Referat Dato 25. januar 2013

Transkript

1 Referat Dato 25. januar 2013 Mødeforum: Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Dato: 20. februar 2013 Tid: 9:00-12:00 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Aarhus - på Jydsk Henrik Qvist Henrik Qvist (Region Midtjylland), Jonna Uhre (BUPL), socialchef Hanne Nielsen (Norddjurs Kommune), uddannelsesleder Torsten Thorstensen (Pædagoguddannelsen Jydsk), Karen Bjerg Pedersen (Uddannelsesleder, DPU), Christian Nielsen Gjesthede (studerende Peter Sabroe), Uddannelsesleder Inge Gori (Pædagoguddannelsen Holstebro), Lektor Steen Cnops Rasmussen (Pædagoguddannelsen Horsens), og uddannelseschef Peter Møller Pedersen (Pædagoguddannelsen i VIA) Direktør Erik Hygum deltager i mødet. Uddannelsesleder Jens Norup Simonsen (Pædagoguddannelsen i Horsens), Professor Lars Qvortrup (AAU), Lektor Jens Peter Larsen (Pædagoguddannelsen Holstebro), Line Hundebøll (SL), områdechef Poul Erik Philipsen (VOK, VIA), Dennis Møller Hansen (Århus Kommune), studerende Claus Hjortshøj Haugaard (Pædagoguddannelsen i Ikast), rektor Hans Chr. Risgaard (de almene gymnasier og HF, Århus akademi) Trine Sumborg (TSU) Referat Punkt 1 Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat At dagsordenen prioriteres og godkendes At referat fra sidste møde gennemgås og godkendes. Referat og dagsorden blev godkendt. Christian under evt. betegnelsen seminarier og opgør hermed?? Punkt 2 Nyt fra uddannelsen herunder en status om den kommende reform af pædagoguddannelsen Peter ikke meget nyt mht. reformen. Afventer stadig udmeldinger fra undervisningsministeren. Kender endnu ikke hvor store ændringer der er tale

2 om. - diskussionen om hvorvidt der skal være en eller to pædagogiske uddannelser er endnu ikke lukket afventer de politiske diskussioner. - vi ved at det bliver en meget mere moduliseret uddannelse med mere markante specialiseringer og at bachelorpro-jektet kommer til at fylde mere. - der er nedsat arbejdsgrupper, som kan gå i gang straks forslaget ligger klar. Christian hvordan kan man kalde en af to pædagoguddannelser socialpædagogisk? Alle pædagoger arbejder med dele, der er socialpædagogiske. Torsten det bliver spændende at se hvilke kompetenceprofiler der skal være hvis der bliver forskellige uddannelser. Peter der er ansat en ny uddannelsesleder i Randers Pia Moldt. Hun er rekrutteret fra Norddjurs Kommune. -der er ansat en ny uddannelsesleder i Aarhus Jan Ankerstjerne. Han skal fusionere Jydsk og Peter Sabroe. Jan kommer fra UCN. Der forestod han også en fusion af to pædagoguddannelser. - Torsten og Stefan fortsætter som uddannelsesledere frem til september Jan skal udvikle en ny model for ledelsesstrukturen. Til dette inddrages medarbejderne med forslag og ideer. Begge uddannelser nedlægges og en ny udvikles. Studierådene skal alle genvælges ved årsskiftet så da etableres et fælles for den samlede pædagoguddannelse i Aarhus. Erik det er rigtigt godt, at der nu foreligger en ministeriel godkendelse af double degree i samarbejde med Kina. Inge der kommer et nyt initiativ i efteråret ift. at de studerende arbejder tværprofessionelt i VIA. Det udvides nu fra en til tre uger. Det er rigtigt spændende. - det omfatter alle uddannelser og er baseret omkring Campus. Steen der er også i gangsat eksperimenter se også pkt. 6. Punkt 3 Trine Sumborg/Peter Møller Pedersen Aftagerundersøgelsen Der gennemføres pt. en kvalitativ aftagerundersøgelse som forventes færdig medio februar. Undersøgelse består af to fokusgruppeinterviews blandt pædagoguddannelsens aftagere. Hovedtemaerne i undersøgelsen er handlekompetencer, kobling mellem teori og praksis, specialiseringskompetencer og udvikling af professionen. Bilag 3.1 aftagerundersøgelsen eftersendes Aftagerundersøgelsen fremlægges og drøftes med henblik på uddannelsesudvalgets anbefalinger til kvalitetsudvikling af pædagoguddannelsen. Udarbejdet af: TSU Side 2 af 8

3 Peter der har været gennemført en aftagerundersøgelse som et led i en større analyse forud for arbejdet med udvikling af ny uddannelse. - afventede først regionen, men den kom ikke og derfor lavet en selv. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men lokalt baseret og mere detaljeret. - interessant at inddrage aftagernes holdninger, så vi får et større grundlag at arbejde ud fra i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. - i Rambøll analysen undersøgte man om uddannelsen levede op til de mål bekendtgørelsen opstillede, om kompetencerne er gode nok til at dække det nuværende og det fremtidige arbejdsmarked og om uddannelsen er tilstrækkeligt funderet i forsknings- og udviklingsrelateret viden. - undersøgelsen viser at uddannelsen er styrket rent akademisk men samtidig oplever man at de er blevet mindre handlekompetente som følge deraf; de studerende er mindre erfarne og yngre, CKF erne er med til at ensrette mere; der er reduceret i undervisningstimetal. - kommunikationsområdet er et særligt problem det gælder især de svære samtaler, formel kommunikation og i relation til andre professioner. Trine gennemgik resultaterne af aftagerundersøgelsen kort. Se vedhæftede slides særligt side Diskussion: Hanne praksisfeltet har også et stort ansvar for uddannelsen. Vi bidrager med en stor del af perioden hvor de er under uddannelse praksisfeltet har brug for en opkvalificering rent akademisk. Så kan man bedre udfordre de studerende og de nyuddannede. Steen ser aftagerundersøgelsen som en ressourceundersøgelse og det er positivt. - det er vigtigt at se på hvad det er vi kan arbejde med i hhv. uddannelsen og i praksis set i forlængelse af det paradigmeskifte vi ser. Der er behov for en klarere definition af hvilken uddannelsesopgave der konkret ligger i praktikkerne. Henrik ser også behovet for, at det teoretiske niveau løftes i praksis blandt de mere erfarne for at matche de studerende. Så det bliver nemmere, at koble det akademiske med reelle handlekompetencer på en måde de studerende kan forstå. - stor interesse for et mere forpligtende samarbejde med uddannelsen. Hanne i Norddjurs Kommune er vi i gang med at opkvalificere indenfor området gennem rotationsprojekter, for netop at kunne matche de studerende og de nyuddannede. Ønsket er jo klart, at vi vil gøre vores arbejde godt og dette kan bl.a. sikres gennem rotationen. Christian det er vigtigt, at se at teori og praksis er hinandens forudsætning og ikke skal ses hver for sig som Peter havde skrevet i sidste nummer af Pædagogisk Extrakt. Inge det er interessant, at netop kompetencer indenfor kommunikation er et felt som både Rambøll, aftagerundersøgelsen og vores dimittendundersøgelser peger på som særligt udfordrende. Udarbejdet af: TSU Side 3 af 8

4 - helt enig i, at der er store muligheder i rotation både indenfor almen og specialområdet. Det sker også i Holstebro området. Vi oplever, at de der deltager i forskellige opkvalificeringsforløb eksplicit udtrykker, at det er godt at komme op på det niveau. - mht. teori/praksis koblingen er det vigtigt, at vi bliver bedre til som uddannelse at komme ud til praksis og at vi samtidig inviterer mere ind til/på uddannelsen. - det er vigtigt, at vi kommer i en tættere dialog med det politiske system. Erik der er et klart kompetencespor når man ser på aftagerundersøgelsen. Det andet spor er dannelsesspor. Det er interessant, at de formulerer begge dele. Jonna teori/praksis diskussionen har altid været der. Det er klart, at det skal være en dannelsesrejse. Og det er vigtigt, at det italesættes. Både i løbet af uddannelsen og gerne i et tæt samarbejde mellem praksisinstitutionerne og uddannelsen. - evt. bevidst tilføre de institutioner, der påtager sig opgaven som praktikinstitution ekstra midler, så de reelt kan løfte opgaven ift. vejledning mm. Christian der er klart nogle mennesker, der har så store udfordringer at de vil have meget vanskeligt ved at blive pædagog eller efterfølgende virke som pædagog. - det er interessant at se på om man uddanner sig til pædagogfaget eller til videregående uddannelse? Man kan begge dele. Torsten det er vigtigt, at praksis konkret indgår i et forpligtende samarbejde og ikke forsat deler uddannelse/teori og praktikkerne op. Så bliver det 3. læringsrum noget man kan arbejde med. Erik en del af de elementer eller læringsrum, der tidligere bidrog til dannelsesrejsen forsvinder delvist ud af uddannelsen. Peter aftagerundersøgelsen drøftes nu i alle studieråd og kommentarer inddrages i det videre udviklingsarbejde i retning mod en ny uddannelse. Jonna vi skal blive ved med at forpligte hinanden på at skabe rum hvor praksis og uddannelse sammen kan arbejde med udvikling af uddannelsen. - de faglige organisationer kunne jo også arbejde konkret med hvordan man ser sig selv agere ind i uddannelsen og byde ind med det. Punkt 4 Peter Møller Pedersen COWI rapporten om Velfærdsuddannelser fremadrettet Konklusionerne i rapporten drøftes. Bilag 4.1. Den fulde rapport og den kortere pixie udgave. Bilag 4.2. Desuden har udvalget modtaget et brev fra VIA s rektor Harald Mikkelsen d. 23/1-2013, vedhæftet mailen Senere samme dag er der møde i pratikpladsforum hvor der skal besluttes en indstilling til den kommende dimensionering. Uddannelsesudvalget drøfter konklusionerne i rapporten med henblik på at rådgive om pædagoguddannelses Udarbejdet af: TSU Side 4 af 8

5 fremtidige kvalitet og regionale dækning herunder den fremtidige dimensionering. Henrik rapporten fastholder, at der primært er en forventning om, at der er for mange der uddannes bl.a. til pædagog. Det skyldes, at man holder fast i, at der ikke kommer et politisk skifte, der forudsætter opkvalificering indenfor det pædagogiske felt eller en opprioritering rent økonomisk af hele det pædagogiske felt. Peter oplægget fra VIA holder fast i, at analysen er baseret på det faldende fødselstal og det ved man vender fremadrettet. - initiativer omkring Ny Nordisk Skole og andre tiltag taler derimod for mindst en uændret dimensionering. - samtidig er det klart, at man fra VIAs side ikke ønsker at uddanne for mange det er ikke hensigtsmæssigt. Christian hvor mange pædagoger går ledige er der reelt behov for samme antal nyuddannede som hidtil? - det er vigtigt, at der ikke uddannes et overskud. Jonna i Østjylland var det 3,5% og i Vest 4,3% der går ledige på landsplan er der 3,9%. - de sidste par år har andelen været stigende. Det er vigtigt at understrege, at de nyuddannede er de bedste til at komme i beskæftigelse. - SL har også en stor gruppe på 58 og opefter. - rapporten er meget valid på BUPLs område. - ved ikke hvad folkeskolereformen kommer til at betyde ift. rekruttering af pædagoger der er ingen garanti for at det lykkes at hæve andelen. Hanne det er interessant, at finde ud af at der ikke er nok pædagoger, som kan trækkes ind i rotationsforløb. Jonna BUPL er nødt til at identificere dem for det kan jobcentrene have svært ved. Det er svært at afklare hvilke kompetencer den enkelte har ift. rotationsforløb og vikardækning mm. Henrik ift. SL er ledigheden koncentreret omkring Aarhus. Erik det er regionen og KKR, der har sat undersøgelsen i gang. Den første version kommenterede VIA kraftigt på og drøftede det efterfølgende på et møde med COWI og fik nye elementer skrevet ind. Problemet med de statistiske scenarier er, at de ikke inkluderer de ekstra input og derfor ikke giver et helt dækkende billede af hvilke udfordringer der er for det fremtidige arbejdsmarked. - bør klart afvente hvad der sker med Ny Nordisk skole før man afviser, at der bliver brug for flere pædagoger og det er også vigtigt, at se på behovet for rotationsforløb og hvad det kan bidrage med. - endelig er det vigtigt, at man ser på eventuelle konsekvenser som nedskæringer i dimensioneringen vil forårsage i form af udbudssteder. Vi kan ikke forsvare, at man har små urentable og for svagt faglige udbudssteder. Inge det er helt klart, at vi er nødt til at sikre fagligheden på udbudsstederne og være realistiske omkring hvor små enheder kan tåle at blive hvis dette skal sikres. Både KKR og Regionen afventer udmeldingen fra praktikpladsforum. Jonna det er vigtigt, at vi udbyder uddannelsen i hele regionen man uddanner sig typisk til de typer uddannelse der er mulighed for ude lokalt særligt i udkantsområder. Ellers risikerer man, at der fremadrettet bliver tale om uuddannet arbejdskraft i Udarbejdet af: TSU Side 5 af 8

6 udkantsområder. - SL er fraværende i undersøgelsen og det er problematisk. Steen i Horsens området er der en udtalt mangel på pædagoger og man ønsker samtidig klart, at de ansatte i institutioner skal være uddannede indenfor feltet. Peter samtidig skal vi også løfte opgaven ift. at 65% af en ungdomsårgang skal uddannes. Hanne bl.a. også fordi nogle af dem skal videreuddannes. Jonna 5% af BUPLs medlemmer læser nu videre (opgjort på landsplan). Christian i Aarhus er andelen klart større. Konklusion: Uddannelsesudvalget støtter VIA s notat om uændret dimensionering i Punkt 5 Direktør Erik Hygum PSH s strategiske initiativer og andre aktuelle temaer Oplæg og drøftelse. Erik gennemgik kort strategien. - visionen skal gælde helt frem til de strategiske udfordringer dækker en kortere periode for et par år adgangen i 2013 og 2014 vil vi arbejde med initiativer der relaterer sig til 1) bæredygtige relationer, 2) innovative rum og 3) roller under forandring. - initiativerne er for PSH 1) at skabe nye undervisnings-, arbejds- og læringsformer, 2) prioritering af samspillet med aftagerne lokalt og internationalt, 3) styrke det tværprofessionelle samarbejde med fokus på innovation og værdiskabelse og 4) styrkelse af trivsel, arbejdsglæde og kompetence blandt vores medarbejdere. - arbejdet relaterer sig jo tæt til strategien for velfærdsuddannelser som udvalget her også har arbejdet med tidligere. Inge det ville være rigtigt spændende, at pædagogstuderende og lærerstuderende kunne lave bacheloropgaver sammen. Christian har set at noget lignende foregår på Sjælland/København og det er oplagt fordi det afspejler den virkelighed man kommer ud til efter endt uddannelse. Punkt 6 Jonna Uhre/Peter Møller Pedersen Videnudvikling på det pædagogiske område (midler under finansloven) Oplæg og drøftelse ved Peter Møller Pedersen. Peter gennemgik kort pædagoguddannelsens udkast til arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter for de kommende år. Udarbejdet af: TSU Side 6 af 8

7 - det er jo helt nyt, at vi nu i professionsbacheloruddannelserne har ret til og krav om at arbejde med forskning og får midler til dette. Vi skal leve op til Frascatimanualen og det betyder at vores forskning og udvikling skal kunne begrundes i et behov i praksis ud over uddannelsen selv og at det skal være reelt nytænkende/producere ny viden og processer. - alt skal selvfølgelig klart kunne dokumenteres. - det forudsætter, at vi arbejder anderledes med dette end vi tidligere har gjort. - i pædagoguddannelsen er vi lidt udfordret a,f at vi oprindeligt arbejdede med eksperimenter bl.a. på baggrund af arbejdet i Tænketanken. Nu skal projekterne være væsentligt større og vi har derfor samlet det i fire programmer: samskabelse i pædagogisk arbejde, foretagsomhed/pædagoger med nye kompetencer, æstetik og digitalisering og endelig inklusion og deltagelse (se det uddelte materiale). Vi skal arbejde på tværs af alle udbudssteder i langt højere grad end oprindeligt tænkt og vi kobler projekterne meget tættere til Forsknings/videncentrene. - der vil klart blive et væsentligt aftagerinput i de enkelte projekter. Erik der er lavet en fælles skabelon for alle projekter, så de lever op til de samme kvalitetskriterier som vores øvrige projekter i videncentrene. - i PSH udspringer nogle projekter i uddannelsen og andre fra videncentre eller centralt i PSH. Det er organiseret anderledes i andre højskoler i VIA. Men i PSH er det vigtigt med muligheden for en særlig nærhed til uddannelserne. - vi skal nok stadig overveje om der er for mange projekter. Peter vi arbejder videre med at afklare dette i det næste stykke tid. Inge der er nu Forsknings- og udviklingskoordinatorer på alle udbudssteder. Det har kørt siden sommer og det justeres nu lidt for at matche kravene i Frascatimanualen. - det er vigtigt, at vi prioriterer og kvalificerer dette arbejde og sikrer, at de har et godt netværk. Steen kunne de samme personer være de, der arbejder med bachelorprojekterne og videreudviklingen på større samarbejde her? Der var enighed i udvalget om at det ville være en god ide. Punkt 7 Emneoversigt over fremtidige drøftelser Emner sendes til Trine direkte forud for næste møde i udvalget. Punkt 8 Evt. Udarbejdet af: TSU Side 7 af 8

8 Christian hvordan kan vi ændre opfattelsen og sprogbrugen vedr. uddannelsen? - det er vigtigt, at bruge begrebet uddannelse for det er pædagoguddannelsen, der er anerkendt som bacheloruddannelse og ikke det gamle seminariebegreb. Det ville være hensigtsmæssigt, at man mere bevidst italesætter dette. Det undrer da, at der stadig er undervisere, der bruger begrebet seminarium? Christian afslutter pædagoguddannelsen til sommer og dimitterer d. 27. juni. Alle i udvalget er velkomne. Punkt 9 Punkter til næste møde d. 23. maj 2013 kl Send punkter direkte til Henrik, Peter eller Trine. Udarbejdet af: TSU Side 8 af 8