Ordblinde FOTO: KELD NAVNTOFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblinde FOTO: KELD NAVNTOFT"

Transkript

1 NR. NR. 1 4 MARTS DEC ÅRGANG 6357 Ordblinde B L A D E T FOTO: KELD NAVNTOFT Markedschef Jens Kjærum, Prolog Development overrækker et eksemplar af Dictus til Kronprinsen se side 7 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

2 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Ordblinde B L A D E T ISSN Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Indlæg sendes til: Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Redaktør: Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende) Ordblindebladet udkommer fire gange om året også på cd-rom. Abonnement, blad: kr. 160 pr. år, abonnement, blad + cd-rom: kr. 260 pr. år. (abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen). Årligt kontingent: Alm. medlemskab 250 kr. Familiemedlemskab 350 kr. (blad og eventuelt cd-rom er inkluderet) Institutionsmedlemskab 350 kr. Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark. FOTO: STEEN EVALD Enkeltnumre: kr. 50 inkl. forsendelse. Bestilling af abonnement, enkeltnumre eller bladet på cd-rom kan ske hos: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Annoncebestilling: Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Layout: jw-grafik Tryk: Handy-Print Oplag: ekspl. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Sekretariatet Kløverprisvej 10b 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Åbent mandag til fredag fra 10 til 15 Internet adresse: Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk for Ordblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. 2 Ordblinde Bladet

3 Formandens beretning Hovedbestyrelsen og Amtsrepræsentanter Indhold Hovedbestyrelsen: Formand: Hans-Pauli Christiansen Galgebakken Over 8-4B 2620 Albertslund Tlf Næstformand og folkevalgt HB-medlem: Esben Andersen Møllevej 20, 4040 Jyllinge Tlf Kasserer og EDA-repræsentant: Lars Sander Møllevænget Hørning Tlf Folkevalgt HB-medlem: Inger Pihl Umanakvej 6, 9900 Frederikshavn Tlf Folkevalgt HB-medlem: Rasmus Græsborg Kisumparken 68, 3.tv Brøndby Strand Tlf Repræsentant for det nordiske samarbejde: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: HB-suppleant: Mikael Møller Gudhjemvej 91, 3760 Gudhjem Tlf HB-suppleant: Jytte Them Nielsen Haldsvej 13, 8700 Horsens Tlf Amtsrepræsentanter: København og Frederiksberg Kommuner: Lars Vissing Torvegade 49, 2.th København K Tlf Københavns Amt: Henvendelse til Sekretariatet Bornholms Amt: Tom West Sølunden 4, 3700 Rønne Tlf fax: Frederiksborg Amt: Jette Villumsen Vipstjertvej 4, 3400 Hillerød Telefon: Fyns Amt: Connie Lind Nylandsvej 31, 5700 Svendborg Tlf Nordjyllands Amt: Flemming Gaaei Sofie Brahes Vej 26, 9300 Sæby Tlf Ringkøbing Amt: Jette Kjær Andersen Fårevej 95, 7650 Bøvlingbjerg Tlf Roskilde Amt: Erik K. Rasmussen Baunehøj 106, Osted 4000 Roskilde Tlf Storstrøms Amt: Kurt Hansen Plantagevej 31, 4941 Bandholm Tlf Sønderjyllands Amt: Susanne Cording Hjortøvej 6, 6100 Haderslev Tlf Vejle Amt: Henvendelse til Sekretariatet Vestsjællands Amt: Ida Enø Jensen Lundgårdsvej 4, 4180 Sorø Tlf Viborg Amt: Bent Dalgaard Brovej 8, 8800 Viborg Tlf Århus Amt: Knud Thimm Pottemagertoften Højbjerg Tlf Formanden har ordet... 4 Dictus i undervisningen... 5 Dictus overrækkes til Kronprinsen... 7 Nye muligheder til afgangsprøven... 8 De nye kredse i Ordblindeforeningen Ordblindeinstituttet og kommunalreformen En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi Støtte til ordbinde på efterskole Er det sjovt at være ordblind? FNs internationale læsedag.. 21 KLO går digitalt Mit liv som dysletiker Hjælp på vej til ordblinde patienter Busrejse til Østrig Nordisk familietræf på Bornholm Forlaget Alinea Nyt fra amterne HUSK! Sidste frist for indlevering af indlæg til Ordblindebladet 2007 er: 15. januar, 26. marts. Ordblindebladet modtager gerne indlæg for vores læsere og andre med interesse for ordblindhed. Meget gerne på men selvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd eller håndskrevet. Husk, at der også gerne må være illustrationer eller billeder med! Ordblinde Bladet

4 Formandens har ordet Hans-Pauli Christiansen, formand for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Den 20. november blev det første retsmøde holdt i Vestre Landsret vedr. Mikkels manglende specialundervisningstilbud. Fagforeningen, 3F, havde på vegne af familien rejst sagen, og via en advokat stævnet Thisted Kommune for Mikkels manglende specialundervisning. Uanset udfaldet af retssagen er det enestående, at der er blevet rejst en sag ved Landsretten, der omhandler manglende specialundervisning til en ordblind folkeskoleelev. Retssagen viser, hvor svært stillede forældre er, når de stilles over for det manglende undervisningstilbud i kommunerne. Mange vil undres og spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt i et velfærdssamfund at gå til domstolene for at få en kommune til at opfylde en undervisningsforpligtigelse. Sagen belyser at kommunerne generelt har meget svært ved at opfylde deres undervisningsforpligtigelser over for ordblinde børn. Thisted-sagen er kun toppen af isbjerget. Ordblindeforeningen har via Tv-medier, den trykte presse og direkte henvendelse til politikere gjort opmærksom på de herskende tilstande. Ordblindeforeningen har ligeledes fremsendt handlingsplaner til undervisningsministeren således, at dette område kan udvikles. Fulgte man disse handlingsplaner, ville man over en kort årrække kunne få opkvalificeret kommunerne, så de kunne give en kvalificeret undervisning til ordblinde. Handlingsplanerne bygge på den erfaring og viden, som vi rent faktisk har i Danmark, bl.a. via det store arbejde som Ordblindeinstituttet har udviklet gennem årtier. De rigtige værktøjer findes og pædagogikken er udviklet. Der mangler intet kun dette, at kommunerne vil anvende den eksisterende viden således, at ordblinde børn på trods af læse-/skrivevanskeligheder kan få en uddannelse. Vi står over for, at 98 nye kommuner skal sætte fokus på, hvordan de løser denne undervisningsopgave. Vi mener, at kommunerne bør synliggøre deres undervisningstilbud til ordblinde og etablere tilbud, der er i overensstemmelse med de handlingsplaner, som Ordblindeforeningen har fremlagt. Vi opfordrer undervisningsministeriet og folketingets uddannelsesog undervisningsudvalg til at sætte disse planer på dagsordenen og indskærpe overfor kommunerne, at specialundervisningen skal følge handlingsplanerne. 4 Ordblinde Bladet

5 Dictus i undervisningen Dictus i undervisningen Annette Klint er folkeskolelærer på Glumsø skole, der ligger på Midtsjælland. Her arbejder hun bl.a. med ordblinde og stærkt læsesvage børn i et tværkommunalt tilbud. Anette Klint fortæller her om de første praktiske erfaringer, der er gjort med Dictus. Baggrund Da jeg på ordblindekonferencen for et år siden fik forevist talegenkendelsen Dictus, blev jeg utrolig benovet. Jeg var så heldig at få lov til at deltage i testgruppen. Således har jeg gennem det sidste halve år testet forskellige Dictusversioner, mens programmet har været under udvikling. Jeg har set, hvordan Dictus gennem hele forløbet er blevet bedre og bedre, og jeg oplever, at man med den version, der nu foreligger, er nået rigtig langt. Dictus At installere Dictus på sin computer er ganske let. Så snart det er gjort, går man i gang med træningsprogrammet, som man skal arbejde med minimum 5 minutter. I træningsprogrammet vælger man at arbejde med træningstekster af forskellig sværhedsgrad. En ordblind kan få brug for hjælp fra en oplæser. Derfor er nogle af teksterne lagt på Dictus hjemmeside, så den ordblinde her kan få oplæsningshjælpen. Der er to funktioner i Dictus, som jeg har været utrolig glad for at anvende. Den ene funktion, er at tilføje nye ord og træne Mikkel er 10 år og stærkt ordblind. Han arbejder sammen med Annette Klint med Dictus dem. Jeg kan vælge at bruge denne funktion, når jeg oplever en dårlig genkendelse af det, jeg har dikteret. Den anden funktion er at tilføje ord fra egne dokumenter. Denne funktion er særdeles velegnet, idet man her kan hente sine tidligere skrevne dokumenter, hvorefter Dictus analyserer og vurderer, om det kan være nødvendigt at redigere og træne nogle af ens egne ord. Anvendelse I princippet kan alle mennesker med talesprog benytte Dictus. For at opnå en rigtig god genkendelse, skal du være tålmodig, og du skal være indstillet på at træne meget. For den dovne, kan jeg ikke anbefale dette program. Under udviklingen af Dictus, har jeg været meget spændt på, hvorvidt Dictus kan anvendes til børn /stærkt ordblinde. Nogle børn/voksne er så stærkt ordblinde at de ikke kan se, når Dictus har genkendt forkert - altså lavet fejl. Her kan jeg anbefale den pågældende person at benytte den oplæsningsmulighed vedkommende højst sandsynlig allerede har på sin computer. Børn Langt de fleste læsesvage og ordblinde børn jeg arbejder med, har ganske alvorlige skriveblokeringer. Det at formulere Ordblinde Bladet

6 Dictus i undervisningen sig skriftligt, er ofte en uoverstigelig og omstændelig arbejdsmåde for den ordblinde. Børnene har faktisk en masse de gerne vil fortælle; men så snart det skal være skriftligt, opgiver de ofte på forhånd. Her kan Dictus blive et særdeles godt redskab for den ordblinde. Lige for tiden er jeg ved at afprøve Dictus på en 10-årig stærkt ordblind dreng. Da hans stemme ikke er gået i overgang, har jeg valgt, at han er registreret som kvinde. Han bruger mig som oplæsningshjælp, og når han skal skrive en tekst, går jeg ind med støtte. Vi snakker først om indholdet, og når det er på plads, snakker vi lige om de konkrete sætninger inden han dikterer til Dictus. Lige nu er det en omstændelig arbejdsmåde. Men al begyndelse er svær. Efterhånden som drengen får trænet mere og mere, håber og forventer jeg, at jeg stille og roligt kan trække mig tilbage. Slut For jer, der overvejer at anvende Dictus enten til eget brug, eller i arbejdsøjemed vil jeg udtrykke: Bare se at komme i gang: se mulighederne i Dictus frem for begrænsningerne Til slut vil jeg rette et stort til lykke til jer, der har gjort dette program muligt. I har lagt et enormt arbejde i at få udviklet Dictus; og I skal vide, at I med dette program er med til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Annette Klint Ordblindeinstituttet tilbyder vejledende læseundersøgelser læseobservation supplerende undervisning kurser supervision med deltagerbetaling Nærmere oplysninger på tlf eller Ordblindeinstituttet er en specialskole under Københavns Amt for ordblinde elever. Vi har ca. 90 elever i fuld skolegang på klassetrin fordelt på 12 klasser. ORDBLINDEINSTITUTTET Baltorpvej Ballerup Tlf.: Mail: Hjemmeside Efterskole for normaltbegavede unge med læsevanskeligheder. Undervisning på små hold mange dansktimer matematik sprog fællestimer idræt mange valgfag Ansøgningsfrist 15. november året forinden Forstanderpar Niels og Mette Johansen AABENRAAVEJ TØNDER TELEFON FAX Ordblinde Bladet

7 Dictus overrækkes til Kronprinsen Den danske talegenkendelse blev præsenteret med overværelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Ordblindeforeningen havde sammen med firmaet Prolog Development den store glæde, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog i præsentationen af den danske talegenkendelse. Det foregik i København den 12. oktober. Pressen var mødt talstærkt op på Hotel Mariott, hvor præsentationen foregik. I salen sad fagfolk fra it-verdenen, undervisningsverdenen, medlemmer fra Ordblindeforeningen og mange andre, der havde interesse i at se, hvad talegenkendelsesprogrammet kunne. Kronprins Frederik fik overrakt et eksemplar, og kronprinsens interesse var med til, at der er sat stort fokus på, hvad dette program kan for ordblinde og for andre med særlige behov. Inden præsentationen havde Dictus, som programmet hedder, været i Morgen-tv og nyhederne omtalte talegenkendelsen i aftenens udsendelse. Nu ved en lang række mennesker, at dette program findes. Dictus vil kunne hjælpe mange i deres arbejde og i deres uddannelse, samt i det private liv. Det er udviklet med det mål for øje, at alle skal kunne købe det for under 1000 kr. Det var en betingelse, da kulturog forskningsministerierne i fællesskab satte penge bag udviklingen. Programmet kan bevilges til mennesker, der i deres arbejde eller uddannelse har behov for it-hjælpemidler. Der findes puljer i Arbejdsformidlingen, som er afsat til sådanne formål. Det har vi tidligere beskrevet her i Ordblinde Bladet. Der findes ligeledes ordninger, når det gælder uddannelse. Det er vigtigt, at vi alle har et højt informationsniveau om disse muligheder. Som andre it-hjælpemidler kræver Dictus også instruktion og oplæring. Men det er umagen værd at kaste sig ud i det. Programmet skal lære ens stemme at kende og som bruger skal man øve sig i at tale tydeligt. Selve instruktionen kan forbedres, så den også bliver betjent ved talens brug. Ordblindeforeningen vil sammen med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og firmaet bag programmet nu søge at rejse penge til denne udvikling. Det er planen, at firmaet vil komme rundt i landet til vores lokalkredse og vise, hvad programmet kan. På den måde vil endnu flere få syn for sagen. Vi glæder os til at gennemføre disse arrangementer ja, de er faktisk allerede i gang. Hans-Pauli Christiansen Ordblinde Bladet

8 Nye muligheder til afgangsprøven Kilde: Styrelsen for evaulering og kvalitetsudvikling af grundskolen 27. oktober Sagsnr Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver. Redigeret af M.S. Folkeskoleloven giver ordblinde elever nye muligheder til afgangsprøven Vi bringer her et uddrag af vejledningen som omfatter bestemmelser til gavn for ordblinde elever. I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdomsog voksenuddannelser samt ændringer heraf i bekendtgørelse nr. 752 af 30. juni 2006 ændring af bekendtgørelse om prøver/eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (prøve- og eksamensbekendtgørelsen) udsendes hermed vejledning for elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver. Denne vejledning erstatter Vejledning nr af 23. november 2005 om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver. Formålet med fravigelserne Fravigelserne ved folkeskolens afsluttende prøver har til hensigt at give elever med særlige behov mulighed for at aflægge folkeskolens afsluttende prøver på linje med andre elever. Gennem fravigelserne kan der kompenseres for disse elevers særlige vanskeligheder, således at prøverne kan gennemføres med et resultat, som svarer til elevernes faglige niveau. Det er ikke hensigten med fravigelserne at kompensere for et generelt svagt standpunkt i fagene ved, at der gives mulighed for at hente ekstra hjælp gennem en af de beskrevne fravigelser. Vilkårene for at give tilladelse til en fravigelse Tilladelsen til en fravigelse gives af skolelederen. Dette sker på baggrund af indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag. Lærerne har gennem deres undervisning erfaringer med elevens vanskeligheder i relation til den type opgaver, eleven vil møde ved folkeskolens afsluttende prøver. Eleven og dennes forældre orienteres så tidligt som muligt om mulighederne for fravigelser ved folkeskolens afsluttende prøver og inddrages i en drøftelse af behovet for fravigelser. Eleven afgør, om prøven ønskes aflagt på de særlige vilkår. Skolen tillader fravigelserne Den enkelte skole kan inden for rammerne af 17 og Bilag 3 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen og denne vejledning tillade fravigelser fra bestemmelserne om afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver. Tilladelse til fravigelse af prøvebestemmelserne må dog kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler elevens faglige niveau. En vurdering er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge. Fra PPR bør der, så tidligt som muligt på skoleåret, fore- 8 Ordblinde Bladet

9 Nye muligheder til afgangsprøven ligge en aktuel udtalelse om elevens vanskeligheder. Udtalelsen skal indeholde en beskrivelse af elevens kompetence(r) og brug af evt. hjælpemidler i de fag, eleven ønsker at aflægge folkeskolens afsluttende prøver i. Udtalelsen kan evt. understøttes af faglige prøver. PPR kan inddrage særligt sagkyndige. Det kan f.eks. for blinde elever være amtets synskonsulent. For elever i amternes specialskoler og undervisningscentre for svært handicappede vil skolelederen ofte kunne hente den fornødne rådgivning om de enkelte fravigelser fra sagkyndige på skolen. Skolerne kan i tvivlstilfælde indhente råd og vejledning i Undervisningsministeriet i forbindelse med drøftelser om fravigelser for den enkelte elev. Hvis der forekommer behov for fravigelser, som ligger udenfor beskrivelserne i vejledningen, indsendes ansøgning vedlagt aktuel udtalelse fra PPR til Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, som træffer afgørelsen. Eventuelle ansøgninger herom indsendes inden den 1. oktober for december/ januar prøverne, og inden den 1. december for maj/juni prøverne. Prøverne skal afspejle den daglige arbejdsform Det er en forudsætning for at give tilladelse til en fravigelse, at prøven tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således at den afspejler den daglige arbejdsform, jf. dog afsnittet»skolen tillader fravigelserne«. Forarbejdet til fravigelserne vil i de fleste tilfælde begynde flere år tidligere i skoleforløbet, hvor lærerne sammen med eleven og forældre vurderer, på hvilken måde der kan kompenseres for elevens særlige vanskeligheder i forhold til undervisningen. Påtegning af afgangsbevis Afgangsbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår jf. 35 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen. Fravigelserne omfatter Fravigelserne omhandler ændrede vilkår ved prøveaflæggelsen ved folkeskolens afsluttende prøver, herunder brug af hjælpemidler. Der kan også være tale om ændringer i udformningen af opgaverne, såfremt elevens vanskeligheder gør dette nødvendigt. Det er en forudsætning for fravigelserne, at prøvernes mål og sværhedsgrad ikke ændres. Hvis en del af prøvestoffet må udelades, skal det i videst muligt omfang erstattes med andet, som opfylder samme mål og har samme sværhedsgrad. Ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10.-klasseprøve (FS10) kan skolens leder give tilladelse til: 1. Forlænget tid 2. Individuel diktering 3. Prædiktionsprogrammer 4. Cd-rom 5. Indscanning 6. Digital oplæsning 7. Punkskrift 8. Stortryk 9. Praktisk medhjælp 10. Taktile hjælpemidler 11. Talende lommeregner 12. Tegnsprog og/eller mundhånd-system (MHS) 13. Tolk 14. Pause 15. Andet 16. Ordbøger 17. Brug af computer 1. Forlænget tid (Se skema på side 10) 2. Individuel diktering Skolen kan give tilladelse til individuel diktering. Hvis dansklæreren skal diktere, kan prøven tidsforskydes. Der skal være tilsyn med eleven, mens resten af klassen gennemfører prøven. Ved dikteringen anvendes den tid, som er nødvendig. 3. Prædiktionsprogrammer Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender prædiktionsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til og erfaring i brug af programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes prædiktionsprogrammer i: Dansk, læsning og retskrivning Ordblinde Bladet

10 Nye muligheder til afgangsprøven 1. Forlænget tid Fag Prøve Eksaminationslængde Forberedelse Forlænget tid Dansk Læsning 1/2 time 15 minutter Retskrivning 1 time 30 minutter Skriftlig fremstilling time 60 minutter Mundtlig A 40 minutter 20 minutter Mundtlig B 25 minutter (ingen forberedelse) Matematik Matematiske færdigheder 1 time 15 minutter Matematisk problemløsning 3 timer 45 minutter Mundtlig (ingen forberedelse) Engelsk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Fysik/kemi Mundtlig 2 timer Ingen forberedelse Biologi Elektronisk 1/2 time 15 minutter Geografi Elektronisk 1/2 time 15 minutter Tysk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Fransk Mundtlig 20 minutter Ingen forberedelse Skriftlig 3 timer 60 minutter Historie Skriftlig 2 timer 30 minutter Samfundsfag Skriftlig 2 timer 30 minutter Kristendomskundskab Skriftlig 2 timer 30 minutter FS10 Dansk Skriftlig fremstilling 4 timer 60 minutter Mundtlig 40 minutter 20 minutter Matematik Skriftlig 4 timer 60 minutter Mundtlig time Ingen forberedelse Engelsk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter Tysk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter Fransk Skriftlig 3 timer 60 minutter Mundtlig 20 minutter 10 minutter 10 Ordblinde Bladet

11 Nye muligheder til afgangsprøven 4. Cd-rom Skriftlige prøver Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på cd-rom i fagene (lyd- og tekstfiler) Dansk, retskrivning (FSA), Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10), Matematik, matematiske færdigheder og matematisk problemløsning (FSA), Matematik (FS10), Engelsk, lyttedelen og skriftlig opgave(fsa),tysk, lyttedelen og skriftlig opgave (FSA), Fransk, lyttedelen og skriftlig opgave (FSA), Historie (FSA), Samfundsfag (FSA), Kristendomskundskab (FSA), Biologi (FSA), Geografi (FSA) 5. Indscanning Skriftlige prøver Der gives ikke tilladelse til indscanning af skriftlige opgavesæt. Mundtlige og praktiske prøver Skolen kan give tilladelse til, at teksten i forberedelsestiden indscannes til tekstformat dette gælder dog ikke ved prøverne i fremmedsprog. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne i så god tid, at teksten kan indscannes inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted. 6. Digital og /eller syntetisk oplæsning Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender digitale og/eller syntetiske oplæsningsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes digital og/eller syntetisk oplæsning i: Dansk, læsning Engelsk, læsedelen Tysk, læsedelen Fransk, læsedelen 16. Ordbøger Der kan gives tilladelse til at anvende ordbøger fra et fremmedsprog til dansk og fra dansk til et fremmedsprog evt. via et tredje sprog. Dette regnes ikke som en fravigelse. 17. Brug af computer I dansk, retskrivning og læsning er det ikke tilladt at benytte stave- eller grammatisk kontrol. I matematik, matematiske færdigheder er det ikke tilladt at benytte lommeregner eller andre data-tekniske hjælpemidler. I engelsk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. I tysk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. I fransk, lytte- og læsefærdigheder er det ikke tilladt at benytte computer. Ordblinde Bladet

12 De nye kredse i Ordblindeforeningen De nye kredse i Ordblindeforeningen Den 1. januar 2007 nedlægges amterne. Ordblindeforeningen har derfor ændret medlemsstruktur fra amter til kredse. Nedenfor ser du en beskrivelse af de nye kredse opdelt i kommuner. De gamle kommuner står i parentes København City (130): København Frederiksberg Tårnby Dragør Storkøbenhavn (150): Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Høje Tåstrup Ishøj Vallensbæk Hvidovre Brøndby Rødovre Frederiksborg (200): Frederiksværk-Hundested (Frederiksværk og Hundested) Frederikssund (Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris) Egedal (Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke) Hillerød (Hillerød og Skævinge) Gribskov (Græsted-Gilleleje og Helsinge) Helsingør Fredensborg (Fredensborg- Humlebæk og Karlebo) Furesø (Farum og Værløse) Hørsholm Rudersdal (Søllerød og Birkerød) Allerød Roskilde (250): Køge (Køge og Skovbo) Solrød Greve Roskilde (Gundsø, Ramsø og Roskilde) Lejre (Bramsnæs, Hvalsø og Lejre) Vestsjælland (300): Kalundborg (Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng og Kalundborg) Slagelse (Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse) Sorø (Dianalund, Sorø og Stenlille) Ringsted Holbæk (Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse) Odsherred (Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm) Storstrøm (350): Næstved (Fuglebjerg, Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså) Faxe (Haslev, Fakse og Rønnede) Stevns (Vallø og Stevns) Vordingborg (Møn, Langebæk, Præstø og Vordingborg) Lolland (Nakskov, Rudbjerg, Ravnsborg, Holeby, Højreby, Maribo og Rødby) Guldborgsund (Nykøbing F, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster) Bornholm (400) Fyn (420): Middelfart (Ejby, Middelfart og Nørre Aaby) Bogense (Bogense, Otterup og Søndersø) Kerteminde (Kerteminde, Langeskov og Munkebo) Odense Nyborg (Nyborg, Ullerslev og 12 Ordblinde Bladet

13 De nye kredse i Ordblindeforeningen Ørbæk) Svendborg (Egebjerg, Gudme og Svendborg) Assens (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup) Fåborg-Midtfyn (Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev) Ærø Langeland Sønderjylland (500): Fanø Esbjerg (Bramminge, Esbjerg og Ribe) Vejen (Rødding, Holsted, Brørup og Vejen) Kolding (Christiansfeld, Kolding, Lunderskov og Vamdrup) Haderslev (Gram, Haderslev og Vojens) Tønder (Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre-Rangstrup, Skærbæk og Tønder) Aabenraa (Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa) Sønderborg (Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sønderborg, Sundeved og Sydals) Vejle (600): Varde (Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod) Billund (Billund og Grindsted) Vejle (Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle) Horsens (Brædstrup, Gedved og Horsens) Hedensted (Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum) Fredericia Ringkøbing (650): Lemvig (Lemvig og Thyborøn- Harboøre) Struer (Struer og Thyholm) Holstebro (Holstebro, Ulfborg- Vemb og Vinderup) Herning (Aulum-Haderup, Herning, Trehøje og Aaskov) Ikast-Brande (Nørre-Snede, Brande og Ikast) Ringkøbing-Skjern (Holmsland, Egvad, Ringkøbing, Skjern og Videbæk) Århus (700): Randers (Langå, Nørhald, Purhus, Randers, Sønderhald Vest og Havndal-omr. fra Mariager) Norddjurs (Grenå, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald Øst) Syddjurs (Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde) Favrskov (Hammel, Hadsten, Hinnerup og Hvorslev) Århus Silkeborg (Gjern, Silkeborg, Them og Kjellerup) Skanderborg (Galten, Hørning, Ry og Skanderborg) Odder Samsø Viborg (760): Viborg (Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg) Skive (Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre) Morsø Thisted (Hanstholm, Sydthy og Thisted) Nordjylland (800): Frederikshavn (Frederikshavn, Skagen og Sæby) Hjørring (Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal) Brønderslev-Dronninglund (Brønderslev og Dronninglund) Jammerbugt (Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro) Ålborg Rebild (Nørager, Skørping og Støvring) Vesthimmerland (Aalestrup, Farsø, Løgstør og Aars) Mariager Fjord (Arden, Hadsund, Hobro og Mariager) Læsø Ordblinde Bladet

14 Ordblindeinstituttet og kommunalreformen Ordblindeinstituttet og kommunalreformen Af Karl-Åge Andreasen, Skoleleder Fra den 1. januar 2007 overgår Ordblindeinstituttet fra Københavns Amt til Ballerup Kommune. Som følge af kommunalreformen bliver amtets specialskoler udlagt til deres beliggenhedskommune, og Ballerup Kommune har ønsket at overtage Ordblindeinstituttet. Ordblindeinstituttet har uændret status og samme opgaver i den nye kommunestruktur. Det betyder, at vi fortsat er specialskole for elever fra 4. til 10. klasse, og vi optager henviste elever fra Hovedstadsregionen og Region Sjælland. Desuden leverer vi fortsat ydelser som kompetencecenter for ordblindeundervisning. Offentlige institutioner og private personer kan fortsat benytte sig af vores tilbud om observationsforløb, vejledende undersøgelser, supplerende undervisning, kurser og supervision. Der har været forespørgsler om de fremtidige takster. Vi kan endnu ikke oplyse taksterne på fuldtidsundervisning, idet de generelle aftaler om takstberegninger for specialskoler endnu ikke er på plads. Priserne på øvrige ydelser vil blive reguleret som normalt og kan ses på vores hjemmeside Nordisk konference: Sprog og læsning På den Nordiske Konference i Øksnehallen sidst i august blev det gang på gang slået fast, at der skal være en undervisningsplan for ordblinde børn. Allerede i 3 års alderen kan pædagogerne finde de børn, der har et særligt behov. Sproglige svage børn skal have ekstra hjælp og stimulering. Der skal være en undervisningsplan, som følger barnet fra børnehaveklassen til 1. klasse og videre op i skole forløbet. Alt for mange kommuner venter til 3. eller 4. klasse med at sætte ekstra undervisning i gang. Så har barnet også fået to problemer. Det har svært ved at lære at læse, og det har fået et nederlag, som gør, at det mister selvværd. Mia Finnemann Schultz fra Dansk Videncenter for ordblindhed, slog fast i sin rapport at al forskning viser, at intensiv undervisning hjælper de ordblinde børn i væsentlige grad. Ordblindebladet har derfor valgt at bringe hele hendes artikel på de næste sider. EKR 14 Ordblinde Bladet

15 En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? I Danmark strømmer inklusionsdebattens varme vinde over landet. Der er særligt fokus på de konkrete løsninger, fordi en reform i den danske samfundsstruktur nedlægger amterne og overdrager det fulde ansvar for undervisning af ordblinde børn til kommunerne og den enkelte folkeskole. Er det nu godt eller skidt? Fra evalueringer af specialundervisningstilbud ved vi, at mange elever, der er udskilt i særlige undervisningstilbud, f.eks. læseklasser, oplever dette som en lettelse. På den anden side ved vi, at de samme elever giver udtryk for at være glade for at blive i deres nærmiljø sammen med venner og klassekammerater. Umiddelbart ser det derfor ud til, at en god indgangsvinkel til inklusion er en model, der tager højde for begge dele, og det ser da også ud til, at de fleste kommuner tænker i fleksible løsninger. Flere steder oprettes særlige specialcentre/læsecentre/kompetencecentre som skal tilbyde faglig sparring med lærerne og intensive kurser i f.eks. it-hjælpemidler til børnene. Børnene skal ikke tilbringe hele deres skoletid på et»læsecenter«, men veksle mellem at deltage i stamklassens undervisning på den lokale folkeskole og modtage kurser i et»læsecenter«. På den måde kan barnet blive i sit nærmiljø og gå i en»almindelig«stamklasse, og det skulle jo gerne være godt. Er folkeskolen det rigtige sted for ordblinde børn? Folkeskolen har to indlysende fordele for ordblinde børn: 1. Ordblinde børn kureres ikke med mirakelkure; det er undervisning, der er vejen frem. 2. Folkeskolen kan blive krumtappen for velfungerende, etablerede netværk omkring elever med faglige vanskeligheder. Forskning viser igen og igen, at intensive metodiske undervisningstiltag hjælper de ordblinde børn i væsentlig grad. Udfordringen til skolen er naturligvis at have det uddannede personale, som kan varetage undervisningen i overensstemmelse med denne forskning. Organiserede netværk er meget vigtige, hvis skolen/kommunen sender ordblinde elever til periodevise kurser på et»læsecenter«. Det er vigtigt, at Mia Finnemann Schultz, Dansk Videnscenter for Ordblindhed det modtagende lærerteam har realistiske forventninger til, hvad eleven kan forventes at have tilegnet sig i løbet af en kursusperiode. Ofte har lærerne i stamklassen optimistiske, men for omfattende, forventninger til elevens selvhjulpenhed efter et intensivt kursusophold. Dette er bl.a. fremført i casebeskrivelserne i»læsning for alle«-projekterne (Andresen 2003). Prognosen for ordblinde børn Der er ikke mange undersøgelser, der giver en opmuntrende prognose for ordblinde børn. Ordblinde Bladet

16 En mulig prognose for børn i risiko for dysleksi? Efterskolen hvor du får en anderledes skoleoplevelse Dansk og matematik med udgangspunkt i det niveau, hvor du befinder dig. Mange valgfag: Idræt, træ, friluftsliv, jagttegn, billedkunst, musik, medie, madlavning, motor, metal, dans m.m. Fællesoplevelser Teateruge Skitur Fårupvej Fårup Tlf Undersøgelser kan tværtimod vise, at der er en større sandsynlighed for, at afbryde et uddannelsesforløb, når man ikke har gode læsefærdigheder (Andersen, 2005). Når det alligevel giver mening at tale om en optimistisk prognose, er det fordi, vi ved, at undervisning hjælper den ordblinde. Og vi ved, at der er ordblinde voksne, som har gennemført lange uddannelser på trods af de negative prognoser. Disse voksne har fortalt, at det har krævet rigtigt meget af dem personligt, deres nærmeste pårørende, men i høj grad også af uddannelsessystemet. Indtil videre er der ikke mange steder i Danmark, der målrettet arbejder ud fra en helhedsplan i forhold til undervisning af børn i risiko for ordblindhed. Der hviler derfor i høj grad en mulighed for en optimistisk prognose, som er baseret på en endnu mere intensiveret, flerstrenget og velbeskrevet indsats. Prognosen er således en hypotese og den er også relativ, idet de ordblinde børn har meget forskellige forudsætninger for at imødekomme undervisningen, og samtidig er undervisningen afhængig af habile fagfolk og en vis kontinuitet. I en vejledning, som jeg har udarbejdet for Dansk Videnscenter for Ordblindhed, beskriver jeg udfordringerne for den enkelte folkeskole, der skal ruste sig til undervisning af ordblinde børn. Strukturreformen vil gøre det mere synligt, at det er den enkelte skoles ansvar, at tilrettelægge en ordentlig undervisning af ordblinde børn. Det samme vil de nye, nationale krav, der stilles til danske skoleelevers læsefærdighed (jf. Fælles Mål, nye obligatoriske test, individuelle elevplaner og National Handleplan for Læsning). Vejledningen må opfattes som et redskab at tænke ordblinde elevers samlede undervisningsbehov i læsning på. Den udkommer i løbet af efteråret. Konklusionen man må drage er, at den vellykkede indsats for ordblinde børn, er et langt, sejt træk, som kræver meget arbejde af barnet selv, men også af skolens organisation og af lærernes faglighed. En flerstrenget undervisning i læsning for ordblinde børn er absolut nødvendig. Det går bedst med hjælpemidlerne, hvis også den basale læsefærdighed er så godt udviklet, som det er muligt. Kun en meget lille procentdel af de ordblinde elever i folkeskolen vil ikke drage tilstrækkelig nytte af en målrettet undervisning. Udover den fagligt solide undervisning skal det være tydeligt, at der faktisk er et gennemtænkt tilbud til de børn, som har vedvarende vanskeligheder med skriftsproget. Tydeligheden indebærer, at der er klar kommunikation til barnet og familien, bl.a. gennem detaljerede individuelle undervisningsplaner, at ansvarsopgaver er delt ud på de relevante parter, og at skolen har en netværkskultur, der bidrager til at styrke prognosen for de ordblinde børn. Hvis det skal være godt at eleverne bliver i kommunen, er dette et helt nødvendigt krav. Ellers bliver det skidt, barnet og familien bliver kastebolde mellem de differentierede tilbud og prognosen stagnerer eller bliver ligefrem negativ. Hvis ikke undervisningen virker, er der ikke mange fornuftige muligheder tilbage. Mia Finnemann Schultz, Dansk Videnscenter for Ordblindhed 16 Ordblinde Bladet

17 Støtte til ordblinde på efterskole Støtte til ordblinde på efterskole Der har den seneste tid været megen usikkerhed, om den ekstra støtte til unge ordblinde på efterskolerne. Ordblindeforeningen har fået mange spørgsmål om dette emne. Redaktionen har derfor spurgt Tove Matthiesen og Kirsten Bendixen fra Odense kommune, om de nye retningslinier for Odense Kommunes støtte til delvis dækning af udgifter til forældrebetaling for visiterede elevers ophold på ordblindeefterskoler:»børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har i december 2004 besluttet, at der kan gives delvis støtte til forældrebetalingen på ordblindeefterskoler for normaltbegavede elever på 8., 9., (10.) klassetrin med svære læse-skrivevanskeligheder. Man ønsker herved at være med til at støtte de unges muligheder for at kunne udvikle og forbedre de massive læseskrivefærdigheder og dermed også være med til at give dem øget selvtillid og selvværd. Der er med beslutningen åbnet mulighed for, at Skoleafdelingen i Odense Kommune afholder delvis forældrebetaling for opholdet på ordblindeefterskolen. Forældrene må påregne selv at skulle afholde en del af udgiften til elevens kost svarende til ca. 780,- kr. pr mdr. Øvrige udgifter herunder udgifter til befordring, kan ikke afholdes af denne ordning (eventuel ansøgning og bevilling herom sker i henhold til Serviceloven). Hvem kan søge? Det er forældre til normaltbegavede elever med svære læseskrive- og stavevanskeligheder på 8. og 9. (10.) klassetrin (også kaldet dysleksi- eller ordblindeelever), som forventes at kunne profitere af et ophold på en ordblindeefterskole i Danmark. Eleverne har gennem hele deres hidtidige skoleforløb måttet arbejde hårdt med svære læse-skrivevanskeligheder. De har i kortere eller/og længere perioder modtaget specialundervisning på deres hjemskole, og de har sædvanligvis også haft et Mere selvtillid oplevelser - revy kanotur - venskaber tillid - tryghed - glæde lejrskole - foredrag - udfordringer - projekter engagement - udvikling større selvværd Lyst til eksamen? 10 timer dansk 5 timer matematik 3 timer engelsk Ordblindeefterskolen på Langeland Kirkeby Bagenkop Tlf Fax Dykning: Kunstfag: Udeliv: PADI-uddannelse og certificering Tekstil, smykker, billedkunst, keramik, kurveflet Kajak, lejrliv, ture, fiskeri, spejderliv m.m. Andre valgfag kan være: fysik, boldspil, stunt/gys, drama, styrketræning, selvforsvar, spis naturen, samfundsfag, skrotkunst, grøn sløjd, filmkundskab, bueværksted, skoleblad Ordblinde Bladet

18 Støtte til ordblinde på efterskole ophold i Odense Kommunes tilbud til elever med svære læseog skrivevanskeligheder»læsecenteret på Ejbyskolen«. Det vil sige, at ordningen er tiltænkt at kunne søges af forældre til: elever som med udbytte i indeværende skoleår deltager i et forløb på Læsecentret på Ejbyskolen elever, som år(et) forinden med udbytte har deltaget i et forløb på Læsecentret på Ejbyskolen elever fra kommunens tale/sprogafdeling på Ejbyskolen eller elever fra andre folkeskoler, som selv har gjort en ekstraordinær indsats for at rumme og tilgodese eleven med de svære læseskrivevanskeligheder For at komme i betragtning ved ansøgningen er det vigtigt, at eleven selv er indstillet på og motiveret for tilbuddet på ordblindeefterskolen, og at elevens læse-skrivefærdigheder er i en udvikling, som kan understøttes ved denne specielt tilrettelagte undervisning på ordblindeefterskolen. Elevens læse-skrivefærdigheder samt elevens motivation og indstilling danner baggrund for kommunens stillingtagen til forældreansøgningen, og støtte til forældrebetaling bevilges kun efter en konkret faglig og pædagogisk/psykologisk vurdering af hvert enkelt tilfælde. Hvordan søges der om den delvise støtte til forældrebetalingen? Ansøgningen formuleres som et almindeligt brev, og den gælder for 1 skoleår med start ved skoleårets begyndelse i august måned. Ansøgningen motiveres, og der vedlægges relevante bilag til dokumentation for elevens svære læse-skrivevanskeligheder (aktuelle og relevante læseog staveprøver, psykologudtalelsen udarbejdet i forbindelse med efterskoleansøgningen, beskrivelse med specialpædagogiske udtalelser dvs. kopi af de materialer, som blev fremsendt i forbindelse med efterskoleansøgningen). Ansøgningen vedlægges oplysninger om elevens optagelse på ordblindeefterskolen (skolens navn og adresse) gerne kopi af optagelsesbrevet fra ordblindeefterskolen. Vurdering af ansøgningen Et team bestående af en funktionsleder og en konsulent ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Odense Kommune samt funktionslæreren fra Læsecentret på Ejbyskolen foretager vurderingen de indkomne ansøgninger. Skoleafdelingen har i samarbejde med PPR-konsulenten den endelige beslutningskompetence. Svar på ansøgningen? Det skriftlige svar udsendes fra Skoleafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Med svarbrevet følger en beskrivelse af den praktiske fremgangsmåde for at modtage støtten, hvis denne er blevet bevilget. Den delvise støtte til forældrebetalingen Den bevilgede økonomiske støtte fra Skoleafdelingen i Odense Kommune dækker altså forældrebetalingen til elevens ophold på ordblindeefterskolen minus kostpenge. Transportudgifter og evt. andre udgifter i forbindelse med elevens ophold dækkes ikke af denne ordning. Støtten bevilges for 1 skoleår ad gangen, og der kan maks. gives støtte for 2 skoleår i alt. Ansøgning for 2. år? Andet år kan kun bevilges efter fornyet ansøgning. Denne ansøgning fra forældrene om 2. år formuleres også som et almindeligt brev, men denne gang vedlægges der en udtalelse fra ordblindeefterskolen med beskrivelse af elevens forløb og udbytte af første år suppleret med aktuelle læse-staveprøver. Udtalelsen fra ordblindeefterskolen indhentes af forældrene og vedlægges ansøgningen om den delvise støtte til forældrebetaling for elevens 2. år på ordblindeefterskolen. Også her er ansøgningsfristen først i februar, og der kan forventes svar ultimo februar.«tove Matthiesen og Kirsten Bendixen 18 Ordblinde Bladet

19 Er det sjovt at være ordblind? ordblind? sjovt Er det at være Af marketingmedarbejder Ulla Lund Sylvestersen, Brande Højskole Nej ikke når man har det som Gummi Tarzan. Når man ikke kan forstå det, der står i bogen, fordi alle bogstaver ligner myrer, der løber rundt på siden. Eller når man skal have sin mor til at læse alle breve højt. Især ikke hvis brevet er fra en sød fyr eller den pige, man har set i byen... Eller hvis man drømmer om at være kok, og man ikke kan blive det, fordi uddannelsen er for svær. Eller hvis alle i klassen tror, man er dum, bare fordi man ikke kan læse. Eller når man skal skrive under på noget og ikke kan stave til sit eget navn. Eller når man ikke kommer til tiden, fordi man ikke kan læse et skilt på vejen. Det bliver først sjovt, når man ved, hvordan man kan løse problemet. Når man har fået hjælp til at komme videre. Når man kender det værktøj, der kan hjælpe en på vej. For der er nemlig hjælp at hente. Man skal bare vide hvor. Hvordan lærer jeg at læse og skrive? Efter et langt liv hvor bogstaver og tal har drillet, er det ved at være tid til at få styr på dem. Det kan godt være svært, hvis man ikke ved hvordan. Med computer er det blevet meget nemmere at lære at læse og skrive. Computeren gør en stor del af arbejdet for dig. Du vil opdage, at en læsecomputer og computerens ordbank, der læser ordene højt, er uundværlig. Med den hjælp kan ordblinde klare den uddannelse, de før måtte opgive. De kan læse via øret. De kan træne sig op til at lytte til en tekst i et meget højt tempo mange kan på den måde læse lige så hurtigt som de fleste, der læser med øjnene. Det bliver lettere at orientere sig, når øjnene er trænet, og man kan læse opskrifter, beskeder og vejskilte. Højskolen er vejen frem Mange ordblinde lærer hvert år at læse og skrive på Brande Højskole. Hvis du har viljen, ved vi, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt... I dansk har et hold lært at skrive læserbreve. De skrev om deres historie, og hvad de har fået ud af at gå på Brande Højskole. Her kan du læse nogle af læserbrevene: På 24 uger lærte jeg mere, end jeg gjorde på 10 år i folkeskolen Jeg har haft 2 ophold på Brande Højskole. Da jeg kom her i august 2005, havde jeg næsten ingen selvtillid. Jeg var nervøs og havde det rigtig dårligt med at skulle prøve noget nyt. Jeg har altid haft det bedst med den trygge hverdag, hvor jeg ikke skulle træffe så mange beslutninger.»på Brande Højskole har jeg fået mere selvtillid, og jeg bliver ikke så nervøs for nye opgaver mere«jeg er kommet i gang med at læse, skive, og regne. Her på skolen bliver jeg taget alvorligt, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg har sat mig nogle personlige mål, og disse mål er næsten alle opnået. Jeg har lært at lave mad, og Ordblinde Bladet

20 Er det sjovt at være ordblind? jeg har tabt 10 kg. Jeg har god grund til at være stolt af mig selv. Kærlig hilsen Kim Jensen Sådan kom jeg videre... Jeg havde brug for at blive bedre til at læse og stave, skrive stile med mere og som person at flytte nogle grænser. Jeg skulle blive bedre til at stå frem og sige noget foran andre. Jeg havde lidt sommerfugle i maven den første dag. Det hele var jo nyt, og der var en masse nye mennesker, jeg skulle møde.»jeg er blevet bedre i dansk, matematik og engelsk.«i starten havde jeg svært ved at skrive ud fra fantasien, men jeg blev bedre og fik skrevet nogle gode og lange tekster. Jeg har fået nogle super gode venner. Dem spiller jeg meget rollespil sammen med. Jeg har lært meget. Det er ikke nemt at fremhæve en enkelt ting, da der er mange gode. Sikkert også ting jeg endnu ikke har opdaget. Venlig hilsen Ruben Madsen Mit liv og min fremtid Jeg har gået på Brande Højskole i 6 måneder, fordi jeg er ordblind. På højskolen har jeg lært meget om mig selv og faget dansk.»jeg er blevet klar over, hvad jeg vil med mit liv og min fremtid.«det har højskolen hjulpet mig med at finde ud af. Jeg har også mødt mange søde folk og har fået nye venner her. Jeg vil sige tak til lærerne på Brande Højskole, for alt den hjælp jeg har fået. Nu kan jeg komme videre. Kender du en, som gerne vil tage en uddannelse, men som aldrig har fået chancen for at gøre det, så er Brande Højskole et godt sted at starte. Du kan med både øjne og øre læse om skolen på Venlig hilsen Randi Møller Mangler du en gaveidé eller ønsker du at bære Ordblindeforeningens logo i Sterlingsølv 925. Dette smykke er lavet af samme kunstner som har lavet vores Hæderspris. Smykket laves i 3 forskellige varianter: som reversnål, som vedhæng til halskæde og som slipsenål med lås på bagsiden. Pris 150 kr kr. i forsendelse Beløbet kan evt. indbetales på kontonummer Nordea Tom West, Sølunden 4, 3700 Rønne tlf Ordblinde Bladet

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver 00.363.011 Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver VEJ nr 9729 af 23/11/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 393 af 26/05/2005 14, stk. 9 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 17 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 302.243 305.955 308.524 312.237 314.805 29 307.283 310.820 313.267 316.802 319.250 30 312.432 315.780 318.099 321.446

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere