Principalen. Nyt fra Vestervig. Kirkemusikskolen udvider VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE. I dette nummer:

Transkript

1 Årgang 23, Nummer 1 Marts 2007 Principalen VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE Nyt fra Vestervig Kirkemusikskolen udvider I dette nummer: Nye lokaler i Vestervig Buxtehude-år Artikel: Musik - kreativitetens kilde Årets prøver og eksaminer Arrangementer - siden sidst og kommende Foto: Jens F. Munksgaard

2 Indhold Indholdsfortegnelse: Redaktion: Ivar Mæland Knud Damgaard Andersen Foto: Knud Damgaard Andersen Trykkeri: Dantryk-Hurup A/S Bladet udkommer 2 gange årligt (februar og september) Oplag: 600 eks. Deadline for februarbladet er d. 15. august knud@kirkemusikskole.dk Rektors hjørne 3 Konference for kirkemusikskoler 5 Elevkoncerter et musikhistorisk mærke-år 6 Diderich Buxtehude 7 Hjemmesiden 12 H.E. Deckert - omkring musik 13 Musik - kreativitetens kilde 14 Nyt fra administrationen 19 Eksamensplan Årets prøver og eksaminer 21 Årsafslutning i Vestervig 21 Arrangementer siden sidst 22 Udgivelser fra Vestervig 24 Inspirationsdag for kirkesangere 25 Div. rabatmuligheder 26 Kalender Skolens lærere 28 De studerendes råd 30 Lærerrådet 30 Bestyrelse og administration 31 2

3 Rektors hjørne Af rektor Ivar Mæland Vestervig Kirkemusikskole har som bekendt fejret 25 års jubilæum for et par år siden. I forhold til mange andre musikinstitutioner er det ikke lang tid. I løbet af den periode er kirkemusikskolerne blevet en helt naturlig del af folkekirkens virksomhed, ja man kan næsten spekulere over hvordan man tidligere klarede sig uden. I hele perioden har virksomheden været præget af konstant omstilling. Nogle gange blev det praktisk talt en ny skole ved overgangen til nyt skoleår - strukturelt set. Tænke sig til at Bornholm engang i tidernes morgen hørte under Vestervig! Strukturændringer kan skyldes mange ting, men for Vestervig Kirkemusikskoles vedkommende vil vi påstå, at de studerende et langt stykke hen ad vejen lægger præmisserne for virksomheden. Både for os, der administrerer skolen, og for lærerne ville det klart have været en meget nemmere arbejdsplads, hvis alt var samlet på et sted. Det samme gælder de studerende, hvis det da ikke var fordi vejen derved ville blive uacceptabelt lang for mange. I skrivende stund arbejder vi hårdt for at forbedre lokalesituationen i Århus, men en kirkemusikskoles økonomiske formåen gør det ikke nemt at konkurrere med boligprisernes himmelflugt i Århus. Men en løsning med lokaler for sangundervisning og holdfag satser vi på at finde. I Vestervig har vi på mange måder nogle dejlige lokaler, men sidste forår tikkede der et pålæg ind fra Arbejdstilsynet vedr. luftkvaliteten i skolens små kontorer i Vestervig. Ligeledes er pladsen i skolens lille bibliotek meget trang. Tilfældighedernes spil førte så til, at de to tilliggende bygninger, der frem til 1. januar 2007 var i Sydthy Kommunes eje og huser Sydthy Musikskole, rygtedes til salg. En henvendelse til kommunen medførte en meget positiv respons, og de to bygninger på næsten 700 m 2 blev tilbudt skolen til en pris, der svarer til en 35 m 2 lejlighed i de større metropoler. Og bedst af alt, Kirkeministeriet gik ind og støttede købet økonomisk, således at det ikke belaster 3

4 Rektors hjørne skolens øvrige drift. Overtagelsen sker pr. 1. juli Dette giver os mange nye muligheder, som vi er i gang med at undersøge. Bl.a. regner vi med at øge antal overnatningspladser til over det dobbelte, og dermed begynder Vestervig at ligne et ideelt sted for internatkurser med op til ca. 15 deltagere. Sammen med Vestervig/Agger sognehus og Missionshuset kan vi disponere over et meget stort antal lokaler med mulighed for forskelligartet musisk udfoldelse samtidigt. Vi forestiller os bl.a., at enkelte kursusfag indenfor kirkemusikskolens normale skema kan finde sted som seminarer i Vestervig - et fint miljøtilbud til studerende, som på den måde mærker, at de faktisk går på en stor skole. På en måde er ringen nu sluttet. Vestervig Kirkemusikskole startede i 1980 sin virksomhed i de lokaler, der indtil nu huser Sydthy Musikskole, inden man i 1982 flyttede ind i skolens nuværende hovedbygning. Ydermere har resterne af Vestervig kirkes forrige orgel befundet sig på Musikskolen som et mindre øveorgel også dette kommer således i fremtiden til at tilhøre Vestervig Kirkemusikskole. Ivar Mæland, rektor Resterne af Vestervig kirkes gamle orgel fra før Orglet står nu som øveorgel på Sydthy Musikskole. 4

5 Konference for kirkemusikskoler Kirkemusik i en ny tid I slutningen af september inviterer de tre kirkemusikskoler for tredje gang til konference for ansatte og andre centrale aktører i arbejdet med uddannelse af kirkemusikere til folkekirken. De to foregående konferencer har givet nye ideer, fællesskab og stor inspiration til deltagerne. Gennem de snart tre årtier kirkemusikskolerne har eksisteret, har både det faglige niveau og udfordringerne været støt stigende. Kirkemusikskolernes ambition er både at forholde sig til folkekirkens behov, men også selv at være med til at sætte dagsordenen. Årets konference markerer et startpunkt på arbejdet med en ny studieplangeneration. Intentionen for årets konference skulle gerne være at udvikle nogle grundlæggende tanker og ideer som basis for det videre arbejde. Elevkoncerter Der er fremdeles et antal studerende, der vælger at gå til eksamen uden at afprøve deres program ved en koncert eller lignende. Det synes vi er en meget dårlig idé. Fordelen ved at afprøve programmet på forhånd er todelt. Man får sat ekstra skub i arbejdsprocessen på et tidligere stadium, og man får på en yderst konkret måde afsløret eventuelle svage punkter. I mange tilfælde vil man ved at tage ubehaget på forhånd opnå, at eksamen går hen at blive en rigtig god oplevelse! Ivar Mæland 5

6 et musikhistorisk mærke-år Af Knud Damgaard Andersen Det vil måske nok være malplaceret at kalde 2007 for et musikalsk jubelår. Lad os derfor nøjes med at kalde det et mærke-år - en musikhistorisk milepæl, hvor vi markerer, at det er 300 år siden at barokkomponisten Diderich Buxtehude døde - det er 100 år siden den norske nationalromantiker Edvard Grieg døde og i tillæg til disse mærkedage er det 300 år siden at den norske præst og salmedigter Petter Dass døde. I dette nummer af bladet vil vi sætte fokus på fejringen af Buxtehude. Han har som komponist stor betydning for kirkemusikken - og ikke mindst på grund af hans danske nationalitet har han givet betydelige impulser til dansk kirkemusik. Ingen dansk kirkemusikskolestuderende kan således forlade skolen med eksamen uden et vist kendskab til danskeren Buxtehude. Danskeren Buxtehude I betragtning af den anseelse Buxtehude nød i sin samtid blandt andre komponister, er det overraskende hvor lidt man egentlig ved om ham. 6

7 Diderich Buxtehude (ca ) Buxtehudes fødselsår angives med en vis usikkerhed som ca ligesom der findes ikke mindre end 3 forskellige teorier om hvilken by, der er hans fødeby. 1) Den første går ud på, at han skulle være født i Helsingør, hvor han voksede op og faderen, Johan Buxtehude, var organist ved Sct. Olai kirke (nu Helsingør domkirke) fra ) En anden antagelse peger på at fødebyen skulle være Oldesloe i Holsten. I historiske optegnelser for byen nævnes en skrive- og regnemester Johannes Buxtehude. Teorien antager, bl.a. ud fra ligheden i brugen af fornavne og at den pågældende skrive- og regnemester rejser fra Oldesloe til Helsingør i 1638, at Johannes B. er identisk med Johan B. og at Diderich således skulle være født i Oldesloe kort før faderen rejser herfra. 3) Den sidste teori der nævnes er, at Helsingborg i Skåne er fødeby. Det fremgår af kildematerialer, at der i 1633 blev ansat en organist fra Helsingborg ved Vor Frue Kirke i København. Det antages her at Johan B. blev afløseren i det ledige embede i Helsingborg. Endvidere findes der kilder, der omtaler, at Johan B. reparerede Helsingborg Mariakirkes orgel i Johan B. kunne således have virket 8-9- år i Helsingborg inden han i 1642 tiltrådte stillingen ved Sct. Olai kirke i Helsingør. Således skulle Diderich B. altså være født i Helsingborg. Hvorom alting er, så rokker disse usikre antagelser ikke ved den kendsgerning, at komponisten Diderich Buxtehude tilhører den danske musikhistorie, for på den tid var såvel Skåne som Holsten under den danske krone. Hersker der usikkerhed om Buxtehudes fødselsdata, står det anderledes klart med hensyn til hans død - af historiske kilder i Lübeck fremgår det, at Buxtehude døde her den 9. maj i At Buxtehude opfattede sig selv som dansker, fremgår af en meddelelse i et Lübecker tidsskrift kort tid efter hans død i Heri stod følgende latinske tekst: Patriam Agnoscit Daniam (= Han anerkendte Danmark som sit fædreland). Helsingør Buxtehude voksede op i Helsingør, hvor faderen som nævnt var organist ved Skt. Olai kirke. Han blev undervist i orgelspil af faderen og sandsynligvis også af organisten ved Nikolaj Kirke i København, Johan Lorentz. Han var en nær ven af Buxtehudefamilien og en af tidens fremragende orgelspillere med videreuddannelse fra Italien og Tyskland. Endvidere var han Christian den fjerdes berømte orgelbygger. Buxtehude blev i 1657 organist ved Mariekirken i Helsingborg og fra var han kollega med faderen som 7

8 Diderich Buxtehude organist ved Skt. Mariæ kirke i Helsingør. Orglet i Skt. Mariæ Kirke Hovedværk: 1. Principal 8 2. Gedakt 8 3. Oktav 4 4. Rørfløjte 4 5. Quint 2 2/3 6. Oktav 2 7. Siffløjte 1 1/3 8. Mixtur 9. Trompet 8 I Skt. Mariæ Kirke fik Buxtehude efter tidens forhold et ganske fortrinligt instrument. Det var bygget af den navnkundige orgelbygger Johan Lorenz ca. 20 år forinden, og blev udvidet kort efter Buxtehudes tiltrædelse. Orglets oprindelige udseende lader sig kun delvist fastslå idet orglet senere er ombygget og næsten totalt fornyet, senest i 1960, hvor der i Frobeniusorglet kun blev anvendt 29 oprindelige Lorenz-piber af principal 4. Den oprindelige opbygning, som man forestiller sig, er et anseeligt orgel 24 stemmer med mulighed for kontrastvirkninger på hovedværk og rygpositiv, samt et veludbygget pedal: Rygpositiv: 1. Principal 4 2. Gedakt Scharff 7. Dulcian 8 Pedal: 1. Subbas Principal 8 3. Gedakt 8 4. Oktav Rauschpfeiffe 7. Trompet Trompet 8 Det er kun med nogenlunde sikkerhed lykkedes at påvise 3 kantater, som værende fra Helsingørtiden. Hvilke instrumentale værker, der stammer fra denne tid er der stor usikkerhed om. Men, vurderet ud fra det orgel han havde til 8

9 Diderich Buxtehude sin rådighed, kunne en del af hans orgelværker sagtens stamme fra den tid, heriblandt også C-dur præludiet (Præludium, fuga og ciacona, BuxWV 137). Lübeck Efter ca. 8 år i Helsingør begynder så Buxtehudes livsgerning i et af tidens eftertragtede organistembeder ved Marien Kirche i Lübeck, som afløser for en organist og komponistpersonlighed, Franz Tunder. I næsten 40 år, fra 1668 til sin død i 1707, beklædte Buxtehude embedet her. Buxtehude kom mere end nogen tidligere organist til at præge musiklivet i den driftige Hansestad bl.a. ved indførelse af de såkaldte abend-musik opførelser på 5 søndage i tiden op til jul. Byen blev for alvor et af tidens musikcentre, der spredte inspiration viden om. Således har to af barokkens store mestre, Bach og Händel, besøgt Lübeck for at lytte til Buxtehudes berømte improvisatoriske spil. Kort før Buxtehudes død havde J.S. Bach orlov fra sit embede i Arnstad i 4 uger for at studere hos mesteren i Lübeck. Bach blev så optaget af mødet, at han uden at søge om forlængelse af orloven, blev i Lübeck i næsten 4 måneder. Buxtehudes musik Underligt nok er det med Buxtehudes musik, som med hans livshistorie, den henligger under et glemselens slør. Ikke ret mange værker er overleveret i hans egen nedskrift, så orgelmusikken er stort set alt sammen nedskrevet i orgel-tabulatur af Buxtehude-elever. Med til historien hører også, at uhyggeligt mange historiske spor blev slettet, ved de meget omfattende ødelæggelser bombardementet af Lübeck og i særdeleshed Marien Kirche i 1942, medførte. At stort set ingen af Buxtehudes omkr. 100 frie værker er overleveret i autograf, forklarer den tvetydige brug af satsbetegnelser. Det som, historisk betragtet, burde benævnes toccata (en betegnelse Buxtehude formentlig også selv ville have brugt) betegnes i dag i noden som et præludium. (også tilfældet for Præludium, fuga og ciacona ). Toccata og præludium er altså synonyme betegnelser. At musikken ikke i første række er blevet nedskrevet, kan også forklare at musikken var tænkt improvisatorisk som brugsmusik her og nu. Den blev ikke skabt med tanke for eftertiden. 9

10 Diderich Buxtehude Karakteristiske træk ved Buxtehudes musik er, at den har et improvisatorisk præg, den er fabulerende, den indeholder mange kontrasterende afsnit og i sin melodik har den klang af det nordiske (enkel melodik med inspiration fra det folkelige repertoire). Hans kompositionsstil udnytter en fantasirig harmonik og har en bevidst udnyttelse af synkoper og pauser. ca. 120 kantater hovedsagelig kirkekantater ca. 100 orgelværker halvdelen frie ( præludier, fugaer og chaconner) - halvdelen koralbearbejdelser (koralfantasier, koralforspil og koralvariationer) En række dansesuiter for cembalo (fundet i en slægtsbog i Nykøbing F. i 1930 erne) To i samtiden trykte triosonater (violin, Gambe og cembalo) Værker af Buxtehude Membra Jesu nostri, BuxWV 75. Begyndelsen af værket i nordtysk orgeltabulatur. Udgivelser På baggrund af de overleverede orgeltabulaturer og transskriptioner foretaget af buxtehude-elever, er de senere udgivelser kommet til veje. Den første udgivelse blev publiceret i 10

11 Diderich Buxtehude af Phillipp Spitta. I 1903 udgav Max Sieffert en revideret og udvidet udgave, og i 1939 et tillæg hertil. Men forskning i de gamle tabulaturer og nye fund af transskriptioner fører til en ny udgivelse af Josef Hedar i Enhver, der vil forsøge at tolke musikken autentisk må stille sig spørgsmålet: Hvordan ville komponisten mon udføre dette værk? - Et spørgsmål, der gennem fortsat forskning fører til nye tolkninger og nye udgivelser. Lübeck, St. Marie, hovedorglet som det tog sig ud på Buxtehudes tid. Billedet er taget før 1942, hvor kirken blev lagt i ruiner efter et omfattende bombardement over Lübeck. Kilder: Friis, Niels - Diderik Buxtehude, Dan Fog-Olsen, København 1960 Andersen, Knud Damgaard - Præludium, fuga og ciacona - et eks. På barokkens kirkemusik, DPU, København

12 Hjemmesiden Skolens hjemmeside er nu blevet omlagt, så den udgør et vigtigt led i kommunikationen i dagligdagen. Hele skolens databasesystem er allerede lagt på nettet, hvor alle oplysninger er tilgængelige for lærere. Studerende kan hente alle relevante oplysninger om studiet, samt indtaste repertoirelister i forbindelse med eksamen direkte i skolens database. Men, selvom det nu er teknisk muligt at administrere den forestående eksamen via hjemmesiden, kører vi denne gang (for sidste gang) på gammeldags manér med indsendelse af repertoirelister pr. brev. Vi opfordrer alle til at opdatere egne oplysninger såsom adresse, telefon og og ikke mindst: Husk at checke din mail jævnligt! Musik & Menneske - Artikler og essays....samlingen bygger på et liv i musikkens tjeneste gennem 68 år. Forfatterens anliggende er musikken som en objektiv åndelig realitet i menneskets liv. Han søger at påpege at musikken, musikuddannelsen og musiklivet ud fra denne anskuelse er i en krise som aldrig før. Bogen kan købes i boghandelen og koster 195 kr. 12

13 Hans Erik Deckert omkring musik I det forrige blads artikel, der omtalte Viderø-jubilæet, faldt omtalen af Hans Erik Deckerts indslag ved en beklagelig fejl ud. I Viderøs diskografi optræder Hans Erik Deckert som medspiller på cello, men derudover er han gennem mange år, ikke mindst via sin undervisning på Det jyske musikkonservatorium, kendt som en stor musikerpersonlighed, der har betydet meget for mange musikere. I indledningen til sit indlæg om Viderø fortalte Deckert om sin tyske baggrund, bl.a. kirkesangbevægelsen. Han tegnede et fascinerende tidsbillede fra samarbejdet med Viderø, en tid som satte dansk kirkemusik og orgelbygning på verdenskortet. I dette nummer bringer vi en artikel, hvor Hans Erik Deckert mediterer over musikkens betydning i meget vid forstand for hele mennesket. Her har vi virkelig en person der inviterer os til at tænke stort! Hans Erik Deckert, f dansk cellist og gambist. Uddannet i Hamburg og på DKDM i Kbh. hos Bache, senere hos Casals og Gendron. Han har et stort internationalt virke som solist, kammermusiker og pædagog lærer på Ingesunds Musikhögskola, ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og ved DJMK i Århus. Deckert grundlagde i 1980 Cello Academy, et kammerorkester og en kursusvirksomhed for europæiske cellister, hvortil bl.a. N.V. Bentzon, Per Nørgård og Peder Holm har skrevet værker. Sammen med sidstnævnte er Deckert endvidere medforfatter til en celloskole for børn (1964). Kilde: Gads Musikleksikon, I forbindelse med sin 80 års fødselsdag udgav Deckert en samling af egne artikler og essays om musik, musiklivet og om menneskets forhold til musik med titlen Musik & Menneske. Den følgende artikel er et kapitel fra denne bog. 13

14 MUSIK - KREATIVITETENS KILDE Det ustandseligt tilbagevendende spørgsmål her ved begyndelsen af det nye århundrede er spørgsmålet om menneskets fremtid. Har den såkaldte menneskeværdighed overlevelsesmuligheder i teknologiens verden? Skal mennesket uniformeres, automatiseres, eller skal fremtidens samfund være et fællesskab af individer, hvis sociale styrke er at give og tage? For 120 år siden blev slaveriet definitivt afskaffet. I dag truer fremtidens slaveri - menneskeheden som teknologiens slaver. Alt det som på den ene side betyder befrielse, lettelse i utallige af dagliglivets processer, kan på den anden side blive en trussel, ja et eksistensspørgsmål for menneskets indre substans. I dag må vi spørge: På hvilke områder er teknologien en selvfølge, hvis betydning for verdens fremtidige udvikling ikke kan drages i tvivl, og hvor er de områder, hvor teknologien kan blive skæbnesvanger for menneskeheden? Hvor er teknologien på sin plads, og hvor ikke? Hvilken kommunikation er afgørende, når det drejer sig om de sidste ting, om vor tilværelses livsnerve - en kommunikation ved hjælp af teknologi eller det umiddelbare møde mellem menneske og menneske? Kan man svare entydigt på det? I vore dage må hvert enkelt menneske tage stilling, ikke mindst de der er ansvarlige for styringen af den fremtidige udvikling: repræsentanterne for de enkelte stater, for det økonomiske liv og for de mest forskelligartede grene af videnskaben. Overvejelser af denne art er ikke noget nyt. I utallige variationer har filosoffer, sociologer, psykologer, teologer, pædagoger, politikere og andre ytret sig herom. Men hvad kan en musiker sige om dette emne? Det var Goethe der sagde: "Wer Musik nicht liebt, verdient nicht, ein Mensch genannt zu werden; wer sie nur liebt, ist erst ein halber Mensch; wer sie aber treibt, ist ein ganzer Mensch." "Den der ikke elsker musik fortjener ikke at blive kaldt menneske; den der kun elsker den er endnu blot et halvt menneske; men den som dyrker den er et helt menneske." 14

15 Hans Erik Deckert Musikalsk aktivitet som vejen til det hele menneske? Hvorfor skulle dette være muligt netop i musikken? De fleste mennesker af i dag er ikke længere opmærksomme på, at mediet musik, kendsgerningen musik, udgør en totalt overset energikilde, en energikilde af højeste åndelige potens, som - hvis den blev opdaget og bedre udnyttet - kunne bidrage væsentligt, ja afgørende, til at sikre menneskelig eksistens i fremtiden. Hvad er da musik? Kan man forestille sig, at politikeren, manageren, videnskabsmanden, ja i sidste ende alle mennesker, uafhængigt af virkefelt og tillærte forestillinger kan opleve en livsbekræfteise af uanede dimensioner igennem musikken? Hvad Goethe siger om musikkens betydning kan da ikke være uforbindende. Det kan vel ikke kun være smukke ord, når Arthur Schopenhauer bekender sig til musikken med ordene: "Musikken besvarer spørgsmålet om, hvad livet er, dybere end alle andre kunstarter, idet den udtaler alt livs og al værens inderste væsen i et helt umiddelbart forståeligt sprog, som dog ikke lader sig oversætte til fornuftens." Musikkens energikilde kan ikke forklares, men erfares. Erfares gennem musikoplevelsen. Denne oplevelse åbenbarer lovmæssigheder, som på forbavsende måde udtrykker noget tilsvarende i menneskets natur. Musikkens strømmende kraft lever i polariteten mellem ekstroversion og introversion, i dur og mol i disse ords videste betydning. Musik er levnedsløb. Dens elementers uendelige mangfoldighed, melodiernes stigen og fald, det animerende og det beroligende i rytmerne, harmoniernes dissonans og konsonans, er en estandig stræben efter enhed, efter overblik, efter udligning af modsætninger, efter konsensus i kommunikationen fra menneske til menneske. Kun således er det muligt at forstå musik. Musikforståelse betyder at blive bevidst om oplevelseskræfter. At få åbnet blokerede ører. På alle tænkelige områder inden for menneskelig udvikling kan musikforståelse betyde inspiration, udvidelse og fordybelse. Musik kan bevirke forvandling! Musikforståelse er genopdagelse af menneskets åndelige hjemsted. 15

16 MUSIK - KREATIVITETENS KILDE Vor tids teknologiske ekspansion har efterhånden også bemægtiget sig musikken. En næsten uoverskuelig musikindustri, et gigantisk musikmarked tager sig af omsætningen af varen musik. I dag kommer den overvejende del af al musik ud af en højttaler. Bliver vi berigede eller forarmede af dette? Skal musikken nu kun være en forbrugsvare, styret af en massiv, aggressiv og effektiv markedsføring med det formål, at musikken ikke skal forholdes nogen? Eller er der her tale om åndelig voldtægt i stor stil? Naturligvis må der i vor tids musikliv også findes management. Den organisatoriske formidlingsproces med alle til rådighed stående hjælpemidler er også her en absolut nødvendighed. Men musikkens substans er liv. Og liv er uafhændeligt. Musikken som "alt livs og al værens inderste væsen" er umistelig. Den tilhører menneskets dybeste, mest intime, helligste, urørlige område. Ethvert forsøg fra teknologiens side på at trænge ind i disse områder betyder derfor en krigserklæring mod menneskeånden, mod individet. Følgen af en sådan teknologisk agression er personlighedens umyndiggørelse, lammelse af de indre kræfter, hurtigt tiltagende autisme, isolation fra andre mennesker. Sand kommunikation afløses af pseudokommunikation. Der propaganderes for den lette til- gang til musikken. Langvarig øvning på et musikinstrument koster jo anstrengelse! Ved et tryk på en knap skal musikken fremtrylles og sørge for afspænding eller stimulans i alle tænkelige livssituationer. Hvor findes på denne baggrund endnu musikalsk aktivitet? Hvad er der blevet af det "hele menneske" fra Goethecitatet? Utallige mennesker spiller den dag i dag stadig et traditionelt musikinstrument. Nogle af dem arbejder flere timer daglig med dette instrument. Utallige mennesker spiller i et orkester, synger i et kor, musicerer i kammermusikgrupper med vidt forskellige besætninger. Fra det højeste professionelle niveau til det beskedne amatørstadium klinger der musik på instrumenter, hvis klang ene og alene skabes af et individ. Utallige mennesker fylder koncertsale, kirker og andre steder, hvor musik kan udfolde sig. Her findes stadig muligheden for den umiddelbare, den spontane kommunikation fra menneske til menneske, fri for teknologisk formynderskab. Men dermed være bestemt ikke sagt, at musikkens livskraft trænger ind i de medvirkendes og tilhørernes hjerter. Tværtimod: den traditionelle musice- 16

17 Hans Erik Deckert ren er allerede slemt undermineret af spilleprocessernes mekanisering, af den tiltagende fornægtelse af musikkens åndelige kraft, af ignoransen hos musiklivets repræsentanter. Misbruget af musikken som luksusunderholdning, som svælgen i overfladiskhed, som statussymbol, som tidsfordriv, er imidlertid ikke udelukkende en nutidig dekadence, men en vrangside der har eksisteret til alle tider. Dog har vor tid som karakteristisk symptom i tilgift den skæbnesvangre ligestilling af ydre perfektion med musikalsk substans. Musikken stivner til konkurrencesport. De sidste broer brændes til en verden af højere art. Det endnu ikke manipulerede menneske lades i stikken, udvises til teknologiens skinverden. Allerede i 1931 advarede Wilhelm Furtwangler, den uforglemmelige dirigent for Berliner Filharmonikerne, mod de katastrofale følger af den pladerigtige, ensidigt mod perfektionen rettede spillernåde. Hvad kan der gøres? Muligheden for at erfare musik eksisterer altid, hvert øjeblik. Imidlertid er det mere end nogensinde påkrævet, at musikken som åndelig realitet står i centrum for vore bestræbelser. Påkrævet er det musikalske erkendelsesarbejde, opdagelsen af de musikalske fænomener som byggesten til fremtidens musikkultur. En sådan innovation af den musikalitet, der slumrer i ethvert menneske, viser sig som en uudtømmelig kilde til kreativitet. Mennesket bliver her tiltalt som kunstner. Fremtiden behøver kunstneren i mennesket! Der behøves således musikforståelse som innovation for politikere, for managere, for videnskabsmænd, ja for enhver der hidtil er gået glip af energikilden musik. Forfatteren Johannes Hohlenberg siger om denne musikforståelse i sit essay Harmonices Mundi (fra bogen Kulturens forvandling ): "En tankegangs rigtighed kan aflyttes på samme måde som man hører sig til rigtigheden af en akkordfølge eller en melodi. Søren Kierkegaard var en tænker af denne type. Han bruger et sted i sine optegnelser det udtryk at han lytter til sine tanker som til musik. Tankerne bliver på denne måde ikke længere til noget der kan måles med en ydre logisk målestok, men selve deres klang og rytme bliver kriteriet for deres rigtighed. De overbeviser os på samme måde som et musikstykke overbeviser os. Men denne evne til at høre den indre musik er i vor tid kommet i forfald og er næsten forsvundet. Man nøjer sig med logik eller med noget som man kalder ved dette navn. 17

18 MUSIK - KREATIVITETENS KILDE Men logik og ræsonnement kan aldrig lære os om en akkord er ren, om der er mening i en overgang eller en akkordfølge, om en melodi udtrykker noget eller ikke. Det kan kun øret afgøre. Og lige så lidt kan de sige os om en ide er i overensstemmelse med virkeligheden, om en plan eller et foretagende virkelig er udtryk for en sammenhæng i tilværelsen. Derfor er for den der har bevaret noget af denne evne eller erhvervet sig den, så godt som alt hvad der forgår i vor tids offentlige liv en så forfærdelig kakofoni. Menneskene aner ikke selv hvor falsk de spiller, fordi de ikke længere kan høre de disharmonier der udløses af deres tanker og handlinger. Der er sammenhænge i det sociale, politiske og økonomiske liv i vore dage, som ikke kan gennemskues alene ved logik og ræsonnement, men til hvis forståelse der hører en musikalsk intuition der er i stand til at høre hvad der foregår, som man hører stemmernes fremadskriden og griben ind i hverandre i et kontrapunktisk værk, og som umiddelbart kan erkende om det der sker, er i overensstemmelse med den skjulte ide i begivenhederne." Musikken er der for at gøre mennesket til menneske. Hos William Shakespeare hedder det i Merchant of Venice : "The man that has no music in himself, Nor is not moved with concord of sweet sounds, Is fit for treason, stratagems and spoils; The motions of his spirit are dull as night, And his affections dark as Erebus: Let no such man be trusted!" "Den mand som ikke har musik i sig, og som ikke bevæges ved klangen af søde toner, er åben for forræderi, rænker og fordærv; hans ånds bevægelser er dunkel som natten, hans følelser er mørke som Erebus: Stol ikke på en sådan mand!" 18

19 Nyt fra administrationen Folkekirkens administrative fællesskab og Vestervig Kirkemusikskole I løbet af 2006 blev Folkekirkens administrative fællesskab (AdF) oprettet i henhold til lov om folkekirkens økonomi. AdF er geografisk placeret i Lolland- Falster Stift og det er herfra en lang række af opgaver skal udføres på vegne af Fællesfonden, bl.a. samling af landskirkeskatten og udbetaling af bevilling fra Fællesfonden, samt bogføring og økonomiadministration. Pr. 1. oktober 2006 overgik alle stifterne til AdF og senere i år skal også folkekirkens uddannelsesinstitutioner serviceres af AdF, herunder naturligvis også Vestervig Kirkemusikskole. stedet, men lidt ved vi dog allerede. Al fakturering til skolen skal være elektronisk, hvilket også vil betyde at betaling til skolen, af fx gebyrer, noder og lignende, ikke længere kan ske i samme omfang til skolens kontor. Ligeledes vil arbejdsgangen vedr. udbetaling af læreres diverse udlæg have en længere arbejdsgang. Når vi ved mere, vil vi naturligvis vende tilbage til jer med nyt. Lene Munksgaard, kontorleder I øjeblikket ser det ud til, at overgangen for vores vedkommende vil ske fra 1. juni. Al indberetning af løn skal fortsat foregå fra skolen, så hvis der opstår spørgsmål, er det stadig her I skal henvende jer. Eftersom det stadig ligger et stykke fremme i tiden for os at blive en del af AdF, kan vi endnu ikke sige hvilke procedurer der vil blive ændret her på 19

20 Eksamensplan 2007 ti AAL opt. BAKS ti ÅRH opt. BAKS on VES opt. KS 1/BAKS lø alle afd. teori opt. PO 1/PO 1/PO 2/musikkundskab/skriftlig hørelære sø ÅRH teori opt. PO 1/PO 1/PO 2/musikkundskab/skriftlig hørelære ma VES liturgik/voksenkorledelse ti AAL voksenkorledelse on ÅRH liturgik/voksenkorledelse to VES PO 1 fr VES PO 2 lø AAL PO 1 ti AAL PO 1/PO 2 ti ÅRH KS 1 on ÅRH KS 2/opt. KS 1 to ÅRH PO 1 to AAL KS 1/opt. KS 1 fr ÅRH PO 2 fr AAL KS 2 lø ÅRH PO 2 lø VES KS 1/KS 2 ma ÅRH PO 1 ti VES børnekorledelse ti ÅRH opt. PO 1/BAO on ÅRH børnekorledelse on AAL opt. PO 1/BAO to ÅRH børnekorledelse fr VES opt. PO1/BAO to AAL PO 3 fr VES PO 3 fr ÅRH PO 3 lø ÅRH PO 3 20