Ordblinde FOTO: KELD NAVNTOFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblinde FOTO: KELD NAVNTOFT"

Transkript

1 NR. NR. 1 4 MARTS DEC ÅRGANG 6357 Ordblinde B L A D E T FOTO: KELD NAVNTOFT Markedschef Jens Kjærum, Prolog Development overrækker et eksemplar af Dictus til Kronprinsen se side 7 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T ISSN Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indlæg sendes til: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Redaktør: Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende) Ordblindebladet udkommer fire gange om året også på cd-rom. Abonnement, blad: kr. 160 pr. år, abonnement, blad + cd-rom: kr. 260 pr. år. (abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen). Årligt kontingent: Alm. medlemskab 250 kr. Familiemedlemskab 350 kr. (blad og eventuelt cd-rom er inkluderet) Institutionsmedlemskab 350 kr. Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark. FOTO: STEEN EVALD Enkeltnumre: kr. 50 inkl. forsendelse. Bestilling af abonnement, enkeltnumre eller bladet på cd-rom kan ske hos: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Annoncebestilling: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Layout: jw-grafik Tryk: Handy-Print Oplag: ekspl. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag fra 10 til 15 Internet adresse: Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. 2 Ordblinde Bladet

3 Formandens beretning Hovedbestyrelsen og Amtsrepræsentanter Indhold Hovedbestyrelsen: Formand: Hans-Pauli Christiansen Galgebakken Over 8-4B 2620 Albertslund Tlf Næstformand og folkevalgt HB-medlem: Esben Andersen Møllevej 20, 4040 Jyllinge Tlf Kasserer og EDA-repræsentant: Lars Sander Møllevænget Hørning Tlf Folkevalgt HB-medlem: Inger Pihl Umanakvej 6, 9900 Frederikshavn Tlf Folkevalgt HB-medlem: Rasmus Græsborg Kisumparken 68, 3.tv Brøndby Strand Tlf Repræsentant for det nordiske samarbejde: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: HB-suppleant: Mikael Møller Gudhjemvej 91, 3760 Gudhjem Tlf HB-suppleant: Jytte Them Nielsen Haldsvej 13, 8700 Horsens Tlf Amtsrepræsentanter: København og Frederiksberg Kommuner: Lars Vissing Torvegade 49, 2.th København K Tlf Københavns Amt: Henvendelse til Sekretariatet Bornholms Amt: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: Frederiksborg Amt: Jette Villumsen Vipstjertvej 4, 3400 Hillerød Telefon: Fyns Amt: Connie Lind Nylandsvej 31, 5700 Svendborg Tlf Nordjyllands Amt: Flemming Gaaei Sofie Brahes Vej 26, 9300 Sæby Tlf Ringkøbing Amt: Jette Kjær Andersen Fårevej 95, 7650 Bøvlingbjerg Tlf Roskilde Amt: Erik K. Rasmussen Baunehøj 106, Osted 4000 Roskilde Tlf Storstrøms Amt: Kurt Hansen Plantagevej 31, 4941 Bandholm Tlf Sønderjyllands Amt: Susanne Cording Hjortøvej 6, 6100 Haderslev Tlf Vejle Amt: Henvendelse til Sekretariatet Vestsjællands Amt: Ida Enø Jensen Lundgårdsvej 4, 4180 Sorø Tlf Viborg Amt: Bent Dalgaard Brovej 8, 8800 Viborg Tlf Århus Amt: Knud Thimm Pottemagertoften Højbjerg Tlf Formanden har ordet... 4 Dictus i undervisningen... 5 Dictus overrækkes til Kronprinsen... 7 Nye muligheder til afgangsprøven... 8 De nye kredse i Ordblindeforeningen Ordblindeinstituttet og kommunalreformen En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi Støtte til ordbinde på efterskole Er det sjovt at være ordblind? FNs internationale læsedag.. 21 KLO går digitalt Mit liv som dysletiker Hjælp på vej til ordblinde patienter Busrejse til Østrig Nordisk familietræf på Bornholm Forlaget Alinea Nyt fra amterne HUSK! Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 2007 er: 15. januar, 26. marts. Ordblindebladet modtager gerne indlæg for vores læsere og andre med interesse for ordblindhed. Meget gerne på men selvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd eller håndskrevet. Husk, at der også gerne må være illustrationer eller billeder med! Ordblinde Bladet

4 Formandens har ordet Hans-Pauli Christiansen, formand for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Den 20. november blev det første retsmøde holdt i Vestre Landsret vedr. Mikkels manglende specialundervisningstilbud. Fagforeningen, 3F, havde på vegne af familien rejst sagen, og via en advokat stævnet Thisted Kommune for Mikkels manglende specialundervisning. Uanset udfaldet af retssagen er det enestående, at der er blevet rejst en sag ved Landsretten, der omhandler manglende specialundervisning til en ordblind folkeskoleelev. Retssagen viser, hvor svært stillede forældre er, når de stilles over for det manglende undervisningstilbud i kommunerne. Mange vil undres og spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt i et velfærdssamfund at gå til domstolene for at få en kommune til at opfylde en undervisningsforpligtigelse. Sagen belyser at kommunerne generelt har meget svært ved at opfylde deres undervisningsforpligtigelser over for ordblinde børn. Thisted-sagen er kun toppen af isbjerget. Ordblindeforeningen har via Tv-medier, den trykte presse og direkte henvendelse til politikere gjort opmærksom på de herskende tilstande. Ordblindeforeningen har ligeledes fremsendt handlingsplaner til undervisningsministeren således, at dette område kan udvikles. Fulgte man disse handlingsplaner, ville man over en kort årrække kunne få opkvalificeret kommunerne, så de kunne give en kvalificeret undervisning til ordblinde. Handlingsplanerne bygge på den erfaring og viden, som vi rent faktisk har i Danmark, bl.a. via det store arbejde som Ordblindeinstituttet har udviklet gennem årtier. De rigtige værktøjer findes og pædagogikken er udviklet. Der mangler intet kun dette, at kommunerne vil anvende den eksisterende viden således, at ordblinde børn på trods af læse-/skrivevanskeligheder kan få en uddannelse. Vi står over for, at 98 nye kommuner skal sætte fokus på, hvordan de løser denne undervisningsopgave. Vi mener, at kommunerne bør synliggøre deres undervisningstilbud til ordblinde og etablere tilbud, der er i overensstemmelse med de handlingsplaner, som Ordblindeforeningen har fremlagt. Vi opfordrer undervisningsministeriet og folketingets uddannelsesog undervisningsudvalg til at sætte disse planer på dagsordenen og indskærpe overfor kommunerne, at specialundervisningen skal følge handlingsplanerne. 4 Ordblinde Bladet

5 Dictus i undervisningen Dictus i undervisningen Annette Klint er folkeskolelærer på Glumsø skole, der ligger på Midtsjælland. Her arbejder hun bl.a. med ordblinde og stærkt læsesvage børn i et tværkommunalt tilbud. Anette Klint fortæller her om de første praktiske erfaringer, der er gjort med Dictus. Baggrund Da jeg på ordblindekonferencen for et år siden fik forevist talegenkendelsen Dictus, blev jeg utrolig benovet. Jeg var så heldig at få lov til at deltage i testgruppen. Således har jeg gennem det sidste halve år testet forskellige Dictusversioner, mens programmet har været under udvikling. Jeg har set, hvordan Dictus gennem hele forløbet er blevet bedre og bedre, og jeg oplever, at man med den version, der nu foreligger, er nået rigtig langt. Dictus At installere Dictus på sin computer er ganske let. Så snart det er gjort, går man i gang med træningsprogrammet, som man skal arbejde med minimum 5 minutter. I træningsprogrammet vælger man at arbejde med træningstekster af forskellig sværhedsgrad. En ordblind kan få brug for hjælp fra en oplæser. Derfor er nogle af teksterne lagt på Dictus hjemmeside, så den ordblinde her kan få oplæsningshjælpen. Der er to funktioner i Dictus, som jeg har været utrolig glad for at anvende. Den ene funktion, er at tilføje nye ord og træne Mikkel er 10 år og stærkt ordblind. Han arbejder sammen med Annette Klint med Dictus dem. Jeg kan vælge at bruge denne funktion, når jeg oplever en dårlig genkendelse af det, jeg har dikteret. Den anden funktion er at tilføje ord fra egne dokumenter. Denne funktion er særdeles velegnet, idet man her kan hente sine tidligere skrevne dokumenter, hvorefter Dictus analyserer og vurderer, om det kan være nødvendigt at redigere og træne nogle af ens egne ord. Anvendelse I princippet kan alle mennesker med talesprog benytte Dictus. For at opnå en rigtig god genkendelse, skal du være tålmodig, og du skal være indstillet på at træne meget. For den dovne, kan jeg ikke anbefale dette program. Under udviklingen af Dictus, har jeg været meget spændt på, hvorvidt Dictus kan anvendes til børn /stærkt ordblinde. Nogle børn/voksne er så stærkt ordblinde at de ikke kan se, når Dictus har genkendt forkert - altså lavet fejl. Her kan jeg anbefale den pågældende person at benytte den oplæsningsmulighed vedkommende højst sandsynlig allerede har på sin computer. Børn Langt de fleste læsesvage og ordblinde børn jeg arbejder med, har ganske alvorlige skriveblokeringer. Det at formulere Ordblinde Bladet

6 Dictus i undervisningen sig skriftligt, er ofte en uoverstigelig og omstændelig arbejdsmåde for den ordblinde. Børnene har faktisk en masse de gerne vil fortælle; men så snart det skal være skriftligt, opgiver de ofte på forhånd. Her kan Dictus blive et særdeles godt redskab for den ordblinde. Lige for tiden er jeg ved at afprøve Dictus på en 10-årig stærkt ordblind dreng. Da hans stemme ikke er gået i overgang, har jeg valgt, at han er registreret som kvinde. Han bruger mig som oplæsningshjælp, og når han skal skrive en tekst, går jeg ind med støtte. Vi snakker først om indholdet, og når det er på plads, snakker vi lige om de konkrete sætninger inden han dikterer til Dictus. Lige nu er det en omstændelig arbejdsmåde. Men al begyndelse er svær. Efterhånden som drengen får trænet mere og mere, håber og forventer jeg, at jeg stille og roligt kan trække mig tilbage. Slut For jer, der overvejer at anvende Dictus enten til eget brug, eller i arbejdsøjemed vil jeg udtrykke: Bare se at komme i gang: se mulighederne i Dictus frem for begrænsningerne Til slut vil jeg rette et stort til lykke til jer, der har gjort dette program muligt. I har lagt et enormt arbejde i at få udviklet Dictus; og I skal vide, at I med dette program er med til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Annette Klint Ordblindeinstituttet tilbyder vejledende læseundersøgelser læseobservation supplerende undervisning kurser supervision med deltagerbetaling Nærmere oplysninger på tlf eller Ordblindeinstituttet er en specialskole under Københavns Amt for ordblinde elever. Vi har ca. 90 elever i fuld skolegang på klassetrin fordelt på 12 klasser. ORDBLINDEINSTITUTTET Baltorpvej Ballerup Tlf.: Mail: Hjemmeside Efterskole for normaltbegavede unge med læsevanskeligheder. Undervisning på små hold mange dansktimer matematik sprog fællestimer idræt mange valgfag Ansøgningsfrist 15. november året forinden Forstanderpar Niels og Mette Johansen AABENRAAVEJ TØNDER TELEFON FAX Ordblinde Bladet

7 Dictus overrækkes til Kronprinsen Den danske talegenkendelse blev præsenteret med overværelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Ordblindeforeningen havde sammen med firmaet Prolog Development den store glæde, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog i præsentationen af den danske talegenkendelse. Det foregik i København den 12. oktober. Pressen var mødt talstærkt op på Hotel Mariott, hvor præsentationen foregik. I salen sad fagfolk fra it-verdenen, undervisningsverdenen, medlemmer fra Ordblindeforeningen og mange andre, der havde interesse i at se, hvad talegenkendelsesprogrammet kunne. Kronprins Frederik fik overrakt et eksemplar, og kronprinsens interesse var med til, at der er sat stort fokus på, hvad dette program kan for ordblinde og for andre med særlige behov. Inden præsentationen havde Dictus, som programmet hedder, været i Morgen-tv og nyhederne omtalte talegenkendelsen i aftenens udsendelse. Nu ved en lang række mennesker, at dette program findes. Dictus vil kunne hjælpe mange i deres arbejde og i deres uddannelse, samt i det private liv. Det er udviklet med det mål for øje, at alle skal kunne købe det for under 1000 kr. Det var en betingelse, da kulturog forskningsministerierne i fællesskab satte penge bag udviklingen. Programmet kan bevilges til mennesker, der i deres arbejde eller uddannelse har behov for it-hjælpemidler. Der findes puljer i Arbejdsformidlingen, som er afsat til sådanne formål. Det har vi tidligere beskrevet her i Ordblinde Bladet. Der findes ligeledes ordninger, når det gælder uddannelse. Det er vigtigt, at vi alle har et højt informationsniveau om disse muligheder. Som andre it-hjælpemidler kræver Dictus også instruktion og oplæring. Men det er umagen værd at kaste sig ud i det. Programmet skal lære ens stemme at kende og som bruger skal man øve sig i at tale tydeligt. Selve instruktionen kan forbedres, så den også bliver betjent ved talens brug. Ordblindeforeningen vil sammen med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og firmaet bag programmet nu søge at rejse penge til denne udvikling. Det er planen, at firmaet vil komme rundt i landet til vores lokalkredse og vise, hvad programmet kan. På den måde vil endnu flere få syn for sagen. Vi glæder os til at gennemføre disse arrangementer ja, de er faktisk allerede i gang. Hans-Pauli Christiansen Ordblinde Bladet

8 Nye muligheder til afgangsprøven Kilde: Styrelsen for evaulering og kvalitetsudvikling af grundskolen 27. oktober Sagsnr Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver. Redigeret af M.S. Folkeskoleloven giver ordblinde elever nye muligheder til afgangsprøven Vi bringer her et uddrag af vejledningen som omfatter bestemmelser til gavn for ordblinde elever. I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdomsog voksenuddannelser samt ændringer heraf i bekendtgørelse nr. 752 af 30. juni 2006 ændring af bekendtgørelse om prøver/eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (prøve- og eksamensbekendtgørelsen) udsendes hermed vejledning for elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver. Denne vejledning erstatter Vejledning nr af 23. november 2005 om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver. Formålet med fravigelserne Fravigelserne ved folkeskolens afsluttende prøver har til hensigt at give elever med særlige behov mulighed for at aflægge folkeskolens afsluttende prøver på linje med andre elever. Gennem fravigelserne kan der kompenseres for disse elevers særlige vanskeligheder, således at prøverne kan gennemføres med et resultat, som svarer til elevernes faglige niveau. Det er ikke hensigten med fravigelserne at kompensere for et generelt svagt standpunkt i fagene ved, at der gives mulighed for at hente ekstra hjælp gennem en af de beskrevne fravigelser. Vilkårene for at give tilladelse til en fravigelse Tilladelsen til en fravigelse gives af skolelederen. Dette sker på baggrund af indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag. Lærerne har gennem deres undervisning erfaringer med elevens vanskeligheder i relation til den type opgaver, eleven vil møde ved folkeskolens afsluttende prøver. Eleven og dennes forældre orienteres så tidligt som muligt om mulighederne for fravigelser ved folkeskolens afsluttende prøver og inddrages i en drøftelse af behovet for fravigelser. Eleven afgør, om prøven ønskes aflagt på de særlige vilkår. Skolen tillader fravigelserne Den enkelte skole kan inden for rammerne af 17 og Bilag 3 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen og denne vejledning tillade fravigelser fra bestemmelserne om afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver. Tilladelse til fravigelse af prøvebestemmelserne må dog kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler elevens faglige niveau. En vurdering er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge. Fra PPR bør der, så tidligt som muligt på skoleåret, fore- 8 Ordblinde Bladet

9 Nye muligheder til afgangsprøven ligge en aktuel udtalelse om elevens vanskeligheder. Udtalelsen skal indeholde en beskrivelse af elevens kompetence(r) og brug af evt. hjælpemidler i de fag, eleven ønsker at aflægge folkeskolens afsluttende prøver i. Udtalelsen kan evt. understøttes af faglige prøver. PPR kan inddrage særligt sagkyndige. Det kan f.eks. for blinde elever være amtets synskonsulent. For elever i amternes specialskoler og undervisningscentre for svært handicappede vil skolelederen ofte kunne hente den fornødne rådgivning om de enkelte fravigelser fra sagkyndige på skolen. Skolerne kan i tvivlstilfælde indhente råd og vejledning i Undervisningsministeriet i forbindelse med drøftelser om fravigelser for den enkelte elev. Hvis der forekommer behov for fravigelser, som ligger udenfor beskrivelserne i vejledningen, indsendes ansøgning vedlagt aktuel udtalelse fra PPR til Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, som træffer afgørelsen. Eventuelle ansøgninger herom indsendes inden den 1. oktober for december/ januar prøverne, og inden den 1. december for maj/juni prøverne. Prøverne skal afspejle den daglige arbejdsform Det er en forudsætning for at give tilladelse til en fravigelse, at prøven tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således at den afspejler den daglige arbejdsform, jf. dog afsnittet»skolen tillader fravigelserne«. Forarbejdet til fravigelserne vil i de fleste tilfælde begynde flere år tidligere i skoleforløbet, hvor lærerne sammen med eleven og forældre vurderer, på hvilken måde der kan kompenseres for elevens særlige vanskeligheder i forhold til undervisningen. Påtegning af afgangsbevis Afgangsbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår jf. 35 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen. Fravigelserne omfatter Fravigelserne omhandler ændrede vilkår ved prøveaflæggelsen ved folkeskolens afsluttende prøver, herunder brug af hjælpemidler. Der kan også være tale om ændringer i udformningen af opgaverne, såfremt elevens vanskeligheder gør dette nødvendigt. Det er en forudsætning for fravigelserne, at prøvernes mål og sværhedsgrad ikke ændres. Hvis en del af prøvestoffet må udelades, skal det i videst muligt omfang erstattes med andet, som opfylder samme mål og har samme sværhedsgrad. Ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10.-klasseprøve (FS10) kan skolens leder give tilladelse til: 1. Forlænget tid 2. Individuel diktering 3. Prædiktionsprogrammer 4. Cd-rom 5. Indscanning 6. Digital oplæsning 7. Punkskrift 8. Stortryk 9. Praktisk medhjælp 10. Taktile hjælpemidler 11. Talende lommeregner 12. Tegnsprog og/eller mundhånd-system (MHS) 13. Tolk 14. Pause 15. Andet 16. Ordbøger 17. Brug af computer 1. Forlænget tid (Se skema på side 10) 2. Individuel diktering Skolen kan give tilladelse til individuel diktering. Hvis dansklæreren skal diktere, kan prøven tidsforskydes. Der skal være tilsyn med eleven, mens resten af klassen gennemfører prøven. Ved dikteringen anvendes den tid, som er nødvendig. 3. Prædiktionsprogrammer Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender prædiktionsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til og erfaring i brug af programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes prædiktionsprogrammer i: Dansk, læsning og retskrivning Ordblinde Bladet

10 Nye muligheder til afgangsprøven 1. Forlænget tid Fag Prøve Eksaminationslængde Forberedelse Forlænget tid Dansk Læsning 1/2 time 15 minutter Retskrivning 1 time 30 minutter Skriftlig fremstilling time 60 minutter Mundtlig A 40 minutter 20 minutter Mundtlig B 25 minutter (ingen forberedelse) Matematik Matematiske færdigheder 1 time 15 minutter Matematisk problemløsning 3 timer 45 minutter Mundtlig (ingen forberedelse) Engelsk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Fysik/kemi Mundtlig 2 timer Ingen forberedelse Biologi Elektronisk 1/2 time 15 minutter Geografi Elektronisk 1/2 time 15 minutter Tysk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Fransk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Historie Skriftlig 2 timer 30 minutter Samfundsfag Skriftlig 2 timer 30 minutter Kristendomskundskab Skriftlig 2 timer 30 minutter FS10 Dansk Skriftlig fremstilling 4 timer 60 minutter Mundtlig 40 minutter 20 minutter Matematik Skriftlig 4 timer 60 minutter Mundtlig time Ingen forberedelse Engelsk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter Tysk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter Fransk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter 10 Ordblinde Bladet

11 Nye muligheder til afgangsprøven 4. Cd-rom Skriftlige prøver Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på cd-rom i fagene (lyd- og tekstfiler) Dansk, retskrivning (FSA), Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10), Matematik, matematiske færdigheder og matematisk problemløsning (FSA), Matematik (FS10), Engelsk, lyttedelen og skriftlig opgave(fsa),tysk, lyttedelen og skriftlig opgave (FSA), Fransk, lyttedelen og skriftlig opgave (FSA), Historie (FSA), Samfundsfag (FSA), Kristendomskundskab (FSA), Biologi (FSA), Geografi (FSA) 5. Indscanning Skriftlige prøver Der gives ikke tilladelse til indscanning af skriftlige opgavesæt. Mundtlige og praktiske prøver Skolen kan give tilladelse til, at teksten i forberedelsestiden indscannes til tekstformat dette gælder dog ikke ved prøverne i fremmedsprog. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne i så god tid, at teksten kan indscannes inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted. 6. Digital og /eller syntetisk oplæsning Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender digitale og/eller syntetiske oplæsningsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes digital og/eller syntetisk oplæsning i: Dansk, læsning Engelsk, læsedelen Tysk, læsedelen Fransk, læsedelen 16. Ordbøger Der kan gives tilladelse til at anvende ordbøger fra et fremmedsprog til dansk og fra dansk til et fremmedsprog evt. via et tredje sprog. Dette regnes ikke som en fravigelse. 17. Brug af computer I dansk, retskrivning og læsning er det ikke tilladt at benytte stave- eller grammatisk kontrol. I matematik, matematiske færdigheder er det ikke tilladt at benytte lommeregner eller andre data-tekniske hjælpemidler. I engelsk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. I tysk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. I fransk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. Ordblinde Bladet

12 De nye kredse i Ordblindeforeningen De nye kredse i Ordblindeforeningen Den 1. januar 2007 nedlægges amterne. Ordblindeforeningen har derfor ændret medlemsstruktur fra amter til kredse. Nedenfor ser du en beskrivelse af de nye kredse opdelt i kommuner. De gamle kommuner står i parentes København City (130): København Frederiksberg Tårnby Dragør Storkøbenhavn (150): Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Høje Tåstrup Ishøj Vallensbæk Hvidovre Brøndby Rødovre Frederiksborg (200): Frederiksværk-Hundested (Frederiksværk og Hundested) Frederikssund (Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris) Egedal (Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke) Hillerød (Hillerød og Skævinge) Gribskov (Græsted-Gilleleje og Helsinge) Helsingør Fredensborg (Fredensborg- Humlebæk og Karlebo) Furesø (Farum og Værløse) Hørsholm Rudersdal (Søllerød og Birkerød) Allerød Roskilde (250): Køge (Køge og Skovbo) Solrød Greve Roskilde (Gundsø, Ramsø og Roskilde) Lejre (Bramsnæs, Hvalsø og Lejre) Vestsjælland (300): Kalundborg (Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng og Kalundborg) Slagelse (Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse) Sorø (Dianalund, Sorø og Stenlille) Ringsted Holbæk (Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse) Odsherred (Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm) Storstrøm (350): Næstved (Fuglebjerg, Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså) Faxe (Haslev, Fakse og Rønnede) Stevns (Vallø og Stevns) Vordingborg (Møn, Langebæk, Præstø og Vordingborg) Lolland (Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg, Holeby, Højreby, Maribo og Rødby) Guldborgsund (Nykøbing F, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster) Bornholm (400) Fyn (420): Middelfart (Ejby, Middelfart og Nørre Aaby) Bogense (Bogense, Otterup og Søndersø) Kerteminde (Kerteminde, Langeskov og Munkebo) Odense Nyborg (Nyborg, Ullerslev og 12 Ordblinde Bladet

13 De nye kredse i Ordblindeforeningen Ørbæk) Svendborg (Egebjerg, Gudme og Svendborg) Assens (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup) Fåborg-Midtfyn (Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev) Ærø Langeland Sønderjylland (500): Fanø Esbjerg (Bramminge, Esbjerg og Ribe) Vejen (Rødding, Holsted, Brørup og Vejen) Kolding (Christiansfeld, Kolding, Lunderskov og Vamdrup) Haderslev (Gram, Haderslev og Vojens) Tønder (Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre-Rangstrup, Skærbæk og Tønder) Aabenraa (Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa) Sønderborg (Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sønderborg, Sundeved og Sydals) Vejle (600): Varde (Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod) Billund (Billund og Grindsted) Vejle (Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle) Horsens (Brædstrup, Gedved og Horsens) Hedensted (Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum) Fredericia Ringkøbing (650): Lemvig (Lemvig og Thyborøn- Harboøre) Struer (Struer og Thyholm) Holstebro (Holstebro, Ulfborg- Vemb og Vinderup) Herning (Aulum-Haderup, Herning, Trehøje og Aaskov) Ikast-Brande (Nørre-Snede, Brande og Ikast) Ringkøbing-Skjern (Holmsland, Egvad, Ringkøbing, Skjern og Videbæk) Århus (700): Randers (Langå, Nørhald, Purhus, Randers, Sønderhald Vest og Havndal-omr. fra Mariager) Norddjurs (Grenå, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald Øst) Syddjurs (Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde) Favrskov (Hammel, Hadsten, Hinnerup og Hvorslev) Århus Silkeborg (Gjern, Silkeborg, Them og Kjellerup) Skanderborg (Galten, Hørning, Ry og Skanderborg) Odder Samsø Viborg (760): Viborg (Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg) Skive (Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre) Morsø Thisted (Hanstholm, Sydthy og Thisted) Nordjylland (800): Frederikshavn (Frederikshavn, Skagen og Sæby) Hjørring (Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal) Brønderslev-Dronninglund (Brønderslev og Dronninglund) Jammerbugt (Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro) Ålborg Rebild (Nørager, Skørping og Støvring) Vesthimmerland (Aalestrup, Farsø, Løgstør og Aars) Mariager Fjord (Arden, Hadsund, Hobro og Mariager) Læsø Ordblinde Bladet

14 Ordblindeinstituttet og kommunalreformen Ordblindeinstituttet og kommunalreformen Af Karl-Åge Andreasen, Skoleleder Fra den 1. januar 2007 overgår Ordblindeinstituttet fra Københavns Amt til Ballerup Kommune. Som følge af kommunalreformen bliver amtets specialskoler udlagt til deres beliggenhedskommune, og Ballerup Kommune har ønsket at overtage Ordblindeinstituttet. Ordblindeinstituttet har uændret status og samme opgaver i den nye kommunestruktur. Det betyder, at vi fortsat er specialskole for elever fra 4. til 10. klasse, og vi optager henviste elever fra Hovedstadsregionen og Region Sjælland. Desuden leverer vi fortsat ydelser som kompetencecenter for ordblindeundervisning. Offentlige institutioner og private personer kan fortsat benytte sig af vores tilbud om observationsforløb, vejledende undersøgelser, supplerende undervisning, kurser og supervision. Der har været forespørgsler om de fremtidige takster. Vi kan endnu ikke oplyse taksterne på fuldtidsundervisning, idet de generelle aftaler om takstberegninger for specialskoler endnu ikke er på plads. Priserne på øvrige ydelser vil blive reguleret som normalt og kan ses på vores hjemmeside Nordisk konference: Sprog og læsning På den Nordiske Konference i Øksnehallen sidst i august blev det gang på gang slået fast, at der skal være en undervisningsplan for ordblinde børn. Allerede i 3 års alderen kan pædagogerne finde de børn, der har et særligt behov. Sproglige svage børn skal have ekstra hjælp og stimulering. Der skal være en undervisningsplan, som følger barnet fra børnehaveklassen til 1. klasse og videre op i skole forløbet. Alt for mange kommuner venter til 3. eller 4. klasse med at sætte ekstra undervisning i gang. Så har barnet også fået to problemer. Det har svært ved at lære at læse, og det har fået et nederlag, som gør, at det mister selvværd. Mia Finnemann Schultz fra Dansk Videncenter for ordblindhed, slog fast i sin rapport at al forskning viser, at intensiv undervisning hjælper de ordblinde børn i væsentlige grad. Ordblindebladet har derfor valgt at bringe hele hendes artikel på de næste sider. EKR 14 Ordblinde Bladet

15 En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? I Danmark strømmer inklusionsdebattens varme vinde over landet. Der er særligt fokus på de konkrete løsninger, fordi en reform i den danske samfundsstruktur nedlægger amterne og overdrager det fulde ansvar for undervisning af ordblinde børn til kommunerne og den enkelte folkeskole. Er det nu godt eller skidt? Fra evalueringer af specialundervisningstilbud ved vi, at mange elever, der er udskilt i særlige undervisningstilbud, f.eks. læseklasser, oplever dette som en lettelse. På den anden side ved vi, at de samme elever giver udtryk for at være glade for at blive i deres nærmiljø sammen med venner og klassekammerater. Umiddelbart ser det derfor ud til, at en god indgangsvinkel til inklusion er en model, der tager højde for begge dele, og det ser da også ud til, at de fleste kommuner tænker i fleksible løsninger. Flere steder oprettes særlige specialcentre/læsecentre/kompetencecentre som skal tilbyde faglig sparring med lærerne og intensive kurser i f.eks. it-hjælpemidler til børnene. Børnene skal ikke tilbringe hele deres skoletid på et»læsecenter«, men veksle mellem at deltage i stamklassens undervisning på den lokale folkeskole og modtage kurser i et»læsecenter«. På den måde kan barnet blive i sit nærmiljø og gå i en»almindelig«stamklasse, og det skulle jo gerne være godt. Er folkeskolen det rigtige sted for ordblinde børn? Folkeskolen har to indlysende fordele for ordblinde børn: 1. Ordblinde børn kureres ikke med mirakelkure; det er undervisning, der er vejen frem. 2. Folkeskolen kan blive krumtappen for velfungerende, etablerede netværk omkring elever med faglige vanskeligheder. Forskning viser igen og igen, at intensive metodiske undervisningstiltag hjælper de ordblinde børn i væsentlig grad. Udfordringen til skolen er naturligvis at have det uddannede personale, som kan varetage undervisningen i overensstemmelse med denne forskning. Organiserede netværk er meget vigtige, hvis skolen/kommunen sender ordblinde elever til periodevise kurser på et»læsecenter«. Det er vigtigt, at Mia Finnemann Schultz, Dansk Videnscenter for Ordblindhed det modtagende lærerteam har realistiske forventninger til, hvad eleven kan forventes at have tilegnet sig i løbet af en kursusperiode. Ofte har lærerne i stamklassen optimistiske, men for omfattende, forventninger til elevens selvhjulpenhed efter et intensivt kursusophold. Dette er bl.a. fremført i casebeskrivelserne i»læsning for alle«-projekterne (Andresen 2003). Prognosen for ordblinde børn Der er ikke mange undersøgelser, der giver en opmuntrende prognose for ordblinde børn. Ordblinde Bladet

16 En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? Efterskolen hvor du får en anderledes skoleoplevelse Dansk og matematik med udgangspunkt i det niveau, hvor du befinder dig. Mange valgfag: Idræt, træ, friluftsliv, jagttegn, billedkunst, musik, medie, madlavning, motor, metal, dans m.m. Fællesoplevelser Teateruge Skitur Fårupvej Fårup Tlf Undersøgelser kan tværtimod vise, at der er en større sandsynlighed for, at afbryde et uddannelsesforløb, når man ikke har gode læsefærdigheder (Andersen, 2005). Når det alligevel giver mening at tale om en optimistisk prognose, er det fordi, vi ved, at undervisning hjælper den ordblinde. Og vi ved, at der er ordblinde voksne, som har gennemført lange uddannelser på trods af de negative prognoser. Disse voksne har fortalt, at det har krævet rigtigt meget af dem personligt, deres nærmeste pårørende, men i høj grad også af uddannelsessystemet. Indtil videre er der ikke mange steder i Danmark, der målrettet arbejder ud fra en helhedsplan i forhold til undervisning af børn i risiko for ordblindhed. Der hviler derfor i høj grad en mulighed for en optimistisk prognose, som er baseret på en endnu mere intensiveret, flerstrenget og velbeskrevet indsats. Prognosen er således en hypotese og den er også relativ, idet de ordblinde børn har meget forskellige forudsætninger for at imødekomme undervisningen, og samtidig er undervisningen afhængig af habile fagfolk og en vis kontinuitet. I en vejledning, som jeg har udarbejdet for Dansk Videnscenter for Ordblindhed, beskriver jeg udfordringerne for den enkelte folkeskole, der skal ruste sig til undervisning af ordblinde børn. Strukturreformen vil gøre det mere synligt, at det er den enkelte skoles ansvar, at tilrettelægge en ordentlig undervisning af ordblinde børn. Det samme vil de nye, nationale krav, der stilles til danske skoleelevers læsefærdighed (jf. Fælles Mål, nye obligatoriske test, individuelle elevplaner og National Handleplan for Læsning). Vejledningen må opfattes som et redskab at tænke ordblinde elevers samlede undervisningsbehov i læsning på. Den udkommer i løbet af efteråret. Konklusionen man må drage er, at den vellykkede indsats for ordblinde børn, er et langt, sejt træk, som kræver meget arbejde af barnet selv, men også af skolens organisation og af lærernes faglighed. En flerstrenget undervisning i læsning for ordblinde børn er absolut nødvendig. Det går bedst med hjælpemidlerne, hvis også den basale læsefærdighed er så godt udviklet, som det er muligt. Kun en meget lille procentdel af de ordblinde elever i folkeskolen vil ikke drage tilstrækkelig nytte af en målrettet undervisning. Udover den fagligt solide undervisning skal det være tydeligt, at der faktisk er et gennemtænkt tilbud til de børn, som har vedvarende vanskeligheder med skriftsproget. Tydeligheden indebærer, at der er klar kommunikation til barnet og familien, bl.a. gennem detaljerede individuelle undervisningsplaner, at ansvarsopgaver er delt ud på de relevante parter, og at skolen har en netværkskultur, der bidrager til at styrke prognosen for de ordblinde børn. Hvis det skal være godt at eleverne bliver i kommunen, er dette et helt nødvendigt krav. Ellers bliver det skidt, barnet og familien bliver kastebolde mellem de differentierede tilbud og prognosen stagnerer eller bliver ligefrem negativ. Hvis ikke undervisningen virker, er der ikke mange fornuftige muligheder tilbage. Mia Finnemann Schultz, Dansk Videnscenter for Ordblindhed 16 Ordblinde Bladet

17 Støtte til ordblinde på efterskole Støtte til ordblinde på efterskole Der har den seneste tid været megen usikkerhed, om den ekstra støtte til unge ordblinde på efterskolerne. Ordblindeforeningen har fået mange spørgsmål om dette emne. Redaktionen har derfor spurgt Tove Matthiesen og Kirsten Bendixen fra Odense kommune, om de nye retningslinier for Odense Kommunes støtte til delvis dækning af udgifter til forældrebetaling for visiterede elevers ophold på ordblindeefterskoler:»børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har i december 2004 besluttet, at der kan gives delvis støtte til forældrebetalingen på ordblindeefterskoler for normaltbegavede elever på 8., 9., (10.) klassetrin med svære læse-skrivevanskeligheder. Man ønsker herved at være med til at støtte de unges muligheder for at kunne udvikle og forbedre de massive læseskrivefærdigheder og dermed også være med til at give dem øget selvtillid og selvværd. Der er med beslutningen åbnet mulighed for, at Skoleafdelingen i Odense Kommune afholder delvis forældrebetaling for opholdet på ordblindeefterskolen. Forældrene må påregne selv at skulle afholde en del af udgiften til elevens kost svarende til ca. 780,- kr. pr mdr. Øvrige udgifter herunder udgifter til befordring, kan ikke afholdes af denne ordning (eventuel ansøgning og bevilling herom sker i henhold til Serviceloven). Hvem kan søge? Det er forældre til normaltbegavede elever med svære læseskrive- og stavevanskeligheder på 8. og 9. (10.) klassetrin (også kaldet dysleksi- eller ordblindeelever), som forventes at kunne profitere af et ophold på en ordblindeefterskole i Danmark. Eleverne har gennem hele deres hidtidige skoleforløb måttet arbejde hårdt med svære læse-skrivevanskeligheder. De har i kortere eller/og længere perioder modtaget specialundervisning på deres hjemskole, og de har sædvanligvis også haft et Mere selvtillid oplevelser - revy kanotur - venskaber tillid - tryghed - glæde lejrskole - foredrag - udfordringer - projekter engagement - udvikling større selvværd Lyst til eksamen? 10 timer dansk 5 timer matematik 3 timer engelsk Ordblindeefterskolen på Langeland Kirkeby Bagenkop Tlf Fax Dykning: Kunstfag: Udeliv: PADI-uddannelse og certificering Tekstil, smykker, billedkunst, keramik, kurveflet Kajak, lejrliv, ture, fiskeri, spejderliv m.m. Andre valgfag kan være: fysik, boldspil, stunt/gys, drama, styrketræning, selvforsvar, spis naturen, samfundsfag, skrotkunst, grøn sløjd, filmkundskab, bueværksted, skoleblad Ordblinde Bladet

18 Støtte til ordblinde på efterskole ophold i Odense Kommunes tilbud til elever med svære læseog skrivevanskeligheder»læsecenteret på Ejbyskolen«. Det vil sige, at ordningen er tiltænkt at kunne søges af forældre til: elever som med udbytte i indeværende skoleår deltager i et forløb på Læsecentret på Ejbyskolen elever, som år(et) forinden med udbytte har deltaget i et forløb på Læsecentret på Ejbyskolen elever fra kommunens tale/sprogafdeling på Ejbyskolen eller elever fra andre folkeskoler, som selv har gjort en ekstraordinær indsats for at rumme og tilgodese eleven med de svære læseskrivevanskeligheder For at komme i betragtning ved ansøgningen er det vigtigt, at eleven selv er indstillet på og motiveret for tilbuddet på ordblindeefterskolen, og at elevens læse-skrivefærdigheder er i en udvikling, som kan understøttes ved denne specielt tilrettelagte undervisning på ordblindeefterskolen. Elevens læse-skrivefærdigheder samt elevens motivation og indstilling danner baggrund for kommunens stillingtagen til forældreansøgningen, og støtte til forældrebetaling bevilges kun efter en konkret faglig og pædagogisk/psykologisk vurdering af hvert enkelt tilfælde. Hvordan søges der om den delvise støtte til forældrebetalingen? Ansøgningen formuleres som et almindeligt brev, og den gælder for 1 skoleår med start ved skoleårets begyndelse i august måned. Ansøgningen motiveres, og der vedlægges relevante bilag til dokumentation for elevens svære læse-skrivevanskeligheder (aktuelle og relevante læseog staveprøver, psykologudtalelsen udarbejdet i forbindelse med efterskoleansøgningen, beskrivelse med specialpædagogiske udtalelser dvs. kopi af de materialer, som blev fremsendt i forbindelse med efterskoleansøgningen). Ansøgningen vedlægges oplysninger om elevens optagelse på ordblindeefterskolen (skolens navn og adresse) gerne kopi af optagelsesbrevet fra ordblindeefterskolen. Vurdering af ansøgningen Et team bestående af en funktionsleder og en konsulent ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Odense Kommune samt funktionslæreren fra Læsecentret på Ejbyskolen foretager vurderingen de indkomne ansøgninger. Skoleafdelingen har i samarbejde med PPR-konsulenten den endelige beslutningskompetence. Svar på ansøgningen? Det skriftlige svar udsendes fra Skoleafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Med svarbrevet følger en beskrivelse af den praktiske fremgangsmåde for at modtage støtten, hvis denne er blevet bevilget. Den delvise støtte til forældrebetalingen Den bevilgede økonomiske støtte fra Skoleafdelingen i Odense Kommune dækker altså forældrebetalingen til elevens ophold på ordblindeefterskolen minus kostpenge. Transportudgifter og evt. andre udgifter i forbindelse med elevens ophold dækkes ikke af denne ordning. Støtten bevilges for 1 skoleår ad gangen, og der kan maks. gives støtte for 2 skoleår i alt. Ansøgning for 2. år? Andet år kan kun bevilges efter fornyet ansøgning. Denne ansøgning fra forældrene om 2. år formuleres også som et almindeligt brev, men denne gang vedlægges der en udtalelse fra ordblindeefterskolen med beskrivelse af elevens forløb og udbytte af første år suppleret med aktuelle læse-staveprøver. Udtalelsen fra ordblindeefterskolen indhentes af forældrene og vedlægges ansøgningen om den delvise støtte til forældrebetaling for elevens 2. år på ordblindeefterskolen. Også her er ansøgningsfristen først i februar, og der kan forventes svar ultimo februar.«tove Matthiesen og Kirsten Bendixen 18 Ordblinde Bladet

19 Er det sjovt at være ordblind? ordblind? sjovt Er det at være Af marketingmedarbejder Ulla Lund Sylvestersen, Brande Højskole Nej ikke når man har det som Gummi Tarzan. Når man ikke kan forstå det, der står i bogen, fordi alle bogstaver ligner myrer, der løber rundt på siden. Eller når man skal have sin mor til at læse alle breve højt. Især ikke hvis brevet er fra en sød fyr eller den pige, man har set i byen... Eller hvis man drømmer om at være kok, og man ikke kan blive det, fordi uddannelsen er for svær. Eller hvis alle i klassen tror, man er dum, bare fordi man ikke kan læse. Eller når man skal skrive under på noget og ikke kan stave til sit eget navn. Eller når man ikke kommer til tiden, fordi man ikke kan læse et skilt på vejen. Det bliver først sjovt, når man ved, hvordan man kan løse problemet. Når man har fået hjælp til at komme videre. Når man kender det værktøj, der kan hjælpe en på vej. For der er nemlig hjælp at hente. Man skal bare vide hvor. Hvordan lærer jeg at læse og skrive? Efter et langt liv hvor bogstaver og tal har drillet, er det ved at være tid til at få styr på dem. Det kan godt være svært, hvis man ikke ved hvordan. Med computer er det blevet meget nemmere at lære at læse og skrive. Computeren gør en stor del af arbejdet for dig. Du vil opdage, at en læsecomputer og computerens ordbank, der læser ordene højt, er uundværlig. Med den hjælp kan ordblinde klare den uddannelse, de før måtte opgive. De kan læse via øret. De kan træne sig op til at lytte til en tekst i et meget højt tempo mange kan på den måde læse lige så hurtigt som de fleste, der læser med øjnene. Det bliver lettere at orientere sig, når øjnene er trænet, og man kan læse opskrifter, beskeder og vejskilte. Højskolen er vejen frem Mange ordblinde lærer hvert år at læse og skrive på Brande Højskole. Hvis du har viljen, ved vi, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt... I dansk har et hold lært at skrive læserbreve. De skrev om deres historie, og hvad de har fået ud af at gå på Brande Højskole. Her kan du læse nogle af læserbrevene: På 24 uger lærte jeg mere, end jeg gjorde på 10 år i folkeskolen Jeg har haft 2 ophold på Brande Højskole. Da jeg kom her i august 2005, havde jeg næsten ingen selvtillid. Jeg var nervøs og havde det rigtig dårligt med at skulle prøve noget nyt. Jeg har altid haft det bedst med den trygge hverdag, hvor jeg ikke skulle træffe så mange beslutninger.»på Brande Højskole har jeg fået mere selvtillid, og jeg bliver ikke så nervøs for nye opgaver mere«jeg er kommet i gang med at læse, skive, og regne. Her på skolen bliver jeg taget alvorligt, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg har sat mig nogle personlige mål, og disse mål er næsten alle opnået. Jeg har lært at lave mad, og Ordblinde Bladet

20 Er det sjovt at være ordblind? jeg har tabt 10 kg. Jeg har god grund til at være stolt af mig selv. Kærlig hilsen Kim Jensen Sådan kom jeg videre... Jeg havde brug for at blive bedre til at læse og stave, skrive stile med mere og som person at flytte nogle grænser. Jeg skulle blive bedre til at stå frem og sige noget foran andre. Jeg havde lidt sommerfugle i maven den første dag. Det hele var jo nyt, og der var en masse nye mennesker, jeg skulle møde.»jeg er blevet bedre i dansk, matematik og engelsk.«i starten havde jeg svært ved at skrive ud fra fantasien, men jeg blev bedre og fik skrevet nogle gode og lange tekster. Jeg har fået nogle super gode venner. Dem spiller jeg meget rollespil sammen med. Jeg har lært meget. Det er ikke nemt at fremhæve en enkelt ting, da der er mange gode. Sikkert også ting jeg endnu ikke har opdaget. Venlig hilsen Ruben Madsen Mit liv og min fremtid Jeg har gået på Brande Højskole i 6 måneder, fordi jeg er ordblind. På højskolen har jeg lært meget om mig selv og faget dansk.»jeg er blevet klar over, hvad jeg vil med mit liv og min fremtid.«det har højskolen hjulpet mig med at finde ud af. Jeg har også mødt mange søde folk og har fået nye venner her. Jeg vil sige tak til lærerne på Brande Højskole, for alt den hjælp jeg har fået. Nu kan jeg komme videre. Kender du en, som gerne vil tage en uddannelse, men som aldrig har fået chancen for at gøre det, så er Brande Højskole et godt sted at starte. Du kan med både øjne og øre læse om skolen på Venlig hilsen Randi Møller Mangler du en gaveidé eller ønsker du at bære Ordblindeforeningens logo i Sterlingsølv 925. Dette smykke er lavet af samme kunstner som har lavet vores Hæderspris. Smykket laves i 3 forskellige varianter: som reversnål, som vedhæng til halskæde og som slipsenål med lås på bagsiden. Pris 150 kr kr. i forsendelse Beløbet kan evt. indbetales på kontonummer Nordea Tom West, Sølunden 4, 3700 Rønne tlf Ordblinde Bladet

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere