Regnskabsanalyse 2005

Transkript

1 Regnskabsanalyse 2005

2 Regnskabsanalyse 2005 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks København K Telefon: Telefax: Forsidefoto: Simon Ladefoged Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Repro og tryk: KAILOW Graphic A/S Papir: Maxi offset 100 g / omslag: Maxi offset 170 g Tryk: December 2005 Oplag: ISSN: (Papirform) ISSN: (Online)

3 Indhold 4 Forord og oversigtstabel 5 Hovedtendenser i analysen 6 Driftsanalyse 7 Nøgletalsanalyse af driftsposter 9 Balanceanalyse 11 Nøgletalsanalyse af balanceposter 12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde 14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde 14 Dækningsgrad 15 Resultat af ordinær drift før skat 16 Forrentning af egenkapitalen 18 Soliditetsgrad 19 Virksomhedernes økonomiske stilling 21 Spredningsanalyse for regnskabsåret Spredningen på overskudsgraden 22 Spredningen på afkastningsgraden 22 Spredningen på sikkerhedsmarginen 23 Spredningen på soliditetsgrad 24 Faganalyse 25 Faganalyse af byggeentreprenører 27 Faganalyse af tømrer-snedkervirksomheder 29 Faganalyse af murervirksomheder 31 Analysegrundlag og metode 32 Bilag 32 Fagtabel for anlægsentreprenører 33 Fagtabel for industrivirksomheder 34 Fagtabel for maler- og gulvfaget 35 Nøgletalsforklaring 3

4 Forord Hermed præsenteres Dansk Byggeris Regnskabsanalyse Analysen belyser hovedsaglig bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret Da en række virksomheder har forskudt regnskabsår, dækker analysen dog til en vis grad også første halvår af Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema, som de deltagende virksomheder har svaret på. Ellers er den overordnede model for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse helt på linje med tidligere år. Dermed sikres kontinuitet med hensyn til opstilling og kommunikation af regnskabsoplysningerne, hvilket er til gavn for den vante bruger af analysen. Regnskabsanalysen består dels af en samlet analyse for alle medvirkende virksomheder samt af delanalyser på markeder og fag. Herudover fokuseres der på spredningen mellem virksomhedernes resultater i form af en analyse af en række vigtige nøgletal, og endelig belyses virksomhedernes økonomiske stilling i forhold til tidligere år. Antallet af deltagere har været svagt stigende gennem hele levetiden for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse, og i år er ingen undtagelse. Deltagerantallet bag analysen er oppe på 658, mod 630 deltagere i 2003/2004. Alle deltagende virksomheder har ultimo oktober modtaget en individuel benchmarkrapport på baggrund af deres spørgerskemabesvarelse. En service der automatisk gives de virksomheder, der deltager i analysen. Virksomheder, der af forskellige årsager ikke har kunnet indsende spørgeskemaet rettidigt til deltagelse i den foreliggende rapport, har haft mulighed for at indsende sine regnskaber efterfølgende og derefter stadig modtage den individuelle benchmarkrapport. I Regnskabsanalyse 2005 deltager virksomheder med en samlet nettoomsætning på 44,4 mia. kr., svarende til 29% af den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i Danmark i Hovedtendenserne i analysen kan derfor antages at være repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. I lighed med tidligere år tilråder vi dog forsigtighed ved tolkning af nøgletal og tendenser for mindre grupper af virksomheder. Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen samt eventuel ris og ros kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller cand.polit. Maria Hyldahl. December 2005 Dansk Byggeri Oversigtstabel Sammenligningstal Dækningsgrad 13,6 15,6 15,5 Overskudsgrad 2,1 2,4 3,4 Afkastningsgrad 5,9 6,3 8,1 Sikkerhedsmargin 6,4 14,2 20,5 Forrentning af egenkapital 5,5 11,9 18,2 Soliditetsgrad 28,1 32,5 31,6 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 120,8 124,1 126,4 Kredittider - debitorer 52,3 58,0 64,4 Kredittider - kreditorer 100,3 97,5 82,4 4

5 Hovedtendenser i analysen I et marked med vigende aktivitet i 1. halvår, men tiltagende aktivitet i 2. halvår, lykkedes det samlet set bygge- og anlægsvirksomhederne at hæve indtjeningen i kalenderåret Regnskabsanalysen for 2004 viser fremgang i alle væsentlige nøgletal. Bedringen i branchens gennemsnitlige indtjening, udmærker sig endvidere ved at være ganske bredt funderet blandt de deltagende virksomheder i analysen. Det er en positiv forskel i forhold til 2003, hvor det primært var de volumemæssigt største virksomheder, der trak branchens gennemsnitlige indtjening op. Resultatet før skat (bundlinjen) er generelt forbedret blandt virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Under ét er årets resultat forbedret fra 2,2% i 2003 til 3,2% i Dette til trods for, at dækningsgraden faldt marginalt fra 15,6% i 2003 til 15,5% i Det lykkedes dermed ikke at sænke de variable direkte produktionsomkostningers andel af omsætningen i Således var det især faldende kapacitetsomkostninger og afskrivninger, der var medvirkende til forbedringen af det samlede resultat. Virksomhederne formåede altså ikke at forbedre dækningsgraden fra 2003 til 2004, men alligevel dækker det uændrede niveau i dækningsgraden over en ændret adfærd. Under de direkte variable omkostninger er udgiftsandelen til køb af fremmede tjenester faldet ganske markant. Det indikerer, sammenlignet med 2003, at virksomhederne i højere grad har koncentreret sig om deres kerneaktiviteter, hvor egne kompetencer er blevet udnyttet optimalt. Omvendt er omkostningerne til materialer og produktionslønninger steget. Overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen) øges i 2004 til 3,4%, hvilket er en forbedring for tredje år i træk. Det er her positivt at konstatere, at den siden 2002 observerede fokus på at trimme organisationen samt på omkostningsstyring blandt virksomhederne, faktisk udmønter sig i en bedre indtjening. At indtjeningen er blevet forbedret i årene 2003 og 2004, der helt eller delvist var påvirket af den globale afmatning i samme periode, giver forhåbninger om, at tendensen kan fortsætte i de kommende år. Ved udgangen af 2004 fremstod en stor del af virksomhederne med en ganske veltrimmet organisation, der var gearet til at deltage i den observerede aktivitetsfremgang i Dermed peger alt i retning af, at indeværende år vil give en indtjening på det højeste niveau i 5 år for branchen. Specielt, da alt peger i retning af, at lønniveauet er blevet holdt i et acceptabelt leje til trods for et stramt arbejdsmarked over sommeren. Dansk Byggeris undersøgelser peger da også i retning af, at mange virksomheder forventer et tilfredsstillende regnskabsresultat i år. På balancesiden fortsætter den positive udvikling ligeledes, omend soliditetsgraden falder fra 32,5% i 2003 til 31,6% Egenkapitalforretningen er steget og er nu oppe på hele 18,2%, hvilket er en tilfredsstillende forrentning af de direkte bundne likvider i byggeog anlægsvirksomhederne. Det skal dog her bemærkes, at stigningen i afkastningsgraden sker som følge af en kombination af stigende indtjening og et faldende kapitalgrundlag i virksomhederne. Likviditetsgraden (virksomhedernes arbejdskapital) var ligeledes stigende fra 2003 og ligger nu på 126,4%. Desto mere likvide virksomhederne er, desto mere robuste fremstår de. På negativsiden bemærkes, at en stigende andel af virksomhedernes pengebinding er bundet i igangværende arbejder samt tilgodehavender fra salg. Igangværende arbejder netto er fortsat stigende, og virksomhederne har i lighed med sidste år svært ved at få dækket de igangværende arbejder med acontobetalinger fra kunderne. Kundernes styrkede position påvirker også tilgodehavende fra salg, og kredittiden til kunderne er øget. Samlet set ændrer det dog ikke ved, at udviklingen på balancen understøtter billedet af en veltrimmet bygge- og anlægsbranche, der er klar til at nyde godt af aktivitetsfremgangen i Risk/reward-forholdet er forbedret yderligere, men kommer også fra et ganske utilfredsstillende niveau de seneste år. Analysen af omsætning og dækningsgrad pr. aktivitetsområde viser ligeledes et billede af fremgang i virksomhedernes indtjening. Eneste undtagelse er en faldende dækningsgrad på markedssegmentet offentligt og støttet byggeri. Ellers tjener virksomhederne mere på deres udlandsaktiviteter og privat byggeri, mens anlægsmarkedet holder en uændret dækningsgrad fra 2003 til Delanalysen af virksomhedernes økonomiske stilling peger positivt på, at bedringen i branchens gennemsnitlige indtjening er ganske bredt funderet og at der generelt er sket et løft i de deltagende virksomheders indtjening og økonomiske stilling. 77,2% af de deltagende virksomheder havde i 2004 overskud på driften og var solvente. Spredningsanalysen på de centrale nøgletal understøtter det beskrevne billede. Malurten i bægeret er dog, at der stadig ligger en stort set uændret gruppe af virksomheder på omkring 16% af stikprøven der har underskud på driften. Andelen af virksomheder der teoretisk set er i en kritisk økonomisk situation, ligger uændret på 3% af de deltagende virksomheder. I den forbindelse virker det besynderligt, at en så stor gruppe af virksomheder næsten uanset konjunkturforholdene altid rammes af underskud på driften og insolvens. Billedet indikerer, at underlagt den fortsat hårde konkurrence i bygge- og anlægsbranchen, er den gennemsnitlige dækningsgrad på de forskellige projekter ikke stor nok til at dække tabet ind, når et projekt går galt, hvilket ofte er ganske omkostningsfyldt. Skal bygge- og anlægsbranchen have løftet bundniveauet er det muligt, at der skal mere fokus på risikostyring. Det gælder såvel risikostyringsværktøjer, som en øget kompetence blandt personaleressourcerne. Ses der på delanalyserne fordelt på fag, er der grund til at fremhæve den positive udvikling i indtjeningen blandt anlægsentreprenørerne. Efter en række år med en utilfredsstillende udvikling på driften, indikerer dette års analyse, at billedet måske er ved at vende. 5

6 Driftsanalyse Virksomhedernes samlede resultat på driften analyseres på baggrund af de indrapporterede tal for det seneste regnskabsår. Resultatopgørelsen for 2004 sammenlignes med opgørelserne for 2003 og 2002, hvilket danner tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af udviklingen i driften for bygge- og anlægsvirksomhederne. Da driftsanalysen er baseret på totaler for alle virksomheder, sammenlignes de største bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark med bl.a. enkeltmandsfirmaer, som omsætningsmæssigt er væsentligt mindre virksomheder. Dette forhold vil naturligvis påvirke resultaterne, hvorfor der igen må manes til forsigtighed med at konkludere for entydigt på nøgletallene. Driftsanalyse Sammenligningstal (mio. kr.) %-andel (mio. kr.) %-andel (mio. kr.) %-andel Nettoomsætning , , ,0 - Direkte produktionsomkostninger , , ,5 = Dækningsbidrag , , ,5 - Samlede kapacitetsomkostninger , , ,1 = Indtjeningsbidrag , , ,4 - Af- og nedskrivninger , , ,0 = Resultat før renter 829 2, , ,4 + Finansielle indtægter 211 0, , ,5 - Finansielle udgifter , , ,7 = Resultat af ordinær drift 340 0, , ,2 Uændret dækningsbidrag Samlet set har virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen ikke formået at fortsætte sidste års fremgang i dækningsbidraget, som fastholdes på niveau med sidste år. Dækningsbidraget for 2004 opgøres til 15,5% mod 15,6% i Resultatet er dog stadig pænt set i forhold til perioden , hvor dækningsbidraget lå i niveauet 12-13%. Der er markant forskel på, hvorledes de forskellige segmenter i bygge- og anlægsbranchen har påvirket dækningsbidraget i Det er igen de mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, der samlet set holder dækningsgraden oppe i det nuværende leje, mens de større byggevirksomheder under ét har måttet se deres dækningsbidrag svagt reduceret i forhold til At branchen under ét ikke formår at forbedre dækningsgraden i 2004 skyldes formentlig meget hård konkurrence om arbejdet specielt på det lidt større licitationsmarked. Årsagen hertil er bl.a., at 1. halvår 2004 var præget af et vigende marked oven på den globale afmatning i Først i 2. halvår 2004 slog de lidt bedre konjunkturer samt virkningen af regeringens vækstpakke fra foråret 2004 igennem i branchen, hvilket øgede den overordnede aktivitet....men alligevel øges indtjeningsbidraget Trods den til tider hårde priskonkurrence fortsætter virksomhederne samlet set alligevel med at øge indtjeningsbidraget. I 2004 fik virksomhederne et indtjeningsbidrag på 5,4% mod 4,6% i 2003 og 4,1% i Da de variable omkostninger ligger på et uændret niveau i forhold til 2003, skyldes det stigende indtjeningsbidrag primært, at virksomhedernes faste kapacitetsomkostninger er faldet fra 11,0% af nettoomsætningen i 2003 til 10,1% i Da der kan være metodeforskel på, hvorledes virksomhederne opgør direkte produktionsomkostninger og faste kapacitetsomkostninger, ses forskydninger i dækningsgraderne fra år til år. Derfor er indtjeningsbidraget af stor betydning, når man skal vurdere branchens udvikling i forhold til tidligere år, da indtjeningsbidraget inkluderer alle primære driftsomkostninger. At virksomhederne har øget indtjeningsbidraget igen i 2004 skyldes således især, at man generelt har fastholdt fokus på kapacitetsomkostningerne og vedholdt den slankning af organisationen, som mange bygge- og anlægsvirksomheder allerede begyndte for et par år siden. Faldet i kapacitetsomkostningerne slår igennem på af- og nedskrivninger, der er faldet marginalt til 2,0% i 2004 mod 2,2% i Set over en længere periode er der en tendens til, at de samlede af- og nedskrivninger udgør en fast andel på ca. 2% af nettoomsætningen. Det har været niveauet siden årtusindeskiftet. Det stabile niveau for af- og nedskrivningerne kan delvis forklares ved, at reinvesteringstakten efterhånden følger en forholdsvis fast tidshorisont, og at den løbende fokus på omkostningstilpasning har medført et mindre behov for ekstraordinære investeringer i materiel. Den pæne fremgang i indtjeningsbidraget - og lille nedgang i afog nedskrivninger - opvejer således det marginale fald i dækningsbidraget, sådan at overskudsgraden stiger til 3,4% i 2004 mod 2,4% i og de finansielle omkostninger holdes stabile De finansielle poster udgjorde i 2004 en uændret andel på 0,2% af nettoomsætningen. En del af forklaringen ligger i det fortsat la- 6

7 ve renteniveau, men også virksomhedernes faldende investeringer i såvel materielle som finansielle aktiver har bidraget til fastholdelsen af niveauet for de finansielle poster. Og endelig har en del virksomheder nydt godt af generelle kursstigninger på markedet for værdipapirer og andre kapitalinteresser. Samlet set har virksomhederne forbedret resultatet på den ordinære drift, der under ét er steget til 3,2% af nettoomsætningen i 2004 mod 2,2% i Resultatfremgangen skyldes altså især tilpasningen af kapacitetsomkostningerne over en flerårig periode, en fornuftig risikohåndtering og virksomhedernes stabilisering af de samlede finansielle omkostninger. Nøgletalsanalyse af driftsposter Nedenfor fokuseres der på en række centrale nøgletal, der belyser udviklingen i driftsposterne, og som efterfølgende sammenkædes med udviklingen i branchens balanceposter. Nøgletalsanalyse af DRIFTSPOSTER Sammenligningstal Dækningsgrad 13,6 15,6 15,5 Overskudsgrad 2,1 2,4 3,4 Afkastningsgrad 5,9 6,3 8,1 Sikkerhedsmargin 6,4 14,2 20,5 Stabil dækningsgrad Med en næsten uændret dækningsgrad (dækningsbidrag i procent af omsætningen) på 15,5% i 2004 mod 15,6% i 2003, har bygge- og anlægsbranchen under ét stabiliseret sig på et lidt højere niveau de seneste 2 år. En analyse af udviklingen i dækningsgraden er vigtig for at danne sig et billede af virksomhedernes indtjeningsmuligheder på driften. Styringen af de variable omkostninger har stor betydning for bygge- og anlægsvirksomhedernes indtjening på bundlinjen. I 2004 udgjorde de direkte variable produktionsomkostninger 84,5% af omsætningen, hvilket dækker over udgifterne til lønninger i produktionen, materialeomkostninger samt køb af fremmede tjenester hos underleverandører mv. Selvom de samlede direkte produktionsomkostningers andel af omsætningen er næsten uændret i forhold til 2003, hvor de udgjorde 84,4% af omsætningen, kan der være væsentlige forskydninger mellem de underliggende omkostningsposter fra år til år. En nærmere analyse af udviklingen i dækningsgraden kræver derfor en opdeling af de direkte produktionsomkostninger, så den procentvise fordeling posterne imellem bliver tydelig. Den største post udgøres af materialeomkostningerne, hvis andel af omsætningen er steget fra 36,0% i 2003 til 40,4% i Herudover er også de samlede produktionslønningers andel af omsætningen steget; fra 19,4% i 2003 til 21,5% i Disse stigninger opvejes af, at køb af fremmede tjenester er faldet fra 29,0% i 2003 til 22,6% i Forskydningen mellem de enkelte omkostningstyper kan skyldes en række faktorer. Sammenlignet med 2003 indikerer den lavere udgiftsandel til køb af fremmede tjenester, at virksomhederne i højere grad har koncentreret sig om deres kerneaktiviteter, hvor egne kompetencer udnyttes optimalt. Ser man på markedsudviklingen, understøtter den høje aktivitet ved reparation og vedligeholdelse i 2004 tendensen i vores regnskabsanalyse. Mange af opgaverne på dette marked er relativt fagspecifikke, hvorfor virksomhederne ikke er nødt til at købe specialistydelser uden for deres fagområde. De stigende udgiftsandele til materialer og lønninger følger naturligt heraf. Udsvingene bør ikke overfortolkes, idet virksomhedernes registreringer under de forskellige omkostningsposter ikke er 100% konsistente fra virksomhed til virksomhed, men dog nok til at kunne give en pejling af baggrunden for de overordnede ændringer i sammensætningen af produktionsomkostningerne. Bygge- og anlægsvirksomhederne har stadig gode muligheder for at forbedre dækningsgraden fremover. Det kræver bl.a. en styrket processtyring af bygge- og anlægsopgaverne, som kan muliggøres ved, at virksomhederne f.eks. investerer i IT og logikstikføring på materialesiden. Ligeledes kan øget brug af netværk eller opstart af strategiske partnerskaber optimere samarbejdet på tværs af faggrænser på længere sigt. Alt sammen tanker, der pt. arbejdes med i branchen. Overskudsgraden steg igen Bygge- og anlægsvirksomhederne har samlet set formået at øge overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen) igen i 2004, hvor den opgøres til 3,4%. Det er en pæn fremgang i forhold til niveauet de seneste år, hvor overskudgraden blev realiseret på 2,4% i 2003 og 2,1% i Det er som nævnt specielt virksomhedernes fokus på kapacitetsomkostningerne og trimning af organisationen de seneste år, der materialiserer sig i form af bedre indtjeningsbidrag. Det er særligt glædeligt at se denne fremgang over en tidshorisont med skærpede konkurrenceforhold. Derfor forventes det, at den fornuftige fremgang i overskudsgraden i 2004 kan forbedres yderligere i fremtiden. Niveauet for overskudgraden i branchen har været en del lavere i slutningen af 90 erne og starten af dette årtusinde. Problemet for branchens indtjeningsevne har været, at det er meget dyrt, når byggeprojekter kuldsejler. Og, selvom det kun sker for en relativt lille procentdel af en virksomheds projekter, vil det ofte kunne ses som et signifikant negativt aftryk på bundlinjen i regnskabet. Heldigvis ser det ud til, at virksomhederne har forbedret deres risikostyring de senere år, og der er yderligere penge at hente ved at styrke indsatsen herved og bedre planlægning af projekter. Risk/reward-forholdet i branchen kan således forbedres yderligere ved en vedvarende opvejning af forholdet på virksomhedernes projekter, og ved at virksomhedernes sammensætning af projekter 7

8 mindsker den samlede projektrisiko. Dermed vil overskudsgraden også kunne forbedres yderligere i fremtiden. Stigende afkast af kapitalen Bygge- og anlægsvirksomhederne fortsætter samlet set med at øge deres afkastningsgrad (resultat før renter + renteindtægter i forhold til aktiver i alt). I 2004 er der tale om en pæn fremgang til 8,1% mod 6,3% i 2003 og 5,9% i Ud over den øgede omsætning og en stigning i især virksomhedernes omsætningsaktiver er den bedre styring på driftssiden medvirkende til den positive udvikling. Bag den samlet set stigende aktivmasse ligger en reduktion af anlægsaktiverne og en forøgelse af omsætningsaktiverne. Bygge- og anlægsvirksomhederne er meget kapitaltunge, da produktionen for mange virksomheders vedkommende er afhængig af en stor maskinpark. Derfor skal der oppebæres en vis mængde anlægsaktiver (maskiner og materiel) for at generere omsætning. Faldet i anlægsaktiverne i 2004 skal formentlig relateres til det observerede fald i investeringsomfanget i 2003, hvor markedsaktiviteten var faldende. Virksomhederne er mere økonomisk robuste Sikkerhedsmarginen (tålelig omsætningsændring ved ordinært driftsresultat på kr. 0) har for andet år i træk gennemgået et mindre kvantespring. Sikkerhedsmarginen, som er et udtryk for, hvor meget virksomhedens omsætning kan tåle at falde førend der køres med underskud på driften, er opgjort til 20,5% i 2004 mod 14,2% i 2003 og 6,4% i Det er også i dette tilfælde den bedre indtjening og omkostningstilpasning, der har påvirket nøgletallet i den meget positive retning. Et højt niveau for sikkerhedsmarginen er positivt, idet bygge- og anlægsbranchen er et meget konjunkturfølsomt erhverv. Deres omsætning er derfor let påvirkelig af samfundsmæssige ændringer i form af politiske beslutninger. I mål med flotte driftsnøgletal Samlet set kommer bygge- og anlægsvirksomhederne i mål med et ganske flot driftsresultat og væsentligt forbedrede nøgletal for flere af driftsposternes vedkommende. Virksomhedernes samlede omsætning på 44,4 mia. kr. i 2004 er en stigning på 4,1% i forhold til 2003, mens det ordinære driftsresultat er steget med 50% i forhold til 2003 til 1,4 mia. kr. Selvom dækningsbidraget er stort set uændret i forhold til sidste år, er der stadig mulighed for forbedring, såfremt virksomhederne fortsat formår at øge effektiviteten og tilpasse omkostningerne til omsætningen. Alt i alt er bygge- og anlægsbranchen inde i en fornuftig driftsmæssig udvikling. Samlet set fremstår bygge- og anlægsvirksomhederne ved udgangen af 2004 ganske fit. Der har været fokus på styringen af omkostninger, og fastholdes dette under den igangværende højkonjunktur, har virksomhederne mulighed for at høste en god økonomisk gevinst af deres drift i år og næste år. 8

9 Balanceanalyse I dette afsnit analyseres der på bygge- og anlægsvirksomhedernes samlede balance. Der kigges særligt på sammensætningen af og den procentvise fordeling balanceposterne imellem. Endvidere sammenlignes der med tilsvarende tal for 2003 og I 2004 har virksomhederne samlet set øget aktivmassen til 21,2 mia. kr. fra 20,6 mia. kr. i Stigningen er dermed ikke så stor som fra 2002 til 2003, idet aktivmassen udgjorde 17,5 mia. kr. i Men der er væsentlige forskydninger balanceposterne imellem. Balanceanalyse Balancetal (mio. kr.) Procent-fordeling Aktiver Immaterielle anlægsaktiver ,8 2,9 2,5 Materielle anlægsaktiver ,0 23,5 22,4 Finansielle anlægsaktiver ,1 8,7 7,0 Anlægsaktiver i alt ,9 35,1 31,9 Varebeholdninger ,7 11,4 10,5 Igangværende arbejder ,4 50,1 32,3 - Acontobetalinger ,7-46,3-26,5 Tilgodehavender fra salg ,5 29,6 31,7 Andre tilgodehavender ,8 9,3 8,2 Værdipapirer ,6 1,8 2,0 Likvide beholdninger ,8 9,0 9,9 Øvrige aktiver ,2 20,1 20,1 Omsætningsaktiver i alt ,1 64,9 68,1 Aktiver i alt ,0 100,0 100,0 Passiver Egenkapital ,1 32,5 31,5 Hensættelser ,2 5,9 5,1 Langfristet gæld ,3 9,3 9,5 Kortfristet gæld ,2 32,2 34,5 Varekreditorer ,2 20,1 19,4 Gæld i alt ,7 61,6 63,4 Passiver i alt ,0 100,0 100,0 Anlægsaktiverne fylder mindre I 2004 blev anlægsaktiverne reduceret til 6,8 mia. kr., svarende til 31,9% af de samlede aktiver. Det svarer til niveauet i 2002, men er lavere end andelen på 35,1% i Alle de underliggende poster af anlægsaktiverne er reduceret, men nogle mere end andre. De materielle anlægsaktiver udgør traditionelt den største post blandt anlægsaktiverne. Som nævnt, udgør maskiner og andet materiel de væsentligste anlægsaktiver, da disse er essentielle for de fleste bygge- og anlægsprojekter. En del af nedgangen i de materielle anlægsaktivers andel skyldes, at nogle virksomheder fortsat udnytter muligheden for at leje driftsmateriel frem for selv at investere heri. Mere foruroligende er det dog, hvis nedgangen i anlægsmassen skyldes en afmatning i virksomhedernes investeringslyst eller generel tilbageholdenhed og udskydelse af nye investeringer. Det vil nemlig betyde, at generel slitage af materiellet ikke opvejes af investeringer i nyt, hvilket er uhensigtsmæssigt på lang sigt. Efter dansk regnskabspraksis indregnes kun finansiel leasing i balancen, men i takt med at de nye internationale regnskabsstandarder anvendes blandt de større selskaber, vil en højere grad af operationel leasing også blive indregnet i balancen. Det betyder, at til trods for at selskaberne i højere grad lejer driftsmateriel, vil anlægsaktiverne i balancen være uændret, idet de lejede aktiver indregnes. Dette forhold vil dog ikke gælde i samme grad for de mindre og mellemstore virksomheder, idet de forsat ikke behøver at indregne operationelt leasede anlægsaktiver, men udelukkende kan vælge at oplyse om forholdet i en note til regnskabet. 9

10 Blandt de øvrige anlægsaktiver er de immaterielle kun reduceret svagt fra 2,9% i 2003 til 2,5% i Immaterielle anlægsaktiver kan bl.a. omfatte kundeloyalitet og markedsandele, og udviklingen kan være en effekt af de dårlige konjunkturer i De finansielle anlægsaktiver er faldet til at udgøre 7,0% af aktiverne mod 8,7% i En mulig årsag kan være, at de større virksomheder i forbindelse med en tilpasning og slankning af organisationen har frasolgt andele i mindre virksomheder, som tidligere har været tilknyttet driften. De tidligere nævnte faldende kapacitetsomkostninger kan også være en indikation heraf. Stadig mindre varebeholdninger For tredje år i træk har virksomhederne reduceret varebeholdningerne, således at de i 2004 blot udgjorde 10,5% af aktivmassen mod 11,4% i 2003 og 11,7% i Når varebeholdningerne reduceres, frigives en del af den kapitalbinding, det har afstedkommet. Det er en positiv tendens og endnu et tegn på, at virksomhederne prioriterer styring af faste såvel som variable omkostninger. Sammensætningen af varebeholdningerne er forskellig, alt efter hvilken størrelse virksomhederne har, og det marked de opererer på. En del industrielle byggevirksomheder har f.eks. en varebeholdning af afsætningsparate enheder som vinduer eller færdigproducerede døre, mens større entreprenører og nyhusfabrikanters varebeholdninger består af byggegrunde og færdigbyggede huse, klar til afsætning, hvilket fylder meget på balancen. Omvendt har mindre fagentreprenører mere traditionelle og mindre varebeholdninger indeholdende f.eks. søm, monteringsudstyr mm., mens f.eks. stillads-, materieludlejnings- og nedrivningsvirksomheder typisk ingen varebeholdning opretholder, da deres ydelser i regnskabsmæssig forstand ikke regnes for en vare. Nettobindingen i igangværende arbejder stiger fortsat Isoleret set har virksomhederne reduceret posten med igangværende arbejder væsentligt i forhold til tidligere år. I 2004 havde virksomhederne igangværende arbejder til en værdi af 6,9 mia. kr., svarende til 32,3% af de samlede aktiver. Det er langt mindre end tidligere, idet den tilsvarende andel udgjorde 50,1% i 2003, svarende til 10,3 mia.kr., og 51,4% i 2002, svarende til 9 mia. kr. Da acontobetalingers andel af aktivmassen ikke er reduceret tilsvarende, er nettobindingen dog øget i forhold til 2002 og I 2004 udgjorde nettobindingen 5,8% af de samlede aktiver i 2004 mod 3,8% i 2003 og 1,7% i Der er altså fortsat en tendens til, at bygge- og anlægsvirksomhederne har svært ved at få dækket de igangværende arbejder med tilstrækkelige acontobetalinger fra kunderne. Igen stigende tilgodehavende fra salg Mens virksomhederne i 2003 formåede at mindske deres tilgodehavender fra salg, er det gået lige modsat i Tilgodehavenderne fra salg er steget til at udgøre 31,7% i 2004 mod 29,6% i 2003 og 30,5% i Stigningen hænger dog til en vis grad sammen med den generelt stigende omsætning, der er øget til 44,4 mia. kr. i 2004 fra 42,7 mia. kr. i Det er vigtigt, at virksomhederne holder nøje øje med, hvordan denne post udvikler sig. Dels for at sikre sig, at omfanget af debitorer følger omsætningsudviklingen, men ikke mindst for at sikre sig, at omfanget af tilgodehavender fra salg, og dermed pengebindingen, ikke øger virksomhedernes finansielle risiko med deraf følgende risiko for tab. Likviditetsstyringen er et vigtigt område for de fleste bygge- og anlægsvirksomheder, da man ofte har betydelige midler bundet i igangværende projekter. Derfor er det positivt, at virksomhederne under ét har øget likviditetsgraden yderligere til 126,4% i 2004 mod 124,1% i 2003 og 120,8% i Værdipapirer fylder fortsat mere Virksomhedernes øvrige aktiver omfatter andre tilgodehavender, f.eks. periodeafgrænsningsposter, værdipapirer og likvide beholdninger. Den samlede andel af disse aktiver var uændret på 20,1% i 2004 i forhold til 2003, men er reduceret i forhold til 2002, hvor andelen udgjorde 24,2%. Mens posten andre tilgodehavender er reduceret fra 9,3% af aktivmassen i 2003 til 8,2% i 2004, er andelen af værdipapirer og likvide beholdninger vokset. I 2004 udgjorde den likvide beholdning 9,9% af aktiverne mod 9,0% i En del af forklaringen herpå ligger i den modsatrettede udvikling i anlægsaktiverne. Det er vigtigt, at virksomhederne opretholder en pæn beholdning af likvide midler, så de løbende kan vedligeholde deres investeringer i f.eks. materielle anlægsaktiver, der er vigtige for driften. kapitalgrundlaget fylder lidt mindre I 2004 faldt egenkapitalens andel af de samlede passiver efter at have været stigende gennem en årrække. Egenkapitalen udgjorde således 31,5% i 2004 mod 32,5% i 2003 og 28,1% i Samtidig er hensættelserne også faldet. I 2004 udgjorde de 5,1% af passiverne mod 5,9% i 2003 og 7,2% i Der kan være forskellige årsager til udviklingen i egenkapitalen, men uanset bevæggrundene er det vigtigt, at bygge- og anlægsvirksomhederne opretholder en tilstrækkelig høj soliditetsgrad, så de fortsat vil være i stand til at bære eventuelle tab. og gælden fylder lidt mere Modsat kapitalgrundlaget er den samlede gæld i procent af passiverne øget i Stigningen fra 61,6% i 2003 til 63,4% i 2004 bringer dog ikke gælden op på niveauet for 2000 og 2001, hvor den udgjorde tæt på 70% af passiverne. Det er især den kortfristede gæld, der er øget fra 32,2% i 2003 til 34,5% i 2004, mens varekreditorerne er reduceret fra 20,1% i 2003 til 19,4% i Det tyder på, at virksomhederne hurtigere end tidligere afregner med deres varekreditorer og i stedet trækker på kassekreditten, hvilket også bidrager til at forklare stigningen i den kortfristede gæld. 10

11 Nøgletalsanalyse af balanceposter I den følgende analyse af udviklingen i balanceposterne fokuseres der på følgende centrale nøgletal. Nøgletalsanalyse af balanceposter Sammenligningstal Forrentning af egenkapital 5,5 11,9 18,2 Soliditetsgrad 28,1 32,5 31,6 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 120,8 124,1 126,4 Forrentningen af egenkapitalen stiger fortsat Med en realiseret forrentning af egenkapitalen (afkastet af den i virksomheden bundne kapital) på 18,2% i 2004 har virksomhederne formået at fortsætte den store stigning, man oplevede i 2003, hvor forrentningen lå på 11,9% mod 5,5% i En markant forbedring for andet år i træk. Den høje egenkapitalforrentning er mulig som følge af det pæne driftsresultat på 1,4 mia. kr. og sunde balancesum på 21,2 mia. kr., hvoraf kapitalgrundlaget udgjorde 7,8 mia. kr. Men det højere afkast er også en følge af det reducerede kapitalgrundlag, fordi virksomhederne i år har valgt at udlodde en højere andel af resultatet bl.a. i form af udbytte frem for konsolidering af virksomheden. Virksomhedernes noget tunge balancestruktur gør, at det er vigtigt at tilpasse niveauet for kapitalressourcer, således at kapitalapparatet fortsat optimeres. Helt overordnet er der fortsat et fornuftigt samspil mellem den investerede kapital og afkastet heraf. I den forbindelse bør man også tænke på, at bindingen af kapital i virksomhederne er et alternativ til andre investeringer i f.eks. obligationer. Dvs. at forrentningen af egenkapitalen skal belønne virksomhederne for deres risiko ved denne investering og stå mål med alternative investeringer. I lyset heraf, og sammenholdt med det lave renteniveau generelt, er det tilfredsstillende med en gennemsnitlig egenkapitalforrentning af bygge- og anlægsvirksomhederne på 18,2%. Soliditetsgraden falder i 2004 Soliditetsgraden (egenkapitalens andel af aktiverne) for 2004 realiseres på niveauet 31,6% mod 32,5% i 2003 og 28,1% i Den forbedrede drift gennem de sidste par år giver nu mulighed for, at selskaberne kan tilpasse kapitalapparatet efter behov. De enkelte virksomheders kapitalpolitik er forskellig, idet behovet for egenkapital er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Det ses ofte i branchen, at flere større og mellemstore virksomheder, der ejes enten af udenlandske ejere eller af holdingselskaber, vælger at konsolidere moderselskabet ved, at resultatet fra driftsvirksomhederne udloddes til moderselskabet. Herved holdes driftsselskabernes soliditetsgrad på et absolut minimum, hvilket kan påvirke analysens nøgletal. De personligt drevne virksomheder har ofte privatøkonomiske hensyn, og soliditetsgraden afhænger ud over indtjeningen bl.a. af udtræk til privatforbrug. Stadig god arbejdskapital Tendensen i likviditetsgradens (omsætningsaktiver i forhold til den kortfristede gæld og varekreditorerne) udvikling er fortsat positiv (over 100) og nåede i 2004 et niveau på 126,4% mod 124,1% i 2003 og 120,8% i 2002, til trods for at andelen af kortfristet gæld steg. Det høje niveau for likviditetsgraden skyldes primært, at andelen af igangværende arbejder netto er øget. For at kunne udføre de forholdsvis likviditetskrævende forretninger inden for bygge- og anlægsbranchen er virksomhederne nødt til at have en fornuftig arbejdskapital. Samlet set vidner både balanceposterne og nøgletallene om, at bygge- og anlægsvirksomhederne har udbygget den fornuftige sammensætning af balanceposterne, som også var synlig i Den pæne fremgang på den samlede drift påvirker også balancen positivt og medvirker til at øge virksomhedernes afkast og likviditet. Virksomhederne fremstod ved udgangen af 2004 absolut trimmet til at nyde godt af den observerede fremgang i aktivitetsniveauet i Dermed tegner regnskabsanalysen et ganske positivt forventningsbillede for bygge- og anlægsvirksomhedernes indtjeningsudvikling i Og det til trods for at der fortsat er hyppige tegn på, at den skarpe konkurrence i bygge- og anlægsbranchen varer ved. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at fastholde fokus på omkostningssiden, selvom markedsudviklingen lægger op til ekspansive strategier hos ledelsen. Endvidere er der behov for, at virksomhederne vedvarende udvikler værktøjer og ledelsesinstrumenter til risikohåndtering. Kuldsejlede bygge- og anlægsprojekter er i reglen et meget dyrt bekendtskab på omkostningssiden. Under de givne hårde konkurrenceforhold i branchen kræver det realisering af mange vellykkede projekter for at tjene pengene ind igen selv med de dækningsgrader, det er muligt at realisere på de mest vellykkede projekter. 11

12 Omsætning og dækningsbidrag pr. aktivitetsområde Dette afsnit af analysen adskiller sig fra den øvrige analyse ved alene at være baseret på regnskabsoplysninger fra de virksomheder, som har foretaget en opdeling af deres omsætning og dækningsbidrag på aktivitetsområder. Denne delanalyses formål er at afdække udviklingstendenserne inden for de aktivitetsområder, hvorpå virksomhederne opererer, på baggrund af den skabte omsætning og dækningsbidrag på disse markeder. Omsætning og dækningsgrad pr. aktivitetsområde Antal Omsætning (mio. kr.) Besvarelser med data Besvarelsesprocent af total 64,1% 70,5% Delanalysen omfatter ikke alle de indberettede regnskabsdata, men alene 64% af besvarelserne. Det er den andel af de deltagende virksomheder, som har opgjort deres aktiviteter efter markedsområder. Samlet set omsatte de for 31,3 mia. kr., hvilket udgør 70% af den samlede omsætning blandt de deltagende virksomheder. Omsætningsmæssigt er det en noget større andel end der tidligere har deltaget i delanalysen, idet andelen typisk har udgjort omkring 60% i de tidligere analyser. Udlandsaktivitet Omsætning (mio. kr.) Dækningsgrad % Delmarked I alt Gns. Gns. Gns. anlægsvirksomhed ,8 11,2 2,6 byggevirksomhed ,9 11,8 19,1 anden bygge- og anlægsvirksomhed ,2 14,1 24,6 12,0 24,4 8,7 Offentligt byggeri og støttet byggeri anlægsvirksomhed 39 30,6 18,0 15,6 byggevirksomhed ,3 11,8 10,4 anden bygge- og anlægsvirksomhed ,2 11,5 18,3 12,3 23,6 10,9 Privat byggeri anlægsvirksomhed 86 19,2 16,9 13,3 byggevirksomhed ,2 12,2 12,8 anden bygge- og anlægsvirksomhed ,1 14,8 29,3 14,0 31,6 15,0 Anlægsarbejde anlægsvirksomhed ,3 14,0 20,1 byggevirksomhed ,9 14,1 10,6 anden bygge- og anlægsvirksomhed ,4 14,4 31,2 14,5 21,8 15,4 Andet arbejde, f.eks reparation og vedligeholdelse samt byfornyelse anlægsvirksomhed 40 18,2 15,6 25,5 byggevirksomhed ,8 14,8 17,0 anden bygge- og anlægsvirksomhed ,5 18,6 33,0 20,0 31,6 19,9 I alt ,2 14,5 14,9 12

13 Fortsat stigende indtjening på udlandsaktiviteterne Selvom virksomhedernes samlede omsætning i udlandet er faldet i absolutte kroner fra 1,9 mia. kr. i 2003 til 1,0 mia. kr. i 2004, har virksomhederne samlet set øget dækningsgraden ved udlandsaktivitet. I 2004 opgøres den samlede dækningsgrad til 14,1% mod 12,0% i Mellem de forskellige segmenters udlandsaktivitet er niveauforskellen i dækningsgraden reduceret betydeligt i forhold til tidligere år. Især anlægsvirksomhederne har holdt fast i den opstramning af deres udlandsaktiviteter, som de påbegyndte i Således har de udbygget deres dækningsgrad til 12,8% i 2004 mod 11,2% i 2003 og 2,6% i Samme tendens er synlig hos byggevirksomhederne. Trods en kraftig reduktion af deres udlandsomsætning fra 1,3 mia. kr. i 2003 til 0,4 mia. kr. i 2004, realiserer de en dækningsgrad på dette marked på 14,9% mod 11,8% i Blandt anden bygge- og anlægsvirksomhed, der bl.a. omfatter materieludlejnings- og stilladsvirksomheder, falder dækningsgraden i forhold til de tidligere år. Mens niveauet for dækningsgraden de seneste 2 år har ligget over de 24%, lå det i 2004 på 17,2%. En årsag kan være, at disse virksomheder mere end fordoblede deres omsætning på dette marked i 2004 her kan således både ligge aggressiv prispolitik og vanskeligheder ved at tilpasse omkostningsstyringen til den øgede aktivitet bag faldet i dækningsgraden. Øget omsætning, men faldende dækning på offentligt og støttet byggeri Samlet set falder dækningsgraden ved offentligt og støttet byggeri til 11,5% i 2004 mod 12,3% i Markedet for offentligt og støttet byggeri fylder også stadig mindre i virksomhedernes samlede omsætning, idet omsætningsandelen herved er reduceret til 12,7% af den samlede omsætning mod 15,0% i 2003 og 15,6% i Byggevirksomhederne udgør traditionelt den største volumenmæssige andel på markedet for offentligt og støttet byggeri. Således kan udviklingen i deres dækningsgrad ikke undgå at påvirke den samlede dækningsgrad på dette marked. Dækningsgraden for byggevirksomheder falder svagt fra 11,8% i 2003 til 11,3% i Samme tendens ses for anden bygge- og anlægsvirksomhed, hvor dækningsgraden er faldet til 11,2% i 2004 mod 18,3% i Anlægsvirksomhedernes flotte fremgang i dækningsgraden til 30,6% mod 18,0% i 2003 er dermed ikke nok til at slå igennem på den samlede dækningsgrad, da dette segment kun udgør 1% af den samlede omsætning ved offentligt og støttet byggeri. Dækningsgraden ved privat byggeri i fremgang Efter sidste års mindre tilbagegang i både omsætningen og dækningsgraden på markedet for privat byggeri er der igen fremgang at spore. Dækningsgraden kan samlet set opgøres til 14,8% i 2004 mod 14,0% i 2003 og 15,0% i Fremgangen gælder samtlige segmenter på markedet, hvilket er positivt, selvom det også her hører med til billedet, at virksomhederne har opereret i et marked i fremgang. Aktivitetsniveauet har især været holdt oppe af de øgede friværdier i ejerboligerne og yderligere nybyggeri af privatboliger. Til gengæld var udviklingen i det private erhvervsbyggeri skuffende i Alt i alt kommer byggevirksomhederne ud med en pæn dækningsgrad på 13,2% i 2004 mod 12,2% i Et niveau for dækningsgraden, der vidner om den hårde konkurrence i byggebranchen. Anlægsvirksomhederne realiserer en fremgang i dækningsgraden til 19,2% mod 16,9% i 2003 og formår at holde styr på omkostningsudviklingen i et stigende marked. Inden for anden bygge- og anlægsvirksomhed er dækningsgraden svagt reduceret til 29,1% i 2004 mod 29,3% i Uændret indtjeningsniveau for anlægsarbejde Dækningsgraden ligger i 2004 på et næsten uændret niveau på 14,4% i forhold til 14,5% i De udprægede anlægsvirksomheder realiserer som det eneste segment på dette marked en fremgang til 14,3% i 2004 og øger dermed dækningen en smule fra de 14,0% i Omvendt er det gået for byggevirksomhederne med anlægsaktivitet, hvor der ses et fald fra 14,1% i 2003 til 12,9% i Værst er tilbagegangen dog for anden bygge- og anlægsvirksomhed. Her kan konstateres et markant fald i dækningsgraden fra 31,2% i 2003 til 24,4% i Specialistmarkedet falder en smule tilbage Segmentet andet arbejde har traditionelt et bedre indtjeningsniveau end de øvrige segmenter, men må i 2004 se den samlede dækningsgrad reduceret til 18,6% mod 20,0% i I absolutte kroner er der dog tale om mere end en fordobling af omsætningen. I lyset af det markant faldende erhvervsbyggeri i 2003 og 2004 kan flere virksomheder have søgt midlertidigt ind på dette marked ikke mindst på dele af reparations- og vedligeholdelsesmarkedet, hvilket kan have forstærket priskonkurrencen yderligere på en række af specialistområderne. Sammenfatning Samlet set realiserer alle de deltagende virksomheder i denne delanalyse en dækningsgrad på 15,2%, hvilket er en forbedring i forhold til de tidligere år. Dækningsgraden varierer en del mellem de forskellige markedssegmenter, hvor segmentet for andet arbejde og privat byggeri ligger i top med dækningsgrader på 18,6% hhv. 14,8%. Der var forventet en stigende indtjening på det private marked, der overordnet var i moderat fremgang rent aktivitetsmæssigt i Indtjeningsfremgangen er især synlig på markedet for privat byggeri, mens virksomhederne på markedet for reparation- og vedligeholdelse ikke har formået at omdanne den stigende omsætning til en øget indtjening. Anlægsvirksomhederne viser fremgang inden for alle aktivitetsområderne, og med en samlet omsætning på 5 mia. kr. i 2004, svarende til 16% af den samlede omsætning, giver det et positivt bidrag til den samlet set øgede dækningsgrad. Som det fremgår af bilag 1, er indtjeningen blandt anlægsvirksomhederne vendt til plus i 2004, og de centrale nøgletal for anlægsvirksomhederne er væsentligt forbedrede i forhold til

14 Nøgletalsanalyse pr. aktivitet, omsætning og markedsområde I dette afsnit analyseres der dybere på en række af de mest centrale nøgletal. Der fokuseres især på rentabilitetsudviklingen, og der drages sammenligninger på tværs af virksomhedernes aktiviteter, størrelse og geografiske markedsområder. Analysen foretages på baggrund af en række supplerende spørgsmål, som virksomhederne har udfyldt i forlængelse af deres regnskabsoplysninger. Alle talstørrelser i afsnittet fremgår af figuren Nøgletal pr. analysekriterium på side Dækningsgrad Kun beskeden fremgang inden for de tre hovedaktiviteter Samlet set faldt dækningsgraden marginalt til 15,5% i 2004 fra 15,6% i Hvis man inddeler virksomhederne efter hovedaktivitet, skyldes fastholdelsen på sidste års niveau primært stigningen i anlægsvirksomhedernes dækningsgrad. Hverken byggevirksomhederne eller anden bygge- og anlægsvirksomhed har formået at fortsætte stigningen i dækningsgraden fra At den pæne stigning i dækningsgraden, fra 13,6% i 2003 til 14,8% i 2004, blandt anlægsvirksomhederne ikke trækker mere op, skyldes at de ikke vægter tungt i den samlede opgørelse i denne analyse. Det gør derimod byggevirksomhederne, der fylder overvejende mest. Faldet i disse virksomheders dækningsgrad fra 13,7% i 2003 til 13,2% i 2004 er ikke voldsomt, men påvirker den samlede dækningsgrad for branchen. Også blandt anden bygge- og anlægsvirksomhed er dækningsgraden faldet. I denne gruppe ligger virksomheder som stilladsvirksomheder, nedbrydere og materieludlejere. Deres dækningsgrad, der trods et fald fra 32,3% i 2003 til 29,7% i 2004 stadig ligger højere end gennemsnittet, bidrager således fortsat til at holde branchens gennemsnitlige dækningsgradsniveau oppe. Trods den store spredning i dækningsgraderne holdes branchens overordnede niveau altså stabilt. Det samlede fald i dækningsgraden for bygge- og anlægsvirksomhederne er beskedent, men skal overvåges, så det ikke øges yderligere, idet indtjeningen også skal dække de faste omkostninger, afskrivninger samt finansielle omkostninger. Større omsætning - mindre dækningsgrad Som tidligere antydet er der en tendens til, at virksomhedernes dækningsgrad falder i takt med at omsætningen stiger. Mens de mindre virksomheder (omsætning < 15 mio. kr.) har øget dækningsgraden fra 21,5% i 2003 til 23,0% i 2004, og de mellemstore (omsætning mio. kr.) ligeledes opnår en fremgang fra 18,5% i 2003 til 19,6% i 2004, har de største virksomheder (omsætning > 75 mio. kr.) oplevet en mindre tilbagegang. Samtidig er dækningsgraden for de største virksomheder lav i sammenligning med de øvrige to segmenter og falder i 2004 til 14,1% fra 14,6% i Når man holder denne fordeling op mod det overordnede gennemsnit på 15,5%, bliver det tydeligt, at de store virksomheder vægter tungt i analysen på grund af deres høje omsætning og derfor som tidligere år trækker det samlede niveau ned i forhold til niveauet hos de små- og mellemstore virksomheder. Der er dog forskelle på udviklingen inden for underbrancherne: n De mindre tømrer-snedkervirksomheder realiserer en pæn fremgang til 20,4% mod 18,8% i 2003, mens murerne oplever en fremgang til 21,0% i 2004 fra 20,2% i Da disse to faggrupper udgør 75% af deltagerne med en omsætning under 15 mio. kr., vil det naturligvis påvirke den samlede dækningsgrad for de mindre virksomheder. Fremgangen skyldes blandt andet den gode aktivitet på markedet for reparation og vedligeholdelse, hvor disse virksomheder har hovedparten af deres aktivitet. Da aktiviteten har været vedvarende høj gennem 2005 også, er der gode muligheder for yderligere forbedringer af dækningsgraden i n Fremgangen for de mellemstore virksomheder har ikke været helt så stor. Dog har anlægsentreprenørerne formået at forbedre den stigning i dækningsgraden, de allerede realiserede i I 2004 er niveauet på 23,9% mod 22,1% i 2003 og 18,6% i Dækningsgraden hos især byggeentreprenører og industrivirksomhederne var faldende og blev reduceret til hhv. 16,6% og 22,2% i 2004 fra hhv. 17,9% og 23,8% i Murerfaget realiserer den laveste dækningsgrad i denne omsætningsstørrelse med en tilbagegang fra 15,4% i 2003 til 14,6% i n Nedgangen i den samlede dækningsgrad for de største virksomheder skyldes primært de store byggeentreprenører. Deres dækningsgrad er faldet til 11,4% i 2004 fra 12,5% i 2003, og da de udgør 60% af alle virksomheder i denne omsætningsstørrelse, påvirker det den samlede dækningsgrad. Mindskelsen af dækningsgraden skyldes en fortsat hård priskonkurrence om de største projekter i byggebranchen, hvor der især er noteret en markant nedgang i antallet af større erhvervsbyggerier i Fremgang i øst Stabilitet i vest Når der kigges på dækningsgradens fordeling efter markedsområder, tegnes der et for branchen bemærkelsesværdigt billede. For mere end 5. år i træk fastholder virksomhederne vest for Storebælt dækningsgraden på et pænt højt niveau. Til trods for en marginal tilbagegang til 17,2% i 2004 fra 17,3% i 2003, holdes niveauet stabilt mellem 17,0% og 17,3%. Virksomhederne øst for Storebælt realiserer en pæn fremgang til 18,4% i 2004 mod 16,6% i Forskellen mellem regionerne opgøres til 1,2 procentpoint i 2004 og er dermed øget svagt i forhold til De landsdækkende virksomheder ligger niveaumæssigt lavest, og i 2004 er deres gennemsnitlige dækningsgrad gået tilbage til 14,1% fra 15,0% i Til sammenligning med perioden er det dog stadig et pænt niveau, da dækningsgraderne i denne periode svingede mellem 11,6% og 12,3%. Det er vigtigt ikke at overfortolke de geografiske variationer i dækningsgraden. Dækningsgraden er en kompleks størrelse, og da de fleste virksomheder er forholdsvis mobile, kan et fald i dækningsgraden godt dække over god indtjening på virksomhedens geografiske hovedområde og et enkelt større, fejlslagent projekt i en anden region. 14