tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter"

Transkript

1 tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter i Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge - satspuljen

2 Udført for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting. Oktober 2009 Tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter i Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge satspuljen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Overvægt blandt børn, unge og familier, forebyggelse, indsats, sammenfatning, evaluering Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 31. oktober 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober

3 Indhold Sammenfatning Evalueringens formål Evalueringens metode 5 2 De kommunale indsatser 6 3 Målsætninger og resultater Evalueringens fund Analyse og vurdering 10 4 Forankring og organisering Evalueringens fund Analyse og vurdering 12 5 Metoder og tilrettelæggelse Evalueringens fund Generelle indsatser Specifikke indsatser Analyse og vurdering 15 6 Kompetenceudvikling Evalueringens fund Analyse og vurdering 18 7 Rekruttering, fastholdelse og opfølgning Evalueringens fund Analyse og vurdering 22 8 Aktører og opgaver Evalueringens fund Projektledere Projektmedarbejdere Andre samarbejdspartnere Analyse og vurdering 25 9 Konklusion og anbefalinger 26 3

4 Sammenfatning Som en del af satspuljeforliget for blev der i alt afsat 73 mio. kr. til en kommunal indsats med henblik på at forebygge og behandle overvægt hos børn og unge, og særligt blandt udsatte børn og unge. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen (SST). Midlerne er afsat med følgende formål: 1. At gennemføre strukturerede forebyggelses- og behandlingsindsatser i et antal kommuner 2. At sikre en resultatopsamling, der kan anvendes i en national implementering. Udmøntningen af midlerne er sket i tre tempi: I 2005 udmøntedes 28 mio. kr. til 11 kommuner. I juli 2007 udmøntedes yderligere 30 mio. kr. til 10 kommuner. I 2009 udmøntedes de resterende 15 mio. kr. til 10 kommuner. Projekterne fra 1. udmøntning blev afsluttet medio 2008 til medio Projekterne fra 2. udmøntning forventes afsluttet ultimo udmøntning forventes afsluttet i Disse udviklingsprojekter er samlet under overskriften Kommunens plan mod overvægt. SST har i første og anden udmøntning stillet krav om, at kommunernes projekter indeholdt både en generel og en specifik indsats. I tredje udmøntning er der specielt fokuseret på modeller og metoder til specifik indsats i den kommunale sundhedstjeneste. I forbindelse med evaluering af projekterne har der fra første udmøntning været stillet krav om, at hver kommune gennemfører en evaluering af deres projekt. Der har ikke været stillet krav om, at særlige evalueringsspørgsmål skulle besvares, hvorfor disse samt evalueringsdesign er tilpasset lokale behov alene. Ved anden udmøntning blev det besluttet at afsætte midler til, at SST - ud over projekternes egen evaluering - skulle gennemføre en tværgående evaluering foretaget af ekstern evaluator. Den tværgående evaluering skal gennemføres ved hver udmøntnings afslutning og til slut i form af en samlet tværgående evalueringsrapport omfattende hele projektperioden. SST har til dette formål fået udarbejdet flere standardiserede indrapporteringsskemaer, som alle kommuner er forpligtet til at anvende. SST har ligeledes fået udarbejdet en drejebog med fokus på overvægt og tilhørende evalueringstemaer - til støtte for projekternes egen evaluering. I denne rapport sammenfattes evalueringerne af de kommunale projekter i første udmøntningsrunde. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting. 4

5 1.1 Evalueringens formål Evalueringens genstandsområde behandler seks temaer: (i) Mål og resultater, (ii) Forankring og organisering, (iii) Metoder og tilrettelæggelse, (iv) Aktører og opgaver (v) Kompetenceudvikling, (vi) Rekruttering, fastholdelse og opfølgning. Temaerne strukturerer ligeledes indholdet af denne sammenfatning. 1.2 Evalueringens metode Som skrevet sammenfatter denne tværgående evaluering fundene fra 1. udmøntnings projekt-evalueringer. Der er således her tale om en meta-evaluering, hvor der kigges bagud, og hvor evaluator i overvejende grad baserer sine analyser og konklusioner på de eksisterende data, som kommunerne har samlet sammen i projekterne. Der er kun i begrænset omfang foretaget yderligere dataindsamling. Den tværgående evaluering er således udarbejdet på baggrund af evalueringsrapporter og indrapporteringsskemaer fra de enkelte kommunale projekter. De primære kilder er således baseline-, midtvejs- og slutevalueringsskema for hvert projekt samt en lokalt udarbejdet evaluering. En svaghed ved meta-evaluering er, at tilgangen beror på sekundære data og således ikke har større udsagnskraft, end det forhåndenværende datamateriale tillader. I praksis har der i forbindelse med den tværgående evaluering været endog meget stor spredning i evalueringernes sigte og varierende kvalitet i afrapporteringerne, hvilket begrænser styrken i de tværgående analyser og konklusioner. I enkelte kommunale projekter er midtvejs- og slutevaluering samt/eller egenevaluering i skrivende stund ikke tilgængelig (Frederikshavn, København, Århus). Derfor indgår disse projekter i mindre omfang i dette vurderingsgrundlag. Desuden adskiller projektet i Københavns Kommune sig fra de øvrige projekter, idet puljemidlerne til dette projekt udelukkende er givet til at yde tilskud til ansættelse af en kost- og motionsfaglig koordinator, hvorfor dette projekt ikke fylder så meget i den tværgående evaluering. Som nævnt er der stor forskel på projekternes evaluering i forhold til fokus, design samt kvantitativ og kvalitativ metode- og analysestrategi. Derfor har vi suppleret dataanalysen gennem opfølgende telefoninterviews med projektlederne for at styrke analysen af de tværgående temaer. Det samlede datamateriale, som foreligger fra de kommunale projekter, er blevet systematisk kodet i forhold til evalueringens temaer og en række afledte hypoteser. Selve kodningen er foretaget af to uafhængige personer (kodere). Begge kodere har indledningsvist gennemført kodning af et prøvemateriale for at sikre ens praksis. Herefter har koderne gennemgået hver sin del af materialet. Den systematiske kodning af undersøgelsens primært kvalitative datamateriale sikrer en robust og solid analyse af det materiale, som hidrører den tværgående evaluerings temaer, så det således bliver muligt at identificere resultater på tværs af datamaterialet fra de enkelte kommuner via definerede kriterier. 5

6 2 De kommunale indsatser På næste side findes en oversigt over projekterne fra 1. udmøntningsrunde. Oversigten indeholder en kort beskrivelse af de deltagende kommuners projekter, herunder deres målgrupper og aktiviteter i henholdsvis de generelle og specifikke indsatser samt projekternes centrale samarbejdspartnere. 6

7 Tabel: 1 Oversigt over projekternes indhold Kommune* Frederikshavn Gladsaxe Herlev Langeland Mariagerfjord Projekttitel Den sunde cirkel Flik-Flak Tigerspring Aktiv skole Trivsel og Trav Målgruppe: Generel Børn i kl. (0-18-årige)** (0-18-årige)** Fødsel-10. kl årige Specifik Familier med mindst ét overvægtigt barn 9-13 år årige overvægtige børn og deres familier. 3-6-årige børn, som ligger over 90 % - percentilen for BMI samt bh.kl.-6.kl.-børn som er let til svært overvægtig. Børn i risiko for udvikling af svær overvægt samt børn og unge med etableret overvægt år overvægtige børn og deres familier. Primære henviser (foruden projektteam) Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker. Pædagoger, lærere m.fl. henviser til projektet via sundhedsplejen. Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker og PPRmedarb. Aktiviteter: Generel Skoler arbejder individuelt med at få øget sundhed på skoleskemaet. Uddannelse af sundhedsmedarbejdere ved institutioner, skoler, SFO er og klubber: fokus på sundhed og forebyggelse af overvægt. Opkvalificering af professionelle, uddanne legepatruljer i skoler og institutioner skal udvikle handleplaner for sund kost og bevægelse. Videreudvikling af sundheds-politik gældende for alle kommunens skoler, kursusaktiviteter for lærere og elever. Indføre sund mad og øge fokus på fys. akt. i skoler, uddanne bevægelses- og trivselsambassadører, afholde bevægelsesdage mv. Specifik Weekendophold på højskole med fokus på kost og motion samt vejlednings-samtaler for deltagende familier. Behandlings-forløb med fokus på livsstilsændring. Kombination af familiesamtaler, motionsaktiviteter og madlavning. Gennemførelse af to forløb med bl.a. familiesamtaler, motion, kostvejledning, hjemmebesøg og madlavnings-aftener. Etablering af tilbud for overvægtige skolebørn og deres forældre. Rådgivning + undervisning til familier samt flere særligt tilrettelagte idrætstilbud for overvægtige Centrale samarbejdspartnere Sundhedsplejersker, skolelærere, kommunallæge, prak. læger, højskolen Diget. Sundhedsplejersker, skolelærere, SFO, pædagoger, dagpleje, Julemærkehjem. Sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, skolelærere, tandplejen, kommunallæge, Herlev Idrætsforening. Sundhedsplejersker, skoleledere, skolelærere, skolebestyrelser, pædagoger, foreninger, fritidsvejleder. Sundhedsplejersker, PPR, skolelærere, prak. læger, Julemærkehjem, foreninger. * København indgår ikke i ovenstående skema, idet denne kommune ikke som de andre kommuner har generelle og specifikke indsatser. ** Fagprofessionelle som primære målgruppe (herigennem nås børnene efterfølgende). tabellen fortsættes næste side 7

8 Tabel 1: Oversigt over projekternes indhold (fortsat) Kommune* Odsherred Stevns Varde Vordingborg Århus Projekttitel Xtra fokus Guldklumperne Rend og hop Den gode cirkel Århus har en fed plan Målgruppe: 0 år 10 kl. 0-6-årige 0-18-årige 0-18-årige 0-18-årige Generel Specifik Overvægtige børn og unge og børn i risiko for overvægt årige kl år overvægtige børn eller børn med stor risiko for overvægt samt deres familier år overvægtige børn eller børn i risiko, forskellige målgrupper i forskellige delprojekter. Primære henviser (foruden projektteam) Sundhedsplejersker og sagsbehandlere Sundhedsplejersker og prak. læger. Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker, kommunallæge og prak. Læger. Sundhedsplejersker. Aktiviteter: Generel Opkvalificering af professionelle. Udvikling af kost- og motionspolitik i skoler og institutioner. Arrangementer for alle fx Hop sjov i skov. Udvikling af kost- og bevægelses-politik, kompetenceudvikling af personale i daginstitutioner, skoler, sundhedspl.- hjemmebesøg Udvikling af politikker for kost og leg i daginstitutioner, skoler og SFO, opkvalificering af lærere, pædagoger m.fl. Udvikling af sundhedspolitik for alle skoler og fritidshjem i kommunen, forbedre rammerne for fys. akt., etablering af legepatruljer. Udarbejdelse af handleplaner, øget sundhedsundervisning i skoler. Specifik Fødselsforberedelseskursus, efter-fødselskursus, Fedt teater, etablering af vejl. teams til familier, familieskole-forløb. Alternative motionstilbud for overvægtige børn og unge, madlavningskurser for børn og forældre, Mobile Fitness. Etablering af livsstilsskole for overvægtige børn og deres forældre indeholdende aktiviteter, undervisning og rådgivning. Iværksætte behandlingsforløb for overvægtige børn/unge og deres forældre samt tilbud om fys. akt. for SFO-børn. Tilbud til overvægtige gravide om samtaler om sund livsstil. Tilbud om motionsforløb og rådgivning til overvægtige børn/unge. Centrale samarbejdspartnere Sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, kommunallæge, Skov- og Naturstyrelsen, lokale foreninger, Odsherred Teater. Sundhedsplejerske, prak. læger, skolelærere, Julemærkehjem, frivillige foreninger, forældrebestyrelser. Sundhedsplejersker, skolelærere, pædagoger, idrætsforeninger, DGI. Sundhedsplejersker, kommunallæge, prak. læger, skolelærere, idrætsforeninger, Gerlev Idrætshøjskole, Rigshospitalet. Sundhedsplejersker, skolelærere, jordmødre, Videnscenter for Børnesundhed, Videnscenter for Pædagogisk Udvikling. * København indgår ikke i ovenstående skema, idet denne kommune ikke som de andre kommuner har generelle og specifikke indsatser. ** Fagprofessionelle som primære målgruppe (herigennem nås børnene efterfølgende). 8

9 3 Målsætninger og resultater 3.1 Evalueringens fund Som nævnt indledningsvis har kommunerne ikke været forpligtet til at anvende samme type måleinstrumenter, dvs. indikatorer og metoder til vurdering af del- og slutresultater. Derfor er det kun i begrænset omfang muligt direkte at sammenligne projekternes målsætninger og resultater. Imidlertid har samtlige projekter også i et eller andet omfang søgt at måle på udviklinger i kropsvægt, -masse og -sammensætning. Desuden har en del kommunale indsatser til formål at sætte ind over for diverse psykosociale aspekter af børne- og ungdomsovervægt. Disse aspekter er også søgt vurderet. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke instrumenter projekterne har anvendt, og hvorvidt der er indsamlet data på hhv. før-måling og slut-måling, samt hvilket evalueringsdesign der understøtter analyse af data. Tabel 2: Oversigt over måleinstrumenter, data, samt design Kommune* Frederikshavn Gladsaxe Herlev Indikator Den specifikke indsats måles vha. BMI, taljemål og konditionstal. Den generelle indsats måles vha. konditionsmålinger ved skolestart og slut på skoleår. Eleverne skal udfylde spørgeskemaer om sundhed, mad og motionsvaner ved skolestart og slut på skoleår. Den specifikke indsats måles vha. BMI, spørgeskema ang. kost og motionsvaner samt trivsel og handlekompetencer. Kost og motionsvaner samt selvopfattelse måles ligeledes ved en afsluttende familiesamtale. Antal kontakter mellem klient og behandler samt antal deltagere registreres på skema. BMI, Fysisk aktivitetsniveau vha. spørgeskema, kostvaner vha. samtaler med familier før og efter udfyldelse af spørgeskemaer, handlekompetence vha. fokusgruppeinterview. Førmåling angivet Slutmåling angivet Evalueringsdesign Ja Nej Primært effektevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Langeland BMI, konditionstest, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, antal kontakter mellem behandler og klient, deltagelsesprocent. Ja Delvist Primært procesevaluering Mariagerfjord Fysisk aktivitetsniveau, kost, trivsel og selvopfattelse. Ja Ja Primært procesevaluering Odsherred Stevns Varde Vordingborg Århus BMI, kostvaner, trivsel, handlekompetence, selvopfattelse, deltagelsesprocent. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, antal kontakter mellem behandler og klient. Ja Ja Primært effektevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Nej Nej Primært procesevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Nej Nej Ved ikke 9

10 Tabellen viser, at kommunerne i overvejende grad anvender BMI som endeligt mål for børnenes udvikling i vægt, hvilket kan siges at være den langsigtede virkning af indsatsen. Syv kommuner har foretaget baseline-målinger af børnenes BMI for at kunne følge vægtudvikling gennem projektperioden. 1 På trods heraf findes der ikke et solidt datamateriale på tværs af kommunerne for udviklingen i højde og vægt til at kunne foretage en egentlig vurdering af indsatsernes effekt på deltagernes BMI. Generelt er det derfor svært at dokumentere, at projekterne samlet set har medført et egentlig fald i BMI hos målgruppen. Kommunerne har i noget omfang fokuseret på at dokumentere indsatserne på kort (fx viden og holdningsændringer) og mellemlangt sigt (fx ændring i kostvander, motion etc.). 3.2 Analyse og vurdering En gennemgang af projekternes målsætninger viser, at de i varierende grad er præcise (dvs. specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte), hvilket gør vurderingen af målindfrielse vanskelig. De lokale evalueringer viser desuden, at der har været varierende grad af målopfyldelse i forhold til de planlagte aktiviteter og produkter. Dette hænger til dels sammen med, hvor ambitiøse projekternes målsætninger har været. Evalueringerne peger på ændringer i projektaktiviteter i forhold til det planlagte. Eftersom projekternes lokale målsætninger ikke er direkte sammenlignelige, er det kun i yderst begrænset omfang muligt at vurdere projekternes relative målindfrielse. På tværs af de kommunale indsatser er der kun begrænset dokumentation af effekter i relation til både umiddelbare resultater, mellemliggende og langsigtede virkninger (sidstnævnte eksempelvis i form af klinisk relevant, varigt vægttab). Dette skyldes, at projektets dokumentationspraksis, som kun i enkelte tilfælde er systematisk, kun i begrænset omfang fremstår som integreret som et projektstyringsredskab. Endelig har de eksterne evalueringer kun i begrænset omfang haft et effekt-evalueringssigte. Konsekvensen er, at hverken monitorerings- eller evalueringsdata solidt dokumenterer, at et eller flere projekters design og implementering kan gentages andetsteds. Det er en problematik, som kræver, at der laves en samlet, systematisk evalueringsplan for såvel hele puljen som for de enkelte projekter. Det har i forbindelse med 1. udmøntning hverken i design, gennemførelse eller opfølgning kun i begrænset omfang været tilfældet. 1 Standarderne for BMI-mål er køns- og aldersjusterede. 10

11 4 Forankring og organisering 4.1 Evalueringens fund Basis organisatorisk forankring. Kommunernes organisering kan opdeles mellem de projekter, der primært er forankret inden for sundhedsområdet og de projekter, der er forankret inden for børn- og ungeområdet i kommunen. Kommunerne har ofte samarbejdet på tværs af de to områder, ligesom det er udbredt at etablere en tværgående styregruppe med repræsentanter fra flere områder (jf. figur 1). Det tværgående samarbejde er ikke overraskende, idet forebyggelsesprojekternes natur i høj grad bevirker, at normalindsatserne på både skole- og sundhedsområdet bliver inddraget. Figur 1 Organisering af projekterne i forvaltninger Projektlederne fremhæver vigtigheden af at sikre opbakning fra relevante kommunale beslutningstagere og beslutningsfora og har generelt oplevet betydelig politisk opbakning. Generelt har der været fokus på at styrke såvel den administrative som politiske opbakning til initiativer og organisatoriske strukturer, der understøtter frembringelse af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Evalueringerne viser imidlertid også, at villighed og opbakning i form af positive udmeldinger fra politikerne dog ikke er ensbetydende med økonomisk opbakning. Opbakning fra det nærmeste administrative ledelsesniveau fremhæves tilsvarende vigtig for at få et projekt om overvægt blandt børn og unge til at lykkes. Flere projektledere har oplevet en begrænset ledelsesopbakning. Generelt er forklaringen, at kommunesammenlægningen har taget meget af ledernes tid og dermed forårsaget, at de har haft mindre opmærksomhed på projekter. Erfaringerne fra såvel denne indsats som andre samtidige projekter viser, at denne brydningstid har været en endda meget svær periode at gennemføre og forankre projektarbejde i. 11

12 4.2 Analyse og vurdering Erfaringerne fra 1. udmøntningsrunde tyder på, at tre forhold er centrale i forhold til organiseringen af projektet. Den interne projektorganisering. Dvs. at en basisorganisatorisk placering i den del af den kommunale forvaltning, hvor projektets primære virke foregår, er central. Ud over at sikre den rette placering er det vigtigt at have et velfungerende samarbejde med andre forvaltninger, som enten har en tæt kontakt til målgruppen eller har iværksat initiativer, der kan supplere indsatsen over for overvægt. Projektplanlægning og gennemførelse. Erfaringerne fra de lokale evalueringer peger på, at planlægning og klare implementeringsstandarder har været centrale for en planmæssig gennemførelse af projektet. Projektledelse. En synlig projektleder med gode projektstyringskundskaber og evne til at navigere i en kommunal (forvaltnings)politisk virkelighed, med interessenter fra såvel den frivillige som private sektor er i den henseende af selvstændig betydning. To forhold fremstår som centrale for forankringen af projektet: Opbakning fra den kommunalpolitiske ledelse Opbakning fra den administrative ledelse. Imidlertid peger evalueringen på, at ledelsesmæssig opbakning og opmærksomhed i sig selv ikke er en garant for succes, men at projekterne har skullet demonstrere sin værdi for at sikre fx videreførelse. 12

13 5 Metoder og tilrettelæggelse 5.1 Evalueringens fund Samtlige kommuner har anlagt en helhedsorienteret tilgang til overvægtsproblematikken. Flere projektkommuner har ud over aktiviteter direkte rettet mod børn og unge også indført mere strukturelle ændringer, såsom kostpolitikker på institutioner mv. Imidlertid har der eksisteret en vis variation i de indsatsstrategier (dvs. metoder og mekanismer) og tilrettelæggelse, som de enkelte kommuner har valgt. Metoder betyder i denne sammenhæng, hvordan indsatsen når målgruppen. Altså hvordan aktiviteterne er tilrettelagt, således at børnene og de unge bliver påvirket til eksempelvis at optage nye bevægelses- og kostmønstre. Overordnet set arbejder projekterne med to metoder til at nå børnene og de unge: Direkte og indirekte metoder. Med "direkte metode" menes, at indsatsen er rettet mod børnene selv Med "indirekte metode" menes, at indsatsen er rettet mod andre aktører end børnene selv, eksempelvis professionelle eller forældre. Projekterne har i vid udstrækning anvendt direkte metoder i forbindelse med specifikke indsatser eksempelvis ved at projektets kernemedarbejdere selv engagerer børn og unge i holdaktiviteter, hvor de over en periode har sjove oplevelser med bevægelse sammen med andre jævnaldrende. Et andet eksempel på, hvordan den direkte metode er benyttet, er samtaleforløb med børnene for at understøtte den kognitive udvikling i forhold til at ændre vaner. Et eksempel på, hvor indirekte metoder er anvendt, er ved opkvalificering af lærere og pædagoger i en kommunes skoler og daginstitutioner. Rationalet bag en opkvalificering af sådanne personalegrupper er, at de i den daglige kontakt med børnene og de unge kan være med til at sætte rammerne for en sund livsstil ved at påvirke dem til at bevæge sig mere eller spise sundere. For at de relevante personalegrupper kan varetage disse opgaver, er det nødvendigt, at de har det rette vidensniveau og de rette kompetencer. Med mekanismer rykkes der et skridt nærmere de konkrete måder, hvorpå de kommunale projekter har søgt at påvirke børn og unges holdning, viden og adfærd i relation til vægt og sundhed, men også i mere generel forstand deres trivsel og selvopfattelse. Der kan grundlæggende peges på tre typer af anvendte mekanismer: (i) kognitivt intervenerende, (ii) fysisk intervenerende og (iii) reguleringer. (i) Med kognitivt intervenerende menes, at børn/professionelle udelukkende undervises eller modtager information og ikke udfører egentlige aktiviteter (ii) Med fysisk intervenerende menes, at børnene deltager aktivt og udfører reelle aktiviteter (eksempelvis madlavning eller motion) i stedet for udelukkende at modtage undervisning/information (iii) Interventioner med et regulerende aspekt indeholder ændringer på et strukturelt plan og regulerer faktorer i omverdenen, der formodes at have en indvirkning på børnenes overvægt, eksempelvis kostpolitikker, sundhedshandleplaner mv. Med udgangspunkt i definitionerne af metoder og mekanismer kan de kommunale projekter deles op i følgende tre kategorier i forhold til deres generelle og specifikke indsatser. 13

14 Figur 2: Oversigt over kategorier for brug af metoder og mekanismer Type indsats Generel indsats Specifik indsats Indsatsen har fokus på kost og fysisk aktivitet. Indsatsen anvender primært indirekte metoder, hvor andre end børnene selv opkvalificeres Gladsaxe, Herlev Ingen Indsatsen har fokus på både kost og fysisk aktivitet. Anvender både direkte og indirekte metoder. Benytter både fysisk- og kognitive mekanismer. Frederikshavn Ingen Fokus i indsatsen er på både kost og fysisk aktivitet. Indsatsen anvender en direkte eller en indirekte metoder. Ligeledes anvendes fysisk- og/eller kognitive mekanismer og benytter en regulerende mekanisme. Langeland, Mariagerfjord, Stevns, Varde, Vordingborg, Århus, Odsherred Gladsaxe, Herlev, Langeland, Odsherred, Stevns, Vordingborg, Mariagerfjord, Frederikshavn, København, Århus Generelle indsatser Projekterne 2 øverst i figur 2 anvender en indirekte metode i den forstand at de alle har professionelle som målgruppe. Ved hjælp af indirekte metoder søger projekterne i disse kommuner altså at skabe rammer og engagere ressourcepersoner, der hjælper børnene til at anlægge nye vaner i forhold til kost og motion. De generelle projekter i Gladsaxe og Herlev har begge primært henvendt sig til en bredere målgruppe end udelukkende børn og unge. Den grønne kategori illustrerer den kommune, som i den generelle indsats anvender flere metoder og mekanismer for at nå målgruppen og for at påvirke dem. I Frederikshavn har den generelle indsats anvendt en kombination af mekanismer og metoder, men der er ikke sat ind med regulerende tiltag. Indsatsen har sat sundhed på skoleskemaet. De fleste kommuner har enten valgt en enstrenget model med fokus på kognitive indsatser eller en meget bred indsats med fokus på både direkte/indirekte metoder, kognitive, fysiske og regulative mekanismer. Det der adskiller kommunerne i den gule kategori i tabel 2 fra de to andre er, at de ud over at anvende flere metoder og mekanismer også har inkluderet et regulerende aspekt i den generelle indsats Specifikke indsatser I overensstemmelse med den tidligere anførte helhedsorienterede tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse anvender alle specifikke indsatser både direkte og indirekte metoder til at nå målgruppen, det vil sige, at både børn og deres familier tilbydes hjælp til at ændre vaner. Langt de fleste kommuner understreger i projektbeskrivelserne for de specifikke indsatser 2 København indgår ikke i denne kategorisering, da kommunen som førnævnt udelukkende har fået puljemidler til en sundhedskoordinator. 14

15 nødvendigheden af at sikre, at rammerne omkring børnene muliggør en sund levemåde. Forældre, lærere og pædagoger spiller her en vigtig rolle. I alle kommuner har fremgangsmåden været at oprette kursusforløb for hele familien. I forlængelse af de benyttede metodiske tilgange er det af stor betydning, at forældrene inddrages i barnets livsstilsændring, da det er forældrenes ansvar, at børnene hjemme lever sundt. I den gængse litteratur på området understreges det ligeledes, at et barn ikke alene kan tage ansvaret for en adfærdsændring, men at det netop kræver, at bl.a. familie og lokalmiljø bakker op og støtter de nye vaner. Der er forskellige variationer af kursusforløbene, men en fællesnævner for flere af de specifikke indsatser er, at børnene er aktive med diverse fysiske aktiviteter, mens forældrene modtager undervisning om kost og motion. Endvidere deltager hele familien ofte i fælles madlavning, hvor de præsenteres for nye råvarer og opskrifter. 5.2 Analyse og vurdering Det kan med god ret hævdes, at projekterne har en større sandsynlighed for at lykkes, hvis de er baseret på solid evidens og i øvrigt er implementeret korrekt. Rambøll har undersøgt, hvilke indsatser som der er forskningsmæssigt belæg for er effektive. Vi har taget udgangspunkt i de indsatser, som effektevaluering med eksperimentalt design har vist er effektiv eller signifikant effektiv 3. Kombinationen af metoder og mekanismer i disse indsatser ligger til grund for den kategorisering, som er præsenteret ovenfor. Vores analyse viser, at alle generelle forebyggende projekter, undtaget Herlev, Gladsaxe (og København), er baseret på en kombination af metoder og mekanismer, som har været effektiv i anden kontekst. Ligeledes viser analysen af de specifikke indsatser, at kombinationen af metoder og mekanismer har været effektiv i en anden kontekst. Der er dog ikke i første udmøntning tale om, at nogen af projekterne decideret anvender evidensbaserede metoder og deres tilhørende implementeringsstandarder. Imidlertid viser analysen, at projekternes design samlet set hviler på et solidt evidensgrundlag, men analysen af projekternes dokumentation viser også, at der ikke er udarbejdet implementeringsmanualer eller -standarder, som understøtter implementeringen af indsatsen. Med andre ord viser den tværgående evalueringen, at planlægningen og gennemførelsen af projektdesignet skaber store risici for at afvige fra den tilsigtede forandringslogik. 3 Disse er udledt fra de primærstudier, der er refereret til i et systematisk review: Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD, Kelly S, Brown T, Campbell KJ. Interventions for preventing obesity in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2 samt en gennemgang af efterfølgende, relevante reviews. Kun et af disse henviser til nye primærstudier; Gittelsohn J, Kumar MB. Preventing childhood obesity and diabetes: is it time to move out of the school? Pediatric Diabetes Dec.; 8 Suppl. 9: Kortlægningen viser i alt 19 primærstudier, hvor vi har udledt programteorien samt identificeret relevante metoder og mekanismer, hvorefter disse er grupperet som vist i teksten ovenfor. 15

16 6 Kompetenceudvikling 6.1 Evalueringens fund I forbindelse med kompetenceudviklingen har der i alle projekterne været fokus på at udvikle og gennemføre aktiviteter, der er relevante for de enkelte professionelles daglige arbejde med børn og unge. Kompetenceudviklingen er en primær aktivitet i den generelle indsats, men også i de specifikke indsatser for at sikre, at personalegrupper har kunnet løfte de aktiviteter, som den specifikke del indeholder. Undervisningen er primært gennemført af medarbejdere fra projektgruppen og af andre relevante professionelle i kommunen. Der er dog også eksempler på anvendelse af eksterne oplægsholdere som sundhedsplejersker, læger, proceskonsulenter, højskolepersonale og ernæringseksperter. Kompetenceudviklingens fokus spænder vidt fra at omhandle vigtigheden af kost, bevægelse til psykologiske og sociale aspekter af overvægt. Tabellen nedenfor giver et overblik over type kompetenceudvikling, omfang samt antallet af modtagerne i de enkelte projekter. 16

17 Tabel 3: Type og omfang af kompetenceudvikling Kommune* Type kompetenceudvikling Omfang Antal Frederikshavn Gladsaxe Herlev Langeland Mariagerfjord Odsherred Stevns Varde Vordingborg Kursus for sundhedsplejersker. Ved ikke 8 Kursusforløb for medarbejdere; netværksmøder med faglige oplæg. Pædagoger i institutioner fik kursus i kost og motionshandleplaner; uddannelse af køkkenpersonale i institutioner i sund kost; uddannelse af forældre i sund kost og sunde madpakker. Kursus i den motiverende samtale afholdt for sundhedsplejersker, projektmedarbejdere; kurser for lærere og/eller elever skræddersyet skolernes ønsker. Workshops for dagplejen; kursus i den anerkendende samtale for skolelærere; idrætslærerkurser; kursus for sundhedsplejersker; kurser for Trivselsambassadører (kursustilbud til skolelærere). Workshop for sundhedsplejersker og projektmedarb.; kursus for pæd. personale i daginstitutioner; todages kursus for projektmedarb., sundhedsplejersker, fysioterapeuter, uddannelsesafdelingen på sundhedscentret og naturskolen; konferencer for pæd. personale, sundhedsfagligt personale samt ledere, politikere og forvaltning i Odsherred Kommune. Efteruddannelse af det tværfaglige team, sundhedsplejersker samt personalet i dagpleje og børnehaver. Gensidig supervision af hinanden indbyrdes i det tværfaglige team; foredrag og kurser for personale i daginstitutioner. Kursus i den motiverende samtale for sundhedsplejersker og personalet i Sundhedscentret; gymnastikkursus for pædagoger, lærere og foreningsliv. Temadag for hhv. 1) lærere og pædagoger. 2) voksne aktive i idrætsforeninger og foreninger generelt 3) daginstitutionspersonalet, dagplejere mv.; kompetenceudviklingsdag/oplægsrække for idrætsforeninger; temadage for projektgruppemedarbejdere samt sundhedsplejersker; naturkompetenceudviklingskursus for daginstitutionspersonale og dagplejere; kursus i løsningsfokuseret samtale for behandlerteamet samt alle sundhedsplejersker; kursusforløb for daginstitutioner; supervision af projektleder. 3 dage, 3 timers konsulentbistand samt netværksmøder (generel del); sundhedsplejersker: 2 dage + 10 timers supervision, bevægelsesmedarbejdere: 1 dag (specifik del) 1-2 dage ca. 60 Typisk 1-3 dages varighed for kurserne fordelt over 1-3 måneder, startende med en introduktion til emnet, afprøvning og erfaringsindsamling i egen dagligdag og opfølgende kurser efterfølgende. Halve til hele års kurser med en kursusdag ca. hver 6. uge 1-2 dages kurser, 3 konferencer a 7 timer. 1-3 dages kursusforløb; løbende supervision ved månedlige møder Kursus i den motiverende samtale: 3 hele dage, hhv. 2 i træk og én dag efter 1 måned; gymnastikkursus: foregik over 3 tirsdage af hver 3 timer med 1 måned imellem. Kompetenceudviklingsdag/oplægsrække: afholdtes over 2 dage; kursus i løsningsfokuseret samtale: 3 introduktionsdage + 3 opfølgningsdage Generel del: 28; specifik del: 10 Århus Ved ikke Ved ikke Ved ikke personer: lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, ledere fra skoler, institutioner og sundhedsplejen Ved ikke 5 fra tværfagligt team, ca. 80 fra børnehaver 9 personer i den specifikke indsats og ca. 180 personer i den generelle indsats Den motiverende samtale: 12 (sundhedsplejerskerne havde ikke tid til deltagelse kun 2 gennemførte kurset); gymnastikkursus: 18 Temadag: 153 lærere og pædagoger samt 9 repræsentanter fra idrætsforeningerne; kompetenceudviklingsdag/oplægsrække: 22 personer 17

18 6.2 Analyse og vurdering Generelt kan det siges, at der med de forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter et sket et løft mht. viden og handlemuligheder, som kommunerne kan betragte som en ressource fremover. Erfaringerne fra 1. udmøntningsrunde viser, at der er et stort potentiale i at udnytte og udvikle faggruppers forskellige kompetencer. Således har projekternes kompetenceudvikling også været spredt ud over en bred målgruppe. Der har ligeledes været forskellige kompetenceudviklingsstrategier, variation i fokus og intensitet samt udbredelse. Det faktum, at projekterne anvender både direkte og indirekte metoder, bevirker, at det har været en helt central forudsætning, at modtagerne af kompetenceudviklingen; (i) tilegner sig relevant viden og (ii) kan omsætte denne i deres faglige praksis. Det fremstår på tværs af projektevalueringerne som om, der har været begrænset fokus på, hvorvidt dette er sket. 7 Rekruttering, fastholdelse og opfølgning 7.1 Evalueringens fund En forebyggende indsats kan kun blive en succes, hvis det lykkes at rekruttere den udpegede målgruppe. Erfaringer fra projekterne i den første udmøntning er, at opsporing og rekruttering af målgruppen er ressourcekrævende. Derfor skal den indledende aktivitet på dette område planlægges detaljeret, og der skal prioriteres tilstrækkelige ressourcer til opgaven. 18

19 Tabel 4: Oversigt over strategier for rekruttering, fastholdelse og opfølgning Kommune* Identifikation Rekruttering Visitation Fastholdelse Opfølgning Frederikshavn Ved ikke Skolesundhedsplejersker på skolerne henviser børn i risikogruppen til projektet; lærere på skoler involveres Ved ikke Ved ikke Ved ikke Gladsaxe Herlev Børnene skal have udviklet eller være i risiko for at udvikle en betydende overvægt, det vil sige vægten aktuelt ligger over 90 % -percentilen på højde- /vægtkurven. Kriterier for henvisning er, at barnet ligger på 90 % -percentilen eller derover. Rekrutteringen har som oftest foregået ved, at tilbuddet blev præsenteret telefonisk for familien af sundhedsplejersken fra den skole, hvor barnet går. I enkelte tilfælde er det læreren, der har orienteret om tilbuddet ved et møde. Udarbejdelse af pjecer om indsatsen. Pjecerne blev sammen med uddybende følgebrev sendt til henviserne: de praktiserende læger, skolelæger, skole-/sundhedsplejersker og sagsbehandlere. Pjecerne har været tilgængelige på skoler, daginstitutioner, apoteker og biblioteker. Projektet har desuden været omtalt i lokale medier samt annonceret på offentligt informationsmøde for interesserede familier. Primær henviser: Skolesundhedsplejerskerne og skolelæger. De 3-6- årige var oprindeligt tiltænkt at have praktiserende læge som primær henviser, men dette lykkedes ikke i praksis. Pædagoger, lærere, SFOpædagoger m.fl. kunne desuden gøre forældre opmærksomme på projektet. Primær aktør: Sundhedsplejersker på skoler har visiteret til projektet Visitationssamtale varetaget af projektets psykolog og sundhedsfaglige konsulent. Formålet var at afklare familiernes motivation, ressourcer og muligheder for at deltage i indsatsen. Herefter kunne forældrene ansøge om deltagelse. Visitationsudvalget besluttede om en familie havde ressourcer og forudsætninger for at deltage. Indledningsvis skriftlig samarbejdsaftale med familien med fælles mål for forløbet. Fastholdelse af familierne ved at sende breve, huske på arrangementer og ringe familierne op. 15 måneders opfølgningsfase. Opfølgning af familierne ved at sende breve og holde kontakt med familier samt huske på arrangementer; afholdelse af 4 cafeaftener i opfølgningsfasen (1 år). 19

20 Kommune* Langeland Mariagerfjord Odsherred Identifikation Rekruttering Visitation Fastholdelse Opfølgning Der gennemførtes kortlægningsindsats på Primær aktør: Sundhedsplejersker; udgivelse Ved ikke Ved ikke Ved ikke skoler: På baggrund af de indsamlede af nyhedsbrev; orienteringsbrev til forældre om højde- og vægtdata blev BMI beregnet. resultat af vejning af deres barn i et standardbrev Børn med svær overvægt eller i risiko for med efterfølgende indbydelse til informationsaften at blive svært overvægtige blev identificeret om og deltagelse i et indsatsforløb. Proble- ud fra Coles BMI-kriterier for overvægt matisk rekruttering: Uenighed mellem projekt- og svær overvægt. medarbejdere og sundhedsplejersker vedr. brug af vægt som rekrutteringsmetode: Mange borgere ønskede ikke at deltage som følge af rekrutteringsmåden. Indsatsen endte med ikke udelukkende at rekruttere deltagere med udgangspunkt i BMI. Kriterier for inklusion i projektet har været overvægt og familiernes, børnenes og de unges erkendelse af og ønske om at arbejde med overvægtsproblematikken. Sundhedsplejersker samt projektmedarbejdere har vurderet potentielle deltagere dels på baggrund af BMI for børn korrigeret ud fra Coles tabeller, dels på baggrund af de professionelles og deltageres vurdering. De opsatte inklusionskriterier mistede dog grundet mangel deltagere deres relevans, og således har man i nogle tilfælde været nødt til at inkludere ikkeovervægtige børn. Kontakt til forskellige faggrupper med information om rekruttering til projektet: læger, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, dagplejere. De fleste familier fik kontakt til den specifikke indsats gennem sundhedsplejen. Desuden samarbejde med Julemærkehjem i forbindelse med rekruttering af familier til indsats. Rekruttering og opsporing er foregået løbende (meget tidskrævende). Der har ikke været ressourcer til at lave et decideret rekrutteringsprojekt. Ud over henvisningssamarbejde med Sundhedstjenesten rekrutteres der via annoncer i lokalaviser, besøg på skoler og hos praktiserende læger, via jordmødre og via særlige arrangement for elever i Odsherred. Primære henvisere: Sundhedsplejersker og projektmedarbejdere. Har ikke udviklet en fast henvisningsstruktur. Tværfagligt samarbejde med centrale nøglepersoner har primært bestået i gensidig information, henvisninger og samarbejde om konkrete familier (overvejende sundhedsplejerskerne og PPR). Dannede visitationsteam: et tværfagligt rådgivende team bestående af 6 kommunalt ansatte, som arbejder med problematikker relateret til indsatser over for gravide, småbørnsmødre samt børn og unge med overvægt i udsatte familier. Visitationsteamet fungerer som rådgivende organ for projektlederen samt rådgiver om visitation til indsatser. Kontinuerlig anerkendende støtte og opbakning fra projektmedarbejdernes side. Ved ikke. Følger op på kontakt til børn ved hjemmebesøg og inddragelse af klasselærere og idrætslærere. Opfølgningsdage; deltagerne tilbydes 3 opfølgninger med undervisere; der gennemføres opfølgningsvejledning i hjemmet. 20

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge

sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge 2012 Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen Kommunens plan mod overvægt blandt børn

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Sundhedsplejen Roskilde Kommune EKSTERN EVALUERING AF PROJEKT NYE VANER NYE VEJE

Sundhedsplejen Roskilde Kommune EKSTERN EVALUERING AF PROJEKT NYE VANER NYE VEJE Sundhedsplejen Roskilde Kommune EKSTERN EVALUERING AF PROJEKT NYE VANER NYE VEJE 3. udmøntning af Sundhedsstyrelsens Kommunens plan mod overvægt - satspuljen 2009-2011 Ekstern evaluering af Roskilde Kommune

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge; Kayerødsgade 46; 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere