VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 06/07 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF

2 2006/2007 Indholdsfortegnelse Forord/Til de nye elever side 3 Ny hf-linie: Sport og film side 4 Intro-tur til Livø side 5 3.g s studietur til KBH side 8 Med 2.k og 2.hf på idrætshøjskole side 9 Nye undervisningstiltag side 12 2.hf i Budapest side 15 Fra sukker til salt side 18 Euro-Med side 19 Musicalen Rent side 20 Marianne Jelved side 22 Eksamenstræning med Prinsens Musikkorps side 22 Bliv forskerspire side 24 2.a s tur til Sicilien side 25 Skt. Petersborg på godt og ondt side 29 Nyt fitnesslokale side 32 Wien die Stadt meiner Traüme side 33 2.x i Holland side 37 Idrætscaféer og floorball-fanatisme side 41 Forårskoncerten side 42 Musikhuset vor nye nabo side 45 Personaleoplysninger side 46 Elevarbejde side 51 Aktivitetsdag. Redaktion: Rasmus Christensen, Nanna Knudsen, Daniel Vestergaard, Lene Bisgaard, Bjarne Edelskov Nielsen, Trine Madsbøll, Bente Nielsen, Morten Severin, Birgitte Lentz Buus, Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård. Fotos: Jonna Fransgård, Trine Madsbøll, Anders G. Nielsen, Niels Nørgaard Nielsen, Gordon Blair, Jesper Lambert-Jensen, Mads Ilsøe, Susanne Kærsgaard, Kirsten Svejstrup Sørensen, Morten Severin, Peter Stenild m.fl. Tegninger, side 12-13: Martha Lundgaard Jensen Forside: Fotos: Jonna Fransgård, Anders G. Nielsen (skolens indgangsparti tegnet af Per Kirkeby, Arapapegøjer) Design: Jonna Fransgård. Bagsiden: Elever fra 3.y i dialog med Per Kirkebys skulptur Herakles udenfor skolen. Deres kunstværk: Herakles kæmper mod Hydra-slangen. Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset Tlf Forord Et af årsskriftets formål er at give et indtryk af det forgangne skoleår på VHG, og det kræver vist ikke mere end en hurtig skimming at konstatere, at der er sket meget, og meget forskelligt. Det er uden tvivl også det indtryk, der vil møde nye elever og deres forældre: VHG er en skole under udvikling og i fuld gang med at implementere den (næsten) nye gymnasie- og hf-reform. Vi ser tilbage på et år med de traditionelle begivenheder: Turen til Livø for de nye elever, musical, rejser for 3g erne, 2 hf erne og 2g erne de sidste har karakter af udvekslingsrejser, hvor vores elever besøger og får genbesøg af elever i udlandet fællestimer, ekskursioner, aktivitetsdag og skolefest. Hvad tekster angår, er de sidste to begivenheder lidt nedprioriteret denne gang, men ikke mindre vigtige for fællesskabet. Til gengæld hører vi en del om forskellige andre aktiviteter og tiltag f.eks. om det internationale salt-projekt, der rummer spændende muligheder, og det nye motionsrum for skolens elever og ansatte, der kan gøre hverdagen sundere for os alle sammen. I det hele taget viser årsskriftet en del fysisk aktivitet denne gang! Og så er der noget med nogle papegøjer!! Det er redaktørernes (undertegnedes) visuelle fantasi, der er løbet af med os, men der kan udmærket være lidt symbolik i det: Vi flyver af sted på fantasiens vinger fantasi er så absolut en kompetence, der også kan bruges til noget i det virkelige liv vi ser tingene lidt fra oven, vi får luft under vingerne og nye kundskaber Slår man op i et symbolleksikon, kan man finde ud af, at papegøjen kan være en advarsel til utro hustruer (i Kina), en attribut for kærlighedens gud for hinduister eller en orakelfugl, der kan bringe regn. Men man kan jo også tænke mere i kendte mundheld og vove at sige, at man kan skyde papegøjen ved at vælge at gå i skole på VHG der i øvrigt har»papegøje-klasser«bestående af to studieretninger i en klasse! I hvert fald har vi leget med de flotte billeder, som forskerspiren Anders fra 3.x har taget, og placeret papegøjer forskellige steder. I øvrigt kan man finde en papegøje på inspektørens kontor på en skole i Vollsmose, så virkeligheden kan indhente fantasien! Held og lykke med at finde papegøjen og rigtig god læselyst! Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård Til de nye elever Jeg vil først og fremmest benytte denne plads til at byde jer nye elever velkommen og til at give et signalement af den skole, der de næste 2 eller 3 år skal være jeres arbejdsplads. I vil hurtigt finde ud af, at VHG er en»grøn«skole. Dvs., at vi er meget miljøbevidste. F.eks. har brug af ukrudtsmidler været bandlyst på skolen siden 1993, og rengøringspersonalet bruger doseringsautomater for ikke at belaste miljøet med overflødig brug af rengøringsmidler. Vi sorterer affaldet, så at papiraffald, der kan genbruges, kommer i affaldsstativer for sig selv. Endelig er skolen totalt røgfri. Alt dette betyder, at skolen er et sted, hvor det er godt at være for alle. Dette mål har vi udelukkende kunnet nå, fordi elever og ansatte bakker op om denne holdning. En anden ting, der er karakteristisk for miljøet på skolen, er, at vi ikke er ligeglade med hinanden. Det gælder inden for den enkelte klasse, hvor det er et mål for os også at gøre sidemanden bedre, så alle får udnyttet deres evner fuldt ud. Men det gælder så sandelig også på tværs af klasser, årgange og uddannelsesretninger. På VHG har vi to gode og ligeværdige ungdomsuddannelser, hf og stx, med hver sin profil. For nogle elevtyper er den ene slags eksamen mere attråværdig end den anden, men i grunden er der flere ligheder mellem de to uddannelser end forskelle. F.eks. er de kreative fag et vigtigt element i begge uddannelser. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at der var så mange af jer, der var interesserede i det nye hf-tilbud, vi lancerede op til dette skoleår, HF Sport og Film, og det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af den kombination af teori og praksis, der er denne uddannelses særkende. Det gode sociale miljø på skolen kommer naturligvis ikke af sig selv. Det er resultatet af, at vi prioriterer nogle fællesarrangementer højt. F.eks. vil I komme på en ekskursion til Livø i starten af skoleåret. Godt nok er der her et fagligt indhold, men hovedformålet med turen er, at I bliver rystet godt sammen. Senere i efterårssemestret river vi en dag ud af kalenderen for at holde en aktivitetsdag for hele skolen. Her udfordrer klasserne hinanden i forskellige discipliner, men ud over det er det en dag, hvor man hygger sig og kommer 2006/ Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade Aars Tlf Fax adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 3

3 2006/2007 hinanden ved. Sådan kunne jeg nævne en række arrangementer i løbet af skoleåret. Som nye elever vil I hurtigt blive optaget i fællesskabet med den særlige VHG-ånd, der præger skolen. Her er der traditioner, som er bygget op over en årrække af elever, der har påtaget sig ansvar i elevrådet og elevforeningen HEBE. Sidstnævnte forening påtager sig således en række praktiske opgaver i løbet af skoleåret. Her i starten af skoleåret vil I se dem tage fat, når skolen inviterer til et aftenarrangement for jer og jeres forældre, og de sørger altid for, at elevfesterne afvikles på en god måde. Endvidere arrangerer de ture til forskellige kulturelle arrangementer, f.eks. koncertog teaterture. Selv når der er almindelig skoleferie, har mange lyst til at være sammen. Hvert år er der således en gruppe elever og lærere, der tager på vinterferie sammen. Her bor man i hytter, hvor man hjælper hinanden med at lave mad osv., og nogle af skolens idrætslærere står til disposition som vintersportsinstruktører. Selv om vi har et godt skolemiljø, har vi ikke nok i os selv. Vore udadvendte aktiviteter er en vigtig del af skolens profil. Vi er Unesco-skole og er med i alle de netværk, denne organisation har skabt. Desuden er vi som det ene af to danske gymnasier med i projekt»interkulturel Dialog«inden for Euro-Med, et samarbejde mellem udvalgte EU- og middelhavslande. Det indikerer, at vi ikke er ligeglade med omverdenen: Vore elever er nysgerrige og videbegærlige. De vil gerne finde ud af, hvordan verden er skruet sammen, og de er parat til at gøre en indsats for en bæredygtig udvikling. Velkommen til! Skolefest. Kirsten Holmgaard Ny hf-linie: Sport og film Først handlede det om at få tilrettelagt og igangsat studieretninger i gymnasieuddannelsen, og nu er turen så kommet til hf-uddannelsen. I det forløbne skoleår er der således blevet arbejdet intenst med at supplere den almene toårige uddannelse med et tonet hf-tilbud. Resultatet er blevet»sport og film-linien«, som her i foråret blev udbudt til kommende kursister. Og det er glædeligt, at tilbuddet er blevet overstrømmende modtaget, idet der startes op med en fyldt klasse i august Signalement af uddannelsen Først og fremmest er det en hf-uddannelse på linie med andre ungdomsuddannelser, som giver adgang til videregående uddannelser. Men det er også en uddannelse, som, i tilrettelæggelse og indhold, adskiller sig fra tilsvarende ungdomsuddannelser. På forhånd er Mediefag og Idræt valgt som faste B-niveauer, og begge fag vil være gennemgående i løbet af hele, uddannelsen. Netop disse to fag vil have et tæt samarbejde og således være garanter for, at uddannelsen får en praktisk profil, hvor der vil være en synlig kobling mellem teori og praksis. Samarbejdet vil ikke kun begrænse sig til disse to fag. Faktisk vil hele uddannelsen være præget af stor tværfaglighed, hvor intentionen er at skabe helhed. Således vil langt de fleste fag kunne koble sig til liniens profil i f.eks. emnevalg og brug af film i undervisningen. Endvidere vil»sport og film-linien«have en klar projektorienteret profil, hvor kursisterne lærer at beherske den tværfaglige projekt-arbejdsform på højt plan. Dette vil være til stor gavn, når der i andet år skal udarbejdes eksamensprojekter, ligesom kursisterne bliver udstyret med kompetencer, som er eftertragtet i såvel det videregående uddannelsessystem som i erhvervslivet. Under uddannelsen vil der blive tilrettelagt flere kortere ekskursioner og en uge-rejse. Førstnævnte vil være inden for landets grænser og kan bl.a. gå til København eller Odense, besøg på en idrætshøjskole og på en videoskole. Uge-rejsen vil have Ungarns hovedstad, Budapest, som destination. For alle ekskursioner gælder, at indholdet vil være præget af de to»liniefag«: Idræt og Mediefag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er mange, som spændt venter på, at skolen byder de nye kursister hjertelig velkommen, så at det nye uddannelsestilbud kan sparkes officielt i gang. Morten Severin På vej ombord på færgen til Livø. Intro-tur til Livø for 1. årgangsklasserne Det blev et godt stykke ind i september, før alle 1. årgangsklasserne krydsede Limfjorden for at slå sig ned på Livø i tre dage. Det betød, at man efterhånden kendte hinanden inden for klasserne. Nu var der så lejlighed til at knytte venskaber og udveksle fælles interesser på tværs af klasserne. At komme til Livø for hele første årgang betyder, at færgen må sejle to gange for at få alle med. Denne gang havde musiklærerne lejet en trailer til musikinstrumenter og forstærkere. Desuden skulle der være plads til udstyr til billedkunst og mediefag. Dvs. adskillige computere og skærme, tegnebræt, farvekridt osv., så det var planlagt, at traileren kunne gå med ombord på færgen. Det skete med håndkraft, så det var godt, at der var mange hjælpende kræfter, så traileren kom godt ombord og også fra borde igen på Livø uden at køre i havnen! På Livø startede dagen med en indføring i øens historie og fauna ved biologilærer Karsten Thomsen. Det var som sædvanligt forrygende godt vejr, så man kunne bare tage plads i det fri. Efter frokost var der idrætsaktiviteter for alle, mens musiklærerne stillede grejet op i»kirken«, som skulle fungere som fælles mødested og sammenspilslokale. Samtidig gjorde mediefag og billedkunst klar til deres aktiviteter. Mediefag filmede under hele turen, og ingen kunne vide sig sikker for kameraernes øje! Musik havde valgt at satse på at indøve nogle sange fra AUGUST - SEPTEMBER Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 5

4 AUGUST - SEPTEMBER 2006 den kommende musical Rent, nemlig»seasons of Love«,»Another Day«og»What You Own«. Hermed kunne man slå to fluer med ét smæk. At få taget hul på indøvningen med henblik på musikcalpremieren, og at skabe interesse for musical en blandt de nye elever på skolen. Det viste sig at være svære sange, men heldigvis var der nogle rigtig gode talenter, så resultatet blev ganske imponerende, som mange af forældrene også udtrykte det, da sangene blev spillet ved den efterfølgende forældreaften på gymnasiet. Traditionen tro var intro-turen også spækket med fysisk aktivitet styret af de energiske idrætslærere. Ud over de obligatoriske vandreture øen rundt og spontan badning i Limfjorden, omfattede programmet en klasseturnering i en række forskellige discipliner. Der blev således dystet i fodbold, basket, rundbold, langbold, beachvolley, ultimate og en»drabelig«stjælen-guld-leg med ret så mange lånte elementer fra rugby. De fleste aktiviteter foregik på øens idrætsareal, hvis ujævnheder og proportioner ikke ligefrem fik en til at forbinde denne mark med fysisk aktivitet. Ikke desto mindre udviste alle klasser en stor gejst, og såvel sportslig intensitet som flere entusiastiske heppekor var med til at skabe en medrivende og positiv stemning. Hvem vandt så den samlede turnering? Ja, det var vist nok 1.t foran 1.s. Vist nok, fordi det ikke var det vigtigste. Først og fremmest drejede den sportslige udfoldelse sig om at skabe et forpligtende fællesskab blandt skolens nye klasser. Og det lykkedes vist til fulde. I billedkunst arbejdede eleverne først med naturiagttagelse tegning af naturgenstande og landskaber og dernæst med landskabsbilleder udført med farvekridt og akvarel (vandfarver). Disse tegninger og malerier skulle laves i forskellige teknikker, nemlig den impressionistiske og den ekspressionistiske teknik. Her startede det med en fælles opsamling med instruktioner (inklusiv korte tekster om de to kunsthistoriske retninger) og inspiration i form af billeder malet af berømte kunstnere. Den impressionistiske teknik viste sig at være ret tålmodighedskrævende, idet den kan bestå af en omhyggelig»prikteknik«, hvor de rene farver påføres i prikker eller pletter, og farverne i princippet først blandes i beskuerens øje. Den ekspressionistiske teknik handler mere om»naturen oplevet gennem et temperament«, dvs. mere følelsesladede billeder af ens personlige oplevelse af motivet. Eleverne gik selv rundt og fandt motiver, og det dejlige vejr gjorde det til en fin oplevelse at iagttage og fortolke naturen. Resultaterne blev samlet sammen og vist på en udstilling i skolens fællesområde, hvor blandt andet forældrene kunne se dem til den efterfølgende 1.gaften. Kunstværkerne blev siden gemt i de portfolioer eller mapper, som alle eleverne har samlet deres produkter i som et led i billedkunst-undervisningen. Elevunderholdningen den sidste aften var et kapitel for sig. Hele årgangen var stuvet sammen i»kirken«, og hver klasse havde forberedt forskellige former for underholdning, som spredte sig i alle retninger. Lige fra sketch, over kendte sange til hjemmelavede tekster fremført med stor indføling. Udklædningen var ikke til at tage fejl af, og der var ikke sparet på virkemidlerne. De latterbrøl, der blev sendt mod himlen midt i Limfjorden den aften, må have givet genklang helt til Aars! Trine Madsbøll, Morten Severin og Jonna Fransgård AUGUST - SEPTEMBER Årsskrift 2005/2006 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 7

5 OKTOBER g s studietur til KBH Turen startede for alle 3.g erne mandag den 9. oktober Selve turen til KBH var præget af en smule skepsis, da man de tidligere år havde været i flere af de europæiske storbyer. Alle medbragte den store oppakning, da turen mod KBH begyndte lige efter skole. Klasserne blev delt op i hold. A- og b-klassen rejste sammen og x- og y-klassen. Turen til KBH foregik med tog, hvor tiden blev fordrevet med hygge, kortspil, musik, M-blade og snak. Vi blev indkvarteret på et nyt moderne vandrehjem på H.C. Andersens Boulevard, som ligger centralt i KBH. Efter indkvarteringen fik vi lov til selv at udforske byen og få noget aftensmad. Tirsdag morgen skulle alle klasserne samlet til Christiansborg for at se Gobelinerne. Gobelinerne var flotte og viste Danmarks historie gennem tiden. Derudover var der også et par stykker af dem, som viste Danmarks kongefamilie. Gobelinerne var en gave til Dronning Margrethe, i anledning af hendes 60-års fødselsdag. Efter dette besøg skulle alle klasserne på kanalrundfart; her var der mulighed for at se det gamle pakhus, Operahuset, Den lille Havfrue og derudover en masse andre seværdigheder. Efter denne tur på vandet blev klasserne igen delt op, og nu gik turen til Statens Museum for Kunst. Her var en masse kunst af bl.a. Michael Kvium og lidt af Dronning Margrethe. Efter dette besøg fik alle eleverne igen frie tøjler og kunne gøre, hvad de havde lyst til, indtil om aftenen hvor alle skulle mødes på Rizraz der er en vegetarrestaurant, hvilket overraskede alle. Dagen efter blev eleverne igen delt op: Nogle tog toget til Frederiksborg, mens andre tog på universitetet. Dette gik hele dagen med, og om aftenen så vi forestillingen Gasolin på Østre Gasværk. Dette var teaterkoncerten, som er bygget på nogle af deres kendteste sange. Alle var utrolig fascineret af sceneshowet og fortolkningen af musikken. Dette var en succes!! Torsdag gik turen for a- og x-klassen til en moské og for b- og y-klassen til et buddhistcenter. Dette var en spændende oplevelse, da man fik muligheden for at forstå en anden kultur. Efter dette besøg tog klasserne samlet til Nationalmuseet, hvor alle fik en rundvisning omkring Tycho Braheudstillingen. Resten af dagen var fri til hvad man havde lyst til. Fredagen startede ufattelig tidligt, da alle eleverne skulle have pakket, ryddet op og have tjekket ud til et ikke menneskeligt tidspunkt. Alle var smadret efter en lang uge med mange oplevelser og ikke mindst en del tømmermænd. Turen var ikke færdig endnu: Alle skulle til Christiansborg, hvor nogle politikere gav en rundvisning og fortalte om hverdagen på stedet. Derefter havde eleverne fri, indtil toget skulle nås. Toget var selvfølgelig forsinket, og hjemturen foregik også med bus. En lang hjemtur. Turen er noget, alle vil kunne huske. På trods af skepsisen viste det sig at blive en uforglemmelig tur. Louise Ellborg og Dragana Bozic, 3.a Kasper er første udfordrer på højskolens grumme klatrevæg. Med 2.k og 2.hf på idrætshøjskole På Vesthimmerlands Gymnasium og HF dyrker vi den internationale profil gennem kontakter og rejser til udlandet. Men også inden for Danmarks grænser er skolen udadvendt, da faglige ekskursioner prioriteres højt. Én af disse gik i det forløbne skoleår til Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, hvor 2.k og 2.hf s tilvalgsophold i idræt var på et 2-dages ophold. Her følger undertegnedes personlige indtryk fra denne ekskursion: Allerede inden bussen er nået frem til motorvejen, er 2.k s kvindelige sangstjerner på bagsædet gået i gang med at underholde os andre stakler. Dagen efter på hjemturen er der tale om et ganske anderledes scenario. Nu er der ingen hjemmekomponerede sange fra bagsædet. Bortset fra en sagte snorken, er der faktisk helt stille. Hvad i alverden er der dog sket med de unge mennesker i det sidste døgn? Et varmt gensyn og så er det i gang I Brønderslev modtages vi af to tidligere VHG-elever, Helle og Troels, fra den hedengangne fodbold-hf-klasse. De er nu højskolekursister og via studielinien i gang med at forberede sig til fremtidige idrætsstudier. Helle og Troels tager os straks med på en rundvisning, der får smukke stjerner til at funkle i de flestes øjne. Her er ganske enkelt alt, hvad et idrætsfanatisk hjerte kan begære: Airtrack, bevægelsessal fyldt med spejle til narcissisterne, floorballbane, supermoderne fitnessudstyr, klatrevægge, håndboldhal og meget mere. Det er lige her, at vi lykkeligt skal lide, og hvor vores sved skal falde i stride strømme. Vi ser også eksempler på de 3-4-sengs værelser, hvor de ca. 100 højskolekursister fra Danmark og forskellige andre lande er indkvarteret. Så er det spisetid, og efter en overdådig buffet er der en kort pause, som flere af 2.k s elever bruger til at give en lille koncert for de fremmødte i dagligstuen. Den musikalske præstation fører til anerkendende blikke, hvorefter vi ledes ind i foredragssalen, hvor vi fornemmer den danske idrætskulturs vingesus i form af et kort, men levende foredrag omkring højskolebevægelsens historie samt dagligdagen på Nordjyllands Idrætshøjskole. Tiden er kommet til, at vi skal føle os som rigtige højskole- SEPTEMBER Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 9

6 SEPTEMBER 2006 kursister og trække i den obligatoriske uniform: Sportstøjet! Ikke flere svinkeærinder; den fysiske aktivitet kalder! Først i form af store udfordringer med den grusomme klatrevæg, og det registreres, hvordan vi nærmest træder et par skridt tilbage i ærefrygt over de skrækindjagende baner af forskellige sværhedsgrader. Ja, det fornemmes ligefrem, hvordan alle har travlt med at undgå øjenkontakt til instruktøren, da han spørger, hvem der vil starte. Men så viser Kasper fra 2.k sig som en sand helt og skærer igennem vores choktilstand. Resolut iklæder han sig sikkerhedsselerne og er første mand, som langsomt, men sikkert søger mod klatrebanens top. Og snart følger alle andre efter. Nogle opgiver halvvejs, andre når helt til tops med elegance og styrke, og så er der Henriette fra 2.k, som resolut lader saksen gøre en ende på de lange negle for at få et bedre greb, hvad jo må betegnes som viljestyrke i yderste konsekvens. Finalen står adventure-eksperten, Troels fra tilvalgsholdet, dog for, da han forcerer den absolut sværeste bane (kan beskrives som lodret op, vandret ud og igen lodret op) i lyntempo for at afslutte med et tryk i hornet som tegn på, at den umulige udfordring er klaret. En superpræstation, som faktisk kun en af højskolens daglige kursister tilsvarende har magtet. Efterfølgende ledes vi ud til en skræmmende bunkers. I denne møder vi dog ingen kanoner, men derimod ildevarslende kondicykler; alle placeret på plasticstykker, der kan opsamle de mange liter sved, som den næste times»tortur«vil afstedkomme. For det er på disse monstre, at kampen mod overflødige kg. og dårlig form skal foregå. Pinslerne kaldes spinning, og bødlen er en yngre, topmotiveret»hephep«-kvinde med højeste rang som fitnessinstruktør, og assistenterne er dels et musikanlæg, som udspyer nyeste techno med en sådan styrke, at ingen kan høre vores smertelige skrig, og dels en muskuløs og myndig ungersvend på bagerste cykelrække, som tordner: Kom nu fortsæt!, hvis fortabte sjæle diskret drister sig til at lindre pinslerne ved at slække på belastningen eller tempoet. Efter en sådan omgang bør man tro, at alle er klar til at gå til ro på madrasserne i den spejlbesatte bevægelsessal. Men så let kuer man ikke sande idrætskyndige fra Vesthimmerlands Gymnasium og Hf. Nogle søger mod hallen for at iværksætte en volleykamp, andre lusker ind i foredragssalen for at overvære en Champions League-kamp på storskærm, og så er der dem, som drager ud i mørket for at snuse til Brønderslev. Emil underholder højskoleeleverne med en lille solokoncert. Evnen til at slå søm i og sove med frøer På et listigt sted, hvor man kan dyste udi den lokale topsport, at slå søm i en ordentlig træstamme, vil et par piger fra 2.k have afgjort kønnenes kamp. Den udfordring kan hfdrengene, Anders og Ulrik, ganske enkelt ikke ignorere med det resultat, at også i denne disciplin er drengene det stærke køn. Byvandrerne skal bruge en dør ind til sovesalen for at returnere til højskolen, og det er blevet fortalt, at en åben dør ind til sovesalen kan føre til en invasion af springende frøer. Hvad Marianne fra 2.k i øvrigt mærker på egen krop, da hun, forventningsfuld om timers dejlig søvn, kravler ned i soveposen og fornemmer noget klæbrigt, som synes levende. Helt konkret er der tale om fem små frøer og en ordentlig krabat af en tudse, som alle åbenbart har søgt husly i hendes sovepose. Skrig og skrål; 2.k s piger kan åbenbart både synge og skrige. Konsekvensen af den panik-situation er, at en delegation proklamerer, at de resolut har flyttet leje til boldhallen. Det skal dog senere vise sig, at de små, søde kræ ikke selv har fundet vej til soveposen. For næste formiddag hviskes det i mit øre, at en større samling højskolekursister har brugt de mørke aftenstimer på at gennemtrævle skolens udendørsbaner for at finde frøer og derefter gelejde dem ned i omtalte sovepose. Den sparsomme fritid bruges også på idræt. På den igen Man tror, at det er løgn. Det absolutte mørke samt tonstunge og vildt ømme muskler er ikke ligefrem motiverende for at stå op til en ny dag. Alligevel er alle tilstede ved morgenmadsbordet og klar til timers aktivitet med høj intensitet og store udfordringer. Efter opvarmningen skal vi i gang med dagens første egentlige aktivitet, Battle. En krigsleg, som både stiller krav til holdsamarbejde og strategi, hurtighed, træfsikkerhed og vovemod, når projektilerne i form af tapede aviskugler skal kastes mod modstanderne. Og hvor opstillede gymnastikredskaber udgør de skjulesteder, hvor»soldaterne«kan søge dækning for kugleregnen. Vinderholdet er imidlertid aldeles ulidelige i deres sejrsglæde, men vi andre kan så konstatere, at de har gjort flittig brug af devisen fra den lokale håndboldklub: Hvad dommeren ikke ser, er tilladt! Nej, lad os i stedet få en ordentlig floorballkamp, for vi på det ærlige hold har helt styr på dette ædle hockey-spil, hvad hurtigt viser sig i form af flotte mål i den efterfølgende kamp. Og atter må det konstateres, at rutinen fornægter sig ikke. Sved, sved og atter sved, men ikke tid til et bad, for nu står den på en times musik og fællessang med højskolekursisterne. Flere af 2.k s drenge er ved at tabe mælet i ren og skær benovelse, da den ene musiklærer griber en elbas og giver den gas i et nummer af brormand Lilholt. Det er lige før, at man frygter, de vil opfordre til en kædedans. Efter frokost skal vi udsættes for den fysiske finale, inden vi skal hjem. Dog først en musikopvarmning ledet af de tidligere VHG-elever, Helle og Troels. Herefter iderige og praktiske, men også krævende teambuildingsøvelser efterfulgt af en fodboldkamp, hvor spillerne har plastickopper for øjnene, der forhindrer, at man kan se ligeud. Og så er det tid til finalen, som foregår ude i det fri. Opgaven går i al sin enkelthed ud på at bestige en 18 m høj træstamme og derefter stå oprejst på en lille plade på toppen af stammen. På afstand anes en figur deroppe i skylaget. Fejlagtigt tror jeg, at der er tale om en statue som synligt vartegn for højskolen, men da jeg kommer nærmere, bliver statuen til en levende figur. Helt konkret er der tale om gymnasieeleven, Randi, som er i gang med at sprænge alle grænser for kraftanstrengelse og vovemod. Og sådan bliver det ved; gymnasieelever og hf-kursister suser i hast mod toppen. Mon ikke jeg kan nøjes med at konstatere, der igen var tale om en sublim indsats! Slutteligt et varmt bad, hurtig omklædning, varme håndtryk og så ud i bussen. De lukkede øjne signalerer, at hovedparten nu betaler prisen for et intenst døgn, hvor der er slidt godt og grundigt på kroppens bevægeapparat. Ligegyldigt hvad kroppen må beslutte sig for af smerter i morgen, kan det ikke skjules, at alle har haft en fantastisk og indholdsrig ekskursion, som sagtens kan tåle en gentagelse. Morten Severin Højskolens overdådige tag-selv-bord er lige guf for Ditte og Vibeke. SEPTEMBER Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 11

7 2006/2007 Nye undervisningstiltag I sundhedens tjeneste Den største nyskabelse i reformgymnasiet er det nye tværfag, almen studieforberedelse, der kan siges at være en timeramme for samarbejde mellem fagene. I AT, som vi kalder faget i daglig tale, er der både krav om og mulighed for forpligtende tværfagligt samarbejde, og det er der kommet mange spændende og meget forskellige undervisningsforløb ud af. På VHG har vi valgt at placere AT-forløbene i perioder af ca. en uges længde, så der er mulighed for at skabe koncentreret sammenhæng i et emne. Samfundsfag Fysik Religion Hvad har de tre meget forskellige fag med hinanden at gøre? Den viden og tænkning, de tre fag repræsenterer, er alle særdeles relevante i forbindelse med den meget påtrængende debat om den danske sundhedssektor. Når ny teknologi udvikles på grundlag af fysisk viden, må vi med de politikere, vi har valgt, i spidsen tage stilling til, om vi har råd til at anvende den og tillige overveje, hvilke etiske konsekvenser indførelsen af den har. Tænk blot på fosterdiagnostik, ægsortering, kunstig befrugtning etc. Når nu vi har en afdeling af den nordjyske sygehussektor i form af sygehuset i Farsø, der arbejder i sundhedens tjeneste, lige uden for døren, er det oplagt at supplere de teoretiske vinkler på sundhedssektoren med et besøg i den praktiske verden. Først studerede 2s røntgenstråling og CT-scanning i fysik, prioritering i sundhedssektoren i samfundsfag og pligt- og nytteetik i religion. Med den nyvundne viden om området drog vi så til Farsø sygehus, der tog rigtig flot imod os og på forbilledlig vis supplerede vores teoretiske viden med viden og erfaringer fra det praktiske arbejde på hospitalet (Tak for det!). Radiografen satte os ind i principperne bag røntgen og CTscannning. Vi lavede røntgenbilleder af det indre af mobiltelefoner og scannede en kylling. Er det ikke farligt med al den stråling? Jo, radiografen forskanser sig bag blyvægge, mens der scannes, og nej, når apparatet er slukket, er der ikke rester af strålingen. Radiografen skulle hjem for at tilberede den scannede kylling, vi CTscannede og så roteret i tredimensionelle billeder på skærmen, til aftensmad! Sygehusets økonomidirektør gav os et konkret indblik i de benhårde økonomiske realiteter. Der indgås kontrakter med amtet, og pengene til sygehuset falder kun, hvis man har nået et på forhånd aftalt antal operationer. Palliationssygeplejersken og sygehuspræsten gav os et indblik i de dilemmaer, der er forbundet med pleje af døende. Og hvad de fortalte gjorde indtryk. Før samtalen med dem gik en markant majoritet ind for aktiv dødshjælp. Efter mødet med dem var holdningen til eutanasi fifty-fifty. Synopse Eleverne formåede i vid udstrækning at inddrage alle 3 fag og både teori og praksis i de synopser, som afrunder AT-forløb, og som lærer var det spændende at høre, hvad grupperne havde fået ud af ugen. Måske skulle vi stræbe efter oftere at bevæge os uden for klasseværelset i AT i sandhedens tjeneste? 2.k som rejsende: Idrætsinstruktører og forskerspirer Hans Peder Nielsen Der er gang i de nye undervisningstiltag, og i junglen af nyskabelser finder man bl.a. studieretningsopgaven, som skal skrives i løbet af 2.g. I 2.k (»krop og sundhed«) besluttede studieretningsfagene (biologi, idræt og matematik), at opgaven skulle basere sig på empiri og praktisk feltarbejde. Helt konkret udtrykt ved at måle, teste (kondition) og veje skolebørn (i 2. og 9. klasser), samt elevernes idrætsvaner på to skoler: Østermarkskolen i Aars og Humlehaveskolen i Vollsmose, Odense. Som optakt til vores tur til Vollsmose og som integreret del af et historieforløb omkring kulturmøder, så klassen den roste TV2-serie»Drengene fra Vollsmose«, som netop følger et par af Humlehavens store drenge med anden etnisk baggrund, flere af skolens lærere og især den karismatiske skoleinspektør, Olav Rabølle Nielsen. Endvidere havde klassen på forhånd planlagt opvarmning, udarbejdet spørgeskemaer, fordelt arbejdsopgaver, indspillet musik og samlet de nødvendige rekvisitter, der skulle bruges. Indtryk fra Humlehaveskolen, Vollsmose En flok forventningsfulde, men også lettere nervøse elever ankom en mandag aften i bus til Humlehaveskolen i Odense. Den lettere nervøsitet hos flere skyldtes nok mediernes kraftige fokusering på bydelen Vollsmose, og deres forsøg på at tegne et billede af en urolig og nærmest farlig bydel. Vel ankommet til Humlehaveskolen, som ligger klemt inde af betonhøjhuse, blev vi modtaget af Olav og ledt ind på hans inspektørkontor. Og hvilket rart og rodet sted: prydet af fodboldtrøjer fra hele verden, sports-pokaler, hilsner fra sportens berømtheder og et to meter højt bur med en stor, skræppende papegøje. Meget overraskende startede Olav med at afspille et Kim Larsen-nummer for fuld udblæsning, og vi var nogle, der sad og funderede over, hvad den dybere mening var hermed. Indtil papegøjen pludselig brød ud i en vild dans, hvad der fik stemningen helt i top hos os alle. Herefter fulgte en kort introduktion fra den mand, som er blevet landskendt for markante holdninger til og mange erfaringer med dem, som betegnes som nydanskere, danskere med en anden etnisk baggrund, andengenerations danskere, tosprogede etc. Skoleinspektør Olav Nielsen og papegøjen»hr. Larsen«underholder 2.k med Humlehaveskolen og Vollsmoses historie. 2006/ Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 13

8 2006/2007 Under introduktionen fik vi bl.a. at vide, at 98 % af skolens elever har en anden etnisk baggrund, hvad der også afspejler befolkningen i hele Vollsmose. Da vi skulle indkvarteres i to klasselokaler (undertegnede fik dog sofaen på inspektørkontoret i selskab med papegøjen), aftalte vi, at Olav skulle genoptage foredraget næste formiddag. Resten af aftenen foregik på lærerværelset, hvor flere underholdt med råt guitarspil og såkaldt skønsang. Jo, tak det var ren hygge, og vi kom nok for sent i seng, men alligevel var alle oppe næste dag, inden skolens lærere arriverede. Asja og en pige fra Humlehaveskolens 2. kl. Efter morgenmaden blev vi præsenteret for vore to kontaktlærere fra Humlehaveskolen, Morten Møller og Johnny Kwasniak. Begge er tidligere superligaspillere og danmarksmestre i fodbold, og undertegnede fik luftet minderne med Morten Møller fra vores mange drabelige opgør, når OB mødte Dalum. Og så skulle vi for alvor i gang nede i hallen. Første forsøgsofre var skolens andenklasses-elever, hvilket vil sige mere end 40 livlige drenge og piger, hvoraf ingen havde den danske hårfarve, som Humlehaveskolens 2. klasser opvarmes af elever fra 2.k. Martin, 2.k, testes på Syddansk Universitets Institut for Sundhed/Idræt. populært kaldes for leverpostej-farve. Efter en fornem 2.kpræsentation af programmet og ditto opvarmning til Kaj og Andrea-musik, skulle børnene fra Humlehaveskolen gennemføre en løbetest (15 sekunders løb efterfulgt af 15 sekunders pause etc.), hvor den samlede tilbagelagte løbedistance i løbet af 10 minutter omregnes til et kondital. Og slutteligt skulle de vejes og måles, så også BMI kunne udregnes. Herefter fulgte eleverne fra skolens 9. klasser, og også de gav den gas under testen. Sluttelig blev 2.k udfordret i en fodboldkamp, og trods en føring på 2 mål, måtte VHG-eleverne luske slukøret fra banen med et knebent nederlag. Efter idrætsmålingerne stimlede alle atter sammen på inspektørkontoret for at høre Olav servere et stykke danmarkshistorie, da han levende fortalte om Vollsmoses historie og udvikling med perspektivering til forskellige krige og konflikter rundt omkring i verden. Rundvisning på Institut for Idræt, Syddansk Universitet Tirsdag eftermiddag var det tid til at tage afsked med Humlehaveskolen og den fantastiske gæstfrihed, som vi havde mødt på skolen. Turen gik herefter til Syddansk Universitet, hvor vi blev modtaget af en senior-studerende fra Institut for Idræt. Først fik vi en kort orientering omkring studiet og kunne her konstatere, at der på det fynske universitet faktisk er 4 fakulteter, idet idrætsstudiet er placeret under det sundhedsvidenskabelige fakultet. Måske kan det også komme til at præge gymnasiernes AT-forløb en gang ud i fremtiden? Dernæst blev vi vist rundt i de fantastiske idrætsfaciliteter, som fik undertegnede til at mindes ungdommens studieår i selv samme omgivelser og en chokerende svunden tid, hvor den stod på fælles omklædning og bad for kønnene. Afslutningsvis blev vi guidet ind i et supermoderne testrum, hvor 2.k's forsøgsperson, Martin, skulle på løbebåndet iført udstyr, der mest af alt lignede noget, der bruges til tortur. Mens 2.k's to forskningsassistenter, Kasper og Mikkel, passede pulsmålingerne, hastigheden og hældningsgraden på løbebåndet, sled Martin sig flot igennem testen og opnåede et præcist kondital, som var klart over middel; flot! Herefter gik det så hjemad; trætte, men også med en stor oplevelse i bagagen. Allerede næste dag skulle klassens elever atter indtage rollen som forsøgsledere, idet det nu var eleverne fra Østermarkskolen i Aars, som skulle testes. Også her var der et stort engagement fra de unge forsøgspersoner. En model for gymnasiets studieretningsopgave? Nu er testtallene og spørgeskemaerne så blevet bearbejdet af eleverne. Nogle har arbejdet med BMI, andre med kondition og de resterende med de unges idrætsvaner. Der er blevet sammenlignet inden for køn, alder og geografi, og slutproduktet har resulteret i 21 individuelle studieretningsopgaver (projektbaseret), som alle har perspektiveret egen»forskning«til fagteori og andre større undersøgelser. Forløbet har ensidigt været en succes. Ideen med at koble praksis til teori synes særdeles inspirerende, og her synes begrebet»kompetencer«i høj grad at have fået et reelt indhold. Hvilket bl.a. understreges af, at praksissituationerne fra de 2 skoler aldrig ville have forløbet så positivt, hvis ikke 2.k's elever havde samarbejdet, stået frem i formidlerens rolle og i det hele taget havde planlagt og struktureret forløbet. Engagementet synes højt, og noget kan tyde på, at den tværfaglige kombination af praksis og teori giver den enkelte elev et større ejerforhold til studieretningsopgaven. Også de to deltagende skoler har vist stor interesse for projektet. Der blev således filmet gevaldigt under seancerne, ligesom begge skoler har udbedt sig en rapport med resultater og konklusioner fra forsøgene. Morten Severin Anne, Line og Mette, 2.q, på slap line med en af Ungarns berømte forfædre. 2.hf i Budapest I uge 45 var de to 2.hf-klasser på en uges studieekskursion i den flotte ungarske hovedstad, Budapest. Det var en fornøjelig, inspirerende og lærerig rejse ud i den ungarske dagligdag og kultur, hvad også fremgår af følgende udpluk fra Kim Park Jensens dagbogsskriverier fra turen: 5. Søndag Det starter med nattoget til Kastrup Lufthavn, hvor vi skal vente nogle timer på afgang. Men så kaldes vi endelig ud, og efter et par timers ophold i de højere skylag lander vi så i Budapests lufthavn. Herfra ud i den bus, som bringer os ind til vores hotel tæt på Budapests centrum. Efter indkvarteringen på de komfortable værelser er der en rundvisning i lokalkvarteret suppleret med aftensmad, inden de fleste søger mod hotellet igen for at kompensere for sidste nats mangel på søvn. 6. Mandag Første hele dag i Budapest starter med besøg i den imponerende markedshal bygget af Eiffel. Denne rummer et eldorado af alskens boder, som faldbyder lækkerier fra det ungarske køkken. Herefter følger et par timer på egen hånd i NOVEMBER Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 15

9 NOVEMBER 2006 centrum, og da vi mødes igen, vandrer vi via en af de mange Donau-broer over til Budasiden for at besøge det imponerende borgkompleks, som triumferer over byen fra borghøjen. Det består af et kæmpeslot, som er utroligt flot, og en hel bydel med kirker, museer og huse, der må betegnes som arkitektoniske perler. Aftenen tilbringes med hygge på en nostalgisk restaurant, og da vi sidst på aftenen vandrer mod hotellet i gadelysets skær, konfronteres vi for første gang med fattigdommen, da vi bl.a. ser en hjemløs sove i et blomsterbed, og én, der febrilsk leder efter mad i en skraldespand. Hvilket ryster os unge, som normalt ikke er vant til at se sådan noget i vores små, trygge hjembyer. 7. Tirsdag Hele dagen byder på en skattejagt, som bringer os rundt i hele Budapest til forskellige seværdigheder. Vi skal i grupper på 4-5 personer opsøge svar på spørgsmål omkring byens største katedral, verdens næststørste synagoge, et rigtigt eventyrslot i den imponerende bypark og en fæstning oppe på et bjerg. Det bliver en fantastisk dag med fysiske udfordringer og imponerende indtryk. Såvel katedralen som synagogen blæser os nærmest omkuld, da de dikterer ophøjet prægtighed og respekt. Også eventyrslottet overrumpler os i dets skønhed. Vi vælger at gå op til fæstningen, hvilket resulterer i, at vi er flere, der frygter at få et hjerteanfald. Trappetrinene synes aldrig at få en ende, men da vi når bjergtoppen bliver vi meget berørt over en udstilling, som viser massegrave, nazister og de senere kommunistiske undertrykkere. Omkring aftenstid er vi tilbage på hotellet og afleverer vores besvarelser til Karen Marie og Morten (vores lærere), hvorefter de går i gang med at finde vindergruppen. Helt ufor- Fodboldlandskamp med overlegen sejr til Danmark. ståeligt må vi ved fællesspisningen konstatere, at vores gruppe ikke vinder skattejagten. 8. Onsdag Karen Marie (lærer) og Anne Dorthe, 2.q, skuer ud over Budapest. Dagen starter med en 3 km. lang vandretur ad Adrassy Utca (byens flotteste gade) ud til byparken, hvor vi kan vælge mellem at tage i Budapests største og ældste termalbad eller skøjte på udendørsbane. Selv vælger jeg skøjterne, hvad der viser sig at være det dummeste valg, jeg har foretaget i mands minde. Hvor de fleste er ret dygtige, så minder jeg ganske enkelt om Bambi på glatis. Faktisk har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg må ned og»kysse«isen. Mens sylfiderne og flodhesten gør sig på isen, er halvdelen af mine medrejsende gået i bad, hvilket medfører behagelige stunder i ca. 40 graders varmt vand og mange bade at vælge imellem. Bl.a. et stort udendørs bassin. De fleste besøgende er ældre lokale, hvoraf nogle bruger timer i vandet med at spille skak, mens andre stjæler sig til et lille smugkig på de kønne danske piger. Efter de fysiske udfoldelser drager vi alle til Terrorens Hus. Udefra er huset en imponerende villa på Andrassy Utca, som på ingen måder signalerer de grusomheder, som foregik inden døre. For det var her, at de ungarske nazister torturerede jøder under 2. verdenskrig, og det var her, at kommunisternes hemmelige politi havde hovedkvarter efter krigen, og hvor politiske modstandere blev udsat for kvalmende mishandling. Således fungerede kælderen som fængsel og bød på såvel umenneskelige som skrækkelige forhold. For ikke at glemme husets to skræmmende torturkamre. Vi er alle dybt berørte af de tragiske og forfærdelige forhold, som har været hverdag for tusinder af ofre i denne villa. 9. Torsdag Heldagstur op i bjergene på Budasiden. Første del af bjergturen klares med en tandhjulsbane, som kravler op igennem velhaverkvarterer. Sidste del af turen klares med børnetoget, som på nær lokomotivføreren kun er bemandet af børn. Undervejs stiger vi af for at bestige det højeste bjerg, hvilket indebærer en fysisk krævende vandring opad på små stier i tæt skov. Det er en meget fredfyldt gåtur med klar og ren luft og en stilhed, som står i kontrast til storbyens virak dernede i dalen. Nær bjergtoppen slår vi os ned på en café, inden vi beslutter os for en nedstigning med lift. Dette er absolut en oplevelse; fremragende udsigt over Budapest, smuk natur og enestående ro. 10. Fredag Dagen starter med en kort gåtur fra hotellet til det ungarske elite-gymnasium, som vi skal besøge. Allerede da vi træder ind ad skolens store døre, kan jeg fornemme, at det her er en skole præget af autoritet. Efter en varm velkomst og kort introduktion af Agnes (vores vært og lærer på skolen i historie / engelsk) bliver vi efterfølgende delt ind i grupper og sendt ud til undervisning i forskellige klasser. Her møder vi så de ungarske gymnasieelever, som er lige så spændte som os. I timen skal vi bl.a. interviewe hinanden, og snart flyder snakken mellem dem og os. Efter besøget i klassen står den på fodboldlandskamp i skolegården. Allerede året før havde hf'erne på VHG bragt Danmark foran med 1-0, og denne statistik følger vi op på med en flot 4-1 sejr over et ungarsk hold, som ikke formår at give os den store modstand. Skolebesøget slutter med, at de ungarske elever fortæller om og viser os deres udstilling omkring 50-års-jubilæet for den ungarske opstand. Samtidig skal vi fortælle om vores danske historie på engelsk. Dagen slutter med en munter aften på restaurant med harmonikamusik, sang og fællesdans på bænkene. Herefter er vi nogle, som vil se nærmere på byens natteliv i form af et diskoteksbesøg. Line, 2.q, kæmper bravt for ikke at tage faldet ned i Donau. 11. Lørdag Parlamentet kalder! En imponerende bygning, der ligger lige ned til Donau, og som blev bygget i slutningen af 1800-tallet med det engelske»house of Parliament«som direkte forbillede. Da der er demonstrationer mod premierministeren, er der omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Alligevel lykkes det os af få en guidet rundvisning i denne imponerende nygotiske bygning, som er 268 m lang, 118 m bred og med en 96 m høj kuppel som blikfang. Efter besøget er resten af dagen til vores egen disposition. 12. Søndag tage fra os! Vi rejser hjem. Bus, fly og tog bringer os tilbage til Hobro Station, hvor familien er mødt frem for at modtage os. Alt har jo en ende, men de gode minder fra Budapest kan ingen Kim Park Jensen, 2.q / Morten Severin NOVEMBER Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 17

10 2006/2007 Fra sukker til salt eller fra TST til WHE På Vesthimmerlands Gymnasium og HF har vi i snart mange år arbejdet med to af de tre områder, som Unescoskolerne fokuserer på, nemlig TST og WHE. Fra næste skoleår er vi også optaget i det tredje område, BSP Baltic Sea Project. I det følgende skal der kort redegøres for, hvordan det har været at arbejde som Unesco-skole, og hvilke faglige og pædagogiske muligheder det har givet. Vi startede med TST Transatlantic Slave Trade. Med Jeff Klintø som primus motor fik vi opbygget en»bank«af undervisningsmaterialer, som illustrerer trekanthandelen, og som vi kan trække på i en række fag. Historie først og fremmest, men efterhånden kom der også andre fag på banen. Biologi og kemi anlagde deres faglige aspekter på sukkeret. Dansk og fransk, som er mine fag, kunne supplere med litterære værker som H.C. Andersens»Mulatten«, der viser datidens liv på en sukkerplantage på Martinique, og romanen og filmen»rue Cases Nègres«, der viser det hårde liv i sukkermarkerne på samme ø. Engelsk, musik og religion kom med via forløb om f.eks. reggae og rastafari, ligesom emnet indbød til undervisningsforløb i billedkunst. Da vi så også kom med i WHE World Heritage Education, begyndte vi at undersøge, hvilke undervisningsmæssige muligheder der var i dette område, og vi afholdt bl.a. en række temadage for hele skolen om udvalgte verdensarvssteder. Jeg var selv med i en gruppe, der arbejdede med Saline Royale i Nordøstfrankrig, og da jeg på et senere tidspunkt var med en klasse på en studierejse i Franche Comté, skulle vi selvfølgelig se, hvordan saltproduktionen dér var foregået. Vi aflagde besøg i et underjordisk galleri i Salinsles-Bains, hvor 1200 års saltfremstilling blev nærværende for os. Selve rummet, vi stod i, ligner det øverste af en kirke. Arkitekturen er religiøs, idet det var munke, der på et tidspunkt hentede det saltmættede vand (330 g. pr. liter) op fra undergrunden for at koge det i pander. Der bredte sig en Saltet i Trapani er klar til at blive»høstet«. næsten religiøs stemning, da vi så de forhold, som datidens saltarbejdere levede under, og vi forstod pludselig, hvor vigtigt»det hvide guld«tidligere har været. Den aura genfinder man lidt i en moderne plakat for salt,»sel à vie«, der spiller på det franske udtryk:»c'est la vie«(det er livet). I rummet var der også en hydraulisk pumpe, der var blevet installeret i Den fungerer stadig, og på den måde fik vi et indtryk af forskellige historiske perioders tekniske landvindinger og produktionsmåder. Et par dage senere stod vi i det»nye«saltværk, Saline Royale, som i slutningen af 1700-tallet blev bygget 24 km fra det gamle på grund af pladsmangel og mangel på brændsel på det oprindelige sted. Her kunne vi studere, hvordan saltværket som minisamfund havde fungeret med smede, bødkere, arbejdere osv., og på baggrund af arkitekten Ledoux visioner så vi oplysningstidens ideer udfoldet foran os. Saline Royale er som bekendt erklæret for»world Heritage«, og det gamle saltværk er på listen over sites, der er på vej til at opnå denne status. Under vores studierejse til Franche Comté aflagde vi desuden besøg på et gymnasium i Besançon, der har fået navn efter arkitekten Ledoux. Kontakten til dette gymnasium har siden udviklet sig, og på nuværende tidspunkt er vi ved at forberede et Comeniusprojekt med salt som emne. En Unesco-skole i Wien, som vi igennem en del år har haft udveksling med, vil også gerne deltage, ligesom et gymnasium på Sicilien, som vi samarbejder med, er med på idéen. På vestkysten af Sicilien»høstes«saltet i nogle laguner, som af Unesco er blevet erklæret for bevaringsværdige. Projektet vil blive lagt bredt an, og mange forskellige fag og alle fakulteter er indblandet. Det er således et emne, der egner sig til forløb i almen studieforberedelse. I TST-arbejdet kan det somme tider være vanskeligt at få de naturvidenskabelige fag integreret på en meningsfyldt måde, men dette problem har vi ikke her. Tæt på det franske gymnasium ligger en moderne fabrik, Solvay, hvor de bl.a. fremstiller plastic af salt. På Sicilien har de virksomheden Sosalt, og tæt på vores gymnasium har vi Akzo Nobel Salt A/S i Mariager. Det er hensigten også at inddrage disse virksomheder i projektet. På den måde håber vi at bibringe eleverne en problemorienteret samtidsrefleksion i globalt og historisk perspektiv. Altså få dem til at reflektere over miljøspørgsmål og begreber som bæredygtig udvikling. Min konklusion er, at det giver god mening at arbejde med TST og WHE i undervisningen. TST er nok det mest konkrete og overskuelige, og for nogle fag falder det meget naturligt at arbejde med emnet. I WHEarbejdet med forskellige sites véd man ikke på forhånd, hvilke faglige muligheder der er. Men det kan i sig selv også være udfordrende og berigende. Jørgen Jørgensen Euro-Med Vesthimmerlands Gymnasium og HF er blevet udvalgt til at deltage i det internationale projekt Euro-Med. Dette handler om at skabe en interkulturel forståelse blandt gymnasieelever i forskellige lande, deriblandt Østrig, Ungarn, Holland, Jordan, Libanon og Danmark. Der er kun 2 gymnasier i hele Danmark, som er blevet udvalgt til dette, Nørre Gymnasium på Sjælland og VGH heroppe i Vesthimmerland. Det er kun én klasse, som skal deltage, og dette er blevet den samfundssproglige klasse 1.t. Alle eleverne er allerede i gang med præsentationer af dem selv og den danske befolkning. Eleverne i 1.t har, som første led i projektet, skullet interviewe danskere i deres lokalsamfund og dække emner som ligestilling, religion, de unges fritidsinteresser, demokrati og uddannelsessystemet her i Danmark. Disse interviews skulle munde ud i en fremlæggelse for hele klassen, til hvilken der også skulle produceres et kreativt produkt. Det er blevet til mange flotte Power Pointpræsentationer, fyldt med billeder fra VHG, og en enkelt film, lavet som en reportage om Danmark. Eleverne i 1.t er selv med til at bestemme, hvad der skal sendes ned til de andre lande for at give de andre studerende et indblik i den danske kultur. Desuden går projektet ud på at træne elever og lærere i at praktisere interkulturelt arbejde. Projektet, der strækker sig over 3 år, er organiseret af organisationen»interkulturelles Zentrum«i Wien og støttes økonomisk af det østrigske undervisningsministerium samt Anna Lindh Fonden. Som lærerne i spidsen for 1.t står Kirsten Svejstrup og Lene Bisgaard, der underviser 1.t i henholdsvis historie og engelsk på højniveau. De to har været nede at besøge Wien sammen med lærere fra de andre lande og hente mere information omkring projektet. Vi glæder os, både klassen 1.t og hele Vesthimmerlands Gymnasium & HF, til at se, hvad fremtiden med Euro-Med bringer. Nanna Knudsen, 1.t 2006/ Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 19

11 JANUAR 2007 Musicalen Rent JANUAR 2007 Musical en på VHG 2007 blev en kæmpesucces med to aftner med fulde huse. Publikum leverede spontant velfortjent stående applaus til de dygtige sangere, musikere, dansere og skuespillere, som gjorde de to forestillinger til en stor kulturel oplevelse. Hele musical en fremstod som en sammentømret enhed, hvor alle supplerede hinanden og arbejdede sammen. Musical en Rent blev valgt på grund af dens flotte musikalske materiale og dens stadig aktuelle tema om vilkårene for fri kunstnerisk udfoldelse. Arbejdet med musical en startede i efteråret. Korarrangement og instruktion blev forestået af Margit Hansen, og de trofaste korpiger arbejdede ihærdigt med de svære passager. Resultatet blev utrolig flot. Orkestret blev ledet af Bjarne Edelskov Nielsen, som også stod for de mange omarrangementer og selv spillede på tangenterne. Orkestret blev hurtigt til en sammentømret (indforstået) enhed, hvilket var tydeligt i det professionelle udtryk, de leverede til begge forestillinger. Danserne fortjener en helt speciel omtale, idet de hele vejen igennem arbejdede uden lærer-instruktion. De var dog ikke uden instruktører, idet tre af de medvirkende selv havde stået for al den flotte koreografi og dans. Det var Martha Lundgaard Jensen, 2.s, Ea Norre, 2.x og Sarah Linn Hindahl, 2.a. De tre instruktører havde hele vejen igennem selv stået for alle øveplaner og høstede stor anerkendelse, også fra den professionelle skuespilinstruktør Erik Schøler. De 8 hovedroller blev hurtigt i forløbet til et venne-team, der også mødtes masser af gange uden for øvearbejdet. Birollerne kom på lidt senere, men også de blev hurtigt til en fast del af sammenholdet med hver deres karakter, som de selv skabte. Scenografien var iværksat af Jonna Fransgård, som arbejdede ud fra en ide om enkelhed og klarhed med hjælp af 5 ihærdige elever. Men uden pressedækning og administration af de praktiske opgaver ville musical en være faldet til jorden. Jørgen Jørgensen stod for pressemeddelelser, sekretærerne for administrativ hjælp og pedeller for snedkerarbejde af høj kvalitet. Den»kiste«, der indgik i forstillingen, var f.eks. udtænkt og sammentømret af Peter Stenild, sådan at det var muligt at ligge indeni uden at blive dårlig, fordi oversiden af låget bestod af hårdt udspændt lærred. Lyd og lys blev dygtigt og professionelt administreret af Steen Hjerrild og Kimbrermusik med hjælp af Andreas Ravn, 2.x, og Morten Østergaard, 3.a. En helt speciel stor oplevelse var det, at korlyden var i orden og på plads fra starten. Der blev desuden lavet både lyd- og videooptagelse, som i bearbejdet form er tilgængelig internt. Søren Schmidt med forskellige hjælpere stod for denne også uundværlige del af arbejdet. Trine Madsbøll 20 Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 21

12 Marianne Jelved Fællestime MARTS 2007 Torsdag d. 1. marts var de 3 klasser, som efter gymnasiereformen har valgt samfundsfag på A-niveau, 1. s, 1. t og 2. s, inviteret til et spændende møde med en landskendt politiker. Ingen ringere end Marianne Jelved troppede op og agerede lærer for de ca. 75 interesserede elever i lidt over 2 timer. Marianne Jelved er kendt i hele Danmark, både som folketingsmedlem, leder af Det radikale Venstre, statsministerkandidat og tidligere vicestatsminister. Altså var alle, både elever og lærere, meget spændte på at høre, hvad hun havde at fortælle. Det er jo ikke hver dag, man får så fint besøg. Dette afspejlede sig også i, at der sneg sig et par ekstra elever ind til forsamlingen, der ikke gik i de inviterede klasser. Egentlig fulgte Marianne Jelved ikke nogen specifik dagsorden; det eneste, hun havde forberedt til dagen, var et lille resume af en bog, som Det radikale Venstre har udgivet. Efter en kort præsentation af denne, gav hun ordet til de elever, som havde noget at spørge om. Trods en lidt langsom start blev der stillet mange spørgsmål til den kendte politiker, og dette bragte Marianne Jelved ud i mange aspekter af den danske politik, f.eks. undervisnings-, sikkerheds-, skatte-, miljø- og integrationspolitik. Derudover blev der også spurgt ind til Det radikale Venstres interne stridigheder, men disse blev hurtigt afvist, og Marianne Jelved mente, at de mange rygter var usande og medieskabte. Hun gjorde det også meget klart, at Det radikale Venstre peger på Marianne Jelved som statsminister, og ikke Anders Fogh. Efter de 2 timer med spørgsmål og svar, sluttede foredraget med den danske toppolitiker. Der var blandede meninger om foredraget, nogle fandt det mere interessant end andre, men om ikke andet, så var det en meget speciel følelse at stå så tæt på en person, som man normalt kun ser i fjernsynet. Nanna Knudsen, 1.t Håndtasken var med! Eksamenstræning med Prinsens Musikkorps De fleste fik sig nok en oplevelse ud over det forventede, da VHG d. 22. marts havde besøg af det 16 mand store Prinsens Musikkorps. For det første var det en fællestime, der foregik i hallen, fordi orkestret havde brug for mere plads, end der kunne skaffes, når alle skolens elever også skulle være til stede. For det andet viste det sig, at det ikke kun var militærmarcher, der blev spillet. Faktisk var det kun et eller to numre på programmet, der kunne henføres til den kategori. I stedet var det flot musik fra alle genrer, lige fra klassisk til pop og jazz. For det tredje viste det sig, at dirigenten Peter Ettrup Larsen havde mere på hjerte end at få sit orkester til at spille. Han havde nemlig flettet et foredrag om musik og kropssprog ind mellem koncertens numre, visualiseret ved en række slides over en personlighedsmodel, samtidig med at han kropsligt og musikalsk fik vist, hvad man skal lægge vægt på, både til en koncert og til eksamen. Bl.a. skal der fraseres rigtigt, og han demonstrerede, hvad der ville ske med skæbnesymfonien, hvis man udsatte den for vejrmeteorologen Per Fløng. Det var meget morsomt. Han startede med at introducere orkestrets»værktøjskasse«og gjorde det samtidig klart for tilhørerne, at den netop også kan bruges i en eksamenssammenhæng.»en koncert er kommunikation på et ret højt niveau«, sagde han,»og mestrer man den musiske kommunikation, opnår man gode resultater ved eksamensbordet, hvor det også gælder om at kommunikere fysisk, mentalt og intellektuelt«ifølge Peter Ettrup Larsen spiller musikken nemlig ind, hver gang vi taler med hinanden, og ofte er det musiske færdigheder som rytme, timing og scenisk udstråling, der afgør, om vi opnår gode faglige resultater.»kommer man ind i lokalet og udstråler glæde og begejstring over, at man nu skal til at fortælle om det periodiske system, så vil man med det samme ryge et par pladser op i censors»interne sættekasse«, siger han i bladet Gymnasieskolen, 26. april Parallellen mellem dirigenten og eleven i en præstationssituation kan også sammenlignes med det at få en fuldstændig fantastisk»ud af kroppen-musikoplevelse«. Her handler det nemlig om, at timingen/pulsen mellem musik og tilhørere er fuldkommen perfekt. Man bliver åndeligt løftet, og hvis man kan opnå den samme timing ved en eksamen, bl.a. ved hjælp af kropssprog og perfekt kommunikation, kan man klare sig bedre. Også musikkorpset var i fin form, og der var mange underholdende indslag under den timelange koncert. F.eks. en kappestrid mellem»de tynde«og»de tykke«musikinstrumenter i forbindelse med et nummer fra»annie get your gun«(»anything you do «). Vi fik selvfølgelig berømte marchnumre, men repertoiret var meget varieret. F.eks. spillede korpset»st. Thomas«, ouverturen til Verdis»Skæbnens magt«og et potpourri over Grease, inden de gav»champagne-galoppen«som ekstranummer. Trine Madsbøll Dirigent Peter Ettrup Larsen. MARST Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 23

13 Bliv forskerspire 2006/2007 Går man med en ide om, at man engang vil være forsker, kan det klart anbefales at være med i»forskerspirer«. Kort sagt går det at være forskerspire ud på, at man har en ide til et forskningsprojekt, man gerne vil realisere, hvorefter man via seminarer, foredrag og samtaler med forskere får nogle redskaber til at komme videre med de ideer, man har. Dette munder til sidst ud i en synopsis, der beskriver, hvad man vil gøre, hvordan man vil gøre det, og hvorvidt det rent økonomisk er muligt. Især det økonomiske aspekt kan i visse tilfælde være meget udfordrende, da projektets budget ikke må overstige kr Således har jeg i mit eget projekt været nødsaget til flere gange at omprioritere og finde nye alternativer for at få det hele til at hænge sammen, så forskningens mål stadigvæk kan fastholdes inden for det givne budget. Den eneste forudsætning, der kræves for at være med i»forskerspirer«, er, at man har en god ide til et forskningsprojekt og har lyst til at bruge sin tid på at arbejde med denne ide. Det er således op til en selv at tage ansvar for, at man får etableret kontakt til en forsker, der kan rådgive en i forløbet (det skal her indskydes, at der var et seminar i København om dette, men pga. sygdom var jeg ikke med her). Måden, jeg fik etableret kontakt til den forsker, der rådgav mig, var ved at tage til et foredrag, hvor jeg i pausen gik op til ham og forklarede ham om»forskerspirer«og om det, jeg havde tænkt skulle være mit projekt, hvorefter han indvilligede i, at jeg kunne rådføre mig med ham. Herefter er det blot at gå i gang med at læse om det emne, man beskæftiger sig med og derefter skrive synopsen. Inden synopsen skal afleveres, er der et seminar, hvor man lærer om forskningsetik, konsulterer med en uvildig forsker inden for det område, man beskæftiger sig med, samt flere foredrag med anerkendte forskere, der fortæller om deres arbejde. Når synopsen er færdigskrevet og afleveret, er det bare at vente på at få at vide, om man er vinder af sin egen gruppe (for mit vedkommende biologi). Hvis man vinder, får man kr til at realisere sit projekt for. Sandsynligheden for at vinde er selvfølgelig ikke så stor, men det at være med i»forskerspirer«er langt mere end den pengepræmie, der er udsigt til som vinder. Igennem hele forløbet har jeg udvidet min horisont for, hvad det vil sige at være forsker, og er således blevet bekræftet i, at det er den vej, jeg vil gå, når jeg skal vælge uddannelse efter gymnasiet. Yderligere er selve forløbet som forskerspire fyldt med oplevelser, hvis man vel at mærke har lyst til at opsøge sådanne oplevelser. Som eksempel kan nævnes, at jeg i sommerferien rejste til Amazonjunglen i Peru for ved selvsyn at se de papegøjer, jeg skrev om, i fri natur. Her mødte jeg forskere, og bare det at nævne, at jeg var med i»forskerspirer«, åbnede muligheden for, at jeg kom i felten med en af forskerne, hvor vi indsamlede data til et af projekterne på stedet. En længere beretning om dette kan læses på: Går man med en forsker i maven, eller er man i tvivl om, hvorvidt man har lyst til at forske i sit videre professionelle liv, vil man efter min mening snyde sig selv, hvis man fravælger den mulighed,»forskerspirer«er. Anders Grøndahl Nielsen, 3.x 2.a s tur til Sicilien»Wenn jemand eine Reise tut, so kann er was verzählen«, plejer man at sige. Og 2a har i hvert fald været på en rejse: Først en flyvetur fra Billund til Pisa, og efter en lidt anstrengende nat i lufthavnen dér med fly videre til Trapani på Siciliens vestkyst. Her stod vore værtsfamilier klar til at tage imod os. Sicilianerne havde sammensat et meget spændende program, der indbefattede udflugter til bl.a. Palermo og Marsala. Desværre havde de også overvurderet lidt, hvor meget vi egentlig kunne nå på en uge. Det medførte, at et af udflugtsmålene måtte stryges: Det græske tempel i Segesta. Heldigvis fik vi lærere det at se om søndagen, hvor der ingen programpunkter var om formiddagen. Det var også det eneste minus ved vort ophold. Vi nød stor bevågenhed i medierne, både aviser og tv, og desuden blev vi modtaget officielt af 2 borgmestre og en regionalrådsfor- Danskere og italienere i Monreales klostergård. mand. Hvis man vil have et indtryk af de seværdigheder, vi så, kan man både gå ind på vores egen hjemmeside og på Liceo Fardellas hjemmeside: ( Eleverne har skrevet på fransk og italiensk om deres indtryk. Vi har samlet dem under nogle temaer, og af hensyn til årsskriftets læsere har vi oversat besvarelserne til dansk. Susanne Kærsgaard og Jørgen Jørgensen Familielivet på Sicilien Som familie på Sicilien er man knyttet tæt sammen. Derfor er der om søndagen tradition for, at familierne samles. Her bliver der snakket om, hvad der er sket i ugens løb, gode og dårlige nyheder bliver udvekslet, man glædes over hinandens tilstedeværelse, hygger og spiser, til man ikke kan mere. Da jeg var på Sicilien i marts måned, var jeg så heldig at deltage i sådan en sammenkomst. Da vi ankom til Lauras MARTS Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 25

14 MARTS 2007 (min udvekslingsveninde) mormor, var Lauras svigerindes forældre allerede ankommet. Efter os kom Lauras morbror, hans kone og deres to børn: en pige på Lauras alder og en dreng, der var et par år yngre. Man kunne tydeligt se, at de var vant til at omgås hinanden, de snakkede godt sammen, grinede og hyggede sig med hinanden. Som traditionen byder, stod søndagen i fiskens tegn - Trapani er det, jeg vil karakterisere som en fiskerby - så som forret var der en cous-cous, lavet på fisk, hovedretten var en stegt fisk, pasta, salat og stegte blæksprutte-ringe, som i øvrigt smagte ganske fortræffeligt. Til dessert var der først en pærelignende tærte, og så kom de traditionelle sicilianske kager. Man har ikke været på Sicilien, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med disse delikatesser. Enten kan man vælge små kager af marcipan eller kager fyldte med diverse cremer. De er gode, men meget søde, og det er ikke nogle, man kan spise mange af. Disse kager har dog også et andet formål. Jeg undrede mig nemlig over det store udvalg af sicilianske søde sager, så jeg spurgte deres engelsklærer om baggrunden, og hun fortalte mig, at disse kager er fyldt med sukker, så de kan give sicilianeren den energi, som han/hun har brug for. De sicilianske borgere er nemlig vant til, at solen skinner fra den blå himmel det meste af dagen, og det kan være hårdt i længden, og de forbrænder hurtigt en masse kulhydrater. Disse kager fungerer så som energibomber på den gode måde. Når to danske kammerater møder hinanden, giver de hånden og hilser. Hvis det var piger, ville de give hinanden et knus. Når man hilser på hinanden nede på Sicilien, sker det ved kindkys lidt ligesom den franske tradition men det er lige meget, om man er ven med eller fremmed for den anden. På den måde kan man jo sige, de kommer hinanden ved. Det var lidt underligt som fremmed i et nyt land med så mange mennesker, man aldrig havde set før, pludselig at skulle kindkysse hverandre. Men det er en meget spændende og hyggelig tradition og ikke mindst kultur. Karina Templet i Segesta. Italienerne er meget mere afslappede end os danskere. Især hvad angår tid. De virker aldrig, som om at de har rigtig travlt. De tager det med ro og dukker bare op en gang, når de er færdige til det. Jeg tror ikke, at vi danskere har tålmodighed til det. En aften, da vi var færdige med at spise aftensmad, dog sad vi stadigvæk ved bordet, sagde faren pludselig:»jeg vil gerne have et æble!«moren sprang øjeblikkeligt op fra sin stol, greb et æble på køkkenbordet og rakte det til faren. Jeg synes, at det var meget underligt, at han hverken henvendte sig direkte til hende eller bad pænt. Det var et utrolig dejligt ophold, fordi vi boede hjemme hos hver vores italiener. Derved fik man virkelig indblik i, hvordan deres hverdag hænger sammen. Jeg mener, at de har et godt sammenhold; jeg tror, at de tilbringer mere tid sammen, end de fleste af os gør. Nina Da vi ankom hos»vores familier«, var jeg enormt søvnig, og med den italienske gæstfrihed, som moderen ejede, redte hun en dejlig seng til mig. Sådan kørte det faktisk hele ugen. Når jeg stod op, skulle jeg endelig ikke røre en finger. Nej! Når vi kom tilbage fra skole, var sengen redt flot. Kl var det store måltid klar, dvs. 3-6 retter mad, som smagte dejligt, men var meget anderledes, end hvad man er vant til i Danmark. En ting, jeg synes var meget underligt, var, at de italienske unge sætter sig på bilerne, der er parkeret på gaden. Det ville man ALDRIG kunne tillade sig i Danmark, men dernede var man nærmest stolt, hvis der var en flok unge, som sad på ens bil. Det betød blot, at personen havde en fed bil. Linea På vores tur til Sicilien oplevede vi mange ting, som er forskellige fra vores dagligdag i Danmark. Hjemme hos min familie oplevede jeg, at hver gang vi spiste til middag, var det moderen i huset, som udelukkende stod for maden, og faderen sad bare på stolen og fik serveret al maden og det, han ellers bad om. Hvorimod vi i Danmark er mere fælles om tingene. I hjemmet oplevede jeg også, i weekenderne, at faderen stod sent op og bare lod konen ordne alt det huslige. Italienerne er også meget åbne mennesker. De skjuler sig ikke, de snakker for fuld hammer, med alle mennesker. Vi oplevede, at specielt lyshårede piger fik meget opmærksomhed fra alle de mørkhårede italienere. De var meget fascinerede af det lyse hår og de blå øjne. I gadebilledet ser man en tydelig forskel fra Danmark. Italienerne er en befolkning med meget temperament. Når de kører bil, kører de meget»vildt«og med meget temperament. Gaderne er altid fyldte, især om aftnen er der en hyggelig stemning på gaden. Italienerne er altid pænt klædt på, når de går ud. Nicoline Under mit ophold på Sicilien, var jeg så heldig at bo ved to forskellige familier. På den måde så jeg, at sicilianere ikke bare er sicilianere. De første tre dage boede jeg hos familien Tartamella. De boede i en lidt mindre by, ca. 10 km fra Trapani, som hedder Paceco. Foruden af moderen og faderen bestod familien af 2 søstre på 13 og 15 år samt Pasquale, som var min vært, på 18 år. Den yngste går i skole i Paceco, mens de to andre går i gymnasiet i Trapani. Denne familie var højlydt specielt faderen. De var meget gæstfrie, og man skulle absolut ikke gå sulten fra bordet. Desuden blev måltiderne spist sammen. Den anden familie, som jeg boede ved de sidste 3 dage, var familien Oddo. Den består af moderen, faderen, en bror på 14 og Vincenzo på 18. Denne familie larmede ikke så meget som familien Tartamella. De spiste, når de lige havde tid Foran katedralen i Palermo. (nok mest, fordi vi havde et program, som ikke lige var, som det plejer). Noget fælles er dog, at man bestemt ikke skal gå sulten fra bordet. Lars ( ) En af de ting, der gjorde et stærkt indtryk på mig på Sicilien, var min udvekslingspartners moder. Til daglig var hun rigtig smart og flot klædt med tætsiddende habit-sæt, solbriller, støvletter og handsker, og når hun så lavede mad, tog hun et stort forklæde uden på tøjet. Det dækkede både foran og bagpå, hvor det var bundet, og det var dekoreret med solsikker og en flæse hele vejen rundt i kanten. Hun så lige godt ud, stadig med smykker og perler i ørene, men den kontrast mellem en måske rigtig italiensk mor og den smarte kvinde var fantastisk. Sarah Religionens betydning Da vi var på Sicilien, oplevede jeg, at religion har en langt større betydning for sicilianere end for danskere. Det er normalt for sicilianerne at kigge ind i kirken hver søndag. Som en naturlig ting tog min værtsfamilie mig med til gudstjeneste om søndagen. Der oplevede jeg både paralleller, men MARTS Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 27

15 MARTS 2007 også forskelle til den danske kirke. En anderledes ting var eksempelvis, at den katolske pater gik ned gennem kirken og derefter op igen, mens han kastede vand på dem, der var til gudstjeneste. En anden ting var, at når man gik til alters, fik man kun brød. Det var kun pateren, der drak af altervinen. En tredje ting, der undrede mig lidt, var, at man midt i ceremonien skulle hilse på personerne ved siden af en, og dem på bænkene foran og bag ved en. Men som helhed kan jeg konkludere, at sicilianerne har en større indlevelse i deres kirke, end vi danskere har. Louise ( ) På vores mange ture så vi mange utrolig flotte og fascinerende kirker, hvor vi bemærkede en stor forskel fra vores religion til deres. Hver gang de trådte ind i kirken, lavede de korsets tegn. Og vi så mange, som græd i kirken og bad og tilbad figurer af jomfru Maria. Nicoline Ungdoms- og fritidslivet på Sicilien Man kan sige, at forskellen på de unge herhjemme i Danmark og de unge på Sicilien er meget stor. På intet tidspunkt så man dem lave lektier eller generelt åbne en bog, hvilket vi gjorde, da vi havde besøg af dem. De går heller ikke i skole særlig lang tid om dagen, og når de kom hjem, kunne de finde på at tage ud at shoppe nogle stykker. Jeg tror, de har mere samvær med hinanden i hverdagen, end vi har. Dernede smuttede de bare på café eller på pizzeria, hvis det var det, de havde lyst til. Vi unge i Danmark har jo ry for at være dem, der drikker mest, og det var også tydeligt at se forskellen, når vi var til fest. Dernede delte de øl, og egentlig dansede de bare mere til hver fest, end hvad vi normalt gør endda også drengene. Ja, og man kunne sige, de havde en dans til hver sang. I hvert fald drak de stort set ikke, og hvis de gjorde, så slet ikke i de mængder, vi ville have gjort. Trine En anden ting er, hvordan de kører. Helt vildt, men jeg synes også, det var skønt og morsomt. Og som sagt, det fungerer jo. De kan standse på vej et sted hen, midt på vejen for lige hurtigt at sige hej til nogen. Deres parkering er også meget anderledes, de parkerer akkurat, som det passer i forhold til den retning, hvorfra de kommer, om det så er skævt! Sarah I skole på Sicilien Vi var kun med til en fransktime, og ud over at det var en meget livlig lærer, sagde de, at de normalt ikke var så urolige. Alligevel fortalte de, at der f.eks. ikke altid er stole nok i klasserne. Så må de sidde på gulvet eller finde en løsning på en eller anden måde. Uanset hvad, så larmede de vældig meget, også selvom der var nogle oppe hos læreren at»fremlægge«. Der var endda også to-tre, som sad og oversatte noget for mig, men også til udflugten næste dag. De sad rundt omkring på bordene, og vi danskere sad nede langs bagvæggen på stole. Deres klasseværelser er også meget anderledes. Flotte dekorerede flisegulve, men ellers med enkle stole og borde og en tavle. Så var der jo»hul i taget«i deres skolegård. Sarah Først bliver vi nødt til at kommentere skolens toiletfaciliteter! Her var der nemlig ingen låse i dørene, ingen bræt på kummerne, ingen papir (permanent), ingen spejle på væggene og kun en enkelt skraldespand. Dette viser nok blot, at de måske ikke bruger det så hyppigt, da de tager hjem til middag for at spise. Vi var med oppe at se nogle forskellige klasser og fulgte da også med til en enkelt»time«. Værelserne var ikke så pæne og ryddelige som dem her på VHG, og det var ikke sikkert, at der altid var nok stole og borde til eleverne i de forskellige klasser. Den time, som vi fulgte, var ikke særlig seriøs. Vi fik dog at vide, at undervisningen normalt lignede den rimelig meget. De elever, der er interesserede i at lære noget, sidder oppe foran, og de andre sidder ellers bagved og snakker med hinanden. Vi har fået at vide, at de bliver testet mere end os. Tror egentlig, at deres skolesystem og regler på skolen er strenge nok, tror bare ikke, at eleverne overholder dem. Hørte nogle elever fortælle om alle de skader, der var sket i klassen i forbindelse med, at de havde spillet fodbold og lign. I skoletiden skulle man blive inden for skolens mure. Bygningen havde en dørklokke, så der blev hele tiden tjekket, hvem der kom ind. Linette og Dennis Allerede inden man rejser til Rusland, kan man godt fornemme, at det er en større begivenhed at rejse til Rusland, end det er at rejse til diverse feriemål rundt omkring i Europa. Inden man overhovedet kan komme ind i landet, skal ens pas sendes frem og tilbage mellem de forskellige ambassader, og man skal have søgt om visum. På turen derover skal man derudover også udfylde immigrationspapirer. Kontrollen med dem, der rejser ind i Rusland, fejler i hvert fald ikke noget! Menneskene, der sidder bag skrankerne i Ruslands lufthavn, er yderst dygtige til at give en et gennemtrængende skarpt blik, der kan få enhver til at stå og overveje, om det virkelig er ens eget pas? Men alt dette papir, visum og pas-bøvl er uden tvivl besværet værd! Sammen med min 2.g gymnasieklasse fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF rejste jeg en uge i marts til Skt. Petersborg på udveksling. Rytterstatue af Peter den Store. Skt. Petersborg på godt og ondt Det er med russerne, som med danskerne: nogle familier er bedre end andre til at tage imod en gæst. Generelt er russerne dog kendt for at være yderst gæstfrie, og min»familie«levede uden tvivl også op til dette ry. De var yderst gæstfrie og viste en stor iver for at komme i kontakt med mig. Min partner, Nataly, var 16 år og boede sammen med sin storebror på 18 og mor og far. Deres lejlighed var ikke specielt stor efter dansk standard og overhovedet ikke i forhold til, at den rummede fire voksne mennesker. Der var et værelse til Nataly, en stue, som storebroderen brugte som værelse, et soveværelse til forældrene, et køkken samt toilet og bad, der var adskilt. Egentligt var de ikke blandt de fattigste; de havde tre fjernsyn, hvoraf et var et fladskærmsfjernsyn. De havde egen bil, og de havde råd til at holde to katte. Samtidig med at de havde alt dette, var deres køkken dog lidt gammeldags med bl.a. gaskomfur, MARTS 2007 Rektor på kontoret. 28 Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 29

16 MARTS 2007 og badet bar klare tegn på at være blevet brugt flittigt de sidste 20 år uden udskiftning. Jeg blev budt meget varmt velkommen i familien, og på trods af den meget lille lejlighed fik jeg mit eget værelse, hvilket betød, at Nataly rykkede ud af sit værelse og sov sammen med sin storebror. Dette er noget, meget få danskere ville gøre. For os er det helt fint og meget gæstfrit at stille en god madras til rådighed inde på samme værelse, hvor vi selv sover. Hele familien var meget interesseret i at tale med mig. Ud over Nataly var de andre ikke specielt gode til engelsk, men de prøvede i det mindste, hvilket er ubeskriveligt dejligt, når man er i et land, der minder meget lidt om sit eget, hvor de taler et uforståeligt sprog, og de skriver med bogstaver, man ikke umiddelbart har en chance for at læse. Det er dog utroligt, hvad man kan gøre med lidt kropssprog og få ord, på trods af at man kommer fra to vidt forskellige verdener. Den første aften ringede storebroderen, der arbejdede i en japansk restaurant, sågar for at ønske mig velkommen til Rusland. Det var en meget speciel oplevelse! Jeg er, som så mange andre danskere, lidt tilbagetrukket og måske også lidt skeptisk og genert over for nye ting. Derfor var det en meget sjov oplevelse at stå i et fremmed land og blive ringet op af en, jeg aldrig før havde mødt i mit liv. Jeg kom heldigvis igennem samtalen på det bedste engelsk, jeg kunne finde frem af gemmeposen en sen søndag aften. Det er en ting, der sjældent ville ske i Danmark. Moren arbejder ved Nokia Connecting, og faren ved Coca- Cola, hvilket betyder, at de begge er meget tidligt oppe og sent hjemme. Moren især havde en meget lang dag, da hun havde to timers offentlig transport hver vej, og offentlige transportmidler i Rusland er meget beskidte og gamle. Disse meget lange arbejdsdage er ganske normalt i Rusland, de kan simpelthen ikke klare dagen og vejen, hvis de ikke havde dem. Men på trods af dette var der altid mad klar, når vi kom hjem om eftermiddagen. Hvis der var en ting, jeg ikke gjorde derovre, så var det at sulte! I og med at jeg var gæst, var de overbeviste om, at jeg var og er i stand til at spise dobbelt så meget som resten af familien. Som den velopdragne dansker jeg nu er, har jeg altid lært, at man ikke levner mad på sin tallerken. Derfor var der dage, hvor jeg var sikker på, at hvis jeg lagde mig ned, så ville jeg kunne trille hele vejen tilbage til Danmark. For ikke nok med at der var meget mad, men det var også fed mad. Morgenmad kunne fx bestå af pølser, pasta med kød, pandekager (med pølser!). Aftensmaden var typisk en form for suppe, salat a la dansk skinkesalat med virkelig meget majonæse, kartofler med smør de bruger ikke dansk sovs og noget kød med masser af fedt, og sidst, men ikke mindst, var der kage og chokolade i lange baner. Så jeg tabte mig i hvert fald ikke tværtimod. En ting, de havde lidt svært ved at forstå, var vores humor. De gør også selv meget stor brug af ironi og sarkasme, men nogle gange løb vi godt nok fra dem måske fordi det hele foregik på engelsk. Gennemsnitlig var vi danskere meget bedre til engelsk end dem. En aften kom Nataly glædestrålende ind og viste mig en dansk film, hendes far havde købt. Det var Blinkende Lygter. De havde (heldigvis?) ikke nået at se den. Jeg gruer for den dag, de har set den. Hvis der er noget, der illustrerer dansk humor, når den er allerværst, så er det godt nok den film! Jeg prøvede også på at forberede hende på, at det var skosværtesort humor, men jeg er ærlig talt ikke sikker på, at hun forstod det, da hun bare nikkede som svar. Men om ikke andet fik jeg mig et billigt grin ved at se Mads Mikkelsen m.fl. skrevet om på kyrillisk. Alt i Skt. Petersborg står nemlig på kyrillisk, hvilket i længden kan blive meget frustrerende, når man er vant til altid at kunne læse det, der står på skiltene. I anledning af vores besøg blev skolen, hvor vores partnere gik, gjort så godt i stand som muligt. I Rusland har de op til 11. klasse. Vores partnere gik i 10. klasse, så de var næsten de ældste. Mange er altså kun 18 år, når de kommer videre på universitet. På skolen var der godt og vel tusind elever, aldersmæssigt fordelt fra ca år. Skolen var dog ikke noget at råbe hurra for. Den var meget grim og med meget dårligt inventar. Bordene og stolene var i nogle af lokalerne alt for små til de elever, der benyttede sig af dem. På toiletterne manglede toiletbrætterne samt dørene til båsene, toiletpapir rendte eleverne rundt med i deres tasker. Men på trods af disse meget dårlige foranstaltninger i hvert fald i forhold til dansk standard var eleverne utrolig positive. Denne skole er en eliteskole, hvor flere og flere elever bliver sorteret fra, jo ældre de bliver. Derfor er der utrolig meget pres på eleverne, fra de er helt små. Vi var inde i forskellige klasser. Hos nogle helt små børn lavede vi papirklip. De var meget interesseret i os og ville gerne hjælpe, og de var virkelig glade på en helt anden måde, end man ser i Danmark. Disciplinen i de små klasser var også større end i de ældre klasser. De små bar skoleuniform og sad stille. Vi var bl.a. inde i en matematiktime, hvor eleverne ikke var meget mere end 11 år. Allerede på dette tidspunkt kan de isolere svære ligninger og opløse i faktorer, hvilket er noget, mange i Danmark først virkelig lærer, når de kommer videre på gymnasiet mm. I de ældre klasser manglede disciplinen dog; eleverne talte i telefon og hørte musik, mens læreren blot leverede varen. Dog kunne de svare på det, de blev spurgt om. Vi så også en engelskklasse med otte elever på ca. 16 år. Det er noget, man skal lede længe efter i Danmark! specielt efter at gymnasierne er blevet selvejende. Mange af dagene brugte vi selvfølgelig på at se seværdigheder, hvilket virkelig er en oplevelse! Når man først har oplevet Eremitagen og andre paladser, kan man på et eller andet punkt godt forstå, at tsarfamilien følte sig højt på strå at de misbrugte deres magt er så en anden ting. En sjov proces, der sker i Rusland, er, at man efter Sovjetunionens fald vender tilbage til at beundre og være stolte af tsarregimet, hvilket egentlig er ret grotesk, når man tænker på, hvordan de Vinterpaladset fotograferes. Gruppen foran Panserbryderen Aurora, hvorfra startskuddet til den russiske revolution blev affyret i behandlede folket. Dog ønsker mange af den ældre generation Sovjetunionen tilbage, fordi det for mange er gået tilbage efter dens fald. Overalt i Skt. Petersborg ligger det ene flotte palads efter det andet. Mange af bygningerne ser meget flotte ud på afstand, men når man kommer tættere på, kan man også se, at de fleste er dækket af skidt og mangler vedligeholdelse, hvilket virkelig er en skam! Bilerne er også et godt eksempel på, hvor meget forurening og bilos der egentlig er i Skt. Petersborg. Langt de fleste biler var dækket af flere centimeter skidt. Der er helt utrolig mange biler i Skt. Petersborg, og de kører som fulde italienere! De første mange gange jeg var ude at køre med familien, var jeg sikker på, at jeg skulle miste livet. Ikke nok med, at de kører, som det passer dem, men man skal heller ikke have sele på i Rusland, hvilket er meget ubehageligt, når man som dansker er vant til altid at have den på. Alt i alt er en rejse til Rusland hele besværet værd! Nok er det svært at få et smil af russerne på gaden, men når man kommer nærmere ind på dem, er de varme og åbne mennesker, der gerne deler deres hjem. Skt. Petersborg er en by med så mange seværdigheder, at man bliver helt overvældet og overhovedet ikke får tid til at lade indtrykkene bundfælde sig. Byen i sig selv er utrolig smuk og utrolig grim på en og samme tid, men den er helt klart et besøg værd. At det hele står på kyrillisk er bare endnu en til tider irriterende udfordring. Det lykkedes os faktisk at lære nogle af bogstaverne og være i stand til at tyde en lille bitte smule. Russernes historie har været meget lang og blodig, men de er, forhåbentlig, ved at gå mod lysere tider. Man kan i hvert fald ikke mærke på dem, at de har et hårdt og til tider ret uretfærdigt liv. Mie Naur, 2.s MARTS Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 31

17 Cathrine, 1.k, tumler med benpres-maskineriet. Wien die Stadt meiner Traüme? FORÅR 2007 Nyt fitnesslokale Tre friske piger fra 1.k i formforbedring. Dette spørgsmål skulle 2.k, efter hjemkomsten fra Wien, svare på i en dansk stil. Vi bringer nogle af besvarelserne:»sommerfuglene faldt til ro i maven, men der var kaos, virvar og ventende mennesker med små navneskilte overalt, der havde sat det største smil på og var hoppet i det stiveste puds i dagens anledning og nu stod og kæmpede om at få vist netop deres skilt frem til de personer, der kom til syne i porten. Sådan var mit første indtryk af storbyen Wien, da jeg igen stod med den trygge faste landgrund under fødderne. Wien fra luften husker jeg ikke så meget af, da jeg eftersom det var min første flyvetur var langt mere koncentreret om, hvordan landingen nu forløb. De efterfølgende indtryk var positive og sprang frem i hobetal, som de gør for enhver turist, der med spænding og forventning valfarter rundt mellem de største attraktioner. Men for hver dag, der gik, var det som om, at alle førstehåndsindtrykkene forandrede sig en del. Nu var den værste turistiver og fascination efterhånden drevet over, og byen blev betragtet gennem nye øjne, som i stedet forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt dette var et sted, man kunne forestille sig at slå sig ned at bo. Så man med sådanne øjne på byen, så den pludselig fuldstændig anderledes ud. Da vi sent om aftenen gik fra stationen i Floridsdorf og hjem til min værtsfamilies lejlighed, blev vores vej gennem gaderne stærkt oplyst af det kulørte lys fra de mange lyskurve og butikker, der omgav os. Der var ikke megen trafik, så folk vadede bare over vejene, selvom der stod en kraftig rød lampe lige i hovedet på dem. Tydeligt tegn på, at man var vant til at færdes her, så jeg fulgte bare efter i hælene på dem, for ikke at virke alt for meget som en forvirret, skræmt, forsigtig provinspige fra en lille fredsommelig landsby i det lille fredsommelige Danmark. Men jeg følte mig allerede ret lille og ubetydelig. Det var ikke en særlig rar fornemmelse at være fremmed og helt alene uden nogle kendte ansigter omkring sig i sådan en stor by, men samtidig var tanken om nu at stå på egne ben også stimulerende. I dagslys blev byen forvandlet til et mindre afskrækkende sted, men dens ydre apparition blev så modsat mindre imponerende. Jo, jeg må da indrømme, at vi under vores APRIL 2007 Som en ekstra nytårsgave i 2007 har vi fået et splinternyt fitnesslokale. Et depot og et forhenværende baderum med tilhørende toilet blev på få dage revet ned og lagt sammen med vores gamle»kondirum«, som nu er forandret til uigenkendelighed. Vi har fået et skønt, lyst lokale, hvor der er rart at være, og hvor der vil være plads til alle. Lokalet er primært tænkt som et led i den daglige idrætsundervisning. Her kan skadede elever genoptræne deres skavanker, både idræt og biologi kan udføre fysiologiske tests, og i det hele taget er der rig lejlighed til at udarbejde individuelle grundtræningsprogrammer, som passer til netop dig. Lokalet består dels af kredsløbstræningsmaskiner, herunder løbebånd, cross-trainer og cykler, dels af styrketræningsmaskiner og løse vægte, som på forskellige niveauer sikrer en dækkende træning af kroppen. Endvidere er der et lækkert, blødt gulvareal med måtter og bolde, hvor man kan lave øvelser og strække ud. Både elever og personale har mulighed for at benytte lokalet uden for undervisningen. Mod et depositum kan alle elever få udleveret en nøgle, så de på faste dage kan træne efter skoletid og om aftenen. Resten af året er træningen gratis, og indtil videre må det siges at være en succes. Fra næste skoleår bliver der et beskedent kontingent at betale. Midlerne skal administreres af en kommende motionsforening, som vil bestå af både elever og lærere. Vel mødt til en god omgang træning! Pernille Olesen Udsigt over Wien fra»glorietten«ved Schönbrunn. 32 Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 33

18 APRIL 2007 gåture i Wiens gader så mange store bygninger, der gjorde indtryk på mig, men noget af skønheden gik ligesom af det igen, når jeg kom til at kigge rundt og betragte omgivelserne, der stod i fuldstændig kontrast til de ellers utrolig smukke bygninger. Jeg tror måske, jeg søgte efter noget grønt og frodigt her i stedet for den kedelige grå asfalt, beton og fliserne, som vi ellers havde trasket rundt på hele dagen. Jeg savnede i det hele taget bare at kunne gå ud i det grønne græs, kaste mig rundt og spille lidt bold, lige når jeg havde lyst. Ikke fordi, der var skam nogle grønne områder, men det var jo altid en hel dagsrejse, vi måtte foretage, når vi skulle her ud til. Desuden er græsset også de fleste steder grønnere herhjemme. Det bekræftede en fornuftig skoleelev dernede mig da også i. Dog må jeg indrømme, at en tur i bjergene - vist de mindste af slagsen bød på en meget grøn natur og ikke mindst den meget savnede friske luft, som ikke var til at finde noget sted inde i byen. Det var virkelig en rar fornemmelse at komme væk fra den tunge, tætte, urene luft, man efterhånden var blevet vant til at skulle trække ned i lungerne. Nu kunne vi jo trække vejret igen, og man følte sig meget lettere, da vi begav os ud for at bestige det vin-beplantede Kahlenberg. En vandring, hvor vi også blev fri for at holde et åbent øje med de utallige næbbede duer, der slentrende pludrede rundt omkring i byens gader, som om de ejede det hele. Heroppe kunne vi også nøjes med at tale stille til hinanden. Der var ingen støj fra hverken biler, busser eller sporvogne, modsat i byen, hvor der nærmest er konstant myldretid. Heroppe var der ingen arbejdere i gang med de evige restaureringer, der foregår i sådanne storbyer, ingen Til»Tryllefløjten«i Volksoper. folk, der skælder ud og surt skubber til hinanden for at komme frem til deres mål, bare fordi de, som de i øvrigt selv er skyld i, er blevet sent på den, ingen høj musik fra de store forretninger og ej heller bedende stemmer fra sørgeligt udseende tiggere, der har taget plads på jorden midt i det allerstørste menneskemylder. Nej, deroppe må friheden og lykken være at finde for en storbyindbygger, der normalt er fanget i dette skrækkelige virvar. Alt dette er nok bare et typisk synspunkt fra en lille landsbypige, der er vokset op i og har bundet sig med stærke bånd til disse omgivelser og denne levevis. En storbypige ville nok kunne pege på alt det positive ved disse forhold og opremse mange gode grunde til at ville bo i Wien. Så Wien die Stadt meiner Träume? Nej, jeg tror ikke, jeg kunne vænne mig til at bo her og hver dag stå op til det kaos, jeg har beskrevet, men det kunne meget vel tænkes, at jeg tog derned igen med bykort, turistguide-håndbogen og kameraet i bagagen, for der er meget mere at besøge i Wien, end hvad man kan komme rundt til på blot en uge. Hvem ved, måske bliver min næste oplevelse af Wien en helt anden?«asja»wien en af Europas mange smukke hovedstæder. Ikke at jeg kan påstå, at jeg kender noget til de europæiske hovedstæder, for det gør jeg ikke, da jeg kun har færdedes i Skandinavien, hvor jeg ikke engang har været i hovedstæderne. Så da jeg tog til Wien med klassen, var det en stor oplevelse, ikke kun fordi det var første gang jeg rejser uden min familie, men fordi rammerne i Wien var helt fantastiske. Vejret var bedre, end jeg havde turdet håbe på, og selskabet var prikken over i et. Det er svært for mig at forklare, hvad det er jeg finder så tiltalende ved byen. Jeg kan ikke pege på noget, jeg synes var bedre frem for noget andet. Måske er det bare det, at jeg aldrig har været syd for grænsen før, eller måske var det bare det hele blandet sammen i en stor gryde. Wien er en by, der er fyldt med historie. Hvor man end drejer hovedet hen, dukker der noget gammelt historie op fra Wienerklassikkens og kejserdømmets tid. Vi kender alle den mest berømte komponist under Wienerklassikken, Wolfgang Amadeus Mozart. Han boede ikke mindre end 13 steder i sin tid i Wien. Dette musikalske geni skrev mere end 600 værker i sit korte liv, og han bliver anset for at være den mest universelle komponist nogensinde. Dette afspejler sig lidt i østrigernes liv. De spiser nemlig gerne Mozart-kugler og tørrer gerne munden i en serviet, hvorpå Mozart er illustreret. Han kan faktisk findes på næsten alt. For mig at se var det en smule overdrevet indtil jeg tænkte på, hvor stolte vi danskere er af H.C. Andersen, og Mozart er mere berømt end ham, så der er egentligt ikke noget at sige til, at de gerne vil vise verden, at han er østriger. Med hensyn til kejserdømmets tid kan denne ses mange steder i det wienske gadebillede. Der blev nemlig under kejserdømmet opført mange utrolig flotte bygninger og kirker. Blandt disse kan nævnes Hofburg, der var hovedresidensen for Kaiser Franz-Joseph, Stephansdomkirche og ikke mindst Parlamentet. Parlamentet i Østrig er en meget stor og meget flot bygning, der er tegnet af den danske arkitekt Theophil Hansen. På disse bygninger blev der gjort utrolig meget ud af facaden; den var gerne udsmykket med græskinspirerede figurer. Hvis jeg ikke husker meget forkert, mener jeg, at en af østrigerne, under deres besøg i Danmark, fortalte, at Wien har et af Europas bedste offentlige transportsystemer. Og jeg har på denne tur erfaret, at vi i Danmark har et klart dårligere transportsystem end i Wien. I Wien kører der nemlig både metro, sporvogne og almindelige busser, og ikke nok med at alle disse tre ting er i omløb, man skal også kun vente 4-5 minutter, fra den sidste metro er kørt, til den næste kommer. Dette system er på mange måder en fordel. For bare at nævne en af dem, mindsker det antallet af biler, hvilket gør, at CO2 udslippet er mindre. Der ville heller ikke være plads nok i byen til, at alle dens indbyggere kunne have en bil, da der kørte mange biler på vejene og lige så mange holdt parkeret på gaderne. Jeg kunne på mange måder godt se mig selv i Wien om nogle år, så ja, jeg tror godt, man kan sige, at Wien er»die Stadt meiner Traüme«. Noget af det, jeg godt kan lide ved byen, er, at alt er så meget tættere på, end det er herude på landet. Men for at opnå det behøver man ikke at tage meget længere væk end Aalborg eller Århus, men Wien var for mig meget mere tiltalende med hele dens historie og alle dens flotte bygninger. Hende, jeg boede ved, sagde en af de sidste dage til mig:»jeg er glad for, jeg ikke er turist i Wien, der er så mange ting at se.«og jeg tror, hun har ret. Jeg tror, at man kan bo der flere år uden at få det hele med. Men denne uge har helt klart givet mig en lille bid af kagen. Om der så skal tages en større bid må tiden vise. Ugen har været mere lærerig, end den ville have været, hvis vi havde boet på hotel, for det at komme ud og bo hos en familie er også med til at give et indblik i, hvordan deres kultur er.«ina» [ ] Ud over de mange palæer og kirker, ser vi også Wien fra musikkens vinkel. Vi går i den berømte komponist Mozarts fodspor og gennemgår hans liv på museet»mozarthaus«. Senere oplever vi nogle af hans værker i den berømte opera»die Zauberflöte«. Vi hører de storslåede tyske stemmer udtrykke sig på en helt fantastisk måde. Jeg undrer mig over, hvordan det er fysisk muligt at ramme de usandsynligt høje toner, og nyder den fuldstændigt gennemtænkte og enorme opsætning, der er bag operaen. En meget sjov og interessant oplevelse.[ ] Efter at have beundret de storstilede bygninger, står besøget nu i kunstens tegn. Vi møder»der Jugendstil«som er kendetegnet gennem ornamentet. Motiverne var især præget af slangelinierne, s-formen som ved en svane, snoede planter og mildere strømme af vand. Parlament ved Theophil Hansen (dk). Vi ser også kunsthuset»secession«, som stråler ud over byen med dens store guldkuppel. Kunsthuset blev grundlagt af en gruppe kunstnere, hvis motto var:»der Zeit ihre Kunst. Der Kunst ihre Freiheit.«De ønskede, at kunsten skulle være fri, så man kunne male hvad som helst uafhængigt af tiden. Kunsten skulle derfor ikke være bundet til et bestemt århundrede eller årti. I Kunsthuset kaster vi et blik på et værk af den berømte kunstner Gustav Klimt. Derudover ser vi en hel verden af hans værker på Oberes Belvedere. Her bemærker vi de noget anderledes billeder, hvor kvinden er i centrum. Det skyldes, at synet på kvinden forandres i 1890 erne. Man ser hende ikke længere primært i rollen som moder og som APRIL Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 35

19 APRIL 2007 garant for menneskets naturlighed. Hun bliver pludselig et erotisk og livsfarligt væsen. På museet får vi øje på to kvindetyper. Den ene kaldes femme fatale og er seksualiseret og livsfarlig. Den anden kaldes femme fragile og er porcelænsagtigt skrøbelig. Vi bemærker de spinkle kroppe og den blege og næsten gennemsigtige hud. Om aftenerne bevæger vi os væk fra det kulturelle Wien til det mere festlige natteliv, hvor unge wienere vælter dansegulvet til den helt nye tyske popsang. Tysk musik lyder helt forkert i mine ører, og jeg fryder mig over, at jeg ikke skal høre på dette hver dag. Dog hører wienere ikke kun tysk pop. Min rejse i det ukendte Wien er ved at have nået sin ende. Wien er ikke længere det ukendte Wien, men nærmere det kendte Wien. Det er ikke en storby som alle andre; der er noget ganske særligt ved arkitekturen, kulturlivet og menneskene i Wien. Men jeg forundres dog mest over de mange grønne områder. Dette har jeg ikke set lignende i andre storbyer. Wien er en fantastisk by, men det er dog ikke min drømmeby. Jeg længes hjem efter den gode danske mad, frem for kager, boller med kommen og kødpølse og salat med eddike.«marianne L. 2.x i Holland Tøjet var småt og hyggen var hot Solen bagte på de vinterblege, danske kroppe, og temperaturen nærmede sig de 30º C. Denne dag var noget ud over det sædvanlige. En prammetur på de hollandske kanaler i det glasklare skær fra de mangfoldige kæmpedrivhuse med solen reflekterende på vores halvpåklædte svedglinsende kroppe i området omkring Naaldwijk. Men her endte dagen ikke. Vi satte kurs mod Rotterdam til en sejlende båd af pandekager. Vi spiste, hvad vi kunne, på en rundfart i den indre havn. Dette var starten på en spændende uge med æstetiske oplevelser og godt selskab. Peter og Ole Flora Holland Mandag morgen mødtes vi uden for blomsterauktionen i Naaldwijk i Holland. Da vi gik ind i auktionen, så vi en meget stor hal med transportbånd og stativer, som ikke overraskende var fyldt med blomster.»klokken«er det vigtigste instrument i blomsterauktionen. Køberne kan finde de nødvendige informationer på uret: Navnet på sælgeren, kvaliteten og det minimale antal, man kan købe. Uret kører fra den højeste pris til den laveste. Den første køber, som trykker på knappen og derfor betaler den højeste pris, bliver ejer af den mængde blomster, han har budt på. De, som trykker for sent, kan prøve igen i næste runde, hvis der er flere af produktet. Ellers må man vente til næste morgen. I Holland er der to centre for blomsterauktion, det ene i Naaldwijk og det andet i Bleiswijk nord for Rotterdam. Der er i alt 1700 ansatte, som arbejder for at give blomsterauktionens kunder den bedst mulige service. Axel og Anas Rotterdam Søfartsskolen På havnen i Rotterdam finder man mange nye byggerier. Et af disse byggerier er den iøjnefaldende skole for søfart og transport. Skolen er et slaraffenland for alle med hang til store maskiner og avanceret teknologi. På skolen uddannes folk til alle de stillinger, som er nødvendige i alle former for søfart. Et middel i undervisningen er brugen af simulatorer, som skolen har adskillige af. Det er muligt at starte undervisningen i en alder af 17 år, og hvis det er nødvendigt for disse børn at flytte hjemmefra, da skolen tiltrækker unge mennesker fra hele Holland, er skolen behjælpelig med at finde indlogering samt en opsynsordning, så de yngste ikke er overladt til sig selv. Under vores besøg hørte vi et foredrag, som handlede om navigering, gamle redskaber til måling af position samt søfartshistorie generelt. Derefter fik vi en rundvisning til nogle af de vigtigste områder på skolen. Vi fik således mulighed for at se skolen indefra, og skolemiljøet er absolut i topklasse. APRIL 2007 På prammetur. 2.k foran Hundertwasserhuset. 36 Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 37

20 APRIL 2007 Det historiske havnebassin Rotterdams gamle havnebassin, liggende centralt i byen, gemmer en god atmosfære og hollandsk historie. Langs kajen kan man se de gamle skibe inde- og udefra. Det er en god gåtur, men det er ikke noget, man kan bruge adskillige timer på. Karina og Karina Maeslantkeringen Maeslantbarrieren Vi kender til stormfloder i Danmark nede ved vadehavet. Under en stormflod bliver meget af landet dækket af vand. Dette kan få katastrofale følger, især for et land som Holland, da landet mange steder ligger mere end seks meter under havets overflade. Da Holland i 1953 blev udsat for en stor stormflod, som var skyld i, at omkring 1800 mennesker døde, lovede regeringen, Holland ikke skulle udsættes for det igen. Man begyndte derfor at bygge flere dæmninger, men man kunne af gode grunde ikke bygge en dæmning ved Rotterdam, da det er Europas største havn og der årligt kommer skibe. I 1980'erne fik man den idé, at det skulle være en flytbar barriere, og man begyndte derfor at lave nogle udkast til sådanne barrierer. Det færdige resultat stod færdigt i 1997, og det endte med to store Eiffeltårnslignende vinger på hver side af Nieuwe Waterweg. På lang afstand ses det ikke, at de er på størrelse med Eiffeltårnet, men når man kommer tættere på, er det nemt at se. Da Maeslantkeringen blev bygget, regnede man med, at den ville komme i brug ca. hvert 5. år, men det har endnu ikke været aktuelt at bruge den, da den højeste vandstand, man har været oppe på, er 2,99 meter, og der udsendes først varsel ved de 3 meter. Ved eventuel lukning kan vingerne lukkes på 30 minutter, men den totale lukning tager omkring 2 1 /2 time. Derimod tager det længere tid at få den ind igen, da vingerne ved nedsænkningen fyldes med vand, og de skal tømmes, før de kan tages ind igen. Maeslantkeringen afprøves én gang årligt, hvor man advarer skibe 12 timer før afprøvningen, da den passeres af et skib hvert 7. minut. Vi synes, det har været spændende at se, hvor stor den egentligt er, og det er godt, at der er lavet en model af, hvordan den virker. Det har således givet et godt indtryk af, hvordan det hele virker. Ann Zaar Christensen, Anne-Christine Kristensen Van Gogh Museet Vincent van Gogh er en af Hollands største stoltheder, hvorfor 2x s studietur også gik her forbi. Som en naturvidenskabelig klasse er malerier for manges vedkommende ikke det mest ophidsende, og vi, der har fået tjansen at referere denne oplevelse, har derfor forsigtigt loddet stemningen blandt de kulturmættede elever, hvor nogen forlod museet med nye spekulationer og andre med en klaustrofobisk følelse af at befinde sig i en travl metro i Tokyo. Sammen med vores hollandske bekendtskaber blev vi sluset ind gennem indgangen for derefter at få frataget tasker, jakker, vandflasker etc. Således kunne vi gennem en metaldetektor gøre vores entré på selve museet uden nogen overflødigheder, og hvor flere synes, de strenge sikkerhedsforanstaltninger skaber det store spørgsmål. I stedet for granskningen af malerierne blev drengenes besøg på det fine museum således et studie i sikkerhedsudstyr, og på kort tid blev kameraer og vagter lokaliseret, ligesom det beregnedes, hvor mange malerier man ville kunne bringe ud, og hvor mange penge det ville kunne indbringe. Pludselig var tiden gået, og det var tid til at finde vores ting igen, så vi kunne forlade alle de japanske turister og mærke foråret i Amsterdam, hvor de nyudsprungne træer var som taget ud af flere af van Goghs malerier, og på hver vores måde er vi alle blevet en smule klogere. Andreas, Maja og Sofie Skibet Amsterdam Amsterdam havde sin første rejse til Sydøstasien i 1748, og på det tidspunkt var der over 300 mennesker med ombord. Da vi besøgte skibet, tænkte man først sommerlandsskib, da farverne var meget stærke. Ombord på skibet var der ikke just særlig højt til loftet. Faktisk skulle alle bukke sig en del for at kunne være derinde. Kaptajnens bolig var rimelig stor. Der var opstillet et eksempel på et måltid, og midt på dækket var der nogle hollændere, som spillede sømænd fra den tid. I kaptajnens rum sad kaptajnen og fortalte; desværre på hollandsk. I lastrummet var der rigtig meget plads, og under lastrummet var der et rum mere, hvor slaverne i Foran Eschers musesum. tidernes morgen sov nede. Dog kunne man ikke rigtig læse noget om skibet, så hvis man ikke kendte historien, var skibet intetsigende, da det ikke kunne fortælle den sande historie. Alt i alt en hyggelig oplevelse, men vi savnede lidt tekst ombord. Kan anbefales. Marie og Louise Kanalrundfart Ud over at Amsterdam er Hollands hovedstad, er det også en by, der byder på mange forskellige oplevelser og dermed indtryk. En af de bedste måder at få et godt indblik i Amsterdams mange kulturelle»musts«er at tage plads i en af de talrige turbåde, som tilbyder kanalrundfarter til såvel lokale som turister. Dette tilbud benyttede vi os også af, efter en lang og udmattende dag, som bl.a. havde budt på museumsbesøg og shoppingtur i Amsterdams gader. Efter de mange forskellige oplevelser i løbet af dagen, var det behageligt at kunne læne sig tilbage og lade indtrykkene komme til én. Som vi sad dér på de små træbænke og nød den afslappende stemning ombord, lod vi os betage af de talrige imponerende bygningsværker. Man blev hurtigt betaget af atmosfæren, som de ældre bygningsværker skabte. Det var som at tage et skridt tilbage i datiden, hvormed vi fornemmede bygningernes overvældende pomp og pragt. Blandt de smukke bygninger var der flere prægtige kirker, brokonstruktioner, skibsmuseet»nemo«, musikhuset og ikke mindst de mange boliger med de mest utrolige gavlkonstruktioner, så som spidsgavle, trappegavle og klokkegavle. Alt i alt fik vi et godt kulturelt indblik i Amsterdam. Vibeke, Ditte Escher-museum Navnet»Escher«siger måske ikke de fleste meget, men hans billeder er verdenskendte, og man har sikkert set et af hans billeder på et eller andet tidspunkt i sit liv. Sådan var det i hvert fald for os, da vi torsdag d. 19. april var inde at se udstillingen af M. C. Escher ( ) i byen Den Haag. Hans første værker var hovedsageligt en afbildning af realistiske landskaber, hvorefter han skiftede stil til en leg med perspektiver. F.eks. har han tegnet et hus, hvor alle vinkler er 60 i stedet for 90, der bruges almindeligt. Ved første øjekast på et af Eschers billeder synes det ofte ikke videre urealistisk, men kigger man nærmere efter, ser man flere elementer i billedet, som gør det uvirkeligt og umuligt at få til at give mening. Andre af hans billeder forestiller ofte et motiv, der bevæger sig gennem billedet og ender som et andet motiv. Som en del af udstillingen, prøvede vi et virtual reality computerprogram, hvor vi fik computerbriller på. Her oplevede vi Eschers unikke univers, samtidig med at vi fik fortalt om Escher selv. Undervejs var der spil, som gjorde det klart, hvor uvirkelige perspektiver han tegnede. Vi vandrede gennem Eschers som sagt unikke univers i en time, og vores indtryk er meget positivt. Efter vores mening bliver man ikke træt af at studere hans billeder pga. alle de små finesser i dem. Jo længere tid man vælger at fokusere på et af hans billeder, jo flere ting får man øje på. Vi synes helt sikkert, Escher-museet er et sted, der er værd at besøge. Tine og Ea APRIL Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2006/2007 Vesthimmerlands Gymnasium 39