Denne efterhånden langvarige diskussion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne efterhånden langvarige diskussion"

Transkript

1 1 HIPA propagandaeller efterretningsorganisation? Af Kristian Bruhn Henriksen AIC har i de seneste år været meget omdiskuteret; det springende punkt i diskussionen har været, om AIC udover at være en propagandaorganisation også fungerede som en efteretningstjeneste. Konklusionen har hidtil været, at arkiverne ikke giver noget klart svar. Denne artikel undersøger AICs forløber, HIPA, som eksisterede fra 1935 til Her giver arkiverne til gengæld et ganske klart svar. Denne efterhånden langvarige diskussion om Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) startede i begyndelsen af 1998, da en forhenværende PET-agent fortalte offentligheden om sin ulovlige aflytning og infiltration af venstrefløjspartiet SAP i starten af 1980 erne. Det blev startskuddet til en omfattende debat i de danske medier om de danske efterretningstjenesters lovlige og eventuelt ulovlige virksomhed under den kolde krig. Der blev i debatten stillet skarpt på forsvarets og politiets efterretningstjenester, FE og PET, den gamle modstandsmand Arne Sejrs meget mystiske private efterretningstjeneste Firmaet samt ikke mindst AIC, som konsekvent blev omtalt som Socialdemokratiets efterretningstjeneste. Debatten førte til nedsættelsen af den stadig arbejdende PET-kommission, som blev sat til at undersøge de omtalte efterretningstjenesters virksomhed. For at komme undersøgelseskommissionen i møde lukkede Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) for adgangen til AIC s arkiv, hvilket bragte en vis harme blandt journalister, som lugtede en god historie. I marts 1999 udgav ABA s arkivchef Henning Grelle derfor artiklen AIC propagandaeller efterretningsorganisation? 1 om AICdiskussionen indtil da, og hvad der kan dokumenteres om AIC på baggrund af AIC s arkiv. Det stillede spørgsmål forblev ubesvaret. I 2001 fik Berlingske Tidende to journalister til at se AIC s arkiv igennem i håb om at finde en rygende pistol men uden held. Siden da blev arkivet bl.a. undersøgt af historikerne Rasmus Mariager og Klaus Petersen i forbindelse med en undersøgelse af S ocialdemokratiets forhold til DKP i de første efterkrigsår. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt i Konklusionen var, at: Det er tydeligt, at AIC har forsynet de tilknyttede tillidsfolk med store mængder informationer (blade, trykte pjecer, løbesedler o.a.) og altså fungeret som et propagandakontor [...] Derimod er det mere ukart, hvorvidt informationerne er

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR gået den anden vej, altså om AIC har fungeret som en efterretningstjeneste. AICs arkiver giver ikke noget klart svar. 2 Der står AIC-diskussionen stadig, otte år efter startskuddet. AIC blev oprettet under besættelsen i 1944, påbegyndte sin virksomhed i januar 1945 og indstillede den igen i begyndelsen af 1970 erne. Oprettelsen af AIC var et forsøg på at genoprette en tidligere eksisterende institution ved navn Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling (HIPA), som blev lukket ned i 1941 af hensyn til besættel-

3 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 3 Et lidt besynderligt billede af uniformerede kommunister foran Christiansborg, som åbenbart ikke ønskede at blive genkendt. Deres uniform blev forbudt ved lov i april 1933 en lov, der desuden ramte nazisterne, de frivillige korps, Sergei Tschachotins Tre-Pile Bevægelse og Konservativ Ungdoms Storm-Tropper. (Arbejdermuseet & ABA) til løsning af nogenlunde de samme opgaver, som HIPA havde haft. 3 Poul Hansen vidste besked, han sad i sin tid som DSU-formand i HIPA s bestyrelse og blev i 1944 ansat som medarbejder i AIC. Det, jeg har undersøgt, er institutionen HI- PA. Min oprindelige tanke med undersøgelsen var, om ikke det var muligt at besvare nogle af de centrale spørgsmål vedrørende AIC ved at undersøge HIPA. Altså ved at gå helt tilbage til institutionens egentlige oprettelse i 1935 og forsøge at besvare følgende spørgsmål: Af hvem, hvornår og hvorfor formuleredes planen bag HIPA s oprettelse? Og hvilken politisk analyse og trusselsopfattelse lå bag dette tiltag? Artiklen består overordnet af tre dele: Den socialdemokratiske arbejderbevægelses forhold til nazismen og kommunismen forud for HIPA s oprettelse (HIPA s forløbere), HIPA s tilblivelsesproces samt HIPA s virksomhed. sesmagten og samarbejdspolitikken. Om intentionen bag oprettelsen af AIC skrev socialdemokraten Poul Hansen i En bygning vi rejser, at Som befrielsen nærmede sig, og dermed også det tidspunkt, da den indrepolitiske kamp måtte genoptages for fuld styrke, stod det klart, at et nyt organ måtte tilvejebringes Kommunisterne splitter! Ved folketingsvalget i 1924 opnåede DKP sit hidtil bedste reultat i form af stemmer. Resultatet dalede igen ved valget i 1926 og yderligere i 1929, hvor man kun opnåede stemmer svarende til 0,2 % af den samlede stemmeafgivelse. 4 Sammenlignet med Socialdemokratiets massive fremgang betød det, at spaltningen af arbejderbevægelsen havde været uden reel betydning i Danmark. Dette billede ændredes ved folketingsvalget i november 1932, hvor DKP med stemmer erobrede sine to første mandater og sendte Arne Munch-Petersen og Aksel Larsen i Folketinget. Denne mangedobling af DKP s stem-

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR metal udløste en længere række af socialdemokratiske tiltag. På et forretningsudvalgsmøde i Socialdemokratisk Forbund (Socialdemokratiet) den 5. januar 1933 foreslog Stauning, at der med støtte fra partiet og eventuelt De samvirkende Fagforbund (DsF) blev udgivet en Pjece mod Kommunismen samt optaget Forhandlinger med Fagbevægelse, Oplysningsforbund og Ungdomsfb. om Foranstaltninger til Bekæmpelse af den kommunistiske Agitation. 5 Pjecen kom til at hedde Kommunisterne splitter! og blev i løbet af januar skrevet af den unge Hans Hedtoft, som dengang hed Hans Hansen. Med hensyn til pjecens målgruppe står der i forordet, at Det er mit Haab, at Pjecen vil blive læst i alle Arbejderkredse og ikke mindst blandt de arbejdsløse Kammerater, Kommunisterne fortrinsvis søger som Ofre for deres arbejderfjendtlige Agitation. Arbejdsløsheden i Danmark toppede netop i januar 1933 på hele 43,5 %, hvilket gjorde, at regeringen var meget opmærksom på de politiske yderfløjes forsøg på at mobilisere de utilfredse arbejdsløse. 6 Pjecen blev trykt i et meget stort oplag og solgt med stort underskud i fagforeninger, på arbejdspladser og på de arbejdsløses kontrolsteder. Endvidere står der i forordet, at pjecens formål skal være at dokumentere, hvor samvittighedsløst de faa rettroende danske Bolscheviker ifølge Diktat fra Moskva søger at sætte ind for at ødelægge og splitte den socialdemokratiske Arbejderbevægelse. Pjecen er bygget op som en kommenteret tekstsamling, hvor Hedtoft til lejligheden havde fået oversat og trykt resolutioner fra Røde Faglige Internationale (RFI) og Komintern selvfølgelig i håb om, at læserne vil fordømme kommunisterne med dette nye kendskab til kommunisternes overordnede strategier. Læserne skulle klædes på til at kunne gennemskue den kommunitiske agitation i det daglige og kunne imødegå den, hvis kommunisterne påstod, at deres hensigter var en anden. Et særligt formål med pjecen var at oplyse medlemmerne af Revolutionær Fag- Opposition (RFO) om, at RFO-projektet ikke var et tilfældigt opstået dansk fænomen, men en del af et mere overordnet projekt udtænkt i Moskva. Ifølge Hedtoft havde de fleste RFOmedlemmer ikke kendskab til dette. 7 Den 10. februar og den 24. marts 1933 fik partisekretær Alsing Andersen på forretningsudvalgsmøder i Socialdemokratiet godkendt resolutioner, der gjorde medlemskab i partiet uforeneligt med medlemskab i de mange kommunistisk oprettede frontorganisationer, såsom RFO, Arbejderværnet, Sovjetunionens Venner o.m.a. 8 Grundlæggelsen af Hovedorganisationernes Agitationskomité Som sagt foreslog Stauning den 5. januar 1933, at der blev optaget forhandlinger med de andre forbund om foranstaltninger til bekæmpelse af den kommunistiske agitation. Forhandlingerne fandt sted den 20. januar. Af Hedtofts håndskrevne noter fra mødet fremgår det, at: Alsing Andersen redegjorde for Kommunisternes Aktivitet overfor de Arbejdsløse og foreslog positive Modforanstaltninger. Nedsættelse af særlige Udvalg under Ledelse af et fra os nedsat Fællesudvalg. Ludvig Chr. Vi maa begynde en Virksomhed imod Kommunisterne. Organisere Klubberne. Ogsaa Pjecer. En central. Pengene ordner vi nok. 9 Notaterne slutter med forskellige personers tilslutning, og på bagsiden står navnene på de personer, der kom til at sidde i fællesudvalget, som senere fik navnet Hovedorganisationernes Agitationskomité (HAK). Ideen bag oprettelsen af HAK var altså at modvirke kommunisternes agitation ved at oprette et fællesudvalg, som skulle organisere Klubberne. Disse klubber skal vi nu kigge nærmere på. De første socialdemokratiske faglige klubber Etnologen Niels Jul Nielsens bog Mellem storpolitik og værkstedsgulv indeholder bl.a.

