URINVEJSDRÆNAGE INSTRUKS. Instruks for Sygeplejefaglige optegnelser Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "URINVEJSDRÆNAGE INSTRUKS. Instruks for Sygeplejefaglige optegnelser Struer Kommune"

Transkript

1 URINVEJSDRÆNAGE INSTRUKS Instruks for Sygeplejefaglige optegnelser Struer Kommune

2 Instruks for Sygeplejefaglige optegnelstruer Kommun Indholdsfortegnelse Urinvejsdrænage - Instruks... 2 Forord... 2 Instruks for Urinvejsdrænage... 2 Formål:... 2 Gældende for:... 2 Dokumentation: Ansvar og kompetence ved sygepleje hos borgere med kateter Procedure for anlæggelse og skiftning af transurethralt blærekateter à demeure Procedure for fjernelse af kateter Procedure for valg af kateter, ballonfyldning og tjekliste ved utæt kateter Skift af suprapubiskateter Procedure for blæreskylning Procedure for Intermitterende kateterisation (SIK/RIK) Procedure for urinprøvetagning hos kateterbruger Forebyggelse af urinvejsinfektion hos borgere med urinvejskateter...15 Anvendte begreber...17 Referencer...18 Baggrundsmateriale...19 Bilag:...19 Godkendt af:

3 Urinvejsdrænage - Instruks Forord Instruks for Urinvejsdrænage indeholder en indholdsfortegnelse, procedurer og referenceramme. Instruksen er bygget op om selvstændige procedurer og kan benyttes som opslagsværk. Det er muligt at klikke på den enkelte procedure i indholdsfortegnelsen og komme direkte til den pågældende procedure. Instruksen kan printes som pjeceformat Instruksen er udarbejdet af Udviklingskonsulent Aniette Weibrecht, under faglig vejledning af kontinenssygeplejerske Connie Jantzen Instrukserne er godkendt af Styregruppe for instrukser, Sundhed og Omsorg. Oplærings- og uddannelsesplan for kontinensområdet Kvalitetssikring: Personale der håndterer kateteranlæggelse og kateterpleje i Sundhed og Omsorg, skal gennemlæse denne instruks, samt se Statens seruminstituts e-læring om kateterrelaterede infektioner Alle der anlægger kateter skal have kompetencer eller modtage undervisning i non-touch teknik. Alle enheder skal sikre, at der er kompetencer til stede til at udfører bedside undervisning i non-touch teknik. I alle enheder skal udpeges en ressourceperson, som kan foretage auditering af området, minimum en gang årligt, samt udarbejde lokal handleplan ved behov. Til audit af inkontinensområdet skal anvendes auditskema. Kontinenssygeplejerske udfører audit på organisatoriske forhold en gang årligt. Alle enheder tilbydes besøg i forbindelse med et personalemøde, af kontinenssygeplejekser, en gang årligt. Formål: Gældende for: Dokumentation: At sikre korrekt håndtering af alle procedurer hos borgere med behov for urinvejsdrænage. Alle medarbejdere der varetager opgaver hos borgere der modtager indsatser inden for kontinensområdet i Struer Kommune. Der skal altid foreligge en sygeplejefaglig handleplan hos borgere med urinvejsdrænage. Der anvendes standardhandleplaner i EOJ. Sygeplejefaglig udredning vedrørende urinvejsdrænage, skal beskrives under Udskillelse i de sygeplejefaglige problemområder. Under de enkelte procedure er nærmere beskrevet, hvilken dokumentation der skal føres. 2

4 1.0 Ansvar og kompetence ved sygepleje hos borgere med kateter Alle har et selvstændigt ansvar når de påtager sig en delegeret opgave. Dermed også ansvar for at frasige sig opgaven og opsøge viden, hvis man ikke har tilstrækkelige kompetencer. Ved opgaver der rækker ud over den kompetence, man har i kraft af sin uddannelse, skal der anvendes delegeringsskema. Alle opgaver vedrørende kateter og kateterpleje er en sundhedslovsopgave og er derfor en delegeret lægeopgave. Alle ansatte har et selvstændigt ansvar for, at arbejde efter retningslinjerne og for at holde sig ajour, samt søge fornøden viden og vejledning med henblik på at kunne påtage sig opgaver inden for kontinensområdet. Sygeplejersker: Må varetage alle opgaver vedrørende borgere med urinvejsdrænage, såfremt opgaven er ordineret og delegeret fra en læge. Social-og sundhedsassistenter: Må varetage alle opgaver, fraset anlæggelse af kateter på mænd og skift af suprapubiskateter, denne opgave skal assistenter oplæres i individuelt. Der anvendes delegeringsskema. Social- og sundhedsassistenter varetager ikke opgaver omkring nefrostomikateter. Social -og sundhedshjælpere, samt øvrigt personale der deltager i pleje og håndtering af borgere med kateter: Må efter oplæring varetage pleje af borgere med kateter á demure og suprapubiskateter. Skal arbejde forebyggende og overholde hygiejniske retningslinjer. Elever og studerende: Kompetencer svarende til uddannelses- og kompetenceplan for elever og studerende. Vikarer og afløsere: Må varetage opgaver i forhold til uddannelsesniveau og indhentet viden, der matcher Struer Kommunes instruks på området.. Ufaglært personale: Kan oplæres i at varetage opgaver svarende til sosu-hjælpere, ud fra en individuel vurdering af den pågældende medarbejders kompetencer. 3

5 2.0 Procedure for pleje hos borgere med transuretheralt kateter, samt generelle hygiejniske forholdsregler, skift af dag og natpose Formål: - At sikre, at alt personale kender og benytter korrekte procedurer i relation til behandling med transurethralt blærekateter. -At sikre korrekt fiksering af kateter Definitioner: Transurethralt blærekateter er et kateter anlagt gennem urinrøret til blæren. Meatus er området omkring urinrørsåbningen Aseptisk teknik er en arbejdsform, hvor man i forbindelse med proceduren søger at forebygge infektion ved kun at bringe området i forbindelse med steriliserede, bakteriefri (aseptiske) genstande. (3) Nedre hygiejne for kateterbrugere Håndhygejne For anbefalinger om håndhygiejne i forbindelse med anlæggelse af KAD henvises til Klinisk retningslinje for håndhygiejne (2), samt Struer kommunes Instruks for hygiejne Nedre hygiejne og afvask af meatusområdet i kateteriseringsperioden: Afvask af meatusområdet bør foregå dagligt med postevand og evt. sæbe eller vaskecreme (1) Meatus området afvaskes med engangsvaskeklude. Afvaskningen skal foregå i retning fra urinrør til anus, og hver klud bruges kun en gang. (e-læring kvalicare) Fiksering af kateter For at forebygge træk og tryk af kateteret i urinrøret, når patienten bevæger sig, skal kateter og kateterpose bæres på en stabil måde. Hos mænd: Penis lejres altid opad abdomen og slangen følger samme retning op over underbukselinningen. For at støtte penis og opsamle sekret benyttes lille ble (f.eks Abri-Man). Kateterslangen fikseres med plaster (fixomul) på abdomen. Kateteret skal kunne følge patientens bevægelsesmønster og der skal derfor være plads til en flad hånd mellem huden og slangen. Kateterposen kan fikseres i net-benpose eller med elastikstropper om låret. Hos kvinder: Kateter fixeres med plaster, således der tages hensyn til bevægelsesmønster og anatomi. 4

6 Dansk standard anbefaler, at kateterposen placeres ca. 50 cm under blærens niveau.(e-dok) Skift af dagpose En mindre, steril pose, med kort slange, som patienten bærer døgnet rundt. Posen skiftes som regel 1 gang om ugen. Skift af natpose For at sikre en optimal drænage benyttes natpose, samtidig bliver patienten ikke forstyrret i sin nattesøvn, fordi kateterposen bliver fuld. Det sterile drænagesystem skal respekteres, og natposen kobles derfor altid til i bunden af dagposen. Natposen skiftes dagligt. Tømning af kateterpose Utensilier Usterile handsker og serviet. Kateterposen tømmes i kolbe eller i toilettet og bundventilen aftørres med tør serviet, inden kateterposen placeres i benposen. Posen skal tømmes, når den er ¾ fuld, for at sikre optimal drænage. Korrekt sygepleje til kateterbruger indbærer derfor: -Korrekt håndhygiejne -Brug handsker -Undgå brud på det sterile system. Hvis det brydes, skift da til ny steril pose -Korrekt udført nedre toilette -Korrekt kateterfiksering og placering af kateterpose 5

7 3.0 Procedure for anlæggelse og skiftning af transurethralt blærekateter à demeure Utensilier til kateteranlæggelse Ballonkateter: Skal kateteret ligge længere end 1-2 dage vælges kateter af 100 % silikone med mindre der er brug for specialkatetre. Standard til voksne er Ch Glycerinopløsning 10 % i 5-7-ml sprøjte til ballonfyldning. Sterile handsker Færdigpakket kateterisationssæt med afdækningsstykke, kapsel, vattamponer til afvaskning og engangspincet, samt smøremiddel. Saltvand/vand til afvaskning Kateter smøremiddel Affaldsspand Eventuelt kateterventil Drænagesystem Urinposeholder Urinposefiksering Fikseringsbånd Fikseringstape Rullebord/afsætningsbord. (5-s.47) Før kateterisation Før anlæggelse af kateter afvaskes meatusområdet med postevand og eventuelt sæbe (1). Det anbefales, at have en hjælper. Patienten lejres hensigtsmæssigt, almindeligvis på ryggen med let spredte og eventuelt bøjede ben. Genitalia og underkroppen blottes. I tilfælde af synlig forurening afvaskes genitalia med vand og eventuelt sæbe, olie eller vaskecreme. Borgeren informeres om proceduren. Kateterisation hos kvinder Rene handsker tages på Åben kateterisationssættet Sterilt afdækningsstykke fra kateterisationssæt lægges mellem patientens ben og skubbes lidt ind under sædepartiet. Kateteret pakkes ud af den yderste indpakning og lægges på afdækningsstykket. Kateterisationssættet anbringes oven på det sterile stykke mellem patientens ben. Sterile handsker tages på og proceduren udføres herfra aseptisk med sterile utensilier. Saltvand/vand hældes over vattamponer.(5 s.47) Labia adskilles med to fingre og orificium urethra blotlægges. Meatus området afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet. Afvaskningen skal foregå i retning fra urinrør til anus, og hver tampon bruges kun en gang. Kateter smøremiddel 3-5 ml. installeres i urethra. Kateteret indføres i urethra, ca. 8 cm. Ballonen fyldes med 5-7 ml steril væske. Til silikone katetre anvendes en 10 % glycerinopløsning. Saltvand eller vand kan bruges ved latex- og plastikkatetre. Kateteret trækkes tilbage indtil ballonen møder modstand ved orificium internum. (5) 6

8 Kateterisation hos mænd Rene handsker tages på Åben kateterisationssættet Sterilt afdækningsstykke fra kateterisationssæt anbringes under penis Kateteret pakkes ud af den yderste indpakning og lægges på afdækningsstykket. Kateterisationssættet anbringes oven på det sterile stykke mellem patientens ben. Sterile handsker tages på og proceduren udføres herfra aseptisk med sterile utensilier. Saltvand/vand hældes over vattamponer.(5 s.47) Præputium trækkes tilbage med den ene hånd, og penis holdes lodret. Glans og orificium afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet, og hver tampon bruges kun en gang. Kateter smøremiddel 8-10 ml. installeres langsomt i urethra. Penis holdes opad eller nedad med et let træk for at udrette den peniscrotale vinkel. Kateteret indføres langsomt i hele dets længde med et jævnt sejt tryk. Korrekt placering dokumenteres af urin i kateteret. Manglende urin kan skyldes tilstopning på grund af gel. Det kontrolleres ved fx host eller tryk over symfysen. Ballonen fyldes med 5-7 ml steril væske. Til silikonekatetre anvendes en 10 % glycerinopløsning. Saltvand eller vand kan bruges ved latex- og plastikkatetre. Kateteret trækkes tilbage indtil ballonen møder modstand ved orificium internum. Præputium trækkes på plads. VIGTIGT: Observer og dokumenter, at kateteret fungerer, inden man forlader patienten! Der ses urin i slangen. Kateteret er trukket tot (trækkes tilbage til der mærkes modstand). Der ikke er smerter i forbindelse med at ballonen fyldes. At der inden for den næste time ses urin i posen Kateterskiftning Utensilier til kateterskiftning Både utensilier til kateteranlæggelse og kateterfjernelse medbringes. Fremgangsmåde Det gamle kateter fjernes, som anført under kateterfjernelse. Det nye kateter anlægges, som anført under kateteranlæggelse. Dokumentation I handleplan noteres udseende af det gamle kateter (fx belægninger, inkrustationer) og urinen (fx klar, grumset). Der mærkes på spidsen af kateteret: er det hård krystallisering eller er det grums og trevler, dette gør en forskel for den videre behandling. Tidspunkt for næste kateterskiftning og eventuelle forholdsregler aftales (fx afklemningsregime, blæreskylning) 7

9 4.0 Procedure for fjernelse af kateter Utensilier til kateterfjernelse Sprøjte til tømning af kateterballon. Rene handsker. Affaldsspand. Udførelse Patienten lejres hensigtsmæssigt, almindeligvis på ryggen med let spredte ben. Genitalia og underkroppen blottes. Rene handsker tages på. Sprøjten presses ind i ballonventilen og ballonen suges tom. Sprøjten efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste ballonvand kan løbe ud, når ballonen komprimeres under passagen gennem urethra. Kateteret trækkes langsomt ud. Hos mænd holdes penis opad. (5) Dokumentation Kateterfjernelsen og relevante observationer (fx kateterets udseende noteres i EOJ, i handleplan under opfølgning. 8

10 5.0 Procedure for valg af kateter, ballonfyldning og tjekliste ved utæt kateter Valg af katetertyper: Der bør anvendes mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer drænage (1) (2) Sølv coatede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (1) Antibiotika-imprægnerede katetre bør ikke anvendes til rutinemæssig brug i klinisk praksis men kan anvendes i forbindelse med kliniske kontrollerede forsøg af stærk metodisk kvalitet (1) Ved kateterisering i en lang periode bør anvendes hydrogelcoated latexkateter, silikonecoated latexkateter eller 100 % silikone kateter (1) Ballonfyldning og ballonvæske: Ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller glycerin 10 % opløsning (1) Glycerinopløsning 10 % bør anvendes til silikonekatetre, idet vand og saltvand kan diffundere ud gennem ballonmembranen på grund af osmotisk trykforskel (5) Vand eller saltvand kan anvendes til latex- og plastkatetre Ved langtids-drænage fyldes altid glycerinopløsning i ballonen med det antal milliliter som kateteret er konstrueret til. Dette vil sædvanligvis være 5-7 ml. Overfyldning kan komprimere drænage kanalen, skabe blæreirritation og dårlig blæredrænnage (urinretention). En stor ballon øger risikoen for tryk i blæren.(5) Der kan være behov for ballontjek ca. hver 6. uge hos nogle borgere, da der kan være risiko for perforation af ballonen. Det er en faglig vurdering, og skal dokumenteres i EOJ. Urinen løber ved siden af - Tjekliste Er kateteret fikseret rigtigt? (kateteret skal fikseres med tape på maven og ud på låret). Er der den rette mængde væske i ballonen? (korrekt mængde væske er 5-7 ml. i ballon, for meget væske kan give tryk og blærespasmer) Ved gentagende utætheder, kan større kateter overvejes. Er kateteret stoppet? - følg vejledningen i næste punkt. Kateteret er stoppet - Tjekliste Ved akut stop i kateteret skylles med NaCl i janetsprøjte. Der må skylles med max ml. NaCl ad gangen. Man skyller ind og trækker tilbage. Der skylles indtil returvæske er klar. (se procedure 7) Flasken med NaCl. kan bruges 24 timer efter åbning. 9

11 6.0 Skift af suprapubiskateter Suprapubisk blærekateter (også benævnt topkateter) er et blærekateter anlagt gennem den nederste del af bugvæggen. Remedier: Engangshandsker, sterilt skiftesæt, kateter og ny kateter pose frem. Fremgangsmåde: Der udføres hånddesinfektion og rene handsker påtages. Det sterile skiftesæt pakkes ud og afdækningsstykket bredes ud ved at tage fat i hjørnerne. Kateteret pakkes ud ned på afdækningsstykket, med steril teknik. Tag ved nyrebakken i ydersiden af kanten og vip de sterile handsker ned på afdækningsstykket. Kateter-smøremidlet i nyrebakken tages op og presses ud på afdækningsstykket. Vattotterne overhældes med det sterile vand. Ballonen på det gamle kateter tømmes med en ekstra sprøjte. Kateteret seponeres. På grund af den smalle, ueftergivelige kanal kan der fornemmes en kraftig modstand. Vask af omkring indstiksstedet med vattotterne. Anvend non-touch teknik. Der udføres hånddesinfektion og påtages sterile handsker. Kateteret smøres med gelen fra afdækningsstykket og føres forsigtigt ind gennem den eksisterende kanal. Urinpose tilkobles 5-7 ml glycerin opløsning fyldes i ballonen. Der trækkes forsigtigt tilbage til der mødes modstand. Huden omkring kateteret aftørres Forbinding påsættes (opklippet gaze stykke). Det sikres at kateteret fungerer, ved at observere urin i slangen. Hvilke problemer kan der opstå: Blødning. Hypergranulation ved indstikssted som kan kræve behandling med Steroidcreme/salve. Kan kateteret ikke komme igennem hullet skal læge kontaktes Det er vigtigt, at der HURTIGT anlægges nyt kateter, hvis det gamle er røget ud. Hvis der opstår problemer med at anlægge det nye kateter gennem kanalen, kan eventuelt anlægges et engangskateter i kanalen, for at holde denne åben indtil borgeren kan ses af en læge. 10

12 7.0 Procedure for blæreskylning Blæreskylning. Skylning bør normalt ikke foretages og det skal overvejes, om det er bedre at vælge kateterskift. Skylles alligevel anvendes flg. procedure: Skylningen udføres som en aseptisk procedure med anvendelse af sterile instrumenter og rene handsker. Der anvendes Natriumklorid iso tonisk skyllevand 0,9%, hvis ikke andet er ordineret. Samlingsstedet mellem kateter og slange desinficeres med sprit swaps. Skylning foregår med Jeanetsprøjte og der skylles med max 40 ml. pr. gang. Der skylles indtil returvæske er klar. En ny pose/ventil tilkobles efter at skylningen er udført. Blæreskylning ved hjælp af urotainer. Uro-tainer kan anvendes til blæreskylning for at opløse inkrustationer og for at undgå skader i urinrør i forbindelse med seponering af kateter. Der bør overvejes, om det er bedre at skifte kateteret oftere i stedet for at anvende Uro-tainer. Først og fremmest af hensyn til borgeren, men også af hensyn til arbejdsressourcer og økonomi. Kontraindikation: Behandlingen må ikke foretages ved makrokopisk hæmaturi, cystit, og nyresten eller andre urogenitale sygdomme, der kan forårsage hæmaturi. Fremgangsmåde: Behandlingen udføres med aseptisk teknik. Samlingen mellem kateter og pose afsprittes med swaps. Uro-tainer pakkes sterilt ud. Luk Uro-tainer ved at lukke med klemmen. Træk lukkeringen af. Forbind Uro-tainer med kateteret ved at føre connectoren op i kateteret. Åben plastklemmen og lad indholdet flyde ind i urinblæren ved hjælp af tyngdekraften (max. 30 cm over blæren). Efter indløb lukkes klemmen og systemet efterlades samlet. Afbryd ikke forbindelsen mellem pose og kateteret. Åben klemmen og hold posen nedad og lad skyllevæske og urin løbe tilbage i Uro-tainer posen. Dosering: Det anbefales at behandlingen indledes med den mindst koncentrerede Uro-tainer opløsning. Skyllefrekvens: En installering på ca min. fra en gang om dagen til en gang om ugen. Ved seponering af inkrustreret kateter kan installeres Uro-tainer 20 min. før dette fjernes. Bivirkninger: Det høje indhold af citronsyre kan få nogle patienter til at opleve ubehag og forbigående smerter, svie eller blæresammentrækninger. Anvend da den mindre koncentrerede opløsning. Udfør evt. installeringerne mindre hyppigt. 11

13 8.0 Procedure for Intermitterende kateterisation (SIK/RIK) Ren intermitterende kateterisation (RIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af ren teknik RIK bruges, når patienten selv (eller en eventuelt pårørende) udfører proceduren. Steril intermitterende kateterisation (SIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik. SIK bruges ved engangskateterisation foretaget af personale (undtagen hvis det foregår som led i oplæring i RIK). Fremgangsmåde SIK: Håndhygiejne Der udføres håndhygiejne før og efter anlæggelse. Såfremt hænderne er synligt forurenede, udføres håndvask før hånddesinfektion. Utensilier til kateteranlæggelse Sterilt hydrofilt engangskateter. Sterile handsker. Færdigpakket kateterisationssæt med afdækningsstykke, kapsel, vattamponer til afvaskning og engangspincet. Saltvand/vand til afvaskning. Affaldsspand. Eventuelt rullebord/afsætningsbord. Kateterisation Proceduren udføres med aseptisk/non-touch teknik og sterile utensilier. Det anbefales, at have en hjælper. Patienten lejres hensigtsmæssigt, almindeligvis på ryggen med let spredte og eventuelt bøjede ben. Genitalia og underkroppen blottes. Ved synlig forurening afvaskes genitalia først med vand og eventuelt sæbe, eller cremesæbe. Sterilt saltvand/vand hældes over vattamponer. Kateteret gøres klart. Kateter uden vand Kateterposen åbnes og fyldes med sterilt vand eller saltvand i minimum 30 sek. svarende til den del af kateteret, som skal indføres. Posen fastgøres via tapefirkanten til væg/bord/seng. Kateter med vand/saltvand Kateterhylsteret åbnes. Sterile handsker tages på. Kateterisation hos kvinder Sterilt afdækningsstykke fra kateterisationssæt lægges mellem patientens ben og skubbes lidt ind under sædepartiet. 12

14 Skamlæberne adskilles og orificium urethra blotlægges. Meatus området afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet. Afvaskningen skal foregå i retning fra urinrør til anus, og hver tampon bruges kun en gang. Kateteret indføres i urethra, ca. 3-5 cm, således at kateterhullerne lige netop ligger i blæren. Korrekt placering dokumenteres af urin i kateteret. Kateterisation hos mænd Et sterilt afdækningsstykke anbringes under penis. Forhuden trækkes tilbage med den ene hånd, og penis holdes lodret. Glans penis afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet, og hver tampon bruges kun en gang. Penis holdes fortsat opad med et let træk for at udrette den penoscrotale vinkel. Kateteret indføres langsomt med et jævnt sejt tryk, cm, således at kateterhullerne lige netop ligger i blæren. Korrekt placering dokumenteres af urin i kateteret. Forhuden reponeres (eventuelt først efter kateteret er fjernet). Kateteret fjernes, når blæren er tom. Med henblik på at få blæren helt tom, kan det være en fordel at føre kateteret lidt ind og ud inden det fjernes. Det kan være nødvendigt med suprapubisk tryk på blæren. Frekvens for SIK/RIK: Kateterisationsfrekvensen er forskellig fra patient til patient. Ved fastlæggelse af frekvensen tages der hensyn til om patienten har delvis eller total urinretention, diuresens størrelse og problemets størrelse. Der føres vandladningsskema med henblik på at fastlægge kateterisationsfrekvensen. Erfaringen viser, at såfremt infektionsrisikoen skal nedsættes, skal hovedparten af kateterisationsportionerne være under 400 ml, samt at kateterisationsfrekvensen skal øges, såfremt der fortsat er betydende infektionstilbøjelighed. I de fleste tilfælde er kateterisationsfrekvensen 2-6 gange daglig. (5) Dokumentation: Der skal foreligge en handleplan for borgere der regelmæssigt får udført SIK/RIK. Handleplanen skal indholde medicinsk begrundelse for RIK/SIK, frekvens af RIK/SIK, evt. tidligere komplikationer. 13

15 Generelt Urinprøvetagning er lægeordineret. 8.0 Procedure for urinprøvetagning hos kateterbruger. En urinprøve taget fra bundventilen i en brugt pose er ubrugelig.(4) Metode 1 Afklemning af kateteret med klemmeskrue på poseslangen ca. 10 minutter. Afspritning af membranen som sidder på studsen af kateterslangen. Urinprøven tages direkte i Urinmonovett via lyserød kanyle. Metode 2 - Anvendes kun hvis metode 1 ikke kan praktiseres pga katetertype. Urinposen skiftes til ny steril pose Efter ca. 10 min. kan der tages urin fra i et alm. prøvebæger. Forsendelse af urinprøver: Se Instruks for fremsendelse af urinprøver til egen læge. 14

16 Formål: 9.0 Forebyggelse af urinvejsinfektion hos borgere med urinvejskateter At personalet har viden om de mest almindelig tiltag i forbindelse med forebyggelse af UVI hos kateterbrugere. Følgende faglige vurderinger bør altid overvejes ved kateterbærere: Vurder om den kliniske indikation for anlæggelse er KAD er til stede. Indikationen for KAD bør løbende vurderes. Vurder om SIK er en mulighed. Vurder om suprapubisk kateterisation er et bedre valg end urethral kateterisation. Inkontinens bør normalt ikke afhjælpes med KAD, men ved pædagogisk, medicinsk og/eller kirurgisk behandling. Hvis dette ikke er muligt, bør intermitterende kateterisation, uridom og/eller bleer foretrækkes. Ordination og tidspunkt for anlæggelse af KAD skal indskrives i journalen. Hyppigheden af tilsyn af KAD og revision af den kliniske indikation for anlæggelsen bør og skal være fastlagt for den enkelte patient. KAD skal seponeres, så snart der ikke længere er klinisk indikation for det. Seponering skal indskrives i journalen. Anlæggelse af KAD skal foregå aseptisk og kun med brug af sterilt kateter og lukket sterilt drænagesystem. Brug mindst mulig kateter- og ballonstørrelse, som sikrer tilstrækkelig drænage. Brug ikke desinficerende midler til daglig kateterpleje (nedre toilette). Undgå skylning af kateter og blære. Tilsæt ikke antibiotika til drænageposen. Udtag urinprøver aseptisk og gennem prøvetagningsmembran i katetret. Urin-flowet skal sikres og jævnligt kontrolleres. Fiksering af kateter skal sikres og jævnligt kontrolleres. Skift af kateter efter behov for den enkelte borger eller mindst hver 3 mdr. Skift eller fjern altid KAD ved antibiotikabehandling af urinvejsinfektion. Overvej brugen af profylaktisk antibiotikabehandling til specielle patientgrupper (NB! Dette skal ordineres af en læge).(2) Der skal være særlig opmærksomhed på borgere, der udskrives fra sygehuset med KAD. Disse skal tilbydes en opfølgning på, om der fortsat er behov for KAD eller om der skal tilbydes andre behandlingsmuligheder. 15

17 10.0 Procedure for bevilling af inkontinenshjælpemidler Formål: I følge 112 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til borgere, med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Der skal ydes støtte til hjælpemidlet når det kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendigt for at borgeren kan ydøve et erhverv. Der ydes støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel Ifølge 113 skal kommunen ikke yde støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i almindelig indbo. Bevilling af kateter Foregår altid efter lægelig ordination. Ansøgningen behandles af inkontinensansvalige sygeplejersker. Inkontinenssygeplejesken vil efter vurdering lave en sygeplejefaglig udredning af borgeren inkontinensproblem Der sendes advis til Sygeplejeklinikken, med anmodning om bevilling. Tidsfrist for bevilling af inkontinshjælpemidler er 21 dage I lokale enheder i plejebolig og døgnafsnit findes lokale ressourcepersoner på inkontinensområdet. Ressourcepersonerne kontaktes ved behov for faglig sparring. Ressourcepersonerne formidler evt. kontakt til specialeansvarlig inkontinenssygeplejeske. Ressourse-personer kan desuden lave bevillinger lokalt til borgeren. Kontakt til inkontinenssygeplejerske: Inkontinenssygeplejerske Conni Jantzen kan kontaktes på mobil: hver onsdag mellem kl eller på Mail: 16

18 Anvendte begreber Håndhygiejne: De procedure der knytter sig til at forebygge, fjerne eller reducere kontaminering med mikroorganismer på hænder og håndled. Steril teknik: Bruges om procedurer, der omhandler anvendelse af sterile handsker og utensilier. Aseptisk teknik: Bruges om procedurer, der omhandler non-touch teknik og samtidig anvendelse af sterile utensilier. Non-touch teknik: Bruges om procedurer, hvor hænderne ikke må berøre det sterile område pga. risiko for kontamination med mikroorganismer fra hænderne. Transurethral blærekateter: Permanent urinvejsdrænage via et kateter gennem urethra (urinrør). Nefrostomikateter: Kateter anlagt direkte ind i nyrebækkenet. Labia: Kønslæber Orificium urethra eksterna: Urinrørets åbning Makrokopisk hæmaturi: Synligt blodtilblandet urin Cystit: Også kaldet UVI (Urinvejsinfektion) KAD: kateter a demeure, Anlæggelse af kateter i de nedre urinveje for at sikre frit afløb fra blæren Ch: Størrelsen af et kateter angives i Ch (Chariére sv.t. 1/3 mm) 17

19 Referencer 1. Center for kliniske retningslinjer: - Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter Statensserum institut: Kateterelaterede urinvejsinfektioner e-læring 3. e-dok Region midt, HEV : Suprapubisk blærekateter- hygiejniske forholdsregler, regional instruks september e-dok Region midt, HEV : 6.1. Kateter á demeure KAD 5. Statens seruminstitut Forebyggelse af urivejsinfektioner i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave

20 Baggrundsmateriale Laustsen S, Lund E. Klinisk retningslinje for håndhygiejne. Center for Kliniske Retningslinjer 2009 Hygiejnehåndbogen. Krav og retningslinjer ved brug af intravaskulære katetre. Sygehus Lillebælt. Senest redigeret i Bilag: Godkendt af: Gældende fra: Revisionsdato: Auditskema, praktiske forhold vedrørende urinvejsdrænage. Styregruppe for Instrukser, Sundhed og Omsorg, Struer Kommune August 2016 Januar

21 20

22 Bilag 1 Auditering af fysiske forhold og dokumentation - ved gennemgang af udvalgte patienter med urinvejskateter Fysiske forhold og dokumentation Er remedier til anlæggelse, håndtering, skiftning og seponering af urinvejskateter tilgængelige og hensigtsmæssigt placeret? Er personalet som anlægger og/eller plejer urinvejskateter oplært? Anvendes sterile handsker ved anlæggelse af urinvejskateter? Anvendes rene handsker ved anden form for håndtering af urinvejskateter? Anvendes sterilt lukket system med tilbageløbsventil og afløbsstuds til urinposen ved korttidsbehandling? Er der oprettet handleplan for tilsyn, pleje,observation og skift af kateter? Har personalet kendskab til handleplanen? Foreligger der medicinsk Indikation, dokumenteret i EOJ, for anlæggelsen af urinvejskateteret? Er slange og pose placeret og fikseret så fri drænage sikres ved alle kropsstillinger, og så knæk, træk og tryk på kateter og drænagesystemet ikke kan opstå? Er urinvejskateteret placeret og fikseret så den Ja Nej Ikke relevant Kommentar

23 Bilag 1 penoscrotale vinkel er udrettet hos den mandlige patient? Er urinposen ved blærekateter placeret under eller højest svarende til blæreniveau, og så den ikke berører gulvet? Er der retningslinjer for tømning af urinposen? Anvendes ny urinpose ved hvert poseskift? Genanvendes natpose? Juli 2016/ Aniette Weibrecht

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Beboeren skal informeres og acceptere, inden der lægges KAD på Hospice Søndergård. Et nej fra beboeren skal altid respekteres.

Beboeren skal informeres og acceptere, inden der lægges KAD på Hospice Søndergård. Et nej fra beboeren skal altid respekteres. BLÆREKATETER - KAD DEFINITION Et blærekateter er et kateter af latex eller silicone, der, efter sterile principper, lægges gennem urinrøret og fikseres vha oppustelig ballon i blæren, således at det lades

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Peritoneal Kateter

Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Peritoneal Kateter Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Peritoneal Kateter Vejledning til pleje- og tømning af Tunneleret Peritoneal Kateter (TPK) Vigtigt! Inden I starter at udtømme væske og skifte forbinding skal I læse

Læs mere

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for

Læs mere

Urologi Varebeskrivelse Kravspecifikation Krav Skal Bør. X hvor vandet hældes ved særskilt.

Urologi Varebeskrivelse Kravspecifikation Krav Skal Bør. X hvor vandet hældes ved særskilt. Bilag 2B Kravspecifikation - Urologi 1. Urologi Varebeskrivelse Kravspecifikation Krav Skal Bør Hydrofil coatede, sterile katetre til intermitterende katerisation, der sikrer fuldstændig blæretømning,

Læs mere

Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Pleura Kateter

Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Pleura Kateter Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Pleura Kateter Vejledning til pleje- og tømning af Tunneleret Pleura Kateter (TPK) Vigtigt! Inden I starter at udtømme væske og skifte forbinding skal I læse instruktionen.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

At være hjemme med kateter

At være hjemme med kateter Urologisk Afdeling - Fredericia At være hjemme med kateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Praktiske råd og forholdsregler Du har fået anlagt et blærekateter, som du skal have i kortere

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Varehovedgruppe Urinkolbe Urinkolbe Låg til urinkolbe Urinkolbeholder Urinopsamler til toilet Urinopsamlingspose

Varehovedgruppe Urinkolbe Urinkolbe Låg til urinkolbe Urinkolbeholder Urinopsamler til toilet Urinopsamlingspose 1 2 3 4 5 6 Urinkolbe Urinkolbe Låg til urinkolbe Urinkolbeholder Urinopsamler til toilet Urinopsamlingspose Øvrige krav Standardkrav Urinkolbe til mænd, engangs absorberende uni-size, skal kunne rumme

Læs mere

Anlæggelse af topkateter

Anlæggelse af topkateter Patientinformation Anlæggelse af topkateter (suprapubiskateter) Dagkirurgisk Center Hvad er et topkateter? Et topkateter er et bøjeligt rør, som bliver ført gennem huden på maven direkte til blæren for

Læs mere

Inkontinensartikler. Inkontinensartikler. EasiCath kateter

Inkontinensartikler. Inkontinensartikler. EasiCath kateter EasiCath kateter EasiCath anvendes ved intermitterende kateterisation. Kateterposen fyldes med vand og efter 30 sek. bliver kateterets overflade glat, og der dannes en film. Vandfilmen virker som et effektivt

Læs mere

Høringsversion NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Høringsversion NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER TIL FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG IN- KONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 ISBN

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

AbenaNyt Sygepleje. Inkontinens Specialudgave

AbenaNyt Sygepleje. Inkontinens Specialudgave AbenaNyt Sygepleje Inkontinens Specialudgave Actreen Glys set fra B. Braun Et nyt sæt fra B. Braun (Actreen LITE) hvor katetret ligger klar til brug. Urinopsamlingsposen er fasthæftet systemet. Efter endt

Læs mere

Anlæggelse af perifer venekanyle

Anlæggelse af perifer venekanyle Vejledning Anlæggelse af perifer venekanyle LAKK - August 2012 Afdeling for Operation og Anæstesiologi Primær anvendelse af perifer venekanyle 1 Indikation og forberedelse Indikation Når patienten har

Læs mere

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Uracyst Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Uracyst,

Læs mere

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9 Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Patientvejledning. Hickmann-kateter central venekateter. Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling

Patientvejledning. Hickmann-kateter central venekateter. Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Patientvejledning Hickmann-kateter central venekateter Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling 1 VEJLEDNING TIL PATIENTER MED HICKMANN KATETER Hygiejne og opbevaring... 4 Forbindskift... 7 Dropstart... 12

Læs mere

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium Patientinformation PICC-LINE Vejledning til skift af forbinding Onkologisk Ambulatorium En PICC-line (perifert indsat central kateter) er et tyndt polyuretan-kateter der sidder i en vene i overarmen. Kateteret

Læs mere

Brug og pleje af PICC-line

Brug og pleje af PICC-line Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt polyurethan kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til

Læs mere

Vejledning til patienter med Hickmann kateter

Vejledning til patienter med Hickmann kateter Da du ikke kan optage tilstrækkelig ernæring, vitaminer og mineraler gennem tarmen, skal du have ernæringsvæske direkte ind i en blodåre. Du får ernæringsvæsken gennem et Hickmann kateter. Kateteret er

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Billedmateriale af sygeplejehandlinger til håndtering af PAC

Billedmateriale af sygeplejehandlinger til håndtering af PAC Billedmateriale af sygeplejehandlinger til håndtering af PAC Udarbejdet af Specialeansvarlig Anette N Jessen og udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund; 2009 Indholdsfortegnelse Anlæggelse af gripper

Læs mere

Undervisning i. nedre hygiejne.

Undervisning i. nedre hygiejne. Undervisning i nedre hygiejne. gode bakterier dårlige bakterier Nedre hygiejne - hvorfor er det så vigtigt. - Øger livskvaliteten o Det er velbefindende at være godt soigneret og ikke ildelugtende i skridtet

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Anlæggelse af Hickman-kateter

Anlæggelse af Hickman-kateter Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen

Læs mere

Formål: At lette veneadgangen ved langtidsbehandling med medicin og væske og mindske risikoen for infektioner i forhold til centralt venekateter.

Formål: At lette veneadgangen ved langtidsbehandling med medicin og væske og mindske risikoen for infektioner i forhold til centralt venekateter. Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01.02.2012 af: MS Sidst revideret d. 21.11.2013 af: MH PICC-line Godkendt d. 24.02.2014 af:iab/hle Skal revideres d.24.02.2016 af: KIG 6 Formål: At lette veneadgangen

Læs mere

Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre

Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre Dato 2. udgave 2015 2.1 udgave april 2016 Perifere venekatetre Uddybning om risikoen for at forurene adgangsporten

Læs mere

Quick guide. Regionshospitalet Randers / Grenaa. Skovlyvej 1 8930 Randers NØ Tlf.: 78420000

Quick guide. Regionshospitalet Randers / Grenaa. Skovlyvej 1 8930 Randers NØ Tlf.: 78420000 Quick guide Regionshospitalet Randers / Grenaa Skovlyvej 1 8930 Randers NØ Tlf.: 78420000 1 2 Urologi Urologi-sygeplejerske Hvad kan urologi-sygeplejersken være 1. Rådgive i rette valg af kateter. 2. Rådgive

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015

Læs mere

Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere

Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan

Læs mere

Brug og pleje af Port a Cath

Brug og pleje af Port a Cath Patientinformation Brug og pleje af Port a Cath Kvalitet døgnet rundt Onkologisk Ambulatorium Noter 2 Port a Cath En port a cath (port) er en lille beholder med gummimenbran, der opereres ind under huden

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere

Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune

Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune Sygeplejerske, SD Maja Castor Andersen Udviklingssygeplejerske, MLP Pernille Byskov Faaborg-Midtfyn Kommune Sygepleje og Rehabilitering Mottoet

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15. december 2016 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansvars- og kompetencekatalog

Ansvars- og kompetencekatalog Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et nyrekateter? Et nyrekateter er et tyndt rør/slange,

Læs mere

Rammeaftalebilag I - Delegeret sundhedslovsopgaver til den private hjemmeplejeleverandør

Rammeaftalebilag I - Delegeret sundhedslovsopgaver til den private hjemmeplejeleverandør Rammeaftalebilag I - Delegeret sundhedslovsopgaver til den private hjemmeplejeleverandør 1. Generelt om sygeplejefaglige indsats Leverandøren skal sikre sig, at medarbejderne kan udføre indsatsen fagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for inkontinens hjælpemidler

Kvalitetsstandard for inkontinens hjælpemidler Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for inkontinens hjælpemidler 2 Kvalitetsstandard for inkontinenshjælpemidler Formålet med inkontinenshjælpemidler Hvem

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet

Læs mere

Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter

Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter Du har fået anlagt et centralt venekateter, nærmere bestemt et Hickmann-kateter. Et Hickmann-kateter bruges til at give medicin, væske eller blodprodukter

Læs mere

Centralvenøst kateter på hund og kat

Centralvenøst kateter på hund og kat INSTITUT FOR MINDRE HUSDYRS SYGDOMME, DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET Centralvenøst kateter på hund og kat Adjunkt Bo Wiinberg, Dyrlæge, PhD & Gitte Wagner Hansen, Veterinærsygeplejerske

Læs mere

Mic-Key udskiftningssonde

Mic-Key udskiftningssonde Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key tages ud

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm.

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Instruks Prøvetagning Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Rigshospitalet, Diagnostisk Center, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Udarbejdet af Sarah Buur Bendixen og Camilla Skadhauge

Læs mere

Information om. inkontinens og hjælpemidler. Information

Information om. inkontinens og hjælpemidler. Information om inkontinens og hjælpemidler En hurtig og overskuelig guide, der giver dig inspiration til at få kontrol over inkontinens og optimal udnyttelse af dit hjælpemiddel 1 Denne informationsfolder handler

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten

Læs mere

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne. Hospice Oprettet d. 26.04.2010 af: SMM Sidst revideret d.05.11.2013 af: KHU og SMM Procedure Medicinhåndtering Kanyler, sprøjter, hætteglas, ampuller, novoletpenne, forfyldte sprøjter, skyllevæsker Godkendt

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj Sagsnummer 4-27-7/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 kith eth Besøgsdato 22-04-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune Region Antal beboere 7 Aflastningsinstitutionen Tomatvej,,Tomatvej

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle.

Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle. Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle. Ved Klinisk sygeplejespecialist Marianne Spile og ledende oversygeplejerske Linda Hørmann. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg

Læs mere

sikkerpost@frederikshavn.dk

sikkerpost@frederikshavn.dk Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Lone Husted ASP PLEJECENTER Struer. Midtjylland. Struer kommune.

Lone Husted ASP PLEJECENTER Struer. Midtjylland. Struer kommune. Jr. nr.: 5-2211-132/1 P-nr.: 1003057641 SST-id: PHJSYN-00003447 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 26. marts 2012

Læs mere

Jr. nr.: 5-2211-4449/1 P-nr.: 1003422724 SST-id: PHJSYN-00004449 Tilsynsførende: Ellen Breddam Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syd Besøgsdato: 09. december 2013 Plejehjem:

Læs mere

Brug og pleje af PICC-line

Brug og pleje af PICC-line Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt silicone-kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til

Læs mere

Qufora Urinposer og tilbehør. Produktoversigt. OneMed A/S www.onemed.dk tlf. 86 109 109

Qufora Urinposer og tilbehør. Produktoversigt. OneMed A/S www.onemed.dk tlf. 86 109 109 Qufora Urinposer og tilbehør Produktoversigt OneMed A/S www.onemed.dk tlf. 86 109 109 Indhold 3 4 6 8 10 12 14 15 OneMed & MBH-International Qufora benposer Qufora benposer, oversigt MBH og Qufora Qufora

Læs mere

Bofællesskaberne i Brønderslev. Brønderslev kommune.

Bofællesskaberne i Brønderslev. Brønderslev kommune. J-nr: 5-2911-320/1 P-nr.: 1003376580 SST-id: PHJSYN-00004595 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord

Læs mere

Vejledning i anlæggelse af insuflon

Vejledning i anlæggelse af insuflon Vejledning i anlæggelse af insuflon Regionshospitalet Viborg Børneafdeling Børneambulatorium Insuflon indstikkes i underhuden i en vinkel på 45. Det anbefales at bruge mave eller baller, hvor insuflon

Læs mere

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 5-2211-1852/1 P-nr.: 1003057914 SST-id: PHJSYN-00003044 Tilsynsførende: Ulla Birgit Paludan Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 20.

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care

Læs mere

Delegering: Hvad er delegering:

Delegering: Hvad er delegering: 06-05-2014 12:53 Delegering: Hvad er delegering: Delegering er at overdrage en arbejdsopgave til en anden faggruppe, som ikke har fået kompetence til udførelse af opgaven gennem deres grunduddannelse.

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Plejecenter Knud Lavard Centret

Plejecenter Knud Lavard Centret Jr. nr.: 5-2211-1175/1 P-nr.: 1011938090 SST-id: PHJSYN-00002156 Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 16. april 2012

Læs mere

168015 Conveen urinpose 90 cm slange, vippeaftap, +4cm 1500 ml 168042 Conveen urinpose Security+, 50 cm slange, vippeaftap 750 ml

168015 Conveen urinpose 90 cm slange, vippeaftap, +4cm 1500 ml 168042 Conveen urinpose Security+, 50 cm slange, vippeaftap 750 ml Leverandørens varenummer Produktnavn Beskrivelse Størrelse 108015 Unomedical urinpose 110 cm slange, u/bundaft. m/tilbageløbsventil 1500 ml 123111 Curion urinpose 110 cm slange krydsaftap 2000 ml 149001

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Karen Marie Dencker. Kaas Plejecenter Pandrup. Nordjylland. Jammerbugt kommune. P-nr.: SST-id: PHJSYN

Karen Marie Dencker. Kaas Plejecenter Pandrup. Nordjylland. Jammerbugt kommune. P-nr.: SST-id: PHJSYN P-nr.: 1010330536 SST-id: PHJSYN-00002227 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 22. november 2012 Plejehjem:

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang

Læs mere

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune Jr. nr.: 5-2211-809/1 P-nr.: 1003257099 SST-id: PHJSYN-00002524 Tilsynsførende: Ansvarlig embedslæge: Embedslægeinstitution: Sonja Aasted Elisabeth Tornberg Hansen Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato:

Læs mere

Hvad er en urinvejsinfektion?

Hvad er en urinvejsinfektion? Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det

Læs mere

Plejecenter Solbakken

Plejecenter Solbakken Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar

Læs mere

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE Jr. nr.: 5-2211-680/1 P-nr.: 1007809278 SST-id: PHJSYN-00002384 Tilsynsførende: Kirsten Thornval Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato:

Læs mere

Anlæggelse af Perifert Venekateter

Anlæggelse af Perifert Venekateter Anlæggelse af Perifert Venekateter Indhold Håndhygiejne Indikationer / kontraindikationer PVK kanylens anatomi Venflonstørrelse, punktursted Anlæggelse og aseptisk teknik Observation, forbindingsskift

Læs mere

Medicina knapsonde, lav profil gastrostomissonde Brugervejledning

Medicina knapsonde, lav profil gastrostomissonde Brugervejledning 1 Medicina knapsonde, lav profil gastrostomissonde Brugervejledning Læs alle instruktioner grundigt inden brug og check alle labels for udløbsdato ADVARSEL Til engangsbrug. Må ikke genbruges, genindsættes

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring Hospice Sønderjylland Procedure: Sondeernæring Oprettet d. 03/08-2007 af: TS Sidst revideret d. 01.07.2013 af: HLE Godkendt d. 01.07.2013 af: HLE /IAB Skal revideres d. 01.07.2015 af: KIG Formål: At ernæring

Læs mere

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Regionshospitalet Viborg Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Her er nogle råd om, hvordan du passer din trakeostomi-kanyle

Læs mere

grethe.jorgensen@fredericia.dk

grethe.jorgensen@fredericia.dk Jr. nr.: 5-2211-1116/1 P-nr.: 1003429171 SST-id: PHJSYN-00003016 Tilsynsførende: Ulla Smith Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Embedslægerne Syddanmark Besøgsdato: 26. marts 2012

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl

Læs mere

Marianne Presskorn-Thygesen. Seniorcentret Rosenlund

Marianne Presskorn-Thygesen. Seniorcentret Rosenlund Jr. nr.: 5-2211-1146/1 P-nr.: 1009230951 SST-id: PHJSYN-00002735 Tilsynsførende: Marianne Presskorn-Thygesen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere