Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august Af Jens Hauch og Bjørn Meyer
|
|
- Gerda Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau, de stiger ganske hurtigt og kontantprisgabet er aktuelt på det højeste niveau i nyere tid, bortset fra årene op mod finanskrisen. Udviklingen er bekymrende, og der bør gribes ind. Boligpriserne er i dag over deres strukturelle niveau og i kraftig stigning. Der er ikke tegn på, at prisstigningen er ved at bremse, nærmest tværtimod. Kontantprisgabet er i dag på et niveau, der i de seneste årtier kun er set højere op mod finanskrisen. Aktuelt er renten ca. to pct. lavere, end hvad dansk konjunktur tilsiger, hvilket bidrager til de stigende boligpriser. En forkert rente skaber særlige problemer pga. de nye låneformer, rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Udviklingen forstærkes af ejendomsværdistoppet, der gør den effektive ejendomsværdiskat procyklisk. Udviklingen ligner udviklingen om mod finanskrisen, om end stigningen er knap så brat. En væsentlig forskel er, at prisstigningen under finanskrisen delvist var forårsaget af en for ekspansiv finanspolitik. I dag finder stigningen sted i en situation, hvor finanspolitikken er afstemt i forhold til konjunkturen. Under finanskrisen var kontantprisgabet særligt markant i hovedstadsområdet. Der er dog ikke indikation af, at priserne i hovedstadsområdet ligger nævneværdigt mere over deres strukturelle niveau end priserne i landet generelt. Tilsvarende var prisudviklingen under finanskrisen mere markant for lejligheder. Heller ikke denne udvikling genfindes i dag. Et ustabilt boligmarked er problematisk, da det kan smitte af på resten af økonomien og forstærke de makroøkonomiske udsving. Finanspolitikken er et upræcist instrument til at styre boligpriserne og er yderligere stækket af det genindførte skattestop. Endelig fører et ustabilt boligmarked til en betydelig og tilfældig omfordeling: Nuværende boligejere, der sælger til en høj pris opnår en væsentlig kapitalgevinst, mens personer på vej ind på boligmarkedet må se frem til i mange år at skulle betale af på et stort boliglån. Det er uklart, om udviklingen forstærkes af en boligprisboble under opbygning. Ustabiliteten er problematisk uanset om den kan tilskrives fundamentale forhold eller en boble under udvikling. Om end et mere brat prisfald kan forventes, hvis udviklingen forstærkes af en boble.
2 Anbefaling: Udviklingen på boligmarkedet er problematisk, og der bør gribes ind over for de fundamentale årsager til udviklingen. En afskaffelse af nominalprincippet i boligskattestoppet er et helt oplagt instrument, men er næppe politisk realistisk. Brugen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån bør begrænses. Fx ved at den andel af den enkelte boligejers lån, der er af disse typer, eller ved at forbyde, at de to låneformer kombineres. Det aktuelt lave renteniveau skaber et åbent vindue for at begrænsningen kan gennemføres uden at boligejerne belastes hårdt. Kontakt Vicedirektør, PhD Jens Hauch Tlf jh@kraka.org Klik her for at angive tekst. 2
3 1. Udviklingen på boligmarkedet Fundamentale forhold kan give boligprisstigninger Og udviklingen er i fuld gang Svingende boligpriser har omkostning Og fører til tilfældig omfordeling For et år siden advarede Krakas finanskrisekommission om, at flere fundamentale forhold har ændret sig op gennem 00 erne, således at boligmarkedet nu er blevet mere volatilt. 1 Vi konstaterede dengang, at der fortsat var fundamentale forhold til stede på boligmarkedet, der kunne føre til kraftige boligprisstigninger på den korte bane. På den baggrund anbefalede vi, at der bør gribes ind, således at en mere stabil boligprisudvikling sikres. Siden denne anbefaling har situationen imidlertid udviklet sig. De kraftige boligprisstigninger er nu ikke blot en forventning, de er en kendsgerning. Der er flere årsager til, at svingende boligpriser er et problem: Først og fremmest smitter boligpriserne via boligejernes og boligkøberens økonomi af på realøkonomien. Det betyder, at de makroøkonomiske udsving kan blive stærkere, end de ellers ville have været. Dernæst fører svingende boligpriser til en tilfældig omfordeling. Når en nyetableret familie skal ind på boligmarkedet afhænger deres fremtidige økonomi i høj grad af, om priserne er høje eller lave, når et boligkøb