Nr /12. Maj 2012 Mariager Skoles kontaktblad. Se bladet i farver på under menupunktet Skolebladet

Transkript

1 Maj 2012 Mariager Skoles kontaktblad Nr /12 Læs bl.a. om: Nyt fra skolebestyrelsen Privatøkonomi og flødeboller Vikingetiden i flexugen Påske-projekt i Lynet Forårsuge i Lynet Besøg af naturvejlederen Stilhed i biografen Gotfreds dyrehandel Stomp koncert Forældreråd i SFO Se bladet i farver på under menupunktet Skolebladet 1

2 "Frikvarter" er Mariager Skoles og skolebestyrelses kontaktblad, hvis formål er at orientere om skolen. Bladet udarbejdes af en redaktion bestående af: Susanne Mikkelsen, Jens Chr. Schou og et medlem fra SKB samt to elever. Ansvarshavende: Jesper Heibøll. (Mariager Skoles tryk). Stof til næste nummer af Frikvarter skal fremsendes digitalt til senest fredag d. 1/ Ferieplan frem til juli 2013 kan ses på skolens hjemmeside. Ringetider 1. Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Nyt fra skolebestyrelsen... Valget til skolebestyrelsen er afsluttet. Som det har fremgået af Forældreintra m.v. så har der været afholdt valg til skolebestyrelsen. Da vi nu har forskudt valg på Mariager Skole betyder dette, at 3 af 7 forældrerepræsentanter er på valg i år (2012) og de øvrige 4 forældrerepræsentanter om 2 år. De nye forældre-repræsentanter skal starte en 4-årig periode pr. 1. august. Og som en konsekvens af de nye specialklasser som starter på Mariager Skole fra næste skoleår, så skal én af de ledige pladser besættes af forældrekredsen i specialklasserne. Af de 3 afgående forældrerepræsentanter - Gitte Pedersen, Jannie Tranum Villadsen og Klaus Gotthjælp stillede Klaus (barn i 2.a) op til en ny periode. Samtidig meldte Mette Thun Albertsen (børn i 1.a og 3.a) sig som ny kandidat til skolebestyrelsen. Og da ikke andre meldte sig som kandidater, blev resultatet afgjort uden egentlig valghandling: Klaus Gotthjælp 2

3 og Mette Thun Albertsen er valgt til skolebestyrelsen for den næste 4-års periode. Da special-klasserne med elever og forældre først netop er blevet fordelt til bla. Mariager Skole, har vi endnu ikke fundet/valgt en repræsentant til den ledige plads for specialklasserne. Pladsen vil stå vakant indtil videre, og vi håber så at vi snarest finder en repræsentant til denne plads. Det er vigtigt at vi i skolebestyrelsen også kender oplevelserne af skolehverdagen for disse klasser, så vi kan skabe den bedste skole for alle elever på Mariager Skole. Til sidst vil jeg opfordre alle til at følge skolebestyrelsens arbejde, bla. via referater fra skolebestyrelsesmøderne, som findes på skolens hjemmeside. Og at bringe spørgsmål, idéer og ønsker for Mariager Skole frem via medlemmerne i skolebestyrelsen. Det er sådan vi kan sikre, at vi udvikler Mariager Skole på vegne af elever og forældre. Klaus Gotthjælp Skolebestyrelsesformand Pr. 1. august er forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen derfor flg. personer, som sammen med 2 elev- og 2 lærer-repræsentanter udgør skolebestyrelsen: Anni Grønborg Jensen ( ) Klaus Gotthjælp ( ) Lene Niss ( ) Morten Sejr Jensen ( ) Mette Thun Albertsen ( ) Søren Kruse ( ) Vakant for specialklasser ( ) 3

4 Privatøkonomi og flødeboller... Normalt plejer finans- og privatøkonomi at være ret tungt stof, især for en flok femten-sekstenårige unge, men da 9.x, den 16. april, var på besøg i Sparekassen Kronjylland, for at lære om ovenstående, formåede Jeanette Leth Neldorf, souschef i Sparekassen Kronjylland, Mariager, at lave et udmærket foredrag om den finansielle krise og privatøkonomi, så eleverne i 9.x havde noget at forholde sig til. Jeanette talte hurtigt, så man skulle være opmærksom for at følge med, da hun i første halvdel af foredraget fortalte om finanskrisen. Eleverne viste da også stor begejstring, da hun - taktisk meget klogt - offentliggjorde, at hun havde lagt en flødebollepause halvvejs inde i foredraget. Efter at have spist flødeboller og indåndet en smule frisk luft, var eleverne igen klar til næste del om privatøkonomi, nærmere bestemt; aktier og lån. Læg et budget og pas på hurtiglån, var de afsluttende ord fra Jeanette. Bagefter spillede eleverne Et Spil om Penge. Et matadorlignende spil, hvor investeringerne er uddannelse og butiksindkøb, og hvor alt koster penge, selv transporten fra et felt til et andet. Eleverne hyggede sig, og da spillet sluttede havde klassens vinder skrabet for over kr. værdier sammen, og var da også den med allermest uddannelse. Dagen sluttede af med nogle lækre sandwichs fra bageren og sodavand. Vibeke S. Nielsen 9.x 4

5 Vikingetiden i flexugen... Alle os 4. klasser havde en flexuge om vikingetiden. Først blev vi delt op i grupper, så vi var sammen med de andre 4. klasser. Vi lavede vikinge håndværk i 3 dage. Et værksted var madlavning. Vi lavede ost ud af kærnemælk og kyllingesuppe med mælkebøtter og brændenælder. Vi bagte også brød af korn og valle fra osten. Vi kan ikke helt blive enige om hvad der smagte bedst. Vi havde bål ved SFO en. Et værksted var våben og skjolde, det foregik i sløjd. Først skulle vi save et rundt skjold, så skulle vi dekorere det. Vi lavede også våben, det var ikke som de gjorde i vikingetiden for vi brugte MEGET gaffatape. Et andet værksted foregik i håndarbejde. Vi lavede en halskæde med en Thors hammer i og vi filtede bolde med brun sæbe og kogende vand. Nogle lavede også armbånd ved at kaste fire snore til hinanden. Der var også læse/ skriveværksteder, hvor vi skulle læse om vikingetiden. Vi skulle også skrive med runer og løse opgaver f.eks. skriften på Jellingestenen skulle vi oversætte. Torsdag havde vi de store vikingekampe på sportspladsen. Vi brugte de våben vi havde lavet til at kæmpe med. Vi kæmpede mod de andre klasser og lærerne var med. Det var en rigtig god flexuge fordi emnet var spændende, og det var sjovt at finde ud af hvordan de levede i vikingetiden. 4.c 5

6 Påskeprojekt i Lynet... I uge 13 holdt vi Påske-projekt i Lynet og det overordnede mål var kulturelle værdier og viden og indsigt i traditioner i relation til påske og aktiviteter forbundet med påske. Vi gik en tur tilbage i tiden og så på forskellige typer af gækkebreve, deres formål og historik, og børnene lavede selv en masse flotte eksemplarer. Udenfor legede vi nye og gamle påskelege, og så var der dem, vi selv havde opfundet. Der er sikkert ikke mange som har hørt om Æggebattle før! Men der var masser af fart over feltet, og børnene fik prøvet kræfter med hinanden, og ikke mindst, måtte finde måder at samarbejde på, for at løse opgaven. Og årets påskeløb var svære gåder, der skulle løses, men det lykkedes og børnene fik et velfortjent påskeæg! 6

7 Forældrerådet i SFO... Skolebestyrelsen vil gerne opfordre forældregruppen i SFO en Lynet til at stille op til forældrerådet. SFO forældrerådet er det officielle bindeled mellem forældregruppen og personalet/ledelsen i SFO. Det er her, vi som forældre kan være med til at påvirke tilbuddene, både hverdagens og de ekstraordinære. Arbejdet i forældrerådet består af mødeaktivitet, 4 møder årligt, som indeholder information og debatter om det der foregår i SFO en. I det forløbne år, har vi brugt en del mødetid på at udarbejde en kostpolitik og har debatteret, hvordan måltiderne skal forgå og hvad der spises. Læs mere om dette på Mariager Skoles hjemmeside.vi har også brugt tid på at diskutere forskellige aktivitetstilbud, som kan være med til at skabe en god dag for de børn der bruger SFO en. Valget til forældrerådet finder sted torsdag 6. september i forbindelse med den årlige sommerfest i SFO en. 7

8 Forårsuge... I uge 11 havde vi Forårsuge i Lynet med udgangspunkt i natur og naturfænomener. Børnene skulle finde tegn på foråret og det blev til en masse spændende og sansende aktiviteter og flotte billeder om forårets komme. Desuden havde vi fokus på motoriske færdigheder bl.a. ved at snitte og skrælle. Og så smagte vi lidt på foråret med en grøntsags-bålsuppe. Alle de fantastiske ting blev udstillet til Forårsopvisningen i Mariager hallen søndag den 25. marts. Projektbeskrivelse emne: Forårsprojekt uge 11 Vi finder tegn på foråret Overordnet formål med emnet i forhold til de 6 indholdstemaer (Personlig udvikling, Social udvikling, Sprog og kommunikation, Sundhed og bevægelse, Kulturelle udtryksformer og værdier, Natur og naturfænomener): Vi vil arbejde med projektet Forår under emnet Natur og naturfænomener, med det overordnede mål, at give børnene indblik og forståelse for de forskellige årstider. Mål med aktiviteterne/ værkstederne: Gennem de forskellige sanser skal børnene opleve foråret. Viden om naturens spiren. Motorisk træning ved at skære grøntsager og snitte i træ. Bål-aktivitet som skaber rammer for den sociale og sproglige udvikling og styrker børnenes samarbejdsevne. 8

9 Tegn på at målene er nået: At børnene reflekterer over det de har oplevet i naturen gennem projektet, og kan sætte ord på det de har lært. At børnene er blevet mere sikre i deres skære- og snitte teknik. At børnene udviser større tolerance overfor hinanden og samarbejder bedre omkring bålaktivitet. deres skære- og snitteteknik og selv har sat højere standarder for deres produktioner. Ved guidning viste børnene samarbejdsvilje og hjælpsomhed, og udtrykte glæde ved samværsformen om bål-aktiviteten. Evaluering af projektet i forhold til mål hvordan kan vi se at målene er nået?: Gennem børnenes spørgsmål under aktiviteterne er der tegn på, at de har fået ny viden og har reflekteret over det de har oplevet. Gennem vejledning og øvelse, kan vi se at børnene har udviklet 9

10 Besøg af naturvejlederen... Naturvejleder Mikkel Rødvig Vestergaard var på besøg i 0. klasse Seje Mikkel havde 3 mus med. Julie skulle vælge, hvilken mus han skulle slå ihjel. Seje Mikkel slog musen ned mod bordkanten, så den døde. Han flåede skindet af musen og tog indvolde og organer ud. Så nu har vi museskindet i klassen. Resten af musen blev lagt ned til melorme i et glasbur. Der var også hvide melorme, fordi de havde skiftet ham. Dagen efter var der kun knogler og kranium tilbage, fordi melormene havde spist alt det andet. Seje Mikkel havde også mange knogler og kranier fra andre dyr med. Vi var på tur til Stenarmen, hvor vi fandt mange sjove ting bl.a. et skelet fra en svane og mange forstenede søpindsvin. Vi synes, det var sjovt at have besøg af Seje Mikkel, og vi lærte mange spændende ting. Hilsen 0. klasserne 10

11 11

12 Når jeg bliver... stor Hvad vil jeg være, når jeg bliver STOR? 5.a har studeret om, hvad de ville være, når de blev større, og de lavede spørgsmål til 9. om, hvad de skulle lave efter 9. klasse Johannes og Jonathan interviewede Anne-Katrine fra 9.. Efter folkeskole ville hun gerne på gymnasium fordi det giver en lidt bredere uddannelse. Hun ville gerne have et job som hjalp andre, men stadig gav penge nok til at forsørge sig selv. Hun vidste ikke med 100 procent sikkerhed hvad hun ville være, men det skulle være noget indenfor samfund og sprogligt. Når hun flytter hjemmefra vil hun stadig bo i Danmark enten Mariager eller en lidt større by. Hun vidste ikke hvilken branche hun skulle arbejde indenfor. Og når hun flytter hjemmefra vil hun i starten kun bruge bus, tog og cykel først når hun bliver lidt ældre vil hun have en bil. Hun ville gerne have børn men max 3., hvis hun selv måtte bestemme sit barns køn ville hun gerne have en af hver. Hun vil gerne ud og rejse sådan at hun kunne få noget mere erfaring. Og hun vil lære i 6-8 år før hun er klar til at blive det hun gerne vil være. Og før alt det havde Johannes fundet ud af at han ville være missionær og Jonathan ved ikke hvad han vil være. Jonathan og Johannes Vi har arbejdet med et emne, der handler om, hvad man gerne vil være, når man er færdig med at gå i skole. Noa vil gerne være Politimand. Man skal være 21 år for at blive 12

13 det og uddannelsen tager 4-5 år. Noa kunne godt tænke sig at arbejde som politimand i Amerika. Mathias vil gerne være tømrer fordi han elsker at arbejde med træ og det er spændende at bygge nye ting. For at blive tømrer skal man på teknisk skole 3 år. Herefter skal man i praktik i 2 år. Engang vil Mathias gerne have sit eget tømrerfirma. I forbindelse med emnet har vi interviewet 9. B på skolen for at finde ud af, hvad de vil være. Kenny vil gerne være bankmand og arbejde med tal. Efter 9. Klasse vil Kenny i gymnasiet. Mathias fra 9. Vil gerne være murer. Mathias fortalte, at hans også er murer og Mathias synes, det lyder rigtig spændende. Mathias synes, det vil være tilfredsstillende at komme forbi et hus ti år efter han har bygget det og se at det stadig står der. Carina vil gerne være pædagog, fordi hun godt kan lide at arbejde med børn. Kenneth vil gerne være tømrer, fordi han kan godt lide at arbejde med træ og vil gerne lægge tag på husene. Han vil også gerne være med til at bygge huse op. Gennem arbejdet med emnet, har vi fundet ud af noget mere om, hvad vi vil bruge skolen til og hvad vi vil bagefter 9. klasse. Det har været spændende at arbejde med emnet, fordi det er nogle ting vi ikke vidste før. Vi har arbejdet med nogle nye makkere og vi har fundet ud af, hvad hinanden i klassen gerne vil være. Noa og Mathias 5.a Vi har arbejdet med, hvad vi vil være. Johan vil godt være dyrlæge. For at blive det skal man være god til matematik og latin og engelsk. Jeg vil være dyrlæge fordi jeg elsker dyr og elsker at møde mennesker. Hjalte vil godt være programmør fordi han elsker edb 13

14 teknologi og det tager ca.7 år at uddanne du programør i c++ hvis du er advanceret til det jeg elsker at arbejde, nemli html og dls server computer=dns cmd betyder commandoprompt program og progrmeres i.bat der også java som er html cmd kommandoer du der url som betyder hyberlink som er en hjemmeside spillemaskiner programmeres sommetider lua eller c++ der er nogen der opfinder deres egne database system for deres spil/app ikke skal kopieres. Vi var ovre ved smukke piger og seje drenge i 9.b for at spørge om det de ville. En ville være tømmer en anden pædagog, en tredje fysioterapeut og det fik vi måske ikke noget ud af. Hjalte og Johan 14 Uddannelses emne 5.A uge 5-6. Vi har i 5.A arbejdet med uddannelse. Først har vi undersøgt, hvad vi selv kunne tænke sig at være. Cathrine vil gerne være pædagog i en dagpleje/småbørns pædagog. Jeg skal være omsorgsfuld og skal kunne tåle at høre om andres problemer, hvis jeg tilfældigvis kom til at arbejde med store børn så skal jeg være god til at lytte på deres sociale problemer. Uddannelsen varer 3 ½ år, hvor jeg opnår faglig indsigt og forståelse for forskellige menneskers levevilkår og udviklingsmuligheder. Nadia syntes det er svært at vælge, men hun syntes det lyder spændene at være frisør. Og til sidst har vi interviewet 9.B. Vi snakkede med Alexander. Alexander fra 9.B vil efter 9 klasse i 10 klasse. Også vil han gerne være tømrer. Han vil gerne være det samme som nogle af hans venner. Han syntes, det lyder spændende at være tømrer. Han vil hellere have et job hvor han tjener mange penge end at han trives godt. Han vil hellere være tømrer fordi han syntes det hans forældre laver er kedeligt. Så snakkede vi også med Lærke. Hun har ikke valgt hvad hun skal efter 9 klasse, men hun ved hun skal på efterskole og gymnasium. Og hun syntes det lyder spændene med et job hvor hun skal arbejde med mennesker og hvor hun trives godt. Cathrine og Nadia 5.A. Vi har i 5. A et projekt om hvad gerne vil være når man går ud af 9, klasse. Vi vil gerne være journalist og ejendomsmægler. For at blive journalist skal man først og fremmest gå i skole til 9, klasse. Efter det skal man på gymnasiet og dernæst på journalist højskole. For at blive ejendomsmægler skal have gymnasial eksamen eller erhvervs uddannelse + specifikke adgangs krav. Det tager 2 år at uddanne sig til finansøkonom. På uddannelsen til finansøkonom lære man bl.a. om finansiering, for-

15 sikring og ejendomsadministration m.m. Vi var over og snakke med 9.b om, hvad de godt ville være. Vi snakkede bl.a. med en som gerne ville være læge, det lød som om, hun vidste, hvad man skulle efter 9. klasse. For at blive læge skulle man på gymnasiet og dernæst 7 år på universitetet. I denne uge har vi tænkt over. hvad vi gerne vil være efter 9, klasse. Og hvad man skulle gøre for at få den uddannelse. Det har været en super duper, hyggelig uge, og tak til 9. B. Hanna og Astrid Stilhed i biografen Når Mariager nævnes flere gange i en film, og handlingen passer til temaet i historieundervisningen, så må 9.y i biografen, sådan tænkte Thomas og Susanne. Derfor drog vi til Hvidsten en blæsende kold martsdag, hvor det oveni købet sneede, her mødte vi Hans Nejsum, der tog imod os ved Mindelunden. Han fortalte om Hvidstens-heltenes gravsted, og dermed fik vi slutningen på historien først. Hans Nejsum er en fremragende fortæller, der fortsatte beretningen om Hvidstengruppen i Gertruds stue på Hvidsten Kro. 16 elever og to lærere rundt om bordet betragtede de mange gamle, fine møbler og spændende ting på væggene, medens Hans levende berettede om gruppens dannelse, bedrifter og endelig. Hans Nejsum fortalte så levende, at man næsten følte man var med i historien, og det gjorde det bare 15

16 endnu bedre, at vi sad i de rigtige omgivelser og fik stemningen med, siger eleverne. Midt i beretningerne blev der serveret æggekage efter Gudrun Fiils opskrift af piger i folkedragter, det var i sig selv en særlig oplevelse, der blev spist med velbehag, selvom nogle på forhånd havde været skeptiske. Min mor kan bare lære at lave en ordentlig æggekage, så kan jeg godt lide det, var meldingen fra en af pigerne. I hast måtte vi videre med bussen til Randers, hvor i skulle se filmen. Men inden var der lige en af eleverne, der sneg sig tilbage til Hans Nejsum og takkede for det gode foredrag. Godt våde af den sjaskede sne ankom vi til BioCity, hvor vi trods æggekagen forsynede os med popcorn og sodavand. Jeg har aldrig oplevet, at biografen var så fuld, sagde en af pigerne, og det var ganske rigtigt, et par ledige pladser på forreste rækker, men ellers fyldte sæder. Så mange mennesker, og alligevel var der meget stille under hele filmen. Lidt snøft hist og her, man fornemmede alvoren og indlevelsen fra alle gæster i salen. Aldersspredningen var stor, men indlevelsen den samme. Det var næsten ikke til at holde ud, da de sang Altid frejdig når du går på vej til deres henrettelse, siger flere, det vil jeg huske fremover, når jeg hører den. Efter filmen var der først helt stille, men så begyndte snakken så småt. Vi blev hentet af nogle af forældrene, og snakken gik livligt i bilerne hjem. Det var en god eftermiddag og aften, og det var ikke lige til at slippe filmen igen. Filmen gjorde stort indtryk, og man kunne ikke undgå at mærke et eller andet, uanset, hvor hardcore man er, slutter et par piger. Sammenskrivning af 9.ys noter om turen. 16

17 17

18 Stomp koncert Humor og fantastisk musik er overskriften for den koncert, som det fynske stomporkester STAMP underholdte 5. til 7. årgang med en en times tid. Her blev spillet rytmisk musik på alt fra kosteskaft over gamle bildele til blikspande. Alt sammen krydret med et humørfyldt show, der fik alle til at trække på smilebåndene og leve sig ind i koncerten. Koncerten var arrangeret i samarbejde med Levende Musik i Skolen. Skolebiblioteket. 18

19 19

20 TELEFONLISTE Kontoret Skoleleder Jesper Sommer Heibøll Viceskoleleder Kim Egebjerg Johansen Afdelingsleder Trine Gaarden Jørgensen SFO-leder Annie Brøndum Andersen Skolefritidsordningen Skolesekretær Helle Storm Sørensen Lærerværelset Teknisk serviceleder Lars Brink, Teknisk serviceleder kontor Teknisk serviceleder mobilnr Klinisk psykolog Anne D. Kristensen Læsekonsulent Jens Ole Nyvang Sundhedsplejerske Helle Dahlgaard Socialrådgiver Helle Sørensen Skoletandlæge Kirsten Andersen Skolebibliotekar Nils Carlsen / Skolebibliotekar Niels Randrup-Thomsen UU-vejleder Hanne Christensen Mariagerfjord Ungdomsskole Færdselskontaktlærer Marlene Lykkegaard Jensen AKT/SSP-kontaktlærer Ellen Myhrmann SKOLEBESTYRELSEN pr. 01/ Formand Klaus Gothjælp Nielsen, Rinddalen 33, 9550 Mariager Anni Grønborg Jensen, Ny Havnevej 5 A, 9550 Mariager Morten Sejr Fledelius Stisen, Frydensbjergvej 12, 9550 Mariager Gitte Meiries Fuchs Pedersen, Carl Nielsens Vej 4, 9550 Mariager Søren Kruse, Skovbrynet 3, 9550 Mariager Lene Mette Niss, Katbjerg Oddevej 6, 9550 Mariager Martin Kjær Sørensen, Rinddalen 23, 9550 Mariager Lærerrepræsentanter: Ole Mark Christensen, Juulsmarken 11 Valsgård, 9500 Hobro Heidi Nielsen, Vesterskoven 3, 9550 Mariager Elevrepræsentant: Redigeret d