tilbud. Faget er i god udvikling. Det er primært linjefagslærere, som underviser. Der er flere lektioner til faget. Mulighederne for undervisningsdifferentiering og formidling er flere end i andre naturvidenskabelige fag. Tilbuddene og mulighederne er lige udenfor døren i Haderslev kommune. 4. De pædagogiske processer Det har på mange områder været et meget atypisk år et overgangsår, hvor hovedvægten ikke er blevet lagt på pædagogiske processer og nytænkning, men i højere grad på at skabe en fælles platform for de sammenbragte lærere, elever og forældrene på de nye fællesskoler. Det er stadig en proces at få skabt en fælles kultur på den enkelte skole, hvilket også gælder i de sammenbragte skolebestyrelser. Det har samtidig været en tidskrævende proces at få skabt de nødvendige fysiske rammer bl.a. i forbindelse med flytning af materialer. Der er således blevet brugt flere kræfter på den fysiske sammenlægning end på de pædagogiske processer. Det forholder sig lidt anderledes på de skoler, der ikke har været i denne sammenlægningsproces: Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup, Gram Skole og Skolen ved Stadion har i højere grad haft mulighed for at fokusere på udvikling af indholdssiden: Elevplaner Forældresamarbejde Samarbejde mellem undervisning og SFO Holddeling i den faglige undervisning Brug af it-baserede undervisningsmaterialer. 11
13 5. Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter I forbindelse med de mange strukturelle forandringer og ledelsesmæssige ændringer i Børne- og Familieservice har Haderslev Kommune fået dispensation til ikke at udarbejde en kvalitetsrapport for Kvalitetsrapporter udarbejdet for skoleårerne 26-21, tager udgangspunkt i helt andre skoler end der er i dag. Der vil derfor ikke være en opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter i dette års rapport. 6. Indsatsområder i udviklingen af undervisningen I forlængelse af implementeringen af Haderslevreformen indgår følgende indsatsområder i og det efterfølgende skoleår: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning læsning i alle fag Læselyst Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Overgange til ungdomsuddannelserne 7. Bilag til kvalitetsrapporten Baggrundsmaterialet fra de enkelte skoler Læseundersøgelsen 212 Evaluering af læseskub
Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Matematikundervisning på Gram Skole 213 Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2011/12 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereKvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereBørne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereBilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune
Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Side 3 Side 7 Side 15 Side 20 Side 25 Side 28 Side 31 Side 35 Side 41 Side 46 Side 50 Side 56 Bilag vedr. Fællesskolen Starup-Øsby
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen
Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDatasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune
Datasamling 2011/ Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Elev- og klassetal pr. 5/9 2011 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereDE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
Læs mere