bliver aktuelt. Har man brug for en bolig på et godt tidspunkt, kan man se frem til et billigt lån og en kapitalgevinst. Køber man dyrt, bliver lånet dyrt og man risikerer at stå over for teknisk insolvens. Denne tilfældige omfordeling kan være af langt større betydning for en families økonomi, end de forskellige justeringer af satser på skatter eller overførselsindkomster, der gennemføres og diskuteres under stor bevågenhed. En sådan tilfældig omfordeling kan være en selvstændig grund til at arbejde for et mere stabilt boligmarked. Op mod finanskrisen steg boligpriserne på såvel enfamiliehuse som på ejerlejligheder kraftigt i hele landet, jf. Figur 1. Under finanskrisen faldt boligpriserne kraftigt, og de er nu på vej op igen. Særligt er priserne på ejerlejligheder steget ganske kraftigt i de seneste år. 1 Jf. Finanskrisekommissionen (201): Den danske finanskrise kan det ske igen. 3
4 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 201 Figur 1 Udviklingen i den reale kontantpris på boliger, indeks 1 kvt = Enfamiliehuse Ejerlejligheder 0 Kilde: Danmarks Statistik, EJEN og PRIS12. Priserne er sæsonkorrigeret og deflateret med forbrugerprisindekset. Kontantprisgab steg kraftigt under de finansielle kriser Et mere præcist billede af udviklingen fås imidlertid ved at betragte forskellen mellem den faktiske pris og det strukturelle prisniveau, det såkaldte kontantprisgab. Udviklingen i kontantprisgabet for enfamiliehuse i hele landet fremgår af Figur 2. 2 Under finanskrisen var kontantprisgabet særdeles højt på mere end 10 pct. På bagkanten af krisen falder gabet ganske brat til et numerisk højt, negativt niveau. 2 Det strukturelle niveau er beregnet med anvendelse af et HP-filter. I et HP-filter kan endepunktsværdier have relativt stor betydning. Derfor kan vurderingen af det kontantprisgabet for eksempelvis 201 ændres i takt med at der kommer nyere data. Beregningerne af kontantprisgabet skal ses i lyset af denne usikkerhed. 4
5 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 201 Figur 2 Udviklingen i kontantprisgab for enfamiliehuse, hele landet Pct Anm.: Kilde: Kontantprisgabet udtrykker forskellen mellem det faktiske niveau for kontantprisen og det strukturelle niveau. Det strukturelle niveau udtrykker niveauet i en normal konjunktursituation. Det strukturelle niveau er beregnet med et Hodrick-Prescott filter. Der er anvendt en lambdaparameter på 1.600, hvilket er konsensus i litteraturen. Danmarks Statistik, EJEN og egne beregninger. Hidtil højeste gab uden for finansielle kriser Intet belæg for at en ny finansiel krise under opsejling Stort kontantprisgab problematisk I de seneste år er kontantprisgabet for enfamiliehuse steget ganske kraftigt og har siden starten af 2014 været positivt. I dag er gabet oppe på godt pct., hvilket er det højeste niveau, der er set uden for de finansielle kriser. Stigningstakten har været relativt kraftig siden starten af 2012, om end ikke i samme hastighed som op mod finanskrisens udbrud. Internationalt er det erfaringen, at mange finansielle kriser finder sted efter perioder med kraftige stigninger i kontantprisgab, hvorfor man forsøger at anvende denne størrelse til at forudsige finansielle kriser. I den sammenhæng anvendes også kredit/bnp-gab som indikator. En foreløbig beregning af BNP/kredit-gab viser dog ikke en særligt kraftig udvikling. Der er således næppe belæg for, at en ny finansiel krise skulle være under opsejling. Selvom en ny finansiel krise ikke ser ud til at være på vej, bør boligprisstigningerne give anledning til bekymring, da de kan smitte af og forstærke de realøkonomiske udsving. Dette kan, afhængig af den førte finanspolitik, føre til overophedning af økonomien, eller at de stabiliseringspolitiske instrumenter må bruges kraftigere og dermed til en højere samfundsøkonomisk omkostning. Jf. afsnit 3. Udviklingen i kontantprisgabet for ejerlejligheder i hele landet fremgår af Figur 3. Under finanskrisen var det i særlig grad priserne på lejligheder, der steg til langt over det strukturelle niveau og med en særligt høj stigningstakt. En tilsvarende udvikling ses ikke i dag. Ligesom for enfamiliehuse, er kontantprisgabet steget betragteligt siden 2012, og er nu på det højeste niveau, bortset fra op mod finanskrisens udbrud, men udviklingen er ikke mere markant end for enfamiliehuse.
6 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 201 Figur 3 Udviklingen i kontantprisgab for lejligheder, hele landet Pct Anm.: Kilde: Kontantprisgabet udtrykker forskellen mellem det faktiske niveau for kontantprisen og det strukturelle niveau. Det strukturelle niveau udtrykker niveauet i en normal konjunktursituation. Det strukturelle niveau er beregnet med et Hodrick-Prescott filter. Danmarks Statistik, EJEN og egne beregninger. Stort, men ikke markant, gab i Region hovedstaden Under finanskrisen tog udviklingen i boligpriserne sit udgangspunkt i hovedstadsområdet, hvor priserne er særligt volatile, og bredte sig som ringe i vandet til resten af landet, jf. Finanskrisekommissionen (2014). Det særligt kraftige udsving i kontantprisen for enfamiliehuse i hovedstadsområdet genfindes i Figur 4. Det fremgår også af figuren, at kontantprisgabet for enfamiliehuse i hovedstadsområdet aktuelt er højt, men ikke nævneværdigt højere end enfamiliehuse i hele landet. Bemærk dog, at der i Figur 4 og Figur ses på hele Region hovedstaden. Det kan derfor ikke udelukkes, at udviklingen i fx Københavns kommune kan være mere markant. 6
7 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 201 Figur 4 Udviklingen i kontantprisgab for enfamiliehuse, Region hovedstaden Pct Anm.: Kilde: Kontantprisgabet udtrykker forskellen mellem det faktiske niveau for kontantprisen og det strukturelle niveau. Det strukturelle niveau udtrykker niveauet i en normal konjunktursituation. Det strukturelle niveau er beregnet med et Hodrick-Prescott filter. Danmarks Statistik, EJEN og egne beregninger. Lejligheder i hovedstadsområdet Kontantprisgabet for lejligheder i hovedstadsområdet et ligeledes på et højt niveau, men ikke noget, der adskiller sig markant fra udviklingen i gabet for lejligheder i hele landet, jf. Figur. Alt i alt ser udviklingen på hhv. enfamiliehuse og lejligheder således ud til at være meget parallel i såvel Region hovedstaden som i hele landet. Gabet er nu positivt på et niveau mellem fem og ti pct. Stigningen har været forholdsvis hastig uden dog at tåle sammenligning med stigningstakten forud for finanskrisens udbrud. 7
8 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 201 Figur Udviklingen i kontantprisgab for lejligheder, Region hovedstaden Pct Anm.: Kilde: Kontantprisgabet udtrykker forskellen mellem det faktiske niveau for kontantprisen og det strukturelle niveau. Det strukturelle niveau udtrykker niveauet i en normal konjunktursituation. Det strukturelle niveau er beregnet med et Hodrick-Prescott filter. Danmarks Statistik, EJEN og egne beregninger. 2. Årsagerne til udviklingen Fundamentale forhold gør boligpriserne volatile Fastkurspolitikken Aktuelt monetært stress Der er en række fundamentale forhold til stede på boligmarkedet, som medvirker til, at boligmarkedet var særligt volatil op gennem 00 erne. En række af disse forhold er fortsat til stede og kan medvirke til at forklare det aktuelt store kontantprisgab. Disse forskellige årsager blev analyseret relativt grundigt af Finanskrisekommissionen, og gennemgås derfor kun summarisk i dette afsnit. Den særligt interesserede læser henvises til Finanskrisekommissionens hovedrapport Finanskrisen i Danmark kan det ske igen?. Danmark har fastkurspolitik. Det rummer den betydelige fordel, at international handel kan foregå i forvisning om, at kursen ikke ændrer sig. Det betyder imidlertid også, at rente først og fremmest anvendes som instrument til at fastholde kursen. Det betyder imidlertid også, at renten ikke kan anvendes til at som instrument til at dæmpe konjunkturerne i Danmark. Renten kan således være forkert i forhold til konjunkturen, en sådan situation kaldes monetært stress. I store dele af 00 erne var renten for lav, hvilket var en vigtig medforklarende årsag til de kraftige boligprisstigninger frem mod Finanskrisens udbrud. Aktuelt er renten meget lav, men vi har også et betragteligt negativt outputgab, hvilket trækker i retning af, at renten bør være lav. Samlet set betyder det, at vi pt. har monetært stress på knap 2 pct. Dvs. renten er knap 2 pct. lavere end, hvad konjunkturen aktuelt kan retfærdiggøre. 3 Denne 3 Den optimale rente er beregnet vha. en estimation af ECBs pengepolitiske regel (Taylorregel), jf. Heebøll, C. (2014): Monentært stress i euroområdet og Danmark. Der er taget udgangspunkt i et forventet outputgab i 2016 på -2, pct. samt at Nationalbankens udlånsrente aktuel er 0,0 pct. Endelig er der antaget et inflationsmål på 2 pct., hvilket svarer til DØRs inflationsforventning for
9 beregning baserer sig på det forventede outputgab for 2016 på -2, pct. beregnet i Det Økonomiske Råds forårsrapport I Økonomisk Redegørelse august 201 er det forventede outputgab for 2016 blot 1 pct. Hvis der tages udgangspunkt i Økonomisk redegørelse kan den aktuelle monetære stress opgøres til knap 3 pct. Nye låneformer Mere rentefølsomme boliglån Låneformerne bidrager sandsynligvis til udsvinget Næppe finanspolitikken, der aktuelt skaber problemer Kan skattestoppet skabe finanspolitiske problemer Ejendomsværdiskattestoppet forstærker udsving Op gennem 00 erne har de nye låneformer, afdragsfrie lån og rentetilpasningslån vundet stor udbredelse. Låneformerne gør det muligt, at låne til en lavere ydelse, hvilket umiddelbart er til fordel for boligkøberne. Men de billigere lånemuligheder kapitaliserede sig op gennem 00 erne i boligpriserne, hvilket også bidrog til at drive priserne opad. Derved opnåede de eksisterende boligejere en kapitaliseringsgevinst, men gevinsten for nye boligejere blev reduceret. De nye låneformer betyder imidlertid også, at en større del af ydelsen på boliglånene i dag er rentefølsom. Dvs. en renteændring vil i dag slå hårdere igennem på omkostningen ved at have en bolig og dermed på boligprisen. Det samlede boligmarked er således blevet mere rentefølsomt. Kombineres dette med at, at renten pga. fastkurspolitikken ikke kan anvendes som instrument til at styre boligprisens udvikling, er sandsynligheden for betydelige udsving i boligprisen forøget. Og det var da også i særlig høj grad introduktionen af disse nye låneformer, der gav anledning til de kraftige prisstigninger op mod finanskrisens udbrud. Låneformerne lever fortsat i bedste velgående, og det er sandsynligt, at de aktuelt bidrager til de kraftigt stigende boligpriser. 6 I 00 erne var finanspolitikken i en lang periode op mod finanskrisens udbrud planlagt for ekspansiv og skridende budgetter forværrede situationen. Det medvirkede i høj grad til at forstærke udsvinget på boligmarkedet. Aktuelt er der bred enighed om, at finanspolitikken er rimeligt afstemt med konjunkturen. Det er således næppe en for ekspansiv finanspolitik, der er årsagen til boligprisstigningerne i dag. Fremadrettet kan der dog med det genintroducerede skattestop være grund til bekymring. Regeringen vil ikke hæve nogen skatter. Det betyder, at en kontraktiv finanspolitik alene kan føres ved at reducere de offentlige udgifter. Hvis der ikke kan mønstres politisk opbakning til sådanne reduktioner kan det i praksis være svært at føre en finanspolitik, der under højkonjunktur er tilstrækkeligt kontraktiv. Hvis der som i 00 erne opstår en situation, hvor finanspolitikken bliver for ekspansiv, vil det kunne medvirke til at destabilisere boligmarkederne yderligere. Ejendomsværdiskattestoppet betyder, at de faktiske ejendomsværdi ikke har betydning for den betalte ejendomsværdiskat, men er baseret på ejendomsværdien i 2001/2002. Det har to effekter: For det første bliver provenuet pga. nominalprincippet løbende udhulet. For det andet bliver den effektive beskatning, dvs. beskatningen målt i forhold til den faktiske ejendomsværdi, lavere, når boligprisen stiger. Det betyder, at ejendomsværdiskatten ikke engang er neutral i forhold til boligprisudsving, den forstærker udsvingene. Ejendomsværdiskattestoppet medvirkede da også i 00 erne til at forstærke boligprisudviklingen, jf. Finanskrisekommissionen. Ejendomsværdiskattestoppet fastholdes fortsat, og det må anses for sandsynligt, at det også i dag medvirker til at forstærke udsvingene i boligpriserne. 4 Det Økonomiske Råd (201): Dansk Økonomi. Forår 201. Finansministeriet (201): Økonomisk Redegørelse, august Låneformerne er delvist søgt begrænset via tilsynsdiamanten for realkredit, der på institutniveau begrænser disse låneformer. Begrænsningen er dog væsentligt svagere, end hvad der tidligere blev anbefalet af Finanskrisekommissionen og da den alene omfatter realkreditinstitutter fanger den ikke nødvendigvis alle lån ligesom den enkelte husejer ikke er begrænset. 9
10 Kan der være en boble? Der bør gribes ind, boble eller ej Endelig kan det ikke udelukkes, at den nuværende udvikling er udtryk for en boble. En boble opstår, når personer køber boliger i forventning om at de vha. fortsatte prisstigninger kan sikre sig en gevinst. Dette kan føre til prisstigninger, der ikke er begrundet i de ovenfor nævnte fundamentale forhold. På et tidspunkt vil boblen briste og de kraftige stigninger vil efterfølges af kraftige fald. Det er traditionelt en udfordring med bobler, at de kan være vanskelige at forudse og derfor først erkendes endeligt, når de brister. De præsenterede beregninger af kontantprisgab kan ikke anvendes til afgøre om den seneste prisudvikling skulle være udtryk for, at en boble er under opbygning. Men det er heller ikke nødvendigvis afgørende om der er tale om en boble eller ej. En boble kan forstærke prisstigningerne og de efterfølgende prisfald. Men et volatilt boligmarked udgør et problem uanset, om prisudsvingene kan forklares ud fra de ovennævnte forhold alene, eller om der skulle være en boble, der forstærker udviklingen. Anbefalingerne af tiltag til at stabilisere boligmarkedet gælder uanset, om den aktuelle prisstigning delvist skulle være drevet af en boble. Hvis der skulle være tale om en boble, kan man dog forvente et ganske brat prisfald, når boblen brister. Hvis der ikke er tale om en boble vil et mere jævnt prisfald kunne forventes. 3. Mulighederne for at stabilisere udviklingen Tiltag til at stabilisere boligpriserne bør rettes mod de fundamentale forhold, der forårsager ustabiliteten. Tilpas ejendomsværdiskattestoppet Afstemt finanspolitik Begræns brugen af de nye låneformer Ejendomsværdiskattestoppet bør tilpasses, og Finanskrisekommissionen har fremlagt en model, der beskriver, hvordan dette kan lade sig gøre på en måde, der er provenuneutral, som via indefrysning af skattebetaling sikrer økonomisk tryghed for eksisterende boligejere og som sikrer en større stabilitet på boligmarkedet. 7 Det er ikke første og næppe heller sidste gang, at økonomer anbefaler dette, og med den foreslåede justering vil en del af de politisk ømtålelige knaster være ryddet af vejen. Men da der er indgået en politisk aftale om at fastholde ejendomsværdiskattestoppet i sin nuværende form, er det næppe politisk realiserbart. Finanspolitikken er og bør forsat være afstemt efter konjunktursituationen. Budgetloven har fjernet problemerne med at budgetterne skrider, med sikrer faktisk ikke at finansloven nødvendigvis bliver tilstrækkeligt kontraktiv under højkonjunktur. Da det generelle skattestop reducerer de til rådighed værende instrumenter, bliver det ikke politisk lettere at sikre en tilstrækkeligt kontraktiv finanspolitik under højkonjunktur. Introduktionen af de nye låneformer, afdragsfrie lån og rentetilpasningslån, kan forklare en særligt stor del af 00 ernes boligprisudvikling. Brugen af disse lån er kun begrænset i meget lille omfang og ad indirekte vej. Det vurderes, at disse låneformer forsat har betydning for boligprisudsvinget. Problemet med låneformerne forstærkes af fastkurspolitikken. Fastkurspolitikken må dog betragtes som en grundvilkår for dansk økonomi, og rummer da også betydelige fordele. De nye låneformer bør derfor begrænses. To versioner kan være relevante at overveje: Enten kan der indføres et krav om at mindst halvdelen af den enkelte husejers lån skal være fastforrentede med afdrag. Eller der kan indføres et forbud mod lån, der er både variabelt forrentede og uden afdrag. 7 Justering er baseret på flg. hovedprincipper: Boligskattesatsen reduceres fra den nuværende ene pct. til 0,6 pct., hvilket svarer til den gennemsnitlige effektive skattesats. Skattebetalingen er bestemt af ejendomsvurderingen, men den i året opkrævede skattebetaling kan ikke stige mere fra år til år end satsreguleringsprocenten og den i året opkrævede skat kan ikke stige, hvis ejendomsvurderingen sættes ned. Forskellen på den skyldige skat og den i året opkrævede skat kan indefryses ultimativt til salgstidspunktet. Forslaget er beskrevet i flere detaljer i Finanskrisekommissionen (2014): Den danske finanskrise kan det ske igen? 10
11 Hvis der ikke gribes direkte ind over for det volatile boligmarked, hviler ansvaret for stabilisering af boligmarkedet og økonomien generelt primært på finanspolitikken. Det kan dels forøge de samfundsøkonomiske omkostninger ved stabilisering, dels er finanspolitikken et ganske indirekte og dermed ikke særligt effektivt instrument til at stabilisere boligpriserne. 11
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereRegional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?
Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning
Læs mereUdlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka
Udlandet og det danske ejerboligmarked v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udenlandske investeringer Bankkriser Migration Ejerboligmarkedet i Danmark International økonomi Agglomeration Realpris ejerlejligheder
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereVismændene og dansk økonomi i 00 erne
Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereForventninger til boligkøbernes økonomi i år
NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger
Læs mereANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet
ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt 24. oktober 2016 J.nr. 16-1440098 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 697 af 20. september 2016
Læs mereDet Systemiske Risikoråds diskussionspapir
N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereBoligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs
Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde 30. marts 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde 30. marts 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er taget til det sidste år og er blevet
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006
23. oktober 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 KRAFTIG AFKØLING AF BOLIGMARKEDET Vi forventer en kraftig afkøling af boligmarkedet med stagnerende boligpriser
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereBoligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020
Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs mereBOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006
20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 28. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del) af 23. marts
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.
Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereBeskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
Læs mereBANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER
KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereBoligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv
NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer
Læs mereBoligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud
4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereAnalyse 21. august 2012
21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereFup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?
6. februar 14 Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet? Meningerne om hvilken vej vinden blæser på boligmarkedet er traditionen tro mange. Senest er det blevet diskuteret, hvorvidt boligmarkedet
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereEr det nu du skal konvertere dit FlexLån?
27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation
Læs mereVi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?
1938 1944 1947 10 13 16 19 1962 1965 1971 1977 1980 1983 1986 1989 1992 19 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 17. september 2018 Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereAnalyse. Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. 2. maj Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur
Analyse 2. maj 2017 Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur I notatet analyseres effekten af at sætte millionærknækket til 7,5 mio. kr. i den endelige boligskatteaftale.
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs mereRegional boligprisprognose historisk prisfald i 2009
23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDet Systemiske Risikoråds diskussionspapir
N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Journalnr. 115/75 Dok. nr. 561290-v1 Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereStatistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereResearch Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje
Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereLanderapport for Danmark
Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP
Læs mereFordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )
Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat
Læs mere