5 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 5 en meget omfattende analyse af de socialdemokratiske faglige klubbers virksomhed fra sidst i 1940 erne til sidst i 50 erne med korte afsnit om perioden inden og efter. Ifølge Niels Jul Nielsen er klubbernes oprindelse og historie før 1935 ukendt. 10 Lidt nærmere kan vi godt komme det. DKP s forsøg på at tilkæmpe sig indflydelse i fagforeningene i overensstemmelse med RFI s resolution fra Strasbourg-konferencen i 1929 påbegyndtes i Danmark i sommeren 1931 med oprettelsen af RFO-klubber i fagforeninger. Som modtræk hertil oprettedes forskellige steder på lokalt initiativ socialdemokratiske klubber, antikommunistiske klubber eller M.K.-klubber (dvs. Mod Kommunisterne). Disse klubber var meget forskellige mht. arbejdsform, vedtægter, størrelse etc. Efter oprettelsen af HAK forsøgtes klubbernes arbejde koordineret gennem afholdelse af fællesmøder. Klubberne blev lejlighedsvis tildelt materiale af HAK, men da HAK var et udvalg og ikke et permanent arbejdende kontor, var kontakten til klubberne meget løs. Formålet med at organisere klubberne var, at i de fagforeninger, hvor RFO og kommunisterne rettede deres angreb mod Socialfascisterne. 11 skulle der være socialdemokratiske klubber, der gik til modangreb. 12 Kampen mellem socialdemokratisk og kommunistisk indflydelse i fagbevægelsen var næsten udelukkende et københavnsk fænomen. I sommeren 1935 var der oprettet 24 socialdemokratiske faglige klubber, 2 i Esbjerg og 22 i København. 13 Var HAK en efterretningstjeneste? Muligvis fungerede HAK som en efterretningstjeneste, ved at klubberne indhentede informationer om den kommunistiske taktik, persondata over kommunister samt videreleverede disse informationer til HAK. I så fald er der to muligheder for hvordan. Enten har klubformændene indsendt informationer til HAK s formand Ib Kolbjørn (eller evt. til Hedtoft, da han var partikontorets repræsentant i HAK). Eller også har man fået informationerne mundtligt ved de afholdte møder med klubformændene, skrevet informationerne ned og arkiveret dem. Der er intet i arkiverne, der peger på, at der blev indsendt nogle informationer. Der er heller intet, der kan dokumentere, at klubbernes medlemmer ved de afholdte møder blev udspurgt om deres viden. På den anden side er det usandsynligt, at Hedtoft ikke skulle have nedskrevet og arkiveret den viden, klubberne rent faktisk havde. At han var yderst interesseret i at få denne viden fremgår f.eks. af følgende lille brevveksling fra Den 10. februar 1933 skriver én fra redaktionen på Horsens Social-Demokrat personligt til Hedtoft, at: Her i Horsens blev i Aftes anholdt to Kommunister fra Viborg. De var begge berusede, og Anholdelsen skete af samme Grund. Ved Visitationen af den ene fandtes i hans Lomme et meget langt Cirkulære fra Kommunisternes Hovedkvarter til Afdelingslederne. Dette Cirkulære blev medens Manden sov ud i Detentionen afskrevet, og han anede selvfølgelig intet herom, da han i Morges igen fik sine Ejendele udleveret, men forlod Byen uvidende om, at Kommunistpartiets Skrivelse var afskrevet. Brevet afsluttes med, at Der er en Mulighed for, at jeg maaske kan faa Lejlighed til at afskrive Cirkulæret en af Dagene (inden det sendes til Statspolitiet i København), men har du Interesse heraf? Fire dage senere sender han et nyt brev til Hedtoft, som indledes med Hermed sendes den omtalte Afskrift. 14 Antinazistisk kamp i Sønderjylland Som afslutning på en længere tale på et hovedbestyrelsesmøde den 27. maj 1933 manede [Stauning] under Henvisning til Tilstanden i Tyskland til Kamp for Bevarelse af Demokratiet. Senere på mødet berettede Alsing Andersen om de seneste møder i Socialistisk Arbejder-Internationale, hvor al Interesse samlede sig om Situationen i Tyskland. 15

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR Som det følgende viser, var det danske socialdemokrati, som historikeren Bo Lidegaard skriver, fast besluttet på ikke at lide samme skæbne som det tyske. Nazister og kommunister skulle have kamp til stregen. 16 I påsken 1933 under det, der senere er blevet kaldt Påskestormen, krydsede tyske nazister den sønderjyske grænse og bragte med parolen Vi vil have Nordslesvig igen. Kampen vil blive udkæmpet nord for Grænsen, men den vil blive forberedt syd for Grænsen en grænserevision på den politiske dagsorden. 17 Påskestormen blev af Stauning-Munchregeringen taget ganske alvorligt. Som det fremgår af professor, dr.jur. Henning Kochs disputats blev der oprettet et såkaldt 100- mands hold inden for politiet, som skulle forsvare grænseregionen imod nazistiske bander og irregulære tropper. Dette hold blev oprettet i politiets regi, fordi det ifølge P. Munch ville være for opsigtsvækkende med en militær tilstedeværelse ved grænsen. 18 Socialdemokraterne gjorde tilsyneladende også noget andet. De oprettede noget der hed Arbejdernes Aktionsudvalg i Sønderjylland, som ligesom HAK var en slags forløber for HIPA. Hvor HAK var antikommunistisk og primært arbejdede i København, var aktionsudvalgene antinazistiske og arbejdede i Sønderjylland. Af papirer i LO s arkiv fremgår det, at aktionsudvalgene skulle være et Mellemled mellem Organisationerne i Sønderjylland og Regeringen. Udvalgenes opgave var, at overvaage at de forskellige Love overholdtes, f.eks. Uniformsforbudet, og især være opmærksom paa Nazismens Udvikling i Sønderjylland. 19 Ved hjælp af disse udvalg holdt regeringen og arbejderbevægelsen sig orienteret om nazismen i Sønderjylland. Desuden foretog udvalgene en antinazistisk kamp i Sønderjylland i en eller anden udstrækning; der blev f.eks. oprettet et ungdomsudvalg, som skulle forhindre, at landsdelens børn og unge blev rekrutteret til Hitlerjugend. 20 Efter HIPA s oprettelse inddragedes udvalgene i et tæt samarbejde med HIPA og fik senere navnet Arbejderbevægelsens sønderjydske Landsforening. Nazismens udbredelse i Danmark var på dette tidspunkt stort set begrænset til Sønderjylland og lå på omkring fem procent (og under én i resten af landet). Hedtofts antikommunistiske og antinazistiske plan Til partikongressen i Aalborg i juni 1935 udarbejdede kongresudvalget en trykt indstilling med titlen Arbejderbevægelsens Agitation og Propaganda. 21 Indstillingen rummede forslag om, at kongressen bemyndigede partiets forretningsudvalg til i samarbejde med de faglige Organisationers Ledelse at gennemføre den forelagte Plan og træffe alle nødvendige Foranstaltninger hertil. Hans Hedtoft holdt på kongresudvalgets vegne en længere tale, hvor han fremlagde forslaget, hvorefter det blev enstemmigt vedtaget. Den forelagte plan gik ud på at oprette en Institution, som skal løse den Hovedopgave at organisere Kampen mod Nazismen og Kommunismen i Danmark. I fem principper blev det uddybet, hvordan kampen skulle organiseres. Kort fortalt var tanken, at institutionen skulle indlede et samarbejde med arbejderbevægelsens forskellige foreninger, som skulle uddannes i antikommunistisk og antinazistisk agitation. Dertil var det nødvendigt at producere materiale, afholde kurser, rådgive samt gennemføre en større reform af partiets agitatorkorps. Den trykte indstilling var i alt væsentlighed hvis ikke helt udarbejdet af Hedtoft, hvilket kan dokumenteres ved et trykt brev under- Partikongressen i Aalborg i juni 1935, hvor Hans Hedtoft fremlagde sin plan, og oprettelsen af HI- PA blev vedtaget. På bagvæggen ses arbejderbevægelsens gamle, internationale parole om, at proletarerne i alle lande skal forene sig. På frontvæggen ses den nye parole Danmark for Folket. Hovedrationalet bag den nye, nationale parole var, at man skulle komme nazisterne i forkøbet og erobre den nationale platform, inden nazisterne satte sig på den, som de så effektivt havde gjort det i Tyskland. (Arbejdermuseet & ABA)

7 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 7

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR skrevet af ham selv indeholdende en i forhold til indstillingen næsten identisk tekst. 22 Forskellene imellem de to tekster er næsten alle naturlige ændringer, som fremkommer, når man redigerer et udkast om til den endelige indstilling, men der er dog få interessante forskelle. Udkastet er udateret, men skrevet efter påsken 1935 (som lå sidst i april). Det er vedlagt en redegørelse om det hollandske socialdemokratis oprettelse af aktivgrupper, som var udarbejdet af en særlig nedsat kommission og godkendt på den hollandske kongres i påsken. Den hollandske kommissions indstilling blev i store træk også grundlaget for de danske aktivgrupper. Udkastet indeholder afsnit om kommunisterne, de konservative, Konservativ Ungdom og nazisterne. Teksten afsluttes med et bud på, hvad Hedtoft mener, der bør gøres i forhold til disse bevægelser. Det er interessant, at de to afsnit, som Hedtoft har understreget og dermed gjort opmærksom på, at de er tekstens vigtigste er udeladt i den endelige trykte indstilling. Afsnittene rummer hans bud på hvorfor og hvordan, der skal foretages noget imod henholdsvis kommunisterne og nazisterne. Et tredje afsnit om hvorfor og hvordan, der skal foretages noget imod Konservativ Ungdom er også udeladt i indstillingen, men ikke understreget: Mange af vore Folk kan immuniseres mod den kommunistisk[e] Infektion, hvis blot Sagen gribes systematisk an. Det er særlig nødvendigt, at der gøres noget i Fagforeningerne, blandt de Unge og paa Arbejdsløshedskontrolstederne, og det maa gøres overalt i Byerne og ikke alene dér, hvor de allerede har sat sig fast. [ ] Det er forkert at tro, at K.U. rekrutterer sine Medlemmer fra det, man egentlig forstaar ved Bourgeosiet. Tværtimod. Man lægger an paa at kapre Flipproletarerne, Funktionærerne og Mellemstanden. Tildragelserne i Tyskland viser, hvor farligt det er for Socialdemokratiet, om man overlader til andre at udnytte disse Befolkningslags Utilfredshed. [ ] Mod Nazisterne bør man foreløbig kæmpe ved at immunisere vore Folk mod dem. D.v.s. fortælle og gentage deres Skændselsgerninger i andre Lande. Det maa ske dels igennem vor Presse og dels gennem særlige Tryksager (De Folk, som formentlig falder som Nazismens første Ofre, læser ikke vor Presse). Andetsteds i Hedtofts udkast står der, at Foreløbig betyder det ikke meget, men husk at vore tyske Partifæller og Fagforeningsfolk tog for sent fat paa at tage Nazisterne alvorligt. 23 På baggrund af de citerede passager er det muligt at konkludere, hvad der var Hedtofts egentlige ide med den institution, han ønskede oprettet. Overordnet set var ideen, at den danske arbejderbevægelse ikke skulle lide det tyske socialdemokratis skæbne ved at gentage dets fejltagelser. På det punkt lå Hedtoft altså på linje med Hartvig Frisch. 24 Derfor skulle der iværsættes en præventiv kamp allerede nu ved at immunisere de udsatte grupper imod nazismen og kommunismen, således at de totalitære bevægelsers ideologiske angreb ville prelle af, når de kom. Fordi strategien var at immunisere, ønskede Hedtoft, at der blev taget hårdt fat allerede nu selv om problemerne i manges mening ikke var særlig store, og at der ikke var grund til bekymring. Indtil da havde man taget truslen fra nazismen og kommunismen alvorligt og gjort noget ved problemerne de steder, hvor problemerne allerede eksisterede. Man havde foretaget antinazistiske foranstaltninger i Sønderjylland og antikommunistiske foranstaltninger i København. Hedtoft ønskede nu, at man begyndte at arbejde præventivt i hele landet. Et strategiskift, der som vi senere skal se mødte megen modstand især i fagbevægelsens ledelse og som ikke kunne virkeliggøres i den grad, Hedtoft havde ønsket det. På kongressen i 1935 holdt Hedtoft tillige en tale med titlen Den kommende Tids Agitationsvirksomhed, hvoraf et uddrag blev trykt i Social-Demokraten dagen efter. Her kan man se, hvad der kom ud til offentligheden, og hvad der forblev bag lukkede døre. Selve ind-

9 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 9 stillingen fra kongresudvalget var stemplet Fortroligt og skulle ikke ses af andre end kongressens delegerede. Det uddrag af Hedtofts tale, som er gengivet i avisen, er et panorama over tidens politiske landskab. De aspekter, Hedtoft fremhævede, var: Venstres problemer med bevægelserne Landbrugernes Sammenslutning og Jord Arbejde Kapital; Konservativ Ungdoms forsøg på at erobre de bedrestillede Arbejdere ; kommunisternes tilslutning blandt de uorganiserede ungarbejdere og en snæver kreds af saakaldte Intellektuelle ; samt nazisternes begyndende vækst i visse Landdistrikter og i Sønderjylland. Afslutningsvis kom Hedtoft kort ind på den samme immuniseringstanke, som i ovennævnte udkast: Mod legemlige Infektioner immuniserer man, det samme maa gøres systematisk og grundigt mod politiske Infektioner. Her ligger en Opgave for os ikke mindst ved at bekæmpe enhver Diktaturtendens i Arbejderbevægelsens egne Organisationer. 25 Herefter bliver Hedtoft tilsyneladende mere konkret i sin udredning af, hvordan det hele skulle gribes an, hvilket i avisen er udeladt. Den bedste kilde til en forståelse af Hedtofts plan er denne tale. I programmet for kongressen ses det, at der var planlagt tre store taler, som blev holdt af Stauning, Steincke og Hedtoft. Staunings og Steinckes taler blev efterfølgende trykt i Social-Demokraten, i kongresberetningen og i Socialdemokratiske Noter, men Hedtofts tale blev bortset fra ovennævnte uddrag hverken trykt eller refereret. Det må desværre konkluderes, at den del af talen, som journalisten på Social-Demokraten fik lov til at gengive, var nøje udvalgt, og at resten af Hedtofts talemanuskript indeholdt så følsomme informationer, at det ikke måtte refereres og i dag er forsvundet. Grundlæggelsen af H.A.P.A. og H.I.P.A. Den 2. september 1935 afholdt forretningsudvalgene for Arbejdernes Fællesorganisation i København, De samvirkende Fagforbund og Socialdemokratisk Forbund et fællesmøde med dagsordenen Hovedorganisationernes Agitations- og Propaganda Afdeling. 26 Stauning åbnede mødet og udtalte, at formålet var, at alle tre forretningsudvalg tog endelig stilling til den på partikongressen godkendte indstilling Arbejderbevægelsens Agitation og Propaganda. Stauning gav ordet til Hedtoft, som redegjorde for sine tanker omkring planens virkeliggørelse. Han fremlagde et forslag om institutionens foreløbige opgaver (identisk med de fem principper fra kongresindstillingen) samt et forslag angående afdelingens ledelse og finansiering. Efter en kort diskussion med syv indlæg godkendte forsamlingen Hedtofts forslag med det ene forbehold, at fællesorganisationen skulle yde et mindre beløb end foreslået. Økonomien blev ordnet således, at fællesorganisationen betalte omkring 1/5 af udgifterne og partiet og fagbevægelsen 2/5 hver. Stauning tog herefter ordet og foreslog, at man straks gik over til at udpege Lederen af Hovedorganisationernes Agitations- og Propaganda Afdeling og foreslog og anbefalede hertil Sekretær Hedtoft-Hansen, hvilket blev enstemmigt godkendt. Forhandlingerne var hermed ovre, og de tre organisationer udpegede herefter hver deres repræsentant i bestyrelsen. Partiet blev repræsenteret af Alsing Andersen, fællesorganisationen af formand Robert Nielsen og DsF af næstformand Christian Jensen. Desuden blev det vedtaget, at formanden for DSU (H.C. Hansen), lederen af AOF (Christian Christiansen) samt Social-Demokratens politiske redaktør (H.P. Sørensen) også fik sæde i bestyrelsen. Stauning dirigerede således slaget, legitimerede planen, foreslog Hedtoft som leder og alt gik som planlagt. Forslagets vedtagelse betød, at der ikke var noget loft på HIPA s budget, og at fagbevægelsen skulle betale over halvdelen af udgifterne. Fagbevægelsens økonomiske råderum var langt større end partiets, og den hidtidige praksis havde været, at partiet meget ofte søgte fagbevægelsens forretningsudvalg om økonomiske bidrag til diverse foretagender. Efter HIPA s oprettelse kunne partikontoret nøjes med at søge HI-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR PA s bestyrelse om bemyndigelse til at afholde de ønskede fælles udgifter. Det har uden tvivl været en del af Hedtofts plan for arbejderbevægelsens overlevelse i Danmark, at man var nødt til at trække så meget som muligt på fagbevægelsens økonomiske midler om fagbevægelsens ledelse havde indset nødvendigheden heraf eller ej. Institutionen skiftede navn fra HAPA til HIPA på et bestyrelsesmøde den 16. september Oprettelsen af aktivgrupper Grundet folketingsvalget den 22. oktober 1935 udskød man oprettelsen af aktivgrupper til efter valget. Først til et møde i HIPA s bestyrelse den 5. november havde Hedtoft udarbejdet et udkast til mønstervedtægter for aktivgrupper samt et udkast til en indstilling til Socialdemokratiets forretningsudvalg, som han redegjorde for på mødet. Mønstervedtægterne blev herefter gennemgået, og der blev foretaget mindre ændringer; bl.a. indføjedes det i formålsparagraffen, at aktivgrupperne ogsaa skal staa til raadighed for Fagbevægelsen. 28 Ændringerne blev foretaget, godkendt af bestyrelsen og en ny udgave af mønstervedtægterne samt en indstilling til Socialdemokratiets forretningsudvalg angående oprettelse af aktivgrupper blev fremsendt udvalgets medlemmer. 29 Indstillingen er interessant i og med, at den er en fortrolig læsevejledning til mønstervedtægterne til brug internt i ledelsen. Af indstillingen fremgår det, at HIPA s Hovedopgave skulde være: 1. at organisere Kampen mod Nazismen og Kommunismen, 2. at reorganisere Partiets Agitationsarbejde. Indstillingen var bestyrelsens bud på, hvordan man havde tænkt sig at løse punkt 2. I afsnittet Hvorfor Aktivgrupper? forklaredes det, at ideen bag reorganiseringen var, at de hidtil bestaaende Agitatorkorps skulde organiseres og virkelig aktiveres, saa de til enhver Tid og ikke blot ved Efteraarsagitationen for Parti og Presse kan rykke ud til særlig Agitation mod Kommunisme, Nazisme etc.. De to punkter i HIPA s hovedopgaver hænger altså nøje sammen i og med, at agitatorkorpsene skulle reorganiseres således, at de blev tilpasset HIPA s kamp mod nazismen og kommunismen. I afsnittet Vi og de andre efter 22. Oktober fremgår det, at fjenderne fortsat er Konservativ Ungdom, som søger paa en nazistisk- social Linje at vinde Indpas blandt Arbejderne... samt nazisterne og kommunisterne. Derefter forklares det, at partiets fremgang har skabt en mere uensartet vælgerskare, som spænder lige fra den langvarigt arbejdsløse til den højtstaaende Embeds- og Tjenestemand, hvilket nødvendiggør, at agitationen fremover skal være mere differentieret. Derfor skal aktivgrupperne indhente og arkivere informationer om lokalområdets erhvervsmæssige og sociale struktur samt opbygge et detaljeret kartotek over lokalområdets medlemsog vælgerskare. Disse informationer findes nødvendige, hvis HIPA skal planlægge en differentieret agitation, der fortsat vil sikre arbejderbevægelsens fremgang. Indstillingen gennemgår herefter aktivgruppernes form og opgaver: Overværelse af vore Modstanderes Møder, herunder Pligt til Indberetning til den lokale Ledelse. [ ] Pligt til Indberetning om Møder og Diskussioner ved Kontrolsteder, paa Arbejdspladser o.s.v. [ ] Det vil ogsaa være af stor Betydning, at Aktivgruppens Medlemmer arbejder i Sportsorganisationer, Lejerforeninger, Kolonihaveforeninger, Andels-, Husmands-, Handels-, Mesterog andre Foreninger. Ogsaa her maa der være Pligt til Indberetning om alt hvad der kan tænkes at have Partimæssig Interesse. [ ] Meningen maa være at faa Føling med, hvad der rører sig i Organisationerne altsaa et Led i Efterretningstjenesten. Af det stadig eksisterende samtidige kildemateriale er ovenstående det mest detaljerede udkast til, hvordan man havde tænkt sig, efterretningstjenesten skulle fungere. Her fremgår det tydeligst, hvor omfattende Hedtoft ønskede, at aktivgruppernes efterretningsvirksom-

11 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 11 hed skulle være. Til sidst i indstillingen redegøres der for aktivgruppernes lederes rolle. Lederen skulle fungere som bindeled mellem HIPA og resten af aktivgruppen. Lederen fik løbende tilsendt materiale fra HIPA og skulle ved Instruktions- og Informationsmøder bringe oplysningerne og instrukserne videre til gruppens medlemmer. Gruppens medlemmer skulle en gang om måneden indlevere skriftlig indberetning om de indhentede efterretninger og udførte opgaver til gruppens leder. Lederen skulle så på baggrund af indberetningerne udarbejde en samlet indberetning om de indhentede efterretninger og de udførte opgaver, som skulle sendes til HIPA hver tredje måned. 30 På et forretningsudvalgsmøde i partiet den 17. december 1935 diskuteredes de fremsendte papirer. Her fremlagde Hedtoft synspunkterne bag udarbejdelsen af forslaget, hvilket blev fulgt op af en længere diskussion, som i forhandlingsprotokollen er streget ud, men stadig kan læses. De fem medlemmer af HI- PA s bestyrelse, som også sad i partiets forretningsudvalg, tog på skift ordet og forsøgte at få forslaget vedtaget, mens andre i udvalget havde forskellige indvendinger. H.C. Hansen argumenterede for, at forslaget ville kunne drage Ungdommen til vore Partiforeninger. H.P. Sørensen bidrog med, at forslagets formål var en aktivisering af Partiets Medlemmer. Stauning indvendte, at der skulle tilvejebringes Sikkerhed for, at der ikke kunde opstaa Kompetencestrid mellem Aktiv-Grupper og Forenings-Bestyrelse. Det burde indskærpes stærkere, at Bestyrelsen var den afgørende Instans... Resultatet blev, at man lod forslaget gaa til fornyet Overvejelse i HIPAs Bestyrelse med de gjorde Henstillinger og derefter paany behandle den paa et senere Møde i Forretningsudvalget. 31 Hedtoft udarbejdede herefter nogle ændringer i mønstervedtægterne for at imødegå de forskellige indvendinger. Ændringsforslagene blev forelagt HIPA s bestyrelse den 4. januar 1936 og godkendt. 32 Den 18. februar blev forslaget om oprettelse af aktivgrupper igen taget op på et forretningsudvalgsmøde i partiet. Hedtoft redegjorde her for de foretagne ændringer, som denne gang blev godkendt, hvor efter der blev givet Bemyndigelse til at sætte denne Nyordning af Partiets Agitationsvirksomhed i gang Der blev udarbejdet en kort skrivelse underskrevet af Stauning og Hedtoft, som blev sendt ud til alle partiforeningernes bestyrelser vedlagt en 29 siders trykt vejledning for agitatorkorps og aktivgrupper. Vejledningen er meget udførlig i beskrivelsen af agitationsarbejdet, men indeholder næsten intet om efterretningsvirksomheden. I den vedlagte skrivelse til bestyrelserne står der til gengæld, at hovedlinjerne i det vedlagte er: Agitationens Rationalisering gennem Arbejdsdeling og en sikkert virkende Efterretningstjeneste. Desuden forklares det, hvordan man ønsker, sagen skal gribes an. Bestyrelsen skal indkalde til et møde, hvor mønstervedtægten forelægges, og aktivgruppen dannes. For at undgå at kendskab til planen skal falde i de forkerte hænder, skal bestyrelsen allerede ved Indkaldelsen drage Omsorg for, at kun Medlemmer, som opfylder Optagelsesbetingelserne, kommer til Stede. Så snart gruppen er dannet, skal dens vedtægter samt formandens adresse indsendes til HIPA, hvorefter arbejdet kan gå i gang. 34 Reorganiseringen af de socialdemokratiske faglige klubber På et møde i HIPAs bestyrelse den 5. november 1935 stødte Hedtofts plan for en forhindring af kommunismens og nazismens udbredelse på de første problemer. Bestyrelsen ønskede ikke et altomfattende forsøg på immunisering, men kun at HIPA tog kampen op de steder, hvor der var problemer. Af referatet fra bestyrelsesmødet fremgår det, at der: førtes en Diskussion om HIPAs Stilling til de socialdemokratiske faglige Klubber. Af Diskussionen fremgik at der var Enighed om at der maa tilvejebringes Kontakt mellem HIPA og de nævnte Klubber samt at der i disses Arbejde og Form tilstræbes mere Ensartethed. Der var endvidere Enighed om at HIPA almideligvis ikke

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR maa forcere Oprettelsen af faglige Klubber men blot være behjælpelig ved Oprettelsen, hvor en Klub anses for paakrævet. Det blev vedtaget at HIPAs Personale udarbejder et Udkast til Mønstervedtægt for de faglige socialdemokratiske Klubber til forelæggelse for Bestyrelsen med Indstilling til Forretningsudvalg for DsF for øje. 35 Hedtofts plan havde været at oprette socialdemokratiske klubber i samtlige fagforeninger, som under HIPA s ledelse skulle påbegynde immuniseringen. Planens gennemførelse krævede bemyndigelse fra forretningsudvalgene for DsF og den københavnske fællesorganisation, men de var ikke villige til at gå lige så drastisk til værks. Ovenstående meget diplomatiske mødereferat dækker over en større konflikt mellem Hedtoft og fagbevægelsens repræsentanter. De modsatte sig Hedtofts plan og bestemte i stedet, at der ikke skulle arbejdes overalt, men kun de steder, hvor fagbevægelsens ledere anså det for påkrævet. Hermed kuldsejlede Hedtofts planer om immunisering inden for fagbevægelsen. Gentagne gange i årene efter kommenterede den unge Hedtoft bittert og uforstående den beslutning. Et udkast til mønstervedtægter for socialdemokratiske faglige klubber blev udarbejdet og forelagt HIPA s bestyrelse den 6. januar Det blev godkendt og sammen med en indstilling fra HIPA videresendt til behandling i DsF s forretningsudvalg. På et bestyrelsesmøde i HIPA den 12. oktober 1936 over ti måneder senere gav Hedtoft Udtryk for en vis Utilfredshed med, at De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg endnu ikke havde behandlet det af H.I.P.A. udarbejdede Forslag til Mønstervedtægter for socialdemokratiske Klubber. 36 Problemet var, at klubberne var ineffektive, og at det antikommunistiske arbejde i fagforeningerne næsten stod stille, mens man ventede på retningslinjer fra forretningsudvalget. På et bestyrelsemøde i HIPA godt seks måneder senere den 16. april 1937 omtalte Hedtoft igen arbejdet med de faglige klubber og problemerne hermed og understregede endnu engang, at Det bliver nødvendigt, at De samvirkende Fagforbund tager Spørgsmaalet op til Drøftelse og angiver Retningslinjer for det anti-kommunistiske Arbejde i Fagforeningerne. Christian Jensen, som i mellemtiden var blevet formand for DsF udtalte, at han var indforstået med, at forretningsudvalget måtte tage spørgsmålet om de faglige klubber op til behandling, men henstillede, at man var nødt til at afvente resultaterne af den kommende generalforsamling. Paa De samvirkende Fagforbunds Generalforsamling, vilde der formentlig blive fastlagt Retningslinjer for Fagbevægelsens fremtidige Arbejde og Samarbejde med Partiet, og i Overensstemmelse med disse Retningslinjer maa det fremtidige Arbejde naturligvis føres. 37 På samme møde meddelte Hedtoft, at han ville trække sig som leder og anbefalede, at man indkaldte til et fælles forretningsudvalgsmøde, hvor H.C. Hansen kunne vælges som ny leder, hvilket blev godkendt. De tre forretningsudvalg mødtes den 27. april Til mødet havde Hedtoft udarbejdet en skriftlig beretning om HIPA s virksomhed siden oprettelsen, hvori han gav forretningsudvalget for DsF endnu en opsang for ikke at have taget HIPA s kamp mod nazismen og kommunismen tilstrækkelig alvorligt. Endvidere kritiserede han forretningsudvalget for at have bevirket kommunistisk fremgang i fagforeningerne ved at have trukket reorganiseringen af de socialdemokratiske faglige klubber i langdrag. I den skriftlige beretning beskriver han sammenhængen mellem klubbernes ineffektive arbejde og kommunisternes succes med at erobre fagforbund, fagforeninger, bestyrelsesposter og almindelige tillidsmandsposter. Hertil konkluderede han, at: Der maa et langt mere dybtgaaende Propagandaarbejde til i Fagorganisationerne end hidtil, hvor det de fleste Steder var tilstrækkeligt at organisere en rask Aktion for at faa Kommunisterne trængt ud. Med denne Propaganda for Øje er det sikkert nødvendigt at følge en anden Linje i vort faglige Arbejde. Vi har i H.I.P.A.s Bestyrelse behandlet et Forslag om Reorganisation af de

13 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 13 faglige Klubber og sendt det til Behandling i D.s.F. med Anmodning om at give os et Direktiv for hele den faglige Virksomhed; men hidtil har D.s.F.s Forretningsudvalg ikke kunnet finde Tid til en indgaaende Behandling af dette Spørgsmaal der maaske er det allervigtigste for Arbejderbevægelsen i den kommende Tid. 38 Det omtalte spørgsmål havde Hedtoft altså på daværende tidspunkt ventet svar på i over 16 måneder. Heller ikke den del af HIPA s virksomhed, som skulle bestå i opbygningen af en efterretningstjeneste, havde fagbevægelsen forstået vigtigheden af. Her gør Hedtoft det klart, at: Ingen Central kan virke helt efter sin Hensigt, hvis ikke der tilgaar den Oplysninger om, hvad der sker i Organisationerne [ ] H.I.P.A. bør saaledes have Meddelelse om, naar der vælges en kommunistisk Værkstedstillidsmand, hvem han er, hvor han arbejder, Mandens Data o.s.v. Ved Oprettelsen af H.I.P.A. opfordrede vi alle Organisationer til at holde os underrettet om alt af Interesse; men det bliver aabenbart nødvendigt heri København ved et Møde at faa slaaet fast, hvad der er af Interesse, og at vi bør holdes Underrettede I referaterne fra De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalgsmøder ses det, at en stillingtagen til HIPA s virksomhed og de forelagte mønstervedtægter for socialdemokratiske faglige klubber var på dagsordenen uden at blive drøftet ved samtlige møder i over et år. 40 Heri ligger forklaringen på Hedtofts store fortvivlelse og nok også en af årsagerne til hans utidige afgang som leder af HIPA. HIPAs virksomhed et forsøg på overblik 41 Grundlaget for at kunne styrke arbejderbevægelsens forskellige dele var bedre viden om egne rækker. Derfor gik man i gang med at opbygge meget detaljerede lokale medlemskartoteker, hvilket ikke blev indsendt til HI- PA. Kartotekerne skulle gøre agitationen mere rationel, således man i større omfang og mere systematiseret end tidligere kunne hverve partimedlemmer, fagforeningsmedlemmer, DSU- og DUI-medlemmer, Social-Demokraten abonnenter, få folk til at læse Fremads bøger og pjecer, gå til AOFs kurser etc. HIPA forsynede agitatorerne inden for de forskellige dele af bevægelsen med materiale til brug i agitationen, informationer, forslag til taler om bestemte emner, råd og vejledning. Desuden forsøgte HIPA at effektivisere og skole agitatorerne ved afholdelse af kurser, talerskoler og instruktionsmøder i agitationsvirksomhed, retorik, salgspsykologi etc. Heri bestod størstedelen af HIPA s og undergruppernes arbejde. Kampen imod de antidemokratiske bevægelser, der truede arbejderbevægelsens eksistens, skulle føres på grundlag af et minutiøst kendskab til fjenden. Derfor opbyggedes et informationsarkiv, hvis informationer tilsyneladende kom fire steder fra. For det første hvad man på kontoret i Rosenørns Allé kunne læse sig til, klippe ud og arkivere. I den forbindelse allierede man sig med arbejderbevægelsens avisudklipsbureau Lund & Balling, som gennemgik og leverede de relevante avisudklip fra ca. 60 danske dagblade. Desuden gennemgik HIPA selv den socialdemokratiske presse, de udenlandske broderpartiers presse, omkring 25 ugeblade, månedsblade og tidsskrifter samt omkring 50 fagblade. 42 For det andet indhentede man oplysninger om udenrigspolitiske forhold gennem arbejdet i de internationale organisationer (SAI, ILO, SAMAK, Folkeforbundet) og gennem udenrigsministeriet. Dette drejede sig primært om indenrigspolitiske forhold i Tyskland og Sovjetunionen (jvf. Hedtofts ide om at immunisere befolkningen mod nazismen og kommunismen ved at fortælle om skændselsgerningerne i andre lande). F.eks. bad Stauning udenrigsministeriet om informationer om løn- og prisudvikling i Sovjetunionen, hvilket blev tilvejebragt af gesandtskabet i Moskva gennem udenrigsministeriet. En afskrift af gesandtskabets indberetning blev lagt i HIPA s arkiv og

14 14 ARBEJDERHISTORIE NR Den kendte tv-vært Flemming de Madsen (til højre). Fotoet er fra DR s første forsøg med farvefjernsyn i I 1935 blev han og daværende lærer ved Roskilde Højskole, Otto Jensen, ansat i HI- PA, som Hedtofts assistenter. (Arbejdermuseet & ABA) lå til grund for valgpjecen Stauning eller Kaos fra oktober For det tredje meldte socialdemokrater sig ind i de andre partier og fik dermed tilsendt partimateriale, som blev skrevet af og videregivet til HIPA. Denne praksis kan dokumenteres i to tilfælde; en person i Skive, som var medlem af Dansk Samling, og en person på Vesterbro i København, som var medlem af DKP. Der var formentlig flere end de to. 44 For det fjerde kom informationerne fra HI- PA s indenrigspolitiske efterretningsvirksomhed. Som tidligere vist voldte denne del af virksomheden store problemer. De forskellige grupper under HIPA s ledelse navnlig de socialdemokratiske faglige klubber sendte for få og for mangelfulde efterretninger ind til HIPA. At dette forblev et problem ses af to breve udsendt af HIPA. For det første af et brev til de faglige klubbers formænd den 30. december 1939, som var vedlagt et skema til indberetning om året 1939 i form af 11 spørgsmål. I brevet står der: Under Spørgsmaal 3 og 4 udbeder vi os Navnene paa eventuelle kommunistiske Bestyrelsesmedlemmer og Værkstedstillidsmænd. I skemaet står der under punkt 3: Navnene paa kommunistiske Bestyrelsesmedlemmer anføres:. Og under punkt 4: Findes der kommunistiske Tillidsmænd paa Nogen Arbejdsplads indenfor Faget? (Navne og Arbejdsplads anføres). 45 For det andet fremgår det af et brev, HIPA havde skrevet et par uger tidligere til aktivgruppernes formænd vedlagt et skema for ak-

15 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 15 tivgruppernes indberetning om året De i denne forbindelse interessante spørgsmaal i skemaet er: 13. Hvorledes arbejder Nazisterne paa Egnen? 13a. I hvor mange Eksemplarer udgaar Nazisternes Blad? 14. Hvorledes arbejder Kommunisterne paa Egnen? 14a. I hvormange Eksemplarer udgaar Kommunisternes Blad? [ ] 18. Har man særlige Ønsker til H.I.P.A. om Materiale til Imødegaaelse af ovennævnte Partiers Virksomhed? I det vedlagte brev står der bl.a., at: I den Udstrækning, det er muligt, maa Byernes Aktivgrupper stille sig til Raadighed ogsaa for Omegnens Landforeninger m.h.t. Nazisternes Bekæmpelse. Dette skal i Almindelighed ikke ske ved Deltagelse i deres Møder, men ved en energisk personlig Agitation de Steder, hvor Nazisterne har faaet Fodfæste. [ ] Følg disse Partiers Arbejde med den største Agtpaagivenhed, læg Mærke til hvem, der kommer til deres Møder og agiter bagefter blandt dem, og hold os underrettet om alt, hvad der i denne Forbindelse har Interesse. Specielt beder vi om at faa Oplysning om, hvilke Kommunister og Nazister, der er særlig Virksomme paa Egnen, om de indtager Tillidsposter i Organisationer o.lign. I det vedlagte Beretnings-Skema er der Rubrikker, som særlig tager Sigte paa de to Partiers Virksomhed. Vi betragter det som en Selvfølge, at disse Rubrikker udfyldes med fornøden Omhu, saaledes, at vi faar Oplysning om de to Partiers Mødevirksomhed, deres Agitatorer, Bladenes Udbredelse o.s.v. Vi stiller os gerne til Raadighed med Hensyn til Information, Instruktionsmøder o.lign. og haaber til Gengæld fra Grupperne at faa alle de Oplysninger, som kan være af Interesse med Henblik herpaa. 46 Hedtoft havde selvfølgelig håbet, at efterretningstjenesten havde fungeret upåklageligt, således det i december 1939 ikke havde været nødvendigt at skrive denne lange instruktion. Hvor godt efterretningstjenesten kom til at virke er svært at afgøre, da alle de indsendte efteretninger og indberetningsskemaer er fjernet fra arkivet. Det kan blot konstateres, at der engang var flere hundrede, og at samtlige er fjernet. Indberetningerne blev bearbejdet og skrevet sammen til overbliksskemaer over kommunismens og nazismens udbredelse, samt artikler om mødevirksomhed, arbejdsformer, agitations- og propagandastrategier etc. Altså hvor, hvem og hvordan kommunister og nazister rekrutterede deres støtter. Desuden blev der udarbejdet personlister over kommunister og nazister i et eller andet omfang, hvis detaljeringsgrad er meget svær at afgøre. Alle der bestred tillidsposter i fagbevægelsen forsøgtes i hvert fald registreret. Det gælder også de forskellige arbejdspladsers valgte tillidsmænd. Desuden registreredes partiernes agitatorer og mest fremtrædende personer samt eventuelle økonomiske bagmænd. Der er endvidere et eksempel på, at man interesserede sig for, hvilke nazister der blev valgt ind i sognerådene. Om man fandt det hensigtsmæssigt at have lister med navne og adresser over alle med tilknytning til DKP og de forskellige nazistiske bevægelser er ikke til at afgøre. Af det bevarede materiale fra HIPA s informationsarkiv er der én arkivkasse med materiale om Dansk Samling, én kasse om Konservativ Ungdom, én kasse om nazisterne og to kasser om kommunisterne, hvilket kan give et fingerpeg om prioriteringen. Bortset fra at alt materiale om nazisterne stammer fra besættelsesårene, hvorimod alt det materiale, som HI- PA indsamlede om nazisterne i årene op til besættelsen, er forsvundet. En mulig forklaring kunne være, at materialet blev destrueret den 9. april 1940 eller umiddelbart efter. To hændelser kan forklare, hvorfor papirerne enten blev fjernet og gemt af vejen (og endnu ikke er dukket op) eller ganske enkelt blev destrueret. En november nat i 1938 brød de danske nazister ind på partikontoret i Rosenørns Allé og stjal forskellige papirer. Mere betydende er det sikkert, at de tyske nazister allerede den 9. april troppede op og ønskede at kigge sig omkring i kontorerne.

16 16 ARBEJDERHISTORIE NR Indhentningen af efterretninger og opbygningen af et informationsarkiv var selvfølgelig ikke et mål i sig selv. Det skulle derimod danne det fornødne grundlag, hvorpå kampen mod kommunismen og nazismen skulle føres. Agitations- og propagandakampen mod fjenden var bygget op på samme måde som kampen for at styrke egne rækker. Man forsynede således medlemmerne af HIPA s undergrupper med tekstmateriale, råd og vejledning. Desuden forsøgte man at koordinere og ensarte agitations- og propagandakampen gennem afholdelse af instruktions- og informationsmøder, talerskoler, studiekredse, partikurser etc. De mest benyttede tekster ved instruktionsmøderne var Hedtofts Kommunisterne splitter! fra 1933 og to pjecer fra 1935 om tysk og dansk nazisme skrevet af en flygtet tysk socialdemokrat og Social-Demokratens politiske redaktør i Sønderborg, Frede Nielsen. Ved længerevarende kurser og studiekredse fungerede Hartvig Frisch bog Pest over Europa som grundbog. I kampen mod kommunismens udbredelse blandt intellektuelle oprettedes på en studerendes initiativ i København en særlig studenter-aktivgruppe, som man forsynede med et særnummer af Socialdemokratiske Noter om Moskvaprocesserne i Samarbejde med de øvrige efterretningstjenester? Forskellige danske kommunister har i efterkrigstiden fremsat den påstand, at HIPA var en antikommunistisk, socialdemokratisk partiinstution, der overvågede og registrerede de danske kommunister. Endvidere er det blevet påstået, at HIPA samarbejdede med politiet, som bekendt stod for interneringen af ledende kommunister i Et samarbejde, der diskuteredes meget i 1970erne, men aldrig blev dokumenteret. Et af omdrejningspunkterne i AIC-diskussionen har været, om AIC samarbejdede med de øvrige danske efterretningstjenester (politiets og forsvarets samt Firmaet) og med CIA. Et spørgsmål ikke mindst historikeren Peer Henrik Hansen ihærdigt har forsøgt at besvare. Samarbejdet fandt tilsyneladende sted, men er (udover Niels Frommelts bekendelser fyrre år efter) uendelig dårligt dokumenteret. 48 Samarbejdet med den amerikanske ambassade i København er til gengæld væsentligt bedre dokumenteret takket være de amerikanske arkiver. 49 Af ovennævnte to årsager er et af de aspekter, jeg har ledt efter i min undersøgelse af HI- PA, derfor også, om HIPA samarbejdede med politiet og de øvrige efterretningstjenester. Jeg har desværre ikke meget at bidrage med til en afklaring af det spørgsmål. To forhold skal nævnes i den anledning. I 1955 skrev Jens Otto Krag, at Alsing Andersen og Hedtoft samarbejdede med politiet i forbindelse med deres arbejde i Matteotti-komiteen, fordi man ved at give politiske flygtninge fra Tyskland asylret i Danmark kom til at importere kommunistiske og nazistiske spioner. 50 I samme periode var Alsing Andersen og Hedtoft de to mest vidende om HIPA s virksomhed. Flere steder i HIPA s arkiv er jeg i forbindelse med materiale om nazister stødt på bemærkninger om, at det mest kompromitterende materiale er blevet videregivet til politiet. Hvad der blev videregivet er uklart, men det drejede sig øjensynligt om indberetninger om overtrædelse af uniformsforbudet eller anden ulovlig handling. Der er intet i HIPA s arkiver med politiet som afsender, men noget er altså gået den anden vej. Når man sammenholder disse to forhold, må det siges at være nærliggende, at Hedtoft og Alsing Andersen også drøftede HIPA s arbejde og indholdet af dets informationsarkiv ved møderne med politiet. Hvad der er blevet videregivet til politiet og i hvilket omfang, kan kun politiets arkiver røbe. Der har jeg ikke været. På det punkt må vi vente til fremlæggelsen af PET-kommissionens resultater eller gå i politiets arkiver og vide, hvad der skal ledes efter. Afviklingen af HIPA i 1941, det fortsatte men stærkt forandrede arbejde under krigen, oprettelsen af AIC i samt AIC s virke

17 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? 17 Hans Hedtoft på partikontoret i Rosenørns Allé morgenen efter, at de danske nazister en novembernat i 1938 havde brudt ind på kontoret og stjålet forskellige dokumenter. (Arbejdermuseet & ABA)

18 18 ARBEJDERHISTORIE NR under den kolde krig, er forlængelsen af denne historie, men vil ikke blive inddraget her. Med hensyn til artiklens overskrift og overordnede problemstilling må det siges, at de undersøgte arkiver giver et ganske klart svar: HIPA var både en propaganda- og en efterretningsorganisation. Og propaganda- og efterretningsvirksomheden var nøje forbundet. Noter 1. Trykt i Årbog for arbejderbevægelsens historie Rasmus Mariager og Klaus Petersen: Socialdemokratiet og forholdet til DKP under den første kolde krig. Arbejderhistorie nr , citatet er fra side Poul Hansen: En bygning vi rejser, bind 3. (1955) s Christiansen, Lammers & Nissen: Danmarks historie, bind 7. Tiden (1988) s Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 6. Christiansen, Lammers & Nissen: Danmarks historie, bind 7. Tiden (1988) s Hans Hansen: Kommunisterne splitter! (1933), citaterne er fra forordet. 8. Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 9. Notatet ligger sammen med en fortegnelse over mødedeltagerne i Socialdemokratiets arkiv, ABA, kasse Niels Jul Nielsen: Mellem storpolitik og værkstedsgulv. (2004) s Komintern besluttede i 1928, at socialdemokraterne fremover skulle omtales som socialfascister. En praksis man gik væk fra i 1933, se f.eks. Kevin Mc- Dermott & Jeremy Agnew: The Comintern. (1996) s. 68ff 12. Vedrørende HAK og de socialdemokratiske faglige klubber se HIPA s arkiv, ABA, kasse 5, læg 1 og kasse 8, læg HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, læg 3, Beretning til Fællesmødet den 27. April De to breve ligger i HIPA s arkiv, ABA, kasse 2, læg RFO og Oktoberbevægelsen. 15. Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 16. Bo Lidegaard: Kampen om Danmark (2005) s Ibid s Henning Koch: Demokrati slaa til! (1994) s. 107ff.; Bo Lidegaard: Kampen om Danmark (2005) s LO s arkiv, ABA, kasse De to citater er fra læg 3, et mødereferat fra den 11. august LO s arkiv, ABA, kasse 1298, læg Et eksemplar findes bl.a. i Socialdemokratiets arkiv, ABA, kasse Det tilsyneladende eneste bevarede eksemplar findes i Christian Jensens mappe fra partikongressen i 1935, som ligger i LOs arkiv, ABA, kasse Som note Hartvig Frisch påpegede i årevis, at der var aspekter i SPDs politik, som han fandt yderst uheldig. I en tale til hovedbestyrelsen den 2. oktober 1933 argumenterede han for, at det danske socialdemokrati på visse punkter måtte foretage en nyorientering for ikke at begå samme fejltagelser som SPD. I bogen Pest over Europa spiller SPDs fejltagelser en meget central rolle som en af årsagerne til Hitlers magtovertagelse. Det var en tale og en bog, som vakte stor opmærksomhed og anerkendelse i den socialdemokratiske ledelse. Hartvig Frisch politiske analyser og sikkerhedspolitiske tænkning er udførligt behandlet af Niels Finn Christiansen i en disputats om Hartvig Frisch (1993 og 1999). Nanvligt i sidste binds kapitel 2-4. Som kommentarer hertil kan læses de to oppositionsindlæg af Henrik Nissen og Niels Thomsen (begge Historisk Tidsskrift 1999), Carsten Due-Nielsens artikel i Arbejderhistorie nr samt Bo Lidegaards bind af Dansk Udenrigspolitiks historie (2003) s. 259ff, 280ff og 647ff. 25. Social-Demokraten 26. juni 1935 s. 1 og Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 27. HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, Mødeprotokol for HIPA s bestyrelse. 28. HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, Mødeprotokol for HIPA s bestyrelse. 29. Indstillingen ligger i LO s arkiv, ABA, kasse 1228, læg Som note Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 32. HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, Mødeprotokol for HIPAs bestyrelse. 33. Socialdemokratiets arkiv, ABA, mikrofilm, Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol. 34. Både vejledningen og den medfølgende skrivelse ligger i LO s arkiv, ABA, kasse HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, Mødeprotokol for HIPA s bestyrelse. 36. Ibid. 37. Ibid. 38. HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, læg 3, Beretning til Fællesmødet den 27. April 1937 s. 19.

19 HIPA PROPAGANDA- ELLER EFTERRETNINGSORGANISATION? Ibid. s LO s arkiv, ABA, mikrofilm 9, forhandlingsprotokol for De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg. 41. Det følgende indeholder meget få litteraturhenvisninger, hvilket skyldes, at afsnittet er et forsøg på overblik over HIPA s virksomhed og er skrevet på baggrund af en gennemlæsning af hele HIPA s arkiv. 42. I Beretning til Fællesmødet den 27. April 1937 (HIPA s arkiv, ABA, kasse 1, læg 3) findes en liste over de læste blade og en beskrivelse af arbejdet hermed. 43. Korrespondancen mellem Stauning, udenrigsministeriet og gesandtskabet i Moskva ligger i Thorvald Staunings arkiv, ABA, kasse 57, læg 4 og 5. Valgpjecen Stauning eller Kaos ligger bl.a. i HIPA s arkiv, ABA, kasse 7, læg Breveksling og afskrifter findes i HIPA s arkiv, ABA, kasse 2 og Brevet og indberetningsskemaet findes i Socialdemokratiets arkiv, ABA, kasse Dette brev og indberetningsskema findes ligeledes i Socialdemokratiets arkiv, ABA, kasse Se Bloch-Poulsen, Avlund Frandsen & Thing: Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden (1979) s Se Peer Henrik Hansen: Firmaets største bedrift. (2005) og Nikolaj Petersens anmeldelse i Historisk Tidsskrift Se Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume: Dansk Udenrigspolitiks historie, bind 5 (2005) s Jens Otto Krag i: Hans Hedtoft. Liv og virke. (1955) s. 53. Abstract Kristian Bruhn Henriksen: HIPA a propaganda or an intelligence service? Arbejderhistorie 1/2007, p The article examines the institution HIPA, which existed from 1935 to 1941 and demonstrates that it was both a propaganda and an intelligence organisation. HIPA had two precursors, set up in At the election in 1932 the DKP increased its vote five times and gained parliamentary re-presentation, which led, at the insistence of Stauning, to the establishment of the Main Organisations` Agitation Committee (Hovedorganisationernes Agitationskomité), which was to counteract the progress made by the communists. After Hitler s assumption of power on Jan 30 th 1933 the German and South Jutlandian Nazis began to be active in the border region. In co-operation with the trade union movement the social democrats formed a Workers` Action Committee in South Jutland (Arbejdernes Aktionsudvalg) to observe and combat the spread of Nazism in South Jutland. In the spring of 1935 Hans Hedtoft came with a proposal for the extension of anti-nazi and anti-communist work, which at that moment in time was, for the most part, restricted to South Jutland and Copenhagen. Hedtoft`s idea was that by educating the people on what was happening in Hitler- Germany and Stalin s Soviet Union, it would immunise the population against the totalitarian ideologies before they put down permanent roots in Denmark. The proposal was that there should be a centre in Copenhagen with subsidiary groups under its leadership in party and trade union branches. Its aim was to ensure a proficient working intelligence service that could take up the fight against communism and Nazism effectively. On September 2 nd 1935 Hedtoft`s proposal was given final approval and the Labour Movement s New Propaganda and Information Department (Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling; HIPA) was formed with Hedtoft as leader. The first years of HIPA`s existence was dominated by problems with collecting intelligence/information from the subsidiary groups and conflicts with the trade union leadership. After 18 months Hedtoft resigned and blamed the trade union leadership for starving HIPA of resources and thus allowing the communists to make further progress. As well as the Nazis and communists HIPA also kept an eye on the Danish Unity (Dansk Samling) and the Conservative Youth (Konservativ Ungdom). To what degree HIPA worked with the Police`s Intelligence Department is unknown. Kristian Bruhn Henriksen stud.mag., Københavns Universitet studentermedhælper på Arbejdermuseet & ABA

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800 ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) Peblinge Dossering 30 2200 København N Nr.: Dato: 12339 30 APR 2014 (Bedes anført ved henvendelser) Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl.

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 16. september 2010 kl. 15.00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 16. september 2010 kl. 15.00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde. (2008-2012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 16. september 2010 kl. 15.00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michèl Keld Jørgensen Frede Kristensen

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg

Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg NAVN OG FORMÅL 1 Navnet er Kollegianerforeningen, Aalborghus Kollegiet i Aalborg, som forkortes: K.A.K. Under Kollegianerforeningen

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Østbanehus Ejd.nr.: 1-613 Dato: 28. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling År 2012, den 27. marts kl. 18.30,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde

Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsen Journalnr. 2013-01095 20. januar 2014 HB/dl Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde 16. januar 2014 kl. 0930 (Videokonference) DAGSORDEN: 1. Mødet åbnes - herunder godkendelse af referat.

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Kampen mellem kommunister og socialdemokrater

Kampen mellem kommunister og socialdemokrater 39 EFTERKRIGS- OPGØRET I DEN KØBEN- HAVNSKE FAG- BEVÆGELSE Af Martin Kure Nielsen Socialdemokraternes kontrol med de københavnske fagforeninger vaklede i sommeren 1945. Socialdemokratiets samarbejdspolitik

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet, tirsdag den 16-2-10.

Referat af bestyrelsesmødet, tirsdag den 16-2-10. Referat af bestyrelsesmødet, tirsdag den 16-2-10. Sted : Holbækvej 106 B 1 sal med møde fra 17.00. til 21.00. Mad fra kl. 16.30 Afbud : Peter Nielsen, Anne Gregersen, Inge Kristiansen, Michael Haugaard..

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Strandbo I Ejd.nr.: 1-450 Dato: 11. juni 2014 Referat af ordinær generalforsamling År 2014, onsdag den 11. juni, kl.

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds.

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. ODENSE KREDS Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet, Odense Kreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Odense

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Mødested: Referent: Brobyværk Kro, Marsk Billesvej 15, Brobyværk, 5672 Broby Jens Møller Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens/formandens

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 1. Velkomst ved formand Allan Kierulff. Formanden bød forsamlingen velkommen. 2. Valg af 2 dirigenter. Lars Christiansen

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk (advokat Hans Juhler) mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune (advokat Jørgen Vinding) Uoverensstemmelsen

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 med følgende dagsorden uddelt d. 20. august 2007: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse

Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse ! Referat af bestyrelsesmøde i Annisse Lokalråd torsdag den 16. april 2015 kl. 19.00 i Menighedshuset i Annisse 17. april 2015 Til stede: Bente Banemann, Henning Jensen, Robert Hansen, Birthe Peltz, Hans

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL 2002 Varenummer 4409020002 2 Vedtægt for HK-klubben Klubbens navn: Klubbens område: Vedtaget på klubgeneralforsamlingen den Dirigent Tillidsrepræsentant

Læs mere

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14)

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) 1 Foreningens navn og adresse Stk. 1 Foreningens navn er: Avalak Aarhus. Stk. 2 Foreningens adresse er: Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde i Boligforeningen VIBO torsdag, den 28. november 2013, kl. 19.00 i Sankt Peders Stræde 49 A, 1. sal, 1453 København K

Referat af repræsentantskabsmøde i Boligforeningen VIBO torsdag, den 28. november 2013, kl. 19.00 i Sankt Peders Stræde 49 A, 1. sal, 1453 København K Referat af repræsentantskabsmøde i Boligforeningen VIBO torsdag, den 28. november 2013, kl. 19.00 i Sankt Peders Stræde 49 A, 1. sal, 1453 København K Der var i alt 54 fremmødte. 42 fra 1. kreds, 8 fra

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Vorup Boligforening af 1945 Dagsorden udsendt den 20. marts 2014 Referat udsendt den 7. maj 2014

Vorup Boligforening af 1945 Dagsorden udsendt den 20. marts 2014 Referat udsendt den 7. maj 2014 Vorup Boligforening af 1945 Dagsorden udsendt den 20. marts 2014 Referat udsendt den 7. maj 2014 Referat fra formøde til repræsentantskabsmøde Torsdag den 27. marts 2014 kl. 17.00 Mødested: Marsvej 1,

Læs mere