Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard"

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 6 DECEMBER 1983

2 152 Indhold. - Et skolebillede - (2) - Pastoratets segl og dets betydning - Præsterne ved Bedsted kirke - Præstekaldets indtægter i Præstevalg i 1700-tallet - Husbesidderne i Bedsted omkring Krigsfangelejren ved Øster Terp Grænsen mellem konge- og hertugdømmet - Historie om Marcus Marquardsen - To bronzeøkse-fund - Ordspil om Klovtoft, Hellevad og Bedsted - Sagn om præsten Gunge Forsidebilledet viser kroen i Bedsted, der i perioden samtidigt fungerede som station for Aabenraa Amts Jernbaner. På kroens østgavl kan man endnu i dag læse navnet "J. Johannsen", der fra var både kromand, stationsbestyrer, og kommuneforstander. Muligvis er det ham man ser på billedet? Meddelelser Dette hefte er på 32 sider, men på grund af stigende udgifter til papir og trykning er jeg desværre nødt til at forhøje prisen til 20 kr. Til artiklen om præsterne er der samtidigt udgivet et tillægsnummer specielt om Nicolaj Brorson. Dette hefte, der er på 32 sider og trykt i 100 eksemplarer, vil kunne fås ved bestilling ved de sædvanlige salgssteder eller ved henvendelse til undertegnede. Næste nummer (nr. 7) udkommer allerede til marts 1984, og vil bl.a. indeholde en artikel om Aabenraa Amts Jernbaner fra 190l-26. Med venlig hilsen Henning Haugaard Binderup Villavej Bjert tlf.: Oplag: 200 Pris: 20, -

3 153 Et skolebillede (2) Skolebillede fra Bedsted fra 1947 Bagerst række fra Venstre: Birgit Vind, Karen Jensen, Christel Petersen, Frede Wilkens, Signe Tryk, Bonnich Petersen, Hans Bødewadt Møller, Paul Vind, Peter Haugaard, Werner Holm, Zenta Vind, Ingrid Clausen. 2 række: Lærer S. N. Christensen (1920-), Jens Schultz, Hans Andersen, Grethe Popp, Inge Andersen, Karen Grodon,? Andersen, Christian Petersen, Ragnhild Christensen, Gine Meyenborg, Anni Holm, Christa Holm, Frede Franzen, lærer Eli Sørensen (1903-) 3 række: Erika Suhr, Jes Møller, Andreas Friis, Werner Boisen, Ingrid Sørensen, Ellen Jensen, Hans Arthur Hansen, Gerda Holm, Christian Sørensen, Ambrosia Arnum. 4 række: tre drenge: Holger Wilkens, Ejner Plüger, Helmuth Abrahamsen. 5 række: Gerda Hybschmann, Ingrid Jensen, Ellen Plüger, Hans Petersen, Egon Møller, Edith Sølbeck, Hans Peter Nielsen, Benno Christensen, Ida Møller, Birgit Haugaard, Christa Vind. Forreste række: Kaj Hybschmann, Peter Fredensborg, Christa Andersen, Anne Margrethe Møller, Christa Clausen, Elly Friis, Christian Henriksen, Johannes Løbner, Bent Sørensen. Navnene til billedet skyldes gårdmand Peter Haugaard, Bedsted.

4 154 Pastoratets segl og dets betydning Bedsted præsteembede fik for få år siden et nyt embedssegl. Det blev taget i brug første gang den 21. juli Seglet er udformet af tegneren Per Illum, Randers efter et ideudkast fra sognepræsten. Seglet indeholder en meget rig og dyb symbolik, som på en smuk måde forbinder det kristne evangelium med Bedsted sogns egen historie. Rosen er "Den yndigste Rose" og henleder opmærksomheden på den kendte salme af Hans Adolf Brorson, der i en periode i året 1716 tog ophold hos broderen Nicolaj, som på det tidspunkt var sognepræst i Bedsted. Den 5-bladede rose fremtræder desuden på reformatoren Martin Luthers våbenmærke. Den skal da minde os om reformationens indførelse i Danmark i året En særdeles skelsættende begivenhed i hele den kristne kirkes - og dermed også i Bedsted sogns - historie. Men dybest set er "Den yndigste Rose" et billede på Jesus Kristus, kirkens herre. Derfor har den 5 kronblade, idet 5-tallet helt fra gammel tid symboliserer Jesu lidelse (5 sår). Af samme grund har de 3 blade på rosens stængel hver 5 flige. Stallet symboliserer Treenigheden: Fader, Søn og Helligånd. Ved siden af rosen finder vi et Alfa til venstre og et Omega til højre. Alfa og Omega er henholdsvis det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. I Johannes' Åbenbaring omtales Kristus som "Alfa og Omega" - begyndelsen og enden. Stjernen i rosens centrum tjener som et billede på hele det ufattelige skaberværk - alt, hvad der befinder sig i universet. Gud er skaberen af alt. Endelig bør nævnes, at cirklen omkring seglet er symbolet på evigheden, som hverken begynder eller slutter noget sted. Dette embedssegl med denne rige symbolik - påstemples alle attester og officielle skrivelser fra Bedsted Præsteembede, og det kan næsten ikke andet end mane til eftertanke." Bedsted præsteembedes segl fra 1978 Kilde: Sognepræst Frederik Birkler, Bedsted. Oplysninger fra oktober 1983.

5 155 Præsterne ved Bedsted kirke Fra kirkeårhundredernes første tider er det meget sparsomt, hvad man ved om de præster, der stod foran altret i Bedsted kirke og messede. De blev lønnet efter antallet af kirkelige handlinger, som de forrettede. Hvor indbringende hvervet har været er ikke godt at vide, men særlig godt har det nok ikke været, siden man flere gange hører præsterne klage over hvor tarvelige deres embeder var. Via mange pavebreve, ved man, at der i Sønderjylland ofte var flere sogne fælles om en præst. Vor egn må også have været tarvelig, for ikke mindre end 4 sogne var i 1200-tallet fælles om en præst. Han boede i Egvad og betjente foruden sit eget sogn også Hellevad, Ravsted og Bedsted. De første præster har sikkert været munke, som var udgået fra klostrene. Først senere oprettedes de egentlige præsteskoler, hvoraf de nærmeste lå i Haderslev, Ribe og Slesvig. Domkapitlet i Haderslev var dog det eneste sted, der lå inden for det dansktalende Sønderjylland. Højst sandsynlig har de præster, der virkede på vor egn og desuden bar almindelige dansk-klingende navne, fået deres uddannelse her. I de første tider levede præsterne efter klostrenes regler. De måtte f.eks. ikke gifte sig og stifte familie. Flere gange har man vidnesbyrd om at de har fået besked om at skille sig af med deres kvinder, som i 1222 kaldes friller. I 1230 blev det kraftigt pointeret, at inden præsterne fik embede, skulle al slags kvindfolk inden der var gået en måned være forsvundet fra præstegårdene. Først efter reformationen blev det accepteret at præsterne giftede sig. Ligesom med bøndernes gårde kunne præsternes børn nu efter reformationen overtage forældrenes eller svigerforældrenes embeder og præstegårde. På den måde løstes pensionsspørgsmålet af sig selv, da det førhen ofte var svært for en nyuddannet præst at købe sig til et embede af sognet. Præstesønner blev næsten altid præster, og deres døtre blev gift med præster som skik og sædvane var i det 16.- og 17. århundrede. Landsbypræsterne var derfor overvejende landsbyernes egne børn, der som oftest søgte til udlandet for at få uddannelsen. De mest benyttede universiteter var nu Rostock, Hildesheim, Kiel, Jena og m. a. (C.P.). Med denne indledning følger nu en kort beskrivelse af de enkelte præster, der vides at have virket ved Bedsted kirke. Hr. Terkild (-1300) Han er den allerførste præst man kender, og som har prædiket i vor føromtalte 4 sogne. Han var præst i slutningen af 1200-tallet og om ham fortælles der, at han holdt messe i Hellevad om morgenen, i Bedsted om eftermiddagen, i Ravsted om aftenen og i Egvad ved midnatstide. Om landskabet fortælles videre, at når Hr. Terkild skulle fra Hellevad til Bedsted for at holde messe, var der helt op til år 13oo så tætte skove i området, at han kunne køre hele vejen hertil uden at solen kunne skinne på ham, dog med undtagelse af et sted, ved Svejlund Stok, hvor der var en lysning. Hr. Terkild døde og blev begravet den 12. dag udi marts måned år 1300 foran altret i Egvad. Herefter blev Ravsted et selvstændigt præstekald. (Gribsvad)

6 156 Jens Nissen ( ) Han døde 1320 og var præst i Hellevad, Egvad og Bedsted. (Gribsvad) Hr. Jacob (-1347-) Nævnes i et brev af 10. marts I brevet antydes, at han havde en vis tilknytning til klostret i Løgum. (Danmarks Riges Breve, 3. række, bd. 2, nr. 332) Jens Bunde ( ) Allerede i 1411 skal præstegården være blevet flyttet fra Egvad til Hellevad. Præsterne kunne så bedre besørge de 3 sogne, men også fordi polakkerne havde ødelagt Egvad, der ifølge traditionen blev ødelagt under Erik af Pommerns langvarige krige med holstenerne. I Hellevad blev præstegården "uforvarende" afbrændt af Ribebispens svende. Jens Bunde skal herefter have opgivet præstegerningen. Han drog til Mariager Kloster, hvor han døde som munk (Gribsvad) Claws Dythmer ( ) Han lod præstegården i Hellevad genopbygge. I 1486 rejste han til Haderslev for at blive kureret for vattersot af en "medico", men døde samme år. (Gribsvad) Matz Iwersen ( ) Efter 1496 fortsatte han som præst i Hellevad og Egvad indtil Han var en "hye og velacht mand i kirken, til hest og til fods, på jagt og hvor det være skulle, thi præsten havde fri jagt med 3 mynder og fri skyden". I 1514 opgav han embedet i Hellevad. Var herefter præst i Gamst ved Vejen. Hans brorsøn Laurs Dythmer blev herefter præst i Hellevad. Han overgik ved reformationen til Lutherdommen. Her som de fleste steder i Slesvig blev tilslutningen til Luthers lære accepteret uden det helt store kirkebrud, men snarere som en fornyelse. (Gregersen og Gribsvad) Ib Matzen (1496-) Han var den første bosiddende præst i Bedsted. Præstegården er muligvis opført samtidigt. Ib Matzen blev af ukendt grund slået ihjel af sin bror. Broderen kan måske være efterfølgeren. Muligvis var han også i slægt med Matz Iwersen i Hellevad. Mordet nævnes i Hellevad kirkekrønike. Kan der være en sammenhæng med at Matz Iwersen forlod Hellevad i 1514? (Gribsvad). At begå mord den gang betragtedes for mindre alvorligt end f. eks. tyveri. Jeb Mattsen (-1512-) Han nævnes i et brev fra søndagen efter Philippi dag Han var med flere andre mænd fra sognet forsamlet på kirkegården, hvor brevet blev stadfæstet. (Scriptores Rerum Danicarum, bd. 8, Løgumbogen Side 154) Hans Jensen ( ) Er med stor sandsynlighed den første evangeliske præst i Bedsted. Muligvis var han også ansat som katolsk præst før reformationen. Overgangen var på egnen ret blid. For at kunne fortsætte i embedet skulle præsterne aflægge ed efter de såkaldte "Haderslev-artikler", om at forkynde Guds ord rent samt

7 157 sværge en ny embedsed. F.eks. var der i Tørning Len kun 4 præster, der nægtede at aflægge den nye ed. (Gregersen) og (Arends, Landsarkivet) Broder Bertelsen (-1569-) Han blev født i Aabenraa. Studerede i Rostock 1564, og nævnes som præst i Bedsted Han var gift med Anne (-1624). Hun blev senere gift med efterfølgeren i embedet Jens Petersen. (Achelis nr. 376) Ludolphus Petri (-1573-) Nævnes kun ved denne ene oplysning: præst i Bedsted Det kan dog tænkes at han kun har været kapellan eller hjælpepræst for Broder Bertelsen, da det vides at han ikke giftede sig med den tidligere præsts enke. (Arends 2, side 158) Jens Petersen ( ) Født i Emmerlev ca. 1561, søn af provsten Peter Andersen (-1597) og NN Hansdatter. Studerede i Rostock 1585, ordineret 1588, hvorefter han blev ansat i Bedsted. Han måtte dog for at få embedet give herredsfogeden Jens Jensen "en god foræring" både før og efter at han fik kaldet. Gift med Anne (-1624), enke efter Broder Bertelsen. Også hun havde måttet give fogeden en gave, en okse for ikke at blive forstødt fra præstegården (H.V. Gregersen: Sjd. Månedsskrift 1955, side 168). I 1609 nævnes at præsten i tiende af menigheden fik 22 ørtig og 3 skæpper rug. Det samme fik kirken, hvilket svarede til 27 tdr. 7 skp. Desuden leveredes ham 90 pund smør. I accidenser indkom der ved de 3 årlige ofringer ca. 6 mark pr. gang. (Jensen, side 291) Jens Petersen døde 5. apr Fra Viborg ved man, at han og hustruen blev begravet inde i kirken under kirkegulvet ligeud for alteret og degnestolen. Her lå der 2 firkantede trærammer. På præstekonens stod: "Her hviler udi Herren, salige og gudfrygtige kvinde, salige Anne Jenses i Bedsted, hvis sjæl Gud være nådig, son døde den tid Anno 1624". På Jens Petersens ramme stod: "Her hviler udi Herren hæderlige og vellærde mand, Hr. Jens Petersen, sognepræst til Bedsted, som døde i den tid Anno 1641". (D. K. side 74) Peter Genner ( ) Født i Aabenraa 10. jan. 1610, søn af provsten Johannes Generanus ( ) og Metta Genner ( ). Han var fra rektor i Oldenswort. Herefter præst i Bedsted. Fra 1644 til 1660 præst i Bjolderup. Gift 26. juli 1653 med Anna, datter af præsten i Bjolderup Marcus Johansen ( ). (Arends 1, side 275) Peter Genner døde i Bjolderup 26. jan "af pest på flugt for polakkerne". (C. P. side 338). I samme anledning skrev provst Hübschmann i Åbenrå i kirkebogen: "Peter Genner var en from, alvorlig mand, der bar al lidelse og modgang i tålmodighed". (Hansen, side 37) Reinhold Reimers ( ) Født i Tønder Var ikke præstesøn. Gik i skole i Bordesholm 1635, studerede i Rostock Præst i Bedsted fra 1644 og til sin død 17. okt (Arends 2, side 192) Også han får et

8 158 ord med på vejen af provsten i Åbenrå: "Reimers var en tro, flittig og forbilledlig præst". (Hansen, side 37). Hans ret tidlige død står formentlig også i forbindelse med polakkernes huseren i Det antydes i hvert fald af præsten i Burkal Andreas Ambders, der udgav en samling mindevers på tysk over personer, der døde, enten af pest eller de grusomheder polakkerne forårsagede i Om Reinhold Reimers, der også berømmes for sin flid, blev der skrevet: Herr Reinhold Reimer war kein Verseumer Seines Amts in seinen Tagen, etc. Die Reuter Herden ihn Gott Lob nicht mehr verjagen. Er ist nunmehr ganz frei filr alle ihre Plagen. Auf evnen Tag trug man aus dieser Sterblichkeit Ihn sampt dem Hardesvoigt zur Ruh mit groslem Leid. Han var gift med Herlich Carstensdatter Schmidt, datter af kæmner og købmand i Tønder Carsten Jensen og Gude Froddesdatter Schmidt. Claus Petersen ( ) Født i Oksbøl, søn af præsten Peder Clausen ( ) og Dorthea Monrad ( ). Han blev gift 1661 med præsteenken i Bedsted Herlich Carstensdatter Schmidt. (Se nr. 14) Claus Petersen eller Nicolaus Petræus som han kaldte sig var præst i 30 år. Han døde 13. jan. og blev begravet inde i kirken 25. jan (Arends 2, side 150). Reinhold Petræus ( ) Født i Bedsted ca. 1664, søn af forgængeren. (Se nr. 15). Han blev opkaldt efter sin mors første mand Reinhold Reimers. Student fra Aabenraa 1684, studerede derefter Kiel, i Königsberg Præst i Bedsted efter sin far fra 1689 til sin død i Han er den første præst hvorfra vi har bevarede kirkebøger. Også et stolestaderegister fra hans tid er bevaret. Gift i Åbenrå 24. sept med Cathrina Benedichte von Saldern (1669-), datter af borgmester og amtsforvalter i Åbenrå Casper von Saldern ( ) og Cathrine Margrethe Stahl (-1676). (Arends 2, side 157). Nicolaj Brorson ( ) Født i Randerup 23. juli 1690, søn af præsten Broder Brodersen ( ) og Cathrine Margrethe Clausen ( ). Student fra Ribe 1710, teologisk eksamen fra København Hører ved latinskolen i Ribe præst i Bedsted, hvor han straks tog gerningen op med usædvanlig nidkærhed i pietistisk ånd. Han var en fortræffelig taler, og udfoldede store evner i at fortolke og udlægge skriften. Sognet prægedes af hans virksomhed, og mange samledes hos ham ved de bedetimer han holdt i sit hjem. Efterhånden stod han som en af pietismens førere, i hvis hus studenter tog ophold for at blive forberedt til præstegerningen. I 1734 blev Brorson skarpt angrebet fra ortodoks side, idet provst C.G. Koch i Aabenraa stemplede bedetimerne som konventikler og forbød deres afholdelse. Brorson hævdede sit standpunkt med kraft og dygtighed i lange skrivelser, der endte med at kong Christian 6. forbød Koch at lægge

9 159 Brorson hindringer i vejen. Kort efter lod kongen ham prædike for sig på Koldinghus, og dette blev anledning til hans og brødrenes forfremmelse blev han slotspræst på Frederiksborg Slot og 1738 præst ved Nicolajkirken i København. Et tilbud om en bispestol afslog han. Da de danske teatre genåbnedes efter Frederik 5.s tronbestigelse var Brorson blandt dem, der prædikede mod teatret som sjælefarligt. (Dansk Biografisk Leksikon, bd Side 569). Han var gift 4 gange. Først i Bedsted 24. sept med Anne Christine Bruun (-1721), datter af præsten i Nr. Løgum Christian Bruun (-1710) og Anna Cathrina Stählin. Anden gang i Bedsted 6. okt med Barbara Agnetha Hansdatter ( ), datter af præsten i Humtrup Johannes Hansen ( ) og Catharina Steenbek. Tredje gang i København 12. maj 1751 med Charlotte Maria Vogtz ( ), datter af kaptajn Conrad Adolph Vogtz og Barbara Marie Fuchs. Fjerde gang 19. sept med Anna Fogh ( ), datter af kammerråd Laurids Fogh og Kirstine Leegaard. (Arends 1, side 91). Brorson har skrevet flere salmer, hvoraf 1 er bevaret som nr. 394 i "Den Danske Salmebog". Brorson døde i København 30. marts Han blev begravet i koret i Nicolajkirken. - i øvrigt er der udgivet et særnummer, der alene omhandler Brorson-familien og tilknytningen til Bedsted. Rasmus Mönich ( ) Han blev født i Stubbekøbing 7. sept. 1701, søn af skomager Claus Mönich og Maren Jacobsdatter. Student fra København, universitetsuddannet i København Kom 4. feb til Bedsted efter at være blevet udnævnt til præst af Christian 6. uden forudgående valg. Var ligesom forgængeren pietist. Det åndelige røre i sognet fortsatte som hidtil og kirkebesøget var så stort, at Mönich arbejdede med planer om en udvidelse. Samtidigt modarbejdede han intenst alle verdslige fornøjelser i sognet. (Nedergård side 445). Oplysningstiden var indledt og med erkendelsen af bibliotekets værdi til embedsbrug. I 1738 skrev Mönich, at han ved sin tiltrædelse måtte anskaffe sig for 100 mark bøger og herefter påregne en årlig udgift på 16 mark til samme formål. (C. P. side 323) udnævntes han til præst i Sorø, men blev dog i Bedsted. I 1745 flyttede han til Ringkøbing. Her blev han 27. juni 1747 gift med Dorothea von Ham fra Asminderød blev han provst flyttede han til Vordingborg, hvor han var til sin død i Biskop Hans Adolf Brorson kalder i 1753 Mönich "en bekendt, retsindig, brav og habil lærer, hvis prædikener er grundige og opbyggelige". I den tid Claus Mönich var præst i Bedsted drog mange fra Ringkøbing egnen til Bedsted på grund af det åndelige røre. (Jydske Tidende den 16. aug. 1970). Carl Viborg ( ) Født i København 27. aug. 1706, søn af foged og vicerådmand Rasmus Viborg og Christiane

10 160 Aagaard. Student fra Herlufsholm Uddannet fra Københavns universitet Skibspræst Den anden søndag efter Trin kom han på valg i Bedsted og fik alle stemmer på nær 1. Ansat 9. juli Med Carl Viborg holdt rationalismen sit indtog i sognet. Kirkebesøget tog af og antallet af "hellige" skrumpede ind til en lille flok ledet af gårdmand Nis Tøgersen og hustru i Bedsted. For Tøgersen havde præsten megen agtelse, så at han en gang, da Tøgersen var syg, bad for ham på prædikestolen og sagde: "Herre! se, den du elsker, er syg". (J. Brodersen: "Fra Gamle dage" Side 477). Carl Viborg gjorde desuden et stort arbejde i at få skoleforholdene sat i system. Han blev gift i Bedsted 16. juni 1746 med Maria Sophia Friis ( ), datter af gårdmand i Hoptrup Erik Friis og Anna Hedvig Hoeck. I 1754 skrev han på Laurits de Thuras foranledning en geografisk- og historisk beskrivelse af Bedsted sogn. Carl Viborg døde 13. apr (Arends 2, side 335). Johannes With ( ) Han blev født i Notmark på Als 19. apr. 1751, søn af præsten Mathias With ( ) og Dorothea Sophie Jørgensdatter ( ). Kom 13 år gammel på gymnasiet i Odense i 1763, studerede i København fra Efter uddannelsen kom han 26. okt på valg i Bedsted, hvor han fik 56 stemmer mod Outzen 7 st. og Brodersen 5 stemmer. Han blev gift i Bedsted 2. maj 1783 med Anna Hedvig Viborg ( ), datter af forgængeren Carl Viborg og Marie Sophie Friis. Samtidig blev præstegården ombygget og With skal selv have bekostet en del af omkostningerne. Også With var formodentlig rationalist. Han døde 3. jan.1818 og ligger begravet i det nordvestlige hjørne af kirkegården. Stenen måler 142 X 201 cm og er af norsk marmor. Dens tekst kan endnu læses. (Arends 2, side 374) Laurits Jacobsen Aagaard ( ) Han blev født i Hammelev 25. aug. 1790, søn af præsten Jacob Lauritsen Aagaard ( ) og Wiebecke Cretschmer ( ). Student fra Kolding 1810, uddannet fra Københavns universitet 1815 Valg i Bedsted Aagaard fik 74 stemmer mod Bjørnson 5 og Peterse] 1 st. Præst i Bedsted fra 12. jan 1819 til Aagaard fortæller selv i sin "Bedsted-krønike", at han oprindelig slet ikke havde nogen udsigt til at blive valgt i Bedsted, da han kun var reserve. Desuden havde menigheden allerede besluttet sig for Withs vikar. Men da han var blevet præsenteret i Dagebøl og valgt, fik Laurits Aagaard chancen. "Laurits Aagaard var værdsat i menigheden, en udmærket, religiøs folketaler, afholdt og i en hver henseende dygtig sjælesørger", skrev provst Paulsen i Åbenrå om ham. Han havde endog tilhørere fra nabosognene. (Thyssen, side 142). Aagaard blev gift i Haderslev 5. juni 1822 med Caroline Tugendreich Albers (1792-), datter af Friedrich B. Albers og Margrethe Elisabeth Mau i Wandsbeck. (Arends 1, side 2). I 1825 overtog Aagaard præstegerningen i Aller-Taps sogne efter sin far. Han døde 11. maj Andreas Petersen ( ) Han blev født på Frederiksgård i Draved ved Løgumkloster 25. maj 1790, søn af P. A. Petersen og

11 161 Maren Hynding. Student fra Flensborg. Uddannet fra København Kom på valg i Bedsted 11. marts 1826 og fik 57 stemmer mod Jep Bundesen Søes, 3 st. og Chr. Petersen 18 stemmer. I sin ansøgning til Bedsted skrev Andreas Petersen: '"Det er mit højeste ønske at kunne virke i min hjemegn, hvor jeg kender folks tænkemåde og tarv". (Sjd. Månedsskrift 1962, side 226 og Sjd. Månedsskrift 1966, side ). Gift med Ane Marie Randbøl (-1855), datter af bager Randbøl i København. I 1841 søger han om et andet kald og får da af C. F. Callesen følgende skudsmål: "Er ist ein sehr braver mann, der gut und erbaulich predigt und in seiner Gemeinde sehr geliebt ist". Han kom herefter til Sønder Bjert, hvor han var til sin død 8. juli (Arends 2, side 140). I tiende leverer menigheden efter en akkord på Andr. Petersens tid 80 tdr. rug og 14 tdr. boghvede. Desuden 300 pund smør, 20 stk. oste, ca. 300 æg, 60 brød og i stedet for bi-tiende 4-6 mark. I aksidenter indkommer mark. Ved de tre årlige ofringer ydes hver gang ca. 25 mark, såfremt alle fra husstanden ofrer (Jensen, side 292 og 1686). Andr. Petersen var virkelig meget afholdt og fik god kirkegang. Der var om vinteren og mindst 60 om sommeren (Thyssen, s.145). Richard Jepsen ( ) født i Karlum 24. marts 1808, søn af præsten Nis Jepsen (-1812). Uddannet fra Kiel Præst i Bedsted fra 11. juli 1841 til sin død 24. maj Skønt han var meget hæmmet af sygdom vandt han i høj grad menighedens tillid og fik særdeles god kirkegang. Skolevæsnet gjorde fremskridt under hans ledelse, og ved Jepsens katekisationer var det tydeligt, at børnene var "bei der Sache" med hele deres sjæl (Thyssen, side 156). Gift i sept med Marie Hedvig Henningsen (1815-), datter af teglbrænder i Broager Nicolaj Henningsen og Kirstine Margrethe Rehhof. Efter Jepsens død skænkede enken 2 glaskander til vin til alteret i kirken (D. K. side 67) og (Arends 1, side 399). Ludvig Christian Schrader ( ) Født i Haderslev 28. nov. 1815, søn af politi og borgmester Ludvig G. Schrader (1784-) og Loise Jessen. Studerede i København, derefter i Kiel 1836, i Jena Uddannet Valgtes i Bedsted 6. okt Han virkede her med stor iver for skolevæsnets fremme samt fremhævelse af et alvorligt kristeligt sindelag. Han holdt i bibellæsninger i skolen med stor deltagelse og mange opfordrede ham 4 til at fortsætte med det. Ifølge provst Rehhof var han en usædvanlig god taler og

12 162 vel anset i menigheden. Han blev kendt i vide kredse ved sine opbyggelige artikler og indlæg i tidens debat. (Thyssen, side 156). Nationalt set var Schrader en ivrig slesvig-holstener og han kom kort efter 3-års krigens begyndelse i 1848 i modsætningsforhold til sin ellers så hengivne menighed. Han søgte sydpå og blev fra 1849 ærkedegn i Kiel, fra 1868 præst i Ansbach i Bayern og året efter præst i Regensburg, 1882 i Aeschach ved Bodensøen. Derudover var han fra 1867 medlem af den nordtyske rigsdag. Som bonde i Bedsted blev der i 1849 anlagt sag mod Schrader, fordi han lod sit korn male i Arndrup, frem for pligten at lade det male i Hellevad. (Morten Kamphøvener: "Møllens Røst" Side 87). Gift 15. maj 1845 i Haderslev med Abigael M. E. Petersen (182o1887), datter af købmand Claus Petersen og Semeline Warthoe. Ludvig Schrader døde i Kiel 12. okt (Arends 2, side 241). Christian Frederik August Ishøy ( ) Født i Marstal 26. nov. 1822, søn af lærer Hans Frederik Ishøy og Christine Petersen. Student 1840, præsteuddannet fra København Huslærer i Ringsted, valgt til præst i Bedsted 14. apr og ordineret 3. maj. Hans 2 modkandidater ved valget hed Høgsbro og Hansen. "Ishøy var ung og fyrig og røgtede sit kald med stort alvor". (C.P., side 158). Han havde dog tilsyneladende ikke noget udpræget teologisk ståsted, og var en elskværdig og mildt dømmende mand (Arends 1, 382). Efter 12 år i Bedsted kom han 1862 til Sindal, 1872 til Vignæs, og 1883 til Stokkemarke, hvor han døde 19. jan Fra 1863 var han medlem af landstinget. I 1878 blev han ridder af Dannebrog. Gift 3 gange. Først 26. nov. 185o i Ørslev med Elisa Jacobine Braag ( ), datter af kommandør i flåden Robert Braag og Anna Kirstine Børgeson. Anden gang 27. aug i Bedsted med søsteren til sin første kone Marie Regine Braag ( ). Tredje gang 14. dec med Amalie Birgitte Christensen ( ), datter af lærer i Abed ved Stokkemarke Christen P. Christensen og Ane Andersen.

13 163 Laurits Gregorius Pasbjerg ( ) Født i Svendborg 25. dec. 1821, søn af byskriver i Stege og herredsskriver på Møn Mathias Jacob Pasbjerg (-1859) og Petrea E. Bering. Student fra Odense 1841, præsteuddannet fra København Institutbestyrer i Vestervig 1853, i Skodborg 1856, præst i Hjoldelund i Sydslesvig Valgt i Bedsted 27. aug. og ordineret 17. nov I flere af datidens præstegårde kunne det gå lystigt til med vin og kortspil. Pasbjerg skal have haft lignende tilbøjeligheder (C.P. side 161). I 1864 blev han afskediget og udvist af de tyske myndigheder, hvorefter han af kirkeministeriet blev beordret til at bestyre Bogø sognekald under sognepræstens svagelighed (S. Elvius: Danmarks Præstehistorie , side 527). I 1871 præst i Snedsted, 1880 i Torkilstrup på Falster. Her var han til sin død 15. nov Gift 29. juli 1853 med Caroline H. Oh. Rasmussen ( ), datter af proprietær på Bøgeskovgård ved Skårup Paul A. Rasmussen og Kirsten Schjerning. (Arends 2, side 135 og Sjd. Månedsskrift 1961, side ). Johan Heinrich Weiland ( ) Født i Oldenswort 5. marts 1838, søn af præsten Hans Chr. J. Weiland og Elisabeth Wichmann. Student fra Slesvig 1857, konstitueret som præst i Bedsted 15. sept. 1864, valgt 29. nov. samme år. Hans prædikener var teologisk grundigt forberedte, men han forstod ikke rigtigt at tale folkeligt og praktisk. Hans toneart var også lidt for syngende. Han stillede sig køligt overfor det begyndende lægmandsarbejde i sognet. Fra 1878 var han præst i Hostrup ved Tønder. Han døde 8. sept Gift 12. maj 1869 med Ingeborg Ida Göttig, datter af Friedrich G. Göttig og Elisabeth Fr. Drümmer. (D.N.K. 2, side 92) Claus Thiesen ( ) Født i Tarp ved Flensborg 12. apr. 1846, søn af gårdmand Hans Thiesen og Anna Marie Thomsen. Uddannet i Flensborg 1874, i 1875 præst i Simonsberg, i Bedsted fra 2. nov til 1. juli "Præsten er glad for sit embede, virker trofast og velsignelsesrigt i det, bliver gerne hørt og nyder menighedens agtelse og kærlighed, hvad han også fortjente" (Nedergård side 446). Præstelønnen 1907 var 3818 Reichsmark. Gift første gang i Aabenraa 26. nov med Maria Barbara Brodersen ( ), datter af købmand Andreas Brodersen og Henriette P. Holsteen. Anden gang gift i

14 164 Bedsted 1. juli 19o9 med Grete Eline Steinwig (1868-), datter af bødker Lorenz H. Steinwig og Anna Ch. Andersen. Claus Thiesen boede de sidste år af sit liv i Flensborg, hvor han døde 11. maj Han blev begravet i Bedsted, hvor hans sten stadig findes. (Nedergård side 450). Johannes Jacob Tonnesen ( ) Født i Aabenraa 3. feb. 1882, søn af præsten i Hoptrup Hans Tonnesen (-1935) og Meta Ch. Burmeister. Student fra Haderslev 1902, præsteuddannet Først hjælpepræst i Flensborg 1909, 12. juli 1909 præst i Bedsted, fra 12. aug i Hellevad og Egvad, 1819 i Rendsborg, fra 1927 tillige forstander for Rendsborg højskole, 1930 professor ved lærerakademiet i Altona, 1933 præst i Altona, 1940 i Innien ved Neumünster. Johannes Tonnesen var en idealistisk sindet præst og skønt han var tysksindet tog ban afstand fra den vold og uret som blev begået imod de dansksindedes sprog og kultur (D.N.K. 2, side 241). Gift i Hoptrup 24. aug med Marie Kath.(Mimmi) Lei ( ) datter af landmand i Kokholm Hans Jessen Lei og Eline Kragh. Anden gang gift med lærerinde Kæthe Short, en rektordatter fra Flensborg. Johannes Tonnesen døde 10. marts Nicolaj Christian Nielsen ( ) Født i Løgumkloster 1. apr. 1848, søn af hattemager Michael Nielsen ( ) og en datter af amtsforvalter i Løgumkloster C.F. Meyer ( ) Tog i 1872 præsteeksamen fra Kiel. Fra 1873 kapellan ved Gram gods- og slotskirke. Han blev ordineret hertil i Slesvig og fik her efter eget ønske tilladelse til at bære dansk præstekjole- og krave i stedet for den tyske. Det fortsatte han med hele sin præstetid, formentlig som den eneste blandt tyske præster i datidens Nordslesvig. Måske det var en medvirkende årsag til at han blev kaldt "Den sidste slesviger". Fra 1873 præst i Højrup, 1888 i Sommersted, 1906 i Tandslet. Pensioneret i okt blev Nic. C. Nielsen, på grund af manglende ansøgere til det ledige embede i Bedsted,

15 165 opfordret til at virke her som kommissarisk præst. Tog sin afsked 1. okt Angående hans sidste tid i Delsted, se da hefte 2, side 52-55, hvor brudstykker fra hans dagbogsoptegnelser er gengivet. I Bedsted virkede han "udhvilet og styrket" efter i 2 år at have været emeritus. Her oplevede han den lykkeligste tid som præst, har han selv sagt. Det er virkelig igen som i Brorsons tid. Nu er jeg på min hjemegn. Er det ikke dejligt, at jeg må leve i dette, virke for dette. Der er i sognet ligeså mange troende mennesker som på Brorsons tid. (Jens Holdt: "Nic. C. Nielsen", artikel i Sjd. Årbog 1958, side 1-74). Nic. C. Nielsen førte i Bedsted præstegård en nærmest "fattigmands" tilværelse. Han valgte frivilligt forsagelsen ved nøjsomhed, faste og fattigdom. Han mente netop at disse ting var af afgørende betydning for vækkelsen (Jacob Kronika: Den sidste slesviger. 1971, side 34). Det glædede ham også meget, at så mange unge fra Bedsted egnen blev vakt til omvendelse og tro. Fra havde han atter et kommissarisk embede i Oksenvad. De sidste år boede han i Flensborg, hvor han døde 4. juli. Theodor Wilhelm Tiedje ( ) Født i Skrydstrup 28. maj 1878, søn af præsten Detlef P. W. Tiedje og Wilhelmine Marie Baxen. Student fra Haderslev 1899, præsteuddannet 1907, samme år præst i Løjt, fra 1910 i Ravsted og fra 1914 tillige også i Bedsted. Han var en vågen præst, der tog både sin kristendom og sin embedsgerning alvorlig. Under verdenskrigen kom hans tyske sindelag for dagen, men på trods heraf var han alligevel agtet og afholdt ud over hele sognet. Fra 1921 blev han tysk præst i Gøteborg. Gift 29. sept med Johanne Elisabeth Grønning (1886-), datter af præsten Herman Heinrich Grønning og Maria Knuth. Theodor Tiedje døde af et. hjerteslag under et rekreationsophold i Nauheim 18. juni (D.N.K. 2, side 171).

16 166 Niels Peter Nielsen ( ) Født i Odense 19. maj 1882, søn af murermester Rasmus Nielsen og Anne Marie Poulsen. Student fra Odense 1902, præsteuddannet Ansat som kordegn og kantor i Vor Frue kirke i Odense, hjælpepræst ved Ansgar kirke i Odense 1915 Præst i Ravsted og Bedsted fra Han forsøgte så godt han kunne, at være en dansk præst, men manglede undertiden den fornødne smidighed. Sluttede sig især til de indre missionske kredse og omtales som "en fornem præsteskikkelse, men ikke uden kanter". Huskes især for interessen for bibelskoler og søndagsskolearbejdet. I 1932 præst ved St. Catharinæ kirke i Ribe. I 1951 blev han ridder af Dannebrog. Han blev gift første gang 16. nov med Bertha Nielsen ( ), datter af kordegn i Odense Axel V.H. Nielsen og Emma Busch. Anden gang gift 22. okt med Thora V.C. Clemmensen (1905-), datter af konsul og skibsmægler Jacob Clemmensen og Karen Sophie Qvistgaard. Niels Peter Nielsen døde 7. maj (D.N.K. 2, side 171). Jørgen Høher ( ) Født i Langeskov i Malt sogn 13. feb. 1875, søn af landmand Carl Heinrich August Høher og Maren Jørgensen. Student fra Ribe Præsteuddannet i Herefter hjælpepræst i Slemminge. Virkede fra som rejsesekretær for børnegudstjenester i Danmark inspektør på "Filadelfia" præst i Tversted og Uggerby sogne. Den 1. nov præst i Bedsted. Ved siden af præstearbejdet oversatte han en del børnebøger fra engelsk, tysk og svensk. Var derudover redaktør af "Børnenes Julebog" fra (Dansk Kirkestat 1934, side 572). Gift 22. juli 1905 med Astrid Elise Sell ( ), datter af overlæge på "Filadelfia" Adoiph Sell og Julie Emma Keilgård. Jørgen Høher havde i øvrigt et godt forhold til menigheden. Først i hans tid blev de sidste rester af tiende-betalingen fuldstændig afskaffet. Jørgen Høher døde 1. apr og ligger begravet i Bedsted.

17 167 Poul Eggers Taageskov Andersen ( ) Han blev født i Svendborg 2. april 1906, søn af købmand i Svendborg Niels Christian Andersen og Johanne Cathrine Nielsen. Student fra Svendborg Ordineret til præst Herefter ansat i Skelund og Visborg sogne i Himmerland. Fra 1940 præst i Gudme og Brudager sogne på Fyn i Varde og fra 4. marts 1953 i Bedsted, hvor han var i 20 år til Herefter bosatte han sig i Hellevad. Gift 1933 i Esbjerg med Esther Hald (1904-), datter af grosserer i Nørre Nissum Christian Hald og Sidsel Sejbjerg. Som præst virkede han værdigt og pligtopfyldende og udøvede sin gerning med stor pietistisk omhu. Frederik Birkler ( ) Født på Frederiksberg 1. sept. 1945, søn af præsten i Sønderborg Erik Birkler (1916-) og Ruth Margrethe Simonsen (1917-). Student fra Sønderborg 1964, uddannet fra Århus 1974 og ansat i Bedsted siden 1. aug Blev ordineret 4. aug. Gift 31. aug med Elsebeth Kristensen Præst (1945-), datter af frisørmester Kalmar Kristensen Præst og Ella Petersen i Århus. Hans prædikener er klare, baseret på let forståelige hverdagssituationer. Birkler er en folkelig præst, uden tilhørsforhold til nogen bestemt kirkeretning. Er dog iagttagende over for de forskellige åndelige strømninger, der bevæger sig i sognet, og forsøger at bygge bro mellem de forskellige grupperinger bl.a. ved aktivt at deltage i arbejdet i Bedsted Byfest Komite, hvor alle sognets foreninger er repræsenterede. Kilde: Gribsvad = Frode Gribsvad: "Vor Hjemstavn. Nogle spredte træk af Hellevad og Egvad sognes historie" Gregersen = H.V. Gregersen: "Niels Heldvad"

18 168 A c h e l i s = T h. O. A c h e l i s : " M a t r i k e l d e r S c h l e s w i g s c h e n S t u d e n ten, " Jensen = N.H.A. Jensen: "Versuch einer Kirchl. Statistik d. Herz. Schleswig" Hansen = Niels Black Hansen: "Aabenraa Annaler, 1524, " C.P. = Carsten Petersen: "Slesvigske Præster" Thyssen = A. Pontoppidan Thyssen: "Vækkelsernes frembrud i Danmark". Bd 4, 1967 og bd. 7, Arends = Otto Fr. Arends: "Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Middelalderen og indtil 1864" Viberg = S.V. Viberg: "Almindelig dansk Præstehistorie" D.K. = "Danmarks Kirker". Aabenraa amt, Bedsted sogn D.N.K. = "Den Nordslesvigske Kirke". Skrevet af sønderjyske præster, under redaktion af H. Hejselbjerg Paulsen. Bind 1 og Nedergaard = Paul Nedergaard: "Dansk præste- og sognehistorie". Personalhistorisk-, sognehistorisk og statistiske bidrag til en samt samme ang. Haderslev Stift Præstekaldets indtægter i a. Præsten får årlig 62 børbrød, der indkommer i alt 93, men heraf får degnen en tredjedel. b. Såvel småfolk som boelsmænd leverer børsmør årlig, nemlig 2 mark af en nybåren ko, og 1 mark af en såkaldt gedemelkes eller kvie, hvoraf degnen får en trediedel. Ved 1 mark forstås her 2/3 pund. Boelsfolk alene giver 1 børost årlig, hvis størrelse retter sig efter årets og boelstedets lejlighed. Anm. Boelsfolk giver deres årlige hørost, såvelsom børæg og bør-brød, endog af de boelsteder, de ikke selv bebor, men haver indrettet til husfolk. Af børostene får degnen også en trediedel. Børæg ydes såvel af småfolk som af boelsfolk årlig. Anm. Registre over, hvor mange æg, brød og oste enhver skal yde haves i arkivet. I Bedsted og Terp indsamles brød og æg påske løverdag, i Gravlund, Mårbæk og Arndrup når præsten indsamler børsmørret. Ostene plejer også at leveres, når præsten tager børsmørret, dog er herfor ingen bestemt tid fastsat. Præsten får ingen mælk til ost. Præsten får heller ingen høns. Bedsted præstekald har ikke nogen skov og får heller ikke udvisning af træ. Præsten har frihed til at fiske i Arndrup Å, hvilken frihed alle tager sig til. 2. Præsten får offer på de tre store fester: jul, påske og pinse. Enhver kommunikant er pligtig til, hver offerdag at ofre mindst 10 sk. på alteret. Konfirmanderne ofrer også det år de går til præsten. Anm. De fornødne forskrifter angående ofrets erlæggelsesmåde er givne i det kongelige kirkevisitatoriums cirkulære af 18. jan. 1816, hvoraf der her fremhæves, at enhver konfirmeret, der på de tre store festdage opholder sig i menigheden, hvad enten han der er bosiddende eller tjenende, er pligtig at ofre, også tjenestefolk af fremmede sogne, selv om det af præsten måtte være dem tilladt at gå til alters andetsteds. Endvidere, at enhver husfar er pligtig til at lægge sine husfolks offer ved sit eget, og at hans tjenestefolk er pligtige strax at levere ham deres offer, eller, når dette ikke sker, må

19 169 lade ham trække det af i deres løn. Det udeblevne offer kan inddrives ved udpantning. 3. Præsten har ingen hjælp af sognebeboerne til agerdyrkning, arbejde i haven eller tørvegravning. 4. a. Jernkøer findes ikke ved Bedsted præstekald. b. Boelsfolkene bevise præsten den frivillige tjeneste at hente ham hver et læs tørv hjem fra tørvemosen årlig, men det må være i en belejlig tid. c. Ligeledes kjører de også efter præstens anmodning, men ikke efter skyldighed, et læs rug til kjøbstaden for ham, og råder selvfølgelig selv for, hvor mange tønder de ville have på. 5. Præsten har ingen græsningsret uden på kaldets egen jord. 6. Korntienden. a. Af alt slags korn, hvad navn være kan, får Bedsted præst den 3ote kjærv årlig i korntiende, af hver mand, der indhøster noget i sognet, såvel af småmænd som boelsmænd. a. De byer, som i alle ting hører til Bedsted pastorat, og hvis boelsmænd og kådnere i tiende yder den 3.te kjærv af alt slags korn til Bedsted sognepræst er: Sivekro, Arndrup Mølles arveforpagter, Bedsted, Terp, Mårbæk og Gravlund. b. Gårdmand Thomsen (Jes Jepsen i det ældre inventar) i Svejlund i Hellevad sogn betaler årlig i kornpenge til Bedsted præst 4 mk. 13 sk., af samme årsag som Peter Christian Petersen (Jacob Jessen i det ældre inventar) sammesteds betaler 4 mk. 13 sk. i kornpenge til Bedsted kirke. De er nemlig begge i besiddelse af land og eng, som i ældre tider har hørt til Bedsted, ifølge registret af 16. aug over Bedsted kirkes årlige korn- og ko-penge, der findes i præstearkivet. b. Af byen Arndrup svares kun tiende til Bedsted præst af følgende 5 mænd: 1. Gårdmand Paul Jørgensen i Arndrup 1 td. 6 skæpper. 1½ fdkr. rug 2. Gårdmand Martin Hansen i Arndrup Gårdmand Chr. Hansen i Alslev af sin arndrupper parcel Gårdmand Jes Jørgensen i Heisel af sin arndrupper parcel Gårdmand Evald Petersen i Heisel af sin arndrupper parcel 1 2 Den hele korntiende af Arndrup til Bedsted præst beløber sig altså til 3 tønder 7 skæpper og 3 ½ fjerdingkar rug. Anden korntiende får præsten ikke af arndrupperne. Anm. 1. Ifølge den i pastoratets arkiv opbevarede "Underretning om tienden" kan arndruppernes korntiende i skæppen ikke ophæves eller forandres til tiende i kjærven. Anm. 2. Arndrupperne leverer bør-brød, ost, æg og smør til Bedsted præst ligesom de andre sognefolk, og præsten har selvfølgelig også alle accidenser af denne by. 7. Kvægtienden. a. Boelsmændene betaler, som ovenfor er meldt, af hver 15de kalv 2 mk. 6 sk. og af hvert 15-

20 170 de lam 1 mk., der deles lige imellem præsten og kirken. Af andre kreaturer, såsom af føl, grise, bier osv. gives ingen tiende. b. Arndrupperne betaler ikke kvægtiende på den ovenomtalte måde. De yder derimod årlig til Bedsted præst for kvægtiende af hele byen et vædderlam med ulden på, eller det næstbedste lam af fårestien. Dette lam leveres på omgang af boelsmændene ved den årlige kirkevisitats. Det gamle inventar bemærker herom: "Dette lam har der i 50 år været trætte om imellem Højst præster og Bedsted præster, men er og bliver bestandig regnet blandt de rettigheder, som hører til Bedsted pastorat." 8. a. For barnedåben får præsten her intet salær, men holder 3 kristentøj, et til 2 mk., et andet til 3 mk. 8 sk. og et tredje til 5 mk., som sognefolkene er forpligtede til at betjene sig af. Man har frihed til at vælge, hvilket man vil. a. Kirkegangskoner har kun en kone med sig, og der ofres af dem begge i det mindste 1 rdl. b. For husbesøg og huscommunion betales intet, men præsten har fri befordring til sygeberettelser. c. Ved indtegningen til konfirmation yder konfirmanderne hver et par kyllinger eller godtgjørelse derfor. Ved konfirmationen ofrer konfirmanderne præsten i hans hus i det mindste 3 mk. d. For trolovelse og kopulation ofres af brudgom og brud tilsammen i det mindste 3 rdl. Ved kopulationen ofres af følgeskabet. For trolovelse alene betales af begge tilsammen 1 rdl. 4 mk. Ifølge recript af 29. apr tilkommer der præst og degn dobbelte gebyrer, når der gjøres brug af concessioner til huskopulation. For tillysningen betales intet, når brylluppet står her i sognet, ellers betales derfor 1 rdl. e. For udtale og ligprædiken betales i det mindste 4 rdl. For ligprædiken i kirken uden udtale, mindst I rdl. 3 mk. Ved ligprædiken ofres ikke af følget. For en udtale alene i det mindste 2 rdl. f. For måltidet ved specialvisitatsen betales af kirkens kasse til Præsten 16 rdl. Ved visitatsen får præsten desuden 1 rdl. 12 sk. i såkaldte ild-, lys- og drikkepenge. For måltidet ved generalvisitatsen betales 12 rdl. 4 mk. 12 sk. h. For brød og vin til alteret betales ligeledes 12 rdl. 4 mk. 12 sk. af kirkens kasse. i. For et ægtebrev betales 1 rdl. 3 mk. 8 sk. For andre attester 2 mk. 8 sk. 9. Ved tiltrædelsen af embedet betaler præsten i Bedsted selv sit kaldsbrev, sin ordination, sin indtrædelse og indsættelse i embedet, for hvilken sidste amtmanden får 32 rdl. og provsten 12 rdl. 5 mk. Han bekoster ligeledes måltidet ved indsættelsen. Menigheden yder dog ved denne lejlighed den nye præst et offer, der kaldes manteloffer, og som ofres ham på altret, efter at han søndagen i forvejen har bekjendtgjort i kirken, at han tager det næste søndag. Når der er præstevalg, betales valgmåltidet af kirkens indtægter eller af sognet. Kilde: "Bedsted Kirkeinventarium af 22. okt. 1860". Tredje afdeling om præstekaldets indtægter. Side Afsnittet er stort set gengivet i sin helhed.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv boelsted 1 Peter Matzen G 04.07 1815 30 Helved husfader boelsmand nr 1a 2 Catharina Marie Køx G 07.08 1815 30 Katry husmoder hans kone 3 Peter Matzen U 21.07 1839 6 Helved søn 4 Jørgen Matzen U 01.11 1841

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Familieregister 1800-1899

Familieregister 1800-1899 Familieregister 1800-1899 Familieregisteret indeholder, om muligt, oplysninger om mandens navn, hans stilling, fødsel, død, vielse, hans hustrus navn, hendes fødsel og død, ægteparrets forældre samt deres

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 28 DECEMBER 2002 106 Indhold - Konfirmandbillede 1948 1131 - Sagn om Tønder og Rørkær 1131 - Brodersens gård i Terp Vestermark

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008

Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008 Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008 Kl. 13.15-14.00: Workshop A: BAT Annette Bruun Hansen Guldborgsund Kommune Annie Lillie Esbjerg Kommune Bettina Lerche Billund Kommune Else Libach

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm Småhåndværkere, Købmænd og Bager. { I landsbyen Holm Lønsømai Der blev bygget bro og pakhus i 1923 for en dampskibs forbindelse til Åbenrå. Hovedbygningen blev indviet den 25. jun. 1926. Der var afholdskro

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Kirkeåret 1822. Kirkebogen 1813-1833

Kirkeåret 1822. Kirkebogen 1813-1833 Kirkebogen 1813-1833 Kirkeåret 1822 Drenge Født Døbt Navne 29/12 6/1 Andreas Jacobsen Andreas Jacobsen, boelsmand i Ertebjerg og hustru Marie Magdalene Carstens Nr.1 Faddere: Andres Poulsen, boelsmand

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere