KIRKEBLADET MAR. - APR. - MAJ ÅRGANG NR. 1 GRØDETID

Transkript

1 KIRKEBLADET MAR. - APR. - MAJ ÅRGANG NR. 1 GRØDETID

2 ADRESSER Præsterne træffes på telefon Du bliver stillet om til den af præsterne, du vil tale med! Vive-Hadsund Kirkekontor Kirkegade 8, tlf Kontortider Mandag til torsdag kl Fredag kl Sekretær: Anette Christensen Sognepræst Erik Bang Kirkegade 8, Tlf Fax: Sognepræst Winnie Huus Kirkegade 8, Tlf Fax: Provst Carsten Bøgh Pedersen Præstevej 1, Tlf Fax: Kirkegårdsleder: Kurt Borup, Kirkegårdskontoret, Kirkegade 10, 9560 Hadsund Tlf / (privat) Organist: Matthias Geiger Tlf / (privat) Kirkesanger: Linda Juhl Hansen Tlf / (privat) Kirketjener: Eva Nielsen Tlf Pastoratsrådsformand Bekendtgøres senere Forsidefoto Vive Præstegård Foto: Carsten Bøgh BRUG FOR PRÆSTEN Sådan gør du: Ring til - eller mød op på: Vive-Hadsund Kirkekontor, Kirkegade 8 Tlf mandag-torsdag kl Fredag kl Sekretæren kan være behjælpelig med de fleste praktiske spørgsmål: Bestilling af dåb eller vielse. Anmeldelse af fødsel eller dødsfald. Aftaler om bisættelse eller begravelse. Nye attester mv. Præsterne har ingen fast træffetid, men træffes efter aftale. Sekretæren kan videregive besked. Du er velkommen til at kontakte én af præsterne også uden for kirkekontorets åbningstid. Vi står altid til rådighed for en samtale og kommer gerne på besøg. Er præsten optaget, vil en telefonsvarer tage imod besked. Præsten ringer tilbage snarest muligt. Du kan også kontakte os på eller fax.. Sognepræsterne Erik Bang, Winnie Huus og Carsten Bøgh Pedersen. 2

3 Hanegal og morgensang! Som hanen galer om morgenen og vækker de sovende, sådan ønskede Grundtvig med sine salmer og skrifter at være en folkevækker! Han var fortæller og prædikant, men er om nogen stadig den sang- og salmeskriver, der bedst har sunget vores identitet som folk og menighed ind i os. Hanen er et vigtigt symbol for Grundtvig, men også på anden vis et symbol på påske og opstandelse. Han brugte i flere af sine salmer hanen eller hanegal som billede på påsken og Kristi opstandelse. I»Påskeblomst, hvad vil du her«dds 236 skriver han i vers 5: Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. Grundtvigs optagethed af opstandelsen og det, at han på modersmålet ville vække sit folk af troens dvale, understreges flot af den galende hane i salmen fra Men stadig i 2011 er der brug for hanegal til at vække folket af troens dvale! I dag er det ikke blevet mindre aktuelt for en præst og dermed en folkevækker at ønske sig, at folket på egen krop kunne opleve ordene fra salmen ovenfor: - vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. På trods af menneskelig udvikling tror jeg, at folkets tros dvale er af nogenlunde samme beskaffenhed som i Grundtvigs tid. Men nyt er det, at ateismen er i vækst! Ateisterne har ganske vist ret til at hævde, at religiøse menneskers tro er en simpel jordisk-psykologisk svaghed, men ligeledes mener jeg at have ret til at hævde, at ateisme er en bevidsthedstilstand mere i familie med fortvivlelse, end det højere udviklingstrin som ateisterne selv fremstiller deres benægtelse af Gud og manglende tro. Men hvilken tro bygger vi egentlig den kristne kirke på? Det er for mig et vigtigt spørgsmål i en tid, hvor aktive ateistiske kræfter vil den kristne tro til livs. I Lukasevangeliet kapitel 17 siger disciplene til Jesus: Giv os en større tro! Vi vil nok spørge: Hvad i alverden skulle disciplene med en større tro de havde jo trods alt Jesus lige for øjnene af dem! Men det svar, Jesus giver sine disciple, tyder ikke på, at han anså sine disciple for store i troen. Han siger, at de ikke engang har tro som et sennepsfrø altså som et af de mindste frø i naturen! Så måske er vores almene opfattelse af tro slet ikke i overensstemmelse med den opfattelse af tro, Jesus giver udtryk for i det nye Testamente! For mig ser det ud til, at tro kan være af to slags: 3

4 1. Vores almindelige syn på tro er, at troen gør os i stand til at udholde livet bedre, når man møder sorg og død. Vi ser på troen som noget, vi kan holde fast i, for at få mening i livet! Troen er noget, vi kæmper med - nogle gange har vi den, og andre gange synes vi, den er væk. Troen er noget, vi ønsker at holde fast i og vil forsvare over for folk, der kritiserer den. Troen er noget, vi ønsker at give videre til næste generation. Troen er noget, som vi på en eller anden måde har lært, men oftest er det som om, den er vokset i os fra den spæde begyndelse, da vore forældre bad fadervor med os. Andre gange er troen noget, som vi føler, vi engang har haft, men som ikke betyder noget mere. Det er den ene slags tro, og den slags tro har disciplene jo masser af! De brugte resten af deres liv på at videregive og fastholde troen, selvom de blev korsfæstet eller tortureret for det. Men det er ikke den form for tro, Jesus taler om. Til deres spørgsmål om at få mere tro, siger han: Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. Den form for tro har disciplene ikke. 2. Denne anden slags tro er jo nærmest i familie med alle de mirakler, Jesus gør. Han siger til vandet i krukkerne ved brylluppet i Kana: Vand, bliv til vin! Og det blev det. Han sagde til den døde Lazarus, som havde ligget tre dage i sin grav: Lazarus, kom herud! Og han kom. Han sagde til det stormfulde vand på Genesaret Sø: Vand, bliv stille! Og det blev stille. Der er mange flere beretninger i evangelierne om den slags tro, som Jesus taler om til disciplene, og som han siger, de ikke har. Den tro er som magt over naturen - en magt over liv og død, som ikke vil kunne ligge i nogens hænder, medmindre man har den tro, som Jesus taler om en tro, som dybest set er ensbetydende med magten i Himlen og på jorden. Når vi hører om troen som magten i Himlen og på jorden, er vores første tanke oftest: Tænk alt det gode, vi må kunne gøre med den tro; afskaffe fattigdom, straffe de onde, udrydde sygdom og sorg. Men jo mere vi taler os selv ind i alt det gode, vi kunne gøre med denne anden slags tro, jo mindre bliver der plads til os selv eller alle de andre mennesker for hvis skyld, Jesus døde og opstod. En verden uden misundelse, fattigdom, sorg, løgn, død, smerter, ophidselse, fare, osv. er en verden, vi hverken kunne eller ville leve i - for der ville nemlig ikke være plads til os selv, vore børn og venner, men højst plads til nogle englelignende skabninger. Vi kan nemlig ikke håndtere den magt over Himlen og jorden, som den tro, Jesus taler om, giver! Ja, selv når vi hører om ham, der som den eneste kunne forvalte den magt, som den tro giver, så forstår vi ham ikke engang! Så er det netop, at nogen siger som ateisterne: Jamen så er det hele nok bare løgn - når jeg eller min sognepræst ikke kan forvandle vand til vin, eller skabe universet, eller opvække de døde, men kun begrave dem, så kunne Jesus det sikkert heller ikke! 4

5 Den tro, den kristne kirke forkynder er et mysterium. For han, som havde troen, der kunne flytte bjerge og opvække døde og helbrede syge, hvorfor bruger han ikke den magt, som troen giver, ligesom vi hævder, at vi ville have brugt den nemlig til at afskaffe sygdom og krig, død og ondskab? Det spørgsmål: Hvorfor bruger Jesus ikke sin magt, som vi ville have gjort det? Det vil altid være en udfordring for vores tro. Men skal vi prøve at få svaret, må vi ty til beretningerne i evangelierne om Jesu liv på jorden. Han havde magten, men helbredte kun få, han havde evnen, men forvandlede kun lidt! Så da, djævelen frister Jesus i ørkenen, er djævelens ord mere sagt til os, end de er sagt til Guds søn, for djævelen siger: Forvandl disse sten til brød, så du kan spise og mætte alle sultende! - og vi siger samstemmende med djævelen: Ja, Jesus, hvorfor udryddede du ikke sult og død? Ja, djævelen ønsker inderligt, at vi skal fortsætte vores tanker i den retning og helst ende med at sige: Der findes ingen Gud! Men Jesus forvandlede altså ikke stenene til brød. Han havde magten og troen, og alligevel lader han sig fange, piske og udlevere til korsfæstelse. Han, som kunne alt - ham har vi hængende i vore kirker på krucifikser ved indgangen til alteret. Det er ikke uden grund, at vi bruger betegnelsen»et kors for tanken«om det, som er uforståeligt for os - for med Jesus hængende på korset har vi det bedste billede på, at vores tanker om troens magt og brug, er vidt forskellig fra det, Jesus Hvis Jesus kunne alt med sin magt, hvorfor brugte han den så til at dø og opstå for os? Det er den troens mystiske gerning, som kirken er grundet på, og som vi holder påske på! Over for den tro er disciplene og ethvert andet menneske på lige fod. Det er den tro, vi har bygget folkekirken på - så lyt til hanegalet og morgensangen i din kirke og kvæl ikke din tro væk i selvindbildsk hovmod til menneskets udvikling og formåen! Giv os en større tro skal ikke være en bøn om en tro til at flytte bjerge! Lad Gud om det nej, den tro, vi behøver, er troen på, at Guds er magten i Himlen og på jorden! Dermed er vi sat fri til i lyset af evigheden at leve i tro, håb og kærlighed. Hermed ønskes alle kirkebladets læsere en glædelig påske! Carsten Bøgh Pedersen 5

6 Sultens onde cirkel kan brydes Søndag d. 13. marts 2011 sender Hadsund og Vive sogne og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre. Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneindsamling sender indsamlere på gaden er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 13. marts på kirkekontoret på tlf eller anc@km.dk MENIGHEDSUDFLUGT Udflugt til Ørslev Kloster Søndag den 29/5 Vi begynder med gudstjeneste i Hadsund Kirke kl derefter spiser vi en let frokost i Menighedscentret, hvorefter vi kører til Ørslev Kloster, som ligger i nærheden af Skive. her får vi en rundvisning i det smukke kloster, som ellers ikke er åbent for offentligheden. Kaffen skal vi jo ikke snydes for, så den indtager vi i det nærliggende Dalsgaard Antik, hvor der vil være lejlighed til at se og købe mange smukke ting. Hjemkomsten forventes at blive omkring kl.18. Prisen for turen er kr. 100,- Tilmelding til kirkekontoret tlf senest 19/5. Bussen kan rumme 50 personer, så hurtig tilmelding vil være en fordel, hvis man vil sikre sig en plads. 6

7 SOGNE EFTERMIDDAGE Halfdan Rasmussen Den kendte nordjyske foredragsholder, fortæller og pianist Hans P. Rasmussen kommer og fortæller om Halfdan Rasmussen og læser en del af hans digte op. Kom og vær med til en festlig eftermiddag. Onsdag den 16. marts Løvspringstur Denne gang vil vi sammen med Grænseforeningen tage til Mariager, hvor vi får en guidet tur på Museet, får kaffe i»den gamle biograf«, hvorefter vi kører hen til kirken til en minikoncert af Michael Ustrup, på det nye orgel. Torsdag den 14. april Tilmelding til Linda på tlf eller Ib Skafte, eller til Kirkekontoret Tlf Afgang Kl fra Menighedscentret. 25 ÅRS JUBILÆUM km hæk og 1600 grave senere! 1. januar 2011 havde Kurt Borup 25 års jubilæum som Kirkegårdsleder ved Hadsund Kirke - de sidste par år også ved Vive Kirke. Inden Kurt blev ansat i Hadsund, var han anlægsgartner ved Thomsens Planteskole. Vi er og har i alle årene været meget glade og tilfredse med det arbejde, Kurt leder og udfører på kirkegården i Hadsund og nu også i Vive. Ved receptionen for Kurt Borup gjorde han selv status over de sidste 25 år, hvor han og hans gode medarbejdere blandt meget andet har klippet over 200 km. hæk og gravet over 1600 grave. Menighedsrådet ønsker hermed Kurt tillykke og vi håber på mange års godt samarbejde i fremtiden. Leif Laursen. Kurt Borup kunne 1. januar 2011 fejre sit 25 års jubilæum ved Hadsund Kirke. 7

8 Sammen kan vi mere til gavn for begge sogne Siden 1. juli 2010 har Vive og Hadsund sogne udgjort en enhed: Vive-Hadsund pastorat. Det var den foreløbige kulmination på mange års udvikling af et stadigt tættere samarbejde mellem Vive og Hadsund. Det begyndte allerede i 2003, da de to sognepræster Carsten Bøgh og Erik Bang indledte et tættere samarbejde omkring både konfirmandundervisning, gudstjenester og kirkelige handlinger. Det fortsatte et par år senere med et nyt fælles kirkeblad og dernæst et fælles kirkekontor. I 2007 tog det hele fart med ansættelsen af en ny fælles organist og en ny fælles kirkesanger, ligesom driften af de to kirkegårde blev lagt sammen. Disse ændringer var en vigtig forudsætning for, at vi kunne ansætte endnu en sognepræst, Winnie Huus, betalt af lokale midler, som blev resultatet af samarbejdet mellem Vive og Hadsund. Vi fik med andre ord mere og bedre kirke for pengene. Igennem de sidste 3 år er samarbejdet blevet en vigtig grundpille i arbejdet. Det har gjort det muligt at bruge de fælles ressourcer til gavn for begge sogne. Vi har haft et fælles aktivitetsudvalg. Og vi har kunnet bruge faciliteterne i Vive og Hadsund til det, de begge er bedst til. For eksempel har grundlovsfest, høstfest og juletræsfest de absolut bedste rammer i Vive. Mens konfirmandundervisning og børnearbejde fungerer bedst i de rammer, vi har i Hadsund. På den måde har det tætte samarbejde været til gavn for begge sogne. Derfor er det også naturligt, at vi gennem et par år har drøftet muligheden for at slå de to menighedsråd sammen til et pastoratsråd med 5 medlemmer fra Vive og 9 medlemmer fra Hadsund samt de 3 præster. Der har været mange tilfælde, hvor den samme ting har været på dagsordenen først i Vive og så Hadsund. At holde 2 møder for at drøfte det samme er ikke heldigt. en kirke der står ved evangeliet i dialog med tiden og er salt og lys i sognet En kirke med en bred vifte af tilbud, så alle kan opleve sig mødt uanset hvor du er i dit liv har kirken en plads og et tilbud til dig små - store børn - voksne og opleve at være kirke og det er alle, uanset alder eller køn som er med til at give kirken form og til at fylde den ud En kirke der bevarer sin agtelse i samhørighed og i samspil med hele samfundet med velkendte kompetencer og kerneydelser den almindelige opfattelse af en kirke, er en bygning med et tårn, som en pil der peger opad Kirken er tegnet i en løs streg som viser rummelighed og muligheder for nytænkning og udvikling. Teksten Vive - Hadsund Pastorat er trukket længere ud end kirken for at illustrere et bredt og stabilt fundament 8

9 Det har da også vist sig ved flere fællesmøder, at når der kommer input fra både Vive og Hadsund, bliver resultatet endnu bedre for begge sogne. Planen er, som loven kræver, blevet fremlagt på et menighedsmøde, først i Hadsund den 3. februar og sidst i Vive den 7. februar. I begge sogne var der tilslutning fra menigheden til et pastoratsråd. Et sådant fælles råd betyder, at begge sogne består som hidtil, og der bliver ingen ændringer for medarbejderne. Ny identitet til pastoratet Erik Bang Sognepræst Kirkegade Hadsund eba@km.dk KIRKEFROKOST Med biskoppen! Pastoratsrådet har inviteret vores nye biskop til at holde gudstjeneste med os søndag den 10. april kl i Hadsund Kirke. Hadsund folkekor medvirker. Efter gudstjenesten er alle inviteret til kirkefrokost med biskoppen. Det betyder, at Vive-Hadsund pastorat fra marts 2011 bliver ledet af det fælles pastoratsråd. Vi har igennem de seneste år oplevet, at vi kan mere sammen. Derfor tror vi også, at dette bliver til gavn for begge sogne. Carsten Bøgh Pedersen Provst Præstevej Hadsund cabp@km.dk Erik Bang Sognepræst, daglig leder Winnie Huus Sognepræst Kirkegade Hadsund Forklaring på det nye logos tilblivelse ud fra pastoratets målsætning en kirke der står ved evangeliet i dialog med tiden og er salt og lys i sognet Design og grafisk opsætning Stender og Holmriis Biskop Henning Toft Bro 9

10 DET SKER I HADSUND Baby Bongo Kl , d. 8/3 23/3 5/4 Krudtugle Kirke Kl , d. 11/3 25/3 8/4 29/4 Kirkekoncert Kl d.10/4 Gospelkoncert med Laura Kjærgaard ( X-Factor) Hadsund Kirkes Børne- og Ungdomskor GUDSTJENESTER PÅ PLEJEHJEMMENE SKOVGÅRDEN Gudstjeneste kl. 14 Under Bøgen kl mar. Carsten Bøgh (Altergang) 15. mar. Winnie Huus 5. apr. Erik Bang (Altergang) 19 apr. Winnie Huus BERNADOTTEGÅRDEN Gudstjeneste kl mar. Erik Bang (Altergang) 22. mar. Carsten Bøgh 12. apr. Winnie Huus (Altergang) 26. apr. Erik Bang kl d. 26/5 Luna Koret synge highlights fra Beatles pladen Sergeant Pepper s Lonely Hearts Club Band (1967). Koret bliver dirigeret af organist Matthias Geiger og akkompagneret af et band bestående af konservatoriestuderende. Koncerten foregår i kirken. Kirkefrokost D. 20/3 10/4 15/5 Kirkekaffe D. 3/4 Præsternes Forsamlingshus Kl d. 23/3 Sorggruppe Kl , d. 7/3 4/4 2/5 3. maj Erik Bang (Altergang) 17. maj Carsten Bøgh Sogne eftermiddage Kl , d. 16/3 - Løvspringstur Kl , d. 14/4 - Halfdan Rasmussen Kl , d. 29/5 Menighedsudflugt Fastelavn Kl , d. 6/3 Salmesangsaften Hadsund Kirke 10. kl /5 Nye melodier til gamle salmer med Mathias og Linda 10. maj Erik Bang (Altergang) 24. maj Aflyst pga. Stiftpræstemøde DET SKER I VIVE Musikalsk Cafe D. 1.marts -15. marts marts -12. april kl D. 26. april er der afslutning på sæsonen, vi mødes fra kl Børnekor i Vive Præstegård Lørdag d. 5. marts - 2. april - 7. maj kl Menighedsmøde 8. maj 10

11 GUDSTJENESTER I VIVE OG HADSUND KIRKE MARTS 6/3 Fastelavn... 13/3 1.s. i fasten... 20/3 2.s.i fasten... 27/3 3.s. i fasten... VIVE KIRKE Ingen Bang Bøgh Bang HADSUND KIRKE Huus Koret medvirker Bang (Sogneindsamling) Bøgh Koret medvirker - (Meninghedsmøde m. kirkefrokost) Bang APRIL 3/4 Midfaste... 10/4 Mariæ bebudelses dag... 17/4 Palmesøndag... 21/4 Skærtorsdag... 22/4 Langfredag... 24/4 Påskedag... 25/4 Anden påskedag Bøgh Ingen Bøgh Huus Huus Bang Ingen Bøgh (Kirkekaffe) Biskop Henning Toft Bro / Bøgh Folkekoret medvirker Bøgh Huus Huus Bang Bang MAJ 1/5 1.s.e. påske... 8/5 2.s.e. påske... 15/5 3.s.e. påske... 20/5 St. Bededag... 21/ /5 4.s.e. påske... 29/5 5.s.e. påske Huus Bøgh Bøgh (Menighedsmøde m. kirkefrokost) Bøgh Konfirmation Ingen Ingen Bang Huus Bøgh Bøgh Bøgh Konfirmation Huus Konfirmation Bang Konfirmation Bang Koret medvirker 11

12 DET ER SNYD! af Erik Bang, Sognepræst Ahh det er snyd!! råbte tre af mine børnebørn i munden på hinanden, da jeg sidste efterår fortalte, at nu rejste deres farmor og farfar ned til sol og varme i en hel uge. De måtte blive hjemme i den danske efterårsregn, mens vi dasede ved poolen i Alanya. Det er snyd! For vi fik jo del i noget, som de ikke fik del i. Og det syntes de åbenbart var uretfærdigt. (Med til historien hører så også, at de tre yndige piger flyver til sol og varme i den kommende april, mens vi to gamle må blive herhjemme). Misundelse Men oplevelsen gav stof til eftertanke. Hvorfor er vi blevet så dårlige til at glæde os over, at det går andre godt? Og hvorfor ligger misundelsen så snublende nær, hvis andre opnår noget, vi ikke selv får glæde af? Vi kan jo næsten hver eneste dag i diverse medier finde historier om nogen, der skælder ud over, at andre får noget, de ikke selv får. Samtidig er der vist meget få af os, der vil sige nej til en fordel for os selv, uanset at fordelen gives på andres bekostning. Derfor kan man møde historier om, at én melder naboen for socialt bedrageri, mens han selv får udført sort arbejde. Og der er efterhånden ingen grænser for, hvor meget medierne må rode i kendte folks privatliv, for at finde noget smuds, der kan bruges på forsiden, så avissalget hæves og læsernes hungrende misundelse bliver fodret med nye lækkerbiskener. Kynisme Det der fylder i den offentlige debat i dag, er en gang overfladisk moraliseren og jagt på folk, der kommer til at fejle. Den offentlige debat kan næsten ikke synke dybere på dette punkt, og det er symbolsk, at det er affald, man roder i for at finde stof til sin moraliseren. I den moraliserende jagt på folk, der laver fejl hvilket vi alle gør får de større etiske temaer lov at ligge urørt. Det er en farlig dumhed, der får lov til at brede sig. Sådan skrev Mikkel Wold i avisen for noget tid siden (KD 4/2 11). Jeg sætter stor pris på Mikkel Wold som prædikant og underviser, og her har han efter min opfattelse ramt plet: Den overfladiske moraliseren, der i virkeligheden er udtryk for både misundelse og kynisme, har i den grad smittet vores kultur, så den er blevet fyldt af ligegyldighed over for andre samtidig med at enhver søger at rage til sig og sikre sig selv. Middelmådighed Misundelseskulturen fremmer middelmådigheden. Det som ikke alle kan lære det skal ingen lære, sagde en ikke ukendt undervisningsminister engang først i 70-erne. Den tankegang har ikke vist sig at være befordrende for elevernes undervisning i dagens samfund. For hvis alle skal kunne og lære og have det samme, bliver resultatet jo, at man er nødt til at nøjes med den laveste fællesnævner. Og det er ærlig talt ikke særligt befordrende for hverken fantasi eller kreativitet eller nytænkning. Faktisk bliver det bare kedeligt. Måske er det den velkendte Jantelov, der igen stikker sit ækle fjæs frem og siger: Du skal ikke tro, at du er noget! Du skal ikke tro, at du er bedre end os!. Men resultatet kan ses i den måde, vi omgås hinanden på og den måde, vi omtaler hinanden på. 12

13 Det forfærdelige fejlsøger-gen bliver aktiveret. Vi skal sikre os, at ingen får mere end det, vi selv gør! Mistænkeliggørelse Dermed er der åbnet en ladeport for mistænkeliggørelse af alt og alle. Jeg er en meget stor tilhænger af pressens rolle som dén kritiske og undersøgende instans, der skal holde øje med magthaverne i vores samfund. Uden en fri og uafhængig presse vil de store æde de små og demokrati er en umulighed. Men hvis fejlfinder-genet bliver slået på automatpilot er der ikke længere tale om en undersøgende og kritisk journalistik og mistænkeliggørelsen breder sig ud over forsiden. Det gør den også ud over samfundet, så vi alle sammen bliver smittet af den. Vi får fortalt, at vi skal holde øje med hinanden og rapportere til kommunen. Ikke blot hvis vi ser rotter på loftet, men også hvis naboen har en dækadresse eller sælger dåseøl fra garageporten. Jeg får det dårligt med den slags stikkeri, der minder mig om Stasi eller 30-ernes Tyskland. Og jeg nægter at gå Skat eller politiet i bedene ved at udføre deres job. Taknemmelighed? I det hele taget vil jeg ikke være med til denne misundelseskultur med dens surhed og mistænkeliggørelse af andre. Måske er det naivt, men jeg foretrækker langt mere et samfund, der er præget af den holdning, at du skal altid tro det bedste om de andre og søge at forstå, hvorfor de handler, som de gør. Selvfølgelig slår de nogle skæverter. Det gør vi alle! Men det gør dem jo ikke til ringere mennesker! Og jeg vil hellere være glad og naiv end sur og misundelig. Og jeg vil have lov til at være taknemmelig for alt det, jeg får givet i min omgang med andre, både mine nærmeste, mine venner og bekendte og alle andre, som jeg møder. Det meste er slet ikke noget, jeg har fortjent. Men jeg får det alligevel som en ufortjent gave. Og jeg vil også have lov til at glæde mig hver eneste gang, jeg hører om et andet menneske, der har fået mere, end det har fortjent. Det har ikke meget at gøre med det lighedsmageri, misundelseskulturen afføder. Det er måske ikke engang retfærdigt. Men det har meget med kærlighed at gøre. Hvis man kun opdrog sine børn med retfærdighed, så ville de kun få, hvad de fortjente. Men når man opdrager dem med kærlighed, får de simpelthen alt det, de ikke fortjener. Jeg vil hellere leve i et samfund, hvor kærligheden er vigtig, og retfærdigheden ikke er det (P. J. Stender, KD 4/2 11) 13

14 5 års dåbsjubilæum i Vive og Hadsund Søndag den 31. januar fejrede vi dåbsjubilæum for alle de børn, der er blevet døbt i Vive Kirke og Hadsund Kirke i I Vive begyndte det hele med morgenmad inden Gudstjenesten i kirken. Kirkesangeren var kommet i god tid inden præsterne og havde»lånt«erik Bangs præstekjole og forsøgte at»kuppe«gudstjenesten, men det blev heldigvis stoppet da præsterne endelig dukkede op de havde jo ledt efter Eriks præstekjole! Klovnen Linda deltog og gav også sit besyv med i Gudstjenesten og alt i alt blev det en rigtig dejlig dag i begge kirker. Efter Gudstjenesten i Hadsund, hvor kirkesangeren minsandten forsøgte sig igen med at iklæde sig»lånte fjer«, blev der spist pizza i stride strømme! Vi glæder os allerede til næste års dåbsjubilæum for de børn, der er blevet døbt i Morgenkaffe i Vive Winnie, Erik og Carsten. Pizza i Hadsund Klovnen Linda sammen med dåbsjubilarene i Vive 14

15 Hvor gederne hjælper Mr. Phiri står lænet op af hegnet ind til gederne og stoltheden lyser ud af ham, mens han fortæller om farmen, der vokser år for år. Ikke mange i Zambia klarer sig så godt som familien Phiri. Men sådan har det ikke altid været og uden Folkekirkens Nødhjælp og danskernes gavelyst, havde familiens situation næppe været så god, som den er i dag. Da mr. Phiri i 2002 blev pensioneret, fik han ikke, som man gør i Danmark, en pension, der var til at leve for. Han fik kun en ganske lille sum penge, som han på ingen måde kunne forsørge kone og fem børn for. Zambias regering kunne dog hjælpe ham med at skaffe et stykke land. De fem børn blev efterladt i byen hos slægtninge, og mor og far rejste ud for at starte et landbrug op. Den første nat sov ægteparret under et træ, men langsomt fik de bygget et hjem op. I Danmark har der i nogle år været mulighed for at give en ged til jul som gave! I 2005 var familien Phiri heldig at komme med i sådan et projekt, de fik 5 geder af Folkekirkens Nødhjælp og allerede et år efter var flokken vokset til 20. I dag er gederne en vigtig del af familiens indtægtskilde de er med til at betale for børnenes skolegang, og familien Phiri har endda overskud til at finansiere skolegangen for en af børnenes kusiner. I Zambia er nytår en større fest end julen, og når man har en volontør boende fra Danmark, er festen kun vigtigere. Så vi slagter en ged og glæder os over, at der er overskud til, at det er muligt at spise ged én gang om året. Tekst: Louise Haubro, Silkeborg Højskole Foto: Simon Stagis, Silkeborg Højskole For 250 kr. kan en dansker give en afrikansk familie en ged! 15

16 Stand up show med et kristent menneskesyn Det sydede af energi, selvtillid og charme, da globetrotter, foredragsholder, freelancejournalist og tidligere Robinson deltager Anders Kofoed Pedersen præsenterede vores konfirmander og deres forældre for et underholdende stand up show i et sprog, der var som fod i hose med de unges eget. Men under den selviscenesættende fremtræden var der et klokkeklart budskab om, at alle mennesker har et liv, der er værd at leve! Ingen er mere eller mindre værd og her kunne vi så tilføje i Guds øjne. Tidligere Robinson deltager Anders Kofoed Pedersen Alt i alt et show, som tager livtag med den virkelighed, som vi alle unge som ældre oplever i vores vandring på livets vej, og som giver os et kærligt spark bagi til at bruge nutiden til at gøre noget ved fremtiden. Og så minder det os om det, vi alle fra tid til anden har brug for at høre igen og igen, nemlig vi er alle lige, der er ingen rige i mit rige! Inden længe, når våren melder sin ankomst og bøgen forhåbentlig står nyudsprungen, sender vi atter et hold smukke unge mennesker videre ud i livet med ønsket om, at hver og en af dem må få en lys og lykkelig fremtid. Det er vores håb, at vi har bidraget med en lille flig af værdier, som de unge kan tage med sig videre ud på deres livs vandring. Vi har i år afprøvet det helt nye materiale Free Spirit, som har haft særligt fokus på det meditative; roen og fordybelsen, der efterhånden er en kærkommen luksus i vores fortravlede liv. Forløbet har haft Kristuskransen som udgangspunkt, der skal være en hjælp til 16

17 at leve Gud nær på en enkel og praktisk måde. Kristuskransen består af 12 perler, der hver især står for noget centralt i den kristne tro samt 6 aflange stilhedsperler, der skal minde os om Guds nærhed. Hver enkelt perle kan ses som et ikon, dvs. et billede på noget, som er stort og dyrebart og helligt, og som det vil gøre os godt at tænke på, se og røre ved. På konfirmationsdagen vil konfirmanderne få deres helt egen Kristuskrans med hjem samt nogle meditationskort, der hører til hver enkelt perle. Heldigvis har vi stadig glæden af at være sammen med dette års hold konfirmander en rum tid endnu. Foran os ligger blandt andet et besøg af Sult-karavanen, som Folkekirkens Nødhjælp står bag. En gruppe unge fra Silkeborg Højskole drager rundt i hele landet og fortæller om deres oplevelser som volontører i den tredje verden. Besøget lægger op til landsindsamlingen, som løber af stablen søndag d. 13. marts, hvor pengene går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde i kampen mod sult i verden. Det er vores håb, at konfirmanderne har lyst til at være med til at gøre en forskel og bruge et par timer af deres søndag på at samle ind. Lidt senere på foråret drager vi på den traditionelle udflugt til Århus, hvor vi blandt andet skal besøge Moesgaard Museum og se en genopførelse af de første stavkirker samt besøge en helt anden kultur i Basar Vest, hvor der også vil være mulighed for at handle lidt ind. Med ønsket om, at I alle må få en rigtig dejlig og glædelig konfirmationsdag! Sognepræsterne Erik, Carsten og Winnie 17

18 18 TABOR MARTS 3. kl Eftermiddagsmøde 10. kl Møde v. Niels Jørgen Andreasen Nr. Onsild APRIL 7. kl Eftermiddagsmøde 14. kl Forårsfest v. Missionær Hans Jørgen Hedegård Rønde. Lotteri 28. kl Sangaften m. Linda Juhl Hansen Hadsund MAJ 5. kl Møde v. Poul Erik Hansen Farsø 19. kl Hyggeaften m. varme hveder i Tabor 25. kl Bibelkursus i Kongerslev v. Pastor Erik Bang 26. kl Bibelkursus i Kongerslev v. Pastor Erik Bang Kan du gætte hvem jeg er, kan du gætte hvem jeg er, for jeg har fået næse på nis nas næse på kan du gætte hvem jeg er. Se bagsiden! KLOKKESPILLET FASTETIDEN Morgenstund har guld i mund Hil dig frelser og forsoner Moders navn er himmelsk lyd Et kors det var det hårde trange leje Klokken slår, tiden går Vægtervers DEN STILLE UGE (fra 28.marts -3 april) Du herre Krist min frelser est Se nu hvor Jesus træder Altid frejdig når du går Udrust dig helt til Golgata Gak under Jesus kors at stå Vægtervers PÅSKETIDEN 1. (fra 1. april) Se nu stiger solen af havets skød Nu ringer alle klokker mod sky Velkommen lærkelil Op al den ting, som Gud har gjort Nu hviler mark og enge Vægtervers PÅSKETIDEN 2. (fra 1. maj) Se nu stiger solen Han som på jorden bejler En lærke letted og tusind fulgte Slip os arme ej Nu hviler mark og enge Vægtervers

19 JULELEJR FDF AKTIVITETER Vi var på vores sædvanlige Julelejr den første advents-weekend!!! Det er årets hyggeligste lejr, hvor vi leger, spiller, spiser og hygger ud over alle grænser. Hele kredsen var samlet og i år på årets første fantastiske sne-weekend tog vi af sted til Bjælkehytten i Lillevorde. Vi kørte med en splinter ny bus, lige hentet fra autohandleren det var en fantastisk tur. Vi kom godt af sted, efter at have overbevist en del bekymrede forældre om, at vi nok skulle passe rigtig godt på deres børn også i snestorm og at vi havde rigeligt mad og brænde med, hvis vi skulle risikere at blive en ekstra dag pga. sne. Alle børn og voksne var opsatte på at få det hyggeligt og godt sammen og det havde vi selvfølgelig. Vi afsluttede med at Erik, Mathias og Linda kom og holdt vores jule-andagt samt spillede og sang med os til den store guldmedalje. Dejlig stemningsfyldt, varmt indenfor og koldt udenfor. Det skal lige nævnes, at der selvfølgelig var nogle seje væbnere og seniorer, der sov i telt i kulden. På vores program i foråret har vi : Fastelavn i menighedscentret 6. marts Fortræningslejr til Landslejr april Vi skal nemlig på landslejr til sommer, det kommer der mere om i næste kirkeblad. På FDF-ledernes vegne Majbrit 19

20 Laura Arensbak Kjærgaard, 26 år, blev kendt som deltager i DR1 s talentshow X Factor i marts, hvor hun blev nr. 2. Workshop og koncert med gospelsangerinden Laura og Hadsund Kirkes Børne- og Ungdomskor I weekenden den 9. og 10. april gæster gospelsangerinden Laura Kjærsgaard Hadsund Kirke. Her skal hun holde workshop i gospelsang for Hadsund Kirkes Børne- og Ungdomskor og medvirke ved en koncert i Hadsund kirke d kl Workshoppen foregår om lørdagen fra kl. 10 til 14, hvor koret skal lære nogle helt nye gospelsange, som Laura bringer med fra sit store gospelrepertoire. Herudover vil Laura også være med i andre gospelsange, som korleder Matthias Geiger har lært koret i forvejen. Alle sangene kan høres ved koncerten i Hadsund Kirke søndag aften, hvor Laura selvfølgelig også vil synge nogle solosange. Til koncerten vil kor og solist blive akkompagneret af en pianist og en kontrabassist. Fastelavnsfest med ZUMBA Sæt fut i søndagen med hele familien og mød udklædt op i Hadsund Kirke og Menighedscenter til et brag af en fastelavnsfest. Vi sørger for indholdet og underholdningen, Vi gir mad og drikke til alle helte og heltinder, Hvis bare du sørger for at se sjov, skør eller farlig ud og klæber det store smil på læben. Ta din mor, far, søster, bedste, nabo eller ven i hånden og kom op i Hadsund Kirke og Menighedscenter Søndag den 6.marts kl ! NB. Det er ganske gratis. Kirkebladet udgives 4 gange årligt af Vive-Hadsund Pastoratsråd Kirkebladet udkommer i marts, juni, september og december. Oplag stk. Layout og grafik produktion: BESØG -