mad mission køkken fusion elev tradition sushi passion nr april

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mad mission køkken fusion elev tradition sushi passion nr 7 2007 19. april"

Transkript

1 mad mission køkken fusion elev tradition sushi passion nr april Kost & Ernæringsforbundet

2 Elever sikrer fagets fremtid leder Er der ernæringsassistenter nok til jobbene i fremtiden, eller kommer vi til at overlade håndværket til ufaglærte? Der er fokus på mad og ernæring, og der bliver brug for flere ernæringsassistenter de kommende år. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at levere tilstrækkeligt mange professionelt uddannede madhåndværkere til at dække behovet. I store områder af landet er der allerede i dag mangel på ernæringsassistenter. Og der er udsigt til massiv mangel på ernæringsassistenter i de kommende år. I 1998 blev der indgået 760 uddannelsesaftaler. I 2006 var det 300. Det er en katastrofal nedgang. Vi har 1873 godkendte uddannelsessteder men kun 852 af dem er aktive og ansætter elever. Set fra min stol er det fuldstændig uforståeligt, at vi på den måde svigter fremtiden for vores fag. Vi er et af de få lande i verden, hvor det er lykkedes at få anerkendelse for, at mad er et anliggende for professionelle. Tidligere var hverdagsmad noget alle især kvinder kunne lave. I dag er det anerkendt, at det kræver viden på en lang række områder at stå for mad til mange hver eneste dag. Viden om ernæring, gode madvaner, indkøb, madkultur, hygiejne mv. er en forudsætning for, at brugerne kan være trygge ved maden. Og får, hvad de har brug for og lyst til. Der er masser af muligheder for at uddanne ernæringsassistenter. Som du kan læse i dette og i tidligere numre af bladet, så kan man sagtens uddanne ernæringsassistenter på mindre arbejdspladser. Er det svært at komme faget rundt på en enkelt arbejdsplads, er der mulighed for at lave kombinationsaftaler. Her fordeler eleverne deres praktikophold på flere køkkener. Hvis ikke vi insisterer og står sammen om at uddanne dygtige ernæringsassistenter, så kommer vi til at overlade hverdagsmaden til ufaglærte i fremtiden. Med al respekt for ufaglærte, så er det ikke en god udvikling. Ansæt elever og husk man lærer så længe man har elever. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto:kissen møller hansen Munter elev. På Kalø-skolerne er der tradition for at have to-tre elever ad gangen. Og de lærer, hvad de skal, selvom køkkenet er mindre. Her er mange faglige udfordringer og et miljø med god kontakt til skolens elever. Læs side 18. Stoltheden tilbage Offentligt ansatte leverer et langt bedre stykke arbejde og en bedre service, end den omtale de får. Det fastslår LO s formand Hans Jensen i Jyllandsposten. Alligevel vil han lave en aftale med regeringen og de offentlige arbejdsgivere om, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor kommer helt i top. Aftalen skal skabe bedre arbejdsvilkår for den enkelte og sikre rekruttering af arbejdskraft, når hver fjerde offentligt ansat går på pension i løbet af de næste ti år. Blandt forslagene er ret til fuld tid, øget integration og flere indvandrere i den offentlige sektor, flere voksenlærlinge, fleksibel arbejdstilrettelæggelse og lydhørhed overfor de ansattes forslag til kvalitetsudvikling. Hvis du får anerkendelse, og hvis du kan se, at du får mulighed for at udføre et kvalificeret stykke arbejde, så får vi alle sammen en bedre service, mener Hans Jensen. 1 Det kniber med kompetencen Hver fjerde leder i det offentlige har ikke fået en længerevarende lederuddannelse. Det skriver ugebrevet Mandag Morgen og henviser til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra FTF. Det matcher ikke regeringens forventninger om en mere professionel ledelse, skriver ugebrevet. Lederne vil få en nøglerolle i kvalitetsreformen. De skal være mere professionelle og synlige, de vil få større frihed til selv at tilrettelægge arbejdet og skal til gengæld dokumentere, at de lever op til en række mål. Det vil de nuværende ledere gerne påtage sig, men de mangler redskaberne. Så hvis man vil have udvikling i den offentlige sektor, er det afgørende at få sat gang i noget mere lederuddannelse, siger FTF s formand Bente Sorgenfrey. 1 tegning: bob katzenelson

4 siden hen Halvt så meget sødt og fedt foto: henrik frydkjær På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse om forskellige kantineinitiativer, ligesom du også kan bidrage med dine egne ideer. Et af de eksempler, du kan læse om er mad i balance, som cateringvirksomheden Eurest har afprøvet i ni af sine kantiner. De har ganske enkelt fulgt de otte kostråd og luget ud i de mindre sunde tilbud. Og det har ændret råvareforbruget markant. Forbruget af frugt og grønt er steget med procent, fisk med over 100 procent. Forbruget af fedt er faldet med 50 procent og andelen af vegetabilsk fedtstof er fordoblet fra 30 til 60 procent. Og sukkerforbruget er faldet med 50 procent. Når vi bliver spurgt, vil vi som udgangspunkt gerne spise sundt, Men har arbejdsdagen været lidt stresset, er der stor sandsynlighed for, at vi vender tilbage til kontoret med en romkugle i stedet for et æble, skriver Christian Krogh Jensen, produktudviklingschef i Eurest. Derfor har vi simpelthen fjernet en stor del af de usunde produkter. 1 Flere unge skal have en uddannelse 95 procent af de unge skal have en uddannelse. Det er regeringens mål. Og et nyt lovforslag fra undervisningsministeriet skal sikre, at erhvervsskolerne hjælper med at nå målet. F.eks. skal de unge i erhvervsuddannelserne tilbydes mere overskuelige og trygge forløb, tilknytningen til hold og lærere skal være tættere, og der skal være garanti for at de unge kan færdiggøre den uddannelse, de er startet på. Der skal også være mulighed for at vælge flere praktikophold og kortere uddannelsesforløb. Baggrunden for lovforslaget er et øget frafald på erhvervsuddannelserne. Godt en tredjedel falder fra og for drenge med indvandrerbaggrund gælder det tilmed hver anden. Årsagerne er, at der optages flere elever med svagere forudsætninger. Og at de faglige krav er skærpet de senere år, skriver undervisningsministeriet. Eleverne selv nævner et dårligt socialt miljø og at de føler sig overladt til sig selv, som årsag til at de giver op. 1

5 Køer mobbes Hver anden ko ser aldrig et græsstrå, skriver Nyhedsavisen. Og det er et problem, mener Dyrenes Beskyttelse. Når køer går på græs kan de svage trække sig tilbage fra konflikter, tygge drøv og få motion. Men det kan de ikke i de overfyldte stalde. Her kanøfler de stærke køer de svage. De svage kommer altid sidst til fodertruget, de stresses og bliver syge. Det kan være grunden til, at køer i de danske stalde hvert år må aflives, fordi de mistrives, mener Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at malkekøerne skal på græs 15o dage om året ligesom de økologiske køer. 1 Vanens magt er stor, når det gælder madvaner. Men det kan trods alt lykkes, at flytte sig lidt. Det er fordi smagsløgene regenereres hver fjerde uge, forklarer Wender Bredie, Biovidenskabeligt Fakultet til Food Culture. Så hvis vi bliver tvunget til at spise fremmedartet mad i tre uger, kan vi vænne os til den nye smag. 1 1 ton mindre Skift stanniol ud med pergamentpapir, når du smører madpakke. Tag cyklen til arbejde. Sluk for de elektriske apparater efter brug. Vælg bil efter hvor meget benzin, den sluger osv. osv. Tænk i det hele taget over, hvordan du kan nedsætte dit CO2 udslip, opfordrer miljøminister Connie Hedegaard i forbindelse med kampagnen 1 ton mindre. For nylig slog FN s klimapanel fast med syvtommersøm: klimaforandringerne er her, vi er selv skyld i dem, og den globale opvarmning går hurtigere end nogensinde før. Vi kan stadig nå at handle, men det skal være nu, og alle skal være med for vi er alle en del af problemet. Faktisk har Danmark verdens højeste udslip af CO2 pr. indbygger. Vi udleder CO2 når vi bader, køber ind, spiser og når vi vasker tøj. Når vi transporterer os til og fra arbejde alle dagligdags gøremål På kampagnens hjemmeside kan du regne ud, hvor meget CO2, lige præcis du slipper ud. Du kan komme med gode ideer til besparelser og samtidig deltage i konkurrencer og vinde præmier. 1 køkkenliv

6 siden hen Smagsdommerne Velkommen til en kogebog uden billeder og med få opskrifter Sådan indleder forfatterne til bogen, Carsten Lunding og Claus Brandt, deres bog om smag. Og om at få en holdning til maden. Det er ikke nogen kogebog, i virkeligheden er en del af bogens mission at gøre alle kogebøger overflødige. Smagsdommerne vil nemlig lære os i hvilke råvarer, vi finder de fem smage, salt, sødt, surt, bittert og umami. Hvordan de kombineres og supplerer og ophæver hinanden. Og hvordan konsistens og intensitet, blødt og sprødt i mange grader, kan gøre måltidet interessant og indtagende. Mange ord. Også nogen, der vil skærpe opmærksomheden. 1 tegning: bob katzenelson Smagsdommerne, Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt, Eget forlag, Vi er til kød Danskerne er til kød, og der er nok ikke meget at gøre ved det. Det konkluderer portugisiske Anna Oliveira, der har færdiggjort sin ph.d afhandling om danskernes fiskeforbrug og kultur på Syddansk Universitet i Esbjerg. At spise kød er stærkt forbundet med dansk kultur og identitet gennem generationer. Kødsektoren har altid haft stor magt i Danmark, det afspejler sig i danskernes kostvaner. Fisk har altid været stedbarnet, siger hun til Børsen. Sammenlignet med en stor stigning i forbruget af kød, har danskernes forbrug af fisk stort set ikke ændret sig, siden man i 1928 begyndte at registrere vores forbrug af mad. Vi spiser kun 19 procent af de fisk vi fanger. Resten går til eksport eller til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. 1 tegning: stinne jensen

7 Gider ikke høre mere om mad Børnene bliver taberne. De får ikke mad i skoler og institutioner. Og det går ud over deres fysiske sundhed og deres evne til at lære. Det siger eksperterne. Men familie- og forbrugerministeren vil ikke lytte. Efter strukturreformen har kommunerne overtaget ansvaret for borgernes sundhed og for forebyggelsen. Men det hjælper ikke. Tværtimod. Færre end hver tredje kommune giver økonomisk støtte til madordninger i folkeskolen. Kun 17 procent af børnehaverne får penge til mad. Og kun 57 procent af vuggestuerne det er færre end før kommunesammenlægningerne. Det viser en rundspørge, som Ritzau har lavet. Det er ikke kommunernes ansvar, at børnene får ordentlig mad. Det er forældrenes ansvar, mener familie- og forbrugerminister Carina Christensen. Hun går dog ind for at informere både forældre, skoler og børn om, hvad de skal gøre for at få sundere madvaner. Men de vil heller ikke lytte. To pb ere i ernæring og sundhed fra Suhrs seminarium har foretaget en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne skriver Jyllandsposten. Undersøgelsen viser, at kun hver anden dansker har hørt om de otte kostråd. Og mere end 40 procent siger, at de i øvrigt heller ikke vil høre mere om, hvordan de skal spise. Basta. Det bekymrer Gitte Laub fra Suhrs Videnscenter. Det tyder på, at hele Danmarks nationale kostomlægning ikke kan bero på oplysning alene, siger hun. Regeringen må skabe vilkår og muligheder for, at folk kan spise sundt i daginstitutioner, på skoler og arbejdspladser. Den sunde mad skal gøres tilgængelig. Carina Christensen erkender, at det ikke er så let at nå folk som dengang alle så OBS i tv. I dag bliver vi bombarderet med informationer, så det er langt sværere at trænge igennem, siger hun. Men det rører ikke ved hendes beslutning om, at det er dialog og ikke handling, der skal skabe både madordninger og bedre spisevaner. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 foto: kissen møller hansen Arbejdsro. Når arbejdet er godt tilrettelagt, så kan medarbejderne utroligt meget. Det kender vi alle sammen. Når der er ro og tryghed, opbygger vi ressourcer og kompetencer, siger Vibeke Andersen. Tekst: Sanne Hansen

9 Madlavning med dobbeltmission Skolemad og socialpsykiatri går hånd i hånd i Kjellerup. Her laver en gruppe førtidspensionister med sindslidelser god og nærende mad til skolebørnene. Anja svinger gesvindt en fyldt pandekage over i den sorte plasticbakke med paletkniven. Helene lægger låg på, inden Nina som i virkeligheden hedder noget andet, men gerne vil være anonym ekspederer bakken ned i en af de sorte og grå flamingokasser. Samlebåndsarbejdet fortsætter koncentreret og uden snak, til bagepladen på køkkenbordet er tømt for pandekager. Nina peger på en flamingokasse til 7.c. Der mangler otte i den der, siger hun. Anja kigger ind i ovnen, hvor de sidste pandekager bliver gratineret på to plader. Det er lige en pladefuld. Så skal vi passe på, vi ikke tager dem med mest fyld i, smågriner hun og hentyder til, at madlavningsholdet også selv skal forplejes, når flamingokasserne er pakket færdig. Grøntsager med list Dagens dont er næsten overstået for madholdet i Kjelleruphallens køkken. Hallen ligger klos op ad byens skole, og det sidste halvandet år er der blevet lavet skolemad i køkkenet, som om eftermiddagen er traditionelt cafeteria med pølser og pommes frites. Men om formiddagen er menuen anderledes sund. Jeg holder mig hele tiden for øje, at maden skal være ernæringsmæssigt i orden. Jeg er meget interesseret i, hvad maden kan gøre for os fysisk og psykisk. I starten havde jeg en intention om, at børnene skulle have meget råkost og salat. Vi lavede grønkålssalat og rødbedesalat, men måtte hurtigt indse, at det ikke blev spist, fortæller Vibeke Andersen, der hver dag styrer slagets gang i køkkenet. Hun er uddannet sygeplejerske med mangeårig erfaring fra psykiatrien og har derudover en kostvejlederuddannelse fra Hover Sundhedshøjskole. Salatnederlaget på skolemadsfronten har ikke fået hende til at opgive eleverne ernæringsmæssigt. I stedet bliver der listet masser af grøntsager ind i den varme mad for eksempel i kødsovsen i de fyldte pandekager i dag eller i ovnbagte kartofler, hvor der også indgår pastinak eller persillerod. Og så er børneklassikere som udskåret frugt eller agurk og gulerod og nødder ofte tilbehør. At være nødvendig Vi laver det hele fra bunden. Vi bager selv, laver dressinger og så videre, supplerer Nina snakken om ernæring, der også er en tur omkring gode fedtstoffer, kerner og nødder. Nina har stået for pandekagebagningen i dag. Hun er førtidspensionist på grund af skizofreni og har arbejdet i køkkenet to dage om ugen siden slutningen af Det er et godt arbejde for mig. Vi ser maden komme ud af huset og får feedback. Jeg har tidligere været et sted, hvor vi lavede kontakter. Det var fuldstændig ligegyldigt, om vi lavede 10 eller 50 om dagen. Men her skal der være et resultat til et bestemt tidspunkt, og det giver mening. Og så betyder det noget at komme herhen og grine og snakke med de andre. Man kan godt komme og have det ad helvede til om morgenen, og så ha det OK, når man går herfra, forklarer hun, inden hun går hen til ovnen, hvor Helene og Anja er i gang med at måle temperaturen i pandekagerne. fortsættes næste side t køkkenliv

10 t De tre kvinder stikker hovederne sammen omkring køkkentermometeret og enes om, at temperaturen er i orden, inden pandekagerne ryger ud til pakning. Anja arbejder i køkkenet tre dage om ugen. Som Nina lider hun af skizofreni og er pensionist. Arbejdstilbuddet har betydning for hende på flere måder. Her har jeg en funktion. Det kan man let komme til at føle, at man ikke har, når man har en sindslidelse. Samtidig ved de andre her i køkkenet, hvordan man har det. Her er der plads til både gode og dårlige dage, og der bliver taget hensyn til den enkelte, forklarer hun. Kontant afregning Hensynet står især Vibeke Andersen for som fagperson og skal altså på samme tid være leveringsdygtig i nærende mad til børnene og sørge for, at medarbejderne trives i arbejdstilbuddet. Det er utroligt vigtigt, at jeg spotter, når de enkelte får det dårligt, og det kræver et overskud. Men om eftermiddagen er jeg her alene, og så forbereder jeg en masse. Jeg lægger selvfølgelig vægt på, at her skal være ro og plads til alle. Men når arbejdet er tilrettelagt godt, så kan medarbejderne så utrolig meget. Det kender vi jo egentlig alle sammen. Når der er ro og tryghed, opbygger vi ressourcer og kompetencer, forklarer hun. Else Lundby, der er socialpsykiatrisk leder i Kjellerup stikker hovedet indenfor i køkkenet og hilser på. Hun fik ideen til madprojektet, og er glad for succesen, som formodentlig på sigt vil føre til, at der skal laves mad til alle elever på skolen. I dag bliver der lavet mad til omkring 100 børn på tre årgange hver dag. Og maden laves af de 12 medarbejdere, der arbejder én eller flere dage om ugen. Det er blevet et rigtigt godt arbejdstilbud i nærmiljøet. Og med den her gruppe mennesker er der Resultater. Her skal være et resultat til et bestemt tidspunkt, det giver mening. Og så betyder det noget at komme hen og grine og snakke med de andre, mener køkkenholdet. foto: kissen møller hansen 10

11 Direkte afregning. Når skolebørnene kommer efter maden, skal de nok få sagt, hvad de synes om den. Ros og ris - nogen gange skriver de små sedler med bvarrd! kontant afregning. Hvis de ikke bryder sig om det, så kommer de bare ikke, så fremmødet i køkkenet taler for sig selv, forklarer Else Lundby. Spas med maden Samme direkte afregningsform bruger modtagerne af maden skoleeleverne. Som regel er det jo kun det negative, vi hører. De brokker sig eller skriver små sedler, hvor der står BVADRR, smågriner Vibeke Andersen og mindes sammen med Nina en ovnbagt kyllingefilet vendt i cornflakes. Den blev bestemt ikke modtaget med kyshånd. Anja supplerer med historien om hjemmebagte burgere, hvor en del af fyldet var peberfrugtringe. Da Anja efter endt arbejdsdag var på vej til sit hjem i et nærliggende botilbud, var de røde ringe sirligt hængt på rad og række på hækkens smågrene. Men til gengæld hører vi en masse positivt fra forældrene, der er meget glade for ordningen. Og mange efterspørger, at den bliver bredt ud til flere klasser, fortæller Vibeke Andersen. Inspiration til det hjemlige køkken Imens begynder børn to og to at afhente kasserne med mad på gangen uden for. Store vinduespartier giver mulighed for at følge afhentningen fra køkkenet og besvare et vink eller to fra børnene, men mere indgående kontakt er der ikke. Egentlig var det en god ide, hvis de fik lidt flere forklaringer på, hvad vi er for nogen, for sindslidelse kan jo ramme alle for eksempel dem selv eller deres forældre. Men i det mindste kan de se, at vi kan gå lige som alle andre, siger Nina med et skævt smil og kaster et blik ud af vinduet. Så går hun i gang med at hente mad til sig selv, men forklarer inden da, at den sunde madlavning også har påvirket hendes hjemlige madvaner. Salat kan min mand fortsat have helt for sig selv, men til gengæld er jeg begyndt at bruge mange flere grøntsager i den varme mad. Tidligere var jeg frygtelig slem til at bruge en masse margarine. Det er jeg holdt med. Og så ville jeg da ønske, at jeg havde råd til at købe de samme råvarer som her i køkkenet, smiler hun. 1 Ledige hænder og umætte munde? Er der skolebørn i din kommune, der vil blive glade for skolemad. Og måske ledige hænder, der kunne give et nap med. Hvad med at foreslå din kommune et godt kostfagligt projekt, hvor I laver mad til børnene! køkkenliv

12 Kedeligt efterslæb. Vi mærker, at Herning har været bagefter den generelle udvikling i kommunerne hen imod øget centralisering. Nu bliver der i ét hug gennemført en struktur med ganske få ledere. Det betyder, at man lokalt i enhederne mister opgaver og kompetencer, forudser Ulla Møller Christensen. 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 Leder for helheden Hvem ellers? spurgte Ulla Møller Rationalisering i ét hug ikke ender som de rene spøgelseskøk- Christensen sig selv, da hun søgte stilling som kostfaglig leder af Madservice Herning. Uden for døren høres den velkendte lyd af stålgrej og energiske stemmer. Aktivcentrets storkøkken bliver et af to primære produktionssteder i Her- kener. Jeg anser det for vigtigt, at vi beholder ernæringsassistenter ude i enhederne, så vi kan opretholde og videreudvikle den kvalitet, vi skal En af udfordringerne i det nye job er at bevare følingen med medarbejderne, når der kun er en enkelt tillidsrepræsentant at ning Kommune, og det er her, al mad til hjemmeboende skal fremstilles. Ulla Møller Christensen er blandt andet chef for denne del. Hendes stilling som kostfaglig leder er en overleve på, siger hun. Forude venter en konfrontation med de forhenværende kolleger, og den er Ulla Møller Christensen spændt på. trække på. stabsfunktion lige under den øverste ansvarlige, som er kostchefen. Der er Arbejdsmiljøet skal være i orden desuden to sektionschefer i ledelsen. Vi skal have samtaler med samtlige Fra plejehjemskøkkenet på Højbo i Vi mærker, at Herning har været økonomaer og køkken- og ernærings- Arnborg til kostfaglig leder i den nye bagefter den generelle udvikling i fortsættes næste side t store Herning Kommune. Ulla Møller kommunerne hen imod øget centrali- Christensen ville nok ikke have vovet det spring uden et fagligt mellemspil som formand for Kost & Ernærings- sering. Nu bliver der i ét hug gennemført en struktur med ganske få ledere. Det betyder, at man lokalt i enhe- Blå bog Ulla Møller Christensen forbundets kreds 11. derne mister opgaver og kompeten Uddannet smørrebrøds- Alligevel stilede hun endnu højere, cer, forudser Ulla Møller Christensen. jomfru men det vender vi tilbage til. Aktivcentret skal som nævnt lave 1985 HF eksamen på enkelt- foto: kissen møller hansen Lige nu sidder Ulla Møller Christensen på sit nye kontor på Aktivcentret i Herning og fortæller om sine overvejelser og forventninger til den nye lederstilling. Jeg syntes, at tiden var kommet til at skifte arbejde. Jeg fyldte 50 sidste al mad til hjemmeboende, mens Birketoften i Aulum skal producere mad i bulk til centrene. Herudover vil Herning Kommune bevare tre af de 17 plejecenterkøkkener som egentlige produktionskøkkener, fordi effektiviteten er høj her, mens resten af køk- fag, forpraktik og økonomauddannelse på Herning Sygehus Økonomaassistent Ledende økonoma på plejehjem med to perioder som konstitueret centerleder Kredsformand i år, så det var nu, hvis det skulle være kenerne gøres til medproducerende Kost & Ernæringsforbundet realistisk. De fem år, jeg har været køkkener eller modtagekøkkener, 2006 Diplom i ledelse kredsformand, har givet mig megen afhængig af mulighederne på det 2007 Leder af madudbringningen personlig udvikling. Jeg fik lyst til enkelte sted. og kostfaglig leder i Ny Herning at komme videre og gik i gang med Hvordan den overordnede struk- Kommune en diplomuddannelse i ledelse, som tur skal være, har vi ikke rigtigt haft 2007 Valgt som delegeret til jeg nu er halvvejs igennem, fortæller nogen indflydelse på. Men der er kongressen for lederne i Region hun. mange velfungerende køkkener rundt Midtjylland om i kommunen, som forhåbentlig køkkenliv

14 helhed og struktur t assistenter. Vi skal have at vide, hvordan de hver især ser sig selv i den nye organisation, og vi skal fra ledelsens side naturligvis give vores bud på, hvad der er realistisk. I øjeblikket er der 120 heltidsstillinger, og politikerne forventer, at opgaven kan udføres af færre hænder end nu. Hvis blot vi får lov at gennemføre rationaliseringen over en toårig periode, vil det være muligt at løse problemet ved naturlig afgang. Gennemsnitsalderen er høj, konstaterer Ulla Møller Christensen. Her taler både lederen og den afgående kredsformand. Selv om vi går i retning af at blive store madfabrikker, skal arbejdsmiljøet være i orden. Når omvæltningerne er kommet på plads, skal det være sådan, at det man hører ude omkring er, at Madservice Herning er en god arbejdsplads. Det kræver diplomati fra min side at sikre, at alle får opfyldt deres ønsker og forventninger, og vi samtidig får en effektiv organisation. Det er et spørgsmål om at bevare og udbygge den tillid, jeg har nydt som kredsformand og medarbejder. Jeg er ikke bange for at gå ind i den proces, men det ville være rart, hvis der var flere tillidsrepræsentanter at samarbejde med, konstaterer Ulla Møller Christensen. Færre tillidsrepræsentanter Kost- & Ernæringforbundet er bekymret for, at større strukturer i de nye Ser spøgelser. Der er mange velfungerende køkkener i kommunen. De ender forhåbentlig ikke som de rene spøgelseskøkkener. Det er vigtigt, at vi beholder ernæringsassistenter ude i enhederne, så vi kan opretholde og videreudvikle den kvalitet, vi skal overleve på, siger Ulla Møller Christensen. kommuner giver færre ledere og vælge yderligere to tr er. færre tillidsrepræsentanter til at sikre Jeg opfordrer virkelig til, at nogen den decentrale indflydelse. I Herning stiller op, så vi kan få tre tillidsrepræsentanter. Selv om hun er den eneste, er problemet paradoksalt nok, at man ikke kan få valgt det minimum er det lykkedes os at få Lisa godkendt af tillidsrepræsentanter, man har ret som fællestillidsrepræsentant, så hun til. Lisa Mortensen, tidligere kredsformand, har modtaget valg, men ud logforum og hoved-med-udvalg. Hun har mulighed for at sidde med i dia- over hende, er det mulighed for at har været en stor støtte for mig her i 14

15 foto: kissen møller hansen startfasen, men hun kender af gode grunde ikke alle sine kolleger. Det kan blive svært at bevare følingen med, hvad der rører sig rundt omkring, hvis vi ikke får valgt flere, siger Ulla Møller Christensen. Kunne ikke blive kostchef Ledelsesmæssigt fungerer strukturen derimod bedre, mener Ulla Møller Christensen. Der er udpeget koordinatorer til at sikre den daglige drift i de enkelte enheder. De fungerer som forbindelsesled mellem ledergruppen og personalet, brugerne og de pårørende. Samarbejdet mellem kostchefen, den kostfaglige leder og de to sektionschefer fungerer ifølge Ulla Møller Christensen foreløbig fint. Også selv om hun selv oprindelig gik efter topposten som kostchef. Den stilling endte med at blive besat af den daværende plejehjemsleder Berit Henriksen. Jeg kunne ikke søge stillingen, fordi kommunen på forhånd havde bestemt, at den skulle besættes internt. Min arbejdsplads var ejet af Danske Diakonhjem og derfor ikke en del af familien. Måske som konsekvens af, at den kostchef, man valgte, ikke er kostfagligt uddannet, blev det besluttet, at der også skulle være en kostfaglig leder, og at denne stilling skulle opslås eksternt, fortæller Ulla Møller Christensen. fortsættes næste side t Færre ledere Den nye struktur af madservicen i Ny Herning Kommune betyder færre ledere i kommunens 17 køkkener: Kostchefen Den øverste ansvarlige og stabschef for driftsområdet aktivitet og pleje. Kostfaglig leder Stabsfunktion lige under kostchefen. Lederen er ansvarlig for madudbringningen og for den administrative ledelse af hele kostområdet. To sektionsledere Står for ledelsen af henholdsvis storkøkkenet til bulkproduktion og modtagekøkkenerne. Koordinatorer eller selvstyrende grupper Leder de tre mindre produktionskøkkener og de 14 medproducerende køkkener eller modtagekøkkener. køkkenliv

16 helhed og struktur og tager slagsmålene med politikere bedre til at markedsføre os selv. Vi og presse, og det misunder jeg hende skal turde love, at vi kan påtage os ikke. Desuden har vi hele tiden de pri- en ekstra opgave, og så bagefter gå vate firmaer til at puste os i nakken. hjem og bevise, at vi magter det. Ikke Madservice Herning er en kommunal omvendt. virksomhed, der ikke kan byde på Ulla Møller Christensen lægger hån- eksterne opgaver. Vi skal i tvungent den ovenpå KTO-pjecen Ledere der udbud og vænne os til at dokumen- lykkes og Kost & Ernæringsforbun- tere pris og kvalitet. dets Bud på god ledelse. Begge har foto: kissen møller hansen Nu må vi vågne op Misunder du de private eller offentligt/private virksomheder deres frihed? Jeg vil da gerne rokke ved, at der er opgaver, vi ikke kan byde på. Og fået fast plads på skrivebordet. Selvledelse og teams er vejen frem, og vi arbejder med det. Min opgave er at få hver enkelt til at se sig selv som del af den store organisation. Så der både bliver plads til dem, der er elsker produktionsstyring og pc en t Og der er ingen hard feelings hos jeg vil gerne kunne tilbyde medarbejderne en aflønning med overskuds- og dem, der først og fremmest vil lave mad. 1 hende. deling til afløsning for ny løn, som er Jeg vidste på forhånd, at Berit tæt på at have spillet fallit. Men skal er en god leder, og at hun tillige har det lykkes, må vi altså vågne op her i erfaring med privat virksomhed. Nu Herning. Fra at betragte os selv som er det hende der står i forreste linje ansat i et omsorgsfag, må vi blive 16

17 Hellere lille og vågen... Der er stolte traditioner for at have elever i det fælles køkken på Europahøjskolen på Kalø og Den Økologiske Landbrugsskole. Og det er ikke størrelsen, det kommer an på. Det viser de sølvmedaljer, to elever netop har fået til svendeprøven. Forret: lakseroulade på en bund af salat med appelsin- og chilimarinade samt nylavet kuvertbrød. Og hovedret: sennepsmørbrad på bagte æbler, drysset med timian og sirup med tilhørende kartoffel-sellerimos, ristede svampe og jordskoksauce. Får det tænderne til at løbe i vand? Det skete måske for dem, som skulle bedømme Mona Søby Jensens svendeprøve som ernæringsassistent. Hun gik i hvert fald hjem med en sølvmedalje. Og jo, den er hun stolt af: Det var da dejligt. Men jeg havde også sat mig det som mål, siger den 20-årige nyudlærte ernæringsassistent. Miljøet trak Sin elevtid har Mona Søby Jensen tilbragt i det fælles køkken på Europahøjskolen på Kalø og Den Økologiske Landbrugsskole, der har til huse under samme tag. Og køkkenet hører med sine 13 medarbejdere til i kategorien et mindre køkken. At valget faldt lige på det, forklarer Mona Søby Jensen således: Jeg var først i lære på Ask Højskole, der desværre måtte lukke. Så kom jeg hertil økologien og miljøet tiltrak mig. I et højskolekøkken lærer man eleverne at kende. Det er et dejligt miljø med mange unge mennesker, hvor dagligdagen byder på mange udfordringer og sjove oplevelser. Samtidig kan jeg godt lide samarbejdet med kollegerne i køkkenet her kender alle hinanden i modsætning til et stort sygehuskøkken. Det er for mig også en tilfredsstillelse, at maden er ung og moderne, siger Mona Søby Jensen. Nye horisonter Hendes plan er når rygsækken om føje tid er pakket ud efter en tur til New Zealand at læse videre til diætist. Og Mona Søby Jensen mener, det er en fordel at kende det praktiske arbejde. Derfor har jeg bevidst valgt at gå via ernæringsassistentuddannelsen. Har du lært det, du skal som elev, synes du? Ja! Måske ikke lige diæter, men det har vi lært på skolen og kan altid slå tilbage i bøgerne, hvis vi er i tvivl om noget. Er der ingen ulemper ved at være elev i et lille køkken? Ikke andre end, at her er meget travlt. I perioderne, hvor der er kurser på skolen og mange elever på én gang, 18 Tekst: Tina Juul Rasmussen

18 elev Hvad siger smagsdommeren? Vi skal have styr på mange ting på én gang vegetarret, kødret og tilbehør f.eks. Men det giver samtidig mulighed for at tænke kreativt og selvstændigt. Og der bliver lyttet til vores ideer, siger Mona Søby Jensen. har vi mange timer og et højt tempo. Men det passer fint til mit temperament. Også, at vi får mulighed for at tænke kreativt og selvstændigt og skal have styr på mange ting på en gang f.eks. både vegetarretten, kødretten og tilbehøret. Vi får også lov at bidrage med egne ideer, og der bliver lyttet til os, siger Mona Søby Jensen. Godt kendskab til råvarerne foto: kissen møller hansen Annemette Grønkjær Fossum befinder sig i den modsatte ende af elevtiden. Hun startede i januar og har fundet sig godt til rette i det lille køkken. Og hun har noget at sammenligne med: Jeg har tidligere arbejdet som weekendafløser i køkkenet på Psykiatrisk Hospital i Riiskov. Jeg troede egentlig, jeg skulle være der. Men så fik jeg mulighed for at komme i praktik her og fik øjnene op for det gode samarbejde og de fortsættes søde kolleger. næste side t fortsættes næste side t køkkenliv

19 usædvanlige lære pladser t Her er en god stemning i køkkenet, og desuden er jeg glad for at arbejde med økologi, fordi jeg tror det kommer mere og mere frem, forklarer 21-årige Annemette Grønkjær Fossum. Her er også meget mere forberedelse af råvarerne. Vi lærer varerne at kende og lærer på den måde også mere om maden, siger hun. Forude ligger to et halvt års elevtid, men allerede nu kan Annemette Grønkjær Fossum godt spå, at hun også som færdiguddannet vil arbejde i et mindre køkken. Måske i en vuggestue eller en højskole som her. Det er også rart, at vi har kontakt til eleverne. De kommer ind og hjælper til med at vaske op, og her sker hele tiden noget, siger hun. Plads til at lære For køkkenleder Ulla Pia Clausen er det en stolt tradition at have elever. Og hun glæder sig over at holde den i hævd. Gennem mange år uddannede køkkenet køkkenledere. Siden blev det køkkenassistenter, nu er det ernæringsassistenter og den tiende elev er netop ansat og starter i april. Køkkenet har typisk to-tre elever ad gangen, fortæller Ulla Pia Clausen. Fagligt føler vi os godt rustede til at oplære eleverne, fordi vi er et trofast medarbejderteam. Vi har altid haft nogen under oplæring, og med ernæringsassistenteleverne oplever vi nye udfordringer. Vi skal give dem plads til at lære noget i det daglige arbejde og møde dem i de krav og opgaver, der svarer til deres forløb i uddannelsesplanerne. Og vi skal afpasse det efter om de er på begynder-, rutine- eller avanceret niveau, siger hun. Vi er meget opmærksomme på, at det er en opgave for alle i køkkenet at forstå, hvor eleverne er i deres læringsforløb, og emnet er med på køkkenmøderne med jævne mellemrum. Faglig stolthed på skemaet Listen over det, eleverne lærer i køkkenet er lang og en god blanding af det håndværksfaglige fra menuplaner, indkøb, økonomi og egenkontrol over arbejdsmiljø, samarbejde, engagement og udviklingsarbejde til stolthed ved faget: foto: kissen møller hansen 20

20 God kontakt. I køkkenet kender alle hinanden, og vi har god kontakt til eleverne. Det er et miljø med mange unge mennesker og sjove oplevelser, fortæller Mona Søby Jensen og Annemette Grønkjær Fossum om deres elevplads. Vi håber meget, at vi lærer dem faglig stolthed, nysgerrighed og lyst til udvikling. Og miljøbevidste holdninger, siger Ulla Pia Clausen. Hun mener også, at køkkenet med sin størrelse kan tilbyde opgaver, som større køkkener vil have sværere ved: Vi bager alting selv, sylter jævnligt, udvikler nye opskrifter og bruger egne råvarer fra haven og markerne. Vi er meget stolte af de to elever, som fik sølvmedaljer til svendeprøverne. Det er selvfølgelig, fordi de er dygtige, men vi tillader os at tro, at vi også har været med til at gøre det muligt gennem de opgaver og udfordringer, de har mødt hos os i deres læretid, siger hun. 1 En vanskelig målgruppe Endelig er der et internationalt aspekt i arbejdet, som man nok skal lede længe efter på et plejehjem eller et sygehus. Eleverne kommer fra hele verden. Landbrugsskolen har typisk elever fra Østeuropa, især mange polakker, mens Europahøjskolens elever kommer fra hele verden. Det præger naturligvis vores madplan, fordi vi skal tage mange hensyn. I over 20 år har vi f.eks. fast lavet en ret uden svinekød af hensyn til de muslimske elever. De senere år, hvor vi har fået mange polakker, er vi gået tilbage til en meget dansk menu. Generelt er vores målgruppe meget vanskelig. F.eks. er de danske folkeskoleelever, som kommer her, meget kræsne. Så det er virkelig en udfordring at lave menuplan og det inddrager vi vores elever i, siger Ulla Pia Clausen. Som også lige må prale lidt af sølvmedaljerne: foto: kissen møller hansen køkkenliv

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

EN FUCKING FLINK VERDEN

EN FUCKING FLINK VERDEN EN FUCKING FLINK VERDEN SIDE 05: OPVARMNING OPVARMNING At gøre Danmark til verdens fucking flinkeste nation er ikke en let opgave. Det kræver mod og ihærdighed. Og masser af træning. Derfor er det bare

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG Dejlig mad giver glæde VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS MADSERVICE Vi giver dig den gode smag af det sunde hjemmelavede måltid bragt direkte hjem til dig. Vores menuer er

Læs mere

dilemma En Banegård Hvordan vil du handle? Begrund hvorfor?

dilemma En Banegård Hvordan vil du handle? Begrund hvorfor? ? En Banegård Bodil er ny i leve- og bomiljøet. Da hun i sin tid blev introduceret til stillingen som social og sundhedsassistent fik hun at vide, at man her tog meget hensyn til beboernes individuelle

Læs mere

Region Sjælland Beretning

Region Sjælland Beretning Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere