FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3"

Transkript

1 FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3

2 INDHOLD Side F. H. Møller: Severin Petersen ( ) i Anledning af Hundredaaret for hans Fødsel (Severin Petersen ( ). Anlåsslich seines 100. Geburtstages) Wolmar Nyberg: Volvaria Loveiana Berk. funnen i Finland. (Summary: Volvaria Loveiana Berk. found in Finland) 149 A. P. Skovsted: Boletus pulverulentus (Opat.). En ny Rørhat for Danmark. (Boletus puloeruientu«(opat.). Ein neuer Rohrling in Danemark) 153 Jakob E. Lange: Bemærkelsesværdige Paddehat-Fund i de senere Aar (Summary : Notes on rare Agarics recently found in Denmark) 156 N. Fabritius Buchwald: Lidt om Hymenoforets Variation hos Poresvampe og en ny Varietet af Daedalea quercima (L.) Pers., D. q. var. irpiciformis v. n. (Summary : On the variation of the hymenophore of Poiuporaceae, and a new variety of Daedalea quercina (L.) Pers., D. q var. irpiciformis v. n. ) N. Fabritius Buchwald: Om Plectania protroeta (Fr.) Gelin og P. coccinea (Fr.) Fckl, i Danmark (Summary : On Plectania protroeta (Fr.) Gelin and P. coccimea (Fr.) Fckl. in Denmark) Notitser 172 Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme ( ) 188 Medlemsfortegnelse den 1. November 1941 (1) REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme Rolighedsvej 23, København V. Trykningen afsluttet November REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme --~-----~------~--Dc.-J';_k~..J au~ ~ lz...hn:nh.o.u n Il ~~_

3 SEVERIN PETERSEN ( ) I ANLEDNING AF HUNDREDAARET FOR HANS FØDSEL Af F. H. MØLLER. Naar man med Banen sydfra nærmer sig Slagelse og lader Blikket vandre vesterud, standser det ca. 3 km Syd for Byen ved et Par store Høje, i hvis umiddelbare Nærhed en ret lille, tætbygget Landsby, Slotsbjergby. ligger. Dette Navn har for mange naturinteresserede fa aet en særlig Klang, idet det var her, den gamle Læremester i Fuglenes Sang, i Sommerfuglenes og Svampenes Verden, S e v e r i n P e t e r s e n, levede og virkede i 35 Aar. Lige fra jeg i 1911 kom i Forbindelse med S e ve r i n P e t e l' s e n, havde jeg haft Lyst til at aflægge Slotsbjergby et Besøg for at lære Rammen om hans daglige Virke i Hjem, Skole og Kirke at kende, men aldrig var min Vej faldet didhen. Da skete det en klar Solskinsdag i Slutningen af Vinteren 1929, den 9. Marts, at jeg be-

4 fandt mig paa Vejen f ra Slagelse til Slotsbjergby. Sneen laa i Dynger ved Vejsiderne, og kun paa Kørebanen var den smeltet i Solvarmen. Lærkerne hang jublende ude over Markerne, og paa Telefonpælene sad de skikkelige Bomlærker og trillede ensformigt. Og mens jeg skridtede af Sted, følte jeg det, som var jeg en Pilgrim, der gik paa hellig Jord. Her havde min gamle Ven og Kollega saa ofte vandret, lyttet til Fuglenes Sang og gjort sine Svampefund, i Bønderhaver, i Pilekrat, paa Kæmpehøje, paa Grøftekanter, i Moser og paa Enge. Nede mod Sydøst saas Falkenstens Have, som flere Gange omtales i hans Dagbøger, og der langt ovre mod øst tegnede sig Slagelse Skovs massive Masse, hans forjættede Land, hvor han, som han selv har fortalt, fik sin Svampeinteresse vakt ved Fundet af den ædle G y l d n e S k æ l h a t (Pholiota Vahli i). Men det var i en særlig Anledning, at jeg var kommet til Slotsbjergby. Folk i Byen, saavel som jeg selv, var sortklædte, for vi skulde alle følge vor gamle Ven, den næsten 89aarige Olding t il J orden. Alle, jeg traf paa, kendte og elskede deres gamle Skolelærer, og det blev en gribende og højtidelig Afsked, man tog med ham, saavel i Kirken som bagefter i Forsamlingshuset. Jeg ønskede at se den gamle Skole, hvor han som Enelærer havde undervist den meste Tid. Det var en lille, meget gammeldags, straatækt Bygning, nu uden Skolepræg. Solen kastede netop sit Lys ind over den, paa en Gren flammede et Knippe guldgule Paddehatte op, og en graa Kat strakte sig dovent uden for Døren, da jeg aabnede denne og derinde i det gamle Skolehjem traf forhenværende Gdr. H a n s O l s e n, en af S e v. P e t e r s e n s gamle Venner. I Samtalens Løb fortalte han mig, at han for at hj ælpe S e v. P e t e r s e n havde anlagt en lille Gangsti ned over sin Mark i Retning mod Slagelse Skov, som i lige Linie ligger c. 4 km borte. Vi maa jo huske paa, at Cykle ikke stod til S e v. P e t e r s e n s Raadighed, saa en lille Genvej betød meget for ham. J a k o b E. L a n g e, som har besøgt ham i Slotsbjergby. har fortalt mig, hvor lidt Dagslys han havde til at samle Svampe i. Hver Søndag var han jo optaget den halve Dag i Kirken som Kirkesanger, og efter Skoletid ved 16-Tiden maatte han styrte ned over Markerne til Skovs for i Huj og Hast at faa skrabet noget Materiale sammen. Det.blev saaledes S e vel' i n P e t e r s e n s Lod, at han ligesom mange andre Mykologer kun i sine forholdsvis korte Fritidsstunder en Landsbylærer har ogsaa anden Virksomhed i Befolkningen end Skole- og Kirkearbejdet - kunde dyrke sine Interesser. Han kom

5 endda ret sent - i 40 Aarsalderen - ind paa sit egentlige Fritidsfelt : Svampene, men til Gengæld fik han et langt Liv og var aandsfrisk lige til det sidste. Han sagde saaledes til mig i 1926, 2% Aar før sin Død: "Jeg kan endnu tydeligt se for mig de enkelte Lokaliteter, hvor jeg har gjort mine mest mærkværdige Svampefund." S e v e r i n P e t e r s e n blev født den 17. Maj 1840 som Søn af Sognepræst J. C h r. P e t e r s e n i Borum ved Aarhus. Faderen forflyttedes imidlertid kort Tid efter til Tersløse ved Sorø, og saaledes kom Drengen til at henleve sin Barndom i den samme Egn, hvor han lukkede sine øjne. Der var flere Søskende, hvoraf Broderen Otto, den senere Prof. O. G. P e t e r s e n, stod. ham meget nær. Faderen, der under sin Skolegang paa Herlufsholm havde faaet vakt.en stærk Interesse for Insekterne, besad en større Samling af disse Dyr, og under Paavirkning heraf, men særligt af et lille populært Skrift af O. F r. M ti Il e r fra Faderens Bibliotek, vaagnede hos Drengen en levende Interesse for Sommerfuglenes Forvandlingsliv, og uden at anlægge nogen Samling - han nænnede jo aldrig at gøre noget Dyr Fortræd - erhvervede han sig et indgaaende Kendskab til forskellige Arters Biologi. Som Frugten af denne Interesse skænkede han sin Samtid en lille populær Bog: "De danske Sommerfugle", udgivet 1885 af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme (ligesom 2 andre af hans populære Bøger: "Vore Sangfugle" og "Det højere Svampeflor"). Efter endt Skolegang var han en kort Tid paa Sorø Birkekontor og i Boghandlerlære i Slagelse, men blev saa optaget paa Skaarup Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1861, var derefter Andenlærer i Hørby ved Holbæk til 1864, senere Lærer i Kastbjerg ved Mariager og andre Steder var han Lærer ved Ryslinge Højskole, hvis Forstander, Pastor J o h s. C l a u s e n, senere blev hans Svoger. I denne Periode (og umiddelbart derefter) saa hans første litterære Arbejder Lyset i "Dansk Landbotidende" 1871, prægede af hans Virksomhed som Højskolelærer, Smaaartikler, som belyser Skønheden ved Blomsterne eller omhandler Nyttegræsser (1874) ansattes han i Slotsbjergby. og i 1876 paa sin Fødselsdag indgik han Ægteskab med C a t h r i n e M o l t e s e n fra Raahede i Sønderjylland, en Søster til tidligere Udenrigsminister L. J. M o I t e s e n. Hun overlevede ham, men er død for et Par Aar siden. I Hjemmet opvoksede en Flok dygtige Børn, der alle kom i gode Stillinger. Hans Fritidssysler optog ham meget - han fandt forøvrigt heri fuld Forstaaelse hos sin gode og trofaste Hustru - og foruden at

6 dyrke Sommerfugleinteressen og Kærligheden ti l Blomsterne var han i Tidens Løb blevet en passioneret Fugleelsker ; især Fuglesangen glædede ham, og han opn oterede omhyggeligt de forskellige Sangf uglestrofer. "Vore Sangfugle" (1. Udg. 1878, 3. Udg. 1905) og den lille Artikel: "Borgø og dens Fuglesang" ("Smaastykker" 13. Bd Ved "Udvalget til F olkeoplysningens Fremme") er et smukt Udtryk for denne Interesse. I Anledning af 70 Aars-Fødselsdagen skrev "Sorø Amtstidende" følgende Linier om ham (citeret i Uddrag efter "Folkeskolen"): "S e v e r i n P e t e r s e n har alt id været t idlig paa Færde. Alt, hvad der er smukt og harmonisk, tiltaler ham. Før og efter Skoletid ilede han - mens han var Lærer - omkring i Mark og Skov for at samle Indtryk og forfriskes ti l sin Gerning i Skolen. Hvad han her paa disse Vandringer med sit klare øje - selv f ol' det mindste i Naturen - saa og med sit lydhør e Øre hørte, følte han.sig forpligtet til deraf at gøre sin Samtid og Efterslægten bekendt med saa meget, som han kunde magte. Saa sad han i Aftentimerne - tit langt ud paa Natten - og arbejdede med dette smukke Formaal for øje... Hvad der særlig udmærker S e vel' i n P e t e r s e n fremfor mange andre Forfattere, er den Tilforladelighed, hvoraf saavel hans Ta le som hans skriftlige Arbejder er præget. Altid livlig, let fattelig og interessant er denne elskværdige Mand. Hvor det dog er en Fornøjelse at læse hans Bøger. Han giver ikke halv Besked, men fuldt Lys er kastet over selv det mindste. Under sine tidlige Morgenvandringer lagde han med Fryd Mærke til Sangfuglenes glade Morgensang, idet de vaagnede. Til sidst kendte han hver Sangfugl paa dens Stemme. De forskellige Toner fæstnede sig i hans Øre og er mesterligt fremstillet i hans Bog: "Vore Sangfugle". Mon nogen Lærer har været mere med i Morgensangen end han, naar f. Eks. Sangen: "Nu vaagner alle Guds F ug le smaa", blev sunget?..." I denne Forbin delse kan omtales, hvad den kendte Skoleog Sprogmand M a r t i n H a m m e r i c h i Brev til S e v. P e t e r s e n af skrev om "Vore Sangfugle": "Fuglebogen skrev De med saa megen Sands og Omhu, at det var mig langt mere Fornøielse end Arbeide at gjennemgaae den". Som allerede nævnt fik S e vel' i n P e t e r s e n sin Svampeinteresse vakt ved Synet af en Klynge smukke Svampe i Slagelse Skov (se "Meddelelser" Bd. 1., S og Bd. 2., S. 1-4). Det var i Hans gamle Lærer, E. R o s t r u p - dengang endnu ansat ved Skaarup Seminarium - bestemte hans Fund til Pholiota Vahlii, og denne Svamps Skønhed, dens Sjældenhed - ikke fundet i c. 100

7 Aar - og dens Historie - først iagttaget af den danske Botaniker M. V a h l og navngivet af C h r. F r. S c h u m a c h e r - lukkede hans øjne op for et Naturrige, som hidtil havde været upaaagtet eller i nogen Grad tilsidesat her i Landet. Ivrigt ansporet af R o s t r u p begyndte han nu at studere de højere Svampe, og denne Interesse voksede efterhaanden saa stærkt hos ham, at den skubbede hans andre Fritidsstudier i Baggrunden. R o s t r u p, som selv i Aarene havde Interesse for disse Svampe, men nu var gledet ind paa Studiet af Smaasvampene, kunde i Begyndelsen hjælpe ham med Bestemmelser. Men allerede 1882 (til 1885 "<-) var han kommet i Gang med at sende Svampe til Dr. M. A. L i n d b l a d i Stockholm til Kontrol og Bestemmelse. Det ser ud til, at han ikke i de *) S e v. P e t e r s e n opgiver selv ("Agaricineer iagttagne i Omegnen af Slagelse") , men sidste Brev fra L i n d b l a d er fra 1885.

8 første 8 Aar har ført Dagbøger, idet den første Dagbog, som er opbevaret, stammer fra 1889, og fra 1885 til 1888 synes han ikke at have haft Støtte af nogen udenlandsk Kapacitet. Derimod droges han nærmere ti l Hovedstaden. Siden 1867 havde han været Medlem af Botan isk Forening, hvis Formand, J o h. L a n g e, havde modtaget Plantelister fra ham til sin Flora - S e ve r i n P e t e r s e n var nemlig ogsaa en dygti g og. in teresseret Kender af Fanerogarner - og i Aaret 1883 var R o s t r u p blevet forflyttet til Landbohøjskolen og blev Aaret efter indvalgt i Bestyrelsen for Botanisk Forening, der snart begyndte at afholde aarlige Svampeekskursioner, i hvilke S e v e r i n P e t e r s e n var en sikker Deltager, ligesom han ordnede Foreningens Svampeudstillinger. I 1888 er S e v. P e t e r s e n i liv lig Korrespondance med Dr. R o b e r t F r i e s, Læge i Gøteborg og Søn af E l i a s F r i e s. Denne Mand, der næsten aldrig paa Grund af sin store Lægepraksis havde Tid til at sætte Aarstal, ofte heller ikke Dato paa sine Breve, ofrede sig i en sjælden Grad for S e ve r i n P e t e r s e n. En Lørdag kom han til Slagelse ( ), besøgte Slotsbjergby og botaniserede i Slagelse Skov. Fra da af var de Venner for Livet (og Venskabet overførtes til Svigersønnen Prof. M ()r n e r). Et intimt Samarbejde paafulgte. S e v. P e t e r s e n kunde sende Svampe til Vennen fra de danske Bøgeskove, og den kyndige Svensker blev ved at give S e v. P e t e r s e n gode Raad i de fø lgende 20 Aar. F r i e s' Breve er for største Delen opbevarede og indeholder interessante Enkeltheder vedrørende hans Faders Anskuelser. Imidlertid havde S e v. P e t e r s e n indtil 1889 faaet indsamlet og bestemt c. 400 Bladhatte, hvilke publiceredes i Botanisk Tidsskrift Bd. 17, 1889, S ("Agaricineer iagttagne i Omegnen af Slagelse"), men han er ganske klar over, at der andre Steder i Landet findes he lt andre Arter, og Lysten til at komme rundt til andre Lokaliteter, samt til at erhverve Mikroskop (1892 findes de første Sporetegninger i hans Dagbøger) og ny Belæring af F r i e s ved daglig Omgang er vaagnet. Heldigvis blev lian hjulpet i disse Bestræbelser af sin gamle Velynder E. R o s t r u p og nye Venner, hvoriblandt foruden R o b e r t F r i e s var E. W a r m i n g og E m i l C h r. H a n s e n. Ved Anbefalinger fra disse lykkedes det ham at opnaa Støtte fra Kultusministeriet og Carlsbergfondet, og i Augustmaanederne 1890 og 96 arbejdede han under Vejledning af F r i e s i Gøteborgegnen. F r i e s havde i 1888 under et Stockholmerbesøg

9 lært L a r s R o m e Il personligt at kende, og Aaret efter modtaget Besøg af denne. F r i e s berømmer i sine Breve R.o m e Il s Dygtighed og Bravhed, og det varer ikke længe, før S e v. P e t e r s e n er i livlig Kontakt med R o m e Il. I Aarrækken udvekslede disse 2 Forskere Materiale og Tanker. Det var navnlig Russula Arter, R o m e Il s Speciale, som S e v. P e t e r s e n søgte Information om. Saaledes var nu de svenske mykologiske Traditioner ved Trekløveret: L i n d b l a d - R o b. F r i e s - R o m e Il blevet tilført dansk Mykologi, og gennem S e v. P e t e r s e n s Elever spores denne Paavirkning endnu kom en lille illustreret populær Bog: "Det højere Svampeflor", som ved sin fornuftige Ordning af de letkendeligste Svampetyper inden for alle højere Svampe, sin Prisbillighed og sit tiltalende Sprog, hvoraf Uddrag er blevet citeret (B u c h w a l d, Mo r n e r), vandt Svampene nye Venner. Forfatteren siger i Forordet, at Forsøget paa at skrive en saadan Bog ikke har været let. Dette kan begrundes ved, at Bogen, som N. F. B u c h w a l d i sin Nekrolog over Sev. Peiers'en ("Naturens Verden", 1929) anfører, er den første egentlige danske mykologiske Flora. Da R o s t r u p s "Blomsterløse Planter" udkom 1904, udarbejdede S e v. P e t e r s e n Afsnittet om Bladhattene (S , omfattende c. 150 Arter). Men han havde sat sig et større'maal, nemlig en samlet Oversigt over alle danske Bladhatte. Han berejste nu flittigt i sine Ferier forskellige Egne af Landet, særligt de fleste Egne af Sjælland, Maribo-Skovene, Brahe-Trolleborg-Egnen, Ribe Marsk og Plantager, Fanøklitterne. Bramminge-Brørup-Egnens Plantager, Bøgeskove, Egekrat. Moser, Heder o. 1., Skovene ved Aarhus og Kolding osv. Samtidigt blev der af interesserede tilsendt ham Svampe til Bestemmelse, overvejende fra andre Dele af Landet, saaledes fra Vendeyssel (M a r i e K r ø y e r, M. L. M o r t e n s e n), fra Aarhus (Poul Larsen), fra Bramminge (Pilsted), fra Fyen (Chr. Clausen, Jakob E. Lange), fra Vestlolland (J. BUchmann), fra Sjælland (C. Mundt, H. Mortensen, E. Warm i n g, E m i l C h r. H a n s e n, E. R o s t r u p, C. R a u n k i æ r o. m. a.) Paa Grundlag af dette Materiale og S c h u m a c h e r s Fund m. m. naaede han paa Carlsbergfondets Bekostning at faa udgivet: "Danske Agaricaceer" 1907 og 1911, 460 S., omfattende ialt c. 900 Arter. Beskrivelserne er Oversættelser af Forfatternes originale Beskrivelser, eventuelt med Tilføjelse af egne eller andres Spore-

10 maal o. 1., og hertil har han saa i mange Ti lfælde knyttet forskellige kritiske Bemærkninger m. m. Der er mod denne Arbejdsmaade indvendt, at en helt personlig Beskrivelse af de fundne Arter var at foretrække. Men S e vel' i n p e t e r s e n har flere Gange skrevet eller sagt til mig: "Mit Arbejde er kun rent f o r e l ø b i g t. Bagefter tilkommer det andre at lave Monografier over de enkelte Slægter". (Jævnf. Indledningen til "Danske Agaricaceer"). Han ti lsigtede kun en foreløbig Over sigt over alle danske Bladhatte, og derfor kunde han i sin knappe Fritid til Trods for ihærdig Flid ikke arbejde saa dybtgaaende, som han forøvrigt ønsk ede selv. Han udtrykte det selv omtrent saaledes: "Det er meget forfriskende at brede sig og lære nye, interessante Arter at kende, men jeg fortryder, at jeg har spredt mig saa meget i mine yngre Aar alligevel".") R o b e r t F r i e s har bedømt 1. Hefte saaledes: "Arbetet gor Er mycken heder och synes mig evanligt felfrit - mel' an man plager få se i myko1. verk... En anmarkning torde kanske från en eller annan geres - att så få n y a arter beskrifvits. Detta anser jag emellertid snarare for en fortjenst det ar namlig bra mycket viktigare att ha val reda pa de gamla f'orut beskrifna an framstilla nya isynnerhet som inga plancher medfolja. Jag tror således att Ni handlat klokt håruti". Blandt de 900 Arter er kun et Par nye Arter og en Snes nye Varieteter, til hv ilke der dog ikke er udarbejdet latinske Diagnoser. Han var lige saa beskeden som R i c k e n. Engang skrev han saaledes til mig (1922): "Paa næsten hver Ekskursion træffer man paa Former, som ikke helt falder sammen med nogen Beskrivelse. Af saadanne har jeg mange i mine Da gb øger, og de interesserer mig selvf ølgelig meget - men jeg skal nok vogte mig for - saa vidt muligt - at opstille nye Arter. Det er der nok, der gør. Det kedelige ved disse nye Arter er, at de næsten aldrig genfindes, medens de paa den anden Side gør Litteraturen vanskeligere at benytte, end den ellerser. Vanskeligheden beror vist paa, at Hatsvampene ikke er skarpt artsbegrænsede, men gaar over i hverandre ved mere eller mindre tilfældige Mellem led." "Danske Agaricaceer" skaffede S e v. P e t e r s e n en udmærket Ven og Medarbejder i den norske Mykolog J o h n E g e l a n d, som besøgte ham et Par Gange i Sorø, hvortil S e v e' r i n P e t e r s e n *) Han tænkte med disse Ord paa de Svampearter, der ikke hører til Bladhattene.

11 147 - var flyttet, efter at han havde taget sin Afsked fra Skolen E g e l a n d var meget religiøs. I deres Breve gør de hver for sig Rede for deres Forhold til det guddommelige. Et Citat fra E g e l a n d kaster Lys over S e vel' i n P e t e r s e n: "Det glæder mig at se, at De staar i det barnlige tillidsforhold 'til Gud, som De har givet saa vakkert udtryk for i de enkle ord: "Guds vilje ske! saa er alt godt"." - Denne Udtalelse anser jeg for meget rammende. Ogsaa en lille Aftensang, som S e vel' i n P e t e r s e n engang skrev, og som blev sunget ved hans Begravelse, vidner om hans tillidsfulde Gudsforhold. Efter Udgivelsen af "Danske Agaricaceer" standsede S e v. P e t e r s e n ikke sit Arbejde med disse Svampe, men rejste om muligt endnu mere om i Landet, besøgende sine Børn og Venner, og i de paafølgende 15 Aar fik han i sine Dagbøger indført en Mængde nye Fund, som han dog ikke opnaaede at faa udgivet, skønt han havde planlagt en Revision af og et Supplement til sit Hovedværk. Ogsaa fra Sønderjylland, hvis Genforening med Moderlandet havde kastet Glans over det gamle Ægtepars sidste Aar, havde han indsamlet Stof, idet han i en Alder af 81 Aar (1921) foretog en Rejse til Sommersted-Graasten. Han gjorde sikkert denne sidste større Undersøgelsesrejse af særlig Pietet for den Landsdel, hvorfra saavel hans Hustru som hans egen Slægt længere tilbage stammede. Han var altid flink til at hjælpe andre med sin Viden - herom kan hans Elever tale*) - og i andres Arbejder træffer man af og til hans Navn, saaledes i W a r m i n g s "Dansk Plantevækst" (Svampelister). I "Botanisk Tidsskrift" skrev han i sine yngre Dage Ekskursionsberetninger, og i de senere Aar : "Agaricineer iagttagne i Omegnen af Sorø i Juli Maaned ". I de sidste Aar af sit Liv arbejdede han med et Register til P e l' s o o n s Værker, hvilket er deponeret som Manuskript i Botanisk Museum. Men naar de levende Svampe kaldte, var han "Persoon" utro stod Mikroskopet endnu paa hans lille Skrivebord! *) Saaledes skriver J a k o b E. L a n g e til mig: "Jeg lærte ham først nærmere at kende hen imod århundredskiftet. Hans beskedenhed var overmåde stor. Han vilde saaledes ikke engang have sit navn hæftet til Omphalia graveolens. Og han var jo desværre ogsaa noget for bange for at give sit eget i beskrivelserne. - For mig havde han stor betydning i de første ensomme åringer. R o s t r u p havde jo omtrent lagt agaricaceerne på hylden, da han var blevet patologisk professor, og andre agaricologer kendte jeg ikke, så uden ham havde vejen frem på begynderbanen været trang for mig".

12 150 - visade att de voro hattsvampar med ett allmant hylle, hatt och fot; diametern blef omkr. lem., fargen helvit, konsistensen som f or ut. Fig. 2. V o l var i a L o v e i a n a. Unga fruktkroppar, mycket svagt forstorade /10. - Hos de storsta hade hy llet spruckit nara toppen och visade i sitt inre en hat tsvamp, hos vilken den 9110 t. o. m. kunde urskiljas lameller ( F ig. 3). Konsistens och fårg som forut. Jag tog in svamparna från gården, dessa hade utvecklat sig såmre och långr e fram dog afven f lere ex. af dessa senare an af dem, som hålli ts inne i mit r um, inan de hunnit vaxa ut. Fig. 3. C l i t o c y b e n e b u l a r i s med 2 fruktkroppar av V o l var i a L o v e i a n a. 1/

13 ilo. Hatten hade hojt sig ur hyllet, som nu bildade en strumpa form af en trasig åggskal vid fotens bas (F ig. 4). Konsistensen, ring. sprucket småfjallig mot kanten hos aldre exemplar. Foten saknade mjuk hos unga exemplar til svagt och fint luddig och slutt. mjukt som f'orut ; fargen fortfarande helvit både utan och innan. Cystider och basidier med sterigmer och borjan till sporer funnos, men inga f årdiga sporer (Fig. 5). liksom drog sig tillbaka från denna. - Utvecklade sporer funnos fortfaranda ej och jag borjade frukta for att ej få sådana. Då n ågra se svagt gul- eller brunaktiga fl åckar på hattar, som borjat vissna, f. o. var svampen ss. forut helvit. Arten fann jag ej i min litteratur var att luddigheten tilltagit ; luddet nådde i allm. ej hattranden utan farg, 6-7 X fl' och jag kunde med sakerhet fora arten till hattar borjade visa benagenhet att vissna, låt jag fotografera svampen. Senare på dagen hade sporer utvecklats, de hade ljusrod slåktet Volvaria. Lamellerna antogo nu ljusrod f årg' och man kunde 11/ 10. Svampkropparna vaxte ytterligare. Enda forandringen f. o. Hattens yta var ier a de från slat och sidenglansande men Fig. 4. V o l var i a L o y e j a TI a. X Ph

14 mi g om, at det vir ke lig er denne Art, je g er stødt paa. Da Sa gen kan have nogen Interesse for andre " Svampesøgere", vil jeg meddele mine egne Optegnelser om Fundet. Hatten 4-6 cm, pudeformet hvælvet til udbredt-flad med i Begyndelsen svagt filtet-punkteret Overflade, snart omtrent glat. Randen først med indrullet, siden udstaaende skarp Kant, tilsidst tiltrykt but, svagt revnet (t ør t Vejr). Hatten tør. Farven oliven-graagul, snar t graabrunlig ; ved Tryk rø dbr un-s or tbr un. Kødet blødt, lidt gumrniagt.igt, citrongult, i Stokspidsen næsten saf ran-br ungult ; i hele Svampen hurtigt og stærkt blaanende : dybt kornblaat til mørkeblaat, senere graagrønligt og tilsidst (var igt) graagult-rødligt, Uden fremtrædende Lugt og Smag. Rørlaget 0,5-1,0 cm, let at skille fra Hattens Substans, ' først svovlgult-livligtgult. senere dybgult til grøngult eller sortebrunt, lidt udrandet, lamelagtigt nedløbende paa Stokken. Mundingerne først temmelig snævre, senere ret vide, kantede og tandede. Stokken 4-6 X 1-1% cm, krummet, svagt buget, undertiden noget forvreden, forneden lidt tilspidset med næsten træhaard Spids tæt og fast. Stokken foroven citron-guldgul, paa Midten rødbrun, nedefter næ sten sortbrun og særlig foroven med rødgule og brunrøde Smaask æl eller Punkter. Ingen Netmasker. Stærkt blaanende eller mørknend e ved Berøring. Sporerne smalt ellipsoidiske til valseformede, (enkelte 16) X 3%-4% f1 ' glatte. Støvet grøngult, olivenbrunt. Voksested: Nøgen Skraaning og noget græsgroet Kant af Hulvej med leret, noget moragtig Bund under Bøg, men med Granplantage paa den anden Side Vejen. Neget karakteristisk Billede kan jeg desværre ikke give, men maa henvise til K a Il e n b a c h' s og K o n r a d 's Billeder. Det var kun forholdsvis smaa Eksemplarer, jeg fandt; de to havde næsten sammenvoksede Stokke, der brød frem ved en Bøgerod paa Skraaningen. Det bedste Skelnemærke er ubetinget den hurtige og stærke Blaanen og den stærke Modtagelighed for Tryk og Indgreb i det hele. Medens de fleste Former af den almindelige B. subtom eniosus har næsten uforanderlig Kødfarve, er en Blaanen eller Rødmen stærkere hos B. chrysenteron, endnu stærkere - især i Stokken og hos ældre Eksemplarer - hos B. ver sicolor, B. pruinatu s o. a. qg stær kest hos B. pulverul entus. Da Arten i det hele - den svage, ganske vist snart forsvindende "Behaa r ing" af Hatten, Stokkens Form og Farve, Sporernes Forhold - minder om B. subto m entosus-gruppen, kan

15 den maaske bedst opfattes som et Udviklingsled i den Kæde af Smaaarter, der danner denne Gruppe. Som nævnt er Arten formentlig hverken her i Landet eller andre Ste der saa sjælden, som man tr or, da den uhyre Jet overses eller f orveksles med an dre Boletus-Arter.; Denne Formodning har jeg da ogsaa allerede faaet bekræftet, idet jeg ca. 1 Maaned senere fandt 2 Eksemplarer - et gammelt og et ret nyt - i Søby-Søgaards Skov (ved Nørre-Søby St.), ligesom ogsaa Forstander J a k o b E. L a n g e, Odense, meddelte mig, at han i Midten af September (1932) har fundet et enkelt Eksemplar i Langesø Skov. o}} ) Bred Skole, Fyn. *) Sml. endvidere S. 181.i nærværende Hefte.

16 BEMÆRKELSESVÆRDIGE PADDEHAT-FUND I DE SENERE AAR Af JAKOB E. LANGE Den voksende Interesse for vor Svampeflora fører Aar for Aar t il nye Fund rundt omkring i Landet. Nogle faa af de mere interessante skal jeg her kortelig omtale. K l i t t e r n e har deres egen Svampeflora - endnu dog kun lidet undersøgt. Det synes som denne Sand-Flora, ligesom 'I'ørvemos-Floraen og Gødningssvampene, er ret ensartet i de forskellige Dele af Verden. De særlige Vokseforhold er vel ogsaa mere bestemmende end Klima og Vejrlig. - Til Klitfloraen her i Danmark hører blandt andet nogle T r æ v l e h a t-arter, af hvilke den største og mest iøjnefaldende, Inocybe serotina Peck (sensu H e i m), i Oktober 1936 blev fundet af M o r t e n L a n g e i Klitterne ved Blaavand. Det er en Svamp, der kan blive over 5 cm i Hat-Tværmaal. Stokken er halvvejs begravet i Sandet og Hatten næsten inkrusteret af Sand (Hatten er sandsynligvis noget smattet som ung). Ejendommeligt er det, at Arten, der oprindelig er beskrevet af P e c k i forrige Aarhundrede fra U. S. A., nu fo r nogle faa Aar siden er fundet i Holland og saa hos os. En anden sjælden Trævlehat, Inocybe hæmacta B. & C., er fundet flere Gange her i Landet i de senere Aar og er saa let kendelig, at den er forholdsvis nem at eftersøge og identificere, selv uden Mikroskop. Den har nemlig en graagrøn Stok, og Hatkødet bliver ved Overskæring mere eller mindre lyst kirsebærrødt i Pletter. Den gror paa Muldbund og er rapporteret baade fra Jylland og fra Øerne af forskellige "Jægere". Af Slægten B r e d b l a d (Stropharia) er der en anselig Art, S. hypsipoda Fr., som hidindtil forgæves har været eftersøgt her til Lands. Den udmærker sig ved sin høje, hvide Stok (næsten som Paryk-Blækhattens) og en hvidlig, flad Hat. Stokken har en temmelig højt siddende Ring. Et lille Knippe af denne Art fandt jeg i en

17 Skovgrøft under gamle Aske o. a. Træer ved Hesselagergaard i Oktober S n e g l e h a t t e n e s Antal af danske Arter er blevet betydelig forøget i de senere Aar, dog ikke ved Fund her paa Fyn, men i Jylland og Landets østlige Egne. (P o u l L a r s e n, F. H. M ø Il e r og M. P. Christiansen). Nogle af disse Arter, de gule eller orange-farvede Limacium aureum (Arrh.) Fr. og L. lucorum Kalchbr., er knyttet til Lærketræet, medens den store, blegt kødfarvede L. pudorinum Fr. vokser i almindelig Løvskov. Derimod er der af de beslægtede V o k s h a t t e fundet to sj ældne Arter her paa Fyn. Den ene af disse, L a k m u s - V o k s h a t t e n, Camarophyllus laemus Fr., kendetegnes ved sin temmelig tørre, lilla-graa eller graalig-lilla Hat og navnlig ved sine smaa, næsten kuglerunde Sporer. Det er en "dansk" Art, oprindelig beskrevet og afbildet i F l o r a D a n i c a og nu genfundet ved Odense paa en Aaskrænt (M o r t e n L a n g e). Den tjeckiske Forfatter Vel e n o v s k y har ogsaa nylig fundet den og beskrevet den under Navn af Hygrophorus globisporus. Den anden Vokshat er en besynderlig lille sortprik-stokket Art. Allerede F r i e s beskriver den, men synes ikke at kende videre til den, da han anbringer den blandt de rødsporede. Derimod afbilder B r e s a d o l a den udmærket i sit store Billedværk (hovedsagelig omfattende Svampe fra Tyrol). Han henfører den til N a v l e h a t t e n e (Omphalui); men dens tykke, voksagtige Lameller gør det mere naturligt at anbringe den blandt Vokshattene (som Cæmaroph.uilnu: atr opunetus (Pers.) Lange). Det er forøvrigt en ganske lille Svamp, Hatten omtrent 1-1% cm, sodfarvet, lig esom de smaa Prikvorter paa Stokkens øvre Halvdel. Svampen vokser paa Skovbunden mellem Løv, hvor den kan træffes til hen paa Vinteren. Af større, mærkelige Svampe fortjener særlig at nævnes den store Mælkehat, Lactariue resimus, fundet af Adjunkt A r n e L a r s e n i Sandflugtskoven ved Rønne (1937). Fra de andre store, hvidlige Mælkehatte kendes den let ved, at Kødet, navnlig lige under Lamellerne, ved Gennemskæring antager en svovl- eller citrongul Farve. Af p o s e s v a m p e n e s særprægede Slægt fandt jeg (1931) i Vermont (V. S. A.) en lille, meget karakteristisk Art, let kendelig ved sin groft trævlskællede, hvide Hat og dunede Stok. Den er beskrevet allerede i 1870'erne af den amerikanske Mykolog P e c k (under Navn af V.olvaria pubescentipes Peck), men synes at være ret

18 sjælden derovre. Det var overraskende at finde et Par Eksemplarer af denne Art - nøjagtig som den amerikanske - i Bøgeløv i Strandskoven ved Lundeborg, Sommeren Disse uhyre sjældne, men vidt udbredte Svampearter frembyder et mærkeligt Problem. Eksemplerne er talrige: I 1931 fandt jeg paa "Stillehavskysten (i Oregon) et Par Eksemplarer af den lillebitte, hvide Parasolsvamp, L epiota cygnea Lg., som paa denne Side Atlanterhavet kun er kendt fra Odense, hvor jeg har fundet nogle faa Eksemplarer et Par Minutters Gang fra mit Hjem. Paa Rodhalsen af Kulsukker har B r e s a d o l a (i Tyrol) fundet en lille, spinkel, Navlehat (Omphalia candida Bres.), omtrent af Størrelse som O. fibula, men mælkehvid. Den er senere fundet i Frankrig. Kulsukker er jo ret sjælden i Danmark. Men i 1939, paa en Ekskursion til Tommerupegnen sammen med min Søn M o r t e n L a n g e, stødte vi paa en Plet forvildede Kulsukker: og der var Navlehatten! Af den store og pragtfulde, men sjældne Mælkehat Lactarius scrobiculatus (Scop.) Fr., med guldgul Hat og gulnende Mælk, findes en Varietet, som gaar under Navnet L. repraesentaneus Britz. (oprindelig beskreven fra Bayern), hvis Mælk anløber violet. Jeg havde søgt den forgæves i en Menneskealder herhjemme, men i Adirondacks-Bjergene (Staten New York), ved,,7. Sø", optraadte den i fuld Vigør. Og nu i 1940, ved Ekskursionen til Herlufsholm, fremviste F. H. M ø Il e r den, samlet Dagen før i Virket Lyng.") - Den lille, brungule Navlehat, Omphalia campanella (Batsch) Fr. er let kendelig ved sin tueformige Vækst og Voksestedet (Naaletræ-Stubbe). Der findes imidlertid en meget lignende Art, som gror i Flokke paa Naalebund, men ikke knippevis. Den gaar under forskellige Navne, bl. a. Ma rasmius cauticinalis (With.) Fr. Ogsaa denne havde jeg forgæves eftersøgt i mange Aar - da jeg oppe i Central-Kanada, i Winnipeg-Egnens Bjerge fandt den voksende i Fyrreskov. Og nu optræder den i Mængde i Kongelunden paa Amager! (M o r t e n L a n g e). Og saaledes kunde man blive ved at anføre overraskende Eksempler. En meget iøjnefaldende S k æ r m h a t, nær beslægtet med Pluieus ceroinus (Schaeff.) Fr. (Sodfarvet Skærmhat), optraadte i afvigte Efteraar paa Savsmuld-Dynge ved Kirkeby Savværk i Sydfyn. Den kan kaldes Pluteus airomarqinatue (Konr. et Maub.) Lg. (Sortrandet Skærmhat) og bør betragtes som en særegen Art, afvigende fra mørke Former af P. cervinus ved sin robuste Vækst, sorte Hat, sort- * ) Se dette Hefte, S. 204.

19 randede, bleggraa Lameller m. v. - Savsmulddynger er i det hele taget et Eldorado for mange Svampe, der her optræder i Kæmpeformer eller tæt tuevoksende, vel sagtens paa Grund af den let tilgængelige og rigelige Næring. Den lille Slægt B o l b i t i u s (der maaske kunde kaldes H j u l h a t) har noget ti lfælles i Udseende med de smaa Blækhatte (f. Eks. H jul-blækhatten), men er nærmere beslægtet med Hjælmhattene (Galero.), som de ligner ved deres rustbrune Sporestøv. Der forekommer en Mængde Former, fra helt smaa, næppe centimeterbrede, hindeagtige Hatte til 3-4 cm brede, noget kødede. Men de allerfleste kan uden Vanskelighed henføres til Arten B. vitellinus (Pers.) Fr. (Størrelse-Variationen er jo tit stor hos Svampe, der gror paa gammel Gødning, Tang, raadne Sække etc.) Men ifjor fandt jeg dog en lille Form, som fortjener eget Navn, B. lacteus Lg., Mælkehvid Hjulhat. Den er helt hvid, uden Spor af den for de øvrige Former karakteristiske æggegule Farve. Den voksede mellem Græs paa Grønsvær i Skov ved Odense. P æ l e r o d s - F l a d h a t t e n (Collybia rtulicaia (Relh.) Fr., der jo er kendt af enhver, in dtager en ret isoler et Plads. Blandt vore almindelige Svampe har den ingen nære Slægtninge. Der findes dog en saadan (Collybia longipes ( Bull.) Fr., eller rettere en hel Formkres af Pælerods-Paddehatte, hvoraf to er fundet enkelte Steder i Danmark. Begge afviger de fra den almindelige Pælerods-Fladhat ved deres Stok- og Hatbeklædning (og visse mikroskopiske Kendetegn). Men medens den ene, der kunde kaldes Collybia [usca (Quel.) Lg. og er fundet paa Sjælland"), har sodbrun, fløjelsagtig Hat, og sodbrun, hviddugget Stok, har den anden, Collybia badia (Lucand) Lg., der er fundet her ved Odense af M o r t e n L a n g e i 1937, en blegere brun, noget filtet Hat og kanel-kastaniebrun, plydsagtig Stok-Beklædning. En tredie Form, nærmest beslægtet med C. tusca, har jeg set i Amerika i De bør nærmere eftersøges og undersøges til Udredning af deres Forhold. SUMMARY Notes on rare Agarics recently found in Denmark. Brief popular notes are given an the fallowing rare Agarles which recently have been recorded from Denmark : Inocube serotina Peck (sensu Heim) in sand-dunes ( Nor th Sea coast), Inocybe h.æm- *) se bl. a. Friesia I:

20 acta B. & C. on humous ground in woods of Fagus, Stropluiria hypsipoda Fr. under old Fraxinus, Limacium aureum (Arrh.) Fr. and L. tucorum. Kalchbr., both under Larix, L. pudo'rinum Fr. in frondose woods, Camarophyllus lacmus Fr., a species or iginally deseribed f rom Denmark, but first now met with again, Camaroph.ullus atropunctus (Pers.) Lange, a very rare Agaric, and Lactarius resimus Fr., found in Bornholm. Volvaria pubescentipes Peck (which the author found in Vermont (D. S. A.) in 1931) was met with here in Denmark in 1940, a new and striking exampel of the fact that many rare agarics can be met with on both sides of the Atlantic, e. g. Lactarius ecrobiculatus (Scop.) Fr. var. repræsentaneus (Denmark and the Adirondacks in New York State), Lepiota cygnea Lg, (Denmark and Oregon ), Marasmius (Xeromphalina) cauticinalis (With.) Fr. (Winnipeg and Copenhagen) etc. - Omphalia gracilis which B r e s a d o l a describes from Tyrol (growing on Symphytum) was met with on the same host in Denmark in Piuteus atromarginatus (Konr. et Maub.) Lg. which differs from robust forms of P. cervinus by the black-edged, pa le gray gills etc. deserves specific rank. It grows on sawdust-heaps like the white, gigantesque species P. petasatus Fr. Bolbitius lacteue Lg., found in 1939 near Odense, differs from all the forms of B. vitellinus (Pers.) Fr. by its milk-white cap, completely devoid of the egg-yellow colour. - Two forms of the collective species Collybia longipes (B ull.) Fr., vi z. C. fusca (Quel.) Lg. with a soot-brown, velvety cap and a soot-brown, white-pruinate stem and C. badia (Lucand) Lg, with a cinnamon bay-brown, plushy stem have been met with in Denmark in recent years. A third form, close to C. fusca, but paler, was met with by the author in U. S. A. in Odense, Februar 1941.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

BIBEL SAFARI. Safari MELLEMSPIL D C G D. INTRO Jah! D G Hm A Safari Woho hooo D G Hm A

BIBEL SAFARI. Safari MELLEMSPIL D C G D. INTRO Jah! D G Hm A Safari Woho hooo D G Hm A SFRI Safari 1 2017 - T&M: Joachim ejslet Jah! Safari Woho hooo Vi kikker ned Vi åbner op Fantastiske ting der sker! Vi zoomer ind Vi zoomer ud et er bibelens ud vi ser! et er dybt - yeah et er højt - oh

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere