Silkeborg Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag"

Transkript

1

2 2

3 Silkeborg Arkiv Silkeborg Biblioteks Forlag 3

4 Syn for Sogn 2012 Lokalhistorier fra Silkeborgegnen Silkeborg Arkiv og forfatterne Redaktion: Teddy Greibe Frede Skipper Bente Rytter Poul Erik Bach Peter Mouritsen Lis Thavlov Lay-out, dtp og omslag: Teddy Greibe ISSN: Silkeborg Arkiv Hostrupsgade 41A 8600 Silkeborg Tlf.: Mail: På nettet: På omslaget : Silkeborg Bank, nu Jyske Bank. Bagside: Lokalhistoriske foreninger og kontaktpersoner 4

5 Indhold Forord Sygeplejeelev på Silkeborg Centralsygehus Af Margit Jensen Oplevelser med Silkeborgsøernes mindste motorbåd Af Vagn Bjørnholt Der bor en bager. Erindringer fra Virklund Konditori Af Lissi Ringgaard Erindringer om Laurs Fisker Af J. C. Strunge Jensen Fra landsbyskole til centralskole Ansat på Skægkærskolen i 25 år ( ) Af Irene Laier I lære som bankmand i 1940 erne Af Vagn Bjørnholt Rutebilstationen i Silkeborg Af Kurt N. Christensen side

6 Forord Der er stor interesse for det lokalhistoriske arbejde og for lokalhistorien i disse år. Det mærker vi bl.a. ved de mange lokalhistoriske arrangementer og når vi gennem årene har udgivet Syn for Sogn. Det lokalhistoriske arbejde i den tidligere Silkeborg Kommune foregår i et tæt samarbejde mellem Silkeborg Arkiv og de lokalhistoriske foreninger og enkeltpersoner, som repræsenterer de gamle sognekommunerne før kommunesammenlægningen i Det er er et meget vigtigt arbejde, der foregår her det er nu vi skal indsamle og dokumentere fortiden for fremtiden. Meget forsvinder i disse år, hvor der sker så store forandringer. I virkeligheden må vi konstatere, at dagen i dag bliver historie i morgen! Lad dette samtidig være en opfordring til, at du også medvirker meld dig ind i en af de lokalhistoriske foreninger, og/eller skriv en artikel til Syn for Sogn om din forening, din gård, dit hus, din familie, din skole, din barndom, dit arbejde eller din arbejdsplads det er alt sammen lokalhistorie. Hvis du har eller finder papirer og sager fra nedlagte lokale foreninger, virksomheder eller lignende, så er der et sted, hvor du kan sikre det for eftertiden på Silkeborg Arkiv. God fornøjelse! I det forgangne år er den mangeårige formand for Lokal- og Slægtshistorisk Forening for Lemming, Sejling, Serup og Sinding, Bent Thor, gået bort. Hans store engagement og ildhu vil blive savnet. Æret være hans minde. 6

7 Sygeplejeelev på Silkeborg Centralsygehus Af Margit Jensen Man fik derfor en ny personalegruppe ind, nemlig sygehjælperne der med dengang 3 måneders uddannelse kom ind i arbejdet. Margit Jensen Foråret 1960 blev et hold sygeplejeelever færdige med deres uddannelse på Silkeborg Centralsygehus. Det var det sidste hold sygeplejersker som sygehuset selv havde uddannet. Vi var startet 1. april 1957 og havde været under uddannelse i 3 år. Året efter startede det første hold elever på den nyoprettede Silkeborg Sygeplejeskole der afløste den gamle uddannelse. Det fik en del konsekvenser for arbejdet på sygehuset da eleverne ikke længere var så stor en del af arbejdskraften på afdelingerne som før. Men her skal fortælles om den gamle uddannelse: Der var nogle betingelser for, at man kunne optages på uddannelsen: Man skulle have været min.1 år i huset, og så skulle man have bestået en forskole. Enkelte sygehuse havde selv en forskole, men i de fleste tilfælde foregik det på en Sygeplejehøjskole. Selv havde jeg været på Ubberup højskole ved Kalundborg i 5 mdr., og var herfra fundet egnet til at gå ind i uddannelsen. Vi mødte så 20 friske piger frem den 1. april, blev modtager af sygehusets instruktionssygeplejerske Else Andersen ( kaldet Struksen), blev vist rundt på sygehuset og fik vist hvilken afdeling vi skulle starte på. Så fik vi fik udleveret uniformer, sengetøj, håndklæder o.s.v. og fik tildelt værelser. Jeg fik værelse sammen med 2 andre, men de fleste boede (kun) 2 på hvert værelse. Først som tredje års elever fik vi eneværelse. Næste morgen kl. 7 mødte vi så på de respektive afdelinger, vi kom ca. 2 nye elever på hver afdeling og kom 7

8 straks med i arbejdet. Jeg kom til en afdeling med gynækologiske patienter og en børnestue. Min første opgave var, sammen med 1. assistenten at udføre morgenpleje på en dårlig kræftpatient med et meget ildelugtende udflåd, og derpå fik jeg lov til at gå til spisestuen til morgenmad. Det kneb lidt med appetitten, og jeg kunne se at flere af de andre nye også var lidt tavse. Arbejdstiden Arbejdstiden dengang var fra kl til kl i dagvagt 6 dage om ugen. Så havde vi 3 fritimer midt på dagen og 1 time i alt dagligt til spisepauser. Jeg kom fra landbruget og syntes det var utroligt flot med alt den frihed, men oplevede dog også at blive så træt som jeg ikke havde været nogensinde før. Og det var endda om sommeren. I vinterhalvåret havde vi undervisning i fritimerne og om aftenen samt mange lektier. Så var tiden fyldt godt op. Den ugentlige fridag var sjældent planlagt i forvejen, det almindelige var at vi fik at vide sidst på dagen hvem der skulle holde fri næste dag. Disse fridage var på hverdage, aldrig på lørdage eller søndage. Ca. hver 5-6. uge var vi i vagt. Først havde vi en vågedag, og var vi heldige faldt den sammen med den ugentlige fridag så der var 2 hele dage fri! Vi mødte så i nattevagt kl. 24 til kl i 7 nætter i træk, herefter gik vi i aftenvagt samme dag kl til igen i 7 aftener i træk. Herefter havde vi så fri i 3 dage. Vagterne lå sådan at disse 3 dage var fredag, lørdag, søndag. Det var de eneste lejligheder hvor vi havde fri i weekenderne. Lederen af sygeplejen på sygehuset var forstanderinde Bodil Frederiksen, hun var en sød ældre dame med blåtonet hår. Hun boede på selve patient -afdeling K3 i 2 stuer. Køkken delte hun med afdelingen og badeværelse med operationsafdelingen. Sin mad fik hun serveret i afdelingens linnedrum sammen med en afdelingssygeplejerske. Ret så triste forhold synes man i dag. Derudover havde hun et lille kontor i kælderen under medicinsk afdeling. Takket være hende havde vi elever ret frie forhold i forhold til andre sygehuse. F. eks. var der ikke vagt på for at sikre vi var hjemme inden et bestemt klokkeslæt, det var der mange steder. Hvis vi overnattede udenfor huset skulle vi skrive i en Sove 8

9 i nattetimerne. På operationsafdelingen bar vi et lille slør der nok skulle sikre mod hår i operationssårene, det dækkede nu ikke meget, men vi syntes det var vældig smart. Sko var ret frit, men måtte ikke være uden bagkappe eller -rem hvis det var sandaler. Else Andersen og Bodil Frederiksen ude bog på forstanderindens kontor, men det blev aldrig kontrolleret, så det blev ikke altid fulgt. Vi måtte også gerne gå barbenet, hvad vi da gjorde året rundt. Det var heller ikke mange steder man måtte, men det sparede jo meget i udgifter til nylonstrømper. Vores uniform bestod af en blåmeleret kjole med løse knapper foran der skulle monteres hver gang vi skiftede, et hvidt forklæde der bestod af over- og nederdel i 2 stykker der skulle samles med sikkerhedsnåle og så en hvid kappe som Else Andersen mente skulle sidde tilbage på hovedet som en kyse hvorfor vi selvfølgelig bar den længere fremme på håret. Kappen skulle bæres hele døgnet når vi var på arbejde, og ind i mellem kom Else Andersen på kontrol om natten for at se om vi nu også havde den på. Vi lagde den nu ofte alligevel Lægestaben Sygehusets lægestab dengang var: 1 kirurgisk og 1 medicinsk overlæge. Derudover1 røntgen, 1 laboratorie-, og 1 narkoseoverlæge på deltid sammen med andre hospitaler. Så var der 1 kirurgisk og 1 medicinsk reservelæge samt 2 kandidater og nogle få turnuskandidater. Kandidaterne delte vagterne mellem sig på den måde at de på skift arbejdede en dag, herefter tilkaldevagt en nat, så en dagvagt og herefter en frinat. Overlægerne og reservelægerne havde altid bagvagt aften og nat. Når dertil kom at reservelægerne underviste sygeplejeeleverne, var der virkelig nok at gøre for alle. Øre- Øjen- og tandlæge var byens privat praktiserende som der var aftale med. Kirurgisk overlæge L. Østergaard Christensen der havde været overlæge på sygehuset siden 1937, var Overlægen. I de første mange år som eneste overlæge. Han var chefen og boede i den store overlægebolig. Først i 1945 fik medicinsk afdeling 9

10 Senge og behandlingsafdelingen. sin egen overlæge nemlig E. Roelsen tog L. Østergaard Christensen et ½ års orlov for, sammen med sin kone der var uddannet sygeplejerske, at rejse til Lambarene i Afrika for at arbejde i Albert Schweitzers urskovshospital. Desværre blev han syg af amøbedysenteri og måtte rejse hjem efter 3 måneder. Oplevelserne der nede skildrede han i bogen: Dansk Læge hos Albert Schweitzer der udkom i 1959 og nåede stor udbredelse. Han tog også fat på arbejdet igen efter hjemkomsten, men døde i marts 1960 som 63 årig. Dette medførte at vores hold ikke fik nogen eksamensfest da man naturligvis ikke kunne feste når Overlægen lige var død! Sengeafdelingerne Sengeafdelingerne bestod af 4 kirurgiske afdelinger i den gamle hvide bygning med facade til havnesiden. Afd. C1 var en kirurgisk mandsafdeling med Alma Hansen (kaldet moster Alma) som afdelingssygeplejerske. Der var ikke noget pylder med hende! Hver morgen gik hun rundt til alle patienter og sagde godmorgen. En morgen spurgte hun en patient om han havde sovet godt? Nej meddelte han, han havde ikke sovet godt, hvor- 10

11 efter hun svarede: Hvorfor har De ikke det, det kunne De jo bare have gjort!. Afd. C2 var en afdeling med blandede, kirurgiske og gynækologiske kvinder. Desuden var der en stue med børn. Her var Ella Nisgaard afdelingssygeplejerske. Afd. C3 var en ren kirurgisk kvindeafdeling med Olga Andersen som afdelingssygeplejerske. Afd. C4 var fødeafdeling med spædbarnstue + nogle gynækologiske patienter, her var Gerda Højriis afdelingssygeplejerske. I den nyere gule bygning var der 4 medicinske afdelinger: Afd. A1 med blandede kvinder og mænd med Clara Eriksen som afdelingssygeplejerske. Afd. A2 var ren kvindeafdeling med Astrid Højholt som leder Afd. A3 var ren mandsafdeling med Gudrun Jensen (Kaldet Moster Gusse) som leder. Hvis man skulle stå sig godt med hende skulle man bare gøre ekstra godt rent og huske at pudse glasset i svingdørene! Afd. A4 der var 2 børnestuer og ellers kvinder. Børnene på sygehuset den gang måtte kun få besøg 2 gange ugentlig, søndag og onsdag, og kun om dagen. Besøgstid på sygehuset var ellers hver dag kl og igen kl Det blev overholdt Ny Funktionærbolig 11

12 meget strengt, og vi gik rundt på alle stuer og meldte Besøgstid forbi Stuegang dengang var virkelig et show: Først kom overlægen, herefter afdelingssygeplejersken med en lille vogn med journalerne, så kom en hale af sygeplejersker og elever. 1 bar stuegangsbakken hvor der lå de remedier man måske kunne få brug for og en tog notater af hvad der blev ordineret under vejs. Overlæge Østergaard Christensen var meget skrap med at alt skulle se ordentligt ud når han kom, så lige inden for vi rundt og gned alle vandhaner af med en spritklud og sørgede for at alle persienner hang i nøjagtig samme højde i hele huset. Det hjalp ikke at patienterne klagede over at få sol i øjnene, persiennerne skulle hænge efter en snor. På hver afdeling var der 2 gangpiger som klarede rengøringen og anrettede og serverede maden og vaskede op bag efter, men vi elever måtte også tit tage et nap med ved rengøring. Øvrige personale Og så var der portørerne. Dem var der 4 af og de havde døgnvagt hver 4 døgn og hver 4 weekend vagt fra lørdag morgen til mandag eftermiddag. I aften, natte og weekend vagter var det med tilkaldevagt fra deres værelser. Administrationen bestod af inspektør F. M. Laier og nogle kontormedarbejdere. Køkkenet blev ledet af en økonoma, Bodil Kaae Nielsen med nogle medhjælpere. Vi elever spiste alle vores måltider i vores spisestue i kælderen under kirurgisk afdeling. Vi fik samme kost som patienterne, god solid kost. Spisestuen styres af Frk. Nielsen, kaldet Nille. Hun var ikke rar, hun havde en medhjælper, men de skiftede hele tiden da hun var modbydelig ved dem. Det var meget almindeligt at komme derned og møde en nyansat grædende medhjælper. Vi fik middag med 2 retter kl og brød og pålæg kl Og så havde vi lov til at tage 2 skiver franskbrød og en klat margarine med op på værelset til vores aftenskaffe som vi selv måtte skaffe os. Om søndagen var der i stedet et stykke hindbærroulade. Lægerne og administrationen havde en mindre spisestue for dem selv. Rengøringspersonale og portører spiste oppe i køkkenet sammen med køkkenpersonalet. Sygehuset var ikke større end alle kendte alle, og vi var på en måde som en stor familie. Undervisningen Undervisningen foregik i en skolestue i kælderen under kirurgisk afdeling. Da vi jo fremover skulle kunne fungere på lige fod med Sygeplejer- 12

13 sker fra den nye uddannelse var det vigtigt at vi havde samme baggrundsviden som dem. Det var virkelig en udfordring for både undervisere og elever. Dansk Sygeplejeråd havde fået udarbejdet nye lærebøger, et digert værk på 24 bind, som omhandlede alt indenfor området, Dem skulle vi anskaffe og studere, så det var bare med at hænge i! De allerfleste områder tog sygehusets egne undervisere sig af, men vi havde også eksterne undervisere. F. eks. havde vi Sociallovgivning med Silkeborg Kommunes socialinspektør Bundgaard. Det var meget fornøjeligt da han krydrede undervisningen med muntre historier. Et eksempel: Undertegnede erklærer herved at have set frk. Jensens ben og er som følge heraf uarbejdsdygtig. Lars Jensen, Grovsmed. Vi stiftede også kendskab til primærområdet. Vi kørte 2 dage med hjemmesygeplejerske og 2 dage med sundhedsplejerske samt var på besøg på De gamles Hjem på Sanatorievej. Hver vinters undervisning sluttede med eksamen. det medførte at to af vores kammerater ikke klarede 2. års eksamen og måtte opgive drømmen om at blive sygeplejersker, de fortsatte i stedet som sygehjælpere. 3 og afsluttende eksamen klarede alle, men 2 var stoppet undervejs fordi de var blevet gravide og gift. 16 nye sygeplejersker 13

14 Oplevelser med Silkeborgsøernes mindste motorbåd Af Vagn Bjørnholt I min familie har vi altid haft motorbåd flere forskellige men altid karakteriserede ved at være blandt søernes mindste og i nogle tilfælde delvis hjemmebyggede. En af mine første erindringer i tilknytning til sejlads var regattaen i Vi havde dengang bådeplads i havnen (hvor der nu desværre er lavet kanoanløbspladser), og ved regattafesten dengang var der jo slet ikke den voldsomme trafik med enorme både, som der er i dag. Der var plads til både kajakker og kanoer, der manøvrerede rundt uden risiko. Ikke èn hurtigsejlende speedbåd i søerne, og alle tog hensyn til hinanden. Vi kom ind i havnen før regattaflåden og lagde til ved vores bådebro og kunne så i ro og mag afvente fyrværkeriet, der begyndte, når lyset på Hjejlekiosken blev slukket og tændt tre gange. Det var tegn til, at fyrværkerne oppe på Papirfabrikkens tag kunne finde tændstikkerne frem. Fyrværkeriet i 1937 ville nok ikke virke så imponerende som det, der præsenteres i dag, men jeg var i hvert fald dengang meget fascineret af de mange ildsprudlende raketter højt over vore hoveder. Jeg var også lidt bange for at få sådan en karl i hovedet, hvis den røg forkert og faldt ned på mig 14

15 Regattaen i 1937 og spurgte min far, hvad vi skulle gøre, hvis det skete, og der så gik ild i mig. Far svarede, at han ville bare tage mig og dyppe mig i vandet, så ilden blev slukket. Jeg var kun 7 år, men huskede længe frygten for at blive dyppet i åen. Mange søndage blev tilbragt med sejlture ofte heldags, hvor vi både havde middagsmad, der blev lavet på et medbragt spritapparat, og aftensmad med. Favoritstederne var omkring Paradiset, på Borres Ø og ved Gåsekrogen. Sidstnævnte var mit bedste sted nok fordi der var flere gode klatretræer. I et af dem havde min far som dreng indskåret sine forbogstaver de var at se i mange år måske endnu. På øerne i Paradiset kunne der plukkes både brombær og hindbær i større mængder. Den gang var landgang på øerne ikke forbudt, og vores lille båd kunne modsat mange andre sejle helt ind til bredden. Der var borde og bænke ved bredderne, så det var et dejligt sted at nyde den medbragte frokost. Og så kunne man bagefter sejle en tur rundt langs sivene, have en spinner ude og måske være heldig at fange en gedde. Bådens størrelse gjorde også, at den 15

16 Endelig gik den lille en-cylindrede, 2 takt motor i gang. Den var lavet af Dideriksens Bådmotorfabrik i Horsens. let kunne stages gennem Klüvers Kanalen og ind i Brillerne. Dengang måtte man godt starte motoren og sejle rundt derinde mellem kanosejlerne, som også havde fundet ud af, at det var et idyllisk sted. Avnsøerne, som de også blev kaldt eller Holger Danskes Briller var ret dybe, og jeg er altid blevet frarådet at bade derinde. Næsten overalt går det meget stejlt ned fra bredderne, og da vandet kan være meget koldt, er der risiko for at få krampe. Men det plejede at være et godt sted at fange aborrer. Min gamle bedstefar havde siden sin barndom haft sit yndlingsfiskested lige i udkanten af kanalen. 16 Kødvognen På 5 liter benzin kunne vi sejle til Himmelbjerget og retur - og tage en Hattenæstur. En liter benzin kostede kun 30 øre ovre hos Voetmann på Shelltanken. Man kunne godt have lidt arbejde med at få startet motoren og holde den i gang. De fleste bådmotorer var enkle og måske ikke alt for stabile. Det blev sagt mellem bådfolket, at hvis man havde en gammel båd med motor, kom man ikke til at kede sig. I slutningen af 30 erne bestemte min far, at vi skulle have kahyt på den lille båd, så vi kunne sove ude lørdag/søndag. Båden var som sædvanligt kørt hjem i gården om efter-

17 KØDVOGNEN parkeret ved søernes dengang bedste badested ASINGHOVED året af vognmand Lysdahl, og i løbet af de næste måneder byggede far en kahyt på båden med koøjer, frontvindue, skydelem og døre. Taget blev beklædt med sækkelærred, som blev imprægneret og malet. Kahytten blev bygget op i træ af nogle brædder, som far havde fået på sin arbejdsplads, Andelsslagteriet. Det hele blev malet hvidt, og det var vel den væsentlige grund til, at den af andre blev kaldt for kødvognen. Lysdahl kørte igen båden til havnen, hvor den blev søsat. Hen på sommeren skulle kahyttens muligheder afprøves ved en tur til Ry fra lørdag middag til søndag aften og overnatning i havnen der. Det var en lang tur gennem alle søerne og ad Alling Å helt til Ry i den langsomtgående båd, men vi kom da frem hen under aften, så vi kunne få vores aftensmad lavet over det medbragte spritapparat. Båden blev fortøjet til en af turbådenes anløbsbroer, og ud på aftenen gik vi til køjs på de smalle køjer med tynde hynder, for kun at blive vækket nogle timer senere. En flok unge mennesker var kommet ned til havnen med en rejsegrammofon, som de dansede til oppe på vores bro, indtil min far stak hovedet op af lemmen og bad dem om at finde et andet sted at udfolde deres danselyst. Nu ville han have nattero. 17

18 Høj stemning med familien - alle er i Paradiset pinsedag. De forsvandt, men noget senere blev vi igen vækket denne gang ved, at der pludselig blev så fugtigt og klamt i kahytten. Det var blevet regnvejr, og fars imprægnering og maling af kahytstaget havde åbenbart ikke været for godt mildt sagt. Det dryppede kraftigt gennem loftet på os og dynerne. I nattens mulm og mørke fik far os manøvreret hen at ligge under landevejsbroen mellem Knudsø og Birksø. Den kunne det ikke regne igennem. Næste dag sejlede vi den lange tur hjem, og vi var aldrig ude på flere overnatningsture. Kahytten blev taget af inden den følgende sæson. Familieudflugt Pinsedag var altid reserveret til sejltur og en god pinsefrokost sammen med den nærmeste familie 8 personer i den lille båd må vist betegnes som overlæs. Vi skulle helst finde et sted, hvor der var læ, og her gav Paradiset de bedste muligheder. Ved et af de mange borde blev der dækket med de medbragte duge, tæpper lagt på bænkene, drikkevarerne stillet til afkøling i vandkantet, madkurvene pakket ud, indholdet stillet fristende frem, og alle belavede sig på en god 18

19 Motoren vil ikke starte det var ikke just høviske ord, som lød fra de to herrer. dag. Min onkel Kristian elskede at få en snaps til frokosten, men det kunne være svært at få pengene fra til at købe en halv rød Aalborg. Engang havde de måttet erkende, at der ikke var plads på budgettet til snapsen stor skuffelse og endnu større fryd, da min far på turen gik til bekendelse: det var trods alt lykkedes ham at skrabe de 3 kr. sammen, som snapsen dengang kostede. Jo, vi var kommet i paradiset. Både min far og hans svoger nød maden og ikke mindst snapsen, som satte stemningen godt i vejret. Damerne blev allernådigst bevilget en enkelt dram. Bagefter måtte mændene hen under træerne og sove til middag. En årligt tilbagevendende begivenhed var, når min far, hans brødre og deres far skulle på aborretur. Den gamle blev hentet ved Aunsøerne, for han boede i nærheden på det, der senere blev døbt Bjørnestræde i Marienlyst - og så af sted efter aborrerne. Alle brødrene havde levet deres liv i nærheden af søerne, og hver især 19

20 vidste nøjagtigt, hvor aborrerne stod netop den dag. Man vurderede vejret og i hvilket hjørne, vinden stod. - De havde dog altid vidt forskellige meninger. Alt efter bestemte vind- og vejrforhold kunne der stå aborrer og sandarter på bestemte grunde ( bakker under vandet). Dengang var ekkolod endnu ikke opfundet, og hvordan fandt man så stederne? - Alle de ældre havde bestemte mærker at navigere efter, og det var en viden, som var gået i arv gennem generationer. Man pejlede sig frem efter 2-3 punkter på land: På én position skulle man ligge i flugt med en lang bro og i en anden vinkel skulle en flagstang ved et sommerhus stå lige midt for gavlen i et andet. En anden grund fandt man ved at ligge så sanatoriets tårn stod midt mellem to store træer, og i en anden retning skulle man kunne se hele gavlen på et hvidt hus så var man på stedet og kunne smide ankeret og snøren ud. Der er mange grunde i Silkeborgsøerne, og alle har fra gammel tid navne som Lille Grund, Store Grund, Det Kolde, Torsdagsgrund, Grydegrund, Gammel Jensens Grund, Go dag Grund og mange flere. Hvis vinden stod i øst, var det dog ret sikkert, at der kunne fanges aborrer i Julsø ud for øen mellem Aalekroen 20

21 Der kan godt lægges en indenbords motor i en fladbundet robåd. og Svejbæk Færge. Øen hørte under Svejbæk Færge, og der måtte bedes om tilladelse til at fiske på stedet af kroejer Salomonsen. Det pinte dem vist lidt, at de skulle ind og spørge om lov, for det forventedes, at der blev købt et par genstande på kroen, inden der blev sagt ja. Ingen af dem havde for mange penge. De havde naturligvis altid selv gode madpakker og drikkevarerne med snaps og øl og det blev nydt med velbehag undervejs. Udbyttet af fisketuren stod ikke altid mål med tiden og anstrengelserne, men det var egentlig underordnet. Det var brødrenes samvær med deres aldrende far, der var det vigtigste. Og så alle de historier om tidligere oplevelser og personer der blev fortalt. Ny båd Så kom krigen, der lukkede for benzintilførselen til landet og begrænsede sejlmulighederne til årekraften, som var eneste fremdriftsmulighed de følgende år. Motoren kom hjem og blev klodset op i kælderen, og i slutningen af krigen blev båden så dårlig, at den på et vist tidspunkt ikke kunne mere. Efter krigen blev en ny båd anskaffet fladbundet og med fars sædvanlige snilde blev den ombygget, så motoren kunne installeres. Gennem motorbådsklubben fik vi en benzintildeling, og så gik det godt nogle år med den fladbundede. I alle de små motorbåde blev der også hentet mange indsamlede grankogler i skovene ved søerne. Med lidt held og uden for meget vippen kunne der fragtes 6 sækkefulde til havnen. De var gode både i komfuret og i kaminen. Et par år senere købte vi for 100 kr. en brugt kølbåd af Gl. Skovridergaard, motoren blev flyttet over i den, rælingen blev forhøjet, rum til benzin og værktøj blev bygget foran, bænke langs siderne blev sat i det var familiens sidste båd, som holdt i mange år. Som de tidligere var det også en af søernes mindste, - men det er jo uden betydning for at have stor fornøjelse af at nyde sølivets glæder. 21

22 Der bor en bager. Erindringer fra Virklund Konditori Af Lissi Ringgaard Vi overtog bagerforretningen Virklund Konditori på Virklundvej 46 i den daværende stationsby i Min mand og jeg overtog en forretning, der allerede havde en lang historie bag sig, idet huset blev bygget og indrettet til bageri i Konditoriet havde haft sin glansperiode i sidste halvdel af 1940 erne og i 1950 erne. Blandt andet under de store skisportsbegivenheder, som fandt sted i de stejle Thorsøbakker på Duedalbjerg. De mange tilskuere fra nær og fjern lod sig let friste af en varm kop kaffe med friskbagt brød efter en dag i sneen. Da vi overtog forretningen gik Horsensvej lige igennem byen, så der var ofte besøg af chauffører, der trængte til en pause og derfor benyttede lejligheden til at nyde en kop frisklavet kaffe og en ostemad. Da privatbilismen fik sit opsving i 1960 erne havde konditoriet om søndagen mange Der var mulighed for at nyde sin kaffe og kage uden for ved cafeborde. 22

23 gæster på søndagstur, der lagde vejen omkring Virklund. Det blev især mærkbart, efter at vi udvidede med udendørs-servering på en stor terrasse, hvorfra man i sommerperioden kunne nyde udsigten over den smukke Thorsø og det omgivende, kuperede skovklædte terræn. Især husker jeg de travle pinsemorgener, hvor vi på dage med smukt vejr godt kunne sælge 100 kopper kaffe til folk, der skulle ud og se pinsesolen danse, endnu inden vi klokken 7 åbnede bagerbutikken. Ligeledes havde vi en del foreningsmøder, da butikken de første år var byens eneste samlingssted. De første industrier, der efterhånden dukkede op i Virklund og omegn, benyttede sig også af forretningens café-område til repræsentative formål, hvor de gav en kop kaffe med et stykke smørrebrød eller lagkage efter veloverstået forhandling eller salg. Tvivlsom velkomst Det var dog ikke helt uden bekymring, jeg kom igennem åbningsdagen. Vores første kunde - en ældre mand, der så vidt jeg ved, havde boet i Virklund hele sit liv - bød mig Velkommen med denne kommentar. Nu er I nr. 6 i rækken af bagere, der har forsøgt sig her. Ja det var vel nok noget, der kunne slå en 25-årig ung bagerkone ud uerfaren i faget som jeg var, da jeg var uddannet på apotek og havde arbejdet ved faget i otte år, inden vi overtog bagerforretningen. Samtidig var jeg nybagt mor og også her helt uden erfaring. Heldigvis havde jeg da ungdommens gå-påmod, og vi fik 21 år i medgang og modgang. Tiderne var dog under forandring i de år. Da vi kom til Virklund kunne man fra 1. salen af huset se ud over grønne marker i det kuperede terræn. Rosenborgbakken og de nærmeste, tilstødende gader var (så vidt jeg husker) de eneste gader, der var bebygget på det tidspunkt (1960) og de gamle gårde drev stadig landbrug her, hvor der blot boede omkring 600 indbyggere. Først da Kolonihaveforbundet købte en af gårdene, Pedersminde, kom der skred i byggeriet af det store villakvarter, som man i dag ser i området. Kun gadenavnene og enkelte restaurerede stuehuse vidner om de tidligere gårde (Pedersmindevej, Rosenborgvangen og -toften og Gunildshøjvej). Der blev bygget parcelhuse og indbyggertallet steg og supplerede landsbyens oprindelige huse og små sommerhuse, der havde ligget der i årevis. I de såkaldte glade 60 ere udviklede byen sig med rivende fart, og vi kunne tillade os at have det nødvendige personale - bagersvend, lærling og to piger. Men det var jo også de år, hvor bageren tilbød udvi- 23

24 Virklund Konditori fra først i 1970 erne nu også med diverse kolonialvarer. det service med bl.a. udbringning af brød - ikke blot søndag morgen, men alle ugens dage - om søndagen kørte vi endog til Rodelund og Salten Skov. Vi kørte også brødtur i Virklund to gange om ugen, dette forsatte i hele vores tid med bagerforretningen. I en del år drev vi drev også et brødudsalg på Paradisvejen 1, på hjørnet af Virklundvej og Paradisvejen, som blev passet af en kvindelig medarbejder. Selvbetjening Folk havde råd til at forkæle sig selv og familien med friskt bagerbrød. Ikke blot ved bestilling af rundstykler og basser til udbringning søndag morgen nej ualmindeligt var det ikke, at kunderne søndag eftermiddag hentede fire stænger wienerbrød og flødekager eller en hel eller halv lagkage, når nu udeboende børn kom hjem på besøg. En sådan bestilling ville koste en formue i dag! Op gennem 1970 erne og især i overgangen til fattigfirserne kom der nye og hårde tider. Især fik Horsensvejens omlægning betydning for Konditoriet. I forvejen var besøgstallet faldet på grund af gæsternes æn- 24

25 Virklund, og den personlig betjening var vigtig for os at holde i hævd. Befolkningstallet var steget støt. I 1981 var der 2500 indbyggere i byen. Annonce for konditoriet fra Der er unægtelig sket noget med priserne siden. drede vaner. Man tog ikke ud for at drikke kaffe, som man tidligere havde gjort. Samtidig kappedes cafeterier og kroer om folks gunst. Derfor blev denne del af virksomheden nedlagt i 1971, men forretningen beholdt dog, til trods herfor, sit navn: Virklund Konditori. Forretningen blev udvidet og i takt med udviklingen tog vi, som mange andre bagere i disse år, fremmede varer ind i en moderniseret, delvis selvbetjeningsbutik. Det skete som modtræk til konkurrencen fra supermarkederne i Silkeborg, der truede håndværksbagernes eksistens. Det blev endda forstærket da supermarkederne begyndte at få deres egne bagerier i forretningen. Dog rådede den gode ånd med hensyn til service stadig hos Håndværksbageren også i Bagerlauget Silkeborgs bagere var organiseret i Silkeborg Bagerlaug fra Formålet var at samle bagermestre og konditorer i Silkeborg for at drøfte faglige problemstillinger ved møder, og derigennem søge at opnå mest mulig ensartet konkurrence. Lauget blev også brugt til fællesindkøb af gær og mælk og den slags. Ethvert medlem var forpligtet til at købe bestemte ting gennem laugets leverandører. Bagerlaugets virksomhed ændrede sig løbende til både at være et forum for faglige og sociale sammenkomster. Det sociale sammenhold blev blandt andet styrket ved naturskønne sommerudflugter og lignende, og disse arrangementer gav medlemmerne følelsen af først og fremmest at være kolleger - ikke konkurrenter. Men også fagligt har medlemmerne af Silkeborg Bagerlaug støttet hinanden ved forskellige sammenkomster. Man tog initiativ til at deltage ved for eksempel regattaer og det årlige Salten Marked, hvor man havde opstillet salgsboder, som man forsynede med lækkert friskbagt brød, og hvor bagerkonerne ved salg heraf sørgede for at slå håndværksbagerens navn og popularitet fast. 25

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13. DAMSØGAARD Alle hverdage Avislæsning kl. 11.45 i stuen Gymnastikken kl. 9.00-12.30 Fællesgymnastik i kælderen kl. 10.30 11.00 Terapien kl. 9.00-15.30 POSTEN NR. 5 MAJ 2008 (kig ind i terapien og få en

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere