Notat. 25. oktober Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. 25. oktober 2005. Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice"

Transkript

1 Notat Forvaltning: Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice Dato: J.nr.: Br.nr.: 25. oktober 2005 Vedrørende: Borgerservice i Ny Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Den administrative styregruppe Dette notat er 1. afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende borgerservice i Ny Randers Kommune. Formålet med notatet er at beskrive ambitionerne for den fremtidige borgerservice og hvordan borgerservicen bør tilrettelægges dels med hensyn til hvilke opgaver der kan placeres i et fremtidigt borgerservicecenter, dels hvor eventuelt et eller flere borgerservicecentre fysisk kan placeres. Afrapporteringen følger ikke nødvendigvis rækkefølgen i det besluttede kommissorium for arbejdsgruppens virke, da det har vist sig hensigtsmæssigt at ændre rækkefølgen i kommissoriets punkter. Arbejdsgruppen har valgt at forholde sig overordnet til spørgsmålet vedrørende borgerservice, hvorfor der mere er tale om principielle overvejelser om og anbefalinger til tilrettelæggelsen af borgerservicen i Ny Randers Kommune. Arbejdsgruppen har således ikke forholdt sig nærmere til den konkrete organisering af borgerservicefunktion, herunder hvilken type og antal medarbejdere, der skal indgå i borgerservice, snitflader til den øvrige administration og organisatorisk placering. Disse områder foreslås analyseret yderligere, når principperne for borgerservicen er besluttet. Udgangspunktet er dog, at der bliver tale om en aftaleenhed med entydig ledelse, som fungerer som udførende enhed på bestilling fra byrådet. 1. Ambition med borgerservicefunktion En hensigt med opgave- og strukturreformen er, at kommunerne skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Lov om kommunale borgerservicecentre 1, som er en del af lovgrundlaget for strukturreformen har som intention, at der etableres borgerservicecentre, der kan give borgerne en sammenhængende og effektiv betjening. Endvidere medfører loven, at der flyttes administrative borgerbetjeningsopgaver fra staten til kommunerne ligesom den giver de fornødne juridiske rammer for indhentning og udveksling af data mellem myndighederne. 1 Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre,

2 - 2 - Det er dog vigtigt at bemærke, at loven ikke forpligter kommunerne til at oprette borgerservicecentre, men at der er tale om en fremmende lovforanstaltning til at oprette servicecentre. Borgerservicefunktionen i Ny Randers Kommune bør have som sine fornemmeste mål, at yde en venlig, kvalificeret og professionel service og samtidig medvirke til at den enkelte borger selvhjulpen i den daglige kontakte med kommunen. De services, som ydes i borgerservicefunktionen skal derfor være let tilgængelige uanset tidspunkt på døgnet og uanset, hvilken gruppe af borgere, der er tale om. En naturlig del af arbejdet i borgerservicefunktionen vil således være at vejlede og oplyse kunderne om, hvilke muligheder som kunden kan benytte sig af næste gang vedkommende har behov for en borgerserviceydelse. Tilgængeligheden skal sikres dels via en åbningstid, som modsvarer det moderne arbejdsmarked, det vil sige fysisk såvel som telefonisk åbningstid uden for normal 8-16 arbejdstid, dels via de sidste nye digitale selvbetjeningsmuligheder. Endvidere skal borgerservicefunktionen være tilgængelig for flest muligt, hurtigst muligt i den nye kommune. Borgerservicefunktionen skal derfor udvikles og tilrettelægges i tæt samspil med Ny Randers Kommunes hjemmeside, hvor det netop er ambitionen at være førende med hensyn til digitale selvbetjeningsløsninger. Arbejdsgruppen er enig i de visioner og principper, som der er skitseret i oplægget til nyt web-sted, som er behandlet i den administrative styregruppe den 30. september Målet med borgerservicefunktionen er, at - yde en venlig, kvalificeret og professionel service - gøre borgeren selvhjulpen gennem vejledning og oplysning, - forbedre servicen overfor kommunens borgere, - tænke nyt i opgaveløsningerne og samarbejde tættere med borgerne, - medvirke til at skabe yderligere muligheder for digital selvbetjening, - give borgerne en indgang for at få klaret/hjælp til alle spørgsmål, - ukomplicerede ekspeditioner og i nogle tilfælde lettere sagsbehandling skal kunne klares af generalister, - tungere sagsbehandling foretages af specialister, som dermed får mere ro hertil, og - øge kvaliteten i straksekspeditioner og i sagsbehandling. I mange kommuner er der i det seneste 10 år gjort erfaringer på området i forbindelse med oprettelse af kvik-skranker og borgerservicebutikker, hvorved der er opnået erfaringer med hensyn til opgavetilrettelæggelse og indretning af servicebutikker med henblik på at opfylde lignende målsætninger. Tilrettelæggelsen af borgerservicen i Ny Randers kommune bør søge at inddrage disse erfaringer ligesom der bør inddrages erfaringer fra andre brancher/erhverv. F.eks. har et mål for bibliotekerne i de seneste år været at øge servicen ved at gøre brugerne selvhjulpne både i bibliotekerne og via digitale selvbetjeningsløsninger, og har dermed mange ligheder med de mål, som her er opstillet for borgerservice. Det er derfor oplagt at inddrage erfaringer opnået i biblioteksvæsenet i arbejdet med at tilrettelægge den fremtidige borgerservice. Det gælder især erfaringer med øget åbningstider, nye løsninger til digital selvbetjening og erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdsgange på på tværs af faggrupper. 2. Hvem henvender sig i borgerservice? Der er ikke gennemført egentlige undersøgelser af, hvilke grupper af borgere, som henvender sig i de nuværende borgerservicebutikker. Derimod har en arbejdsgruppe under LKS

3 - 3 - (Landsforeningen af Kommunale Servicecentre) i samarbejde med KL foretaget en undersøgelse af, hvad der kendetegner de henvendelser, som borgerne henvender sig med 2. Den overordnede konklusion er, at 25 % af henvendelser skyldes ændringer i livssituationer, dvs. ændringer i boligsituation, ændring i familiestatus, ændring i arbejdsforhold og den 3. alder (pension m.m.), mens 75 % af henvendelserne har karakter af enkeltekspeditioner. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at ressourcekravene til behandling af henvendelserne er omvendt proportionale, dvs. de 25 % vedrørende livssituationer kræver 75 % af ressourcerne, mens de 75 % vedrørende enkeltsagsbehandling kræver 25 % af ressourcerne. Af tabellerne nedenfor fremgår de mest efterspurgte ydelser, henholdsvis i forbindelse med ændringer i livssituationer henholdsvis enkeltsager. Tabel 1 Top 10 liste over henvendelser livssituationer Nr. 1 Forskud Nr. 2 Folkeregister Nr. 3 Boligstøtte Nr. 4 Råd- og vejledning Nr. 5 Dagpenge/syge/barsel Nr. 6 Kontanthjælp Nr. 7 Pensionsansøgning Nr. 8 Pensionsændring Nr. 9 Sygesikring alm/eu Nr. 10 Børne- og underholdsbidrag Tabel 2 Top 10 liste over henvendelser enkeltsager Nr. 1 Pladsanvisning Nr. 2 Boligstøtte Nr. 3 Sygesikring alm/eu Nr. 4 Råd- og vejledning Nr. 5 Folkeregister Nr. 6 Kontanthjælp Nr. 7 Dagpenge/syge/barsel Nr. 8 Pension, personligt tillæg Nr. 9 Inkasso Nr. 10 Pensionsændring På baggrund af undersøgelsen anbefaler LKS/KL, at fremtidige borgerservicecentre tager udgangspunkt i følgende områder: - skat, - folkeregister, - sygesikring, - boligstøtte, - dagpenge syge/barsel, - kontanthjælp, - pension, - råd & vejledning og - børne- og familieydelser. 2 Opgaver, Livssituationer og servicepakker, Inspirationspapir - fremtidens borgerservicecentre, februar 2005, LKS og KL.

4 - 4 - På baggrund af den undersøgelse, som LKS/KL har gennemført må det konkluderes, at henvendelsernes karakter ikke efterlader et billede af, at der er tale om nogen bestemt alderseller befolkningsgruppe, som er den primære kunde i forbindelse med borgerserviceopgaver. Dog må det formodes, at der er en overvægt af ældre og af borgere, som modtager sociale ydelser Opgaver som foreslås placeret i borgerservicecenter KL har i deres guide vedrørende fremtidige borgerservicecentre argumenteret for, hvilke typer af opgaver som kan placeres i et borgerservicecenter. I tabellen nedenfor drejer det sig om de 4 første typer af opgaver, dvs. information, vejledning og instruktion, administrativ fordeling samt regelstyret sagsbehandling. De 3 øvrige typer opgaver, nemlig faglig rådgivning, skønsbaseret sagsbehandling og politisk og faglig ledelse vurdere KL til, ikke at være velegnede som arbejdsopgaver i et borgerservicecenter. Tabel 3 Oversigt over opgavetyper 1. Information Information om generelle forhold. Udlevering af materialer, blanketter mv. 2. Vejledning og instruktion Vejledning om procedurer, praksis mv. 3. Administrativ fordeling Post, telefoner, personlige henvendelser 4. Regelstyret sagsbehandling Rutinesager/ekspeditionssager, der afgøres administrativt efter faste regler 5. Faglig rådgivning Rådgivning om muligheder med regelfortolkning 6. Skønsbasseret sagsbehandling Individuel vurdering. Komplekse tunge sager 7. Politisk og faglig ledelse Supervision, koordinering, præcedens Kilde: Temaguide for borgerbetjening, KL, 10. april 2005, Dertil kommer de opgaver, som der i lov om borgerservicecentre lægges op til, at kommunerne varetager for øvrige myndigheder. For det første er der de opgaver, som kommunerne overtager vedrørende udstedelse af pas og kørekort samt den fortsatte mulighed for at indgive rettelser til Told & Skat. For det andet er der en række opgaver, som kommunerne foreslås at løse, nemlig vejviserfunktion i forhold til øvrige offentlige myndigheder, herunder vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger, orientering om andre myndigheders opgaveområder m.m. Arbejdsgruppen har drøftet fordele og ulemper ved at lade en eller flere af de 4 første opgavetyper nævnt i Tabel 3 indgå i den fremtidige borgerservicefunktion En smal borgerservicefunktion I Randers Kommune har man i dag en smal borgerservicefunktion, som primært beskæftiger sig med informations- og vejledningsopgaver samt udlevering af materialer og blanketter. Funktionen er en del af kommunens kassefunktion, dvs. medarbejderne løser også regnskabsfunktioner og foretager ind- og udbetalinger. Borgere, som henvender sig vedrørende ændring af folkeregisteradresse, boligstøtte eller lignende henvises til de respektive forvaltninger og afdelinger, som alle ligger samlet på Laksetorvet. Fordele Fordelene ved en sådan løsning er, set fra borgeren, at vedkommende får behandlet sin henvendelse af specialiserede sagsbehandlere, som udelukkende sidder med den bestemte type sager. Endvidere er der en fordel for de specialiserede medarbejdere i form af et fagligt 3 Opgaver, Livssituationer og servicepakker, Inspirationspapir - fremtidens borgerservicecentre, februar 2005, LKS og KL.

5 - 5 - miljø, hvor man er placeret sammen med sin egen faggruppe og med en entydig faglig ledelse. Ulemper Ulemperne ved den smalle borgerservice er, at borgeren skal henvende sig flere steder, hvis vedkommende har mere end en henvendelse, altså hvis vedkommende både skal ændre folkeregisteradresse og have ændret sin boligstøtte. Således vil borgeren dels fysisk flytte sig mellem afdelingerne, dels betjenes af flere sagsbehandlere. Ledelsesmæssigt er borgerservicefunktionen udlagt på flere afdelinger og på tværs af forvaltninger, hvorfor det kan være svært, at sikre en ensartet servicestandard i alle afdelinger En bred borgerservice funktion I modsætning til den smalle borgerservicefunktion, så vil der i en bred model også indgå opgaver, som har karakter af sagsbehandling. I lighed med KL s temaguide, vil alle de 4 første typer af opgaver fra Tabel 3 indgå i borgerservicefunktionen. Ud over at løse informations- og vejledningsopgaver vil borgerservicefunktionen også varetage kommunens post- og distributionsfunktion, telefonomstilling samt betjene borgerne direkte i de tilfælde, hvor der er tale om henvendelser af rutine- eller ekspeditionsmæssig karakter, som kan afgøres ud fra faste regler og procedurer. Fordele Fordelen ved en bred borgerservicefunktion er, at borgeren vil kunne nøjes med at henvende sig et sted i langt de fleste tilfælde, hvor borgeren skal i kontakt med kommunen. Hvor borgeren i den smalle model skulle henvende sig flere steder for dels at ændre folkeregister og dels boligstøtte, kan borgeren nu nøjes med at henvende sig i borgerservice og få løst begge ting med det samme af den samme sagsbehandler. Set fra borgerens side, vil det give en nemmere og hurtigere betjening. Målsætningen om en indgang til det offentlige er altså nået med denne model. Ledelsesmæssigt giver den brede borgerservicefunktion en mulighed for at sikre et ensartet og konstant serviceniveau over for borgerne, da der kun er tale om en enhed. Ulemper Ulemperne ved den brede borgerservicefunktion kan være, at borgeren ikke får oplevelsen af den meget specialiseret sagsbehandling, som tilfældet er, hvis sagsbehandlingen foregik i fagforvaltninger og afdelinger. Der kan således opstå situationer, hvor borgeren vil være nødsaget til at henvende sig i fagforvaltningen eller afdelingen får at få løst sit problem, da borgerservicen ikke kan sagsbehandle tilstrækkeligt specialiseret. For de medarbejdere, som har en høj grad af specialisering på deres område, f.eks. pension eller boligstøtte kan det virke som utilfredsstillende at arbejde i en borgerservicefunktion, hvor det mere er bredden der søges, end det er dybden af fagligheden. Dels vil medarbejderne måske føle en manglende mulighed for at holde sig ajour på sit specialistområde, dels vil medarbejderen kunne opleve en usikkerhed ved også at skulle løse andre opgaver, som ikke er ens speciale Arbejdsgruppens anbefaling smal eller bred borgerservicefunktion? Set i forhold til de overordnede mål, som indledningsvist blev opstillet i dette afsnit, så er det arbejdsgruppens opfattelse, at en bred borgerservicefunktion, hvor der både er opgaver, som har karakter af information, vejledning, administrativ fordeling og regelstyret sagsbehandling er den bedste løsning, med henblik på at sikre at målene opfyldes.

6 - 6 - Den brede model vil således både betyde en bedre service for borgerne idet modellen giver en indgang til det offentlige, en hurtig og nem sagsbehandling og en mulighed for kommunen for at koordinere og forbedre arbejdsgangene på tværs af fagforvaltninger og afdelinger. Et yderligere argument for at vælge den brede model er, at de opgaver som undersøgelsen fra LKS/KL anbefalede at fokusere på i den fremtidige borgerservicefunktion er kendetegnet ved at være henvendelser, som kan afgøres administrativt efter faste regler. Desuden vil der i netop denne opgaveportefølje være tale om ydelser, som primært henvender sig til de borgere, som kun en gang imellem eller sjældent er i kontakt med kommunen. Det er således ikke ydelser, som er forbundet med længerevarende sagsbehandling fordelt over tid og antal henvendelser, altså sager, hvor borgeren er tilknyttet en fast sagsbehandler. Med hensyn til de opgaver som kommunerne overtager vedrørende pas og kørekort m.m. vil de naturligt være en del af de opgaver, som løses i en bred borgerservicefunktion. Disse opgaver vurderes også at kunne løses i en smal model, men vil her kunne opleves som en knopskydning, hvor de i den brede model vil opleves som en naturlig del at opgaveporteføljen. På baggrund af ovenstående har arbejdsgruppen udarbejdet en bruttoliste over opgaver, som kan placeres i en fremtidig borgerservicefunktion. Bruttolisten fremgår af bilag 1. Listen er ikke udtømmende og vil muligt skulle ændres på sigt, når den fremtidige organisationsstruktur er kendt. 3. Demografi og infrastruktur Arbejdsgruppen har søgt at afdække en række områder vedrørende f.eks. befolkningssammensætning, bosætning og mobilitet, som er afgørende for, hvor borgerservicen fysisk placeres i Ny Randers Kommune. Formålet er således at belyse, hvorvidt der skal være et eller flere borgerservicecentre i Ny Randers Kommune Aldersfordelingen i Ny Randers Tabellen nedenfor viser aldersfordelingens for Ny Randers Kommune. Når andelene for de 6 sammenlægningskommuner sammenholdes ses det, at der ikke er nævneværdige forskelle i alderssammensætningen. Randers skiller sig en smule ud, da der er færre børn (7-16 år) og flere unge (20-24 år og år) end de øvrige kommuner. Endvidere har Randers den mindste andel af årige. Tabel 4 Aldersfordeling for befolkningen i Ny Randers Kommune Aldersfordeling pr Havndal Langå Nord Nørhald Purhus Randers Sønderhald vest Ny Randers Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % ,0% ,3% 752 8,7% 802 9,4% ,1% 430 9,6% ,5% ,4% ,9% ,2% ,2% ,5% ,2% ,6% ,5% 205 3,3% 282 3,3% 257 3,0% ,2% 144 3,2% ,2% ,6% 171 2,7% 234 2,7% 233 2,7% ,1% 126 2,8% ,0% ,7% ,8% ,0% ,1% ,8% ,3% ,9% ,0% 501 8,0% 696 8,1% 651 7,6% ,5% 330 7,4% ,6% ,7% ,9% ,8% ,6% ,5% ,6% ,5% ,9% 497 7,9% 705 8,2% 625 7,3% ,4% 378 8,5% ,2% ,3% 279 4,5% 389 4,5% 377 4,4% ,9% 235 5,3% ,5% ,0% 103 1,6% 133 1,5% 140 1,6% ,1% 90 2,0% ,9% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Note: Tallene for Havndal, Langå Nord og Sønderhald Vest er baseret på en procentvis andel af Mariager, Langå og Sønderhald, svarende til henholdsvis, 19,92%, 74,47% og 52,51%.

7 - 7 - Det skal dog bemærkes, at der for delingskommunerne er anlagt en gennemsnitsbetragtning. F.eks. er tallene for Havndal ikke retvisende, da der er tale om en procentvis andel, af befolkningens alderssammensætning i hele Mariager Kommune. Det er således muligt, at den konkrete aldersfordeling i Havndal afviger fra gennemsnittet i tabellen. Tilsvarende kan aldersfordelingen Langå Nord og Sønderhald Vest se anderledes ud. Arbejdsguppen vurderer dog, at en eventuel forskel ikke giver anledning til at ændre på konklusionen om, at der ikke er nævneværdig forskel i aldersfordelingen for de 6 sammenlægningskommuner Infrastruktur Arbejdsgruppen har set på infrastrukturen i Ny Randers Kommune med henblik på at afdække mulighederne for at bevæge sig til og fra eventuelle borgerservicecentre Offentlig transport bustrafik I Ny Randers Kommune vil den offentlige transport primært bestå at bybusser og rutebiler. Amtets rutebilstrafik vil i forbindelse med strukturreformen overgå til regionale trafikselskaber, som bliver udførende i forhold til de ønsker og krav, som kommunerne stiller. Det forudsættes dog, at det nuværende rutenet i og omkring Ny Randers Kommune ikke ændres nævneværdigt. Det nuværende rutenet for busser er centreret omkring Randers. De busruter, som betjener de øvrige kommuner har alle deres udgangspunkt/endestation i Randers. Der er ikke busruter, som går på tværs af kommunerne f.eks. fra Fårup til Langå eller fra Tvede til Fårup. Af bilag 2 fremgår det regionale rutenet Veje Lige som tilfældet er for rutebilstrafikken, så er vejnettet i Ny Randers Kommune kendetegnet ved, at landevejene samles/mødes i Randers, mens det primært er biveje, som binder Ny Randers sammen på tværs Internet Arbejdsgruppen har ikke været i stand til at frembringe tal for adgangen til internettet for Ny Randers Kommune. Tal fra Danmarks Statistik 4 viser dog, at der på landsplan er 79 pct. af befolkningen, som i 2005 har adgang til internettet i hjemmet. Andelen som har adgang til internettet fra hjemmet aftager dog med aldersgrupperne. Hvor 92 pct. af de årige har adgang til internettet i hjemmet, er den tilsvarende andel 52 pct. for de årige. Andelen af årige er dog stigende idet det i 2004 var under halvdelen af denne aldersgruppe, som havde adgang fra hjemmet. Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at 41 pct. af dem som har haft kontakt med offentlige myndigheder inden for den seneste måned har benyttet sig af internettet til denne kontakt. Internettet bruges til at finde informationer på de offentlige myndigheders hjemmesider, downloade blanketter og skemaer samt indsende udfyldte skemaer 5. Endeligt viser tallene, at 72 pct. af befolkningen bruger internettet mindst 1 gang om ugen, mens 57 pct. bruger nettet dagligt. 4 Danmarks Statistik Serviceerhverv 2005:30, 25. maj 2005 Befolkningens brug af internettet 5 Danmarks Statistik Serviceerhverv 2005:30, 25. maj 2005 Befolkningens brug af internettet

8 - 8 - Den udbredte adgang til og brug af internettet som statistikken viser, giver anledning til at overveje, hvordan de eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger kan forbedres og udvides med henblik på at rationalisere og udvikle den fremtidige borgerservice. Et væsentligt mål for den fremtidige borgerservicefunktion bliver derfor, at skabe brugervenlige indgange til det offentlige via f.eks. den nye kommunes hjemmeside Sammenfatning demografi og infrastruktur Som det fremgår af Tabel 4, så er der ikke nævneværdig forskel på alderssammensætningen i de kommuner, som tilsammen udgør Ny Randers Kommune. Alderssammensætningen giver således ikke anledning til at konkludere, at der grund til at differentiere borgerservicen med hensyn til beliggenheden. Aldersfordelingen kan derfor både bruges som argument for at lave et centralt borgerservicecenter som den kan bruges som argument for at etablere et eller flere decentral centre. Med hensyn til veje og offentlig transport, så konkludere arbejdsgruppen, at der er en god infrastruktur fra alle dele af den nye kommune og ind til Randers by. Således opleves Randers by som centrum når det drejer sig om vejforbindelserne og rutenettet. I forbindelse med infrastrukturen er det desuden arbejdsgruppens opfattelse, at nok bliver Ny Randers Kommune en stor kommune med hensyn til befolkningstallet, men geografisk vil kommunen ikke være stor. For størstedelen af befolkningen vil det gælde, at de er bosiddende inden for en radius af kilometer fra Randers. Statistikken over adgangen til internettet viser, at den er stigende og at det er alle grupper af befolkningen, som har adgang og bruger den jævnligt. Statistikken er således et vigtigt argument for at den fremtidige borgerservice skal fokusere meget på den digitale selvbetjening. 4. Tre modeller for fysisk placering af borgerservice På baggrund af forslaget til opgaver, samt de kendetegn, som gør sig gældende for Ny Randers Kommune med hensyn til alderssammensætning og infrastruktur har arbejdsgruppen beskæftiget sig med 3 modeller for, hvordan borgerservicefunktionen fysisk kan tilrettelægges. De 3 modeller er: 1. Et centralt borgerservicecenter 2. Et centralt borgerservicecenter + decentrale servicecentre 3. Et centralt borgerservicecenter + mobile servicecentre I de følgende afsnit beskrives de 3 modeller, som der er opereret med i arbejdsgruppen. Endvidere giver arbejdsgruppen et billede af, hvilke fordele og ulemper der forventes at være ved de 3 modeller respektive. Fælles for de 3 modeller er, at der som minimum etableres et centralt borgerservicecenter i Randers by, dels fordi 2/3 af befolkningen i Ny Randers er bosiddende i den nuværende Randers kommune, dels fordi infrastrukturen centreres omkring Randers by. Alle 3 modeller vurderes endvidere at være uafhængige af, hvor den øvrige kommunale administration placeres. Dog vurderer arbejdsgruppen, at det er en vigtig forudsætning, at der sikres en nem adgang til den øvrige administration, da denne udgør baglandet for borgerservicen.

9 Model 1 Ét centralt borgerservicecenter I denne model foreslås der placeret et centralt borgerservicecenter i Randers. Modellen indebærer således, at der ikke etableres borgerservicecentre i de øvrige dele af kommunen f.eks. i de eksisterende rådhuse i Langå, Purhus eller Nørhald kommuner. Set ud fra muligheden for at skabe et attraktivt fagligt miljø for medarbejderne er denne model ideel. Medarbejderne i borgerservice får således mulighed for at opleve sig som en enhed, både opgavemæssigt men også fysisk, da de alle vil være samlet et sted. Modellen vil endvidere medfører den fordel, at ledelsesopgaven er koncentreret et sted og at alle medarbejdere vil opleve en daglig kontakt med ledelsen. Modellen er økonomisk den billigste af de 3 modeller, som arbejdsgruppen har beskæftiget sig med. Således vil der kun være behov for at etablere én butik og dermed kun at skulle afholde udgifter til indretning og husleje for en lokalitet. Med hensyn til ulemper, så medfører modellen, at en del af borgerne i Ny Randers Kommune vil opleve, at der bliver længere til rådhuset/kommunen. En del af befolkningen vil således skulle transportere sig længere i tilfælde af at de ønsker den personlige henvendelse i forbindelse med de ydelser, som er placeret i borgerservicecentret. Det vil primært være en ulempe for ældre borgere, som ikke er mobile i samme grad som andre grupper af borgere. Ud fra de oplysninger om infrastrukturen, som blev behandlet i foregående afsnit vurdere arbejdsgruppen dog, at det vil være begrænset, hvor mange borgere, som vil opleve det som en væsentlig forringelse, at borgerservicen centreres i Randers. Adgangen til borgerservice vurderes kun at blive forringet med hensyn til transporttid, da både den offentlige trafik samt vejnettet er rettet mod Randers. Omvendt vil en del borgere faktisk opleve, at de kommer tættere på rådhuset. For eksempel har borgere i Spentrup ofte nemmere ved at komme til Randers end til Fårup. Ligeledes vil borgere i Assentoft opleve at komme tættere på kommunen, da der er kortere til Randers end der er i øjeblikket, hvor rådhuset er placeret i Auning. En yderligere ulempe vil være en forringelse af lokalkendskabet. Da servicecentret vil være kommunens primære kontakt udadtil til borgerne og omvendt, vil borgerservicecentret også oparbejde en viden og føling med, hvilke forhold, som gør sig gældende i lokalsamfundet. Lokalkendskabet er således en del af nærheden til lokalområdet. Endelig medfører modellen, at de medarbejdere, som i dag er beskæftiget med borgerservicefunktionen i de nuværende mindre kommuner flyttes til Randers og dermed at et antal arbejdspladser flyttes. Fordele - Fagligt miljø - Én fysisk samlet enhed - Serviceniveauet bestemmes et sted skal ikke koordineres med flere - Ledelsesopgaven er afgrænset til ét sted - Medarbejderne får daglig kontakt til ledelsen - Der skal kun etableres ét servicecenter - Økonomi Ulemper - Tab af lokalkendskab - Borgeren får længere - Arbejdspladser flyttes til Randers - Den fysiske adgang decentralt begrænses

10 Model 2 Ét centralt borgerservicecenter + decentrale servicecentre Model 2 indebærer, at der udover etablering af et centralt borgerservicecenter etableres et antal decentrale borgerservicecentre i nogle af de nuværende kommuner, f.eks. i tilknytning til de eksisterende rådhuse eller ældrecentre. Modellen medfører ikke nødvendigvis, at de decentrale borgerservicecentre skal have den komplette opgaveportefølje, som det centrale borgerservicecentre skal have. Modellen kan således udformes på flere måder afhængigt af, hvor mange ydelser, der skal tilbydes i de decentrale borgerservicecentre. F.eks. vil det ikke være hensigtsmæssigt at sprede telefonbetjening og postscanning og -fordeling på flere centre. Modellen betyder heller ikke nødvendigvis, at de decentrale servicecentre skal holde åbent alle ugens dage. Det er således en mulighed, at der kun holdes åbent på bestemte ugedage decentralt afhængig af behovet for ekspeditioner i lokalområdet. Fordelene ved at etablere decentrale servicecentre er primært, at der bevares en nærhed til borgerne og dermed at der fortsat sikres et lokalkendskab. Ulempen ved denne model er dels, at den er økonomisk krævende, da det kræver forholdsvis mange medarbejdere for at bemande et decentralt servicecenter. Arbejdsgruppen vurdere, at skal det decentrale servicecenter honorere målsætningerne for den fremtidige borgerservice vil det kræve et forholdsvist stort antal medarbejdere, for at sikre en sikker drift samt skabe et tilfredsstillende fagligt miljø. Dette kan der dog kompenseres for, hvis alle medarbejderne i den centrale borgerservice på skift bemander de decentrale centre. Det faglige miljø sikres her gennem tilknytningen til det centrale center, ligesom driften sikres gennem vagtplanstilrettelæggelse. Endvidere medfører model 2, at der skal købes/lejes lokaler decentralt, hvorfor udgifter til lokaler og vedligeholdelse vil være højere end model 1. Fordele - Mulighed for at bevare lokalkendskab - Tæt på borgeren - Arbejdspladser bevares Ulemper - Økonomisk krævende - Svært at sikre fagligt miljø (decentralt) - Kræver flere medarbejdere 4.3. Model 3 Ét centralt borgerservicecenter + mobile servicecentre Modellen indebærer, at der udover en central borgerservicefunktion, som tilbyder den fulde opgaveportefølje, suppleres med en række mobile borgerservicecentre. De mobile enheder er tænkt som mobile borgerservicebusser eller en udvidelse af det nuværende bogbuskoncept, som allerede eksisterer i de kommuner, der tilsammen udgør Ny Randers Kommune. Argumentet for det mobile borgerservicecenter er ønsket om at sikre en lokal, fysisk adgang til borgerservicen for den ikke-mobile gruppe af borgere, ønsket om økonomiske rentable enheder samt ønsket om at sikre en daglig kontakt for medarbejderne til et fagligt miljø. En fordel ved model 3 er at den giver mulighed for at inddrage bibliotekernes erfaringer direkte i forbindelse med udvikling af servicekonceptet ligesom bibliotekets erfaringer med organisering af bogbusser vil kunne bruges i arbejdet med at organisere de mobile servicecentre. Modellen vil kunne afhjælpe konflikten i mellem ønsket om at give medarbejderne tilknytning til faglige miljøer og ønsket om at bevare nærheden til borgerne.

11 Bilag 3 viser dels de nuværende stoppesteder for bogbusserne, dels deres køreplan. Modellen er ikke nær så økonomisk krævende, som model 3, da der ikke er udgifter til leje og vedligeholdelse af faste lokaler. Der vil dog være udgifter til etablering af borgerservicebusser eller udvidelse af bogbusser. Teknologisk set findes der i dag mobil internetadgang m.m., men arbejdsgruppen har ikke undersøgt mulighederne nærmere. Det skal således undersøges, om f.eks. den fornødne datasikkerhed vil kunne sikres med mobil internetadgang, da der i borgerservice arbejdes med personfølsomme data og integration til flere forskellige IT-systemer i statslig og kommunalt regi. Endelig er modellen forholdsvis fleksibel i det det økonomisk ikke vil være krævende at tilpasse modellen løbende. Således vil borgerservicen nemt kunne flyttes til der hvor behovet er fysisk. Ulempen ved modellen er fortsat, at der for en del af borgerne vil blive tale om længere til rådhuset og at arbejdspladserne centreres i Randers. Endvidere vil modellen kræve nye måder at tilrettelægge arbejdet på, da der vil være tale om arbejde både i et centralt center og mobilt. Fordele - Kombinerer fagligt miljø og nærhed med borgeren - Serviceniveauet bestemmes et sted skal ikke koordineres med flere - Ledelsesopgaven er afgrænset til ét sted - Der skal kun etableres ét servicecenter - Økonomi Ulemper - Tab af lokalkendskab - Nogle borgere får længere - Arbejdspladser flyttes til Randers - Den fysiske adgang decentralt begrænses 5. Arbejdsgruppens anbefalinger: På baggrund af de opstillede ambitioner for den fremtidige borgerservicefunktion, den beskrevne opgaveportefølje, demografien og infrastrukturen i Ny Randers samt beskrivelsen af fordele og ulemper ved de 3 skitserede modeller er det arbejdsgruppens anbefaling, at den fremtidige borgerservicefunktion bør tage udgangspunkt i model 3. Det vil sige et bredt borgerservicecenter placeret centralt i Randers suppleret med mobile servicecentre. Arbejdsgruppen vurdering er, at hverken model 1 eller 2 er tilstrækkelig i forhold til den ambition for borgerservicefunktionen, som er opstillet indledningsvist i dette notat. Anbefalingen om oprettelse af mobile servicecentre kræver en yderligere analyse af de tekniske muligheder herunder datasikkerhed, ligesom det kræver en nærmere analyse af de konsekvenser, der vil være ved henholdsvis at kombinere dem med de eksisterende bogbusser i biblioteksregi eller etablere dem som selvstændige borgerservicebusser. Det centrale borgerservicecenter bør have en bred opgaveportefølje, med de opgaver, som fremgår af listen i bilag 1. De mobile servicecentre tænkes som udgangspunkt at tilbyde de samme ydelser, som det centrale servicecenter. Dog vil der være en række opgaver i form af telefonbetjening, postfordeling og scanning m.m., som det ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt, at udføre i de mobile enheder. Arbejdsgruppen mener, at model 3 vil modsvarer ønsket om at bevare et lokalt servicetilbud på tilfredsstillende vis. Dels dækker de nuværende bogbusser en stor del af Ny Randers og kan således servicere de grupper af borgere, som ikke har mulighed for at transportere sig

12 til Randers by, dels vil satsningen på digitale selvbetjeningsløsninger kunne afhjælpe en del af behovet for personlige henvendelser. Arbejdsgruppen vurderer, at de økonomiske ulemper, der er forbundet med etableringen af decentrale servicecentre i model 2 opvejes af infrastrukturen i Ny Randers Kommune, der centreres omkring Randers. Endvidere vurderer arbejdsgruppen, at en række borgere vil opleve at komme tættere på borgerservicefunktion, som følge af den nye kommunegrænse. Endvidere giver model 3 mulighed for at give medarbejderne i den fremtidige borgerservicefunktion et tilfredsstillende fagligt miljø, dels medarbejderne imellem, dels i forhold til det administrative bagland Videre arbejde Som nævnt indledningsvist er der en række områder, som arbejdsgruppen ikke har forholdt sig konkret til i dette notat. Arbejdsgruppen har således valgt at forholde sig til principielle overvejelser om placering og indhold i borgerservicefunktion. Arbejdsgruppens anbefaler derfor, at en række områder analyseres nærmere. Det drejer sig om: Organisatorisk placering af borgerservice Antal medarbejdere og krav til kvalifikationer hvor mange medarbejdere vil modellen kræve? Hvilke kvalifikationer skal medarbejderne besidde? Er der tale om specialister eller generalister? Arbejdsgange hvordan tilrettelægges arbejdet i borgerservicen? Snitflader til den øvrige administration hvor ligger grænsen for de opgaver, som borgerservice løser og de opgaver, som fagforvaltningerne løser? Hvordan sikres medarbejderne i borgerservice en løbende faglig opdatering? Økonomi Yderligere analyse af mulighederne for mobile servicecentre i samarbejde med biblioteket eller som selvstændige servicebusser Yderligere analyse af teknologiske muligheder, herunder datasikkerhed i forbindelse med mobile servicecentre En del af disse opgaver forudsætter dog, at den fremtidige organisationsstruktur er kendt ligesom det forudsætter, at de fremtidige medarbejdere i borgerservice er udpeget. Bilag: Bilag 1: Bruttoliste over foreslåede opgaver placeret i borgerservicefunktionen Bilag 2: Rutekort for regionale busruter i Århus Amt Bilag 3: Køreplan samt stoppesteder for bogbusser

13 Bilag 1: Bruttoliste over foreslåede opgaver i borgerservicefunktionen Affald og spildevand Alkoholbevillinger og næringsbreve Batterier til høreapparater Begravelseshjælp Boligsikring Børnetilskud/familieydelse/bi drag Digital selvbetjening Folkeregister Foreninger og lign. Information Kommunale grunde Kort Lokaler Markedsføring af kommunen Pas og kørekort Pension Pladsanvisningen Post Rådhusbetjente Skadedyr Skat Sygesikring Almindelige til- og frameldinger Generel information f.eks. om følgerne af snevejr hvornår får man tømt? Videregivelse af information til renovationsentreprenøren om uregelmæssigheder Udstedelse Udlevering Journal/registrering Vejledning og instruktion i brug af digitale selvbetjeningsmuligheder Folkeregisteropgaver inkl. sagsbehandling Valg herunder brevstemmeafgivning Salg af billetter etc. Portal til al offentlig information Informationscenter for Alt mellem himmel og jord spørgsmål (også ikke offentlige) Generel rådgivning og vejledning om den offentlige sektor herunder øvrige myndigheder Udlevering af salgsmateriale for kommunale grunde (industri- og parcelhusgrunde) Udskrivning og salg af diverse kort Booking af lokaler til foreninger m.m. Medvirke til markedsføring af tiltag i kommunen Udlevering af pjece vedr., hvordan man kan få bolig i Randers (almennyttig, private udlejere, studenterboliger, grunde ) Udlevering af velkomstpakke til nye borgere og virksomheder Udstedelse Information om pasningstilbud Administration opskrivning, ventelister m.m. Skanning af indkommen post sendt til kommunens adresse Fordeling af intern post Modtagelse af anmeldelser om skadedyr og rekvirering af skadedyrsbekæmper Forskudsregistrering/årsopgørelse Afgifter/told/moms Opkrævning Bestilling af sygesikringsbeviser Læge- og gruppeskift Lægevalg ved tilflytning Rejsesygesikring: Ekspeditioner i forbindelse med refusioner. Udstedelse af manuelle rejsesygesikringsbeviser Feriekort: Underskrift på feriekort, hvor personen ikke har

14 Taxa Telefonomstilling Vand og virksomheder Vielser Visitering af borgere til fagforvaltninger anden indkomst Udlevering af taxibøger Telefonomstilling Spørgsmål vedrørende hvilket vandværk, der leverer vand til hvilke ejendomme samt vandets hårdhed, priser m.v. Udlevering af ansøgningsskemaer og oplysningsmateriale vedr. forurenende virksomheder Udlevering/modtagelse af skemaer/blanketter Udfærdigelse af vielsespapirer Tidsbestilling hos giftefogeder Servicebutikken skal være den naturlige indgang til kommunen stedet hvor alle 1. gangs henvendelser naturligt finder sted.

15 Grafisk Service, Århus Amts

16 Bilag 3 Køreplan og stoppesteder for Randersegnens bogbusser Midtdjurs Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Koed Kirken Onsdag 16:00-16:30 Rød bus Margrethe Børnehaven ved børnehaven efter plan 14:15-14:45 Rød bus Marie Magdalene Præstegården Onsdag 19:00-20:00 Rød bus Mesballe overfor forsamlingshuset Onsdag 17:30-18:20 Rød bus Pederstrup Pederstrup Bygade 2 Onsdag (i lige 15:10-15:40 Rød bus Pindstrup Storegade 57 Onsdag 11:30-12:00 Rød bus Pindstrup Skolen Mandag 15:40-17:20 Mediebus Pindstrup heldagsskolen ved skolen efter plan 14:15-14:45 Rød bus Stabrand Rutebilpladsen Onsdag (i ulige 15:10-15:40 Rød bus Tøstrup Kirken Onsdag 16:45-17:15 Rød bus Nørhald Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Albæk Nedre Vej 79 Tirsdag 16:05-16:45 Rød bus Dalbyneder Stenhøjvej Mandag 14:30-15:00 Rød bus Dalbyover Købmanden Mandag 16:55-18:05 Rød bus Enslev Forsamlingshuset Torsdag 16:05-17:05 Rød bus Gjerlev Brugsen Mandag 18:45-20:00 Rød bus Gjerlev Brugsen Onsdag 13:10-15:10 Mediebus Gjerlev Brugsen Lørdag 9:30-10:45 Rød bus Hald Forsamlingshuset Torsdag 15:10-15:50 Rød bus Harridslev Brugsen Onsdag 15:30-17:30 Mediebus Harridslev Brugsen Fredag (i ulige 9:30-10:00 Rød bus Linde Lindegårdsvej 27 Tirsdag (i lige 15:20-15:50 Rød bus Mejlby Fjernvarmecentral Tirsdag 17:00-17:45 Rød bus Mellerup Fri- og efterskole Tirsdag 13:10-14:20 Rød bus Mellerup ved Bavnevej 184 Tirsdag 19:15-20:00 Rød bus Ø. Tørslev Udbyhøjvej ved Kærvej Onsdag 18:15-20:00 Mediebus Ø. Tørslev Åbakken Fredag 10:20-10:50 Rød bus Råby Ved Dammen 23 Mandag (i lige Sødring Forsamlingshuset Mandag (i ulige 15:15-15:45 Rød bus 15:15-15:45 Rød bus Støvring Forsamlingshuset Tirsdag 14:30-15:10 Rød bus Støvringgård Klosteret Fredag (i lige 9:30-10:00 Rød bus Tvede P-pladsen over for kirken Tirsdag (i ulige 15:20-15:50 Rød bus Udbyhøj Nord Østerled Mandag 15:55-16:45 Rød bus

17 Purhus Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Ålum Kirken Onsdag 17:00-18:00 Rød bus Ålum Kirken Mandag 10:30-11:00 Rød bus Asferg Skolen Torsdag 19:00-20:00 Rød bus Asferg Ældrecenter/Rolighedsvej Tirsdag 10:30-11:30 Rød bus Fårup Gøgevej Torsdag 18:30-20:00 Mediebus Fårup Ældrecentret Tirsdag 11:45-12:15 Rød bus Gassum Brugsen Torsdag 17:20-18:20 Rød bus Hvidsten Kroen Torsdag 14:15-14:55 Rød bus Kousted P-pladsen Onsdag (i lige 13:20-13:50 Rød bus Læsten Forsamlingshuset Onsdag 14:10-14:40 Rød bus Nørbæk Efterskolen Onsdag 14:50-15:50 Rød bus Ø. Bjerregrav P-plads Onsdag 18:45-20:00 Rød bus Ø. Bjerregrav Ældrecentret Mandag 9:30-10:15 Rød bus Ø. Bjerregrav P-pladsen Torsdag 14:15-15:15 Mediebus Over Fussing Ved Vandværket Onsdag (i ulige 13:30-14:00 Rød bus Sønderbæk Forsamlingshuset Onsdag 16:00-16:45 Rød bus Sønderbæk Skolen Mandag 11:15-11:45 Rød bus Spentrup Kroen Torsdag 15:40-17:40 Mediebus Spentrup Kroen Lørdag 11:00-13:15 Rød bus Spentrup Ældrecentret Tirsdag 9:30-10:15 Rød bus Randers Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Ægirsvej Ægirsvej 9-17 Tirsdag 11:55-12:25 Rød bus Bakkegården Svanevej Tirsdag 11:15-11:45 Rød bus Borupvænget P-plads ved plejehjem Mandag (i lige 9:30-10:00 Rød bus Energivej Energivej 17 Fredag 9:30-12:00 Mediebus Gimming Kirken Tirsdag (i lige 18:30-19:00 Rød bus Haslund Ulvehøj Mandag 19:15-20:00 Rød bus Helsted Porsevej Fredag 18:15-20:00 Mediebus Helsted Skytten Torsdag 13:30-14:00 Rød bus Hornbæk Kjølvejen ved Rema Fredag 15:10-17:30 Mediebus Hornbæk Wingesvej 58 Tirsdag 13:50-14:40 Rød bus Jennumparken Garnisonsvej ved Winthersvang Torsdag 13:10-14:10 Rød bus Kollektivhuset Parkboulevarden 71 Tirsdag 10:30-11:00 Rød bus Lem Kirken Tirsdag (i ulige 18:25-18:55 Rød bus Nørrebrogade ved nr Fredag 14:30-15:20 Rød bus

18 Platanvej ved Børnehaven Fredag 15:30-16:25 Rød bus Råsted Forsamlingshuset Fredag 13:45-14:15 Rød bus Romalt Edithsminde Mandag 18:15-19:00 Rød bus Romalt Romalt Boulevard ved købmanden Fredag 13:30-14:45 Mediebus Romalt Romalt Boulevard ved købmanden Tirsdag 9:30-10:15 Rød bus Rosenvænget P-plads ved plejehjem Mandag (i ulige 9:30-10:00 Rød bus Sjællandsgade Sjællandsgade 2 Fredag 11:20-12:05 Rød bus Skelvangen P-pladsen Fredag 18:15-19:00 Rød bus Tånum Kirken Fredag 19:15-20:00 Rød bus Vangdalen P-plads ved Rørhaven/Sivhaven Fredag 16:35-17:35 Rød bus Rougsø Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Allingåbro Brugsen Tirsdag 17:30-20:00 Mediebus Allingåbro Farsøht Alle Mandag 10:30-11:15 Rød bus Georgsminde Den Esperimenterende Tekstilskole Onsdag (i lige 14:00-14:45 Rød bus Gjesing Kirken Tirsdag 19:25-20:00 Rød bus Hevring Forsamlingshuset Fredag 15:10-15:40 Rød bus Holbæk P-plads Holbækvej Tirsdag 15:25-15:55 Rød bus Lystrup Lystrupvej ud for nr. 16 Tirsdag 16:15-17:15 Rød bus Nørager Forsamlingshuset Tirsdag 17:30-18:45 Rød bus Tustrup Skolebus-holdepladsen Fredag 16:00-16:30 Rød bus Vivild Kirken Fredag 16:45-17:45 Rød bus Vivild Ungdomsskolen Tirsdag 15:15-16:45 Mediebus Vivild Østervangsvej nr. 6 Mandag 11:30-12:00 Rød bus Voer Forsamlingshuset Fredag 14:25-14:55 Rød bus Sønderhald Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Årslev Forsamlingshuset Mandag (i ulige 15:00-15:45 Rød bus Assentoft Bøgevej 15 Torsdag 14:35-15:45 Rød bus Assentoft Park Allé ved Alta Mandag 18:15-20:00 Mediebus Assentoft Sundhedscenter Vest Onsdag 9:30-10:15 Rød bus Auning Posthuset Tirsdag 13:30-14:55 Mediebus Auning Centervej ved lægehuset Mandag 13:15-15:30 Mediebus Auning Centervej ved lægehuset Lørdag 10:00-13:00 Mediebus Auning Møllehjemmet Onsdag 10:30-11:20 Rød bus Auning Posthuset Fredag 18:30-20:00 Rød bus Hørning Forsamlingshuset Mandag 16:00-16:50 Rød bus Langkastrup Kastrupvej 21 Torsdag 15:55-16:45 Rød bus

19 Ø. Alling P-plads ved Hovedgaden 30 Mandag (i lige 15:00-15:45 Rød bus Ø. Alling P-plads ved Hovedgaden 30 Torsdag 18:45-20:00 Rød bus Uggelhuse Købmanden Torsdag 16:55-17:55 Rød bus Virring Præstegården Mandag 17:00-17:30 Rød bus Stoppesteder:

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening 1 UDKAST Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening Status Den centrale indgang Borgerservice blev etableret som en organisatorisk enhed i forbindelse med kommunernes fusion januar 2007. I Randers

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked 1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål om, hvordan du oplever en række administrative arbejdsopgaver primært inden for økonomi - og personaleområdet.

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Indstilling. Overtagelse af opgaven vedr. udstedelse af pas og kørekort fra staten samt status på større projekter. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Overtagelse af opgaven vedr. udstedelse af pas og kørekort fra staten samt status på større projekter. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 19/10 2006 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Overtagelse af opgaven vedr. udstedelse af pas og kørekort

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Med budgettet for 2014 er det besluttet at sammenlægge bibliotek og borgerservice i Ringsted Kommune. Sammenlægningen er planlagt til

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget Notat Emne: Til: Kopi til: Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger Kulturudvalget Styregruppen for Borgerservice Den 24. oktober 2011 Aarhus Kommune Kultur og

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med at øge borgernes oplevelse af én indgang til Roskilde Kommune

Kommissorium for arbejdet med at øge borgernes oplevelse af én indgang til Roskilde Kommune Digitalisering og Borgerservice Sagsnr. Brevid. Ref. OLEBE Dir. tlf. 46 31 32 10 olebe@roskilde.dk Kommissorium for arbejdet med at øge borgernes oplevelse af én indgang til Roskilde Kommune 28. januar

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ændringsforslag. Generelle oplysninger:

Ændringsforslag. Generelle oplysninger: Generelle oplysninger: Forslag nr./tekst: ADM-S-01 Eventuel flytning af Borgerservice fra Bredgade til biblioteket Politikområde: Administrationspolitik Vedtaget: Økonomiudvalget den 18. august 2014, sag

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 1 SKOLER OG UDDANNELSE Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud om

Læs mere

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT 17. maj 2002 Side 1 Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT Lars Frelle-Petersen Den Digitale Taskforce, Finansministeriet lfp@tforce.dk 17. maj 2002 Side 2 Den digitale udfordring

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

hjælper dig gennem det kommunale system!

hjælper dig gennem det kommunale system! hjælper dig gennem det kommunale system! Borgerrådgiveren er til for dig: Har du brug for hjælp til at forstå en afgørelse fra Sønderborg Kommune, eller til at finde ud af hvordan du klager over en afgørelse?

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2008 til 26. juni 2009 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27.

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Borgerservice når det passer dig på www.helsingorkommune.dk Se bagsiden for mere information Pas og kørekort Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Vores åbningstider er: Mandag til

Læs mere

Fra fire til firs procent? Udbredelse af online selvbetjeningsløsninger til offentlige ydelser. csm@atp.dk

Fra fire til firs procent? Udbredelse af online selvbetjeningsløsninger til offentlige ydelser. csm@atp.dk Fra fire til firs procent? Udbredelse af online selvbetjeningsløsninger til offentlige ydelser Christian Østergaard Madsen csm@atp.dk 4. december 2013 Baggrund Kandidat i medievidenskab, Københavns Universitet,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

God service i Haderslev Kommune

God service i Haderslev Kommune God service i Haderslev Kommune Et fundament for alle ansatte i Haderslev Kommune God service hvad er det? Med afsæt i Den fælles ledelses strategi 2013-2015 Fælles fremtid fælles ansvar, som fokuserer

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Kommunal produktivitetsbenchmarking

Kommunal produktivitetsbenchmarking KONSULENTSERVICE Produktivitet i borgerservice Kommunal produktivitetsbenchmarking Deltagere:, Glostrup,,,, Randers, Vesthimmerland, og Marts 2008 Indhold Side 1. Indledning... 2 1.1. Projektets baggrund

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 327 Offentligt J.nr. J.nr. 7-126229 Dato : 5. September 27 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 327, 328 og 329 af 8. august

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2013 til 27. juni 2014 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET 1 Nemt på Nettet Holbæk Kommunes projekt Nemt på Nettet er et tilbud om hjælp til at bruge de digitale løsninger. I denne sæson tilbyder vi udover

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere