FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR. 5 1975"

Transkript

1 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

2

3 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE

4

5 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

6 /

7 INDHOLDSOVERSIGT Åge Nicolaisen: En villahave fra klunketiden 7 Johan Lange: Haveplanternes Indførselshistorie 1 17 Jørgen P. Jørgensen: Gartner slægten Jørgensen 29 Johan Lange: Ejendommen "Kristtjørnen" på Sejerø 42 Små meddelelser. 52 Anmeldelser 56

8

9 EN VILLAHAVE FRA KLUNKETIDEN Af Åge Nicolaisen ') Ved et plantesamfund forstår man en bevoksning af plantearter, som trives på en bestemt biotop, styret af den pågældende jords kemiske og fysiske sammensætning og af stedets klima. Tidligere tiders natur - fredningsfolk søgte ved såkaldte status-quo-fredninger at bevare inter essante eller sjældne plantesamfund. Men det viste sig hurtigt, at disse plantesamfund hurtigt ændrede karakter og sammensætning, i takt med ændringer i voksevilkår bl.a. jordbund og mikroklima. Kun ved menne skelig indgriben kunne man bevare sådanne plantesamfund. Der måtte en gartnerisk indsats til for at "dyrke" sådanne naturbevoksninger. Samme metoder anvendes, når man ønsker at bevare værdifulde haver for eftertiden. Overladt helt eller delvis til sig selv vil haverne og deres bevoksning langsomt, men sikkert ændres. Planter vil dø og erstattes af andre. Kun få, oftest træagtige planter har mulighed for at overleve og videreføre de æstetiske muligheder, som den oprindelige haveplanlægger har skabt. Kun få havefolk har haft mulighed for og vilje til at bevare deres haveanlæg uændret fra én tidsepoke til den næste. I langt de fleste tilfælde drejer det sig da om store parkanlæg l det offentliges eller private rigmænds eje. De små haver er langt mere underlagt tidens samfundslivets ændrede krav til havens indhold. modeluner, gartnerteknikkens fremmarch og Derfor støder man sjældent på småhaver, der uændret har gennem levet mange årtier. En af de få er en lille villahave på Bramsvej i Charlottenlund nord for København. Det er ikke nogen særlig mærkelig have, men dens plan, vedligeholdelsesteknik og til en vis grad plante bestand har holdt sig relativt uændret i næsten hundrede år. Huset er opført l 1880'ernes ucharmerende stil med sort skifertag og smudsiggule mursten med en befriende dekoration af "snedkerglæ de" på vindskeder og øvrige træværk. Mod de to tilstødende villaveje er haven hegnet med et træstakit. Inden for stakittet holdes en halv meter fri for bevoksning for at sikre mulighed for afvaskning og maling af stakittet indefra. Resten af haven ligger cm højere end dette ingenmandsland. Højdeforskellen er markeret med en fastklappet jordkant. Metoden er den samme, som vi kender fra hollænderen Peter Brueghels stik fra omkring 1570: Forårsarbejde l haven - 1 øvrigt Havebrugshistorisk Selskabs bomærke. Brueghels havefolk anvender en særlig spade til dette arbejde. Urtebedene sættes op, afskæres med en spade ud mod de omgivende gange og tilklappes på en sådan måde, at de beholder deres form resten af sæsonen. På Lyø kirkegård 1 Det sydfynske Øhav anvendes stadig denne metode ved opbygningen af gravtuerne, og have ejeren på Bramsvej fortsætter med den, som han har lært af sin far for snart 60 år siden. 7

10 1. Fra havelågen fører en anakronistisk fllsestl frem til den egentlige have. Flisegangen er kantet af småbladet vedbend, der holdes klippet ganske lavt som efter en halvcirkelformet skabelon. Bedene Inden for vedbendkanterne er ikke tilplantet men holdes sorte og nyrevne sommeren Igennem. Buskene er brogetbladede aukuba og brede, søjleformede taks. For enden af gangen ses en opløben blågran, ligesom birketræerne formentlig yngre end havens øvrige træbevoksning. De tilklappede kanter går Igen omkring rosenbedene, dahliabedene og pæonbedene i havens midte. Flere steder er disse klappede jordkanter smykket med hvide konkylier, der fjernes under jordarbejdet efterår og forår, men påny placeres i lange rækker, når bedene er færdige. Kanterne langs de øvrige bede er markeret med kantplanter. Oftest med buksbom, som holdes smalt klippet, andre steder med småbladet vedbend, der med en fåresaks holdes klippet, så kantens tværprofil har form af en halvcirkel. Også porcelænsblomst er anvendt som kant plante. 8

11 2. Op ad husmuren er placeret en besynderlig haveskulptur af cintrerede brokker. Skulpturen er kronet med en gammel vase, tilplantet med pelargonier eller andre planter, der passer ind i datidens stil. Skulpturen er et modstykke til tempelpasticherne efterligninger af klassiske bygværker, som genfindes i rousseautidens landskabelige have. Havegangene er grusstier, belagt med perlesten, som omhyggeligt rives sammen på midten af gangene, når buksbomkanternes afklip og høstløvet skal rives sammen. Enkelte havefliser er kommet ind i haven ved en "fejltagelse". Al havejord graves omhyggeligt hvert efterår efter løvfald. Der tages vare på alt løv og øvrigt haveaffald, som får lov at indgå i den lokale muldproduktion. 9

12 3. Lindelysthusets fornemste opgave var at sørge for, at havens beboere kunne opholde sig udendørs uden fare for at blive solbrændte. Lindene klippes flere gange om året, og så tæt, at bredden ikke overstiger 40 cm. Af vanvare eller muligvis med vilje har en enkelt af lindeplanterne fået lov til at skyde til vejrs og har dannet en fint forgrenet, velformet krone over lysthuset. På billedet er havens ejer 1 gang med det årligt tilbagevendende efterårsarbejde med omhyggeligt at nedgrave alt det nedfaldne, visne løv, så det kan indgå i det naturlige kredsløb. Haveejeren sætter en ære i ikke at give bidrag til den ugentlige, kommunale indsamling af haveaffald. Alt udnyttes til forbedring af havejorden. Det flittige gravearbejde resulterer i en ukrudtsfri have, men til gengæld findes der heller ingen bundplanter. Selv erantis og vintergæk frister en krank skæbne. Trods den gammeldags, en smule sterile havekultur trives de dyrkede planter godt. Der er et rigt bakterieliv og en stor bestand af regnorme i haven. Muldjorden er sort og nærings rig, og der er ingen tegn på jordtræthed. Træbestanden består fra gammel tid af frugttræer og stedsegrønne buske. Frugttræerne har næsten nået aldersgrænsen. Flere er bukket under for den voldsomme oktoberorkan i Nogle selvsåede birk, et par blågraner og en ær er akceptable anakronismer. De stedsegrøn ne buske repræsenteres af aukuba, kristtorn, laurbærkirsebær og taks. En enkelt taks er fornemt formklippet som en bastant, sortgrøn cylin der. De øvrige taks har fået lov at vokse frit uden berøring med have mandens saks. I havens sydvestlige hjørne findes et lille lysthus, en trekvartcirkel af taks, tæt klippet, så hækbredden er på kun 10 cm. Et andet lysthus er det obligate lindelysthus, også fint klippet og velbeva ret fra en tid, hvor lysthusets fornemste opgave var at hindre havens 10

13 4. Systemet med de hævede havebede starter allerede langs havens skel. Inden for træ stakittet er der hele vejen rundt udsparet et plant areal, hvorfra man kan vedligeholde stakittet med vask og maling. Inden for denne jordgang hæver havens øvrige areal sig omkring 25 cm over fortovets nlvéau. Den stejle skråning er afskåret med spade og holdt fast klappet, så den modstår regnens erosion. Birketræerne mellem havebedet og stakittet er formodentlig selvsåede planter som man ikke har nænnet at luge bort. beboere i at blive alt for solbrændte under opholdet udendørs. En en kelt lind i lysthuset danner nu en fin krone som et tag over lysthuset. Et fjerde klippet element l haven er en stump hæk af kirsebærkornel, parallelt med træstakittet ud mod Bramsvej. Også denne hæk er et stykke havekunst, kun 15 cm tyk. Havens midterste bed er bevokset med permanent græs. Oprindelig har plænen sikkert været tilsået med énårigt græs, som hvert efterår blev vendt med spaden og sået påny det følgende forår. En sådan have kræver hvert år en betydelig arbejdsindsats, som de færreste haveejere eller havedyrkere har vilje eller evne til at yde. Derfor er der så få haver tilbage fra klunketidens Danmark. De er alle 11

14 5. "Parterrebedene" foran villaen består af ophøjede bede med klappede kanter. Hvert år formes de påny 1 forbindelse med havens forårsrengøring. Metoden kan dateres helt tilbage til middelalderens gartnerpraksis. På kirkegården på Ly benytter man stadig denne metode ved opbygningen af gravsteder, men l private haver ses den så at sige aldrig. Græskanterne uden om de ophøjede bede er skarpt afstukne. Langs med disse findes rækken af eksotiske konkylier, som fjernes under jordarbejdet, men derefter påny lægges på plads. blevet omlagt gang på gang gennem årene, forenklet og ofte forsimplet. Af Bramsvej-havetypen er der kun få tilbage. Sådanne klenodier bør bevares ved en passende redningsaktion, så de Ikke forsvinder, når de nuværende ejere Ikke længere kan klare den krævende pleje af dem. Den Isometriske perspektivtegning viser nøje havens oprindelige, geometriske form, som nu kun er sløret af de opvoksede træers kro ner. Også træerne har oprindelig været placeret meget regelmæssigt, men i tidens løb er en del af dem døde af ælde eller fældet af vinden. Andre er kommet til, når haveejeren har fulgt havemodens luner, eller simpelthen ved ikke at rydde selvsåede træer som de kraftige og nu stærkt dominerende birketræer og den store ær i havens sydvestlige hjørne. 12

15 6. Baggrunden for opbygningen af de ophøjede jordbede må være gamle tiders opfattelse af, at en årlig, grundig gennemgravning og en omhyggelig dræning af plantebedene var absolut påkrævet for at opnå en god plantevækst. De klappede kanter indgik samtidig som et æstetisk moment i havebilledet, endda forstarret ved anvendelsen af perlerækker af hvide konkylier. Bedene var (og er) tilplantet med roser, floks, pæoner og hosta. Græs kanterne udenom afstikkes med jævne mellemrum. 7. Havens øvrige bede er indrammet med ret lave, tætkllppede buksbomhække. Gangene er belagt med perlegrus, som hvert efterår rives sammen Ind mod gangens midte, så afklippet buksbom og vissent løv kan rives sammen uden at fjerne de dyrebare perlesten. Jorden i bedene er pinligt ren for ukrudt, men der er også lang afstand mellem de dyr kede blomster: Roser, dahlia, floks og pæoner. Midt i billedet en brogetbladet aukuba, som åbenbart har været modeplante, da haven blev anlagt. 13

16 8. Kun få af havens planter har undgået haveejerens formende saks. Det mest vellykkede eksemplar af hans "topiary works" er den karakterfulde, sortgrønne taks, som klippes to gange om året. Bag takssøjlen skimtes havens andet lysthus, formet som entrekvartcirkel af en tætklippet, kun 10 cm tyk takshæk. De gamle frugttræer tog stærk skade under oktoberorkanen i Enkelte stammer ligger halvt ned, pæretræet har fået toppen decimeret. 14

17 Opmålingsplan 1. Ær, Acer pseudoplatanus 2. Aukuba, Aucuba japonlca 3. Birk, Betula pendula 4. Buksbom, Buxus sempervtrens 5. Ædelcypres, Chamaecyparis lawsoniana 6. Hæk af klrsebærkornel, Cornus mas 7. Kristtorn, Ilex aqulfolium 8. Blågran, Picea pungens 'Glauca' 9. Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus 10. Søjletaske, Taxus baccata 'Stricta' 11. Formklippet taks, Taxus baccata 12. Lysthus af taks, Taxus baccata 13. Lysthus af lind, Tilla cordata 14. Pære 15. Æble 16. Bed med georginer, Dahlia variabilis 17. Bed med pæoner, Pæonia alblflora 18. Bed med floks, Phlox paniculata 19. Bed med roser 20. Græsplæne 21. Sti med perlegrus 22. Kant af buksbom, Buxus sempervlrens 23. Fllsestl med kant af vedbend, Hedera hellx 24. Kant af porcelænsblomst, Saxlfraga umbrosa 25. Kant af klappet jord 26. Haveskulptur I I I I 10 M 1 ' i i M Noter 1. Hortonom fra 1946, stadsgartner t Gladsaxe kommune. Bidrag til arbejdet er ydet af følgende. Opmåling: Landskabsarkitekterne Mette Østergaard og Karsten Kllntø. Tegning af plan: Mette Ostergaard. Tegning af isometrl og optagelse af fotos: Land skabsarkitekt Hans Jørgen Olsen. 15 N ri i ii 11iii niivumnn ii'!''' cn BRAMSVEJ

18

19 HAVEPLANTERNES INDFØRSELSHISTORIE I DANMARK I. Principper og metoder ved studiet af ældre indførsler (Indtil ca. 1700) Af Johan Lange Haveplanternes historie i Danmark har aldrig været gjort til gen stand for en samlet behandling. Vi kender nok en hel del til mange af vore parktræers Indførselshistorie inden for de sidste knap 200 år. Og takket være Botanisk Haves fyldige notater og frøsamlinger både hvad urter og træer angår kan der formodentlig ret nemt opstilles krono logiske lister, men stadig kun for de sidste knap 200 år. Yderligere er jævnligt fremkommet betragtninger over vore middelalder-kulturvæksters og tals haveplanters Indførsel til landet. Sådanne be tragtninger baseres især på studier over de af vore lægebøger, der er blevet til i Middelalderen og lidt senere, nemlig Harpestreng (7), Smid (21), Christiern Pedersen (17), Simon Paulli (16) samt en række anony me lægebogshåndskrlfter, men også på studiet over såkaldte relikt planter, d.v.s. nu vildtvoksende planter der enten forekommer kon stant, især på eller ved borg- og klostertomter, eller som viser sig med mellemrum de samme steder ved fremspiring af frø, der må have bevaret spireevnen l århundreder. Her tænkes bl.a. på Jens Linds arbejder (13) i første fjerdedel af dette århundrede, på Jens Øster gaards undersøgelser år senere (28) og på Søren Ødums artikler omkring 1965 (26). Endelig er der dels gennem Johannes Tholles ar bejder (23) fremkommet en del oplysninger om visse kulturplanters forekomst i dansk historie, dels spredt 1 litteraturen givet meddelelse om spor af og vidnesbyrd om andre kulturplanters sandsynlige tilste deværelse 1 Danmark i fortiden, se nedenfor. Det er ikke meningen i det følgende at bringe blot tilnærmelsesvis en samlet fremstilling af vore haveplanters indførselshistorle i Danmark før år 1700, men at pege på de vigtigste af de metoder der til dato er blevet brugt ved et mere eller mindre bevidst indførselshistorlsk studium over haveplanter samt at henlede opmærksomheden på det faktum at andre videnskaber end historiske og historisk-botaniske kan benyttes, f.eks. stednavne- og dier o.s.v. plantenavnestudier, ikonografiske stu De metoder der er blevet brugt og som indtil videre kan komme på tale ved et indførselshistorlsk studium over ældre indførsler er føl gende: 17

20 ØC«s<ff<r. a. Qr(3ru& 8f, Aconitum Hyemalc. 69. Acorus. Admirabilis Peruvi $f. ana, tøurrT<r. 127, 2UU)<. 84, >o&&dr<. 69, Alcea arborefcens. 5j, Alcea veneta, gj. Amaranthus major«72. minor. 72. Amareller«2. Anemone. 2. ps. 10!. Angelica. 8j, Anis. sp. Anthyrrinum. <Sp, gf, 2lrriffocf. <*8. Arum Arundo Indica, 1. Afparagus. 87, QSafilifjr. C&cDtr. Berberis. Q5«oni(f. Biftorca. Q5lommr r«or. Borrago. Qtynncr. QSugtofta. Q3ucf<ffi(g, Bulbofa. Q5unD< OCofrr. r». rr*»7.»4. 8f. 3J. 108, f1' 3.4.?* 40,79, & Calendula. 71. txcmff (Tamif, )c&* (d(. dp, Canna Indica. 72, (Tar&ø&cmtwr, 85*. CiftusLedum. tfj. ifromr r<r. 3. Clematis. 12. Afphodclus. lot. fl. pleno. tfp. ^triplex fragifera. ^vricula urfi. gz. Colchicum orientaie.ps. Confolida Rcgalis. go. Convolrulus Hifp. Maj. Bal fa m. $f Minor71. 76, Balfrmina foemina. 73. Corona Imperial & 79«Sii* Cnicus* 86, Cro- Registerside fra Hans Rasmussen Blocks Horticultura danica Blocks værk er en indforselshistorisk kilde der må regnes for fuldt pålidelig, da alt tyder på at Block kun omtaler planter som han selv har dyrket. Det vrimler med nyheder. Alene på denne side nævnes arter som ikke har været omtalt tidligere i dansk litteratur eller som er påvist på anden måde. Det gælder (under A): Eranthis hiemalis, Mirabilis jalapa, Lavatera arborea, Amaranthus gangeticus, Antirrhinum majus, Canna indica, Blltum capitatum, Primula auricula og (under B): Impatiens balsamina, Aruncus Silvester og (under C): Canna indica (som genganger), Cistus ladaniferus (?), Convolvulus tricolor og Fritlllaria imperialis. 18

21 A. Ikke-litterære kilder a. Frø, frugter (døde eller i dvale) og pollen i jorden 1. Pollen- og slæmmeanalyser o.lign. 2. Arkæologiske fund 3. Fremspiring fra aldersbestemte lag b. Vedvarende levn (levende, og grønne hver sommer) 1. Træer og urter med vegetativ foryngelse 2. Urter med kun frøformering B. Litterære og halvlitterære kilder 1. Eddadigte, sagaer og folkeviser 2. Retsdokumenter, forordninger, love, klosterbreve og andre breve 3. Lægebøger fra ca til ca. 1700, H.R. Block Stednavne 5. Plantenavne der sigter til forekomst i klosterhaver eller til en historisk begivenhed 6. Bursers og Heerfordts herbarier 7. Billeder Ad A.a. 1. og 2. En skarp adskillelse af de to punkter er næppe mulig; det drejer sig dels om pollenundersøgelser og slæmmeanalyser på tomter og i anden "historisk" evt. "forhistorisk" jord, f.eks. på tidligere dyrkede og menneskebefærdede områder, dels om fund i moselig eller efterladte beholdere som gravkister eller højsatte genstande o.s.v. Slæmmeana lyser af (for)historiske jordlag har kunnet afsløre forekomst af "frø" af lægeplanten rundbladet hareøre (Bupleurum rotundifolium) og æblekærner af kulturæble, således i Ribe i lag fra tidlig Middelalder (1); og forventningerne til fremtidige slæmmeanalyser i vore købstæder er stadig store. Naturligvis kan æbler og andre frugter transporteres over lange strækninger. Den valnødskal der er fundet i Osebergskibet l Norge (vikingetid) er derfor muligvis rester af en Importeret valnød; men sandsynligheden for at det er en lokalt høstet frugt er stor og gøres endnu større ved fund af valnød-pollen i middelalderlag l Svend borg (22). Valnødtræer må derfor være dyrket l Danmark i meget tidlig Middelalder, muligvis allerede i vikingetid omkr Frø af havekarse (Lepidium sativum) 1 en lille rund, lav trææske l Osebergskibet beviser (næsten) at der har været dyrket karse 1 og sandsynliggør at havekarse blev Indført som haveplante også 1 mark før ca Norge Dan En lille samling af frø af bulmeurt er fundet i en kvindegrav stam mende fra ca. 950 på vlkingetidsborgen Fyrkat ved Hobro (18). Noget endeligt bevis på dyrkning af planten allerede på det tidspunkt er dette muligvis ikke, især i betragtning af at kvinden havde flere udenlandske ting med sig i graven; men da bulmeurtfrø må være anbragt i stor mængde i kristne grave i Simrishamn (27) drejer det sig sikkert om en meget gammel gravskik der har krævet at man havde frøene ved hån- 19

22 den, når en begravelse på den tid skulle foregå; altså må man have dyrket dem allerede ca Ad A.a. 3. Det samme frø som man ved gravning og slæmning kan finde mere eller mindre velbevaret i jorden kan undertiden have bevaret spire evnen, således at en dateret jordprøve kan "frembringe" en plante; herved spares slæmmearbejdet samtidig med at bestemmelsesarbejdet lettes og gøres sikrere. I mange af de tilfælde hvor daterede jordprø ver er lagt til spiring er der kun fremkommet ukrudt tilhørende de arter som må have været her i landet "siden istiden", c: fra et eller andet tidspunkt i stenalderen. Men enkelte kulturplanter, altså sådanne der er blevet indført senere end Stenalderen har man fået frem under tiden på den måde at frøet i jorden ikke er flyttet, men har fået lejlig hed til at spire frem fra en lodret væg l en søgegrøft eller anden ud gravning. Her vil jordlagene i reglen kunne dateres og planternes forekomsttid derved bestemmes. Hidtil er det af kulturplanter kun bulmeurt og kongelys der har kunnet lokkes frem under sådanne vilkår. Kongelys er således påvist ved Asmilds forlængst nedrevne bispegård nord for Asmild Kloster (25), og da det drejer sig om filtbladet konge lys der muligvis har været her i landet fra Arilds tid er der måske intet indførselshistorisk nyt at konstatere ad denne vej, ligesom bul meurt også var kendt fra noget ældre tid, som påvist ovenfor. Rent principielt er dette underordnet; der er næppe nogen tvivl om at meto den en skønne dag vil kunne give resultater. Ad A.b. 1. Det er et gammelkendt faktum at enkelte vedplantearter og talrige urter, der er indført som haveplanter for mange år siden kan holde sig i live også efter at dyrkningen af dem er ophørt; ad ren vegetativ vej formår de at forynge sig og kan i en vis forstand leve evigt. Vi ved måske fra andre kilder at planterne er indført f.eks. i Middelalderen; og planterne står evt. netop på et sted hvor der var kloster; plantens tilstedeværelse på klostertomten giver altså en god bekræftelse på at planten er Indført i Middelalderen; men oftest vil man ikke eller kun nødtvunget stille sig tilfreds med en sådan vid datering. Hvis man imidlertid ved at borg- eller klostertomten er blevet forladt på eller omkring et givet årstal, således at senere havekultur på stedet må have været udelukket, så kan man om de endnu tilstedeværende relikt planter sige at de nødvendigvis må være indført til stedet, og dermed altså til Danmark, før det år da borgen eller klosteret blev forladt (24). Metoden giver altså kun et årstal før hvilket planten fandtes i landet; og det udelukker naturligvis ikke at planten kan være dyrket i mange år (årtier, århundreder) før. Ved hjælp af denne metode kan det således fastslås at Scilla italica, Ornithogalum umbellatum og vintergæk (Galanthus nivalis) må være indført til Danmark før ca. 1630, hvad man ikke har kunnet påvise ad anden vej. Alle tre planter vokser i krat midt i en ager hvor herregår- 20

23 den Kærstrup på Tåsinge lå, indtil gården blev forladt omkring det an givne år og al havedyrkning opgivet. Da der er tale om et krat midt i en mark ret langt fra haver og anden bebyggelse, kan tilførsel af have affald med deri muligvis forekommende formeringsmateriale udeluk kes. Men metoden forudsætter at voksemulighederne for planterne er til stede og at forstyrrende og ødelæggende husdyrgræsning er holdt borte gennem årene siden. Ad A.b. 2. Visse typer af reliktplanter formerer sig udelukkende ved hjælp af frø; det er især de enårige og toårige urter. De fleste af dem vil kunne klare sig på urolig bund, som man ofte træffer omkring visse typer af landlig beboelse, hvor der smides affald og køres med arbejdsvogne, hvor der graves og ryddes, så frøene lettere finder spiremuligheder end hvor jorden er konstant græsdækket; også hvor jorden f.eks. mel lem murbrokker og under hække er lidt varmere har visse planter større muligheder. Nogen egentlig datering af de pågældende planters indførsel i haver kan næppe gives blot ud fra det faktum at de findes på stedet. Træffes de imidlertid gang på gang sammen med et antal fler årige reliktplantearter fra kendt tidsrum, f.eks. fra Middelalderen kan man slutte at de en- og toårige også er fra Middelalderen. Ad B 1. Eddadigtene og de nordiske sagaer er ikke blevet til i Danmark; alligevel tør man regne med at en havéplante der kendes så godt i det øvrige Norden at dens navn er kommet med i sagaerne og de øvrige gamle folkedigtninge, også må være kendt og dyrket i Danmark. Blom me, på vestnordisk kaldt ploma, nævnes således i Snorres Edda fra 1200-tallet og i den ældre Edda omtales i afsnittet der benævnes Skfrnismål (fra ca. 900) elleve æbler, hvormed frieren vil røre den udkår nes hjerte; det har næppe været sure og beske vildæbler, der blev brugt til et så delikat formål. I et senere digt fra ca. 950 nævnes før ste gang Yduns æbler. I Laxdoela saga kap. 60 tales der om løghaver, sandsynligvis er dyrkningsobjektet her en (eller flere) indførte løg arter; man har formodet pibeløg (Allium fistulosum), rødløg (A. cepa) og/eller hvidløg (A. sativum). I vore folkeviser, hvis datering dog ofte er meget løs, forekommer enkelte navne på kulturplanter, således rose og lilje, uden at det dog er muligt at bestemme planterne med nogen stor sikkerhed. Men da andre kilder omtaler hvid lilje (Lilium candldum) på en måde så man er sik ker på identiteten, kan den hyppige forekomst af navnet i folkeviserne tages som et tegn på at hvid lilje virkelig har været kendt langt tilbage l Middelalderen (se også nedenfor); det samme gælder Rosa galltca. Ad B2. 1 det norske lovkompleks Magnus Lagabøters landslov og i ML's bylov fra ca (15) fastsættes streng straf (prygling) for tyveri i køkkenhave af ærter, hestebønner og frugt og 1 tiendeforordningen Sættergerden af 9/ nævnes ærter, hvoraf skal svares tiende. Da 21

24 helt tilsvarende lovbestemmelser træffes 1 svenske love (19) er det helt gtvet at de nævnte køkkenurter har været dyrket endog 1 stil og forlængst indført 1 ret stor Danmark. Fund af aftryk i lerkar fra Bron zealderen viser da også at både ært og hestebønne har været kendt her i landet mere end 2000 år før de norske og svenske love forfattedes (3). Det er derfor ikke overraskende at danske landskabslove f.eks. Jyske Lov nævner æblegård og kålhave og ligestiller indbrud her med indbrud i ejerens hus (4). Det har formodentlig ikke blot drejet sig om indplan tede skovabild-træer i hvert fald i betragtning af det der meddeles i næste sætning: l 1180 indforskrev Abbed Vilhelm, der på det tidspunkt residerede på Æbelholt, podekviste af forædlede æblesorter fra Frankrig. Dette fremgår af et af hans opbevarede breve, gengivet på tryk i Scriptores rerum Danicarum bd. 6 (udgivet af Langebek i 1786). Også andet for meringsmateriale til haven i Æbelholt bestiller Abbed Vilhelm; men det nævnes desværre ikke hvilke planter, end mindre hvor meget af det han ønskede der nogensinde kom til at gro. Men det må have været ret betydelige mængder. Ad B3. De middelalderlige lægebøger er så afgjort de righoldigste kilder; og sammenholdt med andre kilder kan der ud fra dem drages mange sikre konklusioner. Nomenklaturen kan volde vanskeligheder, og mange op lysninger skal tages, med et vist forbehold. Der omtales således ad skillige droger og planteprodukter der kun kan være importerede lægemidler; og der gøres i teksterne ikke noget forsøg på at holde hjemmedyrkede lægeplanter klart adskilt fra indførte lægemidler, lige som der kun undtagelsesvis er skelnet mellem vildtvoksende (indsam lede) planter og dyrkede urter. Vanskelighederne med at kunne vide hvad der har været dyrket og hvad der må være importeret kan ofte klares ved at konsultere havelisterne fra især vore sydlige nabolande, hvorfra eller rettere hvorigennem vi havde fået vore i haver dyrkede lægeplanter. Lister som f.eks. Capitulare de Villis fra 800-tallet og to inventarlister fra de kejserlige haver forfattet i 812 nævner udtrykke lig hvad myndighederne anså for dyrkbart i Tyskland dengang (5); og da forbindelsen klostrene Imellem var god, må vi regne med at det der dyrkedes ved slottene og klostrene i Tyskland og Nord-Frankrig også er blevet forsøgt ved danske klostre, da disse først var blevet oprettet 1 løbet af og 1100-tallet. På denne måde kan der formodes meget om haveplanternes Indførselstidspunkt; faste det derimod skralt med. og sikre tidspunkter er For desværre stammer den ældste af læge bøgerne Harpestreng-afskriftet (7) først fra ca VI må nøjes med at fastslå at l det lange tidsrum er der temmelig sikkert blevet Indført de og de arter til Danmark. Listen over de planter der nævnes både l de tyske Inventarlister (Capitulare o.s.v.) fra 800-tallet og l Harpestreng-afskriftet fra ca er temmelig lang; men som helt tilfældige eksempler skal blot nævnes følgende planter: Betonie (Betonica officinalis), katteurt (Nepeta catarla), koriander (Corlandruir 22

25 sativum), hvid lilje (Llllum candidum), løvstikke (Levlsticum officina le), grøn mynte (Mentha splcata), persille (Petrosellnum hortense), porre (Allium porrum), rude (Ruta graveolens), havesalat (Lactuca satlva), lægesalvie (Salvia officinalis), sar (Satureja hortensis), selleri (Aplum graveolens), sevenbom (Juniperus sablna), spansk kørvel (Myrrhis odorata). De fleste af disse planter er som det ses stadig særdeles hyppige i danske haver. Når der 1 et anonymt lægebogshåndskrlft fra slutningen af tallet (NkS ) ordineres morbærblade ("morebome blad") for de og de sygdomme, og der l et andet håndskrift (ca Thott 4 710) skrives om "maarbær", så kan man med de omtalte drogers karakter og konsistens in mente slutte at man har kunnet gå ud og tage dem på et levende træ; og af den uforfalskede danske måde at udtale (og skri ve) maarbær på kan man slutte at det er en plante man har kunnet tale om på dansk og altså har kendt ved selvsyn her i landet, sandsynligvis endda ladsklllige menneskealdre. Nok skal man være forsigtig når det gælder at fastslå en ældste forekomst af en levende plante i Danmark, ligegyldigt af hvilken art. Men et par kilder som de her citerede er højst troværdige, således at vi kan gå ud fra at vi havde morbærtræer i det allermindste de ca. 100 år tidligere end man får indtryk af ved at læse A. Pedersens småskrift nr. 8 Morbær (1974 s. 4) og Især tidsskriftet Haven (hft s. 351). Ad B 4. Der findes talrige stednavne der Indeholder danske plantenavne, oftest er det, naturligt nok, vilde planter, især træer og urter der ind går i stednavnene, sjældnere er det landbrugsplanter som byg, havre, boghvede, sennep, og sjældnest er det haveplanter som i Dlldholm 1 Brede sogn, Tønder amt, kendt 1 formen Dylholm fra 1479, senere l den normaliserede form; Ærtespjæld, skrevet Ertæspield I den såkald te Lundebog kendes fra en lokalitet 1 Skåne fra et tidspunkt mellem 1326 og 1334, Pæregård skrevet Peregaard er noteret i Tranekær sogn, Langeland i 1464 (se respektive artikler 1 ODP (10)), Abellnstykke og Abelinskov kendes fra Als, hvor gråpoppel, som det nok drejer sig om, er ret almindelig; navnet er noteret 1 ret ny tid, se Danm. Stednavne VII 172; og kan altså Ikke bidrage til Indførselshlstorisk nyhedstjene ste; så er hørrens navn lin belagt fra betydelig ældre tid, nemlig ca l stednavnet Llnwi der er den ældst kendte form for det vestjyske Lønne. Og dodderens navn menes at Indgå i det meget gamle fra Val demar Sejrs jordebog (1231) kendte ønavn Dyrefod der dengang havde formen Dydræholm (10). Ad B 5. Historiske begivenheder afspejles undertiden i navne til planter, om hvis ældste data man ellers Ikke kender noget. Rød hestehov (Petasites hybridus) har åbenbart spillet en enorm rolle overalt l landet som pest-lægeplante (jvf. det stadig brugte pestllensurt), Idet talrige danske navne l en lang række lægebøger sigter hertil, alle belagt fra

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som PRÆDIKEN PÅSKEDAG 8.APRIL 2012 AASTRUP KL. 9 (DÅB) VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.118,19-29; 1.Pet. 1,3-9; Matth. 28,1-8 Salmer: 218,233,241,227,234 Kom, hjerte med hvad dødt du har, Hvad du med sorg

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 DHS 2009 nr. 5 Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 Tidligere forstander i Reformert Menighed i Fredericia Knud Hermann Tobaksdyrkningen i den franskreformerte koloni i Fredericia Forsidefoto ved Jens

Læs mere