NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion var der relativ stor enighed om at se højskolen som en pædagogisk institution, med udgangspunkt i at højskolelærerne spiller en rolle i forhold til elevernes læring. En argumenterede for pædagogikken med henvisning til den holistiske tilgang til eleverne, og en anden understregede at højskolepædagogikken rækker ud over fagene, fordi der er en intension med alt hvad der sker i højskolen. Flere pointerede at det var nyt at der blev diskuteret pædagogik i højskolen, men det var tydeligt i diskussionen at deltagerne fra begge højskoler var vant til at diskutere pædagogik i forhold til egen højskolepraksis. Elevernes dannelsesproces blev fremhævet som det centrale for højskolepædagogikken, hvilket flere gav udtryk for at være højskolens særlige sigte og modsætning til andre uddannelsesinstitutioner. Der blev argumenteret for at højskolen uddanner samfundsborgere, og at dette gøres gennem samværet på højskolerne. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? (stilhed, tænkepause) Jeg tænker umiddelbart ja. Fordi vi har med unge mennesker at gøre som gerne vil lære så er det lige meget om det er i forhold til noget fagligt eller noget menneskeligt. I forhold til det har vi en rolle og dermed er vi pædagogiske. Jeg har været med i højskolen i mange år og har aldrig før været med til at snakke om pædagogik. Når jeg hørte om ordet blev jeg lidt vi er der jo bare og underviser i vores fag. Pædagogik og didaktik har været meget fremmed for mig, men nu diskuterer vi det på skolen. Der er nyt at vi diskuterer det på vores skole. For os er det ikke problematisk. Pædagogik må jo handle om den holistiske tilgang til de unge mennesker man har med at gøre. Pædagogik er et betalt erhverv og det er vi jo også men vi vil også noget der ligger ud over det pædagogiske. Det pædagogiske er integreret i det dannelsesarbejde vi ønsker at lave. Hvis pædagogik handler om det intentionelle samvær - ikke bare samvær for samværets skyld. Pædagogikken ophører ikke på højskolen, for vi har en intension med alt hvad vi laver både i undervisningen og i samværet. For mig er pædagogik det vi siger og gør i undervisningen, og jeg synes vi snakker rigtigt meget om det. En diskussion der sommetider fylder hos os er i forhold til ordet pædagogik. Fordi vi har nogle eleverne som nogle gange kræver en socialpædagogisk opgave. Det pædagogiske bliver derfor nogle gange med andre vinkler i socialpædagogikken er der mere opdragelse end i pædagogikken og det er nødvendigt i forhold til vores elever. Det handler f.eks. om at gå ordentligt på gangene, sidde ordentligt til middagen, komme op om morgenen, spørgsmål om personlig hygiejne mm. Alternativet til os er nogle gange en socialpædagogisk institution. Nogle af vores elver har også brug for helt konkrete spilleregler. Vi tilbyder coaching til alle vores elever en gang om måneden. Det er en del af at være hos os, og det er også pædagogisk. Det kan Side 1 af 23

2 være coaching i forhold til noget fagligt eller noget personligt. I forhold til coaching handler det om elevens eget initiativ. Hvad vil du med det her år? Hvad vil du med dit liv? Det er opdragende på anden hånd ved at få eleverne til at være til stede i deres eget liv. Vi har et sigte om dannelse. I meget uddannelse er det mere uddannelse. Meget pædagogik kommer ud af uddannelsesverdenen. Pædagogikken bevæger sig mere og mere ind i højskoleverdenen og spørgsmålet er om vi kan bruge de samme værktøjer som på uddannelsesinstitutionerne. Vi skal turde tænke selvstændigt hvis du vil have et menneske i en dannelsesproces kræver det nogle andre værktøjer. Jeg tænker personlig udvikling som det primære. Dannelse handler om at blive til et eller andet som er målet for menneskets liv. Vi er rationelle og vi dannes efter at komme tættere på det gode, det skønne og det sande. Andre steder bliver man uddannet til et erhverv, på højskolen skal vi fremme det rigtige for mennesket. Er mennesket blevet dygtigere igennem mit arbejde? Er det alle aktiviteter der bidrager til det? Ja. Det handler om at blive nogle ordentlige samfundsborgere. Og så er det lige meget hvad vi er sammen om, det handler om den måde vi er sammen med eleverne på. Jeg vil gerne hjælpe dem på vej med det faglige, men der er meget mere end det. Meget af det vi arbejder med på højskolen er at være en del af et fællesskab. Mange unge mennesker er vant til at være navnepillende, og de skal lære at tage hensyn. Det er for lidt at blive god til at spille guitar. Det er vigtigt at vi har dem hele tiden og altid, så vi kan påvirke dem i alt hvad vi gør. Ellers kunne de ligeså godt tage et aftenskolekursus i guitarspil. Man kan ikke være en god musiker hvis ikke man er et godt menneske. Jeg tror at vi luger ud og kultiverer i alt det vi gør. Det der er vigtigt for mig er at god dannelse er god uddannelse. I nogle uddannelsessammenhænge er der et hul i forhold til det at blive menneske. Vi vil jo også gerne have at vores elever bliver gode til at gå ud i samfundet. De skal myndiggøres. Det er ikke nok at komme til timerne, her skal man være til stede og deltage i hele højskolen for at blive dygtig til at gå videre i sit liv. Er det ikke nyt at vi tænker dannelse ind i højskolen? Tidligere handlede det om livsoplysning. Vi skulle hæve eleverne op. Grundtvig var fy-ord på den højskole hvor jeg var tidligere. Nu er det kommet igen og det er jeg rigtigt glad for. Jeg tror at ansvaret for fællesskabet altid har ligget der. Man skal passe på med at gøre højskolen til at være noget der er der for fællesskabet. Vi er her for at tilbyde et ægte møde mellem mennesker og det sande og det gode. Vi skal lave gode mennesker. Jeg tror at ansvaret for fællesskabet har været ude markedsføringsmæssigt. Det har været en af grundopfattelserne på højskolerne altid, nu kan det også sælges. Behovet for fællesskabet er måske opstået i halen af det postmoderne? Det er en mangelvare at tale om vi. For os handler det ikke bare om at sælge det der bliver efterspurgt, fællesskabet er et ideal på højskolen. Jeg tror at højskolerne er druknet lidt i den politisering der er sket af uddannelsessystemet. Der er 7 forskellige opfattelser af hvad der er et godt menneske. Jeg ved ikke om det gode, det sande og det skønne er vores opgave. Jeg mener vi skal løfte mennesket. Ligesom Grundtvig det handler om livsoplysning. Jeg vil løfte dem for at de bliver nogle gode samfundsborgere. Side 2 af 23

3 Der er to faldgrøfter samfundets krav og elevernes egne ønsker. Idealet ligger derimellem. Jeg præsenterer det jeg synes er smukt for eleverne. Det er der mødet med eleverne bliver interessant. Jeg har ikke en sandhed når det kommer til livsoplysning jeg er ikke religiøs i forhold til mit højskolejob. Jeg har nogle holdninger og meninger, men eleverne skal ikke adopterede dem. For mig giver det mening når jeg mødes med eleverne om et fag. Jeg synes det er helt rigtigt at vi gerne vil vise eleverne det vi opfatter som det sande og det gode, men vi vil også gerne have at vores elever kan træffe nogle valg når de går ud, tage del i foreningsarbejdet og handle i verden. Hvem medvirker til at I er en pædagogisk institution? Jeg lærer meget mine elever at tænke kritisk. Jeg siger ikke at jeg har sandheden, men de skal lære at lytte til andre. Vi skal ikke stå som de ophøjede. Vi skal sætte nogle ting i gang i fællesskabet, så man lærer at få den kritiske vinkel på samfundet. Vi skal passe på ikke at tabe idealismen. Vi brænder jo alle for noget fordi vi mener det er det rigtige. Det specielle ved højskolen er at vi brænder for noget, som vi ønsker at eleverne skal møde. Vi arbejde ikke i højskolen for at tjene penge, men fordi der brænder en ild i os. Selvfølgelig tror vi på det vi gør for mig er det hele personalet der bidrager til det pædagogiske arbejde. Vi har ikke servicepersoner ansatte alle spiller sammen med eleverne og møder dem hvor de er. Køkkenpersonalet laver jo ikke bare mad og serverer det de kæmper også med eleverne og møder dem på samme måde som vi andre. Jeg tror det rækker ud over det eleverne er rollemodeller for hinanden gennem kostskoleformen. For mig er det kostskoleformen der skaber pædagogikken. Jeg tænker på et ord som mesterlærer det er en vandring sammen med eleverne hvor vi lærer noget fra os, ikke kun fagligt, men også menneskeligt. Da jeg gik på højskole havde vi en forstander der holdt et foredrag det jeg husker er hans pointe om at man på højskolen ikke kan vælge sin omgangskreds man bliver nød til at forholde sig til de andre elever. Eleverne kan få hinanden til at gøre ting, f.eks. som at gå i bad, som vi måske ikke kan få dem til. Eleverne får meget ud af at skulle leve med hinanden, der ligger en nødvendighed i forhold til at forholde sig til andre mennesker. Det der giver mig energi til at være højskolelærer er at opleve at eleverne vokser og det bidrager alle på højskolen til, også pedellen. Han bliver et betydningsfuldt menneske for eleverne. Højskolen faciliterer venskaber på tværs der opstår venskaber og samtaler mellem mennesker der ellers ikke ville have talt sammen. Jeg elsker når jeg bliver udfordret af eleverne. Vi mødes i øjenhøjde og nogle gange får jeg også noget med hjem som jeg skal tænke over. Jeg mener at lærerne bærer det primære pædagogiske ansvar. Vi bærer ansvaret for rammerne. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen fortsat alle grupperne med at fokusere på fællesskabet som værende det centrale og særlige i højskolepædagogikken, og flere argumenterede for at højskolen tilbyder et hjem for en stund, hvor eleverne kan lære at fungere i et fællesskab. En gruppe diskuterede pædagogikkens rolle i højskolen og konkluderede at den er et redskab til at opfylde formålet og til at nå nøgleordene. Der blev i en gruppe argumenteret for at dannelsesaspektet også fylder mere og mere i f.eks. folkeskolen, men at man på højskolen har nogle særlige rammer der skaber flere muligheder for dannelsesarbejdet, bl.a. gennem et mere ligeværdigt lærer-elev-forhold. Side 3 af 23

4 I en gruppe talte deltagerne om at højskolepædagogikken også spiller ind på højskolelæreren. Når man kommer til højskolen som lærer kommer man første og fremmest med sin faglighed, og en bemærkede at hele højskolen springer på en, og så kan/gør man også alt det andet (der ligger ud over fagene). En gruppe forsøgte sig med at have kommende elever som målgruppe for deres statement, men endte med at finde det for luftigt for dem. Der var enighed om at det kunne være smukt hvis eleverne ville vælge højskole på pædagogikken og det særlige som højskolen er, men at det bliver nød til at forblive en hemmelighed for eleverne indtil de er kommet ind på højskolen. Gruppen anså det for nemmere at formidle højskolepædagogikken til forældre eller f.eks. UU-vejledere. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er under ansvar for fællesskabet at skabe rum til frihed for forskellighed. Højskolepædagogik er dannelse via flere fællesskaber. Højskolepædagogik er dannelse i et forpligtende fællesskab i kostskoleformen, hvor forskellighed, frihed, faglighed og idealisme er bærende elementer. Højskolepædagogik er mødet mellem mennesker der er sat op således at det skaber lyst til at lære og udvikle sig. Højskolepædagogik er værdibaseret samvær og undervisning, der fremmer livsoplysning, almen dannelse og folkelig oplysning. I den anden plenumdiskussion var fællesskabet fortsat i fokus. Repræsentanter fra begge skoler kom med eksempler på pædagogisk praksis der er til for at facilitere mødet mellem eleverne og sikre et godt fællesskab på det enkelte elevhold, som f.eks. borgrupper på tværs af nationaliteter, italesættelse af fællesskabet gennem coachsamtaler og aktiviteter, brug af 2. års elever som tutorer, introuger mm. Fagene blev fremhævet som et sted hvor der opstår mindre fællesskaber. Fagenes formål beskrives både som fagspecifikke, men også som en løftestang til det sociale og til den enkelte elevs dannelse. Igen blev det understreget at højskolens arbejde med eleverne er holistisk og at højskolens ramme som kostskole sætter nogle særligt gode betingelser for dette op. Slutteligt var der fokus på højskolelærerens roller, og særligt rollen som mor/far blev taget op. Flere gav udtryk for at eleverne søger denne rolle hos lærerne, og at det er vigtigt er læreren fremstår som rollemodel, særligt for de elever der ikke har stærke rollemodeller der hjemme. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvordan sikrer I at det forpligtende fællesskab på tværs af forskelligehed opstår? (udgangspunkt i statementøvelsen.) Jeg tror at det er rollen som kostskolelærer der faciliterer møderne mellem forskellige mennesker. Når vi laver bogrupper laver vi tvungne fællesskaber, der så vidt muligt er så forskellige som muligt. Der skal være en af hver i hver bogruppe, så vidt muligt. Vi er ikke altid dygtige nok til at styrke vores bogrupper og styrke de fællesskaber. Det er noget af det vi gerne vil blive bedre til. Vi tager nogle bevidste snakke på tværs af nationaliteter. Side 4 af 23

5 Vi laver nogle grupper, som mødes en gang om ugen som en slags familier. Det er også grupperne der spiser morgenmad sammen og sørger for at hinanden kommer op. Det er en måde at facilitere et fællesskab oppefra. Når vi lægger energi i at det er vigtigt at mødes på tværs, så sker det. Hvis ikke vi gør noget, så smuldrer det. Vi skal presse på og italesætte det, så eleverne forstår hvorfor det er vigtigt. Vi kan ikke gå ud fra at eleverne ser værdien i at mødes med nogle der er forskellige for dem selv. Som en del af opstartsugen har vi en beskrivelse af vores værdier deri ligger også en introduktion til forskelligheden. Helt konkret bestemmer vi hvordan man skal tale sammen. Hvis der er flere nationaliteter tilstede skal der tales engelsk. Beskeder skal altid gives på engelsk. Det skal vi sørge for i starten. Det kræver konstant opmærksomhed igennem hele forløbet, og det har vi ikke været gode nok til. Ikke alle vores elever synes det er vigtigt, så vi skal italesætte det igen og igen. Nogle af vores elever kan ikke tale engelsk, så vi kan ikke stille samme krav til vores elever. Jeg mener ikke man skal tvinge folk sammen, men jeg har en oplevelse af at man kan liste det ind gennem aktiviteter hvor alle eleverne er sammen om projekter eller studieture. Jeg har ikke noget problem med at de så ikke er blandede i spisesalen der er der helle og mulighed for at tale sammen på deres eget sprog. Vi har kørt nogle år hvor vores 2. års elever fungerer som en slags tutorer, hvor det bliver elevernes ansvar for at de andre falder godt til. Det med værelserne er svært 9 ud af 10 af vores elever ville vælge eneværelse hvis de kunne også dem som har allermest ud af at bo sammen. Og der er vi ikke konsekvente måske handler det også om at give dem et helle på værelset, men jeg ved ikke om det er den rigtige løsning. De får så meget ud af at bo sammen. Jeg har selv gået på højskole for 30 år siden, og for mig er det vigtigste at møde andre mennesker fra andre nationer. Det er vigtigt og en del af det at gå på højskole. Jeg gik også på højskole for 30 år siden og jeg nåede ikke at kende navnet på halvdelen af de andre elever, men til gengæld kendte jeg 40 rigtigt rigtigt godt og det var vigtigt for mig. Det kan ikke lade sig gøre at være gode venner med 85 andre mennesker. Hvordan kan man hjælpe det forpligtende fællesskab på vej? Vi taler meget om værdierne og vores vision. Det bruger vi meget energi på at tale med eleverne om hver fredag. Så vi har fokus på det gennem hele livet. I løbet af dagen er der en masse tvungne arbejdsgrupper der skal de noget sammen med nogle som de ikke har valgt. Det er deres fritid vi ikke blander os så meget i. Men vi kan godt finde på at blande os hvis vi kan se at der er nogle der ikke er gode for hinanden. Nogle gange er der en gruppe elever som vi går ind og splitter ad der er vi nogle gange lidt firkantede, og siger at de ikke skal hænge ud sammen. Det er rigtigt rigtigt svært i forhold til elevernes egen tid, men vi kan gøre det i forhold til arbejdsgrupper. Vi bruger det meget med vores coachelever så tager vi det i de samtaler, som vi har jævnligt. Der er der tillid og vi kan sige noget til hinanden. Eleverne vælger selv deres coach inden de kommer her og der er allerede en vis fortrolighed i det. Hvor ligger fagligheden i forhold til at løfte de her opgaver? Som højskole skal vi have lov til at have en ideologi som ramme for det vi gør. Hvis elevens grundholdning er meget forskellig fra vores, er det svært at være en del af fællesskabet. Det er ikke alt der er lige nemt at sige her. Vi bliver nød til at have nogle gode linjer for at lokke eleverne til. Er der ikke også et fællesskab i fagene? Sådan opfatter jeg det. Vi har et fælles mål på vores linje. Jeg kan ikke se højskolen uden fag. Side 5 af 23

6 Det er jeg enig i, men det er det store fællesskab der er livsvigtigt for at højskolen kan trives. For at eleverne kan være en del af det lille samfund som højskolen er, er det vigtigt at de får oplevelser på tværs. De skal have noget at snakke om på tværs. Hvis det store fællesskab ikke er der, så er det ikke højskole efter min mening. Hvad blev der lagt vægt på i øvelsen med fagbeskrivelser? Begge dele vi lagde både vægt på det fagfaglige, men også dannelsen og personlig udvikling ved at deltage. Vi vil selvfølgelig gerne lære eleverne noget fagligt, men vi bruger jo vores fag som løftestang til det sociale. Fagene er det vi mødes om for at lave dannelse. Vi kan ikke mødes for at lave dannelse det bliver for luftigt. Da vi lavede den første øvelse (statementøvelsen) forsøgte vi at have den unge som målgruppe, men det blev for luftigt og mærkeligt. Vi skal passe på at det ikke bliver for blødt. De unge vælger os fordi vi f.eks. har en rigtig god musiklinje. Jeg synes ikke man kan have det ene uden at have det andet det er en holistisk tænkning. Når vi underviser vores elever kan vi se at de både har lært noget fagligt og noget personligt. Når vi sidder her og diskuterer det i dag, kommer vi hurtigt til at tale om dannelse og alt det luftige. Det er kostskoleformen der gør at vi kan det hele undervisningen fortsætter når undervisningen er slut. Man er sammen om et stof det er ikke bare et jeg-og-du-møde, men et møde om noget. Og det møde fortsætter ud over undervisningen. Det er fagligheden der er i centrum. Vi talte om at det kunne være sjovt at undersøge hvordan eleverne er sammen efter deres højskoleophold. Rækker pædagogikken så langt ind i egen tid? Det er jo fagene der fanger os, og det er fagenes placering i kostskoleformen der gør at vi kan arbejde med dannelse på en særlig måde. Det er fagene i kostskolerammen der gør det særlige. Hvor er den folkelige oplysning? Det synes jeg er på højskolen i alt hvad vi laver, i alle vores fag, foredrag, morgensamling mm. Er det det man også kan kalde dannelse? Vi har også folk der kommer udefra og deltager på højskolen det er da folkeoplysning der batter det er vi da rigtigt gode til. Det er vigtigt at vi får nogle andre i spil på højskolerne de lokale. Man er nød til at være i dialog med det omgivende samfund for at udvikle sig som højskole. Var der nogle roller der gav særligt mening eller slet ikke gav mening? Jeg er ikke deres mor eller far men jeg er voksenven. Der står en dør åben for trøst hvis det er nødvendigt. Det er det vigtigste. De skal vide at vi er der på den måde. Underviserrollen er selvfølgelig central. Det er svært at markedsføre dannelse, men når jeg møder mine elever 10 år efter er jeg ligeglad med hvad de kan, jeg er mere optaget af hvem de er. Fra lysten til at lære til lysten til at være. Jeg tror at noget af det særlige vi kan er en form for bonus-forældre. Vi er betroet nogle unge mennesker i 9 måneder. Rigtigt mange af eleverne har nogle issues med deres fædre. Jeg kan ikke overtage den rolle, men jeg kan godt agere rollemodel på mand anno Det man ikke fik hjemmefra kan man måske få ved at gå op og ned af os i en dagligdag. Når jeg møder gamle elever synes jeg de har travlt med at fortælle om det faglige, så det er det de husker mig på. Jeg er enig i at man er rollemodel, men man jo også et andet menneske, og vi ved ikke altid tingene bedst. Nogle gange skal man anstrenge sig for ikke at være mor eller far. Der er nogle gange nogle skrigende behov hos eleverne, som jeg dækker med den erfaring jeg har som far for mine egne børn. Side 6 af 23

7 Medmenneske er en god rolle at tænke med. Vi er ikke perfekte og når vi begår fejl ser vi dem i øjnene og viser eleverne hvordan man kan håndtere livet både når det går op og det går ned. Jeg har ikke lyst til at være far for de elever der har brug for det, for når de stopper, så bliver det endnu et svigt. Jeg ser mig som en forælder som de unge mennesker kan spille sig selv op ad. En moderne forælder er en positiv rollemodel, og det kan vi godt være. Jeg vil gerne indgå i den rolle. Men jeg føler mig ikke som far. Alle de der rollebetegnelser er jo stjålne fra andre verdener måske skal vi definere højskolelærerens egenart. Måske skulle vi hellere hedde medmennesker frem for lærere. Højskolelærere er noget helt specielt. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrixøvelse opstod der i flere grupper en diskussion om hvad de forskellige skolers grundlag betyder i praksis. Deltagerne fandt mange ligheder i den pædagogiske praksis på trods af forskellige skolegrundlag, men identificerede også forskelligheder gennem øvelsens forskellige kategorier. Det blev tydeligt at eleverne på den ene højskole er mere bevidste om deres valg på grund af skolens særlige profil (Pinsevæggelsen), i forhold til den anden skole der slår sig op på at være Grundtvig-koldsk i sit udgangspunkt. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 7 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Dansk som andetsprog Kvinders internationale kampdag (Temadag) Emneuge i musik Systemisk coaching/lederlinjen Fremvisning af musikelevers tøjvalg en formiddag i Fashion & Design Klassisk fotografi Samfundsfag Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I forbindelse elevundersøgelsesøvelsen brugte den ene gruppe lang tid på at diskutere hvordan man spørger ind til pædagogikken, så eleverne kommer med brugbare svar. Det var vigtigt for gruppen ikke at bruge ordet pædagogik, da de havde en forventning om at eleverne ikke ved hvad begrebet rummer. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 7 af 23

8 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Hovedfag/sidefag. Bogrupper Studietur Sangaften Belong Lørdagsarrangement Coachingsamtaler Coach-gruppe-aftener Køkkentjans Hovedfag Connect Filmaftener Valgfag Rengøring Sportsaktivitet Connect Ekskursioner Køkkenvagt Ekskursioner Netværksgrupper (belonggrupper). Rejser Al undervisning Ekskursioner ind- og udland. Opgaveskrivning Fællesmøde tirsdag aften Morgensamling Løsning af opgaver/lektier. Ekskursioner ind- og udland. Ture ud af huset (studieture). Hovedfag Bogruppemøder Valgfag Netværksmøder Sagnaftener Coaching Bogruppemøder Coaching Temadage, hovedfagene. Gruppearbejde Faglig undervisning Sport, dans Lærerstyret morgensamling Temafester Fag Rejser, udflugter, studieture. Valgfag Temadage Boglige fag Udflugter Praktiske/musiske fag (musik, Studieture idræt, krea mm.) Fester Morgensamling Coaching Linjefag Rejser Valgfag Coaching månedligt Klasseundervisning Coachaften Foredrag Side 8 af 23

9 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Sangaftener Valgfag Linjefag Studieture Klasseundervisning Valgfag Rejser Klasseundervisning Dansk som 2. sprog Billedkunst Udflugter i forbindelse med faget. Elevkoncerter Fredagscaféer Studieture Morgensamling Grupper Aftensamlinger Fordybelse Forberedelse Morgensamling Spisning Fester Morgensamlinger Gruppearbejde Arbejdsopgaver uden for skolen. Morgensamling Belonggrupper (ugentlige gruppesamlinger ledet af elever). Udflugt til KBH: Christiansborg, kunstmuseum. Studietur til Prag. Rengøring i bogrupper Weekendvagt Hverdagsvagter Morgenmad i netværksgrupper Middagsmad mandag aften i netværksgrupper Madlavning lørdag Rengøring Morgenmad (m. køkken). Fest Åbent værksted Måltider Studieture Rengøring fællseområder Rejser Ture Måltider Fester Vagter Fællesskab Rejser, udflugter, studierejser Elevråd Spisning Lærerstyrede fester Weekendarrangementer Fest Åbent værksted Lørdagsarrangement Studieture Egen tid Praktik Lektier Rengøring Lektier Elevråd Festudvalg Fester Fagaktiviteter efter skoletid. Musikøvelser Læsning, selvvalgt fordybelse. Øve på instrument Forberedelse. Sociale problemer= diskussion på lærermøde. Lærer-elev (et problem). Side 9 af 23

10 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Selvstudie Åbent i Krea mandag aften. Lektiehjælp/opgaver Rengøring Rengøring Praktikelever er ude i kirker og andre organisationer. Udflugt til Gøteborg. Skolens fester Fester Morgensamling Måltider Studieturen Rengøring Udflugter Vagter Bogruppemøder Spisning Morgensamling Vagter Vagt Morgensamlinger Onsdagsarrangement Bogruppemøder Køkkenvagt Rengøring. Selvstudie Pauser/forfriskning. Rengøring, værelse Fritid Vagter Fritid med hinanden. Kaffepauser Måltider Vagt Bålhygge Fester Egne initiativer/tiltag Sport, volleyball, spil Hænge ud Lektier Fritid Snak og hygge med vennerne. Fester Fritidsaktiviteter på initiativ af eleverne. Fritidsaktiviteter Kaffepauser Måltider Volleyball, fodbold på eget initiativ. Fritid generelt! Side 10 af 23

11 Fest Fodbold Spil Biograf Gå en tur Fitness Tøjbazar Lektier Spontane samtaler elev-elev og elev-lærer. Side 11 af 23

12 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Dansk som andetsprog. Alle er i samme klasse. Opdeles fagligt 2x10 efter niveau. Skal gå til sprogprøver. Læser en bog de skal korte ned til en A4-side. Grammatik er også på, men med fokus på talesprog. 3 bøger + projekt. Tager ud og ser på erhverv., f.eks. politibetjent (forskel på Syrien og Danmark). Uddybning 1)Uddannelsesmesser og karavaner. Kommer ud til 80 skoler og messer. God kontakt til kommunerne er vigtig. 2) 2) Kvinders internationale kampdag (Temadag) Kvinders forhold generelt i andre lande. Kvinders forhold i Indien. Elever fra forskellige lande fortæller om hjemlandets forhold for kvinder. 3) Emneuge i musik Musik: sammenspil, hørelære, sangteknik/-skrivning, performance, CDprojekt, sangarrangementer. 4) Systemisk coaching/ lederlinjen Teori og praktisk erfaring. Teori og praksis erfaringsbaseret 3) i musik er der emneuger hele tiden. 4) Eleverne ved lidt om coaching på forhånd. 5) Fermvisning af musikelevernes tøjvalg en formiddag i Fashion & Design undervisningen. Arbejde med stiltyper op til dagen. Få et kendskab til forskellige stiltyper. 6) Klassisk fotografi 6) En form for analogfotografi. Side 12 af 23

13 14-15 lektioner om ugen + åbne værksteder på alle tider af døgnet. 7) Samfundsfag. Gennemgang af nationale og internationale nyheder. Danmark som samfund, kulturpatruljen, demokrati. Hvordan (praksis og metode)? 1) kører fra bunden grammatik og udvidelse af ordforråd. Højskolepædagogik kommer ind gennem de krav og muligheder højskolen som ramme giver: venskaber, samtaler, helhed. Højskolen er bedst fordi det er 24 timer i døgnet. 2) Eleverne arbejder i grupper, foredrag, fremlæggelser i Plenum. Filmindslag. 3) Valg af sproget dansk/engelsk var frit. 15 elever pr. hold. 9 lektioner fra ide til produktion + projektuge og elevtid. Musikalsk coach Værkstedsproget. Sangskriveren har det sidste ord. Sørge for at alle er med (kommer med input). Synergieffekt ved at blande musikere og sangere. Fællesskabet medbestemmer genren, sangskriveren bestemmer. Sørge for at få bunden med. 4) ( ) Veksling mellem teori og praksis. Hvad ligger der bag begreberne? Teori og praksis går hånd i hånd. Praktiske værktøjer. Eleverne prøver gruppearbejde meget bevidst om hvem der sættes sammen. 1) det er ikke en bevidst metode, men er genial til sprogundervisning. De lærer alt! Møder med tidligere elever viser at det har haft stor betydning. At der er en eksamen giver et pres der godt kan virke stressende (pensum). 2) Hvis formål var et andet ville praksis være ændret. 3) musik er oplagt til denne undervisningsform, da man her er medspiller/coach. 4) Sæt coaching ind i en praksisledelse i 2013 hvordan knytter coaching sig til det? Veksle mellem teori og øvelser. Meget stringente regler. 5) kigge i blade. Finde hatte, briller eller andre beklædningsgenstande, Side 13 af 23

14 hvilket efter introduktion var hjemmearbejde. Meget samtaler. Læreren var styrende, da man som elev let kunne komme til at sige noget grimt om hinandens tøj. Man satte sig ud over egen smag. Det skulle undgå at blive personligt. 6) Man kan meget mere i et mørkekammer end i fotoshop. 7) teori og derefter knyttet til noget praksis (ekskursioner). Debat om udklip fra aviser eller nyhedsklip fra TV Gruppearbejde. Hvorfor (formål)? 1) For at integrere dem i Danmark! 2) At markere dagen. Sætte fokus op kvinders vilkår globalt. Hvilke kvindesyn der hersker i de forskellige kulturer. Anskueliggøre elevens eget syn på kvinder. Påvirke til en bredere forståelse af ligestilling. 3) At eleverne lærer/får nye input Lære at skabe noget med hele kroppen. For at styrke det kreative. Gøre numrene til deres egne. Give eleverne selvtillid. Give eleverne redskaber til senere brug. 4) På grund af deres fremtidige lederopgaver. 6) man lærer håndværket. Tage sig tid til at lære det. Hvad gør det værdifuldt? Alt går hurtigt i denne tid, så det har med fordybelse at gøre. 7) Grundlovsmøde Vække nysgerrighed. 2) Vigtigt at få eleverne til at deltage i diskussionerne og tage stilling. Turde stå op foran forsamlinger. Overordnet at modne eleverne til et voksenliv. 3) Har udgivet CD ved en større koncert (40 kr). Har evalueret i fællesskab. Konklusion: succes der genre må gentages. Eleverne syntes det var vigtigt at lærerne var aktive/deltagende. 4) Få en baggrundsforståelse for coaching. 5) Få en selvforståelse. Er man til f.eks. blonder eller læder. Se det ud fra forskellige virkemidler. Blive bevidste i forhold til f.eks. salg. 6) Kritisk tænkning og demokratisk dannelse. 6) Man kan manipulere. 7) personlig stillingtagen. Side 14 af 23

15 7) for at forstå det levede liv og det levende liv. Kunne sætte tingene i perspektiv. Være opdaterede med hvad der sker omkring. Meningsdannende/delagtiggørelse ud fra egen stillingtagen. Side 15 af 23

16 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Undervisning er både i dialogen på klassen i form af direkte og interaktiv undervisning, men også i interaktion med hverdag og fællesskab. Det spontane. I undervisningssituationer og i undervisningen er jeg underviser. Valgfag: dansk, engelsk, krea. Hovedfag og valgfag. Naturligvis. Når jeg underviser eleverne i klasseværelsessituationer, gruppearbejde etc. I min daglige undervisning. Når jeg har klasseundervisning. Når det er fagligt, foredrag eller i mit faglokale. Den konkrete undervisningssituation. Lærer, underviser. Når jeg holder oplæg. Når jeg rådgiver direkte i coaching. Når jeg viser en elev en færdighed. I timerne. Forelæser (oplæg). Planlægger gruppearbjed og cooperative learning-øvelser. Udfører undervisning, teoretisk som praktisk. Diskuterer og fremlægger. Faglig ansvarlig og coach. Lærer i dansk som andet sprog. I en arbejdsproces. Jeg prøver at undgå underviserrollen når jeg ikke er i klassen, men ønsker at være et godt eksempel/rollemodel. Samtalen fra undervisningen fortsætter ofte. Vi laver kreative ting uden for undervisningstiden og undervisningen fortsætter på den måde. Samtaler i pauserne. Nogle gange kommer an på samværets natur. Når undervisningen samles op af samtaler efterfølgende ved maden eller ved planlagte samtaler. Jeg oplever ikke mig selv i særlig høj grad som underviser. Spisesalen. Ven, medvandrer, coach, far, bror, leder. Direkte rådgivning i coaching. Svarer på faglige spørgsmål. Ekskursioner Lejrskoler Svarer på uopfordrede spørgsmål i samtaler. Viderefører emner fra Jeg prøver at undgå underviserrollen når jeg ikke er i klassen, men ønsker at være et godt eksempel/rollemodel. Det sker hvis eleven efterspørger det. Når undervisningen samles op af samtaler efterfølgende ved maden eller ved planlagte samtaler. Når en spontan situation opstår, som giver anledning til læring. Ven, der taler om fagligt stof. Hvis de diskuterer min undervisning. Reflekterer over undervisning. Lektier Ved brug for hjælp. De kan skrive til mig på mail/facebook og stille spørgsmål. Kopi/oversætter/hjælper med forståelse af tekster/referat/projekter. Møder eleverne på kunstmuseum og snakker kunst og teori. Det tilfældige møde omkring et klaver hvor jeg hjælper dem fagligt. Nogle elever ser mig som en rollemodel (skræmmende), eller en Side 16 af 23

17 Kostskolelærer Reel undervisning på kunstlinjen. De grundlæggende musikfag, teori, hørelære osv. Diverse fag: teologi, personlig udvikling, ledelse. Jeg besidder viden som mine elever søger. At klasselokaler ser okay ud efter endt undervisning. Ja, mest som bussemand for dovne elever. Når jeg i forbindelse med faget liv/info opdrager, vidensformidler værdier som skolen bygger på. Det er vigtigt at eleverne ser mig som kostskolelærer mere end som lærer i traditionel forstand. Elever og lærere er mere i øjenhøjde. Varetager skemalagt undervisning. Når vi holder pauser. Med dem på ture. Studietur Fagligt indhold og giude. Få dem op om morgenen. Beder eleverne om at rydde op på egne værelser. Viser brugen af f.eks. vaskemaskinen. Sangaften Studieture, udflugter af kulturel værdi osv. undervisningen. Lektiehjælp. Når vi holder kaffepauser eller laver sjov i værkstedet. Sangaften. Når elever stiller mig faglige spørgsmål ved kaffen eller i fritiden. Jeg besidder viden som mine elever søger. Fra morgen til aften ( ). Hjælper med mange former for ting. På min vagtdag følger jeg skolens rytme og løser de opgaver der følger med det. Rengøring og diverse forpligtelser på vagten. Ja, kan aldrig tage den kasket af. Når jeg opmuntrer, korrigerer og vejleder elever om opførsel, adfærd der hjælper den enkelte til videre vækst/udvikling. Det er vigtigt at eleverne ser mig som kostskolelærer mere end som lærer i traditionel forstand. Elever og lærere er mere i øjenhøjde. Der er en større respekt begge veje. Bogruppemøder Kaffepauser Fester Samtaler om livet. Bl.a. ved måltider og planlagt samvær. som har viden de vil have. Kan evt. svare på spørgsmål. Fra morgen til aften ( ). Hjælper med mange former for ting. Sport og spil. Ja, mest som vagtlærer. Når jeg opmuntrer, korrigerer og vejleder elever om opførsel, adfærd der hjælper den enkelte til videre vækst/udvikling. Vagtlærer. Når jeg er på vagt og hænger ud med eleverne. Gå tur Se film Ved koncerter Ofte aften og nat ved elever der ar det svært. Tilsyn Besøg på værelser Når elever kommer på besøg. Ved brug for hjælp. Er til rådighed. Vagt: hjælper med stort set alle forhold. Side 17 af 23

18 Vejleder /coach Synes det er begrænset hvad jeg vejleder. Jeg har et udvidet kendskab til mine elever fordi det er en kostskole. Når jeg har mine coachsamtaler med mine elever og jeg rådgiver omkring temaer/emner. Coaching: 1 time om måneden, hører ind under undervisning. Hovedfag og valgfag. Coaching Vejledning i forberedelse til livet uden for højskolen mest hovedfagsrelateret. Når jeg i planlagte coachsamtaler Hyggeonkel Låser døre op og i. Sportsaktiviteter Hilser rundt omkring. Ved/før spisning, samlinger, sengetid, fester Har vagt (drikker kaffe med dem). Spiller spil med elever. Spisning og kaffedrikning. Ved fester/samvær tales om personlige ting/personlig udvikling. Ro efter Respekt for hinanden til hverdag og til fester. Få dem til at deltage og møde op. Studietur = vejleder. Omkring pejsen om aftenen hvor vi snakker om dette og hint 2 og 2. Vagtelever Måltider Studieture, vagter, weekendvagter, fisketur, sport osv. Støtter elever i kostskolelivet. I vagter når jeg hygger med eleverne. Coaching: i det naturlige møde/samtaler med eleverne i hverdagen. Spisning Gåture Gudstjeneste Når der ved spontant opståede situationer er mulighed for at give indspark/input til vejledning i Ro efter 22.00! Lektier Følger en elev til toget og hjælper med at læse togplanen mm. Studieindspilninger døgnet rundt. Studieture, vagter, weekendvagter, fisketur, sport osv. Støtter elever i kostskolelivet. Når eleverne sender sms eller kommer til mit hjem de ønsker at drøfte problemer. Coaching: i det naturlige møde/samtaler med eleverne i hverdagen. Vagter på skolen, uformelle snakke. Spisning Det sker som erfaren overfor uerfaren. Side 18 af 23

19 taler om fremtidige muligheder uddannelsesmæssigt eller generelt. Jeg er ikke decideret menneskelig vejleder, men mere i form af at føre eleverne hen til noget, jeg ønsker rent fagligt. Når eleverne selv styrer en undervisningssituation og jeg er guide. Taler om job, bolig, syn på andre mennesker. I vejledningssamtaler. Hjælper med opgaveskrivningen. Nogle samtaler med grupper i forbindelse med individuelle opgaver. I mit valgfag om spiritualitet. I projekter Ved udfyldning af diverse skemaer. Coaching-samtaler. Snakker og rådgiver om elevens videre forløb og muligheder. Giver gode råd i forbindelse med uddannelsesvalg/læring. Mentor: hjælpe med forskellige ting, problemer ang. faglige ting. Når jeg snakker mulighed for fremtiden i en elevs kunstneriske udvikling. Sammenspilsundervisning. Månedlig fastlagt coachingsamtale. forhold til fremtiden. Både i og udenfor undervisningen, mest menneskeligt. Når jeg har coaching med mine kontaktelever. I vejledningssamtaler. Har samtaler om livet. Lærer elever færdigheder. Ved mange måltider I vores smågrupper. Ved sorger (kærester, venner ) Når elever spørger til min holdning om ting. Hjælper med ansøgninger, udvælge materiale til ansøgninger, f.eks. fotos. Giver gode råd i forbindelse med uddannelsesvalg/læring. Mentor: forskellige sociale, læge, tandlæge, fysioterapi, pas, sygesikringsbevis, bistandshjælp. Når en elev henvender sig til en med personlige problemer. I coachende samtaler får jeg lov til at lære eleverne at kende og holde dem op på mål, giver indsparkt til vækst, udfordrer, motiverer og opmuntrer. Omkring pejsen om aftenen og vi snakker f.eks. uddannelse eller fremtidige muligheder. Bogruppelærer. Når relationer udvikler sig mellem mig og eleven og glider over i et Når der ved spontant opståede situationer er mulighed for at give indspark/input til vejledning i forhold til fremtiden. Kan spontant blive vejleder ved en snak over aftenkaffen. Har samtaler om livet. Tilfældige samtaler på gange mv. Faglige samtaler på sms/mail. Ved brug for hjælp. Giver gode råd i forbindelse med uddannelsesvalg/læring. Mentor: sociale, psykiske problemer, sorg, angst, ensomhed, ked af det, misbrug, økonomiske problemer Snak på elevværelser om muligheder for at udstille på små gallerier i Nordjylland. Konfliktløsning. Når relationer udvikler sig mellem mig og eleven og glider over i et venskab. Side 19 af 23

20 Pædagog På alle ekskursioner og rejser. Under udførsel og tilrettelæggelse af min undervisning har jeg naturligt pædagogiske overvejelser ud fra mit kendskab til eleverne. Er på nettet uden det er relevant for undervisningen. Når man møder op uforberedt. Samme som kostskolelærer. I den daglige undervisning. I undervisningssituationer. At fremlægge materialet så alle kommer med. Sørge for tid til alle, også taletid. Indføring i fagligt stof, brug af CL. Når jeg gennemfører undervisning, særligt ved interaktive øvelser. Opdragelse Irettesættelse Sorg Konflikter Hygiejne og oprydning. Planlægning af lektielæsning, forslag til strukturering af tid. Opdrager, komme til tiden, deltage i undervisningen, respekt i forhold til opgaver/projekter sammen. Arbejdsprocessen. Sammenspilsundervisning. Min undervisning er varieret og bygger særligt på cooperative learning. Det er mit ansvar at tilrettelægge venskab. Dagligdagens pligter (for eleverne). Belonggrupper om torsdagen. Det pædagogiske aspekt træder mindre frem i samværet. Når jeg evaluerer elevernes praktikker sammen med dem. På udflugter I coachingsamtaler. Ved mange arrangementer. Taler om almindelig normal adfærd og opførsel. Adfærd og trivselssnak. Deltage i fællesarbejde: køkkenvagt, rengøring, bogruppemøde, sociale og praktiske ting. Bogruppelærer Måltider. Jeg forsøger at have en anerkendende tilgang til alle + at være disciplinær eller opdragende når nødvendigt. Engagere og motivere. Koncerter/teaterture. Når opdragelse er nødvendig. Laver weekend- eller dagsprogram. Sætter dem til en aktivitet. Ved brug for hjælp. Fordeling af køkkenvagter. Jeg forsøger at have en anerkendende tilgang til alle + at være disciplinær eller opdragende når nødvendigt. Mægling, motivation, opdragelse. Side 20 af 23

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Munkegårdens elevhåndbog

Munkegårdens elevhåndbog 2015 Tilhører: Din dagligdag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag weekend 8.00-8.45 Morgenmad og morgenrutiner i husene (ikke dagelever) 9.00-10.30 Bo-uv. I hvert sit hus dagelever på Vejrupvej 10.30-10.45

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (21 i alt) fra Ikast Idrætshøjskole og Silkeborg Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær 2013 Julekursus - 22.12-28.12 Julehygge Omsorg Nærvær Samvær Side 2 Julehygge på Livsstilshøjskolen For nogle mennesker er det slet ikke en selvfølge, at juledagene er ensbetydende med smilende hygge,

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (28 i alt) fra Gymnastiskhøjskolen i Ollerup. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater

Læs mere

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Nærhed og mangfoldighed Nærhed og mangfoldighed kendetegner klubområdet. Nærhed i geografisk og relationel forstand og mangfoldighed som i forskelligartet.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Glæd dig til et år på efterskole Brænder du efter at lære mere, få spændende oplevelser, udfordringer, lære nye mennesker at kende og være sammen med

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere