FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3"

Transkript

1 FR ESIA NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND II HEFTE 2-3

2 INDHOLD Side F. H. Møller: Severin Petersen ( ) i Anledning af Hundredaaret for hans Fødsel (Severin Petersen ( ). Anlåsslich seines 100. Geburtstages) Wolmar Nyberg: Volvaria Loveiana Berk. funnen i Finland. (Summary: Volvaria Loveiana Berk. found in Finland) 149 A. P. Skovsted: Boletus pulverulentus (Opat.). En ny Rørhat for Danmark. (Boletus puloeruientu«(opat.). Ein neuer Rohrling in Danemark) 153 Jakob E. Lange: Bemærkelsesværdige Paddehat-Fund i de senere Aar (Summary : Notes on rare Agarics recently found in Denmark) 156 N. Fabritius Buchwald: Lidt om Hymenoforets Variation hos Poresvampe og en ny Varietet af Daedalea quercima (L.) Pers., D. q. var. irpiciformis v. n. (Summary : On the variation of the hymenophore of Poiuporaceae, and a new variety of Daedalea quercina (L.) Pers., D. q var. irpiciformis v. n. ) N. Fabritius Buchwald: Om Plectania protroeta (Fr.) Gelin og P. coccinea (Fr.) Fckl, i Danmark (Summary : On Plectania protroeta (Fr.) Gelin and P. coccimea (Fr.) Fckl. in Denmark) Notitser 172 Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme ( ) 188 Medlemsfortegnelse den 1. November 1941 (1) REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme Rolighedsvej 23, København V. Trykningen afsluttet November REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme --~-----~------~--Dc.-J';_k~..J au~ ~ lz...hn:nh.o.u n Il ~~_

3 SEVERIN PETERSEN ( ) I ANLEDNING AF HUNDREDAARET FOR HANS FØDSEL Af F. H. MØLLER. Naar man med Banen sydfra nærmer sig Slagelse og lader Blikket vandre vesterud, standser det ca. 3 km Syd for Byen ved et Par store Høje, i hvis umiddelbare Nærhed en ret lille, tætbygget Landsby, Slotsbjergby. ligger. Dette Navn har for mange naturinteresserede fa aet en særlig Klang, idet det var her, den gamle Læremester i Fuglenes Sang, i Sommerfuglenes og Svampenes Verden, S e v e r i n P e t e r s e n, levede og virkede i 35 Aar. Lige fra jeg i 1911 kom i Forbindelse med S e ve r i n P e t e l' s e n, havde jeg haft Lyst til at aflægge Slotsbjergby et Besøg for at lære Rammen om hans daglige Virke i Hjem, Skole og Kirke at kende, men aldrig var min Vej faldet didhen. Da skete det en klar Solskinsdag i Slutningen af Vinteren 1929, den 9. Marts, at jeg be-

4 fandt mig paa Vejen f ra Slagelse til Slotsbjergby. Sneen laa i Dynger ved Vejsiderne, og kun paa Kørebanen var den smeltet i Solvarmen. Lærkerne hang jublende ude over Markerne, og paa Telefonpælene sad de skikkelige Bomlærker og trillede ensformigt. Og mens jeg skridtede af Sted, følte jeg det, som var jeg en Pilgrim, der gik paa hellig Jord. Her havde min gamle Ven og Kollega saa ofte vandret, lyttet til Fuglenes Sang og gjort sine Svampefund, i Bønderhaver, i Pilekrat, paa Kæmpehøje, paa Grøftekanter, i Moser og paa Enge. Nede mod Sydøst saas Falkenstens Have, som flere Gange omtales i hans Dagbøger, og der langt ovre mod øst tegnede sig Slagelse Skovs massive Masse, hans forjættede Land, hvor han, som han selv har fortalt, fik sin Svampeinteresse vakt ved Fundet af den ædle G y l d n e S k æ l h a t (Pholiota Vahli i). Men det var i en særlig Anledning, at jeg var kommet til Slotsbjergby. Folk i Byen, saavel som jeg selv, var sortklædte, for vi skulde alle følge vor gamle Ven, den næsten 89aarige Olding t il J orden. Alle, jeg traf paa, kendte og elskede deres gamle Skolelærer, og det blev en gribende og højtidelig Afsked, man tog med ham, saavel i Kirken som bagefter i Forsamlingshuset. Jeg ønskede at se den gamle Skole, hvor han som Enelærer havde undervist den meste Tid. Det var en lille, meget gammeldags, straatækt Bygning, nu uden Skolepræg. Solen kastede netop sit Lys ind over den, paa en Gren flammede et Knippe guldgule Paddehatte op, og en graa Kat strakte sig dovent uden for Døren, da jeg aabnede denne og derinde i det gamle Skolehjem traf forhenværende Gdr. H a n s O l s e n, en af S e v. P e t e r s e n s gamle Venner. I Samtalens Løb fortalte han mig, at han for at hj ælpe S e v. P e t e r s e n havde anlagt en lille Gangsti ned over sin Mark i Retning mod Slagelse Skov, som i lige Linie ligger c. 4 km borte. Vi maa jo huske paa, at Cykle ikke stod til S e v. P e t e r s e n s Raadighed, saa en lille Genvej betød meget for ham. J a k o b E. L a n g e, som har besøgt ham i Slotsbjergby. har fortalt mig, hvor lidt Dagslys han havde til at samle Svampe i. Hver Søndag var han jo optaget den halve Dag i Kirken som Kirkesanger, og efter Skoletid ved 16-Tiden maatte han styrte ned over Markerne til Skovs for i Huj og Hast at faa skrabet noget Materiale sammen. Det.blev saaledes S e vel' i n P e t e r s e n s Lod, at han ligesom mange andre Mykologer kun i sine forholdsvis korte Fritidsstunder en Landsbylærer har ogsaa anden Virksomhed i Befolkningen end Skole- og Kirkearbejdet - kunde dyrke sine Interesser. Han kom

5 endda ret sent - i 40 Aarsalderen - ind paa sit egentlige Fritidsfelt : Svampene, men til Gengæld fik han et langt Liv og var aandsfrisk lige til det sidste. Han sagde saaledes til mig i 1926, 2% Aar før sin Død: "Jeg kan endnu tydeligt se for mig de enkelte Lokaliteter, hvor jeg har gjort mine mest mærkværdige Svampefund." S e v e r i n P e t e r s e n blev født den 17. Maj 1840 som Søn af Sognepræst J. C h r. P e t e r s e n i Borum ved Aarhus. Faderen forflyttedes imidlertid kort Tid efter til Tersløse ved Sorø, og saaledes kom Drengen til at henleve sin Barndom i den samme Egn, hvor han lukkede sine øjne. Der var flere Søskende, hvoraf Broderen Otto, den senere Prof. O. G. P e t e r s e n, stod. ham meget nær. Faderen, der under sin Skolegang paa Herlufsholm havde faaet vakt.en stærk Interesse for Insekterne, besad en større Samling af disse Dyr, og under Paavirkning heraf, men særligt af et lille populært Skrift af O. F r. M ti Il e r fra Faderens Bibliotek, vaagnede hos Drengen en levende Interesse for Sommerfuglenes Forvandlingsliv, og uden at anlægge nogen Samling - han nænnede jo aldrig at gøre noget Dyr Fortræd - erhvervede han sig et indgaaende Kendskab til forskellige Arters Biologi. Som Frugten af denne Interesse skænkede han sin Samtid en lille populær Bog: "De danske Sommerfugle", udgivet 1885 af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme (ligesom 2 andre af hans populære Bøger: "Vore Sangfugle" og "Det højere Svampeflor"). Efter endt Skolegang var han en kort Tid paa Sorø Birkekontor og i Boghandlerlære i Slagelse, men blev saa optaget paa Skaarup Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1861, var derefter Andenlærer i Hørby ved Holbæk til 1864, senere Lærer i Kastbjerg ved Mariager og andre Steder var han Lærer ved Ryslinge Højskole, hvis Forstander, Pastor J o h s. C l a u s e n, senere blev hans Svoger. I denne Periode (og umiddelbart derefter) saa hans første litterære Arbejder Lyset i "Dansk Landbotidende" 1871, prægede af hans Virksomhed som Højskolelærer, Smaaartikler, som belyser Skønheden ved Blomsterne eller omhandler Nyttegræsser (1874) ansattes han i Slotsbjergby. og i 1876 paa sin Fødselsdag indgik han Ægteskab med C a t h r i n e M o l t e s e n fra Raahede i Sønderjylland, en Søster til tidligere Udenrigsminister L. J. M o I t e s e n. Hun overlevede ham, men er død for et Par Aar siden. I Hjemmet opvoksede en Flok dygtige Børn, der alle kom i gode Stillinger. Hans Fritidssysler optog ham meget - han fandt forøvrigt heri fuld Forstaaelse hos sin gode og trofaste Hustru - og foruden at

6 dyrke Sommerfugleinteressen og Kærligheden ti l Blomsterne var han i Tidens Løb blevet en passioneret Fugleelsker ; især Fuglesangen glædede ham, og han opn oterede omhyggeligt de forskellige Sangf uglestrofer. "Vore Sangfugle" (1. Udg. 1878, 3. Udg. 1905) og den lille Artikel: "Borgø og dens Fuglesang" ("Smaastykker" 13. Bd Ved "Udvalget til F olkeoplysningens Fremme") er et smukt Udtryk for denne Interesse. I Anledning af 70 Aars-Fødselsdagen skrev "Sorø Amtstidende" følgende Linier om ham (citeret i Uddrag efter "Folkeskolen"): "S e v e r i n P e t e r s e n har alt id været t idlig paa Færde. Alt, hvad der er smukt og harmonisk, tiltaler ham. Før og efter Skoletid ilede han - mens han var Lærer - omkring i Mark og Skov for at samle Indtryk og forfriskes ti l sin Gerning i Skolen. Hvad han her paa disse Vandringer med sit klare øje - selv f ol' det mindste i Naturen - saa og med sit lydhør e Øre hørte, følte han.sig forpligtet til deraf at gøre sin Samtid og Efterslægten bekendt med saa meget, som han kunde magte. Saa sad han i Aftentimerne - tit langt ud paa Natten - og arbejdede med dette smukke Formaal for øje... Hvad der særlig udmærker S e vel' i n P e t e r s e n fremfor mange andre Forfattere, er den Tilforladelighed, hvoraf saavel hans Ta le som hans skriftlige Arbejder er præget. Altid livlig, let fattelig og interessant er denne elskværdige Mand. Hvor det dog er en Fornøjelse at læse hans Bøger. Han giver ikke halv Besked, men fuldt Lys er kastet over selv det mindste. Under sine tidlige Morgenvandringer lagde han med Fryd Mærke til Sangfuglenes glade Morgensang, idet de vaagnede. Til sidst kendte han hver Sangfugl paa dens Stemme. De forskellige Toner fæstnede sig i hans Øre og er mesterligt fremstillet i hans Bog: "Vore Sangfugle". Mon nogen Lærer har været mere med i Morgensangen end han, naar f. Eks. Sangen: "Nu vaagner alle Guds F ug le smaa", blev sunget?..." I denne Forbin delse kan omtales, hvad den kendte Skoleog Sprogmand M a r t i n H a m m e r i c h i Brev til S e v. P e t e r s e n af skrev om "Vore Sangfugle": "Fuglebogen skrev De med saa megen Sands og Omhu, at det var mig langt mere Fornøielse end Arbeide at gjennemgaae den". Som allerede nævnt fik S e vel' i n P e t e r s e n sin Svampeinteresse vakt ved Synet af en Klynge smukke Svampe i Slagelse Skov (se "Meddelelser" Bd. 1., S og Bd. 2., S. 1-4). Det var i Hans gamle Lærer, E. R o s t r u p - dengang endnu ansat ved Skaarup Seminarium - bestemte hans Fund til Pholiota Vahlii, og denne Svamps Skønhed, dens Sjældenhed - ikke fundet i c. 100

7 Aar - og dens Historie - først iagttaget af den danske Botaniker M. V a h l og navngivet af C h r. F r. S c h u m a c h e r - lukkede hans øjne op for et Naturrige, som hidtil havde været upaaagtet eller i nogen Grad tilsidesat her i Landet. Ivrigt ansporet af R o s t r u p begyndte han nu at studere de højere Svampe, og denne Interesse voksede efterhaanden saa stærkt hos ham, at den skubbede hans andre Fritidsstudier i Baggrunden. R o s t r u p, som selv i Aarene havde Interesse for disse Svampe, men nu var gledet ind paa Studiet af Smaasvampene, kunde i Begyndelsen hjælpe ham med Bestemmelser. Men allerede 1882 (til 1885 "<-) var han kommet i Gang med at sende Svampe til Dr. M. A. L i n d b l a d i Stockholm til Kontrol og Bestemmelse. Det ser ud til, at han ikke i de *) S e v. P e t e r s e n opgiver selv ("Agaricineer iagttagne i Omegnen af Slagelse") , men sidste Brev fra L i n d b l a d er fra 1885.

8 første 8 Aar har ført Dagbøger, idet den første Dagbog, som er opbevaret, stammer fra 1889, og fra 1885 til 1888 synes han ikke at have haft Støtte af nogen udenlandsk Kapacitet. Derimod droges han nærmere ti l Hovedstaden. Siden 1867 havde han været Medlem af Botan isk Forening, hvis Formand, J o h. L a n g e, havde modtaget Plantelister fra ham til sin Flora - S e ve r i n P e t e r s e n var nemlig ogsaa en dygti g og. in teresseret Kender af Fanerogarner - og i Aaret 1883 var R o s t r u p blevet forflyttet til Landbohøjskolen og blev Aaret efter indvalgt i Bestyrelsen for Botanisk Forening, der snart begyndte at afholde aarlige Svampeekskursioner, i hvilke S e v e r i n P e t e r s e n var en sikker Deltager, ligesom han ordnede Foreningens Svampeudstillinger. I 1888 er S e v. P e t e r s e n i liv lig Korrespondance med Dr. R o b e r t F r i e s, Læge i Gøteborg og Søn af E l i a s F r i e s. Denne Mand, der næsten aldrig paa Grund af sin store Lægepraksis havde Tid til at sætte Aarstal, ofte heller ikke Dato paa sine Breve, ofrede sig i en sjælden Grad for S e ve r i n P e t e r s e n. En Lørdag kom han til Slagelse ( ), besøgte Slotsbjergby og botaniserede i Slagelse Skov. Fra da af var de Venner for Livet (og Venskabet overførtes til Svigersønnen Prof. M ()r n e r). Et intimt Samarbejde paafulgte. S e v. P e t e r s e n kunde sende Svampe til Vennen fra de danske Bøgeskove, og den kyndige Svensker blev ved at give S e v. P e t e r s e n gode Raad i de fø lgende 20 Aar. F r i e s' Breve er for største Delen opbevarede og indeholder interessante Enkeltheder vedrørende hans Faders Anskuelser. Imidlertid havde S e v. P e t e r s e n indtil 1889 faaet indsamlet og bestemt c. 400 Bladhatte, hvilke publiceredes i Botanisk Tidsskrift Bd. 17, 1889, S ("Agaricineer iagttagne i Omegnen af Slagelse"), men han er ganske klar over, at der andre Steder i Landet findes he lt andre Arter, og Lysten til at komme rundt til andre Lokaliteter, samt til at erhverve Mikroskop (1892 findes de første Sporetegninger i hans Dagbøger) og ny Belæring af F r i e s ved daglig Omgang er vaagnet. Heldigvis blev lian hjulpet i disse Bestræbelser af sin gamle Velynder E. R o s t r u p og nye Venner, hvoriblandt foruden R o b e r t F r i e s var E. W a r m i n g og E m i l C h r. H a n s e n. Ved Anbefalinger fra disse lykkedes det ham at opnaa Støtte fra Kultusministeriet og Carlsbergfondet, og i Augustmaanederne 1890 og 96 arbejdede han under Vejledning af F r i e s i Gøteborgegnen. F r i e s havde i 1888 under et Stockholmerbesøg

9 lært L a r s R o m e Il personligt at kende, og Aaret efter modtaget Besøg af denne. F r i e s berømmer i sine Breve R.o m e Il s Dygtighed og Bravhed, og det varer ikke længe, før S e v. P e t e r s e n er i livlig Kontakt med R o m e Il. I Aarrækken udvekslede disse 2 Forskere Materiale og Tanker. Det var navnlig Russula Arter, R o m e Il s Speciale, som S e v. P e t e r s e n søgte Information om. Saaledes var nu de svenske mykologiske Traditioner ved Trekløveret: L i n d b l a d - R o b. F r i e s - R o m e Il blevet tilført dansk Mykologi, og gennem S e v. P e t e r s e n s Elever spores denne Paavirkning endnu kom en lille illustreret populær Bog: "Det højere Svampeflor", som ved sin fornuftige Ordning af de letkendeligste Svampetyper inden for alle højere Svampe, sin Prisbillighed og sit tiltalende Sprog, hvoraf Uddrag er blevet citeret (B u c h w a l d, Mo r n e r), vandt Svampene nye Venner. Forfatteren siger i Forordet, at Forsøget paa at skrive en saadan Bog ikke har været let. Dette kan begrundes ved, at Bogen, som N. F. B u c h w a l d i sin Nekrolog over Sev. Peiers'en ("Naturens Verden", 1929) anfører, er den første egentlige danske mykologiske Flora. Da R o s t r u p s "Blomsterløse Planter" udkom 1904, udarbejdede S e v. P e t e r s e n Afsnittet om Bladhattene (S , omfattende c. 150 Arter). Men han havde sat sig et større'maal, nemlig en samlet Oversigt over alle danske Bladhatte. Han berejste nu flittigt i sine Ferier forskellige Egne af Landet, særligt de fleste Egne af Sjælland, Maribo-Skovene, Brahe-Trolleborg-Egnen, Ribe Marsk og Plantager, Fanøklitterne. Bramminge-Brørup-Egnens Plantager, Bøgeskove, Egekrat. Moser, Heder o. 1., Skovene ved Aarhus og Kolding osv. Samtidigt blev der af interesserede tilsendt ham Svampe til Bestemmelse, overvejende fra andre Dele af Landet, saaledes fra Vendeyssel (M a r i e K r ø y e r, M. L. M o r t e n s e n), fra Aarhus (Poul Larsen), fra Bramminge (Pilsted), fra Fyen (Chr. Clausen, Jakob E. Lange), fra Vestlolland (J. BUchmann), fra Sjælland (C. Mundt, H. Mortensen, E. Warm i n g, E m i l C h r. H a n s e n, E. R o s t r u p, C. R a u n k i æ r o. m. a.) Paa Grundlag af dette Materiale og S c h u m a c h e r s Fund m. m. naaede han paa Carlsbergfondets Bekostning at faa udgivet: "Danske Agaricaceer" 1907 og 1911, 460 S., omfattende ialt c. 900 Arter. Beskrivelserne er Oversættelser af Forfatternes originale Beskrivelser, eventuelt med Tilføjelse af egne eller andres Spore-

10 maal o. 1., og hertil har han saa i mange Ti lfælde knyttet forskellige kritiske Bemærkninger m. m. Der er mod denne Arbejdsmaade indvendt, at en helt personlig Beskrivelse af de fundne Arter var at foretrække. Men S e vel' i n p e t e r s e n har flere Gange skrevet eller sagt til mig: "Mit Arbejde er kun rent f o r e l ø b i g t. Bagefter tilkommer det andre at lave Monografier over de enkelte Slægter". (Jævnf. Indledningen til "Danske Agaricaceer"). Han ti lsigtede kun en foreløbig Over sigt over alle danske Bladhatte, og derfor kunde han i sin knappe Fritid til Trods for ihærdig Flid ikke arbejde saa dybtgaaende, som han forøvrigt ønsk ede selv. Han udtrykte det selv omtrent saaledes: "Det er meget forfriskende at brede sig og lære nye, interessante Arter at kende, men jeg fortryder, at jeg har spredt mig saa meget i mine yngre Aar alligevel".") R o b e r t F r i e s har bedømt 1. Hefte saaledes: "Arbetet gor Er mycken heder och synes mig evanligt felfrit - mel' an man plager få se i myko1. verk... En anmarkning torde kanske från en eller annan geres - att så få n y a arter beskrifvits. Detta anser jag emellertid snarare for en fortjenst det ar namlig bra mycket viktigare att ha val reda pa de gamla f'orut beskrifna an framstilla nya isynnerhet som inga plancher medfolja. Jag tror således att Ni handlat klokt håruti". Blandt de 900 Arter er kun et Par nye Arter og en Snes nye Varieteter, til hv ilke der dog ikke er udarbejdet latinske Diagnoser. Han var lige saa beskeden som R i c k e n. Engang skrev han saaledes til mig (1922): "Paa næsten hver Ekskursion træffer man paa Former, som ikke helt falder sammen med nogen Beskrivelse. Af saadanne har jeg mange i mine Da gb øger, og de interesserer mig selvf ølgelig meget - men jeg skal nok vogte mig for - saa vidt muligt - at opstille nye Arter. Det er der nok, der gør. Det kedelige ved disse nye Arter er, at de næsten aldrig genfindes, medens de paa den anden Side gør Litteraturen vanskeligere at benytte, end den ellerser. Vanskeligheden beror vist paa, at Hatsvampene ikke er skarpt artsbegrænsede, men gaar over i hverandre ved mere eller mindre tilfældige Mellem led." "Danske Agaricaceer" skaffede S e v. P e t e r s e n en udmærket Ven og Medarbejder i den norske Mykolog J o h n E g e l a n d, som besøgte ham et Par Gange i Sorø, hvortil S e v e' r i n P e t e r s e n *) Han tænkte med disse Ord paa de Svampearter, der ikke hører til Bladhattene.

11 147 - var flyttet, efter at han havde taget sin Afsked fra Skolen E g e l a n d var meget religiøs. I deres Breve gør de hver for sig Rede for deres Forhold til det guddommelige. Et Citat fra E g e l a n d kaster Lys over S e vel' i n P e t e r s e n: "Det glæder mig at se, at De staar i det barnlige tillidsforhold 'til Gud, som De har givet saa vakkert udtryk for i de enkle ord: "Guds vilje ske! saa er alt godt"." - Denne Udtalelse anser jeg for meget rammende. Ogsaa en lille Aftensang, som S e vel' i n P e t e r s e n engang skrev, og som blev sunget ved hans Begravelse, vidner om hans tillidsfulde Gudsforhold. Efter Udgivelsen af "Danske Agaricaceer" standsede S e v. P e t e r s e n ikke sit Arbejde med disse Svampe, men rejste om muligt endnu mere om i Landet, besøgende sine Børn og Venner, og i de paafølgende 15 Aar fik han i sine Dagbøger indført en Mængde nye Fund, som han dog ikke opnaaede at faa udgivet, skønt han havde planlagt en Revision af og et Supplement til sit Hovedværk. Ogsaa fra Sønderjylland, hvis Genforening med Moderlandet havde kastet Glans over det gamle Ægtepars sidste Aar, havde han indsamlet Stof, idet han i en Alder af 81 Aar (1921) foretog en Rejse til Sommersted-Graasten. Han gjorde sikkert denne sidste større Undersøgelsesrejse af særlig Pietet for den Landsdel, hvorfra saavel hans Hustru som hans egen Slægt længere tilbage stammede. Han var altid flink til at hjælpe andre med sin Viden - herom kan hans Elever tale*) - og i andres Arbejder træffer man af og til hans Navn, saaledes i W a r m i n g s "Dansk Plantevækst" (Svampelister). I "Botanisk Tidsskrift" skrev han i sine yngre Dage Ekskursionsberetninger, og i de senere Aar : "Agaricineer iagttagne i Omegnen af Sorø i Juli Maaned ". I de sidste Aar af sit Liv arbejdede han med et Register til P e l' s o o n s Værker, hvilket er deponeret som Manuskript i Botanisk Museum. Men naar de levende Svampe kaldte, var han "Persoon" utro stod Mikroskopet endnu paa hans lille Skrivebord! *) Saaledes skriver J a k o b E. L a n g e til mig: "Jeg lærte ham først nærmere at kende hen imod århundredskiftet. Hans beskedenhed var overmåde stor. Han vilde saaledes ikke engang have sit navn hæftet til Omphalia graveolens. Og han var jo desværre ogsaa noget for bange for at give sit eget i beskrivelserne. - For mig havde han stor betydning i de første ensomme åringer. R o s t r u p havde jo omtrent lagt agaricaceerne på hylden, da han var blevet patologisk professor, og andre agaricologer kendte jeg ikke, så uden ham havde vejen frem på begynderbanen været trang for mig".

12 150 - visade att de voro hattsvampar med ett allmant hylle, hatt och fot; diametern blef omkr. lem., fargen helvit, konsistensen som f or ut. Fig. 2. V o l var i a L o v e i a n a. Unga fruktkroppar, mycket svagt forstorade /10. - Hos de storsta hade hy llet spruckit nara toppen och visade i sitt inre en hat tsvamp, hos vilken den 9110 t. o. m. kunde urskiljas lameller ( F ig. 3). Konsistens och fårg som forut. Jag tog in svamparna från gården, dessa hade utvecklat sig såmre och långr e fram dog afven f lere ex. af dessa senare an af dem, som hålli ts inne i mit r um, inan de hunnit vaxa ut. Fig. 3. C l i t o c y b e n e b u l a r i s med 2 fruktkroppar av V o l var i a L o v e i a n a. 1/

13 ilo. Hatten hade hojt sig ur hyllet, som nu bildade en strumpa form af en trasig åggskal vid fotens bas (F ig. 4). Konsistensen, ring. sprucket småfjallig mot kanten hos aldre exemplar. Foten saknade mjuk hos unga exemplar til svagt och fint luddig och slutt. mjukt som f'orut ; fargen fortfarande helvit både utan och innan. Cystider och basidier med sterigmer och borjan till sporer funnos, men inga f årdiga sporer (Fig. 5). liksom drog sig tillbaka från denna. - Utvecklade sporer funnos fortfaranda ej och jag borjade frukta for att ej få sådana. Då n ågra se svagt gul- eller brunaktiga fl åckar på hattar, som borjat vissna, f. o. var svampen ss. forut helvit. Arten fann jag ej i min litteratur var att luddigheten tilltagit ; luddet nådde i allm. ej hattranden utan farg, 6-7 X fl' och jag kunde med sakerhet fora arten till hattar borjade visa benagenhet att vissna, låt jag fotografera svampen. Senare på dagen hade sporer utvecklats, de hade ljusrod slåktet Volvaria. Lamellerna antogo nu ljusrod f årg' och man kunde 11/ 10. Svampkropparna vaxte ytterligare. Enda forandringen f. o. Hattens yta var ier a de från slat och sidenglansande men Fig. 4. V o l var i a L o y e j a TI a. X Ph

14 mi g om, at det vir ke lig er denne Art, je g er stødt paa. Da Sa gen kan have nogen Interesse for andre " Svampesøgere", vil jeg meddele mine egne Optegnelser om Fundet. Hatten 4-6 cm, pudeformet hvælvet til udbredt-flad med i Begyndelsen svagt filtet-punkteret Overflade, snart omtrent glat. Randen først med indrullet, siden udstaaende skarp Kant, tilsidst tiltrykt but, svagt revnet (t ør t Vejr). Hatten tør. Farven oliven-graagul, snar t graabrunlig ; ved Tryk rø dbr un-s or tbr un. Kødet blødt, lidt gumrniagt.igt, citrongult, i Stokspidsen næsten saf ran-br ungult ; i hele Svampen hurtigt og stærkt blaanende : dybt kornblaat til mørkeblaat, senere graagrønligt og tilsidst (var igt) graagult-rødligt, Uden fremtrædende Lugt og Smag. Rørlaget 0,5-1,0 cm, let at skille fra Hattens Substans, ' først svovlgult-livligtgult. senere dybgult til grøngult eller sortebrunt, lidt udrandet, lamelagtigt nedløbende paa Stokken. Mundingerne først temmelig snævre, senere ret vide, kantede og tandede. Stokken 4-6 X 1-1% cm, krummet, svagt buget, undertiden noget forvreden, forneden lidt tilspidset med næsten træhaard Spids tæt og fast. Stokken foroven citron-guldgul, paa Midten rødbrun, nedefter næ sten sortbrun og særlig foroven med rødgule og brunrøde Smaask æl eller Punkter. Ingen Netmasker. Stærkt blaanende eller mørknend e ved Berøring. Sporerne smalt ellipsoidiske til valseformede, (enkelte 16) X 3%-4% f1 ' glatte. Støvet grøngult, olivenbrunt. Voksested: Nøgen Skraaning og noget græsgroet Kant af Hulvej med leret, noget moragtig Bund under Bøg, men med Granplantage paa den anden Side Vejen. Neget karakteristisk Billede kan jeg desværre ikke give, men maa henvise til K a Il e n b a c h' s og K o n r a d 's Billeder. Det var kun forholdsvis smaa Eksemplarer, jeg fandt; de to havde næsten sammenvoksede Stokke, der brød frem ved en Bøgerod paa Skraaningen. Det bedste Skelnemærke er ubetinget den hurtige og stærke Blaanen og den stærke Modtagelighed for Tryk og Indgreb i det hele. Medens de fleste Former af den almindelige B. subtom eniosus har næsten uforanderlig Kødfarve, er en Blaanen eller Rødmen stærkere hos B. chrysenteron, endnu stærkere - især i Stokken og hos ældre Eksemplarer - hos B. ver sicolor, B. pruinatu s o. a. qg stær kest hos B. pulverul entus. Da Arten i det hele - den svage, ganske vist snart forsvindende "Behaa r ing" af Hatten, Stokkens Form og Farve, Sporernes Forhold - minder om B. subto m entosus-gruppen, kan

15 den maaske bedst opfattes som et Udviklingsled i den Kæde af Smaaarter, der danner denne Gruppe. Som nævnt er Arten formentlig hverken her i Landet eller andre Ste der saa sjælden, som man tr or, da den uhyre Jet overses eller f orveksles med an dre Boletus-Arter.; Denne Formodning har jeg da ogsaa allerede faaet bekræftet, idet jeg ca. 1 Maaned senere fandt 2 Eksemplarer - et gammelt og et ret nyt - i Søby-Søgaards Skov (ved Nørre-Søby St.), ligesom ogsaa Forstander J a k o b E. L a n g e, Odense, meddelte mig, at han i Midten af September (1932) har fundet et enkelt Eksemplar i Langesø Skov. o}} ) Bred Skole, Fyn. *) Sml. endvidere S. 181.i nærværende Hefte.

16 BEMÆRKELSESVÆRDIGE PADDEHAT-FUND I DE SENERE AAR Af JAKOB E. LANGE Den voksende Interesse for vor Svampeflora fører Aar for Aar t il nye Fund rundt omkring i Landet. Nogle faa af de mere interessante skal jeg her kortelig omtale. K l i t t e r n e har deres egen Svampeflora - endnu dog kun lidet undersøgt. Det synes som denne Sand-Flora, ligesom 'I'ørvemos-Floraen og Gødningssvampene, er ret ensartet i de forskellige Dele af Verden. De særlige Vokseforhold er vel ogsaa mere bestemmende end Klima og Vejrlig. - Til Klitfloraen her i Danmark hører blandt andet nogle T r æ v l e h a t-arter, af hvilke den største og mest iøjnefaldende, Inocybe serotina Peck (sensu H e i m), i Oktober 1936 blev fundet af M o r t e n L a n g e i Klitterne ved Blaavand. Det er en Svamp, der kan blive over 5 cm i Hat-Tværmaal. Stokken er halvvejs begravet i Sandet og Hatten næsten inkrusteret af Sand (Hatten er sandsynligvis noget smattet som ung). Ejendommeligt er det, at Arten, der oprindelig er beskrevet af P e c k i forrige Aarhundrede fra U. S. A., nu fo r nogle faa Aar siden er fundet i Holland og saa hos os. En anden sjælden Trævlehat, Inocybe hæmacta B. & C., er fundet flere Gange her i Landet i de senere Aar og er saa let kendelig, at den er forholdsvis nem at eftersøge og identificere, selv uden Mikroskop. Den har nemlig en graagrøn Stok, og Hatkødet bliver ved Overskæring mere eller mindre lyst kirsebærrødt i Pletter. Den gror paa Muldbund og er rapporteret baade fra Jylland og fra Øerne af forskellige "Jægere". Af Slægten B r e d b l a d (Stropharia) er der en anselig Art, S. hypsipoda Fr., som hidindtil forgæves har været eftersøgt her til Lands. Den udmærker sig ved sin høje, hvide Stok (næsten som Paryk-Blækhattens) og en hvidlig, flad Hat. Stokken har en temmelig højt siddende Ring. Et lille Knippe af denne Art fandt jeg i en

17 Skovgrøft under gamle Aske o. a. Træer ved Hesselagergaard i Oktober S n e g l e h a t t e n e s Antal af danske Arter er blevet betydelig forøget i de senere Aar, dog ikke ved Fund her paa Fyn, men i Jylland og Landets østlige Egne. (P o u l L a r s e n, F. H. M ø Il e r og M. P. Christiansen). Nogle af disse Arter, de gule eller orange-farvede Limacium aureum (Arrh.) Fr. og L. lucorum Kalchbr., er knyttet til Lærketræet, medens den store, blegt kødfarvede L. pudorinum Fr. vokser i almindelig Løvskov. Derimod er der af de beslægtede V o k s h a t t e fundet to sj ældne Arter her paa Fyn. Den ene af disse, L a k m u s - V o k s h a t t e n, Camarophyllus laemus Fr., kendetegnes ved sin temmelig tørre, lilla-graa eller graalig-lilla Hat og navnlig ved sine smaa, næsten kuglerunde Sporer. Det er en "dansk" Art, oprindelig beskrevet og afbildet i F l o r a D a n i c a og nu genfundet ved Odense paa en Aaskrænt (M o r t e n L a n g e). Den tjeckiske Forfatter Vel e n o v s k y har ogsaa nylig fundet den og beskrevet den under Navn af Hygrophorus globisporus. Den anden Vokshat er en besynderlig lille sortprik-stokket Art. Allerede F r i e s beskriver den, men synes ikke at kende videre til den, da han anbringer den blandt de rødsporede. Derimod afbilder B r e s a d o l a den udmærket i sit store Billedværk (hovedsagelig omfattende Svampe fra Tyrol). Han henfører den til N a v l e h a t t e n e (Omphalui); men dens tykke, voksagtige Lameller gør det mere naturligt at anbringe den blandt Vokshattene (som Cæmaroph.uilnu: atr opunetus (Pers.) Lange). Det er forøvrigt en ganske lille Svamp, Hatten omtrent 1-1% cm, sodfarvet, lig esom de smaa Prikvorter paa Stokkens øvre Halvdel. Svampen vokser paa Skovbunden mellem Løv, hvor den kan træffes til hen paa Vinteren. Af større, mærkelige Svampe fortjener særlig at nævnes den store Mælkehat, Lactariue resimus, fundet af Adjunkt A r n e L a r s e n i Sandflugtskoven ved Rønne (1937). Fra de andre store, hvidlige Mælkehatte kendes den let ved, at Kødet, navnlig lige under Lamellerne, ved Gennemskæring antager en svovl- eller citrongul Farve. Af p o s e s v a m p e n e s særprægede Slægt fandt jeg (1931) i Vermont (V. S. A.) en lille, meget karakteristisk Art, let kendelig ved sin groft trævlskællede, hvide Hat og dunede Stok. Den er beskrevet allerede i 1870'erne af den amerikanske Mykolog P e c k (under Navn af V.olvaria pubescentipes Peck), men synes at være ret

18 sjælden derovre. Det var overraskende at finde et Par Eksemplarer af denne Art - nøjagtig som den amerikanske - i Bøgeløv i Strandskoven ved Lundeborg, Sommeren Disse uhyre sjældne, men vidt udbredte Svampearter frembyder et mærkeligt Problem. Eksemplerne er talrige: I 1931 fandt jeg paa "Stillehavskysten (i Oregon) et Par Eksemplarer af den lillebitte, hvide Parasolsvamp, L epiota cygnea Lg., som paa denne Side Atlanterhavet kun er kendt fra Odense, hvor jeg har fundet nogle faa Eksemplarer et Par Minutters Gang fra mit Hjem. Paa Rodhalsen af Kulsukker har B r e s a d o l a (i Tyrol) fundet en lille, spinkel, Navlehat (Omphalia candida Bres.), omtrent af Størrelse som O. fibula, men mælkehvid. Den er senere fundet i Frankrig. Kulsukker er jo ret sjælden i Danmark. Men i 1939, paa en Ekskursion til Tommerupegnen sammen med min Søn M o r t e n L a n g e, stødte vi paa en Plet forvildede Kulsukker: og der var Navlehatten! Af den store og pragtfulde, men sjældne Mælkehat Lactarius scrobiculatus (Scop.) Fr., med guldgul Hat og gulnende Mælk, findes en Varietet, som gaar under Navnet L. repraesentaneus Britz. (oprindelig beskreven fra Bayern), hvis Mælk anløber violet. Jeg havde søgt den forgæves i en Menneskealder herhjemme, men i Adirondacks-Bjergene (Staten New York), ved,,7. Sø", optraadte den i fuld Vigør. Og nu i 1940, ved Ekskursionen til Herlufsholm, fremviste F. H. M ø Il e r den, samlet Dagen før i Virket Lyng.") - Den lille, brungule Navlehat, Omphalia campanella (Batsch) Fr. er let kendelig ved sin tueformige Vækst og Voksestedet (Naaletræ-Stubbe). Der findes imidlertid en meget lignende Art, som gror i Flokke paa Naalebund, men ikke knippevis. Den gaar under forskellige Navne, bl. a. Ma rasmius cauticinalis (With.) Fr. Ogsaa denne havde jeg forgæves eftersøgt i mange Aar - da jeg oppe i Central-Kanada, i Winnipeg-Egnens Bjerge fandt den voksende i Fyrreskov. Og nu optræder den i Mængde i Kongelunden paa Amager! (M o r t e n L a n g e). Og saaledes kunde man blive ved at anføre overraskende Eksempler. En meget iøjnefaldende S k æ r m h a t, nær beslægtet med Pluieus ceroinus (Schaeff.) Fr. (Sodfarvet Skærmhat), optraadte i afvigte Efteraar paa Savsmuld-Dynge ved Kirkeby Savværk i Sydfyn. Den kan kaldes Pluteus airomarqinatue (Konr. et Maub.) Lg. (Sortrandet Skærmhat) og bør betragtes som en særegen Art, afvigende fra mørke Former af P. cervinus ved sin robuste Vækst, sorte Hat, sort- * ) Se dette Hefte, S. 204.

19 randede, bleggraa Lameller m. v. - Savsmulddynger er i det hele taget et Eldorado for mange Svampe, der her optræder i Kæmpeformer eller tæt tuevoksende, vel sagtens paa Grund af den let tilgængelige og rigelige Næring. Den lille Slægt B o l b i t i u s (der maaske kunde kaldes H j u l h a t) har noget ti lfælles i Udseende med de smaa Blækhatte (f. Eks. H jul-blækhatten), men er nærmere beslægtet med Hjælmhattene (Galero.), som de ligner ved deres rustbrune Sporestøv. Der forekommer en Mængde Former, fra helt smaa, næppe centimeterbrede, hindeagtige Hatte til 3-4 cm brede, noget kødede. Men de allerfleste kan uden Vanskelighed henføres til Arten B. vitellinus (Pers.) Fr. (Størrelse-Variationen er jo tit stor hos Svampe, der gror paa gammel Gødning, Tang, raadne Sække etc.) Men ifjor fandt jeg dog en lille Form, som fortjener eget Navn, B. lacteus Lg., Mælkehvid Hjulhat. Den er helt hvid, uden Spor af den for de øvrige Former karakteristiske æggegule Farve. Den voksede mellem Græs paa Grønsvær i Skov ved Odense. P æ l e r o d s - F l a d h a t t e n (Collybia rtulicaia (Relh.) Fr., der jo er kendt af enhver, in dtager en ret isoler et Plads. Blandt vore almindelige Svampe har den ingen nære Slægtninge. Der findes dog en saadan (Collybia longipes ( Bull.) Fr., eller rettere en hel Formkres af Pælerods-Paddehatte, hvoraf to er fundet enkelte Steder i Danmark. Begge afviger de fra den almindelige Pælerods-Fladhat ved deres Stok- og Hatbeklædning (og visse mikroskopiske Kendetegn). Men medens den ene, der kunde kaldes Collybia [usca (Quel.) Lg. og er fundet paa Sjælland"), har sodbrun, fløjelsagtig Hat, og sodbrun, hviddugget Stok, har den anden, Collybia badia (Lucand) Lg., der er fundet her ved Odense af M o r t e n L a n g e i 1937, en blegere brun, noget filtet Hat og kanel-kastaniebrun, plydsagtig Stok-Beklædning. En tredie Form, nærmest beslægtet med C. tusca, har jeg set i Amerika i De bør nærmere eftersøges og undersøges til Udredning af deres Forhold. SUMMARY Notes on rare Agarics recently found in Denmark. Brief popular notes are given an the fallowing rare Agarles which recently have been recorded from Denmark : Inocube serotina Peck (sensu Heim) in sand-dunes ( Nor th Sea coast), Inocybe h.æm- *) se bl. a. Friesia I:

20 acta B. & C. on humous ground in woods of Fagus, Stropluiria hypsipoda Fr. under old Fraxinus, Limacium aureum (Arrh.) Fr. and L. tucorum. Kalchbr., both under Larix, L. pudo'rinum Fr. in frondose woods, Camarophyllus lacmus Fr., a species or iginally deseribed f rom Denmark, but first now met with again, Camaroph.ullus atropunctus (Pers.) Lange, a very rare Agaric, and Lactarius resimus Fr., found in Bornholm. Volvaria pubescentipes Peck (which the author found in Vermont (D. S. A.) in 1931) was met with here in Denmark in 1940, a new and striking exampel of the fact that many rare agarics can be met with on both sides of the Atlantic, e. g. Lactarius ecrobiculatus (Scop.) Fr. var. repræsentaneus (Denmark and the Adirondacks in New York State), Lepiota cygnea Lg, (Denmark and Oregon ), Marasmius (Xeromphalina) cauticinalis (With.) Fr. (Winnipeg and Copenhagen) etc. - Omphalia gracilis which B r e s a d o l a describes from Tyrol (growing on Symphytum) was met with on the same host in Denmark in Piuteus atromarginatus (Konr. et Maub.) Lg. which differs from robust forms of P. cervinus by the black-edged, pa le gray gills etc. deserves specific rank. It grows on sawdust-heaps like the white, gigantesque species P. petasatus Fr. Bolbitius lacteue Lg., found in 1939 near Odense, differs from all the forms of B. vitellinus (Pers.) Fr. by its milk-white cap, completely devoid of the egg-yellow colour. - Two forms of the collective species Collybia longipes (B ull.) Fr., vi z. C. fusca (Quel.) Lg. with a soot-brown, velvety cap and a soot-brown, white-pruinate stem and C. badia (Lucand) Lg, with a cinnamon bay-brown, plushy stem have been met with in Denmark in recent years. A third form, close to C. fusca, but paler, was met with by the author in U. S. A. in Odense, Februar 1941.

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HEFTE 1 AAR 1927 REDAKTION: C. FERDINANDSEN Ø.WINGE INDHOLD:

HEFTE 1 AAR 1927 REDAKTION: C. FERDINANDSEN Ø.WINGE INDHOLD: HEFTE 1 C. FERDINANDSEN REDAKTION: AAR 1927 Ø.WINGE INDHOLD: Pag. SKo KEMP: Om Frilandsdyrkning af Champignons....... 9, F. H. MØLLER: Boletus itnpoliius Fr. paa Falster 15 Forenings-Meddelelser " 18 Smaa

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet. KNU Juni DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Sct. Georgs Gildet Ølstykke Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361 Side 1 Lisbeth Christensen Lis Larsen Ruth Pedersen Peter Hovgaard-Jensen Poul

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

OPLEV NATUREN I BALLERUP

OPLEV NATUREN I BALLERUP Me at v Kra 01 OPLEV NATUREN I BALLERUP Naturvejlederen forår 2015 Oplev Ballerups natur på 8 forskellige ture og arrangementer med naturvejlederen. Arrangementerne er gratis, men enkelte kræver tilmelding.

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere