Foredragsholdere, brugt i slægtshistoriske foreninger tilsluttet SSF mellem 2006 og 2012, med tilføjelser. Udgave

Transkript

1 Foredragsholdere, brugt i slægtshistoriske foreninger tilsluttet SSF mellem 2006 og 2012, med tilføjelser. Udgave Foredragsholder Agnete Birger Madsen Historiker Aarhus Allan Bork-Larsen Pensioneret lektor Haderslev Anders Monrad Møller Anders Peter Koch Hansen Historiker, Cand. Mag Vestlolland Andres S. Dobat Arkæolog, Ph.D. Moesgaard Museum Anette Hoff Museumsinspektør, Horsens Museum Anna Louise Siggaard Anna Margrethe Krogh-Thomsen Formand for Slægtshistorisk Forening for Afholdte og tilbudte foredrag - Hvid slavehandel Den hvide slavehandel i Danmark ca Dengang var det danske unge piger, der blev narret og solgt til en skæbne værre end døden, noget den tids underholdningsindustri var meget hurtige til at benytte sig af. Unge danske piger blev bl. a. lokket til Rusland. - Kvindfolk og fattigfolk på landet, ca Forholdene for de forladte koner og ugifte mødre. Spinde-, sy- og vævekonerne på landet. En af disse kvinder skrev gentagne gange til amtmanden. Disse breve er med til at belyse hendes vilkår. Andre kilder er fattigprotokoller, faderskabssager og politiprotokoller. - Reformationens indførelse i Danmark Om pavestyre/kongestyre, hertug Christian i Haderslev og hertugdømmerne (Kirkeordinansen 1537). Befolkningens tro og håb før, under og efter Reformationen. - Danske skippere og andre søfolk i 1700-tallet Om hvor søfolkenes fandtes og kan findes. Om myten om de søfarende danskere. Om hvorfor søfolkenes og søfartens historie er så facinerende. - Mordet i natmandens hus Den 15. oktober begik natmanden Hans Olsen i Nakskov mord på en ukendt matros, som var på besøg hos ham. Et dramatisk kapitel i Vestlollands historie. - Kongens borge Vikingetiden og især det tiende århundrede fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidtgående omvæltninger ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. - Slægten de Lichtenberg Om tilblivelsen af bogen om den kendte tals matador. Hvilke kilder har været benyttet, hvor findes de og hvad kan de hver for sig fortælle om manden, som ejede 11 herregårde, 20 kirker, 3 fabriksanlæg? Derudover drev han handel og var pengeudlåner. - Oversete kilder: Fødselsprotokol, alderdomsunderstøttelse, tilsyn med plejebørn, enkeunderstøttelse - Computerteknisk billedbehandling, hvad man kan lave med et moderne program. SSF's liste over foredragsholdere Side 1 af 42

2 Storkøbenhavn Anne Elmer Lærer, Kultur- og Naturvejleder Bandholm Anne Kistine Langkjær Kolind Præst Anton Blaabjerg Genealog, Viborg Det demonstreres i praksis hvordan gamle beskadigede fotos kan restaureres ved hjælp af computeren. Endvidere omtales og vises redigering af nyere digitale billeder, samt indscanning af dias og negativer. - FamilySearch, - Mormonkirkens store database. Gennemgang af hvordan hjemmesiden kan bruges, og hvad man kan finde. Gennemgang af hvordan FamilySearch hjemmeside er opbygget, hvordan den kan bruges, og hvad man kan forvente at finde i de forskellige underafdelinger. FS-hjemmesiden er ændret i 2010, så den nu indeholder både en ny og en ældre udgave. Hvorfor 2 sider? Hvilke nyheder er der kommet? Praktisk gennemgang med f.eks. forældresøgninger efter børn af et bestemt forældrepar, samt fordelen ved at kombinere søgninger med brugen af hjemmesiden Hammerum-Herred.dk. - Gotisk læsning og skrivning. Gennemgang og skrivning af bogstaverne, samt læsning. Gennemgang og skrivning af de gotiske bogstaver. Alfabetet er opdelt i 9 grupper, som gør det lettere at lære at skrive dem. Ved at lære at skrive dem er det meget lettere, at lære, at læse de gotiske bogstaver, og det er jo det vi har brug for. Især efter at så mange arkivalier bliver lagt på nettet. - Jul i Slot og Vraa Indblik i samspillet mellem vores jul i 2007 og julen på herregårdene på den tid da juletræ, julepynt og vore højtelskede julesalmer var nymodens påfund. Jul på herregårdene var præget af travlhed og hårdt arbejde. Nogle herregårde havde tillige et stort gæstebud, hvor herskab og tjenestefolk så frem til den med en blanding af glæde og gru. - Præst og degn og i særdeles min oldefar. Degne i gamle dage og hvordan samarbejdet med præsten spændte af oldefaderen var degn i Tobøl fra Slægtshistorie ud over folketællinger og kirkebøger Vore forfædres liv og levned kan belyses af en lang række kilder end ovennævnte. Det kan være kilder om ejendomshistorie, retshistorie, skiftevæsen og mange andre. - Slægtsforskning før kirkebøgerne Mange har klaret slægtsforskningen til kirkebøgernes start, men hvad gør man så? Mulighederne for at komme bagom kirkebøger- SSF's liste over foredragsholdere Side 2 af 42

3 nes begyndelsesarbejde belyses. - Slægtsforskning omkring kirkebøgernes begyndelse Hvilke muligheder har man, når kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage? - Disposition for slægtsbogen Disposition for bogen og sammenstilling af kilderne. - Amts- og amtstuearkiver. For slægts- og lokalhistorikere er der mange supplerende oplysninger at hente i disse arkiver, så oplysningerne om anerne bliver andet end blot navne og tørre årstal. - Gejstlighedens arkiver - Kartoffeltyskernes og hedens opdyrkning For 250 år siden blev tyske kolonister indkaldt med det formål at få opdyrket øde hedestrækninger i Jylland. Ud fra egne erfaringer med udforskningen af kartoffeltyske slægter som Bräuner/Braumer, Kriegbaum og Cramer kastes der lys over hedens opdyrkning. - Hvor blev tip-tip- oldefars efterkommere af? Vi vil se på muligheder for at eftersporer forsvundne personer. - De tre retsinstanser Nogle af vore forfædre har på et eller andet tidspunkt været anklaget for retten. Hvordan foregik en retspleje og kan vi finde de pågældende arkivalier. Asbjørn Romvig Thomsen Arkivar, LAV - Skifteafholdelse og arveregler. Efter dødsfald afholdtes ofte skifte, men hvor findes skifterne? Hvordan formidles dokumenternes budskab? Lykkens smedje? Social mobilitet og stabilitet over fem generationer i 3 jyske landsogne Med udgangspunkt i befolkningen i de tre nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling har ART lavet en undersøgelse af, hvad der var afgørende for, hvordan de enkelte livsbaner forløb. Hvorfor blev den ene gårdmandssøn selv gårdmand, når hans bror eller nabo måtte nøjes med at blive husmand? Årsagerne skal findes på flere niveauer: nogle er strukturelt bestemte, nogle havde baggrund i den enkeltes livsstrategi SSF's liste over foredragsholdere Side 3 af 42

4 Benny Bousen Struer, tidl. museumsinspektør Bent Jensen Bente Jensen Bent Knudsen Birgit Løgstrup Birgithe Kosovic Forfatter Birgitte Kragh Birthe Nielsen Sekretær i Nordsjællands historiske forening Birthe og Ib Jönsson Korsør Birthe og Lisbeth Stemann Kerteminde Bjørn Fisker Ohl Nysted Bjørn Westerbeek Dahl Bodil Olesen Museumsinspektør Kvindemuseet, Aarhus og så var der tilfældighederne. - Så tog de til Nebraska En autentisk udvandrerhistorie. Sporene efter udvandrede slægtninge fra Vestjylland til prærien i Nebraska følges og knytter for længst brudte bånd. Et eksempel på, hvorledes slægtsforskning også kan ændre et menneskes liv. -Retsbetjenten Om fogedprotokoller, hvor vi kan finde dem, hvordan vi bruger dem samt krydrer gennemgangen med forskellige eksempler. - Få ansigt på dine aner - billeder som kilde. Hvordan kan man bruge historiske fotos og film i slægtsforskningen og hvordan opbevares og formidles billederne. - Krageungernes erindringer Foredrag om arbejdet med sin slægtsbog - Godsarkiver set med slægtsforskerøjne Hvad kan en slægtsforsker bruge godsarkiverne til? Vi får en gennemgang af de dele af godsarkivernes kildegrupper, der indeholder slægtshistoriske oplysninger. - Bogen "Det dobbelte land. Med baggrund i sin egen fædrene slægt fortæller forfatteren om Jugoslaviens dramatiske historie - den lille historie i den store. - Begravelsesskikke. Historie om den sidste rejse. - Noget om slægtens skæbner Dem har vi mange af. - Slægtsforskning i Lageland, Ågerup og Selsø sogne. - En udvandrerskæbne og den bog som blev resultatet deraf. Foredrag og oplæsning om et spændende kvindeliv i New York - Om brødrene Poul Martin Møller og Christian Winther. Om brødrene Poul Martin Møller og Christian Winther, som i deres ungdom boede i Købelev Præstegård. Tillige om Emil Aarestrup, dansk digter og læge i bl.a. Nysted - Kvinderne på volden kvinder og arbejdsfolk i 1600-tallet - Kvindernes stemmeret i 100 år - Simple piger og flinke frue For 100 år siden blev der overalt i landet oprettet hjem, hvis stiftere så det som deres kald at påtage sig omsorgen for og opdragelsen af forsømte børn og vildfarne unge. I foredraget sættes der fokus på nogle af disse hjem. SSF's liste over foredragsholdere Side 4 af 42

5 Bodil Østergaard- Andersen Bibliotekar Det Kgl. Bibliotek Brian McGuire Professor Roskilde Universitetscenter Britta Andersen Museumsinspektør Gl. Estrup Herregårdsmuseum Britta Mosdal Museumsdirektør Djurslands Museum Carl Binzer Hermann Økonomichef Rødekro Carsten Porskrog Rasmussen Lektor, dr. Phil Århus Universitet Carsten Thiede Fuldmægtig, LA Viborg Charlotte S. H Jensen Nationalmuseet cshj.vad@oncable.dk - Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det Kgl. Biblioteks Kort- og Billedafdeling? - Da himlen kom nærmere om Danmarks kristning år Kristningen af Danmark var ikke helt så enkel proces, som kong Harald signalerer på den store runesten, han rejste i Jelling i slutningen af 900- tallet. - Herregårde på Djursland Der sættes fokus på nogle af de lokale herregårde og de slægter, der knytter sig dertil. - Grenaa bys udvikling fra Middelalderlig købstad til industriby. - I huguenotternes fodspor på deres flugt gennem Europa. En fortælling om de begivenheder, der førte til, at flere hundrede tusinde franskmænd og vallonere forlod deres fædreland for deres tros skyld. Et eksempel med en forfar, der bosatte sig i Fredericia efter kong Frederik IV's invitation. - Danmarkshistorien på to timer! Kan det lade sig gøre? Foredragsholderen har gjort det tidligere. - Skøde- og pantevæsen.. Skøde-og panteprotokollerne er vigtige kilder til slægtshistorie, ejendomshistorie og lokalhistorie. Her findes ikke bare oplysninger om ejendomshandler og pantsætninger, men også oplysning om ejendommene og deres beboere i de sidste to til tre hundrede år. Der bliver givet eksempler på oplysninger, man kan finde, og hvordan man kan finde frem til dem. - Adoptioner. Hvor langt tilbage kan man finde noget om dette emne, og hvor finder vi arkivalierne. - Mit liv med slægtsforskere En kulturel analyse af en velafgrænset befolkningsgruppe i det danske samfund. Denne, Stadig større gruppe udvikler mange særlige karakteristika og har egen indre dynamik samt særlige regler for samvær og udøvelse af sin virksomhed. Foredraget søger at bestemme disse karakteristika samt give et forsøg på tolkning af de emotionelle grundlag for gruppemedlemmernes virksomhed go betingelser for yderligere vækst i den genealogiske interessegruppe. - Heksetro SSF's liste over foredragsholdere Side 5 af 42

6 Med udgangspunkt i bl.a. sagen mod den sidste dansker, der henrettedes for troldom, følger vi heksetroen tilbage til nogle af dens første rødder. Hvad er baggrunden for tro på hekse og magi, og hvilke forestillinger har man gjort sig i Danmark og i resten af Europa, om deres gerninger og muligheder? Chris Gade Oxholm Sørensen Christian Adamsen Redaktør af SKALK Christian-Peter Pedersen Haderslev Museum Clara Svendsen, Korsør Egon Pedersen Vognmand Else Marie Kofod Seniorforsker Dansk folkemindesamling Elsebeth Paikin Formand for Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark elsebeth@paikin.dk - Slægtsforskning i den store virtuelle verden. Hvordan ser dit virtuelle håndtryk ud? Har du prøvet nogle af de spændende ting på nettet? Kan folk finde din slægtshjemmeside? Osv. - Brothers Keeper Foredraget begynder med en kort rundtur i programmets mest almindelige funktioner. Udskrivningsmuligheder og GEDCOM behandles. - Landskab og kirke set gennem præstens øjne. Det er et land og en befolkning i voldsom forandring, der beskrives på og mellem linierne i de præsteberetninger der som svar på en spørgeliste sendtes til Oldsagskommissionen af Udskiftningen var endnu i klar erindring, og de store reformers konsekvenser er blandt de emner, som behandles i foredraget. - Vikingerne i Horsbøl. Fortælling om udgravningerne fra Der blev fundet bebyggelse fra vikingetiden. - Om centralen i Doverodde - Fra Løgststed Skole til storvognmand i Slagelse - Traditionsændringer igennem 200 år, særlig i bondesamfundet Tiderne ændrer sig og dermed også traditionerne. Foredraget giver et godt indblik i mange af disse ændringer, og det vil ganske givet ændre noget på vores opfattelse af vores forfædres liv og levned. - Julen i kulturhistorisk belysning Julen og dens mange traditioner. - Jødisk Slægtsforskning De første jøder bosatte sig i Danmark i tallet, senere kom flere til. De blev assimilerede og integrerede og ikke så få konverterede til kristendommen. Omkring år 1900 kom en bølge af jøder til Danmark: Flygtninge fra forfølgelse i Rusland, Fælles for alle er den evige forfølgelse og deraf følgende splittelse af slægterne, der bosatte sig, hvor de kunne finde helle for en tid. Jødiske slægter er derfor spredt bland folkeslagene og jødisk slægtsforskning er derfor i bogstavelig forstand grænseoverskridende. I foredraget vil historien blive belyst i korte træk, SSF's liste over foredragsholdere Side 6 af 42

7 Erik Bjerre Fisker Cand.mag, Den Gamle by i Århus Erik O. Galvit Karrebæksminde Erik Gøbel Cand. Mag. Seniorforsker, Arkivar, Rigsarkivet Erik Johansen Sognepræst Nørbæk Randers Erik Kann Seniorkonsulent, Kennedy Centret erik@reinholt-kann. Erik Møller Cand. Jur. Fhv. kontorchef, Viborg Erik Nørr Seniorforsker ved landsarkivet for Sjælland Viby Sjælland Erik S. Christensen Arkivar og leder af Bangsbo Museum derefter vil kilderne og hjælpemidler til jødiske slægtsforskning og Internettets mange muligheder blive gennemgået. - Eilschous Boliger en stiftelse for ubemidlede, borgerlige enker og jomfruer Eilschous Boligerne lå i Munke Møllerstræde i Odense og var opført i 1760 erne med henblik på at huse enker og ugifte døtre, som havde mistede deres økonomiske ståsted, da familiefaderen døde. Der fortælles om boligernes historie, deres indretning samt nedtagning og genopførelse af Den Gamle By i Århus. Der fortælles om kildemateriale fra arkiverne som har støttet genopførelsen. - Inger, min mor, - Tyskertøs eller forbudt kærlighed 25 års forskning mundede ud i en bog (2009) om forfatterens mor. Erik Galvit lægger i sin bog op til et opgør med arkivernes lukkethed. - Øresundstolden En guldgrube for Danmarks konger og verdens historikere. Første afdeling af databasen med regnskaberne er åbnet april Fra købmandsdisk til skyttegrav Morfaderens krigsdagbøger danner baggrund for foredraget om en dansksindet sønderjyde der blev tvunget til at gøre tjeneste i tysk uniform under 1.Verdenskrig. Om kampen der hjemme i Gråsten for at klarer tilværelsen. Se separat liste. - Udskiftning af en landsby Foredraget omhandler udskiftning af landsbyen Asferg ved Randers. Hvordan skete det, og hvad kom der ud af det? Hvilke følger fik det for de implicerede? - Skolearkivalier Man kan finde oplysninger om de fleste danskeres skolegang i de sidste 200 år. Ud over en oversigt hovedpunkter i skolens historie - vil de vigtigste kilder til skole og uddannelseshistorie, både de trykte og de utrykte, blive gennemgået. Foredraget vil også komme ind på, hvordan de utrykte kilder findes. - Forbindelserne mellem godserne Bangsbo ved Frederikshavn og Blidstrup på Mors. Godserne havde for 100 år siden samme ejerkreds og især i sommermånederne aflagde adskillige af datidens kendte mænd og kvinder besøg på godserne og der levedes et celebert liv. SSF's liste over foredragsholdere Side 7 af 42

8 Erland Porsmose Museumsdirektør, forfatter, Kerteminde Erling Mogensen Skorstensfejer Grenaa Esben Hedegaard Museumschef Svendborg Espen Graugaard Dr. Phil. Holstebro Esther Grølsted Dragtkonsulent Nationalmuseet Frank Bøgh Politihistorisk Museum i København Flemming Svendsen Korsør Frank Allan Rasmussen Freddy Boysen - Om landsbyernes udvikling og hvilken guldgrube de er som kilder til vores slægtsforskning. - Min far og mig Foredraget tager udgangspunkt i erindringsbogen Min far og mig, 80 år som skorstensfejer. - Landsbyliv Indtil for 200 år siden var landsbyen rammen om langt de fleste danskeres dagligdag og præger måske endnu danskernes måde at opfatte verden på. I hvert fald står landsbylivet stadig for mange som den ideelle livsform. Men hvor megen lighed har det moderne landsbyliv egentlig med det gamle? Foredraget redegør for landsbyens bebyggelseshistorie og fro det landsbyfællesskab, som strukturerede arbejdet og gennemsyrede hele det sociale liv. Landboreformerne ændrede på landsbysamfundets normer og praksis, men selvom fællesskabet blev ophævet, levede landsbyerne videre både som bebyggelsesform og på mange områder også som forståelsesramme. - Nørre Vosborg Om Nørre Vosborg og i særdeleshed om familien Tang, der residerede på stedet i mange år. - Christian de Linde en vestjysk matador, hans slægt og deres gårde I 1706 døde Holstebro-købmanden Christian de Linde som en af Danmarks rigeste mænd. Hør om hans liv, hans ni godser og adelskabet i De Linde-slægtens historier følges op til 1847, hvor de som det sidste gods solgte Hanbjerg Hovedgård. - Bondedragten til hverdag og fest, i halv størrelse 20 bondedragter cm høje viser, hvordan folks tøj i Danmark på landet så ud Dragterne repræsenterer både hverdags- og festtøj. Alle dragter er håndsyede. - Besættelsestiden og opgøret der fulgte. Frank Bøgh fortæller om nogle af de sager, der opstod i kølvandet på krigens afslutning. - Hvordan jeg er i slægt med en dansk kirkemale? - Søetatens arkiver - Originale fra Midtjylland. Trine Skunt og Kræ Valter + Thor Jensenius Ipsen. Lokalhistoriker Freddy Boysen afdækker med sympati for sine figurer et par menneskeskæbner, som tilværelsen ikke altid behandlede efter SSF's liste over foredragsholdere Side 8 af 42

9 Gerda Bonderup Lektor, dr. Phil, Århus Universitet Gitte Behr Museumsinspektør Cand. Mag. Hjerl Hede Gitte Bergendorff Høstbo Slægtsforsker, Herlev Kontakt: fortjeneste. - Danmark og koleraen i 1853 I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var forbi: Pesten havde ikke vis sig i Europa i de seneste 100 år, og kopperne havde man stort set fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt ukendt epidemi til, Koleraen. Den første koleraepidemi raserede i Europa i 1830 erne, sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men epidemien gik uden om Danmark i Her stod dog alle ansvarshavende, som læger, medlemmer af bystyrer, andre fra det bedre borgerskab og mange flere sammen og gjorde en uselvisk indsats. Det vigtigste kildemateriale, epidemiberetningerne fra landets læger siden 1853, ligger på Rigsarkivet. - Sundhedsforhold i Danmark og forbyggelsespolitikken ca Fattigdom og sygdom hang nøje sammen, opdagede man i oplysningstiden. Lægerne udarbejde et koncept, hvorefter sygdomme ikke længer blot skulle bekæmpes, men også forebygges. Den danske regering var stort set med på forslagene, og resultatet blev ansættelse af embedslæger, oprettelse af Fødselsstiftelsen og sygehuse, lovgivning om epidemier og indførelse af koppevaccination. En såkaldt Sundhedspolitikommission udsendte i 1803 til alle embedslæger et yderst detaljeret spørgeskema om befolkningens leveforhold. Svarene skulle danne grundlaget for en samlet lov om sundhedsvæsenet. Af forskellige grunde trak det ud med loven, den kom først 50 år senere, da den nye epidemi koleraen havde vist dens nødvendighed. - Landhåndværk og landhåndværkeren. Med udgangspunkt i Hjerl Hedes Frilandsmuseums samling af landhåndværk gives et indblik i håndværksfag på landet og landhåndværkerens liv og arbejde. - Sådan fandt jeg min svenske slægt Om at slægtsforske i Sverige og mulighederne for at finde svenske forfædre på nettet i de mange forskellige svenske databaser. Om hvordan de svenske kirkebøger og husförhörslängder er opbygget og hvad de kan fortælle. Desuden fortælles der om hvordan du i Danmark kan sidde og finde din svenske slægt bl.a. ved hjælp af svenske mikrokort m.m.. - Har din ane været straffet? Om hvordan vi finder billeder af vore aner på SSF's liste over foredragsholdere Side 9 af 42

10 arkiverne, hvis de har været på den forkerte side af loven. Sagerne fortæller de straffedes historier. Hør om fruentimmere og forbryderes liv og færden med eksempler fra de personers historier der er at finde på cd erne om fruentimmere og forbrydere der udgives af - Arvelighed i Slægtsforskningen Hvad er en DNA-test og hvad kan den fortælle os om vores forfædre. Hvor langt kan vi komme tilbage i tid med en DNA-test. Dna test er ofte med til at opklare kriminal- og mordgåder, samt faderskabssager, historiske gåder. Hør om uventet familiehistorier og forhold efter udførelsen af en DNA-test. Hvad kan vi som slægtsforsker have af glæde af en DNA-test? Gitte Nødskov Frederiks Grethe Langesøe Foredraget holdes sammen med Lars Skovvang Gudrun Gormsen Museumsleder Skive museum - Julens traditioner fortalt i ord og billeder og sang. Hør om julens almindelige traditioner og tag din sangstemme med. - Den landlige klædedragt omkring I bl.a. skifter ser vi gang på gang opremsning af forskellige klædningsstykker og de materialer, de er lavet af. Ja nogle steder i landet har de endda andre benævnelser. - Vores egne erfaringer om slægtsforskning Foredragsholderne fortæller træk fra egen slægtsforskning samt orientere om det at slægtsforske i almindelighed hvordan man kommer i gang samt hvilke arkivalier man bør benytte. - Ploven og Pennen Landhåndværk og landhåndværkeren. Hør om håndværksfaget på landet og landhåndværkerens liv og arbejde. - Landbobygningerne op gennem tiderne. Mange af vore forfædre stammer fra landet, og vi vil i foredraget få en hel del at vide om, hvordan deres boligforhold var. Byggemåde og byggestil er emnet for dette foredrag. - Vores forfædres boligers og udhuses indretning Hanne Stegemüller Hans Bjørn - Hvor kommer vore juletraditioner fra? - Om dansk Kirkegårds Index (DKI) Om at forevige gravsten på samtlige kirkegårde i Danmark. Frivillige fotograferer kirkegårdens gravsten og registrerer oplysningerne, som bliver lagt på nettet. - Om 1700-årene i Danmark SSF's liste over foredragsholdere Side 10 af 42

11 Lektor Hans Burchardt Fhv. Bogtrykker i Korsør Hans Fill Kolding Hans Jørgen Marker Dansk data arkiv Nana Floor Clausen Dansk data arkiv Hans Peter Poulsen Underviser i slægtsforskning Hjemmeside: årene er på alle måder et meget splittet århundrede i Danmarks historie. I 1720 sluttede Store Nordiske Krig med en formel sejr over Sverige, men Danmark var alligevel færdig som europæisk stormagt på den militære scene. Kræfterne kunne derfor bruges på økonomisk politik, mekantilisme, som takket være kolonihandelen på tre kontinenter skulle gøre landet rigere end nogensinde før. Vi kalder det den florissante periode fra 1750 og de næste generationer frem. Formuer blev tjent, København voksede til en europæisk søhandelsstad go nye tanker og oplysninger bredte sig i samfundet. - Målsætning for samt layout og trykning af slægtshistoriske arbejde. Første del af foredraget handler om at få defineret, hvad man vil præsentere til andre, hvordan det gribes an, og hvad det må koste. Anden del fortæller om sproget, skrifter, formater, illustrationer, farver, papir og indbinding. - Utraditionelle slægtsberetninger Fra velstand til armod Vurderinger af Kronens god på Møn og dets bønder, deres tilstand før og efter svenskekrigen 1659 til omkring Vurderinger der fortæller om den armod der opstod efter svenskernes hærgen på Møn, og bøndernes vanskeligheder ved at betale landgilde og skaffe penge til at reparere deres fæstegårde. - Kildeintasningsprojektet og slægtsforskerne. Om danske folketællinger, om dansk demografisk database, om fortid, nutid og fremtid. - Udvandrerne, hvem var de og hvor blev de af? Fra midten af 1800-tallet til 1814 udvandrede ca. 10 procent af den danske befolkning, hovedsageligt til Nordamerika. Hvad var baggrunden for at de rejste, og hvor blev de af? Kan vi finde deres efterkommere? - Hvordan sporer man vandrende håndværkere? Mange håndværkssvende drog på valsen, rundt i Danmark og sydpå. De kan være vanskelige at spore, hvilke muligheder er der? - Søens folk. Det var i følge sagens natur nødvendigt at tillade søens folk at rejse rundt, men det var også nødvendigt med en række kontrolforanstaltninger for at sikre opfyldelsen af deres værnepligt. Dette SSF's liste over foredragsholdere Side 11 af 42

12 skete bl.a. gennem søruller, søpatenter, mønstringsruller og fra 1861 søfarts bøger. - Møller og møllere i Danmark. Møller er imponerende bygningsværker, og deres historie fascinerer os, ligesom historien om møllerslægterne, og deres særstilling i landbosamfundet. I foredraget vil udvalgte møller og møllere blive præsenteret. - Brandforsikringsarkivalier eller: Hvordan boede Oldefar? Brandforsikringsarkivalier frem til 1872 er nu tilgængelige på Arkivalier Online for hele landet. Hvilke oplysninger kan de give os om vore aners boliger, og hvordan finder vi rundt i materialet? Foredraget viser eksempler fra land og by. - Skolearkiverne Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler. - Fødselsstiftelsen Den Kongelige Fødselsstiftelses arkivalier var tidligere lukket land for slægtsforskere, men de vigtigste protokoller, hovedprotokoller og udsætterprotokoller, er nu tilgængelige på nettet. Foredraget viser en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes. Hans Peter Rasmussen - Grevinde Danner og Frederik den 7. Hans Toudal Pedersen - Lægdsruller langt de fleste slægtsforskere skal før eller siden have fat i lægdsrullerne, og rigtig mange syntes, at de er svære at komme ind i. Dette problem vil blive løst efter dette foredrag. Harriet H. Hansen - Slægtsforskerne og museerne Museumsinspektør og arkivleder Et lokalmuseums samlinger kan tjene som Middelfart illustration af skifternes indbolister men til genstande er også knyttet en proveniens som for slægtsforskeren kan have stor interesse. F.eks. har museet måske oldemors brudekjole eller vaskekarret fra den gård, hun som ung tjente på. Foruden lokale eksempler bliver vi også vejledt i hvordan man får overblik over museernes Helen Cliff Mag. art Herfølge samlinger. - Jordemødre Fødselshjælp på land og i by fra 1700-tallet til begyndelsen af det 20. århundrede. De danske jordemødres brogede historie har rødder i gamle kvidetraditioner, men er også fulgt samfundets og teknologiens udvikling ind i det 20. århundrede. Hvilke skriftlige dokumentationer fra jordemødrenes virksomhed kan vi finde i arkiverne? SSF's liste over foredragsholdere Side 12 af 42

13 Helle Bundesen Arkivbetjent på Landsarkivet for Fyn Odense Helle Juhl Journalist, forfatter Sdr. Bjert Hellmut Seifert Toftedahl Århus Henning Bender Stadsarkivar, Aalborg og leder af Det Danske udvandrerarkiv Henning Johansen Lektor Nakskov Henning Steen Christiansen Rødovre Henny Granum Aalborg Næstformand i Dansk Krigsbørns forening Henriette Idestrup cand Theol. Odense - Retsbetjentens arbejde, fra løsagtige kvinder til mordsager En gennemgang af retsbetjentens arbejde i lokalsamfundet, med beskrivelse af de forskellige typer: byfoged, herredsfoged, birkedommer og kort noget om sognefogden. Desuden vil Helle Bundesen gennemgå nogle forskellige sager såsom forretningsgangen i en faderskabssag/alimentationssag, et tyveri og en mordsag. Der vil også blive en gennemgang af retsbetjentarkivernes opbygning. - Husbestyrerinde søges Førhen en almindelig overskrift i avisannoncer, i dag blot et næsten usynligt vandmærke i kvindehistorien. - Dets skulle jo gerne hedde sig Som barn af en tyskertøs og aldrig, kendt sin far. Alligevel vandt han sidste år kristligt Dagblads kronikkonkurrence med emnet Alt om min far. Han voksede op med bevidstheden om en intelligent og kærlig far, formidlet af sin mor og af faderens tyske enke. - Udvandringen fra Danmark Danmark var i forhold til sit befolkningstal det fjerdestørste udvandringsland i verden i årene Foredraget fortæller om, hvordan vi kan få noget at vide om disse udvandrere. Om hvorfra de kom, hvor gamle de var, deres arbejde og uddannelse og hvordan de rejste, og hvordan det hele så ud der, hvor de nåede frem. Samt hvordan vi finder dem, når vi dyrker slægtsforskning. - Nakskov-præsten Anders Pedersen Perlestikker og den berømte "Perlestikkerbog" - Om bogen Grevskabet Knuthenborgs gårde og huse - Krigsbørns historie og vilkår - Slægtsforskning i Tyskland Vil du finde dine slægt i Tyskland, men endnu ikke er kommet i gang. Hvilke kildetyper bruger man typisk. Brugen af trykte kilder, samt søgemuligheder via CD og Internettet. Råd og vejledning angående besøg på tyske kirkebogsarkiver, samt brug af brevskabeloner fra Internettet for dem, der ikke selv behersker tysk. Henvisning til litteratur om emnet, for dem, der gerne vil vide mere. - Slægtsforskeren og Etikken Vi higer og søger, ikke bare i gamle bøger, men SSF's liste over foredragsholdere Side 13 af 42

14 Henrik Dupont Det Kgl. Biblioteks kort- og billedafdeling Holger Mejlbjerg Fhv. overlærer Lumby Ib Walbum Inge Adriansen Museumsinspektør Sønderborg Inge Christensen Ingegerd Løth Målslet Inger Buchard også på nettet, når vi søger oplysninger om vores aner og deres liv og færden. Vi vil vide det hele, men skal vi også publicere det hele? Hvor lidt og hvor meget skal med? Gør det en forskel, om vi beskriver vores bedstemors liv i 1920 erne eller vores tip6oldefarsliv i slutningen af 1600-tallet? Er der forskel på, om vi offentliggører vores data på nettet eller om vi skriver en slægtsfortælling, der får ISBN-nr., og komme på bibliotekers hylder? Har vi brug for etik i slægtsforskningen? Kan vi overhovedet definere en fælles etik eller må vi finde hver vores vej? Foredragets udgangspunkt er vores forvaltning og videreformidling af det materiale, vi samler om vores aner. Der lægges op til debat, samt stillingtagen fra den enkelte forsker. - Hvordan kan vi som slægtsforsker bruge den? En, for mange glemt mulighed for søgning i kort og billedafdelingen på det Kgl. Bibliotek. - Lodserne på Odense Fjord i 1800-tallet. - Handskemagerbanden Banden bestod af hanskemager Hans Jacob Mortensen, tømrer Mads Vignæs, skomager Morten Baad og husmand Mands Heden. De stjal om natten den 22. marts 1851 fra gårdmand Johansen i Stødby, Tillits, hvor de forinden havde dræbt ægteparret og deres to tjenestepiger. - Slægtshistorikere i krigens spor. I arkivet på Museum Sønderjylland Sønderborg Slot findes der mange breve og dagbøger fra Treårskrigen og krigen i 1864 samt fra Første og Anden Verdenskrig. Der er også et stort antal fotos af krigsdeltagere. Museumsinspektør Inge Andriansen vil fortælle herom og redegøre for, hvordan slægtsforskere kan få adgang til at benytte dette materiale. - Om min slægt i USA - Skriv dine erindringer Hvordan kan man komme i gang med at skrive sine egne erindringer, og hvorfor e erindringer så betydningsfulde og vigtige i dag. Foredraget ligger vægt på bl.a. Lise Nørgaards måde at skrive erindringer på skriv om de ting, som har haft betydning i dit liv hvad skal med? Hvordan skabe en god og overskuelig disposition? Hvordan håndtere at skrive om de svære ting i livet? Til sidst hvordan få dine erindringer til at blive en meget flot bog, til stor glæde for dig selv, din familie og kommende generationer? - Slægtsforskning i tyskland SSF's liste over foredragsholdere Side 14 af 42

15 Inger Lise Frantzen Inger Lund Vejleegnens Slægtshistoriske Forening Ingrid Markussen Forfatter Ingva. Jacobsen Ivan Kondrup Jacob Danneskjold Samsøe Jacob Vedsted Museum Østjylland, Ebeltoft Jan Hyllested Jan Pedersen Rigsarkivet København - Hvad kan man gøre hjemmefra før man spørger andre? - Om Nakskovs kommunale arkivalier - Om tiptipoldeforældrene og deres børn En fortælling om en kobbersmedefamilie, der vandrede omkring i Jylland i 1800-tallet. - Almueundervisning i tallet Med udgangspunkt i de ideer, der førte til skoleloven 1814, gøres rede for udviklingen af undervisningen. Hvad lærte børnene? Hvem underviste? Hvilke undervisningsmaterialer? - Kloge konger og mænd og deres slægtsrelationer i Thy - Ejendoms- og slægtshistorie i landsbyerne i Støvring og Nørhald herreder. Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse med ejere og fæstere så langt tilbage i tiden som muligt og foreløbigt frem til folketællingen Anskueliggørelse af anvendte teknikker. - Middelalderens Verdensbillede - Svenskekrigene på og ved Djursland i tallet. Foredraget omhandler søslaget i Ebeltoft Vig og nedgravning af Balle-skatten m.m. med baggrund i ny forskning og nyt kildemateriale bl.a. fra Sverige. - Kartoffeltyskerne. Om den jyske hedekolonisation i slutningen af 1700-tallet. Godt 329 sydtyske familier og enkeltpersoner, indbudt af den danske konge, Frederik V. - Fra ridderslægt til hedebønder i Jylland. Slægten Wirz/Würtz. Foredraget omhandler en slægt, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i 1759 sammen med mange andre tyske familier. Det er en historie om en slægts vej fra storhed til stor fattigdom på den jyske hede i kolonien Havredal, Frederiks sogn. - Godsarkiverne Hvad kan man finde, f.eks. skifteprotokoller, fæsteprotokoller og aftægtskontrakter - Skøder, skifter og brandtaksationer - Armodens århundrede - Laugsarkiver og Borgerskab en ny næringslov 857 satte en formel stopper for lavsarkiverne, der startede i middelalderen. Handelslavene blev ophævet, mens håndværkerlavene fortsatte, men nu som en slags social og faglige foreninger. Arkiverne rummer oplsyniner om de mange svende og mestre fra by og land, der blev næringsdrivende og var det med borgerskab, så kan man måske finde det SSF's liste over foredragsholdere Side 15 af 42

16 Jan Pøhlmann Jessen Jens B. Skriver Aarhus Jens Dyrbro Slægtshistoriske forening Brønderslev Jens Erik Starup Grindsted Lokalhistoriske Arkiv Jens Hansen Lektor, Cand. Mag. Kolding originale borgerskabsbrev i rådstuearkivet eller hos retsbetjenten. - Fattigvæsenet og fattiggårde i 1800-tallet - Brandforsikringer og matrikelsystemet. Helt tilbage fra dengang man sad på tinge under det store egetræ i byen, har der været handlet med ejendomme. Det er derfra, begrebet tinglysning kommer at læse på tinge! Et foredrag om gammel skik, de såmænd også bruges i dag. Hvordan finder vi ejendomme, vore forfædre har boet på og følger disse ejendommes historie ved hjælp af matrikler, skøder, servitutter, brandtaksationer og matrikelkort. - Fredericias historie Fredericias historie har ikke kun interesse for byens indbyggere, men for alle med interesse for historie og religionshistorie, da byen forener mange nationale, men også internationale historiske strømninger. De første katolikker i Danmark efter reformationen fik dispensation til at bosætte sig her. Den jødiske menighed var en overgang den eneste i Danmark. Også reformerte protestantiske grupper fra Frankrig og Tyskland fik særtilladelse til at opholde sig i byen allerede inden religionsfriheden. - Hoveri i Praksis - Arveregler Selv med store erfaringer med læsning af skifter og gennemgang af dødsboer møder man ofte afgørelser, der kan være svære at gennemskue. De indviklede arveregler havde rødder tilbage til tidlige middelalder og kom til udtryk i senere tiders skiftende lovgivning og retspraksis. Rang og stand spillede naturligvis også ind, lige som kvinder og ørn født uden for ægteskab havde deres egen retsstilling. Kendskab til arveregler kan således kaste lys over meget både i samfundet og i de enkelte slægter. - Lysbilledeforedrag om en rejse med Siriuspatruljen for 40 år siden - Om lokale stednavne og deres betydning - Egnens herregårde. De små herregårde: Urup, Donslund og Juellingsholm. Gårdene mistede hovedgårdsrettigheder i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Gårdene var sædegårde for bl.a. slægterne Lange, Norby, Krabbe og Juel. - Flytninger og vandringer Foredragsholderen fortæller med eksempler fra sin egen slægt om baggrunden for at skifte opholdssted; herunder vil der blive præsenteret en række kilder, der belyser emnet. SSF's liste over foredragsholdere Side 16 af 42

17 Jens Henrik Koudal Dansk Folkemindesamling Jette D. Sølling Mag.Art. og presseforsker København Johannes Bredal Forfatter, Roskilde John Gynter Højby lokalhistoriske Arkiv John Hansen Fhv. fællestillidsmand på Nakskov Sukkerfabrik John Rasmussen Ingeniør og slægtsforsker Kolding - Stadsmusikanter og landsbyspillemænd i ældre tid ( ) - Dagblade som kilde til slægtsforskning. Hvilke typer og enkelte aviser dagblade eller ugeaviser er brugbare, og til hvad?. Hvordan finder man de rigtige aviser? - Sperlings saga. Fra syndikalist til direktør for Dansk Folkeferie. Foredraget er baseret på foredragsholderens bog: Sperlings saga og fortæller en spændende historie om en af arbejderbevægelsens pionerer, Johannes Sperling. Født 1899 i et fattigt arbejderhjem i Aarhus, bror til tidligere statsminister, H C Hansen. Johannes Sperling var forfatterens onkel. Foredraget omhandler også den omfattende research til bogen. - De forskellige godsarkiver på Vestlolland Noget slægtsforskere tit kan have brug for og nytte af. - Om livet på sukkerfabrikken - Slægtshistorieskrivning Hvilke arkivalier skal bruges, hvad skal man tænke på undervejs. Hvordan skal bogen/hæftet designes og trykkes? - Hvordan får vi kød på vore aner i slægten? Vi kigger på oplysninger i skolearkiverne og i postvæsnets arkiv. Var oldefar med i treårskrigen og slavekrigen m.m.? Hvor finder vi det, og hvad skal vi bruge det til? - Fra Frikadeller til Smørrebrød. Dette foredrag handler om iværksætteren Marie Elisabeth Schmidt Damkjær, der i 1919 stod alene uden egentlig uddannelse og som alenemor. Hun skabte en blomstrende viktualieforretning i Kolding. Der drages paralleller til kvindernes forhold til arbejdsmarkedet omkring 1920 hvor vi fik stramme betingelser for brug af børns arbejdskraft i industrien. - Mine år med kartofler og tang. Har du nogensinde hørt om en kartoffel, der kan sladre eller om tang som havets guld? På baggrund af en karriere gennem 40 år i fire forskellige danske virksomheder har jeg haft mange spændende oplevelser. 5 år med kvalitet af kartofler til den danske husmoder og med adskillige besøg på små øer og kystarealer på Philippinerne, i Indonesien og på Borneo for at opkøbe og udvikle råvarer til en produktion af fødevareingredienser i Chile har givet mange indtryk af forskellige kulturer og levevis. - På sporet af min oldefar. SSF's liste over foredragsholdere Side 17 af 42

18 Johnny Wøllekær Arkivar, forfatter Odense Stadsarkiv Jytte Skaaning Cand. mag, Odense Arkivleder i Korsør skaaning@ .dk Fortællingen om hvordan jeg fik sat identitet på min ukendte oldefar med belysning af de kilder, jeg har brugt. Udgangspunktet var, at jeg intet vidste så hvor skulle man starte? - Da Maren kom på fattiggården. Gennem 1800-talet oplevede det danske samfund en forvandlingsproces, der på godt og ondt forvandlede hverdagen. Økonomisk gik det fremad, men for de fattige på landet var det hårde tider, da gårdmændene så fattigfolk som en byrde. Derfor blev der op rettet fattiggårde, som man kendte det fra byerne. - Om Historiens Hus i Odense Hvad kan Historiens Hus tilbyde slægtsforskeren? - Begravelsesprotokoller og stolestader. Arkivalier, der kan bruges som supplement til kirkebøger, især hvor disse mangler. Hvor findes arkiverne, og hvordan kan de ruges af slægtsforskere? Der bliver givet eksempler fra et landsogn og et bysogn. - Et signalement af ægteparret Peter v. Vesten Eilschou ( ) og Anna Maria Becker ( ) og deres foretagsomhed i Odense og omegn. - Når anerne flytter, hvor finder man dem så? - Arven efter forfædrene. Skifterne efter forfædrene er en guldgrube af oplysninger for slægtsforskere. Ikke alene kan man ofte få oplyst ukendte forfædre og disses efterkommere, man kan også gennem registreringen af afdødes ejendel få oplysning om de økonomiske forhold. Her fortælles om hvor og hvornår man kan forvente at finde skifter, og vil i korte træk også fortælle, hvad man kan læse ud af dem. - Slægtsforskning på Internettet - Brandprotokoller - Børn født uden for ægteskab og mulighederne for at finde dem i arkiverne. Moderen er man sikker på, men faderen? Hvor og hvordan findes alimentationssager? Hvordan finder vi udlagte barnefædre? - Maren Rasmusdatter myrder sin mand i Vi hører om begivenheden og følger retssagen, som endte med en henrettelse. Med udgangspunkt i sagen gennemgås også den retslige komandovej. SSF's liste over foredragsholdere Side 18 af 42

19 - Politiforvaltningen er andet en tyvende- og pasprotokoller. Foredraget kaster lys over, hvad vi kan regne med at finde i justits-, politi- og domprotokollerne, samt hvordan vi bruger dem mest hensigtsmæssigt. Jørgen Christensen Jørgen Clausager Arkivar Jørgen Dieckmann Rasmussen Arkivleder Esbjerg Byhistoriske Arkiv Jørgen Green Cand. Jur. Forfatter Jørgen Hansen og Peter Holm Nielsen Peter Steen Hansen Lundby Jørgen Markvad Gedved Jørgen Mikkelsen Arkivar, Landsarkivet for Sjælland - Retsbetjentsarkiver En guldgrube for slægtsforskere. Vi går på opdagelse i retskilder før Kulturhuset i landsbysamfundet - Søkrigere fra Fra fæstebonde til priotetsbestyrer Omkring år 1800 tilhørte 98 % af den danske befolkning bondestanden eller almuen. Foredraget behandler landbrugets udvikling fra ca til ca med særlig fokus på kilder af interesse for slægtsforskere og lokalhistorikere. - Find oplysninger om dine slægtninge i hærens og søværnets arkiver - De slesvigske krige 1848 og 1864 set med slægtsforskerens øjne - Hvordan finder jeg et matrikelnummers historie? En model eksemplificeret gennem studier i ejerskaber, udstykninger og bondeslægter i Stensballe slægtshistorie i lokalhistoriske rammer - Gøngehøvdingen 400 år Om den danske folkehelt Svend Poulsen, der gjorde livet surt for svenskerne og som endte sine dage udslidt og forarmet i landsbyen Lundby i Sydsjælland. - Matrikuleringens historie, betydning og funktion. - De kommunale arkiver og deres betydning for slægtsforskere Nogle kommuner har afleveret deres ældre arkivalier til Statens Arkiver eller kommunale arkivinstitutioner; andre opbevarer dem på rådhuse m.v. Uanset opbevaringssted er de kommunale arkivalier frit tilgængelige efter 20 eller 75 år, afhængig af om de har personfølsomt indhold eller ej. Foredraget giver en introduktion til de vigtigste registreringssystemer og en række eksempler på arkivserier af stor personalhistorisk interesse, bl.a. folkeregistre, skattemandtal og forskellige typer af socialsager. - Ældre fængselsarkiver og deres muligheder SSF's liste over foredragsholdere Side 19 af 42

20 Efter en oversigt over strafferettens og fængselsvæsenets udvikling præsenteres nogle fangeskæbner fra de righoldige fængsels- og arresthusarkiver. - Pas, politi og personregistrering Foredraget giver en beskrivelse af de dele af retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke at gøre, samt en præsentation af de vigtigste typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I særlig grad belyses de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende. Det drejer sig bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler. Foredraget giver desuden en introduktion til Rigsarkivets righoldige samling af sager om udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark efter ca Kilder om Sundhed og sygdom - Over Øresund, om svensk emigration til Danmark Karakteristik af den svenske emigration og arbejdskraftvandring til Danmark især i anden halvdel af 1800tallet, hvor den nåede sit højdepunkt. Desuden eksempler på hvordan man finder svenskere i de danske arkiver bl.a. opholsdsbogjournaler og indfødsretsager. - Forsvarets arkivalier og deres anvendelsesmuligheder Om forsvarets arkivalier. De kan have stor værdi i slægts og personalhistorisk forskning. Bl.a. stambøger og blade for officerer og menige, militæretater, listebøger, militære rejserapporter og sager vedr. erindringsmedaljer. Der fortælles om nogle af de vigtigste registraturer og andre hjælpemidler til brugen af forsvarets arkivalier. Jørgen Ottosen Pastor emeritus Jørn Christensen, Løgstør og omegn Jørgen Ottosen Pastor emeritus Kai Gustav Hansen Hjørring Kai Knudsen - Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk belyst. - Kulturlandskabet det åbne land i den Gamle Løgstør Kommune Emnet spænder fra oldtidssager til intensivt landbrug i Hør om landboreformerne i slutningen af 1700-talelt. Statshusmandsudstykningen af de store gårde i 1920 og sluttelig om jordsamling omkring større gårde i Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk belyst. - Visernes lokalhistoriske baggrund - Vore landsbyer i går i dag og hvad med i SSF's liste over foredragsholdere Side 20 af 42