Notat. 25. oktober Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. 25. oktober 2005. Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice"

Transkript

1 Notat Forvaltning: Arbejdsgruppen vedrørende Borgerservice Dato: J.nr.: Br.nr.: 25. oktober 2005 Vedrørende: Borgerservice i Ny Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Den administrative styregruppe Dette notat er 1. afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende borgerservice i Ny Randers Kommune. Formålet med notatet er at beskrive ambitionerne for den fremtidige borgerservice og hvordan borgerservicen bør tilrettelægges dels med hensyn til hvilke opgaver der kan placeres i et fremtidigt borgerservicecenter, dels hvor eventuelt et eller flere borgerservicecentre fysisk kan placeres. Afrapporteringen følger ikke nødvendigvis rækkefølgen i det besluttede kommissorium for arbejdsgruppens virke, da det har vist sig hensigtsmæssigt at ændre rækkefølgen i kommissoriets punkter. Arbejdsgruppen har valgt at forholde sig overordnet til spørgsmålet vedrørende borgerservice, hvorfor der mere er tale om principielle overvejelser om og anbefalinger til tilrettelæggelsen af borgerservicen i Ny Randers Kommune. Arbejdsgruppen har således ikke forholdt sig nærmere til den konkrete organisering af borgerservicefunktion, herunder hvilken type og antal medarbejdere, der skal indgå i borgerservice, snitflader til den øvrige administration og organisatorisk placering. Disse områder foreslås analyseret yderligere, når principperne for borgerservicen er besluttet. Udgangspunktet er dog, at der bliver tale om en aftaleenhed med entydig ledelse, som fungerer som udførende enhed på bestilling fra byrådet. 1. Ambition med borgerservicefunktion En hensigt med opgave- og strukturreformen er, at kommunerne skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Lov om kommunale borgerservicecentre 1, som er en del af lovgrundlaget for strukturreformen har som intention, at der etableres borgerservicecentre, der kan give borgerne en sammenhængende og effektiv betjening. Endvidere medfører loven, at der flyttes administrative borgerbetjeningsopgaver fra staten til kommunerne ligesom den giver de fornødne juridiske rammer for indhentning og udveksling af data mellem myndighederne. 1 Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre,

2 - 2 - Det er dog vigtigt at bemærke, at loven ikke forpligter kommunerne til at oprette borgerservicecentre, men at der er tale om en fremmende lovforanstaltning til at oprette servicecentre. Borgerservicefunktionen i Ny Randers Kommune bør have som sine fornemmeste mål, at yde en venlig, kvalificeret og professionel service og samtidig medvirke til at den enkelte borger selvhjulpen i den daglige kontakte med kommunen. De services, som ydes i borgerservicefunktionen skal derfor være let tilgængelige uanset tidspunkt på døgnet og uanset, hvilken gruppe af borgere, der er tale om. En naturlig del af arbejdet i borgerservicefunktionen vil således være at vejlede og oplyse kunderne om, hvilke muligheder som kunden kan benytte sig af næste gang vedkommende har behov for en borgerserviceydelse. Tilgængeligheden skal sikres dels via en åbningstid, som modsvarer det moderne arbejdsmarked, det vil sige fysisk såvel som telefonisk åbningstid uden for normal 8-16 arbejdstid, dels via de sidste nye digitale selvbetjeningsmuligheder. Endvidere skal borgerservicefunktionen være tilgængelig for flest muligt, hurtigst muligt i den nye kommune. Borgerservicefunktionen skal derfor udvikles og tilrettelægges i tæt samspil med Ny Randers Kommunes hjemmeside, hvor det netop er ambitionen at være førende med hensyn til digitale selvbetjeningsløsninger. Arbejdsgruppen er enig i de visioner og principper, som der er skitseret i oplægget til nyt web-sted, som er behandlet i den administrative styregruppe den 30. september Målet med borgerservicefunktionen er, at - yde en venlig, kvalificeret og professionel service - gøre borgeren selvhjulpen gennem vejledning og oplysning, - forbedre servicen overfor kommunens borgere, - tænke nyt i opgaveløsningerne og samarbejde tættere med borgerne, - medvirke til at skabe yderligere muligheder for digital selvbetjening, - give borgerne en indgang for at få klaret/hjælp til alle spørgsmål, - ukomplicerede ekspeditioner og i nogle tilfælde lettere sagsbehandling skal kunne klares af generalister, - tungere sagsbehandling foretages af specialister, som dermed får mere ro hertil, og - øge kvaliteten i straksekspeditioner og i sagsbehandling. I mange kommuner er der i det seneste 10 år gjort erfaringer på området i forbindelse med oprettelse af kvik-skranker og borgerservicebutikker, hvorved der er opnået erfaringer med hensyn til opgavetilrettelæggelse og indretning af servicebutikker med henblik på at opfylde lignende målsætninger. Tilrettelæggelsen af borgerservicen i Ny Randers kommune bør søge at inddrage disse erfaringer ligesom der bør inddrages erfaringer fra andre brancher/erhverv. F.eks. har et mål for bibliotekerne i de seneste år været at øge servicen ved at gøre brugerne selvhjulpne både i bibliotekerne og via digitale selvbetjeningsløsninger, og har dermed mange ligheder med de mål, som her er opstillet for borgerservice. Det er derfor oplagt at inddrage erfaringer opnået i biblioteksvæsenet i arbejdet med at tilrettelægge den fremtidige borgerservice. Det gælder især erfaringer med øget åbningstider, nye løsninger til digital selvbetjening og erfaringer med nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdsgange på på tværs af faggrupper. 2. Hvem henvender sig i borgerservice? Der er ikke gennemført egentlige undersøgelser af, hvilke grupper af borgere, som henvender sig i de nuværende borgerservicebutikker. Derimod har en arbejdsgruppe under LKS

3 - 3 - (Landsforeningen af Kommunale Servicecentre) i samarbejde med KL foretaget en undersøgelse af, hvad der kendetegner de henvendelser, som borgerne henvender sig med 2. Den overordnede konklusion er, at 25 % af henvendelser skyldes ændringer i livssituationer, dvs. ændringer i boligsituation, ændring i familiestatus, ændring i arbejdsforhold og den 3. alder (pension m.m.), mens 75 % af henvendelserne har karakter af enkeltekspeditioner. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at ressourcekravene til behandling af henvendelserne er omvendt proportionale, dvs. de 25 % vedrørende livssituationer kræver 75 % af ressourcerne, mens de 75 % vedrørende enkeltsagsbehandling kræver 25 % af ressourcerne. Af tabellerne nedenfor fremgår de mest efterspurgte ydelser, henholdsvis i forbindelse med ændringer i livssituationer henholdsvis enkeltsager. Tabel 1 Top 10 liste over henvendelser livssituationer Nr. 1 Forskud Nr. 2 Folkeregister Nr. 3 Boligstøtte Nr. 4 Råd- og vejledning Nr. 5 Dagpenge/syge/barsel Nr. 6 Kontanthjælp Nr. 7 Pensionsansøgning Nr. 8 Pensionsændring Nr. 9 Sygesikring alm/eu Nr. 10 Børne- og underholdsbidrag Tabel 2 Top 10 liste over henvendelser enkeltsager Nr. 1 Pladsanvisning Nr. 2 Boligstøtte Nr. 3 Sygesikring alm/eu Nr. 4 Råd- og vejledning Nr. 5 Folkeregister Nr. 6 Kontanthjælp Nr. 7 Dagpenge/syge/barsel Nr. 8 Pension, personligt tillæg Nr. 9 Inkasso Nr. 10 Pensionsændring På baggrund af undersøgelsen anbefaler LKS/KL, at fremtidige borgerservicecentre tager udgangspunkt i følgende områder: - skat, - folkeregister, - sygesikring, - boligstøtte, - dagpenge syge/barsel, - kontanthjælp, - pension, - råd & vejledning og - børne- og familieydelser. 2 Opgaver, Livssituationer og servicepakker, Inspirationspapir - fremtidens borgerservicecentre, februar 2005, LKS og KL.

4 - 4 - På baggrund af den undersøgelse, som LKS/KL har gennemført må det konkluderes, at henvendelsernes karakter ikke efterlader et billede af, at der er tale om nogen bestemt alderseller befolkningsgruppe, som er den primære kunde i forbindelse med borgerserviceopgaver. Dog må det formodes, at der er en overvægt af ældre og af borgere, som modtager sociale ydelser Opgaver som foreslås placeret i borgerservicecenter KL har i deres guide vedrørende fremtidige borgerservicecentre argumenteret for, hvilke typer af opgaver som kan placeres i et borgerservicecenter. I tabellen nedenfor drejer det sig om de 4 første typer af opgaver, dvs. information, vejledning og instruktion, administrativ fordeling samt regelstyret sagsbehandling. De 3 øvrige typer opgaver, nemlig faglig rådgivning, skønsbaseret sagsbehandling og politisk og faglig ledelse vurdere KL til, ikke at være velegnede som arbejdsopgaver i et borgerservicecenter. Tabel 3 Oversigt over opgavetyper 1. Information Information om generelle forhold. Udlevering af materialer, blanketter mv. 2. Vejledning og instruktion Vejledning om procedurer, praksis mv. 3. Administrativ fordeling Post, telefoner, personlige henvendelser 4. Regelstyret sagsbehandling Rutinesager/ekspeditionssager, der afgøres administrativt efter faste regler 5. Faglig rådgivning Rådgivning om muligheder med regelfortolkning 6. Skønsbasseret sagsbehandling Individuel vurdering. Komplekse tunge sager 7. Politisk og faglig ledelse Supervision, koordinering, præcedens Kilde: Temaguide for borgerbetjening, KL, 10. april 2005, Dertil kommer de opgaver, som der i lov om borgerservicecentre lægges op til, at kommunerne varetager for øvrige myndigheder. For det første er der de opgaver, som kommunerne overtager vedrørende udstedelse af pas og kørekort samt den fortsatte mulighed for at indgive rettelser til Told & Skat. For det andet er der en række opgaver, som kommunerne foreslås at løse, nemlig vejviserfunktion i forhold til øvrige offentlige myndigheder, herunder vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger, orientering om andre myndigheders opgaveområder m.m. Arbejdsgruppen har drøftet fordele og ulemper ved at lade en eller flere af de 4 første opgavetyper nævnt i Tabel 3 indgå i den fremtidige borgerservicefunktion En smal borgerservicefunktion I Randers Kommune har man i dag en smal borgerservicefunktion, som primært beskæftiger sig med informations- og vejledningsopgaver samt udlevering af materialer og blanketter. Funktionen er en del af kommunens kassefunktion, dvs. medarbejderne løser også regnskabsfunktioner og foretager ind- og udbetalinger. Borgere, som henvender sig vedrørende ændring af folkeregisteradresse, boligstøtte eller lignende henvises til de respektive forvaltninger og afdelinger, som alle ligger samlet på Laksetorvet. Fordele Fordelene ved en sådan løsning er, set fra borgeren, at vedkommende får behandlet sin henvendelse af specialiserede sagsbehandlere, som udelukkende sidder med den bestemte type sager. Endvidere er der en fordel for de specialiserede medarbejdere i form af et fagligt 3 Opgaver, Livssituationer og servicepakker, Inspirationspapir - fremtidens borgerservicecentre, februar 2005, LKS og KL.

5 - 5 - miljø, hvor man er placeret sammen med sin egen faggruppe og med en entydig faglig ledelse. Ulemper Ulemperne ved den smalle borgerservice er, at borgeren skal henvende sig flere steder, hvis vedkommende har mere end en henvendelse, altså hvis vedkommende både skal ændre folkeregisteradresse og have ændret sin boligstøtte. Således vil borgeren dels fysisk flytte sig mellem afdelingerne, dels betjenes af flere sagsbehandlere. Ledelsesmæssigt er borgerservicefunktionen udlagt på flere afdelinger og på tværs af forvaltninger, hvorfor det kan være svært, at sikre en ensartet servicestandard i alle afdelinger En bred borgerservice funktion I modsætning til den smalle borgerservicefunktion, så vil der i en bred model også indgå opgaver, som har karakter af sagsbehandling. I lighed med KL s temaguide, vil alle de 4 første typer af opgaver fra Tabel 3 indgå i borgerservicefunktionen. Ud over at løse informations- og vejledningsopgaver vil borgerservicefunktionen også varetage kommunens post- og distributionsfunktion, telefonomstilling samt betjene borgerne direkte i de tilfælde, hvor der er tale om henvendelser af rutine- eller ekspeditionsmæssig karakter, som kan afgøres ud fra faste regler og procedurer. Fordele Fordelen ved en bred borgerservicefunktion er, at borgeren vil kunne nøjes med at henvende sig et sted i langt de fleste tilfælde, hvor borgeren skal i kontakt med kommunen. Hvor borgeren i den smalle model skulle henvende sig flere steder for dels at ændre folkeregister og dels boligstøtte, kan borgeren nu nøjes med at henvende sig i borgerservice og få løst begge ting med det samme af den samme sagsbehandler. Set fra borgerens side, vil det give en nemmere og hurtigere betjening. Målsætningen om en indgang til det offentlige er altså nået med denne model. Ledelsesmæssigt giver den brede borgerservicefunktion en mulighed for at sikre et ensartet og konstant serviceniveau over for borgerne, da der kun er tale om en enhed. Ulemper Ulemperne ved den brede borgerservicefunktion kan være, at borgeren ikke får oplevelsen af den meget specialiseret sagsbehandling, som tilfældet er, hvis sagsbehandlingen foregik i fagforvaltninger og afdelinger. Der kan således opstå situationer, hvor borgeren vil være nødsaget til at henvende sig i fagforvaltningen eller afdelingen får at få løst sit problem, da borgerservicen ikke kan sagsbehandle tilstrækkeligt specialiseret. For de medarbejdere, som har en høj grad af specialisering på deres område, f.eks. pension eller boligstøtte kan det virke som utilfredsstillende at arbejde i en borgerservicefunktion, hvor det mere er bredden der søges, end det er dybden af fagligheden. Dels vil medarbejderne måske føle en manglende mulighed for at holde sig ajour på sit specialistområde, dels vil medarbejderen kunne opleve en usikkerhed ved også at skulle løse andre opgaver, som ikke er ens speciale Arbejdsgruppens anbefaling smal eller bred borgerservicefunktion? Set i forhold til de overordnede mål, som indledningsvist blev opstillet i dette afsnit, så er det arbejdsgruppens opfattelse, at en bred borgerservicefunktion, hvor der både er opgaver, som har karakter af information, vejledning, administrativ fordeling og regelstyret sagsbehandling er den bedste løsning, med henblik på at sikre at målene opfyldes.

6 - 6 - Den brede model vil således både betyde en bedre service for borgerne idet modellen giver en indgang til det offentlige, en hurtig og nem sagsbehandling og en mulighed for kommunen for at koordinere og forbedre arbejdsgangene på tværs af fagforvaltninger og afdelinger. Et yderligere argument for at vælge den brede model er, at de opgaver som undersøgelsen fra LKS/KL anbefalede at fokusere på i den fremtidige borgerservicefunktion er kendetegnet ved at være henvendelser, som kan afgøres administrativt efter faste regler. Desuden vil der i netop denne opgaveportefølje være tale om ydelser, som primært henvender sig til de borgere, som kun en gang imellem eller sjældent er i kontakt med kommunen. Det er således ikke ydelser, som er forbundet med længerevarende sagsbehandling fordelt over tid og antal henvendelser, altså sager, hvor borgeren er tilknyttet en fast sagsbehandler. Med hensyn til de opgaver som kommunerne overtager vedrørende pas og kørekort m.m. vil de naturligt være en del af de opgaver, som løses i en bred borgerservicefunktion. Disse opgaver vurderes også at kunne løses i en smal model, men vil her kunne opleves som en knopskydning, hvor de i den brede model vil opleves som en naturlig del at opgaveporteføljen. På baggrund af ovenstående har arbejdsgruppen udarbejdet en bruttoliste over opgaver, som kan placeres i en fremtidig borgerservicefunktion. Bruttolisten fremgår af bilag 1. Listen er ikke udtømmende og vil muligt skulle ændres på sigt, når den fremtidige organisationsstruktur er kendt. 3. Demografi og infrastruktur Arbejdsgruppen har søgt at afdække en række områder vedrørende f.eks. befolkningssammensætning, bosætning og mobilitet, som er afgørende for, hvor borgerservicen fysisk placeres i Ny Randers Kommune. Formålet er således at belyse, hvorvidt der skal være et eller flere borgerservicecentre i Ny Randers Kommune Aldersfordelingen i Ny Randers Tabellen nedenfor viser aldersfordelingens for Ny Randers Kommune. Når andelene for de 6 sammenlægningskommuner sammenholdes ses det, at der ikke er nævneværdige forskelle i alderssammensætningen. Randers skiller sig en smule ud, da der er færre børn (7-16 år) og flere unge (20-24 år og år) end de øvrige kommuner. Endvidere har Randers den mindste andel af årige. Tabel 4 Aldersfordeling for befolkningen i Ny Randers Kommune Aldersfordeling pr Havndal Langå Nord Nørhald Purhus Randers Sønderhald vest Ny Randers Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % ,0% ,3% 752 8,7% 802 9,4% ,1% 430 9,6% ,5% ,4% ,9% ,2% ,2% ,5% ,2% ,6% ,5% 205 3,3% 282 3,3% 257 3,0% ,2% 144 3,2% ,2% ,6% 171 2,7% 234 2,7% 233 2,7% ,1% 126 2,8% ,0% ,7% ,8% ,0% ,1% ,8% ,3% ,9% ,0% 501 8,0% 696 8,1% 651 7,6% ,5% 330 7,4% ,6% ,7% ,9% ,8% ,6% ,5% ,6% ,5% ,9% 497 7,9% 705 8,2% 625 7,3% ,4% 378 8,5% ,2% ,3% 279 4,5% 389 4,5% 377 4,4% ,9% 235 5,3% ,5% ,0% 103 1,6% 133 1,5% 140 1,6% ,1% 90 2,0% ,9% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Note: Tallene for Havndal, Langå Nord og Sønderhald Vest er baseret på en procentvis andel af Mariager, Langå og Sønderhald, svarende til henholdsvis, 19,92%, 74,47% og 52,51%.

7 - 7 - Det skal dog bemærkes, at der for delingskommunerne er anlagt en gennemsnitsbetragtning. F.eks. er tallene for Havndal ikke retvisende, da der er tale om en procentvis andel, af befolkningens alderssammensætning i hele Mariager Kommune. Det er således muligt, at den konkrete aldersfordeling i Havndal afviger fra gennemsnittet i tabellen. Tilsvarende kan aldersfordelingen Langå Nord og Sønderhald Vest se anderledes ud. Arbejdsguppen vurderer dog, at en eventuel forskel ikke giver anledning til at ændre på konklusionen om, at der ikke er nævneværdig forskel i aldersfordelingen for de 6 sammenlægningskommuner Infrastruktur Arbejdsgruppen har set på infrastrukturen i Ny Randers Kommune med henblik på at afdække mulighederne for at bevæge sig til og fra eventuelle borgerservicecentre Offentlig transport bustrafik I Ny Randers Kommune vil den offentlige transport primært bestå at bybusser og rutebiler. Amtets rutebilstrafik vil i forbindelse med strukturreformen overgå til regionale trafikselskaber, som bliver udførende i forhold til de ønsker og krav, som kommunerne stiller. Det forudsættes dog, at det nuværende rutenet i og omkring Ny Randers Kommune ikke ændres nævneværdigt. Det nuværende rutenet for busser er centreret omkring Randers. De busruter, som betjener de øvrige kommuner har alle deres udgangspunkt/endestation i Randers. Der er ikke busruter, som går på tværs af kommunerne f.eks. fra Fårup til Langå eller fra Tvede til Fårup. Af bilag 2 fremgår det regionale rutenet Veje Lige som tilfældet er for rutebilstrafikken, så er vejnettet i Ny Randers Kommune kendetegnet ved, at landevejene samles/mødes i Randers, mens det primært er biveje, som binder Ny Randers sammen på tværs Internet Arbejdsgruppen har ikke været i stand til at frembringe tal for adgangen til internettet for Ny Randers Kommune. Tal fra Danmarks Statistik 4 viser dog, at der på landsplan er 79 pct. af befolkningen, som i 2005 har adgang til internettet i hjemmet. Andelen som har adgang til internettet fra hjemmet aftager dog med aldersgrupperne. Hvor 92 pct. af de årige har adgang til internettet i hjemmet, er den tilsvarende andel 52 pct. for de årige. Andelen af årige er dog stigende idet det i 2004 var under halvdelen af denne aldersgruppe, som havde adgang fra hjemmet. Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at 41 pct. af dem som har haft kontakt med offentlige myndigheder inden for den seneste måned har benyttet sig af internettet til denne kontakt. Internettet bruges til at finde informationer på de offentlige myndigheders hjemmesider, downloade blanketter og skemaer samt indsende udfyldte skemaer 5. Endeligt viser tallene, at 72 pct. af befolkningen bruger internettet mindst 1 gang om ugen, mens 57 pct. bruger nettet dagligt. 4 Danmarks Statistik Serviceerhverv 2005:30, 25. maj 2005 Befolkningens brug af internettet 5 Danmarks Statistik Serviceerhverv 2005:30, 25. maj 2005 Befolkningens brug af internettet

8 - 8 - Den udbredte adgang til og brug af internettet som statistikken viser, giver anledning til at overveje, hvordan de eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger kan forbedres og udvides med henblik på at rationalisere og udvikle den fremtidige borgerservice. Et væsentligt mål for den fremtidige borgerservicefunktion bliver derfor, at skabe brugervenlige indgange til det offentlige via f.eks. den nye kommunes hjemmeside Sammenfatning demografi og infrastruktur Som det fremgår af Tabel 4, så er der ikke nævneværdig forskel på alderssammensætningen i de kommuner, som tilsammen udgør Ny Randers Kommune. Alderssammensætningen giver således ikke anledning til at konkludere, at der grund til at differentiere borgerservicen med hensyn til beliggenheden. Aldersfordelingen kan derfor både bruges som argument for at lave et centralt borgerservicecenter som den kan bruges som argument for at etablere et eller flere decentral centre. Med hensyn til veje og offentlig transport, så konkludere arbejdsgruppen, at der er en god infrastruktur fra alle dele af den nye kommune og ind til Randers by. Således opleves Randers by som centrum når det drejer sig om vejforbindelserne og rutenettet. I forbindelse med infrastrukturen er det desuden arbejdsgruppens opfattelse, at nok bliver Ny Randers Kommune en stor kommune med hensyn til befolkningstallet, men geografisk vil kommunen ikke være stor. For størstedelen af befolkningen vil det gælde, at de er bosiddende inden for en radius af kilometer fra Randers. Statistikken over adgangen til internettet viser, at den er stigende og at det er alle grupper af befolkningen, som har adgang og bruger den jævnligt. Statistikken er således et vigtigt argument for at den fremtidige borgerservice skal fokusere meget på den digitale selvbetjening. 4. Tre modeller for fysisk placering af borgerservice På baggrund af forslaget til opgaver, samt de kendetegn, som gør sig gældende for Ny Randers Kommune med hensyn til alderssammensætning og infrastruktur har arbejdsgruppen beskæftiget sig med 3 modeller for, hvordan borgerservicefunktionen fysisk kan tilrettelægges. De 3 modeller er: 1. Et centralt borgerservicecenter 2. Et centralt borgerservicecenter + decentrale servicecentre 3. Et centralt borgerservicecenter + mobile servicecentre I de følgende afsnit beskrives de 3 modeller, som der er opereret med i arbejdsgruppen. Endvidere giver arbejdsgruppen et billede af, hvilke fordele og ulemper der forventes at være ved de 3 modeller respektive. Fælles for de 3 modeller er, at der som minimum etableres et centralt borgerservicecenter i Randers by, dels fordi 2/3 af befolkningen i Ny Randers er bosiddende i den nuværende Randers kommune, dels fordi infrastrukturen centreres omkring Randers by. Alle 3 modeller vurderes endvidere at være uafhængige af, hvor den øvrige kommunale administration placeres. Dog vurderer arbejdsgruppen, at det er en vigtig forudsætning, at der sikres en nem adgang til den øvrige administration, da denne udgør baglandet for borgerservicen.

9 Model 1 Ét centralt borgerservicecenter I denne model foreslås der placeret et centralt borgerservicecenter i Randers. Modellen indebærer således, at der ikke etableres borgerservicecentre i de øvrige dele af kommunen f.eks. i de eksisterende rådhuse i Langå, Purhus eller Nørhald kommuner. Set ud fra muligheden for at skabe et attraktivt fagligt miljø for medarbejderne er denne model ideel. Medarbejderne i borgerservice får således mulighed for at opleve sig som en enhed, både opgavemæssigt men også fysisk, da de alle vil være samlet et sted. Modellen vil endvidere medfører den fordel, at ledelsesopgaven er koncentreret et sted og at alle medarbejdere vil opleve en daglig kontakt med ledelsen. Modellen er økonomisk den billigste af de 3 modeller, som arbejdsgruppen har beskæftiget sig med. Således vil der kun være behov for at etablere én butik og dermed kun at skulle afholde udgifter til indretning og husleje for en lokalitet. Med hensyn til ulemper, så medfører modellen, at en del af borgerne i Ny Randers Kommune vil opleve, at der bliver længere til rådhuset/kommunen. En del af befolkningen vil således skulle transportere sig længere i tilfælde af at de ønsker den personlige henvendelse i forbindelse med de ydelser, som er placeret i borgerservicecentret. Det vil primært være en ulempe for ældre borgere, som ikke er mobile i samme grad som andre grupper af borgere. Ud fra de oplysninger om infrastrukturen, som blev behandlet i foregående afsnit vurdere arbejdsgruppen dog, at det vil være begrænset, hvor mange borgere, som vil opleve det som en væsentlig forringelse, at borgerservicen centreres i Randers. Adgangen til borgerservice vurderes kun at blive forringet med hensyn til transporttid, da både den offentlige trafik samt vejnettet er rettet mod Randers. Omvendt vil en del borgere faktisk opleve, at de kommer tættere på rådhuset. For eksempel har borgere i Spentrup ofte nemmere ved at komme til Randers end til Fårup. Ligeledes vil borgere i Assentoft opleve at komme tættere på kommunen, da der er kortere til Randers end der er i øjeblikket, hvor rådhuset er placeret i Auning. En yderligere ulempe vil være en forringelse af lokalkendskabet. Da servicecentret vil være kommunens primære kontakt udadtil til borgerne og omvendt, vil borgerservicecentret også oparbejde en viden og føling med, hvilke forhold, som gør sig gældende i lokalsamfundet. Lokalkendskabet er således en del af nærheden til lokalområdet. Endelig medfører modellen, at de medarbejdere, som i dag er beskæftiget med borgerservicefunktionen i de nuværende mindre kommuner flyttes til Randers og dermed at et antal arbejdspladser flyttes. Fordele - Fagligt miljø - Én fysisk samlet enhed - Serviceniveauet bestemmes et sted skal ikke koordineres med flere - Ledelsesopgaven er afgrænset til ét sted - Medarbejderne får daglig kontakt til ledelsen - Der skal kun etableres ét servicecenter - Økonomi Ulemper - Tab af lokalkendskab - Borgeren får længere - Arbejdspladser flyttes til Randers - Den fysiske adgang decentralt begrænses

10 Model 2 Ét centralt borgerservicecenter + decentrale servicecentre Model 2 indebærer, at der udover etablering af et centralt borgerservicecenter etableres et antal decentrale borgerservicecentre i nogle af de nuværende kommuner, f.eks. i tilknytning til de eksisterende rådhuse eller ældrecentre. Modellen medfører ikke nødvendigvis, at de decentrale borgerservicecentre skal have den komplette opgaveportefølje, som det centrale borgerservicecentre skal have. Modellen kan således udformes på flere måder afhængigt af, hvor mange ydelser, der skal tilbydes i de decentrale borgerservicecentre. F.eks. vil det ikke være hensigtsmæssigt at sprede telefonbetjening og postscanning og -fordeling på flere centre. Modellen betyder heller ikke nødvendigvis, at de decentrale servicecentre skal holde åbent alle ugens dage. Det er således en mulighed, at der kun holdes åbent på bestemte ugedage decentralt afhængig af behovet for ekspeditioner i lokalområdet. Fordelene ved at etablere decentrale servicecentre er primært, at der bevares en nærhed til borgerne og dermed at der fortsat sikres et lokalkendskab. Ulempen ved denne model er dels, at den er økonomisk krævende, da det kræver forholdsvis mange medarbejdere for at bemande et decentralt servicecenter. Arbejdsgruppen vurdere, at skal det decentrale servicecenter honorere målsætningerne for den fremtidige borgerservice vil det kræve et forholdsvist stort antal medarbejdere, for at sikre en sikker drift samt skabe et tilfredsstillende fagligt miljø. Dette kan der dog kompenseres for, hvis alle medarbejderne i den centrale borgerservice på skift bemander de decentrale centre. Det faglige miljø sikres her gennem tilknytningen til det centrale center, ligesom driften sikres gennem vagtplanstilrettelæggelse. Endvidere medfører model 2, at der skal købes/lejes lokaler decentralt, hvorfor udgifter til lokaler og vedligeholdelse vil være højere end model 1. Fordele - Mulighed for at bevare lokalkendskab - Tæt på borgeren - Arbejdspladser bevares Ulemper - Økonomisk krævende - Svært at sikre fagligt miljø (decentralt) - Kræver flere medarbejdere 4.3. Model 3 Ét centralt borgerservicecenter + mobile servicecentre Modellen indebærer, at der udover en central borgerservicefunktion, som tilbyder den fulde opgaveportefølje, suppleres med en række mobile borgerservicecentre. De mobile enheder er tænkt som mobile borgerservicebusser eller en udvidelse af det nuværende bogbuskoncept, som allerede eksisterer i de kommuner, der tilsammen udgør Ny Randers Kommune. Argumentet for det mobile borgerservicecenter er ønsket om at sikre en lokal, fysisk adgang til borgerservicen for den ikke-mobile gruppe af borgere, ønsket om økonomiske rentable enheder samt ønsket om at sikre en daglig kontakt for medarbejderne til et fagligt miljø. En fordel ved model 3 er at den giver mulighed for at inddrage bibliotekernes erfaringer direkte i forbindelse med udvikling af servicekonceptet ligesom bibliotekets erfaringer med organisering af bogbusser vil kunne bruges i arbejdet med at organisere de mobile servicecentre. Modellen vil kunne afhjælpe konflikten i mellem ønsket om at give medarbejderne tilknytning til faglige miljøer og ønsket om at bevare nærheden til borgerne.

11 Bilag 3 viser dels de nuværende stoppesteder for bogbusserne, dels deres køreplan. Modellen er ikke nær så økonomisk krævende, som model 3, da der ikke er udgifter til leje og vedligeholdelse af faste lokaler. Der vil dog være udgifter til etablering af borgerservicebusser eller udvidelse af bogbusser. Teknologisk set findes der i dag mobil internetadgang m.m., men arbejdsgruppen har ikke undersøgt mulighederne nærmere. Det skal således undersøges, om f.eks. den fornødne datasikkerhed vil kunne sikres med mobil internetadgang, da der i borgerservice arbejdes med personfølsomme data og integration til flere forskellige IT-systemer i statslig og kommunalt regi. Endelig er modellen forholdsvis fleksibel i det det økonomisk ikke vil være krævende at tilpasse modellen løbende. Således vil borgerservicen nemt kunne flyttes til der hvor behovet er fysisk. Ulempen ved modellen er fortsat, at der for en del af borgerne vil blive tale om længere til rådhuset og at arbejdspladserne centreres i Randers. Endvidere vil modellen kræve nye måder at tilrettelægge arbejdet på, da der vil være tale om arbejde både i et centralt center og mobilt. Fordele - Kombinerer fagligt miljø og nærhed med borgeren - Serviceniveauet bestemmes et sted skal ikke koordineres med flere - Ledelsesopgaven er afgrænset til ét sted - Der skal kun etableres ét servicecenter - Økonomi Ulemper - Tab af lokalkendskab - Nogle borgere får længere - Arbejdspladser flyttes til Randers - Den fysiske adgang decentralt begrænses 5. Arbejdsgruppens anbefalinger: På baggrund af de opstillede ambitioner for den fremtidige borgerservicefunktion, den beskrevne opgaveportefølje, demografien og infrastrukturen i Ny Randers samt beskrivelsen af fordele og ulemper ved de 3 skitserede modeller er det arbejdsgruppens anbefaling, at den fremtidige borgerservicefunktion bør tage udgangspunkt i model 3. Det vil sige et bredt borgerservicecenter placeret centralt i Randers suppleret med mobile servicecentre. Arbejdsgruppen vurdering er, at hverken model 1 eller 2 er tilstrækkelig i forhold til den ambition for borgerservicefunktionen, som er opstillet indledningsvist i dette notat. Anbefalingen om oprettelse af mobile servicecentre kræver en yderligere analyse af de tekniske muligheder herunder datasikkerhed, ligesom det kræver en nærmere analyse af de konsekvenser, der vil være ved henholdsvis at kombinere dem med de eksisterende bogbusser i biblioteksregi eller etablere dem som selvstændige borgerservicebusser. Det centrale borgerservicecenter bør have en bred opgaveportefølje, med de opgaver, som fremgår af listen i bilag 1. De mobile servicecentre tænkes som udgangspunkt at tilbyde de samme ydelser, som det centrale servicecenter. Dog vil der være en række opgaver i form af telefonbetjening, postfordeling og scanning m.m., som det ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt, at udføre i de mobile enheder. Arbejdsgruppen mener, at model 3 vil modsvarer ønsket om at bevare et lokalt servicetilbud på tilfredsstillende vis. Dels dækker de nuværende bogbusser en stor del af Ny Randers og kan således servicere de grupper af borgere, som ikke har mulighed for at transportere sig

12 til Randers by, dels vil satsningen på digitale selvbetjeningsløsninger kunne afhjælpe en del af behovet for personlige henvendelser. Arbejdsgruppen vurderer, at de økonomiske ulemper, der er forbundet med etableringen af decentrale servicecentre i model 2 opvejes af infrastrukturen i Ny Randers Kommune, der centreres omkring Randers. Endvidere vurderer arbejdsgruppen, at en række borgere vil opleve at komme tættere på borgerservicefunktion, som følge af den nye kommunegrænse. Endvidere giver model 3 mulighed for at give medarbejderne i den fremtidige borgerservicefunktion et tilfredsstillende fagligt miljø, dels medarbejderne imellem, dels i forhold til det administrative bagland Videre arbejde Som nævnt indledningsvist er der en række områder, som arbejdsgruppen ikke har forholdt sig konkret til i dette notat. Arbejdsgruppen har således valgt at forholde sig til principielle overvejelser om placering og indhold i borgerservicefunktion. Arbejdsgruppens anbefaler derfor, at en række områder analyseres nærmere. Det drejer sig om: Organisatorisk placering af borgerservice Antal medarbejdere og krav til kvalifikationer hvor mange medarbejdere vil modellen kræve? Hvilke kvalifikationer skal medarbejderne besidde? Er der tale om specialister eller generalister? Arbejdsgange hvordan tilrettelægges arbejdet i borgerservicen? Snitflader til den øvrige administration hvor ligger grænsen for de opgaver, som borgerservice løser og de opgaver, som fagforvaltningerne løser? Hvordan sikres medarbejderne i borgerservice en løbende faglig opdatering? Økonomi Yderligere analyse af mulighederne for mobile servicecentre i samarbejde med biblioteket eller som selvstændige servicebusser Yderligere analyse af teknologiske muligheder, herunder datasikkerhed i forbindelse med mobile servicecentre En del af disse opgaver forudsætter dog, at den fremtidige organisationsstruktur er kendt ligesom det forudsætter, at de fremtidige medarbejdere i borgerservice er udpeget. Bilag: Bilag 1: Bruttoliste over foreslåede opgaver placeret i borgerservicefunktionen Bilag 2: Rutekort for regionale busruter i Århus Amt Bilag 3: Køreplan samt stoppesteder for bogbusser

13 Bilag 1: Bruttoliste over foreslåede opgaver i borgerservicefunktionen Affald og spildevand Alkoholbevillinger og næringsbreve Batterier til høreapparater Begravelseshjælp Boligsikring Børnetilskud/familieydelse/bi drag Digital selvbetjening Folkeregister Foreninger og lign. Information Kommunale grunde Kort Lokaler Markedsføring af kommunen Pas og kørekort Pension Pladsanvisningen Post Rådhusbetjente Skadedyr Skat Sygesikring Almindelige til- og frameldinger Generel information f.eks. om følgerne af snevejr hvornår får man tømt? Videregivelse af information til renovationsentreprenøren om uregelmæssigheder Udstedelse Udlevering Journal/registrering Vejledning og instruktion i brug af digitale selvbetjeningsmuligheder Folkeregisteropgaver inkl. sagsbehandling Valg herunder brevstemmeafgivning Salg af billetter etc. Portal til al offentlig information Informationscenter for Alt mellem himmel og jord spørgsmål (også ikke offentlige) Generel rådgivning og vejledning om den offentlige sektor herunder øvrige myndigheder Udlevering af salgsmateriale for kommunale grunde (industri- og parcelhusgrunde) Udskrivning og salg af diverse kort Booking af lokaler til foreninger m.m. Medvirke til markedsføring af tiltag i kommunen Udlevering af pjece vedr., hvordan man kan få bolig i Randers (almennyttig, private udlejere, studenterboliger, grunde ) Udlevering af velkomstpakke til nye borgere og virksomheder Udstedelse Information om pasningstilbud Administration opskrivning, ventelister m.m. Skanning af indkommen post sendt til kommunens adresse Fordeling af intern post Modtagelse af anmeldelser om skadedyr og rekvirering af skadedyrsbekæmper Forskudsregistrering/årsopgørelse Afgifter/told/moms Opkrævning Bestilling af sygesikringsbeviser Læge- og gruppeskift Lægevalg ved tilflytning Rejsesygesikring: Ekspeditioner i forbindelse med refusioner. Udstedelse af manuelle rejsesygesikringsbeviser Feriekort: Underskrift på feriekort, hvor personen ikke har

14 Taxa Telefonomstilling Vand og virksomheder Vielser Visitering af borgere til fagforvaltninger anden indkomst Udlevering af taxibøger Telefonomstilling Spørgsmål vedrørende hvilket vandværk, der leverer vand til hvilke ejendomme samt vandets hårdhed, priser m.v. Udlevering af ansøgningsskemaer og oplysningsmateriale vedr. forurenende virksomheder Udlevering/modtagelse af skemaer/blanketter Udfærdigelse af vielsespapirer Tidsbestilling hos giftefogeder Servicebutikken skal være den naturlige indgang til kommunen stedet hvor alle 1. gangs henvendelser naturligt finder sted.

15 Grafisk Service, Århus Amts

16 Bilag 3 Køreplan og stoppesteder for Randersegnens bogbusser Midtdjurs Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Koed Kirken Onsdag 16:00-16:30 Rød bus Margrethe Børnehaven ved børnehaven efter plan 14:15-14:45 Rød bus Marie Magdalene Præstegården Onsdag 19:00-20:00 Rød bus Mesballe overfor forsamlingshuset Onsdag 17:30-18:20 Rød bus Pederstrup Pederstrup Bygade 2 Onsdag (i lige 15:10-15:40 Rød bus Pindstrup Storegade 57 Onsdag 11:30-12:00 Rød bus Pindstrup Skolen Mandag 15:40-17:20 Mediebus Pindstrup heldagsskolen ved skolen efter plan 14:15-14:45 Rød bus Stabrand Rutebilpladsen Onsdag (i ulige 15:10-15:40 Rød bus Tøstrup Kirken Onsdag 16:45-17:15 Rød bus Nørhald Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Albæk Nedre Vej 79 Tirsdag 16:05-16:45 Rød bus Dalbyneder Stenhøjvej Mandag 14:30-15:00 Rød bus Dalbyover Købmanden Mandag 16:55-18:05 Rød bus Enslev Forsamlingshuset Torsdag 16:05-17:05 Rød bus Gjerlev Brugsen Mandag 18:45-20:00 Rød bus Gjerlev Brugsen Onsdag 13:10-15:10 Mediebus Gjerlev Brugsen Lørdag 9:30-10:45 Rød bus Hald Forsamlingshuset Torsdag 15:10-15:50 Rød bus Harridslev Brugsen Onsdag 15:30-17:30 Mediebus Harridslev Brugsen Fredag (i ulige 9:30-10:00 Rød bus Linde Lindegårdsvej 27 Tirsdag (i lige 15:20-15:50 Rød bus Mejlby Fjernvarmecentral Tirsdag 17:00-17:45 Rød bus Mellerup Fri- og efterskole Tirsdag 13:10-14:20 Rød bus Mellerup ved Bavnevej 184 Tirsdag 19:15-20:00 Rød bus Ø. Tørslev Udbyhøjvej ved Kærvej Onsdag 18:15-20:00 Mediebus Ø. Tørslev Åbakken Fredag 10:20-10:50 Rød bus Råby Ved Dammen 23 Mandag (i lige Sødring Forsamlingshuset Mandag (i ulige 15:15-15:45 Rød bus 15:15-15:45 Rød bus Støvring Forsamlingshuset Tirsdag 14:30-15:10 Rød bus Støvringgård Klosteret Fredag (i lige 9:30-10:00 Rød bus Tvede P-pladsen over for kirken Tirsdag (i ulige 15:20-15:50 Rød bus Udbyhøj Nord Østerled Mandag 15:55-16:45 Rød bus

17 Purhus Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Ålum Kirken Onsdag 17:00-18:00 Rød bus Ålum Kirken Mandag 10:30-11:00 Rød bus Asferg Skolen Torsdag 19:00-20:00 Rød bus Asferg Ældrecenter/Rolighedsvej Tirsdag 10:30-11:30 Rød bus Fårup Gøgevej Torsdag 18:30-20:00 Mediebus Fårup Ældrecentret Tirsdag 11:45-12:15 Rød bus Gassum Brugsen Torsdag 17:20-18:20 Rød bus Hvidsten Kroen Torsdag 14:15-14:55 Rød bus Kousted P-pladsen Onsdag (i lige 13:20-13:50 Rød bus Læsten Forsamlingshuset Onsdag 14:10-14:40 Rød bus Nørbæk Efterskolen Onsdag 14:50-15:50 Rød bus Ø. Bjerregrav P-plads Onsdag 18:45-20:00 Rød bus Ø. Bjerregrav Ældrecentret Mandag 9:30-10:15 Rød bus Ø. Bjerregrav P-pladsen Torsdag 14:15-15:15 Mediebus Over Fussing Ved Vandværket Onsdag (i ulige 13:30-14:00 Rød bus Sønderbæk Forsamlingshuset Onsdag 16:00-16:45 Rød bus Sønderbæk Skolen Mandag 11:15-11:45 Rød bus Spentrup Kroen Torsdag 15:40-17:40 Mediebus Spentrup Kroen Lørdag 11:00-13:15 Rød bus Spentrup Ældrecentret Tirsdag 9:30-10:15 Rød bus Randers Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Ægirsvej Ægirsvej 9-17 Tirsdag 11:55-12:25 Rød bus Bakkegården Svanevej Tirsdag 11:15-11:45 Rød bus Borupvænget P-plads ved plejehjem Mandag (i lige 9:30-10:00 Rød bus Energivej Energivej 17 Fredag 9:30-12:00 Mediebus Gimming Kirken Tirsdag (i lige 18:30-19:00 Rød bus Haslund Ulvehøj Mandag 19:15-20:00 Rød bus Helsted Porsevej Fredag 18:15-20:00 Mediebus Helsted Skytten Torsdag 13:30-14:00 Rød bus Hornbæk Kjølvejen ved Rema Fredag 15:10-17:30 Mediebus Hornbæk Wingesvej 58 Tirsdag 13:50-14:40 Rød bus Jennumparken Garnisonsvej ved Winthersvang Torsdag 13:10-14:10 Rød bus Kollektivhuset Parkboulevarden 71 Tirsdag 10:30-11:00 Rød bus Lem Kirken Tirsdag (i ulige 18:25-18:55 Rød bus Nørrebrogade ved nr Fredag 14:30-15:20 Rød bus

18 Platanvej ved Børnehaven Fredag 15:30-16:25 Rød bus Råsted Forsamlingshuset Fredag 13:45-14:15 Rød bus Romalt Edithsminde Mandag 18:15-19:00 Rød bus Romalt Romalt Boulevard ved købmanden Fredag 13:30-14:45 Mediebus Romalt Romalt Boulevard ved købmanden Tirsdag 9:30-10:15 Rød bus Rosenvænget P-plads ved plejehjem Mandag (i ulige 9:30-10:00 Rød bus Sjællandsgade Sjællandsgade 2 Fredag 11:20-12:05 Rød bus Skelvangen P-pladsen Fredag 18:15-19:00 Rød bus Tånum Kirken Fredag 19:15-20:00 Rød bus Vangdalen P-plads ved Rørhaven/Sivhaven Fredag 16:35-17:35 Rød bus Rougsø Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Allingåbro Brugsen Tirsdag 17:30-20:00 Mediebus Allingåbro Farsøht Alle Mandag 10:30-11:15 Rød bus Georgsminde Den Esperimenterende Tekstilskole Onsdag (i lige 14:00-14:45 Rød bus Gjesing Kirken Tirsdag 19:25-20:00 Rød bus Hevring Forsamlingshuset Fredag 15:10-15:40 Rød bus Holbæk P-plads Holbækvej Tirsdag 15:25-15:55 Rød bus Lystrup Lystrupvej ud for nr. 16 Tirsdag 16:15-17:15 Rød bus Nørager Forsamlingshuset Tirsdag 17:30-18:45 Rød bus Tustrup Skolebus-holdepladsen Fredag 16:00-16:30 Rød bus Vivild Kirken Fredag 16:45-17:45 Rød bus Vivild Ungdomsskolen Tirsdag 15:15-16:45 Mediebus Vivild Østervangsvej nr. 6 Mandag 11:30-12:00 Rød bus Voer Forsamlingshuset Fredag 14:25-14:55 Rød bus Sønderhald Holdeplads Adresse Ugedag Tidspunkt Bus Årslev Forsamlingshuset Mandag (i ulige 15:00-15:45 Rød bus Assentoft Bøgevej 15 Torsdag 14:35-15:45 Rød bus Assentoft Park Allé ved Alta Mandag 18:15-20:00 Mediebus Assentoft Sundhedscenter Vest Onsdag 9:30-10:15 Rød bus Auning Posthuset Tirsdag 13:30-14:55 Mediebus Auning Centervej ved lægehuset Mandag 13:15-15:30 Mediebus Auning Centervej ved lægehuset Lørdag 10:00-13:00 Mediebus Auning Møllehjemmet Onsdag 10:30-11:20 Rød bus Auning Posthuset Fredag 18:30-20:00 Rød bus Hørning Forsamlingshuset Mandag 16:00-16:50 Rød bus Langkastrup Kastrupvej 21 Torsdag 15:55-16:45 Rød bus

19 Ø. Alling P-plads ved Hovedgaden 30 Mandag (i lige 15:00-15:45 Rød bus Ø. Alling P-plads ved Hovedgaden 30 Torsdag 18:45-20:00 Rød bus Uggelhuse Købmanden Torsdag 16:55-17:55 Rød bus Virring Præstegården Mandag 17:00-17:30 Rød bus Stoppesteder:

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Tilpasning af kommunens borgerbetjening Som del af budgetlægningen for 2012-2015 besluttede Økonomiudvalget den 8. februar 2011 at igangsætte analyser af en række emner, der samlet skal pege på mulige

Læs mere

BILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 008 Indholdsfortegnelse: Side : Kort : Overblik Side : Kort : Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel og : Ruteoversigt for X bus

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

FORDEBAT. Indkaldelse af idéer, forslag og Havndal. Temarevision for vindmøller. Havndal bemærkninger vedr. den kommende Dalbyover Udbyhøj

FORDEBAT. Indkaldelse af idéer, forslag og Havndal. Temarevision for vindmøller. Havndal bemærkninger vedr. den kommende Dalbyover Udbyhøj FORDEBAT Indkaldelse af idéer, forslag og Havndal Havndal bemærkninger vedr. den kommende Dalbyover Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev Asferg Spentrup Fårup Mellerup Mejlby Harridslev Øster Bjerregrav

Læs mere

Norddjurs Kommune. Forslag til Borgerbetjening i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune. Forslag til Borgerbetjening i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Forslag til Borgerbetjening i Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. Baggrund... 2 3. Lovgrundlag.... 3 4. Arbejdsgruppens vurdering og overvejelser................................

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Borgerservice i Kerteminde Kommune

Borgerservice i Kerteminde Kommune Sagsid. 27040, Dok.id. 70315 Maj 2006 Borgerservice i Kerteminde Kommune 1. Indledning Kommunalreformen har for alvor fået sat politisk fokus på borgerbetjeningen, og borgerkontakten i den offentlige sektor.

Læs mere

fremtidig Borgerservice. Vi har bedt arbejdsgrupperne om at opdele disse arbejdsopgaver i 3 niveauer:

fremtidig Borgerservice. Vi har bedt arbejdsgrupperne om at opdele disse arbejdsopgaver i 3 niveauer: Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Livssituationer i Borgerservice

Livssituationer i Borgerservice Livssituationer i Borgerservice 1 Baggrund KL har været i dialog med en række kommuner for at få input til, hvordan kanalstrategi og den helhedsorienterede vejledning bedst muligt understøttes efter opgaveoverdragelsen

Læs mere

Orientering om Borgerservice et center for borgerrådgivning Dette notat redegør først kort om Borgerservice i tal og fakta. Derefter følger et afsnit om Borgerservice ændrede opgaveportefølje og hvordan

Læs mere

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008

RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008 RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008 Bemærkninger til spørgeskemaundersøgelsen. Vi havde gerne set at endnu flere havde sagt ja til

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Etablering af borgerservicecentre

Etablering af borgerservicecentre Guide om Etablering af borgerservicecentre Til kommunalbestyrelsen og ledelsen Marts 2006 2 Guide om etablering af borgerservicecentre Til kommunalbestyrelsen og ledelsen Udarbejdet af Projektgruppen om

Læs mere

Havndal Skole Ringetid kl Grønhøjskolen Ringetid kl eller Skolebuskøreplaner skoleåret 2015/2016

Havndal Skole Ringetid kl Grønhøjskolen Ringetid kl eller Skolebuskøreplaner skoleåret 2015/2016 Havndal Skole Ringetid kl. 7.40 Rute 501 Korsvejen 7.16 Kastbjerg 7.20 Trudsholmvej 7.24 Havndal Skole 7.30 Hjemkørsler 13.45 14.45 15.45 fortsætter til Grønhøjskolen Rute 502 Havndal Skole 6.55 Brugsen,

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

GENOPSLAG. Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

GENOPSLAG. Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune GENOPSLAG Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune Job- og personprofil leder af Borgerservice i Favrskov Kommune april 2016 1. Baggrund Stillingen som leder af

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Møde med Seniorrådet mandag den 10. oktober 2016

Møde med Seniorrådet mandag den 10. oktober 2016 Møde med Seniorrådet mandag den 10. oktober 2016 Borgerservicecentret Kontorchef Team Center Kontrol, regres, pladsanvisning og fripladser Opkrævning Digitaliseringsstrategien 2011-2015 slut med papirblanketter

Læs mere

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Bilag 1 Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Områder fra den tidligere Randers Kommune Byzone Randers, Dronningborg, Vorup og Kristrup Randers byzone er

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune Job- og personprofil leder af Borgerservice i Favrskov Kommune februar 2016 1. Baggrund Stillingen som leder af Borgerservice

Læs mere

BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Henvendelsesstrategi for Næstved Kommune

Henvendelsesstrategi for Næstved Kommune Version 21.2.2012 Henvendelsesstrategi for Næstved Kommune 2012 2015 Hvorfor skal vi have en strategi for henvendelser? Næstved Kommune har i de seneste år haft fokus på, hvordan den administrative borgerbetjening

Læs mere

Tønder Kommunes Borgerserviceog Kanalstrategi 2013 2016

Tønder Kommunes Borgerserviceog Kanalstrategi 2013 2016 Tønder Kommunes Borgerserviceog Kanalstrategi 2013 2016 Indgår som et særligt indsatsområder i Tønder Kommunes Strategiplan 2013-2016 1 Indhold Borgerservicestrategien 2013-2016... 3 Vision... 4 Formål...

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice

Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice Marts 2016 Indledning Dette notat er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af nogle organisatoriske og arbejdsmæssige ændringer i Borgerservice

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Borgerservice. Specialestuderende IT-Universitetet

Borgerservice. Specialestuderende IT-Universitetet Københavns Borgerservice Specialestuderende IT-Universitetet 1 Samarbejdsaftale med ITU Mål: Vidensdeling omkring digitalisering Bedre selvbetjeningsløsninger for borgere Hurtigt fra idé til konkret projekt

Læs mere

Borger- og Erhvervsudvalget

Borger- og Erhvervsudvalget Referat Dato: Onsdag den Mødetid: 17:00-17:50 Mødelokale: Mødelokale B101 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Kemal Bektas (A), Laurids Christensen (C), Marjan

Læs mere

1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre brug af digitale blanketter.

1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre brug af digitale blanketter. Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Digitale blanketter 100% Dato for ansøgning 1. august 2011 Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december

Læs mere

Notat vedr. Indførelse af tidsbestilling i Borgerservice

Notat vedr. Indførelse af tidsbestilling i Borgerservice Notat vedr. Indførelse af tidsbestilling i Borgerservice 1 Status Ved den nye organisering af borgerservice pr. 1. januar 2015 var forventningen dels forbedringer i servicen ved at udnytte de gode åbningstider

Læs mere

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30 Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den 13.09.2016 kl. 12:30 Punkt nr: 1 Fremtidig borgerservicebetjening i Gladsaxe Kommune Beslutning Morten Just og Mark Korshøj Jensen orienterede om

Læs mere

BORGERSSERVICECENTRE I NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Planlægningsgrundlag

BORGERSSERVICECENTRE I NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Planlægningsgrundlag BORGERSSERVICECENTRE I NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE Planlægningsgrundlag Baggrund Byrådene i de nuværende kommuner har i fundamentpapiret for den nye kommune i efteråret 2004 formuleret en vision om gennem

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Velkommen til Vesthimmerlands Kommune

Velkommen til Vesthimmerlands Kommune Velkommen til Vesthimmerlands Kommune Indhold Velkommen... 3 Når du skal flytte.... 4 Huskeliste... 4 Sygesikring og lægevalg.... 5 Post Danmark... 5 Boligsikring... 6 Institutioner og skoler... 6 Biblioteker...

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Høringsblad Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring

Høringsblad Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring Havndal Skole Ringetid kl. 7.40. Opsamling i Havndal skoles distrikt henholdsvis øst og vest. Skoledistriktet er udvidet til

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kommuneplantillæg 108

Kommuneplantillæg 108 Ø. Doense HADSUND Vive Hadsund Syd Oue trup Assens Kielstrup Valsgård Ajstrup Norup Stinesminde Hørby Skoleby Havndal MARIAGER y HOBRO Dalbyover Enslev Udbyhøj Råby Kærby Udbyhøj Sønder Onsild Gjerlev

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 1 SKOLER OG UDDANNELSE Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud om

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bilag 2. Bibliotekstyper. Til: Kopi til: Århus Kommune. Den 28. juni 2007

Bilag 2. Bibliotekstyper. Til: Kopi til: Århus Kommune. Den 28. juni 2007 Bilag 2 Emne: Til: Kopi til: Biblioteks- og Borgerserviceenheder Den 28. juni 2007 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Bibliotekstyper A. Borgerservice og Bibliotekscentre

Læs mere

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening 1 UDKAST Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening Status Den centrale indgang Borgerservice blev etableret som en organisatorisk enhed i forbindelse med kommunernes fusion januar 2007. I Randers

Læs mere

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab

Læs mere

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Med budgettet for 2014 er det besluttet at sammenlægge bibliotek og borgerservice i Ringsted Kommune. Sammenlægningen er planlagt til

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune. Salgspriser parcelhusgrunde. Orientering. Kopi til

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune. Salgspriser parcelhusgrunde. Orientering. Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Salgspriser parcelhusgrunde På Byrådets møde den behandles som punkt 13. Grundsalg i 2012 og 2013 samt salgspriser i 2014. Nærværende notat er udarbejdet

Læs mere

Borgerservice på Hundested Rådhus - baggrundsnotat

Borgerservice på Hundested Rådhus - baggrundsnotat Borgerservice Notat Til: Direktør Svend-Erik Nielsen Sagsnr.: 2010/02280 Dato: 17-02-2010 Sag: Borgerservice på Hundested Rådhus - baggrundsnotat Sagsbehandler: 1. Resumé og anbefalinger Notatet beskriver

Læs mere

Fremtidens betjening i borgernes hus

Fremtidens betjening i borgernes hus Fremtidens betjening i borgernes hus Indledning - hvad står vi på? Både bibliotek og borgerservice er i disse år stærkt presset af udviklingen i samfundet. Biblioteket, som er en århundredgammel institution,

Læs mere

Vandråd i Randers Kommune Abildkrogen Randers NV. Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december CVR. nr

Vandråd i Randers Kommune Abildkrogen Randers NV. Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december CVR. nr Vandråd i Randers Kommune Abildkrogen 3 8920 Randers NV Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december 2011 CVR. nr. 31562198 Bestyrelsespåtegning Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2011-2023 og dens forudsætninger Budgetkontoret, maj 2010 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2011-2023... 2 1. Indledning... 2 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Biblioteker og Borgerservice. Erfaringer og tendenser i samarbejdet. Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd.

Biblioteker og Borgerservice. Erfaringer og tendenser i samarbejdet. Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd. Biblioteker og Borgerservice Erfaringer og tendenser i samarbejdet Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd. Biblioteker og Borgerservice Om undersøgelsen: 25 udvalgte interviewpersoner Elektronisk spørgeskema

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Forslag til up Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Øster Bjerregrav RANDERS Uggelhuse Stevnstrup Assentoft Langå Værum Haslund Randers

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Kanalstrategi

Kanalstrategi Kanalstrategi 2016-2018 Hjørring Kommune 1 Kanalstrategi 2016-2018 Formål Kanalstrategien skal hjælpe os til at udnytte vores ressourcer bedre og bevare borgernes oplevelse af kvalitet, når de bliver betjent

Læs mere

Servicemål for. borgerkontakt

Servicemål for. borgerkontakt Servicemål for borgerkontakt 2 Servicemål for borgerkontakt Det kan du forvente, når du henvender dig til Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune er en moderne servicevirksomhed. Det betyder, at vi

Læs mere

Sektorredegørelse Borgerservice

Sektorredegørelse Borgerservice Sektorredegørelse Borgerservice 1 - Beskrivelse af området I forbindelse med at de endelige sektorredegørelser færdiggøres i november 2012, vil der blive udarbejdet en samlet sektorredegørelse for det

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Tillæg 19 til Kommuneplan 2013 Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev m Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Tørslev Øster Bjerregrav

Læs mere

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked 1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål om, hvordan du oplever en række administrative arbejdsopgaver primært inden for økonomi - og personaleområdet.

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Skagen Rådhus, Byrådssalen

Skagen Rådhus, Byrådssalen Page 1 of 8 Referat Direktionsgruppen Ordinært møde Dato Tid Sted 13. januar 2005 09:00 Skagen Rådhus, Byrådssalen NB. Der serveres en let frokost i kantinen kl. 12.00. Sekretariatschef Henriette B. Wandborg

Læs mere

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening 1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Side 1 af 5 Målsætning På de områder, hvor al kommunikation foregår digitalt, skal borgerne kunne få effektiv support

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice - brugerundersøgelse

Gladsaxe Kommune Borgerservice - brugerundersøgelse Gladsaxe Kommune Borgerservice - brugerundersøgelse 21. December 2012 Side 1 Undersøgelsens formål Gladsaxe Kommune (GK) gennemfører en årlig brugertilfredshedsundersøgelse af Borgerservice enheden. Undersøgelsens

Læs mere

EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Med afsæt i redegørelsen om en ny samarbejdsaftale mellem selvstyret og kommunerne, besluttede den politiske

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Kommuneplantillæg 18 til Kommuneplan Randers Kommune. Kommuneplantillæg 18. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Kommuneplantillæg 18 til Kommuneplan Randers Kommune. Kommuneplantillæg 18. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. til Kommuneplan 2013 Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Tørslev Øster Bjerregrav RANDERS Uggelhuse Allingåbro Stevnstrup Assentoft

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

2010 Q4 - Odense Kommune - Borgermåling

2010 Q4 - Odense Kommune - Borgermåling Brug af selvbetjening og e-handel på internettet Nedenfor vil vi bede dig om at krydse af, hvilke selvbetjeningsløsninger du har brugt på internettet. Du kan krydse flere løsninger af. Netbank. 92% 694

Læs mere

Budget 2012 Erhvervsudvalget

Budget 2012 Erhvervsudvalget 2012 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice samt IT og Telefoni Politikområde Erhverv og Turisme Politikområde Borgerservice

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

1-års evaluering af Ungeenheden. CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM

1-års evaluering af Ungeenheden. CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM 1-års evaluering af Ungeenheden CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM 16. januar 2015 1 Kommissorium for 1-årsevaluering af Ungeenheden, Center for Unge I forbindelse med etableringen af

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget Notat Emne: Til: Kopi til: Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger Kulturudvalget Styregruppen for Borgerservice Den 24. oktober 2011 Aarhus Kommune Kultur og

Læs mere

KANALSTRATEGI OG HANDLEPLAN DRAGØR KOMMUNE

KANALSTRATEGI OG HANDLEPLAN DRAGØR KOMMUNE KANALSTRATEGI OG HANDLEPLAN DRAGØR KOMMUNE 2012-2015 1 INDHOLD Indhold...2 Hvad er en kanalstrategi?...3 Hvorfor skal Dragør Kommune have en kanalstrategi?...3 Vision...3 Principper...4 Mål...5 Tværgående

Læs mere