Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb. 2012

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb SELSKABER PÅ JENLE Allerede nu er der mange bes llinger l foråret og e eråret Foto: H.F. Tastumgårds hoved bygning fotograferet Hvis du arrangerer ture for selskaber kan du kontakte koordinator for selskaber på eller tlf Vi åbner Jenle for selskaber den 19. april l 23. oktober 2012 fra 2 l 170 personer. DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 TEKNISKE PROBLEMER Midt i travlhed med lre e læggelsen af en ny sæson løb vi ind i tekniske problemer med et af de programmer, der er nød vendige for udgivelsen af Ny hedsmailen. Det hele skulle nu være på plads, så vi fra næste udgivelse gerne skulle komme ud uden de store forsinkelser. MEDLEMSGAVEN. Aakjærselskabets bestyrelse har planlagt udgivelserne flere år frem. Det er vores inten on, at vi vil udgive nogle af Aakjær betydelige, men mindre kendte og læste værker. Udgivelserne skal komme så tæt på originaludgivelserne som muligt. Sam dig vil vi i udgivelserne desuden komme med betragtninger, der skal bringe værkerne ind i vores sam d. I år har vi valgt stridsskri et Missionen og dens Høvding. Det er Aakjærs debutbog, der udkom november Bogen bragte straks forfa eren Aakjær ind i centrum af den danske li erære verden. E er udgivelsen blev døren l familien Brandes åbnet på klem. Høvdingen, som Aakjær omtaler i bogen var s eren og formanden for Indre Mission, Vilhelm Beck. Aakjær havde oplevet, hvordan Indre Mission var begyndt at få fodfæste i sin egen landsby Aakjær. Han havde set, hvordan Indre Missions organisatorisk voksede sig stærkere og stærkere. Han havde set, hvordan Indre Mission var blevet en økonomisk stærk kirkelig mag aktor, gennem frivillige bidrag. På Jenle har vi Aakjærs moster Dortheas himmelbrev ophængt på en væg sammen med en række andre himmelbreve. Disse himmelbreve solgte Indre Missionske præster l religiøse letpåvirkelige personer. Det var katolske afladsbreve i ny forklædning. De kostede en tredjedel af en landarbejders årsløn. Men det, der forargede Aakjær mest, var missionens manglende livsglæde. Man skal heller ikke glemme, at bogen blev skrevet, hvor Estrupperioden var slu et. I Vilhelm Beck så Aakjær en ny Estrup, der på udemokra sk vis styrede hele sin organisa on. Beck var selv et barn af enevælden og har præget sin bevægelse i den retning. Han voksede op i den periode, hvor en enevældig konge kunne mene, at»vi alene vide, hvad der tjener l folkets bedste«, og Beck tog denne tradi on med 2

3 Hans Smidth: En Missionær holder Forsamling i en vestjysk Bondegaard. ind i Indre Mission, som han ved sin kæmpemæssige arbejdsindsats fik gjort l en stor bevægelse, men som han sam digt også styrede autoritært. (Af Kurt E. Larsen 29. september 2001, Kristligt Dagblad) Der var tre faktorer, der kunne få Aakjær l at hvæsse pennen mod Indre Missions organisa on: dens udemokra ske opbygning. dens afvisning af videnskaben bl.a. darwinismen. dens udny else af den lille mands frygt, ved at fraliste det nuværende Livs Glæde og Skjønhed 1 1 (Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen s. 81) Gennem udgivelsen af bogen lærte Aakjær også det håndværk, der skulle l for at skive en dokumentarisk tekst. I et brev l broderen Jens skriver Aakjær. For Tiden gjør jeg energiske Studier l et Værk om Vilh. Beck og hans Indre Mission [ ]. Jeg har i de sidste 14 Dage gjennemgaaet Bind Indre Missjons Tiende osv. (Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen s. 78) E erfølgende kom en række dokumentariske tekster fra Aakjærs hånd: 3 binds værket om Blicher og romanen Vredens Børn er de mest markante. Specielt med henvisning l Missionen og dens Høvding har mange anklaget Aakjær for at være ateist. Det vil jeg ikke afvise, hvis man som ateist sam dig kan have en stærk religiøs undertone i sit forfa erskab. For det har Aakjær. 3

4 Jeg finder mange paralleller l Aakjær i Niels Grønkjær: Den nye Gud E er fundamentalisme og ateisme, Anis, Kbh., Med denne henvisning, mener jeg også, at Aakjær har rig g meget at byde ind med i en moderne Guds forståelse. Bogen vil også indeholde flere af Aakjærs digte mm. Titlen på bogen bliver: Aakjær og det religiøse Vi forventer, at bogen bliver sendt ud l medlemmerne i løbet af marts måned. Der vil dere er gå én måned eller to inden boghandlerne og bibliotekerne kan have den på hylderne. ELSE RIIS ER DØD. Else Riis døde den 24. januar e er kort ds sygdom. Else har været med i arbejdet omkring Jenle siden selskabets start i Senere, da Kaj Riis blev formand for selskabet, deltog hun ak vt i alt det prak ske ved arrangementer. Da Kaj Riis blev syg og må e trække sig fra formandsjobbet, indtrådte Else Riis i bestyrelsen. Else Riis sad 6 år i bestyrelsen som koordinator for selskabsbesøg på Jenle. Æret være Else Riis minde. ANSØGNING Aakjærselskabet har igen fået afslag på en ansøgning. Denne gang ansøgte vi Statens Kunstråd for li eraturområdet Generelle midler om penge l en udgivelse af Magnus Vis sens Aakjær sangbog oversat l engelsk. Bogen er oversat af dansk amerikaneren Chris an M. Bak, der er bosiddende i Californien. Vi fik nej! Jeg var nær ved at sige som sædvanlig! Det er meget muligt, at vi ansøger forkert, men afslagene på ansøgningerne virker også tenden øse. I afslaget står der blandt andet, at de ikke giver l sangbøger. Ser man ansøgningens hjemmeside igennem, så står der intet om, at der ikke gives l sangbøger. Jeg ved ikke, om det er udslag af det skæve Danmark. Jeg håber og tror det ikke! Men vi må konstatere, at vi har svært ved at trænge ind i kulturministeriet med ansøgninger. En af måderne på at genopre e balancen er vel, at etablere en Jenles kulturambassade i København med det formål at henvende sig l ministeren med forespørgsler og råd om ansøgninger. Hvis et medlem bosiddende i København med d, lyst og kendskab l ansøgninger samt evt. kulturministeriet, så må man meget gerne henvende sig. 4

5 AAKJÆRSELSKABETS BOGDEPOT ER FÆRDIG. Vagn og Anton fly er reolen l CD erne. Foto: H.F. For at kunne holde bogpriserne på et rimeligt niveau, har Aakjærsel skabet beslu et, at vi ved udgiv elser vil frems lle et forholdsvis stort oplag. Det vil sige helst ikke under 2000 og gerne flere. Et så stort oplag kan kun lade sig gøre, fordi vi har mange medlemmer, fordi mange handler i vores e Bu k og fordi biblioteker og boghandlere a ager mange bøger hos os. Det er vi rig g glade for. Foto: H.F. Aakjærselskabets mange frivillige har hjulpet l med byggeriet og flytning samt registrering. På forbavsende kort d har vi fået skabt rig g gode muligheder for udvikling af e Bu kken. Det overskud, der kommer ud af bogsalget gennem Aakjærselskabet, går l opbygning af museet, forskning i Aakjærs forfa erskab og bevarelse af effekter i Mindestuerne. Der venter os også fortsat store omkostninger ved etablering af en mere effek v håndtering af salg i e Bu kken og den fysiske bu k. Omsætningen s ger s lle og roligt i vores e Bu k. For at gøre bogdepotet mere effek vt og overskueligt beslu ede vi at indre e et nyt rum l denne funk on. Sam dig arbejder vi på et nyt program l e Bu kken, der kan håndtere Dankort. Programmet skal også kunne klare salg af bille er l arrangementer o.l. Foto: H.F. 5

6 Aakjærselskabet har nedsat prisen på Aakjærs meget spændende bog: Pigen fra Lim orden. 6

7 AAKJÆR PÅ KINESISK I Aakjærselskabet ved vi ikke, om Jeppe Aakjær dligere har været oversat l kinesisk. Vi er dligere blevet overrasket af tekststeder, der henviser l Aakjæroversæ elser l forskellige sprog, men kinesisk er vi ikke stødt på. Der fortælles, at Aakjærs gode forfa erkollega Mar n Andersen Nexø, har ha Vredens Børn med l Sovjetunionen, og at bogen af denne vej er blevet oversat l flere sovje ske sprog. Men l kinesisk tvivler vi på. Teksten på kinesisk befandt sig på min mail den 31. august Borgmester i Skive, Flemming Eskildsen, der er formand for Jenleudvalget, havde sendt en pdf fil fra en kinesisk avis, hvor Jenlefesten den 7. august 2011 var omtalt. Ar klen er ret stor og kan derfor ikke vises i sin helhed i Nyhedsmailen. Den kinesiske forfa er l ar klen hedder Hester Jin og er bosiddende i Skive. Hun var l Jenlefesten den 7. august

8 E erfølgende har jeg mailet l hende og takket for ar klen og spurgt, om jeg må e anvende ar klen og digtet i NI. I forbindelse med de e projekt skal vi have kontakt l kinesiske miljøer, der kan være interesseret i Jeppe Aakjærs forfa erskab. Sam dig har jeg også spurgt, om hun har oversat andre digte. Hester Jin har planlagt at oversæ e Jeg er havren. E erfølgende har vi talt om at oversæ e 8 centrale digte l elektronisk udgivelse måske sammen med digtene på dansk og engelsk. Det er ikke et projekt vi hur gt bliver færdig med, men den ligger i støbeskeen og skal tage form. Skal man have kinesiske turister andre steder hen end l København og H.C. Andersens Hus i Odense, så kunne Jenle være en oplagt mulighed. Netop når vi taler om li eraturturister, så skal der selvfølgelig være mulighed for at læse forfa erens li eratur på turisternes eget modersmål. Vi glæder os meget l fortsat samarbejde. 8

9 Endelig bliver Livserindringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398, kr. NY MEDLEMSPRIS 268, kr. Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN GØR OS ENDNU BEDRE BLIV MEDLEM 9

10 OM PER ODGAARD OG AAKJÆR. Per Odgaard var i sin sam dig en meget spændende person, der var en entreprenør i ordets bedste forstand. Når man går rundt i den vestlige del af Skive by, så støder man kun på et vejskilt, der fortæller lidt om personen. Spørger man husejerne, så opdager man hur gt, at personen bag gadenavnet er glemt. De ved godt at husene er bygget omkring 1900 tallet. Men hvorfor har de ingen viden om?? Svenning Fu rup og Henning Linderoth har været rundt i kvarteret med fotografiapparat. Der var mange åbenlyse spor fra den omkring år Forbindelsen mellem Per Odgaard, Jeppe Aakjær og Tastum by er på vej i glemmebogen, men P.K. Nielsen og Hans Frederiksen har i sommeren 2011 besøgt Tastumgaard, der i dag ligger i Viborg kommune. Hans Frederiksen medbragte fotografiapparatet og tog en række prag ulde billeder fra stedet. Ar kel af Vinnie Linderoth. PEDER (PER) ODGAARD Per Odgaard var født den 22. juni 1851 på en gård i Hvidbjerg på Thyholm. Hans far hed Anders Odgaard og moren Maren Jakobsda er. Ifølge kirkebogen for Refs Herred, Hvidbjerg Sogn var Odgaard døbt: Peder Odgaard Andersen. I kirkebogen er så indskrevet, at han 24. oktober 1905 af by og herredsfogeden i Skive fik navnebevis for: Peder Odgaard. Vinnie Linderoth har været i arkiver og bøger. Det er der kommet nedenstående ar kel ud af. BARNDOM Barndomshjemmet var præget af højskolebevægelsen og i hjemmet kom bl.a. Kristen Kold, der var lærer og i sin undervisning inspireret af Grundtvigs skoletanker, ligesom han stod bag høj og friskolebevægelsens Kristen Kold, Per Odgaard var hele livet optaget af Kolds skoletanker. Odgaard store ønske var en fri og højskole i Tastum. 10

11 opre else. Med denne tradi on i barndomshjemmet var det nok en nærliggende tanke, at Odgaard blev elev på Oddense højskole i Salling. Oddense Højskole var blevet opre et i 1854 på foranledning af bonden og rigsdagsmanden Bertel Nørgaard fra Krejbjerg. Denne havde i 1851 etableret Krejbjerg højere Bondeskole i en længe på sin egen gård, men fik så fly et skolen l Oddense i Formålet med skolen var, at højne landboungdommens kundskaber i lyset af den folkelige vækkelsesperiode, der kendetegner perioden lige før og e er den frie forfatnings vedtagelse 5. juni Skolen blev ledet af en 3 mandsbestyrelse 2 gårdmænd og så den grundtvigske præst, pastor Glud fra Jebjerg, som Peder Odgaard her s ede bekendtskab med. Pastor Glud var den grundtvigske bevægelses førstemand på Skiveegnen. Pastor Kresten Glud ( ) Kresten Glud var en grundtvigsk ildsjæl i landsbyen Jebjerg. Han var en ak v underviser på Bertel Nørgaards Højskole i Oddense. Det bere es, at Pastor Glud var en formidabel historiefortæller. Sam dig elskede han diskussioner, hvilket han gerne førte med sine elever. Det var bestemt en mand for højskoleeleven Per Odgaard, men også for mejeristen i Jebjerg, Esper Andersen, der kom både i Gluds og Odgaards hjem. Når der var foredrag i Per Odgaards hjem, hvor også Aakjær gerne var deltager, så var Esper Andersen kusk for Glud. På denne måde blev der kny et en forbindelse mellem Jeppe Aakjær og Esper Andersen i Jebjerg. Aakjær opdagede hur gt, hvor dynamisk Jebjerg var og i særdeleshed Esper Andersen. Bertel Laustsen Nørgaard ( ) Bertel Nørgaard, Krejbjerg blev i 1848 indvalgt i den Grundlovgivende Rigsforsamling da Frederik VII har overladt magten l folket. Det var helt usædvanlig, at en bonde kunne blive valgt l så ærefuldt et job. 31. januar 1851 fik Bertel Nørgaard lladelse l opre else af Krejbjerg Højskole. (Kresten Kold fik sin lladelse 25. feb. Og åbnede den 1. nov..) Højskolen i Krejbjerg åbnede 7. november senere Oddense Han ønskede engelsk på skemaet i stedet for tysk! Forslaget afvises, da lsynet var lagt i præsternes hænder og de ønskede tysk! 11

12 Foto: H.F. Parken ved Tastumgaard, hvor der blev holdt mange store sommermøder. Per Odgaard var en stor personlighed, der brændte for den grundtvigske folkelighed og demokra et. TASTUMGAARD E er højskoleopholdet i Oddense a jente Peder Odgaard sin værnepligt som soldat i Viborg. Here er købte han i 1874 Vejsgård i Tastum i Fjends, som han omdøbte l Tastumgaard. Gården lå dengang i Tastum by. Her anlagde han 1875 i gårdens stuehus Fjends Herreds første fællesmejeri. I begyndelsen var det kun gårdens egen mælk, der blev behandlet på mejeriet, da Fjendsbønderne ikke ville have en lfly er l at behandle deres mælk. Samme år indgik Peder Odgaard sit første ægteskab med Karen Sloth Nielsen, der stammede fra en nabogård l Odgaards barndomshjem i Sydthy. Med Karen fik Odgaard sønnen, Niels, der blev opkaldt e er 12 Karens far. Sønnen overtog siden hen Tastumgaard. Det er i denne periode, at Jeppe Aakjær s er bekendtskab med Peder Odgaard. Helt præcist står ikke helt klart, men i Aakjærs livserindringer skrives, at han var en grøn spire i konfirma onsalderen, og at det var en a enstun l et møde i Odgaards hjem, hvor der var foredrag. Det er måske også fra højskole den Per Odgaards lyst l diskussioner stammede. I alt fald fortæller Jeppe Aakjær videre, at Odgaard aldrig blev træt af at diskutere, og at han var et knagendes godt hoved, en levende, livsbevæget mand, som havde lyst l at lære livet at kende, mere af det mundtlige ord end af bøgerne.

13 Ovenstående billede fra en flyver er taget i 1926 lidt udenfor Skive. I centrum ses Ny Skivehus, der var Per Odgaards private bolig. Øverst i højre hjørne ser man fabriksbyen, som Odgaard byggede. I midten af billedet ses de e er da dens forhold meget moderne arbejderboliger, som Odgaard fik bygget. Odgaards byggeri omkring år 1900 er i dag en integreret del af Skives vestby. Gå man rundt i kvarteret omkring Odgårdsvej er det meget let at finde bygninger, der er opført af Odgaard. De har været en del af et stort fabriksimperium. Med nu den øjne har de været værksteder. Foto: S.F fly edes Tastumgaard ud fra Tastum by. Peder Odgaard byggede det nuværende Ny Tastumgård, det ligger i Over Tastum. Mejeriet fly edes med og blev drevet meget moderne af en dampmaskine. Ved siden af mejeriet anlagdes et teglværk, så dampmaskines kapacitet kunne udny es bedst muligt. De e var dog ved at ruinere ham økonomisk, idet murstenssalget svigtede. Men en god ven hjalp ham økonomisk. Bønder i Fjends begyndte også at sende deres mælk l mejeriet på Tastumgaard, og i 1887 blev fællesmejeriets lokaler udlejet l leverandørerne, der videredrev mejeriet som andelsmejeri ind l 1902, hvor det fly edes l Kjeldbjerg. Her l kom, at han arbejdede ihærdigt for moderniseringen af egnens landbrug, bedre avlsdyr, flere sammenslutninger. De e førte bl.a. l brugsforeninger og andelsslagteri. REGIONENS TIETGEN En ny d oprandt ved Peder Odgaards ankomst l Fjends. Han sæ er flere forskellige foretagender i gang bl.a. mejeri og teglværk, forsamlingshuse i Fly, Tastum og Ørum, tørvemoser, samt en mængde plantager. Og i 1888 s ede han en plantningsforening i Skive. Med alle sine foretagender blev Odgaard hur g regionens Tietgen. KULTURELT CENTRUM Såvel i det gamle Tastumgaard som ved flytningen l Over Tastum blev gården også et 13

14 arnested og centrum for den grundtvigske bevægelse og a oldssagen. For på Tastumgård havde Odgaard anlagt en smuk have, og her blev der holdt sommermøder og sammenkomster med taler af bl.a. pastor Glud fra Jebjerg. A oldssagen blev agiteret af den omvandrende a oldsapostel, som Jeppe Aakjær kaldte Ole Nygaard. Nygaard besøgte o e Odgaard på Tastumgaard. PEDER ODGAARD OG JEPPE AAKJÆR Hos Peder Odgaard fik Aakjær sit andet hjem, fortæller han i sine Livserindringer : Tilsidst kunne vi slet ikke undvære hinanden. I begyndelsen af 1887 fly ede jeg min smule habengut l Tastumgård, hvor jeg fik et lo sværelse for mig selv, og kunne foretage mig hvad jeg ville. Det hed sig, at jeg skulle undervise en søn, Niels, da 7 8 år, nu den stoute ejer af fødegården, men det var endnu vig gere, at Per Odgaard og jeg fik vore daglige diskussioner. hans liv. Dels mejeriejer, Esper Andersen fra Jebjerg, og dels Aakjærs første kone, Marie Bregendahl med hvem han blev gi i Ægteskabet holdt dog ikke, og de gik fra hinanden i PEDER ODGAARD POLITISK OG SOCIALT Poli sk var Odgaard også ak v. Han lhørte teologen og højskoles eren Frede Bojsens kreds i par et Venstre. Som ak v poli ker afslog han flere gange at lade sig ops lle l folke nget. Derimod fik han en række offentlige llidsposter, blev medlem af sognerådet og amtsrådet og repræsentant for Viborg kredi orening for Salling og Fjends herred. Kunne de ikke på grund af træthed blive færdige med diskussionen, inviterede Odgaard o e Aakjær med i hans dobbeltseng, hvor de så snakkede hinanden i søvn. De havde en stor drøm om at grundlægge en højskole sammen i Fjends. Her skulle Odgaard stå for finansieringen og Aakjær skulle være skolens ideologiske kra. Sommermøde på Tastumgaard sås som begyndelsen. Og her var begge faste talere. Jeppe Aakjær dedikerede i 1900 novellesamlingen Fjandboer l Peder Odgaard med ordene: Min ven Per Odgaard Fjends Herreds dyg gste bonde legnet. Gennem Peder Odgaard mødte Jeppe Aakjær to personer, der kom l at spille en stor rolle i Socialt agiterede Peder Odgaard for bedre forhold for tjenestefolkene på landet eksempelvis ordentlige karlekamre. Spørgsmålet blev rejst allerede i 1885 i en ar kel om Huslivet og vore Arbejdere i ugebladet: Vort Landbrug. Et ugeblad for den danske bonde. Og de e 5 år før Jeppe Aakjær begyndte at tale samme sag, og 19 år før udgivelsen af Vredens Børn, der for alvor sa e gang i deba en. 14

15 Foto: S.F Ny Skivehus var dligere en stor gård placeret udenfor Skive by. Herfra styrede Per Odgaard i knap 10 år sit industriimperium, der var opbygget i umiddelbart nærhed af gården. I dag er Ny Skivehus et ak vitetscenter. NY SKIVEHUS I 1901 købte Peder Odgaard Ny Skivehus i Skive, der dengang var en 213 tdr. stor gård, beliggende i landsognet vest for Skive. Ny Tastumgaard blev overdraget l sønnen Niels. Karen og Peder Odgaard fly ede ind på Ny Skivehus. Med flytningen begyndte en ny epoke. Odgaard sørgede for, at der blev bygget veje l området og i de e erfølgende 6 år stod han bag anlæggelsen af fabrikker og et elektricitetsværk på Ny Skivehus jorde. Af fabrikker var det bl.a. cementstøberi (1903) ), hvor stenene l hans senere byggerier blev frems llet, en teks l, asfalt og tagpapfabrik, samt tobaks og automobilfabrik (1906). Foto: H.L. Jenles hovedbygning, der i dag er Mindestue for Nanna og Jeppe Aakjær. Odgaard opførte gården, men arkitekt Baumanns planer fik prisen l at s ge fra l kr. Aakjær mente ikke at Odgaard fulgt byggeriet lstrækkeligt. S gningen var anledningen l et køligt forhold mellem de dlige venner. Elektricitetsværket byggedes i 1904 og de e inden Skive by fik et.. Og så købte han en halvpart i en større manufakturforretning i Skive by. Og så begyndte han en udstrakt kvægeksport l Hamborg over Esbjerg. Der udstykkedes også en række byggegrunde langs de veje Per Odgaard anlagde, og her opførte arbejderne huse ved hans fabrikker. Husene blev økonomisk stø et af Odgaard. Den 213 tdr. Ny Skivehus skrumpede således ind l 114 tdr. i årene fra 1901 l JENLE Herregården Nørgård i Salling kom i september 1904 på tvangsauk on. Et konsor um bestående af bl.a. Peder Odgaard købte den ca. 400 tdr. land store herregård l en pris af kr. Konsor et ville udstykke halvdelen af herregården i 7 parceller, og ved Odgaards mellemkomst blev Jenle en af de største udstykninger med 50 tdr. agerjord og 10 tdr. skov og eng. En a en i 1905 skulle Jeppe Aakjær læse op af egne værker i Skive Teatersal. Til stede var Peder Odgaard, og ved en e erfølgende kaffesammenkomst udtrykte Jeppe Aakjær ønske om eget hjem gerne med lidt jord l. Odgaard svarede, at Aakjær kunne købe sådan en ejendom af ham. Han havde et stykke jord med en ualmindelig smuk beliggenhed ved Astrup Vig. Jeppe Aakjær så udstykningen næsten dag og var klar over, at det var stedet, hvor han ville bo. Han kontakter sin forlovede Nanna Krog 15

16 og sin bror Jens, der på det dspunkt var bosiddende i USA. Meningen var, at Jens Aakjær skulle eje gården og Jeppe Aakjær være lejer. Prisa alen med Odgaard på landbruget lød på kr. incl. nye bygninger og besætning. Peder Odgaard varetog de prak ske opgaver i forbindelse med opførelsen og salget. Imidler d blev der ændret så meget på tegningerne af Jenle, at det blev langt dyrere at opføre. Prisen steg l over kr. og byggeriet trak ud. Jeppe Aakjær var under byggeriet på studierejse l blandt andet Skotland. Han skrev hjem og var rasende på Peder Odgaard og hans håndtering af byggeriet og prisforhøjelsen. Aakjær truede med en retssag mod konsor et, men denne blev ikke l noget. Købet og byggeriet af Jenle sa e altså skår i deres venskab. Men på trods heraf kau onerer Peder Odgaard i 1907 for Jens Aakjær, så han kunne klare sine forpligtelser. Lånet var på 500 kr. INDUSTRIEVENTYRET SLUTTER Peder Odgaard døde i en alder af kun 58 år den 17. januar Han fik i begyndelsen af december 1909 et anfald af apopleksi. E er en bedring blev han angrebet af gig eber, der udviklede sig l lungebetændelse. Odgaards betydning for alle kredse på egnen kom l udtryk ved hans begravelse, hvor over 1000 mennesker deltog. I årene før sin død var Peder Odgaard Skiveegnens største arbejdsgiver. I avisen Skive Socialdemokrat stod 17. januar 1910 flg. nekrolog: P. Odgaard var forretningsmand, men han var også hjælpsom i høj grad og var ikke bange for at hjælpe småfolk, når han så, at det var arbejdsomme og ærlige folk. P. Odgaard var en af de mænd, der vil blive savnet. Hans industrivirksomheder afvikledes e er hans død. Virksomhederne blev overtaget af andre virksomheder eller Skive kommune. Kun en af virksomhederne overlevede på Øverst: Johannes V. Jensen på motorcykel, som kunne være frems llet på Odgaards fabrik. Til højre ses mindestenen over Per Odgaard. 16

17 Marie Bregendahl længere sigt. Det var asfalt og tagpapfabrikken, der nedlagdes i Den 21. maj 1925 rejste hans venner og naboer en mindesten over ham i Tastum Plantage. Stenen var udført af billedhuggeren Hansen Jakobsen. Bag ini a vet l opførelsen af stenen stod bl.a. Marie Bregendahl, og hun sørgede for, at der på stenen kom l at stå: PER ODGAARD FØDT 22. JUNI 1851 DØD 17. JANUAR 1910 DE SKJØNNESTE Æ WEED, ÆR AA FO NØJ TE AA GROW VAR HANS ORD OG HAN FIK DET TIL AT GRO TIL MINDE OM HANS VIRKE REJSTES DENNE STEN DEN 21. MAJ 1925 I 1899 udførte Axel Hou et af sine absolu e hovedværker, et manende portræt af Niels Hansen Jacobsen. GIFTEMÅL Peder Odgaard var gi 2 gange. Første gang den 5. oktober 1875 i Hvidbjerg på Thy med Karen Sloth Nielsen, der blev født 24. januar 1854 i Smerup i Hvidbjerg sogn. Hun døde af brystsyge den 16. november 1902 næsten umiddelbart e er overtagelsen og indflytningen på Ny Skivehus. På hendes grav opsa e 48 mænd fra Tastum og omegn en mindeplade som tak for den gæs rihed, de al d havde modtaget i hendes og Peder Odgaards hjem. Anden gang var den 3. juni 1906 på Frederiksberg med Jørgine Knudsen, der var født den 5. oktober 1885 i Tørring ved Randers. Hun døde den 14. januar 1964 i Dronninglund. 17

18 MARIE BREGENDAHL OM PEDER ODGAARD I anledning af Peder Odgaards død skrev Marie Bregendahl en ar kel i Skive Folkeblad den 2. april Heri hed det bl.a.: Marie Bregendahl fremhævede desuden Odgaards idealis ske og dybe demokra ske sindelag. Sam dig påpeger hun, at idealismen i hans seneste år delvis forsvandt, men han blev dog aldrig en almindelig gevinst forretningsmand. Peder Odgaard fik vist d e er anden prøvet de fleste af landets mere anseelige næringsveje. Fem tørvefabrikker havde han del i, flere store teglværker, to elektricitetsværker, en tagpapfabrik, en cementstensfabrik, en motorfabrik, en teks lfabrik, en cigarfabrik, et jernstøberi, og helt så langt lbage som 1880 et stort fællesmejeri, to herregårde (Ny Skivehus og Nørgaard) har han udstykket, og utallige andelsforetagender har han sat i gang, og har endog en overgang drevet en stors let studehandel. KILDER: Jeppe Aakjær: Livserindringer 1 & 2. Redigeret af Vinnie og Henning Linderoth. Forlaget Jenle, Aakjærselskabet Niels Mortensen: Et industrieventyr i Skive. I: Skivebogen Historisk Aarbog for Skive og Omegn. Side Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær. Spillemand og stridsmand. I: Skivebogen Historisk Aarbog for Skive og Omegn. Side Til venstre har vi et portræt af Per Odgaard 1909 på Ny Skivehus. I forbindelse med Aakjærs Fodspor har Hans Frederiksen og P.K. Nielsen besøgt de nuværende ejere af Tastumgaard. De fik her mange fortællinger om Per Odgaard og Jeppe Aakjær. Et par af disse små notater kommer her! Videre fortæller Jeppe Aakjær i sine erindringer, at Per Odgaard ingen ng læste, men han forventede, at når Jeppe Aakjær havde læst en bog, blev han grundig orienteret om dens indhold, så de kunne diskuter emnet. På den måde fik begge jo noget ud af Aakjærs ophold på 18

19 Tastumgård. Ret o e foregik disse samtaler, mens Per Odgaard passede sit arbejde. Per Odgaard var ikke tyrannisk, men en bestemt og krævende arbejdsgiver. Dog undte han bestemt karlene et middagshvil, også forkarlen, der jo havde ansvaret for hestene, så Per Odgaard havde påtaget sig at fodre hestene i middagspausen. I den forbindelse kunne Jeppe Aakjær jo så sidde i hestestalden og samtale med Per Odgaard. En dag gik diskussionen særlig højt. Jeppe Aakjær havde lige læst den norske forfa er Garborgs bog: Fri skilsmisse, der var et indlæg i da dens sædelighedsdebat, så det var den, der var l debat. Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer: Vi kom da i et sådant skænderi om Garborgs nye bog og dens moralske udsvævelser, at han glemte hestene, der sparkede i krybben, så splinterne røg for at få mere hakkelse for mulen, og den moralsk indignerede hestepasser fór op ned med foderkoppen mellem de forsømte dyr, mens han slængte det ene vredesord e er det andet imod Garborg og hans skægløse fosvarer, der her brugte en hestegrebning som skranke. Odgaard rent glemte at vække karlene, som han havde lovet, så de derved fik en lidt længere middagssøvn. Aakjær og Odgaard var under Jenles byggeri blevet ret uenige og det ellers gode venskab var blevet noget a ølet! Aakjær ver derfor ikke officielt med l Odgårds begravelse, men der fortælles... Til Peder Odgaards båre var der sendt en stor buket røde roser, men afsenderen var anonym, da buke en ikke var forsynet med et kondolencekort. Man mener, at buke ens afsender var Jeppe Aakjær. Under en samtale med den nuværende ejer af Tastumgård blev det mig fortalt, at diskussionen gik så højt, at Per Portræt af den norske forfa er Arne Garborg. 19

20 TASTUMGAARD Å nej, hvor er her dog venligt og kønt, alt så fortryllende, frodigt og grønt, alt her velsignelsens sølverdåb får. Ja, her er dejligt på Tastumgård! Her ser du haven med træer og med park, længere fremme den rugsvangre mark. Aksene gulne; om høst det spår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Vinden leger her dagen lang. Over os driver grålærkens sang, yndigt om høsten, men dejligst i vår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Hør hvor han jubler den spo ende stær, hør hvilken støj under tag i træ`r; ret gudvelsignet er fuglenes kår, her på det dejlige Tastumgård. Rundt om os buldrer maskinernes larm, damphesten stønner foraset og varm, vognene rumler langs stenbroen hård, ja, her er dejlig på Tastumgård. Virkende hænder ihvor man end ser; se, hvor der slides i muld og i ler, skovlene klirrer, og plejlene slår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Arbejd og skæmt går helt lys gt på rad, alvor og gammen det følges godt ad, ingen en spøg eller æmpe forsmår, nej, her er dejligt på Tastumgård. Sprudlende liv under arbejd og sang, raskhed i gerning og raskhed i gang. Higende fremskridt fra år l år, sådan man lever på Tastumgård. Lad det da vokse, det yndige hjem, videre, klarere, lysere frem. Himmel, beskærm du den grund, hvor det står! Favn du det deklige Tastumgård! Jeppe Aakjær, 1886 Af de e digt skrevet i 1886 kan man rig g se, hvor begejstret den unge Jeppe Aakjær var for alt det, han så og oplevede på Tastumgård hos Peder Odgaard. Her vederfaredes han, hvordan naturen, menneskets arbejde, foretagsomhed og fremsyn og åndelige styrke kan gå op i en højere poe sk, lyrisk enhed, hvilket kom l at præge hans senere li erære produk on såvel episk som lyrisk. 20 P.K.

21 HEART BE STILL, THE SUN GOES DOWN Rebildflaget er designet af Hans Toksvig i Redigeret af Annalise Jensen. Tekst: Jeppe Aakjær Melodi: Thomas Laub Transla on: S.D. Rodholm Heart be s ll, the sun goes down Smiling o er the meadows, Sheep and cows are homewards bound Through the deepening shadows. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down Silence falls on lanes and lea, Restless day is over One belated bumblebee Drones among the clover. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down So ly now the haze is s rred From the lowlands li ing; O er the treetops skims a bird Fleecy clouds are dri ing. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down Far toeast the windows gleam Red with flashes blinding; Sunset coloured flows a stream Through green pastures winding. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down. REBILD KANTATEN. Siden vi er begyndt at udsende Nyhedsmailen øges selskabets kontak lade og der er opstået et stort netværk. Sam dig betyder netværket, at der kommer rig g mange breve og mails, der indeholder billeder og fortællinger, hvor familien Aakjær har rela on l disse. Der spørges meget, men der kommer også mange effekter med postvæsnet eller med bil. Mange sender digte og dedika oner o.l. Et digt, der har mange reak oner på, er S lle hjerte sol går ned. Mails eller brevene fortæller næsten alle, at digtet har været brugt i forbindelse med begravelser. Ovenstående oversæ else af digtet har været brugt i forbindelse med en engelsk musik universitetslærers dødsfald og mindehøj delighed i Danmark. Han ønskede asken spredt ud over Lim orden medens et trestemmigt kor sang: Heart be s ll, the sun goes down Aakjær skrev digtet i 1912 l Rebildkomitéen. Sammen med 3 andre digte indgår digtet i Rebild kantaten. Senere på året vender vi lbage l historien om Jeppe Aakjærs forbindelse l Rebildfesterne, der i år kan fejre 100 års jubilæum. 21