Generel information. Mix design, betonegenskaber og udstøbning. Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 49,6 22. Mikrosilica (Finnfjord A/S) 21,4 10
|
|
- Anna Ingrid Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødselsattest Generel information Konstruktionens navn Bygherre Entreprenør Bro (underføring ved stien Det Grønne Fodspor) Vejdirektoratet MT Højgaard (udførelse) og COWI (rådgivning/design/tilsyn) Byggeår 2012 Geografisk placering Syd for Slagelse ved Sdr. Ringgade, se Bilag 1. Miljø-/eksponeringsklasse Specificeret levetid Kortfattet beskrivelse af konstruktionen Ekstra aggressiv (E) 100 år Bro (underføring) opført i forbindelse med Vejdirektoratets anlæggelse af Slagelse Omfartsvej. Konstruktionen indgår som et demonstrationsprojekt i innovationskonsortiet Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre og er in-situ-støbt med en kombination af stålfiberarmeret sætmålsbeton og stålfiberarmeret selvkompakterende beton (SFRSCC), bl.a. med det formål at demonstrere og teste designkriterier for SFRSCC. Broen er udført som en rammekonstruktion med et spænd på ca. 5 m og en bredde på ca. 19 m og er opbygget af følgende overordnede konstruktionsdele: Brodæk, kantbjælker, to vægge og to fundamenter. Konstruktionstegninger er vedlagt i Bilag 2-6. Mix design, betonegenskaber og udstøbning Konstruktionsdel Brodæk og kantbjælker Dato for støbning 4. september 2012 Materiale Vægt [kg/m 3 ] Volumen [m 3 /m 3 ] RAPID Portland cement, CEM I, 42,5 N, HS/EA<2 (Aalborg Portland A/S) 381,4 119 Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 49,6 22 Mikrosilica (Finnfjord A/S) 21,4 10 Vasket sand, 0/2 mm, Kl. E, Eskebjerg (Thomas Jull Olson) Ansit, 5/8 mm (Rekefjord Stone AS) 103,7 38 Ansit, 8/16 mm (Rekefjord Stone AS) 933,7 342 Vand 150,8 151 Amex SB 22, luftindblandingsmiddel (BASF) 1,1 1 Lubricon N20, plastificeringsmiddel (BASF) 3,2 3 Glenium Sky 531, superplastificeringsmiddel (BASF) 1,4 1 Vand/pulver-forhold Luftindhold [%] Densitet [kg/m 3 ] Sætmål [mm] Flydemål [mm] 0,35 (ækvivalent) Øvrige detaljer Betonen blev leveret af Unicon og er en traditionel sætmålsbeton, og der er tilsat 40 kg/m 3 Dramix 4D 65/60 BG stålfibre (Bekaert). Max. stenstørrelse i betonblandingen er 16 mm. Brodækket blev støbt i lag på 30 cm og blev vibreret. 1
2 Konstruktionsdel Vægge: Østvæg og Vestvæg Dato for støbning 4. september 2012 Materiale Vægt [kg/m 3 ] Volumen [m 3 /m 3 ] RAPID Portland cement, CEM I, 42,5 N, HS/EA<2 (Aalborg Portland A/S) Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 94,5 41 Mikrosilica (Finnfjord A/S) 26,3 12 Vasket sand, 0/2 mm, Kl. E, Eskebjerg (Thomas Jull Olson) 690,3 265 Ansit, 5/8 mm (Rekefjord Stone AS) 236,4 87 Ansit, 8/16 mm (Rekefjord Stone AS) 672,7 246 Vand 156,5 157 Amex SB 22, luftindblandingsmiddel (BASF) 1,2 1 Lubricon NCA, accelerator (BASF) 5,3 4 Lubricon N20, plastificeringsmiddel (BASF) 3,8 3 Glenium Sky 531, superplastificeringsmiddel (BASF) 5,9 5 Dramix 4D 65/60 BG stålfibre (Bekaert) 40 5 Vand/pulverforhold Luftindhold [%] Densitet [kg/m 3 ] Sætmål [mm] Flydemål [mm] 0,37 (ækvivalent) 6, ,5 (før pumpning) 560,5 (efter pumpning) Øvrige detaljer Betonen er selvkompakterende, og der er tilsat 40 kg/m 3 Dramix 4D 65/60 BG stålfibre (Bekaert). Max. stenstørrelse i betonblandingen er 16 mm. Unicon leverede betonen. Flydemålet blev målt vha. et 4C-Rheometer før og efter pumpning af hver betonlevering, og hvert af de to flydemål angivet ovenfor repræsenterer således et gennemsnit af målingerne vist i Fig. 1. Væggene blev støbt gennem inlets, fire stk. i hver væg. Hvert inlet blev anvendt til at tilføre beton til en højde på ca. 0,5 m, hvorefter pumpen blev flyttet til det næste inlet. Hvert inlet bestod af en slidske, hvor pumperøret kunne føres ned i formen. Pumperøret var placeret lige over betonoverfladen for at undgå for store fald. Dette kunne dog ikke lade sig gøre i bunden, da pumperøret ikke kunne føres længere ned end til det øverste kølerør placeret i en højde på 1,2 m. Fig. 1. Flydemål for selvkompakterende beton målt i forbindelse med støbning af væggene. 2
3 Støbetrykket i væggen blev af PASCHAL-Danmark A/S målt i den ene af de to skråtstillede vægge i forbindelse med udstøbningen. Resultaterne af disse målinger fremgår af Fig. 2, hvor også teoretisk beregnede støbetryk er angivet. De faktisk målte værdier viser reducerede støbetryk i sammenligning med de teoretiske værdier. Figur 2. Målt støbetryk i skråtstillet væg støbt med stålfiberarmeret selvkompakterende beton. 3
4 Konstruktionsdel Fundament nr. 1 og 2 Dato for støbning 26. juni 2012 (fundament nr. 1) og 5. juli 2012 (fundament nr. 2) Materiale Vægt [kg/m 3 ] Volumen [m 3 /m 3 ] Lavalkali Portland cement, CEM I, 42,5 N, HS/EA<2 (Aalborg Portland A/S) Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 94,5 41 Mikrosilica (Finnfjord A/S) 26,3 12 Vasket sand, 0/2 mm, Kl. E, Eskebjerg (Thomas Jull Olson) 705,8 270 Ansit, 5/8 mm (Rekefjord Stone AS) 236,4 87 Ansit, 8/16 mm (Rekefjord Stone AS) 672,7 246 Vand 159,4 159 Amex SB 22, luftindblandingsmiddel (BASF) 1,2 1 Lubricon N20, plastificeringsmiddel (BASF) 3,8 3 Glenium Sky 531, superplastificeringsmiddel (BASF) 5,9 5 Vand/pulver-forhold Luftindhold [%] Densitet [kg/m 3 ] Sætmål [mm] Flydemål [mm] 0,37 (ækvivalent) 6, Fundament nr. 1: 554 (før pumpning) 578 (efter pumpning) Fundament nr. 2: 511 (før pumpning) 554 (efter pumpning) Øvrige detaljer Betonen er selvkompakterende, og der er tilsat 40 kg/m 3 Dramix 4D 65/60 BG stålfibre (Bekaert) til betonblandingen. Unicon leverede betonen. De to fundamenter er ca. 32 m lange og 2,85 m brede, og højden varierer fra 0,45 til 0,55 m med en hældning fra midten ud mod begge sider. Flydemålet blev målt vha. et 4C-Rheometer før og efter pumpning af hver betonlæs, og hvert flydemål repræsenterer således et gennemsnit af målingerne vist i Fig. 3 og 4. Støbningen af fundament nr. 1 blev udført ved at tilføre beton fra ét punkt ved fundamentets ene ende og i midten indtil den ønskede højde i støbeformen var nået, hvorefter betonpumpen blev flyttet et stykke ned mod fundamentets modsatte ende, hvor der igen blev tilført beton indtil den ønskede højde i formen var nået. Denne procedure blev gentaget indtil hele formen var fyldt. Støbningen af fundament nr. 2 blev udført ved at fylde støbeformen ved den ene ende og derefter fremføre pumpen ned langs fundamentet samtidig med at pumplen blev ført fra side ti side. Fig. 3. Flydemål målt i forbindelse med støbningen af fundament nr. 1. 4
5 Fig. 4. Flydemål målt i forbindelse med støbning af fundament nr. 2. Materialer og konstruktionsdetaljer Armeringstype Afstandsholdere Dæklagets tykkelse Kombination af stålfibre (Dramix 4D 65/60 BG, Bekaert) og traditionel armering (ribbestål B550). Cementbaserede ( kødben ) Brodæk, vægge og fundamenter: 45±5 mm Kantbjælker: 55±5 mm Udførelsesfejl og kritiske konstruktionsdetaljer I det følgende beskrives de udførelsesfejl, som er opstået i forbindelse med konstruktionens opførelse, og som kan være kritiske i forhold betonens holdbarhed og/eller æstetik. Ændringer eller afvigelser opstået under byggeriet er også noteret her, og reparationer udført under konstruktionens opførelse er anført. Dokumentationen i det følgende er baseret på observationer foretaget under selve opførelsen af konstruktionen samt i forbindelse med to inspektioner udført omtrent to uger efter konstruktionens opførelse. Plastiske svindrevner Plastiske svindrevner, forårsaget af udtørring, blev observeret i overfladen af fundamenterne (Fig. 5 og 6). Under selve udførelsen blev en del af dem lukket med pudsebræt. Ved den efterfølgende inspektion blev der udtaget i alt fem borekerner fordelt over de to fundamenter (se Bilag 7) for at kontrollere revnedybden. Undersøgelserne af borekernerne viste, at revnedybden var relativt beskeden (typisk 2,5 cm) i de udtagne kerner. Der blev ikke gjort tiltag for at udbedre de opståede plastiske svindrevner. 5
6 Fig. 5. Plastiske svindrevner observeret i overfladen af fundament. Fig. 6. Plastiske svindrevner i overfladen af fundament. Synlige stålfibre i afsluttede betonoverflader I forbindelse med udstøbning af fundamenter og brodæk blev det observeret, at yderligt liggende stålfibre er synlige i betonoverfladen (Fig. 7, øverst). Der er en risiko for, at dette kan føre til ændringer i betonoverfladernes æstetiske karakter gennem dannelse af rustpletter. Efter støbningen blev yderligt liggende stålfibre, som stod stak ud fra betonoverfladen i brodækket, klippet af. Brodækket blev desuden behandlet med to gange epoxy efterfulgt af to lag bestående af bitumenplader. Derimod var der ingen fibre at se i betonoverfladen på væggene, som er støbt mod henholdsvis bræddeforskalling på indersiden og stålform på ydersiden (Fig. 7, midt og nederst). 6
7 Fig. 7. Øverst: Stålfibre ses i overfladen af den udstøbte beton i brodækket. Midt: Ingen stålfibre at se i overfladen støbt mod bræddeforskalling. Nederst: Ingen stålfibre at se i overfladen støbt mod stålform. Synlige/blottede afstandsklodser På indersiden og til dels ydersiden af brovægge blev der observeret synlige/blottede afstandsklodser (Fig. 8-10). Der skønnes at være øget risiko for armeringskorrosion som følge at revnedannelse, differentieret karbonatisering og støbefejl i forbindelse med de synlige afstandsklodser. Udstøbningsarbejdet demonstrerede, at de anvendte afstandsklodser ikke er egnede til brug i forbindelse med udstøbning af stålfiberarmeret selvkompakterende beton. Der er ikke foretaget reparationer i forhold til de synlige afstandsklodser. 7
8 Fig. 8. Eksempel på synlige afstandsklods observeret på ydersiden af brovæg. Fig. 9. Eksempler på synlige afstandsklods (markeret med pile) observeret på indersiden af brovæg. Fig. 10. Eksempler på synlige afstandsklods (markeret med pile) observeret på ydersiden af brovæg. Blokering I forbindelse med udstøbningen af kantbjælker opstod der problemer med blokering (Fig. 11). Det skyldes kombinationen af betonens indhold af stålfibre og det tætte netværk af armeringsstål i kantbjælkerne. For at afhjælpe problemerne med blokering har betonen været udsat for omfattende vibrering, og i det hele taget medførte arbejdet med udstøbning af den stålfiberarmerede sætmålsbeton i brodækket et behov for omfattende vibrering af betonen. Vibreringen kan have medført, at betonens luftporestruktur ikke er optimal i brodæk og kantbjælker, hvorfor frostbestandighed bør være i fokus ved fremtidige eftersyn. 8
9 Fig. 11. Blokering blev observeret i forbindelse med støbning af kantbjælker, hvilket nødvendiggjorde omfattende vibrering af betonen. Luftindeslutninger I forbindelse med afformningen blev der observeret indeslutninger af luft i kontrabanketten ved begge kantbjælker (Fig. 12). Fig. 12. Luftindeslutninger blev efter afformning observeret i overfladen af brodækkets kontrabanketter. Stenreder Efter afformning blev der observeret flere partier med stenreder i konstruktionens vægge (Fig ). Stenrederne er placeret lige under det sted, hvor betonen rammer det øverste kølerør. Disse partier er under opførelsen repareret, og reparationerne er stedvist gennemgående, dvs. at der er ophugget igennem hele væggens tykkelse og efterfølgende repareret med sprøjtebeton. Kvalitet og holdbarhed af disse reparationer bør følges. 9
10 Fig. 13. Eksempel på observeret stenrede. Fig. 14. Stenrede. Fig. 15. Stenrede. Udfældet calciumkarbonat ses umiddelbart neden for stenreden. 10
11 Fig. 16. Stenrede og blotlagt armeringsjern observeret på ydersiden af brovæg efter ophugning. Fig. 17. Stenrede. Fig. 18. Stenrede (efter ophugning). 11
12 Fig. 19. Skitsetegning, som viser placering af stenreder på østvæggens inder- og yderside. Fig. 20. Skitsetegning, som viser placering af stenreder på vestvæggens inder- og yderside. Stenredernes placering på væggens ydersiden er sammenfaldende med udløbet af de fire inlets, der blev brugt til tilførsel af den selvkompakterende beton. 12
13 Horisontale ansamlinger af luftporer Teknologisk Institut har den 20. september 2012 gennemført en inspektion af den nedre del af konstruktionens stålfiberarmerede vægge. Formålet med inspektionen var at konstatere, hvorvidt der er revner i konstruktionen, som kræver igangsættelse af et større reparationsarbejde. Inspektionen blev udført manuelt ved visuel observation og registrering. Revnevidder blev målt vha. en revneviddemåler. Derudover blev inspektionen dokumenteret med fotos. Væggene blev inspiceret både på inder- og ydersider. Fig. 21 og 22 viser resultatet af inspektionen i form af overordnede skitser af de fire undersøgt betonoverflader, mens Fig viser fotodokumentation fra inspektionen. Generelt er der ikke observeret revner, som er opstået efter hærdning. På alle fire vægoverflader ses fine linjer med en overvejende horisontal orientering, som umiddelbart ligner revner. Der er imidlertid tale om luftporeansamlinger, som tilsyneladende er opstået, hvor det våde støbeskel møder støbeformen. Disse er ret typiske for SCC støbninger, specielt når der støbes langsomt som ved denne støbning (1 m i timen), og er typisk af æstetisk karakter. Ansamlinger bør omfattes af det opfølgende eftersyn for at sikre at de ikke udvikler sig eller dækker over revner. Desuden er det interessant at følge om de giver anledning til rustudfældninger fra stålfibrene. Vidden af linjerne af luftporeansamlinger varierer, men ligger generelt mellem ca. 0,1 og 1 mm. Linjerne er mest talrige på væggenes indersider og kan følges rundt om hjørner. Nogle linjer kan følges langs næsten hele væggenes længde. Nogle steder fortsætter luftporeansamlingerne som farveændringer. Fig. 21. Skitsetegning, som viser resultatet af en inspektion af østvæggens inder- og yderside. 13
14 Fig. 22. Skitsetegning, som viser resultatet af en inspektion af vestvæggens inder- og yderside. Fig. 23. Horisontalt orienteret ansamling af luftporer observeret på overfladen af brovæg (østvæg) er markeret med den sorte pil. Fig. 24. Yderside af østvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med den sorte pil. 14
15 Fig. 25. Yderside af østvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med sorte pile. Fig. 26. Inderside af østvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med sorte pile. Fig. 27. Detalje fra inderside af østvæg. Linje af luftporeansamling er markeret med den sorte pil. 15
16 Fig. 28. Yderside af vestvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med sorte pile. Fig. 29. Yderside af vestvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med sorte pile. Fig. 30. Yderside af vestvæg. Linjer af luftporeansamlinger er markeret med sorte pile. 16
17 Fig. 31. Yderside af vestvæg. Linjer af luftporer er markeret med sorte pile. Fig. 32. Detalje fra ydersiden af vestvæg. Linje af luftporer ses ved kuglepennen. Komprimeringsgrad af beton Teknologisk Institut foretog den 17. september 2012 impuls-respons målinger (s MASH) på den nedre del af de stålfiberarmerede vægge med det formål at vurdere komprimeringsgraden af betonen i vægudsnittet. Målingerne udførtes ved at påføre konstruktionen et impuls-hammerslag, hvorved en trykbølge blev genereret. En geofon placeret i nærheden af hammerslaget opfangede vibrationerne i betonkonstruktionen genereret af slaget. Dataene blev opsamles i en feltcomputer, hvorefter de kunne behandles og analyseres i tilhørende software. Tabeller over vibrationer i konstruktionen angives som dynamisk mobilitet (m/s/n), mobilitets hældning, stivhed mv. Det pågældende måleområde vurderes mht. hvor der på baggrund af konstruktionsudformningen forventes større henholdsvis mindre mobilitet. F.eks. vil der altid forventes stor mobilitet langs en fri rand i forhold til midten af et element eller langs en indspændt rand. s MASH måleværdier kan variere inden for vide grænser afhængig af pladetykkelse, elastisitetsmodul, understøtningforhold, konstruktionsudformning osv. Målingerne blev udført på ydersiderne af de to betonvægge, og målepunkterne var placeret i et grid, som strækkede sig i væggenes fulde længde. De to grid bestod af tre rækker og 61 kolonner på vestvæg/63 kolonner på østvæg. Målepunkterne var placeret 0,5 m fra hinanden, og nederste række var placeret ca. 30 cm over fundament. I forbindelse med målingerne blev der udtaget tre kerner til verificering af betonens komprimeringsgrad. Kernernes placering fremgår af Fig. 33 og 35, og i Bilag 7 findes en beskrivelse af de udtagne kerner. Målingerne af mobilitet og mobilitetshældning kan benyttes til at vurdere, hvorvidt der er stenreder i betonen. Resultaterne af målingerne er vist i Fig. 33 og 34. Der ses ingen større variationer i mobiliteten i de to målte felter. Mobiliteten er i næsten alle målinger under 10. På begge vægge ses en systematisk variation i mobilitetshældning, hvor værdierne typisk er under 2 i de øverste rækker, mens de typisk ligger i intervallet 2-5 i bunden af væggene. De højere værdier i bunden af væggene tolkes ikke som et tegn på stenreder i betonen, men at være et udtryk for at hammerslaget også forplanter sig ned i fundamentet. Der er dog ikke udtaget en kerne i den nederste del af væggen til at verificere dette. 17
18 Målingerne i kolonnerne på østvæggen ( m??) viser dog den omvendte tendens, idet mobilitetshældningen er højere i øverste række end i den nederste. Der blev derfor udtaget en kerne(ø1) til undersøgelse), som viste, at der ikke var nogen støbedefekter i dette område. En mulig (og sandsynlig) forklaring er, at der under målingerne er byttet om på øverste og nederste række i disse fire kolonner. Der blev desuden udtaget en kerne umiddelbart over en stenrede (kerne V2) samt en kerne i et støbeskel (V3). I kerne V2 observeredes enkelte mindre luftindeslutninger (<30 mm) i armeringsniveau. I kerne V3 kunne det vandrette skel i overfladen ikke følges ind i kernen, og der observeredes ingen revner i kernen. Der blev heller ikke observeret luftindeslutninger eller hulrum, som var over 10 mm store. Østvæg Fig. 33. Resultater fra s MASH-undersøgelse af underføringens østvæg. Placeringen af borekerne Ø1 udtaget til verificering af betonens komprimeringsgrad fremgår af figuren. 18
19 Vestvæg Fig. 34. Resultater fra s MASH-undersøgelse af underføringens vestvæg. Placeringen af borekernerne V2 og V3 udtaget til verificering af betonens komprimeringsgrad fremgår af figuren. Inspektions- og vedligeholdelsesstrategi Særlige fokusområder Anvendelsen af ny teknologi i konstruktionen, særligt anvendelsen af SFRSCC, fordrer særlige hensyn i forhold til eftersyn og opfølgning med henblik på at udnytte erfaringerne fra denne bro i fremtidige projekter. Herunder gives et oplæg til særlige fokusområder og et eftersynsprogram med en løbetid på 25 år, med udgangspunkt i periodiske generaleftersyn. Sideløbende med periodiske generaleftersyn bør der udføres opfølgende eftersyn med følgende fokusområder: Armeringsreduktion Anvendelsen af SFRSCC betyder, at der er reduceret i mængden af traditionel armering. Områder som den nederste ca. 1 m af brovægge, overside af fundament, kantbjælker og overgang mellem kantbjælker og dæk, bør løbende efterses for revnedannelse. Æstetik Ubehandlede betonflader efterses for dannelse/udvikling af eventuelle rustpletter over yderligt liggende stålfibre. Synlige/blottede afstandsklodser på indersiden af brovægge Der skønnes at være øget risiko for armeringskorrosion som følge af revnedannelse, differentieret karbonatisering og støbefejl i forbindelse med de synlige afstandsklodser. 19
20 Reparationer af stenreder Der er under konstruktionen af broen repareret partier med stenreder. Reparationerne er stedvist gennemgående, dvs. der er ophugget igennem hele væggens tykkelse og efterfølgende repareret med sprøjtebeton. Kvalitet og holdbarhed af disse reparationer bør følges. Frostbestandighed Arbejdet med stålfiberarmeret sætmålsbeton medførte omfattende vibrering af betonen i brodækket. Vibreringen kan have medført at betonens luftporestruktur ikke er optimal i dæk og kantbjælker, hvorfor frostbestandigheden bør være i fokus ved fremtidige eftersyn. Overfladiske ansamlinger af luftindeslutninger langs støbeskel På væggenes inder- og ydersider ses vandrette linjer af luftporeansamlinger. Ansamlingerne formodes at være af æstetisk karakter, men bør omfattes af det opfølgende eftersyn for at sikre, at ansamlingerne ikke udvikler eller dækker over revner. Eftersynsprogram År 0: Visuelt eftersyn og skadesregistrering af synlige flader herunder fotodokumentation og eventuelt udvælgelse af referenceområde(r) til fremtidig sammenligning. Ultralyds-scanning (NDT) af reparationer af stenreder for fastlæggelse af udstøbningsgrad af sprøjtestøbningerne. Kerneudtagning over afstandsklodser (destruktiv prøvning) for undersøgelse af risiko for armeringskorrosion over afstandsklodser. År 5, 10, 15, 20, 25: Visuelt eftersyn og skadesregistrering med fokus på de områder, der er udpeget som kritiske detaljer ovenfor. Referenceområde(er) sammenlignes med år 0. Udføres eventuelt i forbindelse med generaleftersyn. 20
21 Bilag 1: Oversigtskort Oversigtskort, som viser placeringen af Slagelse omfartsvej. Den blå pil markerer, hvor underføringen behandlet i dette dokument er placeret. 21
22 Bilag 2: Konstruktionstegninger (tegn. nr ) 22
23 23
24 Bilag 3: Konstruktionstegninger (tegn. nr ) 24
25 25
26 Bilag 4: Konstruktionstegninger (Tegn. nr ) 26
27 27
28 Bilag 5: Konstruktionstegninger (Tegn. nr ) 28
29 29
30 Bilag 6: Konstruktionstegninger (Generalnote) 30
31 31
32 Bilag 7: Beskrivelse af borekerner Borekerner udtaget til kontrol af revnedybder i fundamenter Der er udtaget i alt 5 borekerner (R1.1, R1.2, R2.1, R2.2, og R2.3) med det formål at kontrollere dybden af observerede svindrevner i underføringens to fundamenter. Placeringen af de udtagne kerner fremgår af nedenstående figur, og de udtagne kerner er beskrevet i det følgende. Omtrentlig placering af borekerner udtaget efter støbning af fundament 1 og 2 til kontrol af revnedybder i observerede svindrevner. 32
33 Drill core R1.1 There is a plastic shrinkage induced crack on the top that runs to the both sides of the drill core to a depth of around 1-1.5cm. An expansion bolt is used in the drill core, but there is not observed any visible expansion cracks around it. The core is cut transversely in a 10cm depth in order to investigate how much the shrinkage induced crack has developed in the depth. There is not observed any crack on the underside of the 10 cm core. The 10 cm core is then cut across the shrinkage induced crack on both sides, where the crack depth is measured around cm. 33
34 Drill core R1.2 There is a plastic shrinkage induced crack on the top that runs to the both sides of the drill core to a depth of around cm. As for the R1.1 an expansion bolt is used in the drill core, but there is not observed any visible expansion cracks around it. The core is cut transversely in a 10cm depth in order to investigate how much the shrinkage induced crack has developed in the depth. There is not observed any crack on the underside of the 10 cm core. The 10 cm core is then cut across the shrinkage induced crack on both sides, where the crack depth is measured around cm. 34
35 Drill core R2.1 Beside the plastic shrinkage induced crack on the top that runs to the both sides of the drill core to a depth of around 2.2 cm, there is also observed expansion cracks. The drill core is broken in three places in longitudinal direction. The first drill core piece (from the top) is cut across the shrinkage induced crack, and it is observed that the shrinkage induced crack has not developed normally in depth but seeks out to the side after 2.2 cm. This indicates an impact from the expansion bolt in the drill core. In any case the crack has not showed to be deeper than 3.3 cm for the R
36 Drill core R2.2 As for the R2.1 beside the plastic shrinkage induced crack on the top that runs to the both sides of the drill core, there is also observed expansion cracks. The drill core is broken in two places in longitudinal direction. Originally the shrinkage induced crack seemed to develop to around 2.5cm on both sides, but because of the impaction from the expansion bolt the crack has developed through the hole depth of the first broken core piece, around 6 cm. The first drill core piece (from the top) is cut across the shrinkage induced crack, and it is clear that the crack is forced by expansion bolt. 36
37 Drill core R2.3 As for the R2.1 beside the plastic? shrinkage induced crack on the top that runs to the both sides of the drill core, there is also observed expansion cracks. The drill core is broken in two places in longitudinal direction. Originally the shrinkage induced crack seemed to develop to around 2.5cm on both sides, but because of the impaction from the expansion bolt the crack has developed through the hole depth of the first broken core piece, around 6 cm. The first drill core piece (from the top) is cut across the shrinkage induced crack, and it is clear that the crack is forced by expansion bolt. 37
38 Borekerner udtaget til verificering af betonens komprimeringsgrad Der er udtaget i alt 3 borekerner (Ø1, V2 og V3) med det formål at verificere betonens komprimeringsgrad i funderføringens vægge. Placeringen af de udtagne kerner fremgår af Fig. 33 og 34 i hovedteksten. Nedenfor gives en beskrivelse af de udtagne kerner. Kerne Ø1 Udtaget fra underføringens østvæg. Kernedimensioner: L = 348mm, Ø = 94mm. Armering: Lodret T16, dæklag til yderside 48 mm; vandret T16, dæklag til yderside 64 mm; vandret T16, dæklag til inderside 60 mm; lodret Ø12, dæklag til inderside 49 mm. Kerne er knækket i armeringsniveau 67 mm fra inderside, i brud ses enkelte stålfibre gående parallelt med overfladen. Der ses ingen fibre gående på tværs af brud. Der ses ingen revner i kernen. Der ses ingen luftindeslutninger eller hulrum, som er over 10 mm. 38
39 Kerne V2 Udtaget fra underføringens vestvæg. Umiddelbart under kerne ses mindre stenrede i støbeskel. Kernedimensioner: L = 359 mm, Ø = 94 mm. Armering: Lodret T16, dæklag til yderside 54 mm; vandret T16, dæklag til yderside 72 mm; aftryk efter vandret T16, dæklag til inderside 53 mm. Kerne er knækket i armeringsniveau 65 mm fra inderside, i brud ses ingen stålfibre. Der ses ingen revner i kernen. I undersiden af kernen ses på cylinderfladen følgende luftindeslutninger: 15 mm stor indeslutning 20mm fra ydersiden. 30 mm stor indeslutning placeret ved armeringskryds 65mm fra ydersiden. Derudover ses 5 mindre luftindeslutninger med en størrelse mellem 5 og 10 mm, som ligger i de yderste mm af kernen. 39
40 Kerne V3 Udtaget fra vestvæg. Kernen er placeret på ydersiden i synligt skel. Kernedimensioner: L = 352 mm, Ø = 94 mm. Armering: Lodret T16, dæklag til yderside 54 mm; vandret Ø12, dæklag til yderside 70 mm; lodret Ø16, dæklag til inderside 48 mm; vandret Ø12, dæklag til inderside 60 mm. Det vandrette skel i overfladen kan med det blotte øje ikke følges ind i kernen. Der ses ingen revner i kernen. Der ses ingen luftindeslutninger eller hulrum, som er over 10 mm store. 40
Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej
Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand
Læs mereMetoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut
Læs merePrøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen
Selvkompakterende beton med til brokonstruktioner Slagelse Omfartsvej Underføring Det Grønne Fodspor Anders Nybroe 20. September 2012 1 Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen Prøvestøbninger
Læs mereSelvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner
20 SEPTEMEBER 2012 Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 1 DANSK BETONDAG 2012 Anders Nybroe, MT Højgaard A/S Thomas Kasper, COWI A/S Indhold Stålfiberbeton-konsortiet Demoprojekt
Læs mereStålfiberarmeret SCC
Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereNørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen
Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereBrugen af Stålfibre i betonkonstruktioner
Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner Bo Tvede-Jensen, Tunnel and Underground structures 1 Brugen af Stålfibre i betonkonstruktioner Er det kompliceret? Hvem kan hjælpe mig? Hvorfor skal jeg bruge
Læs mereVurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mereMaterialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Læs mereselvkompakterende beton
Danmarks første f vejbro i selvkompakterende beton Projektregi / SCC-Konsortiet, innovationskonsortium startede i 2003 og afsluttes i sommeren 2007. Formålet er at udbrede anvendelsen af SCC i Danmark
Læs merePELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 pelcon@pelcon.dk www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Læs mereKorrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund
Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering
Læs mereLuftporestruktur og frostbestandighed
Luftporestruktur og frostbestandighed for SCC SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 og D21 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup,
Læs mereNye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer
Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereNy designguide for stålfiberarmeret beton
Ny designguide for stålfiberarmeret beton Thomas Kasper, COWI A/S 1 09 JANUAR 2014 SFRC KONSTORIET, HELDAGSKONFERENCE Baggrund Danmark mangler en designguide Designguiden skal være et præ-normativt dokument,
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereUndersøgelse af altanbrystninger
, 2970 Hørsholm Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Januar 2018 Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74 2950 Vedbæk Tlf. 45 65 01 11 Fax 45 89 22 11 www.ekas.dk CVR: 87 16 47 13 Bank: Nykredit Bank reg.
Læs mereJANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER
JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereTekniske Forundersøgelser Trin 1
BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse - Bilag 3 til Tilstandsundersøgelse November 2010 BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse
Læs mereAarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Aarsleff Rail A/S Industriholmen 2 2650 Hvidovre 19-tilladelse for anvendelse af cement- og betonprodukter til jetgrouting, sprøjtebeton
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereVikingeskibsmuseet, Roskilde. Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner
Vikingeskibsmuseet, Roskilde Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner 31. maj 2016 Titel: Vikingeskibsmuseet, Roskilde Havn Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner Rekvirent: Vikingeskibsmuseet
Læs mereFUGTISOLERING AF BETONBROER MED
REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN (ULSA@RAMBOLL.DK) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt
Læs mereHvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Læs mereKonference den 9. januar Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre
Konference den 9. januar 2014 Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre Stålfiberbeton-konsortiet 2010-2013 Medfinansieret af: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Parter
Læs mere5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Læs mereTI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner
Teknologisk Institut, Byggeri Deskriptorer: Borekerner Udgave: 1 Dato: Januar 1987 Sideantal: 5 Udarbejdet af: NDH 2 1. Formål og anvendelsesområde Metoden beskriver fremgangsmåden ved udtagning af borekerner
Læs mereStøbning af reliefvæg i beton
Støbning af reliefvæg i beton 117 fig. VI 1 Væg i bindingsværk, der danner grundlag for udformning af reliefvæg i beton og bronze fig. VI 2 Rammer til udstøbning af beton 118 fig. VI 3 Skitseringsarbejde
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs merePraktisk formgivning & udstøbning
Praktisk formgivning & udstøbning v/jørgen Schou Betonworkshop i Aalborg 26. oktober 2016 Unicon præsentation 2 Unicon A/S: 85 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. 40 fabrikker i Danmark. 2.2 mill m
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereDBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand
DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand Mikroanalyse som del af beslutningsgrundlag for valg af reparationsstrategi for beton i infrastrukturprojekter Kirsten Eriksen, civilingeniør (K) COWI A/S
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand
NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning
Læs mereBETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf
BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.
Læs mereHoldbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
Læs mereKULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.
AARHUS KOMMUNE KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Konstruktion 2 3 Undersøgelser
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereVEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Udgiver
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereBilag 5.A Klorid - RTC
Bygværk 70-0-171 OF af H-vej 77, Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Bilag 5.A Klorid - RTC 1. Kloridmålinger Der er lavet i alt 21 kloridprofiler. Seks af profilerne er taget
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereBilag 5.B Ophugning i belægning
Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereDANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN
DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN JØRN A. KRISTENSEN PROJEKTCHEF JKR@RAMBOLL.DK HISTORIK Limfjordstunnelen er udført i perioden 1965-1969 Reparationer i 1990 erne herunder sammenspænding
Læs merePraktisk formgivning. & udstøbning
Praktisk formgivning & udstøbning v/jørgen Schou Betonworkshop i Aalborg 24. oktober 2018 1 Unicon præsentation Unicon A/S: 84 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. 36 fabrikker i Danmark. 2.2 mill m
Læs mereProduktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende
Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende beton Resultater for vandrette støbninger Juni 2007 Byggeriets Evaluerings Center For SCC-konsortiet 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?
BETONWORKSHOP 2017 Betonteknologi Tirsdag d. 24/10 2017 Lars Andersen, Kroghs A/S - Hvad er beton? - Opfindelsen af Portlandcement - Bestanddele - Guds gave til byggeriet > 4 mia. ton cement/år - Hvad
Læs mereVEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Læs mereTilladelse til anvendelse af betonprodukter ved støbning af renselag på Orientkaj metrostation i forbindelse med anlæg af metro til Nordhavn
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Miljø ved Større Bygge- og Anlægsprojekter MetNord JV I/S Århusgade 121 2150 Nordhavn Relevante underentreprenører Tilladelse
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereNOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER
NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereFormfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33
Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:
Læs mereEn betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i.
9.2 Form Af Jacob Christensen Figur 1. Systemforskalling med glat forskallingsplade. En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i. Formen skal
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereVæsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereDivisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind
Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative
Læs mereVedligeholdelse af broer og bygværker i Nyborg kommune
Nyborg kommune, set fra en vejafdeling: ca. 600 km vej 123 broer og bygværker Broer og bygværker er blevet samlet i broforvaltningssystemet Cabrim Der er nyere generaleftersyn af 70 bygværker De resterende
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereHoldbarhed af stålfiberarmeret beton
Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Anders Solgaard, COWI A/S 1 Introduktion Anders Ole Stubbe Solgaard Civilingeniør (Bygning) In-Plane Shear Test of Fibre Reinforced Concrete Panels PhD Studerende (COWI
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereUndgå dyr fugtisolering af betonbroer
Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende
Læs mereFarlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mere10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.
Læs mereVilsund Reparation af Bropille 1
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 Vilsund - rep. af bropille 1: Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 EKSISTERENDE FORHOLD: HISTORIK 1936/ 1938: Broen opføres 1979:
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereVærktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Læs mere: Jesper Lindehøj Petersen/Kasper Dichmann Christiansen Grontmij Carl Bro. : Fotoark for besigtigelse af Bro nr. 167-018, UF af Fæstningskanalen
Notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4363 6567 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Hvidovre Kommune Besigtigelse af Bro nr. 167-018, UF af Fæstningskanalen
Læs mereBetonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker
Læs mereStøbeanvisning og vigtige mål ved etablering
Støbeanvisning og vigtige mål ved etablering 1 Skitse set fra oven A: bredden på udsparingen skal være 78,5 cm, dybden skal være 10,5 cm. B: længden på betondækket er afhængig af køretøjets længde, se
Læs mereHvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet
PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereProjektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til
NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,
Læs mereBeton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Læs mereUdførelse med selvkompakterende beton
Udførelse med selvkompakterende beton Lars Nyholm Thrane Teknologisk Institut Video Udfordringerne ved SCC-støbning For en given formgeometri, armeringskonfiguration, forskallingstype og formolie er der
Læs mere