tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter"

Transkript

1 tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter i Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge - satspuljen

2 Udført for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting. Oktober 2009 Tværgående sammenfatning fra første udmøntning af 11 projekter i Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge satspuljen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Overvægt blandt børn, unge og familier, forebyggelse, indsats, sammenfatning, evaluering Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 31. oktober 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober

3 Indhold Sammenfatning Evalueringens formål Evalueringens metode 5 2 De kommunale indsatser 6 3 Målsætninger og resultater Evalueringens fund Analyse og vurdering 10 4 Forankring og organisering Evalueringens fund Analyse og vurdering 12 5 Metoder og tilrettelæggelse Evalueringens fund Generelle indsatser Specifikke indsatser Analyse og vurdering 15 6 Kompetenceudvikling Evalueringens fund Analyse og vurdering 18 7 Rekruttering, fastholdelse og opfølgning Evalueringens fund Analyse og vurdering 22 8 Aktører og opgaver Evalueringens fund Projektledere Projektmedarbejdere Andre samarbejdspartnere Analyse og vurdering 25 9 Konklusion og anbefalinger 26 3

4 Sammenfatning Som en del af satspuljeforliget for blev der i alt afsat 73 mio. kr. til en kommunal indsats med henblik på at forebygge og behandle overvægt hos børn og unge, og særligt blandt udsatte børn og unge. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen (SST). Midlerne er afsat med følgende formål: 1. At gennemføre strukturerede forebyggelses- og behandlingsindsatser i et antal kommuner 2. At sikre en resultatopsamling, der kan anvendes i en national implementering. Udmøntningen af midlerne er sket i tre tempi: I 2005 udmøntedes 28 mio. kr. til 11 kommuner. I juli 2007 udmøntedes yderligere 30 mio. kr. til 10 kommuner. I 2009 udmøntedes de resterende 15 mio. kr. til 10 kommuner. Projekterne fra 1. udmøntning blev afsluttet medio 2008 til medio Projekterne fra 2. udmøntning forventes afsluttet ultimo udmøntning forventes afsluttet i Disse udviklingsprojekter er samlet under overskriften Kommunens plan mod overvægt. SST har i første og anden udmøntning stillet krav om, at kommunernes projekter indeholdt både en generel og en specifik indsats. I tredje udmøntning er der specielt fokuseret på modeller og metoder til specifik indsats i den kommunale sundhedstjeneste. I forbindelse med evaluering af projekterne har der fra første udmøntning været stillet krav om, at hver kommune gennemfører en evaluering af deres projekt. Der har ikke været stillet krav om, at særlige evalueringsspørgsmål skulle besvares, hvorfor disse samt evalueringsdesign er tilpasset lokale behov alene. Ved anden udmøntning blev det besluttet at afsætte midler til, at SST - ud over projekternes egen evaluering - skulle gennemføre en tværgående evaluering foretaget af ekstern evaluator. Den tværgående evaluering skal gennemføres ved hver udmøntnings afslutning og til slut i form af en samlet tværgående evalueringsrapport omfattende hele projektperioden. SST har til dette formål fået udarbejdet flere standardiserede indrapporteringsskemaer, som alle kommuner er forpligtet til at anvende. SST har ligeledes fået udarbejdet en drejebog med fokus på overvægt og tilhørende evalueringstemaer - til støtte for projekternes egen evaluering. I denne rapport sammenfattes evalueringerne af de kommunale projekter i første udmøntningsrunde. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting. 4

5 1.1 Evalueringens formål Evalueringens genstandsområde behandler seks temaer: (i) Mål og resultater, (ii) Forankring og organisering, (iii) Metoder og tilrettelæggelse, (iv) Aktører og opgaver (v) Kompetenceudvikling, (vi) Rekruttering, fastholdelse og opfølgning. Temaerne strukturerer ligeledes indholdet af denne sammenfatning. 1.2 Evalueringens metode Som skrevet sammenfatter denne tværgående evaluering fundene fra 1. udmøntnings projekt-evalueringer. Der er således her tale om en meta-evaluering, hvor der kigges bagud, og hvor evaluator i overvejende grad baserer sine analyser og konklusioner på de eksisterende data, som kommunerne har samlet sammen i projekterne. Der er kun i begrænset omfang foretaget yderligere dataindsamling. Den tværgående evaluering er således udarbejdet på baggrund af evalueringsrapporter og indrapporteringsskemaer fra de enkelte kommunale projekter. De primære kilder er således baseline-, midtvejs- og slutevalueringsskema for hvert projekt samt en lokalt udarbejdet evaluering. En svaghed ved meta-evaluering er, at tilgangen beror på sekundære data og således ikke har større udsagnskraft, end det forhåndenværende datamateriale tillader. I praksis har der i forbindelse med den tværgående evaluering været endog meget stor spredning i evalueringernes sigte og varierende kvalitet i afrapporteringerne, hvilket begrænser styrken i de tværgående analyser og konklusioner. I enkelte kommunale projekter er midtvejs- og slutevaluering samt/eller egenevaluering i skrivende stund ikke tilgængelig (Frederikshavn, København, Århus). Derfor indgår disse projekter i mindre omfang i dette vurderingsgrundlag. Desuden adskiller projektet i Københavns Kommune sig fra de øvrige projekter, idet puljemidlerne til dette projekt udelukkende er givet til at yde tilskud til ansættelse af en kost- og motionsfaglig koordinator, hvorfor dette projekt ikke fylder så meget i den tværgående evaluering. Som nævnt er der stor forskel på projekternes evaluering i forhold til fokus, design samt kvantitativ og kvalitativ metode- og analysestrategi. Derfor har vi suppleret dataanalysen gennem opfølgende telefoninterviews med projektlederne for at styrke analysen af de tværgående temaer. Det samlede datamateriale, som foreligger fra de kommunale projekter, er blevet systematisk kodet i forhold til evalueringens temaer og en række afledte hypoteser. Selve kodningen er foretaget af to uafhængige personer (kodere). Begge kodere har indledningsvist gennemført kodning af et prøvemateriale for at sikre ens praksis. Herefter har koderne gennemgået hver sin del af materialet. Den systematiske kodning af undersøgelsens primært kvalitative datamateriale sikrer en robust og solid analyse af det materiale, som hidrører den tværgående evaluerings temaer, så det således bliver muligt at identificere resultater på tværs af datamaterialet fra de enkelte kommuner via definerede kriterier. 5

6 2 De kommunale indsatser På næste side findes en oversigt over projekterne fra 1. udmøntningsrunde. Oversigten indeholder en kort beskrivelse af de deltagende kommuners projekter, herunder deres målgrupper og aktiviteter i henholdsvis de generelle og specifikke indsatser samt projekternes centrale samarbejdspartnere. 6

7 Tabel: 1 Oversigt over projekternes indhold Kommune* Frederikshavn Gladsaxe Herlev Langeland Mariagerfjord Projekttitel Den sunde cirkel Flik-Flak Tigerspring Aktiv skole Trivsel og Trav Målgruppe: Generel Børn i kl. (0-18-årige)** (0-18-årige)** Fødsel-10. kl årige Specifik Familier med mindst ét overvægtigt barn 9-13 år årige overvægtige børn og deres familier. 3-6-årige børn, som ligger over 90 % - percentilen for BMI samt bh.kl.-6.kl.-børn som er let til svært overvægtig. Børn i risiko for udvikling af svær overvægt samt børn og unge med etableret overvægt år overvægtige børn og deres familier. Primære henviser (foruden projektteam) Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker. Pædagoger, lærere m.fl. henviser til projektet via sundhedsplejen. Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker og PPRmedarb. Aktiviteter: Generel Skoler arbejder individuelt med at få øget sundhed på skoleskemaet. Uddannelse af sundhedsmedarbejdere ved institutioner, skoler, SFO er og klubber: fokus på sundhed og forebyggelse af overvægt. Opkvalificering af professionelle, uddanne legepatruljer i skoler og institutioner skal udvikle handleplaner for sund kost og bevægelse. Videreudvikling af sundheds-politik gældende for alle kommunens skoler, kursusaktiviteter for lærere og elever. Indføre sund mad og øge fokus på fys. akt. i skoler, uddanne bevægelses- og trivselsambassadører, afholde bevægelsesdage mv. Specifik Weekendophold på højskole med fokus på kost og motion samt vejlednings-samtaler for deltagende familier. Behandlings-forløb med fokus på livsstilsændring. Kombination af familiesamtaler, motionsaktiviteter og madlavning. Gennemførelse af to forløb med bl.a. familiesamtaler, motion, kostvejledning, hjemmebesøg og madlavnings-aftener. Etablering af tilbud for overvægtige skolebørn og deres forældre. Rådgivning + undervisning til familier samt flere særligt tilrettelagte idrætstilbud for overvægtige Centrale samarbejdspartnere Sundhedsplejersker, skolelærere, kommunallæge, prak. læger, højskolen Diget. Sundhedsplejersker, skolelærere, SFO, pædagoger, dagpleje, Julemærkehjem. Sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, skolelærere, tandplejen, kommunallæge, Herlev Idrætsforening. Sundhedsplejersker, skoleledere, skolelærere, skolebestyrelser, pædagoger, foreninger, fritidsvejleder. Sundhedsplejersker, PPR, skolelærere, prak. læger, Julemærkehjem, foreninger. * København indgår ikke i ovenstående skema, idet denne kommune ikke som de andre kommuner har generelle og specifikke indsatser. ** Fagprofessionelle som primære målgruppe (herigennem nås børnene efterfølgende). tabellen fortsættes næste side 7

8 Tabel 1: Oversigt over projekternes indhold (fortsat) Kommune* Odsherred Stevns Varde Vordingborg Århus Projekttitel Xtra fokus Guldklumperne Rend og hop Den gode cirkel Århus har en fed plan Målgruppe: 0 år 10 kl. 0-6-årige 0-18-årige 0-18-årige 0-18-årige Generel Specifik Overvægtige børn og unge og børn i risiko for overvægt årige kl år overvægtige børn eller børn med stor risiko for overvægt samt deres familier år overvægtige børn eller børn i risiko, forskellige målgrupper i forskellige delprojekter. Primære henviser (foruden projektteam) Sundhedsplejersker og sagsbehandlere Sundhedsplejersker og prak. læger. Sundhedsplejersker. Sundhedsplejersker, kommunallæge og prak. Læger. Sundhedsplejersker. Aktiviteter: Generel Opkvalificering af professionelle. Udvikling af kost- og motionspolitik i skoler og institutioner. Arrangementer for alle fx Hop sjov i skov. Udvikling af kost- og bevægelses-politik, kompetenceudvikling af personale i daginstitutioner, skoler, sundhedspl.- hjemmebesøg Udvikling af politikker for kost og leg i daginstitutioner, skoler og SFO, opkvalificering af lærere, pædagoger m.fl. Udvikling af sundhedspolitik for alle skoler og fritidshjem i kommunen, forbedre rammerne for fys. akt., etablering af legepatruljer. Udarbejdelse af handleplaner, øget sundhedsundervisning i skoler. Specifik Fødselsforberedelseskursus, efter-fødselskursus, Fedt teater, etablering af vejl. teams til familier, familieskole-forløb. Alternative motionstilbud for overvægtige børn og unge, madlavningskurser for børn og forældre, Mobile Fitness. Etablering af livsstilsskole for overvægtige børn og deres forældre indeholdende aktiviteter, undervisning og rådgivning. Iværksætte behandlingsforløb for overvægtige børn/unge og deres forældre samt tilbud om fys. akt. for SFO-børn. Tilbud til overvægtige gravide om samtaler om sund livsstil. Tilbud om motionsforløb og rådgivning til overvægtige børn/unge. Centrale samarbejdspartnere Sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, kommunallæge, Skov- og Naturstyrelsen, lokale foreninger, Odsherred Teater. Sundhedsplejerske, prak. læger, skolelærere, Julemærkehjem, frivillige foreninger, forældrebestyrelser. Sundhedsplejersker, skolelærere, pædagoger, idrætsforeninger, DGI. Sundhedsplejersker, kommunallæge, prak. læger, skolelærere, idrætsforeninger, Gerlev Idrætshøjskole, Rigshospitalet. Sundhedsplejersker, skolelærere, jordmødre, Videnscenter for Børnesundhed, Videnscenter for Pædagogisk Udvikling. * København indgår ikke i ovenstående skema, idet denne kommune ikke som de andre kommuner har generelle og specifikke indsatser. ** Fagprofessionelle som primære målgruppe (herigennem nås børnene efterfølgende). 8

9 3 Målsætninger og resultater 3.1 Evalueringens fund Som nævnt indledningsvis har kommunerne ikke været forpligtet til at anvende samme type måleinstrumenter, dvs. indikatorer og metoder til vurdering af del- og slutresultater. Derfor er det kun i begrænset omfang muligt direkte at sammenligne projekternes målsætninger og resultater. Imidlertid har samtlige projekter også i et eller andet omfang søgt at måle på udviklinger i kropsvægt, -masse og -sammensætning. Desuden har en del kommunale indsatser til formål at sætte ind over for diverse psykosociale aspekter af børne- og ungdomsovervægt. Disse aspekter er også søgt vurderet. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke instrumenter projekterne har anvendt, og hvorvidt der er indsamlet data på hhv. før-måling og slut-måling, samt hvilket evalueringsdesign der understøtter analyse af data. Tabel 2: Oversigt over måleinstrumenter, data, samt design Kommune* Frederikshavn Gladsaxe Herlev Indikator Den specifikke indsats måles vha. BMI, taljemål og konditionstal. Den generelle indsats måles vha. konditionsmålinger ved skolestart og slut på skoleår. Eleverne skal udfylde spørgeskemaer om sundhed, mad og motionsvaner ved skolestart og slut på skoleår. Den specifikke indsats måles vha. BMI, spørgeskema ang. kost og motionsvaner samt trivsel og handlekompetencer. Kost og motionsvaner samt selvopfattelse måles ligeledes ved en afsluttende familiesamtale. Antal kontakter mellem klient og behandler samt antal deltagere registreres på skema. BMI, Fysisk aktivitetsniveau vha. spørgeskema, kostvaner vha. samtaler med familier før og efter udfyldelse af spørgeskemaer, handlekompetence vha. fokusgruppeinterview. Førmåling angivet Slutmåling angivet Evalueringsdesign Ja Nej Primært effektevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Langeland BMI, konditionstest, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, antal kontakter mellem behandler og klient, deltagelsesprocent. Ja Delvist Primært procesevaluering Mariagerfjord Fysisk aktivitetsniveau, kost, trivsel og selvopfattelse. Ja Ja Primært procesevaluering Odsherred Stevns Varde Vordingborg Århus BMI, kostvaner, trivsel, handlekompetence, selvopfattelse, deltagelsesprocent. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, selvopfattelse, antal kontakter mellem behandler og klient. BMI, fysisk aktivitetsniveau, kostvaner, trivsel, handlekompetencer, antal kontakter mellem behandler og klient. Ja Ja Primært effektevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Nej Nej Primært procesevaluering Ja Ja Primært procesevaluering Nej Nej Ved ikke 9

10 Tabellen viser, at kommunerne i overvejende grad anvender BMI som endeligt mål for børnenes udvikling i vægt, hvilket kan siges at være den langsigtede virkning af indsatsen. Syv kommuner har foretaget baseline-målinger af børnenes BMI for at kunne følge vægtudvikling gennem projektperioden. 1 På trods heraf findes der ikke et solidt datamateriale på tværs af kommunerne for udviklingen i højde og vægt til at kunne foretage en egentlig vurdering af indsatsernes effekt på deltagernes BMI. Generelt er det derfor svært at dokumentere, at projekterne samlet set har medført et egentlig fald i BMI hos målgruppen. Kommunerne har i noget omfang fokuseret på at dokumentere indsatserne på kort (fx viden og holdningsændringer) og mellemlangt sigt (fx ændring i kostvander, motion etc.). 3.2 Analyse og vurdering En gennemgang af projekternes målsætninger viser, at de i varierende grad er præcise (dvs. specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte), hvilket gør vurderingen af målindfrielse vanskelig. De lokale evalueringer viser desuden, at der har været varierende grad af målopfyldelse i forhold til de planlagte aktiviteter og produkter. Dette hænger til dels sammen med, hvor ambitiøse projekternes målsætninger har været. Evalueringerne peger på ændringer i projektaktiviteter i forhold til det planlagte. Eftersom projekternes lokale målsætninger ikke er direkte sammenlignelige, er det kun i yderst begrænset omfang muligt at vurdere projekternes relative målindfrielse. På tværs af de kommunale indsatser er der kun begrænset dokumentation af effekter i relation til både umiddelbare resultater, mellemliggende og langsigtede virkninger (sidstnævnte eksempelvis i form af klinisk relevant, varigt vægttab). Dette skyldes, at projektets dokumentationspraksis, som kun i enkelte tilfælde er systematisk, kun i begrænset omfang fremstår som integreret som et projektstyringsredskab. Endelig har de eksterne evalueringer kun i begrænset omfang haft et effekt-evalueringssigte. Konsekvensen er, at hverken monitorerings- eller evalueringsdata solidt dokumenterer, at et eller flere projekters design og implementering kan gentages andetsteds. Det er en problematik, som kræver, at der laves en samlet, systematisk evalueringsplan for såvel hele puljen som for de enkelte projekter. Det har i forbindelse med 1. udmøntning hverken i design, gennemførelse eller opfølgning kun i begrænset omfang været tilfældet. 1 Standarderne for BMI-mål er køns- og aldersjusterede. 10

11 4 Forankring og organisering 4.1 Evalueringens fund Basis organisatorisk forankring. Kommunernes organisering kan opdeles mellem de projekter, der primært er forankret inden for sundhedsområdet og de projekter, der er forankret inden for børn- og ungeområdet i kommunen. Kommunerne har ofte samarbejdet på tværs af de to områder, ligesom det er udbredt at etablere en tværgående styregruppe med repræsentanter fra flere områder (jf. figur 1). Det tværgående samarbejde er ikke overraskende, idet forebyggelsesprojekternes natur i høj grad bevirker, at normalindsatserne på både skole- og sundhedsområdet bliver inddraget. Figur 1 Organisering af projekterne i forvaltninger Projektlederne fremhæver vigtigheden af at sikre opbakning fra relevante kommunale beslutningstagere og beslutningsfora og har generelt oplevet betydelig politisk opbakning. Generelt har der været fokus på at styrke såvel den administrative som politiske opbakning til initiativer og organisatoriske strukturer, der understøtter frembringelse af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Evalueringerne viser imidlertid også, at villighed og opbakning i form af positive udmeldinger fra politikerne dog ikke er ensbetydende med økonomisk opbakning. Opbakning fra det nærmeste administrative ledelsesniveau fremhæves tilsvarende vigtig for at få et projekt om overvægt blandt børn og unge til at lykkes. Flere projektledere har oplevet en begrænset ledelsesopbakning. Generelt er forklaringen, at kommunesammenlægningen har taget meget af ledernes tid og dermed forårsaget, at de har haft mindre opmærksomhed på projekter. Erfaringerne fra såvel denne indsats som andre samtidige projekter viser, at denne brydningstid har været en endda meget svær periode at gennemføre og forankre projektarbejde i. 11

12 4.2 Analyse og vurdering Erfaringerne fra 1. udmøntningsrunde tyder på, at tre forhold er centrale i forhold til organiseringen af projektet. Den interne projektorganisering. Dvs. at en basisorganisatorisk placering i den del af den kommunale forvaltning, hvor projektets primære virke foregår, er central. Ud over at sikre den rette placering er det vigtigt at have et velfungerende samarbejde med andre forvaltninger, som enten har en tæt kontakt til målgruppen eller har iværksat initiativer, der kan supplere indsatsen over for overvægt. Projektplanlægning og gennemførelse. Erfaringerne fra de lokale evalueringer peger på, at planlægning og klare implementeringsstandarder har været centrale for en planmæssig gennemførelse af projektet. Projektledelse. En synlig projektleder med gode projektstyringskundskaber og evne til at navigere i en kommunal (forvaltnings)politisk virkelighed, med interessenter fra såvel den frivillige som private sektor er i den henseende af selvstændig betydning. To forhold fremstår som centrale for forankringen af projektet: Opbakning fra den kommunalpolitiske ledelse Opbakning fra den administrative ledelse. Imidlertid peger evalueringen på, at ledelsesmæssig opbakning og opmærksomhed i sig selv ikke er en garant for succes, men at projekterne har skullet demonstrere sin værdi for at sikre fx videreførelse. 12

13 5 Metoder og tilrettelæggelse 5.1 Evalueringens fund Samtlige kommuner har anlagt en helhedsorienteret tilgang til overvægtsproblematikken. Flere projektkommuner har ud over aktiviteter direkte rettet mod børn og unge også indført mere strukturelle ændringer, såsom kostpolitikker på institutioner mv. Imidlertid har der eksisteret en vis variation i de indsatsstrategier (dvs. metoder og mekanismer) og tilrettelæggelse, som de enkelte kommuner har valgt. Metoder betyder i denne sammenhæng, hvordan indsatsen når målgruppen. Altså hvordan aktiviteterne er tilrettelagt, således at børnene og de unge bliver påvirket til eksempelvis at optage nye bevægelses- og kostmønstre. Overordnet set arbejder projekterne med to metoder til at nå børnene og de unge: Direkte og indirekte metoder. Med "direkte metode" menes, at indsatsen er rettet mod børnene selv Med "indirekte metode" menes, at indsatsen er rettet mod andre aktører end børnene selv, eksempelvis professionelle eller forældre. Projekterne har i vid udstrækning anvendt direkte metoder i forbindelse med specifikke indsatser eksempelvis ved at projektets kernemedarbejdere selv engagerer børn og unge i holdaktiviteter, hvor de over en periode har sjove oplevelser med bevægelse sammen med andre jævnaldrende. Et andet eksempel på, hvordan den direkte metode er benyttet, er samtaleforløb med børnene for at understøtte den kognitive udvikling i forhold til at ændre vaner. Et eksempel på, hvor indirekte metoder er anvendt, er ved opkvalificering af lærere og pædagoger i en kommunes skoler og daginstitutioner. Rationalet bag en opkvalificering af sådanne personalegrupper er, at de i den daglige kontakt med børnene og de unge kan være med til at sætte rammerne for en sund livsstil ved at påvirke dem til at bevæge sig mere eller spise sundere. For at de relevante personalegrupper kan varetage disse opgaver, er det nødvendigt, at de har det rette vidensniveau og de rette kompetencer. Med mekanismer rykkes der et skridt nærmere de konkrete måder, hvorpå de kommunale projekter har søgt at påvirke børn og unges holdning, viden og adfærd i relation til vægt og sundhed, men også i mere generel forstand deres trivsel og selvopfattelse. Der kan grundlæggende peges på tre typer af anvendte mekanismer: (i) kognitivt intervenerende, (ii) fysisk intervenerende og (iii) reguleringer. (i) Med kognitivt intervenerende menes, at børn/professionelle udelukkende undervises eller modtager information og ikke udfører egentlige aktiviteter (ii) Med fysisk intervenerende menes, at børnene deltager aktivt og udfører reelle aktiviteter (eksempelvis madlavning eller motion) i stedet for udelukkende at modtage undervisning/information (iii) Interventioner med et regulerende aspekt indeholder ændringer på et strukturelt plan og regulerer faktorer i omverdenen, der formodes at have en indvirkning på børnenes overvægt, eksempelvis kostpolitikker, sundhedshandleplaner mv. Med udgangspunkt i definitionerne af metoder og mekanismer kan de kommunale projekter deles op i følgende tre kategorier i forhold til deres generelle og specifikke indsatser. 13

14 Figur 2: Oversigt over kategorier for brug af metoder og mekanismer Type indsats Generel indsats Specifik indsats Indsatsen har fokus på kost og fysisk aktivitet. Indsatsen anvender primært indirekte metoder, hvor andre end børnene selv opkvalificeres Gladsaxe, Herlev Ingen Indsatsen har fokus på både kost og fysisk aktivitet. Anvender både direkte og indirekte metoder. Benytter både fysisk- og kognitive mekanismer. Frederikshavn Ingen Fokus i indsatsen er på både kost og fysisk aktivitet. Indsatsen anvender en direkte eller en indirekte metoder. Ligeledes anvendes fysisk- og/eller kognitive mekanismer og benytter en regulerende mekanisme. Langeland, Mariagerfjord, Stevns, Varde, Vordingborg, Århus, Odsherred Gladsaxe, Herlev, Langeland, Odsherred, Stevns, Vordingborg, Mariagerfjord, Frederikshavn, København, Århus Generelle indsatser Projekterne 2 øverst i figur 2 anvender en indirekte metode i den forstand at de alle har professionelle som målgruppe. Ved hjælp af indirekte metoder søger projekterne i disse kommuner altså at skabe rammer og engagere ressourcepersoner, der hjælper børnene til at anlægge nye vaner i forhold til kost og motion. De generelle projekter i Gladsaxe og Herlev har begge primært henvendt sig til en bredere målgruppe end udelukkende børn og unge. Den grønne kategori illustrerer den kommune, som i den generelle indsats anvender flere metoder og mekanismer for at nå målgruppen og for at påvirke dem. I Frederikshavn har den generelle indsats anvendt en kombination af mekanismer og metoder, men der er ikke sat ind med regulerende tiltag. Indsatsen har sat sundhed på skoleskemaet. De fleste kommuner har enten valgt en enstrenget model med fokus på kognitive indsatser eller en meget bred indsats med fokus på både direkte/indirekte metoder, kognitive, fysiske og regulative mekanismer. Det der adskiller kommunerne i den gule kategori i tabel 2 fra de to andre er, at de ud over at anvende flere metoder og mekanismer også har inkluderet et regulerende aspekt i den generelle indsats Specifikke indsatser I overensstemmelse med den tidligere anførte helhedsorienterede tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse anvender alle specifikke indsatser både direkte og indirekte metoder til at nå målgruppen, det vil sige, at både børn og deres familier tilbydes hjælp til at ændre vaner. Langt de fleste kommuner understreger i projektbeskrivelserne for de specifikke indsatser 2 København indgår ikke i denne kategorisering, da kommunen som førnævnt udelukkende har fået puljemidler til en sundhedskoordinator. 14

15 nødvendigheden af at sikre, at rammerne omkring børnene muliggør en sund levemåde. Forældre, lærere og pædagoger spiller her en vigtig rolle. I alle kommuner har fremgangsmåden været at oprette kursusforløb for hele familien. I forlængelse af de benyttede metodiske tilgange er det af stor betydning, at forældrene inddrages i barnets livsstilsændring, da det er forældrenes ansvar, at børnene hjemme lever sundt. I den gængse litteratur på området understreges det ligeledes, at et barn ikke alene kan tage ansvaret for en adfærdsændring, men at det netop kræver, at bl.a. familie og lokalmiljø bakker op og støtter de nye vaner. Der er forskellige variationer af kursusforløbene, men en fællesnævner for flere af de specifikke indsatser er, at børnene er aktive med diverse fysiske aktiviteter, mens forældrene modtager undervisning om kost og motion. Endvidere deltager hele familien ofte i fælles madlavning, hvor de præsenteres for nye råvarer og opskrifter. 5.2 Analyse og vurdering Det kan med god ret hævdes, at projekterne har en større sandsynlighed for at lykkes, hvis de er baseret på solid evidens og i øvrigt er implementeret korrekt. Rambøll har undersøgt, hvilke indsatser som der er forskningsmæssigt belæg for er effektive. Vi har taget udgangspunkt i de indsatser, som effektevaluering med eksperimentalt design har vist er effektiv eller signifikant effektiv 3. Kombinationen af metoder og mekanismer i disse indsatser ligger til grund for den kategorisering, som er præsenteret ovenfor. Vores analyse viser, at alle generelle forebyggende projekter, undtaget Herlev, Gladsaxe (og København), er baseret på en kombination af metoder og mekanismer, som har været effektiv i anden kontekst. Ligeledes viser analysen af de specifikke indsatser, at kombinationen af metoder og mekanismer har været effektiv i en anden kontekst. Der er dog ikke i første udmøntning tale om, at nogen af projekterne decideret anvender evidensbaserede metoder og deres tilhørende implementeringsstandarder. Imidlertid viser analysen, at projekternes design samlet set hviler på et solidt evidensgrundlag, men analysen af projekternes dokumentation viser også, at der ikke er udarbejdet implementeringsmanualer eller -standarder, som understøtter implementeringen af indsatsen. Med andre ord viser den tværgående evalueringen, at planlægningen og gennemførelsen af projektdesignet skaber store risici for at afvige fra den tilsigtede forandringslogik. 3 Disse er udledt fra de primærstudier, der er refereret til i et systematisk review: Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD, Kelly S, Brown T, Campbell KJ. Interventions for preventing obesity in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2 samt en gennemgang af efterfølgende, relevante reviews. Kun et af disse henviser til nye primærstudier; Gittelsohn J, Kumar MB. Preventing childhood obesity and diabetes: is it time to move out of the school? Pediatric Diabetes Dec.; 8 Suppl. 9: Kortlægningen viser i alt 19 primærstudier, hvor vi har udledt programteorien samt identificeret relevante metoder og mekanismer, hvorefter disse er grupperet som vist i teksten ovenfor. 15

16 6 Kompetenceudvikling 6.1 Evalueringens fund I forbindelse med kompetenceudviklingen har der i alle projekterne været fokus på at udvikle og gennemføre aktiviteter, der er relevante for de enkelte professionelles daglige arbejde med børn og unge. Kompetenceudviklingen er en primær aktivitet i den generelle indsats, men også i de specifikke indsatser for at sikre, at personalegrupper har kunnet løfte de aktiviteter, som den specifikke del indeholder. Undervisningen er primært gennemført af medarbejdere fra projektgruppen og af andre relevante professionelle i kommunen. Der er dog også eksempler på anvendelse af eksterne oplægsholdere som sundhedsplejersker, læger, proceskonsulenter, højskolepersonale og ernæringseksperter. Kompetenceudviklingens fokus spænder vidt fra at omhandle vigtigheden af kost, bevægelse til psykologiske og sociale aspekter af overvægt. Tabellen nedenfor giver et overblik over type kompetenceudvikling, omfang samt antallet af modtagerne i de enkelte projekter. 16

17 Tabel 3: Type og omfang af kompetenceudvikling Kommune* Type kompetenceudvikling Omfang Antal Frederikshavn Gladsaxe Herlev Langeland Mariagerfjord Odsherred Stevns Varde Vordingborg Kursus for sundhedsplejersker. Ved ikke 8 Kursusforløb for medarbejdere; netværksmøder med faglige oplæg. Pædagoger i institutioner fik kursus i kost og motionshandleplaner; uddannelse af køkkenpersonale i institutioner i sund kost; uddannelse af forældre i sund kost og sunde madpakker. Kursus i den motiverende samtale afholdt for sundhedsplejersker, projektmedarbejdere; kurser for lærere og/eller elever skræddersyet skolernes ønsker. Workshops for dagplejen; kursus i den anerkendende samtale for skolelærere; idrætslærerkurser; kursus for sundhedsplejersker; kurser for Trivselsambassadører (kursustilbud til skolelærere). Workshop for sundhedsplejersker og projektmedarb.; kursus for pæd. personale i daginstitutioner; todages kursus for projektmedarb., sundhedsplejersker, fysioterapeuter, uddannelsesafdelingen på sundhedscentret og naturskolen; konferencer for pæd. personale, sundhedsfagligt personale samt ledere, politikere og forvaltning i Odsherred Kommune. Efteruddannelse af det tværfaglige team, sundhedsplejersker samt personalet i dagpleje og børnehaver. Gensidig supervision af hinanden indbyrdes i det tværfaglige team; foredrag og kurser for personale i daginstitutioner. Kursus i den motiverende samtale for sundhedsplejersker og personalet i Sundhedscentret; gymnastikkursus for pædagoger, lærere og foreningsliv. Temadag for hhv. 1) lærere og pædagoger. 2) voksne aktive i idrætsforeninger og foreninger generelt 3) daginstitutionspersonalet, dagplejere mv.; kompetenceudviklingsdag/oplægsrække for idrætsforeninger; temadage for projektgruppemedarbejdere samt sundhedsplejersker; naturkompetenceudviklingskursus for daginstitutionspersonale og dagplejere; kursus i løsningsfokuseret samtale for behandlerteamet samt alle sundhedsplejersker; kursusforløb for daginstitutioner; supervision af projektleder. 3 dage, 3 timers konsulentbistand samt netværksmøder (generel del); sundhedsplejersker: 2 dage + 10 timers supervision, bevægelsesmedarbejdere: 1 dag (specifik del) 1-2 dage ca. 60 Typisk 1-3 dages varighed for kurserne fordelt over 1-3 måneder, startende med en introduktion til emnet, afprøvning og erfaringsindsamling i egen dagligdag og opfølgende kurser efterfølgende. Halve til hele års kurser med en kursusdag ca. hver 6. uge 1-2 dages kurser, 3 konferencer a 7 timer. 1-3 dages kursusforløb; løbende supervision ved månedlige møder Kursus i den motiverende samtale: 3 hele dage, hhv. 2 i træk og én dag efter 1 måned; gymnastikkursus: foregik over 3 tirsdage af hver 3 timer med 1 måned imellem. Kompetenceudviklingsdag/oplægsrække: afholdtes over 2 dage; kursus i løsningsfokuseret samtale: 3 introduktionsdage + 3 opfølgningsdage Generel del: 28; specifik del: 10 Århus Ved ikke Ved ikke Ved ikke personer: lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, ledere fra skoler, institutioner og sundhedsplejen Ved ikke 5 fra tværfagligt team, ca. 80 fra børnehaver 9 personer i den specifikke indsats og ca. 180 personer i den generelle indsats Den motiverende samtale: 12 (sundhedsplejerskerne havde ikke tid til deltagelse kun 2 gennemførte kurset); gymnastikkursus: 18 Temadag: 153 lærere og pædagoger samt 9 repræsentanter fra idrætsforeningerne; kompetenceudviklingsdag/oplægsrække: 22 personer 17

18 6.2 Analyse og vurdering Generelt kan det siges, at der med de forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter et sket et løft mht. viden og handlemuligheder, som kommunerne kan betragte som en ressource fremover. Erfaringerne fra 1. udmøntningsrunde viser, at der er et stort potentiale i at udnytte og udvikle faggruppers forskellige kompetencer. Således har projekternes kompetenceudvikling også været spredt ud over en bred målgruppe. Der har ligeledes været forskellige kompetenceudviklingsstrategier, variation i fokus og intensitet samt udbredelse. Det faktum, at projekterne anvender både direkte og indirekte metoder, bevirker, at det har været en helt central forudsætning, at modtagerne af kompetenceudviklingen; (i) tilegner sig relevant viden og (ii) kan omsætte denne i deres faglige praksis. Det fremstår på tværs af projektevalueringerne som om, der har været begrænset fokus på, hvorvidt dette er sket. 7 Rekruttering, fastholdelse og opfølgning 7.1 Evalueringens fund En forebyggende indsats kan kun blive en succes, hvis det lykkes at rekruttere den udpegede målgruppe. Erfaringer fra projekterne i den første udmøntning er, at opsporing og rekruttering af målgruppen er ressourcekrævende. Derfor skal den indledende aktivitet på dette område planlægges detaljeret, og der skal prioriteres tilstrækkelige ressourcer til opgaven. 18

19 Tabel 4: Oversigt over strategier for rekruttering, fastholdelse og opfølgning Kommune* Identifikation Rekruttering Visitation Fastholdelse Opfølgning Frederikshavn Ved ikke Skolesundhedsplejersker på skolerne henviser børn i risikogruppen til projektet; lærere på skoler involveres Ved ikke Ved ikke Ved ikke Gladsaxe Herlev Børnene skal have udviklet eller være i risiko for at udvikle en betydende overvægt, det vil sige vægten aktuelt ligger over 90 % -percentilen på højde- /vægtkurven. Kriterier for henvisning er, at barnet ligger på 90 % -percentilen eller derover. Rekrutteringen har som oftest foregået ved, at tilbuddet blev præsenteret telefonisk for familien af sundhedsplejersken fra den skole, hvor barnet går. I enkelte tilfælde er det læreren, der har orienteret om tilbuddet ved et møde. Udarbejdelse af pjecer om indsatsen. Pjecerne blev sammen med uddybende følgebrev sendt til henviserne: de praktiserende læger, skolelæger, skole-/sundhedsplejersker og sagsbehandlere. Pjecerne har været tilgængelige på skoler, daginstitutioner, apoteker og biblioteker. Projektet har desuden været omtalt i lokale medier samt annonceret på offentligt informationsmøde for interesserede familier. Primær henviser: Skolesundhedsplejerskerne og skolelæger. De 3-6- årige var oprindeligt tiltænkt at have praktiserende læge som primær henviser, men dette lykkedes ikke i praksis. Pædagoger, lærere, SFOpædagoger m.fl. kunne desuden gøre forældre opmærksomme på projektet. Primær aktør: Sundhedsplejersker på skoler har visiteret til projektet Visitationssamtale varetaget af projektets psykolog og sundhedsfaglige konsulent. Formålet var at afklare familiernes motivation, ressourcer og muligheder for at deltage i indsatsen. Herefter kunne forældrene ansøge om deltagelse. Visitationsudvalget besluttede om en familie havde ressourcer og forudsætninger for at deltage. Indledningsvis skriftlig samarbejdsaftale med familien med fælles mål for forløbet. Fastholdelse af familierne ved at sende breve, huske på arrangementer og ringe familierne op. 15 måneders opfølgningsfase. Opfølgning af familierne ved at sende breve og holde kontakt med familier samt huske på arrangementer; afholdelse af 4 cafeaftener i opfølgningsfasen (1 år). 19

20 Kommune* Langeland Mariagerfjord Odsherred Identifikation Rekruttering Visitation Fastholdelse Opfølgning Der gennemførtes kortlægningsindsats på Primær aktør: Sundhedsplejersker; udgivelse Ved ikke Ved ikke Ved ikke skoler: På baggrund af de indsamlede af nyhedsbrev; orienteringsbrev til forældre om højde- og vægtdata blev BMI beregnet. resultat af vejning af deres barn i et standardbrev Børn med svær overvægt eller i risiko for med efterfølgende indbydelse til informationsaften at blive svært overvægtige blev identificeret om og deltagelse i et indsatsforløb. Proble- ud fra Coles BMI-kriterier for overvægt matisk rekruttering: Uenighed mellem projekt- og svær overvægt. medarbejdere og sundhedsplejersker vedr. brug af vægt som rekrutteringsmetode: Mange borgere ønskede ikke at deltage som følge af rekrutteringsmåden. Indsatsen endte med ikke udelukkende at rekruttere deltagere med udgangspunkt i BMI. Kriterier for inklusion i projektet har været overvægt og familiernes, børnenes og de unges erkendelse af og ønske om at arbejde med overvægtsproblematikken. Sundhedsplejersker samt projektmedarbejdere har vurderet potentielle deltagere dels på baggrund af BMI for børn korrigeret ud fra Coles tabeller, dels på baggrund af de professionelles og deltageres vurdering. De opsatte inklusionskriterier mistede dog grundet mangel deltagere deres relevans, og således har man i nogle tilfælde været nødt til at inkludere ikkeovervægtige børn. Kontakt til forskellige faggrupper med information om rekruttering til projektet: læger, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, dagplejere. De fleste familier fik kontakt til den specifikke indsats gennem sundhedsplejen. Desuden samarbejde med Julemærkehjem i forbindelse med rekruttering af familier til indsats. Rekruttering og opsporing er foregået løbende (meget tidskrævende). Der har ikke været ressourcer til at lave et decideret rekrutteringsprojekt. Ud over henvisningssamarbejde med Sundhedstjenesten rekrutteres der via annoncer i lokalaviser, besøg på skoler og hos praktiserende læger, via jordmødre og via særlige arrangement for elever i Odsherred. Primære henvisere: Sundhedsplejersker og projektmedarbejdere. Har ikke udviklet en fast henvisningsstruktur. Tværfagligt samarbejde med centrale nøglepersoner har primært bestået i gensidig information, henvisninger og samarbejde om konkrete familier (overvejende sundhedsplejerskerne og PPR). Dannede visitationsteam: et tværfagligt rådgivende team bestående af 6 kommunalt ansatte, som arbejder med problematikker relateret til indsatser over for gravide, småbørnsmødre samt børn og unge med overvægt i udsatte familier. Visitationsteamet fungerer som rådgivende organ for projektlederen samt rådgiver om visitation til indsatser. Kontinuerlig anerkendende støtte og opbakning fra projektmedarbejdernes side. Ved ikke. Følger op på kontakt til børn ved hjemmebesøg og inddragelse af klasselærere og idrætslærere. Opfølgningsdage; deltagerne tilbydes 3 opfølgninger med undervisere; der gennemføres opfølgningsvejledning i hjemmet. 20

Første tværgående sammenfatning af 11 satspuljeprojekter i. Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge

Første tværgående sammenfatning af 11 satspuljeprojekter i. Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge Første tværgående sammenfatning af 11 satspuljeprojekter i Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge 2009 Udført for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting. Oktober 2009 Tværgående sammenfatning

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING

SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været ændringer siden udfyldelse af

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP UDMØNTNING AF SATSPULJEN Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge 2012-2015 Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i modelprojekt på området Forebyggende indsats for

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune

Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune Arbejdsgruppe: Jo Coolidge, Kommunallæge Annette Arnkjær, PPR Psykolog Birgitte Kjeldsen, Skolekonsulent Per Larsen, Idrætskonsulent

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt

Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt Sendes til Ansøgningsfrist Fredag d. 14. november 2008 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Mrk. Ansøgning 3. udmøntning af

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning.

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning. Juni 2009 Til Sundhedsnetværket, Assens Kommune Ansøgning om økonomisk tilskud til et Livsstils forebyggelsesprojekt for familier med børn i alderen 3½ -5 år der er overvægtige eller har begyndende overvægt.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

- Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom

- Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom Udmøntning af satspuljen - Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner, i samarbejde med regioner, til at ansøge om satspuljemidler til

Læs mere

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT VELKOMMEN TIL TEMADAGEN TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT Lene Dørfler og Karen Karlsson Eriksen Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Satspulje koordinering møde med kommuner 29. marts 2006 Sundhedsstyrelsen, mødelokale 011 Mette Toftager

Satspulje koordinering møde med kommuner 29. marts 2006 Sundhedsstyrelsen, mødelokale 011 Mette Toftager R E F E R A T Emne Mødedato Sted Referent Satspulje koordinering møde med kommuner 29. marts 2006, mødelokale 011 Mette Toftager Deltagere Kommuner: Ny Varde Mariagerfjord Ny Stevns Ny Frederikshavn København

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Skema 1: Revideret projektbeskrivelse for Mariagerfjord Kommunes indsats 25. september 2009 Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Efter forespørgsel fra Kasper Dahl 1. Titel på

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Forebyggende foranstaltninger for de 0-4-årige. Helle Hansen, SFI

Forebyggende foranstaltninger for de 0-4-årige. Helle Hansen, SFI Forebyggende foranstaltninger for de 0-4-årige Helle Hansen, SFI 1 Projektets formål At udvikle en række punkter til kommuners arbejde med forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse Projektets

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Evaluering af indsatser: Kommunal forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn & unge

Evaluering af indsatser: Kommunal forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn & unge Evaluering af indsatser: Kommunal forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn & unge Ingrid Willaing, chefkonsulent Peter Bo Poulsen, partner MUUSMANN Research & Consulting Formål med evaluering

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15. UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE Niels Sandø Projektleder Center for Forebyggelse 15. marts 2010 Baggrund Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering af Sund Uddannelse Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke

Læs mere