flemmingbolsen.dk Homework guide.mov
|
|
- Sandra Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Homework guide.mov 1
2 Hvad kendetegner lektier? Læselektier Hjemme i enrum Kollektive Pålagt af læreren 2
3 Brev fra en skoleleder. I gamle dage fik slaverne pisk, når de ikke lavede det, de skulle. I DAG FÅR ELEVERNE SKÆLD UD, NÅR DE IKKE LAVER DET, DE SKAL - OGSÅ SELV OM MAN BRYSTER SIG SÅ MEGET AF ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG RELATIONSPÆDAGOGIK. Lærernes hukommelse må være meget dårlig, når de ikke kan huske, at stilen altid blev skrevet aftenen før, regneopgaverne skrevet af, hvis man ikke selv kunne finde ud af det - eller hvis man ikke gad osv. De svage børns forældre bandede og bander stadig, og en god week-end bliver ofte ødelagt, fordi det sidste barnet husker, er oplevelsen af kontroverser mellem forældrene og barnet.: "Har du ikke lavet dine lektier endnu - det er også for galt - du har vidst længe, at du skulle lave dine lektier" Egentlig havde forældrene lyst til at ringe til skolen og skælde ud, men det tør de ikke, fordi de dygtige elevers forældre synes, at man skal have lektier for - og de dygtige elever klarer det på acceptabel tid - men de bliver ikke reelt klogere af det. Det er en ren helligbrøde at give hjemmearbejde for i en week-end. Den er til for at slappe af. Jeg havde nær sagt.: "Fanden ta de lærere, der ikke kan få tilrettelagt deres timer, så eleverne kan arbejde på klassen." Ofte står disse lærere og hælder viden ud af ørerne det meste af timen, fordi de tror, at alle er auditivt/visuelt orienterede, og fordi de tror, at man lærer ved at høre på. Man skulle ikke tro, at det havde lært noget af Learning by doing, ej heller learning by teachers teaching, peer tutoring osvv. Det har de sikkert heller ikke. JA! Og så tillader man sig over det ganske land at fremføre, at eleverne er urolige og adfærdsproblematiske i stor stil. Naturligvis er de det - også på min skole en gang imellem, men det bliver ikke mindre af, at disse nævnte skolelelærere underviser som for 50 år siden. Hele samfundet har udviklet sig - skolen er - trods mange gode lærere og megen god udvikling mange steder - en kolos på lerfødder. 3
4 Hvordan er argumentationen hos de, der vil afskaffe lektierne? 1) Fordel ved lektier er lille. 2) Misforståelse af, hvad det vil sige at lære. 3) Lektier giver ikke mening. 4) Skænderier i familierne på grund af lektier. 5) Lektier er rutineprægede og gives kollektivt. 6) Lektiearbejdet går forud for vigtig afslapning 7) Lektiearbejde er tyveri af børns tid. 8) Det er usundt at lave lektier 4
5 Skolen uden lektier Glamsbjerg Fri- og Efterskole Når barnet går i seng om aftenen, skal det ikke have dårlig samvittighed over lektier, der ikke blev lavet. Hverken barnet eller dets forældre skal føle de skylder skolen noget Hjemme kører man heller ikke med 15 minutters daglig træning af for eksempel boldspil. Lektier er en voksenopfindelse, og børn kan slet ikke forholde sig til den slags systemer. De lærer ting - om det er dansk, matematik, sjipning eller pandekagelavning - når de har brug for det De, der i forvejen har det fagligt svært, ikke får noget som helst ud af at sidde hverken 10 eller 15 minutter derhjemme. I det tilfælde gør lektier kun ondt værre Skolen klarer sig nøjagtig lige så godt, når man sammenligner elevernes afgangskarakter med skoler, hvor lektier praktiseres Lektiefriheden er med til at styrke børnenes selvværd. Skolen lægger op til, at eleverne i fritiden udvikler deres særlige styrker af egen lyst Timerne er mere effektive. Børnene er mere motiverede i timerne, når de ikke har skolearbejde derhjemme. Lærerne undgår at bruge timerne på at kontrollere, at lektierne er lavet og på at give eleverne nye for I de større klasser begynder børnene at spejle sig i voksenverdenen og får lyst til også at have pligter. Samtidig kan de forstå meningen med at lære noget nu, som de egentlig først skal bruge på et senere tidspunkt. Sådan tænker et mindre barn ikke 5
6 Hvordan er logikken hos forsvarerne af lektier? Lektier forsikrer forældrene om, at der laves noget i skolen Lektiegiveren (læreren) får status som streng (og dermed god) lærer. En måde at få styrket sin autoritet på Lektier er nødvendige for at nå at lære det, der skal læres, når der er så få lektioner i skolen Lektier er en måde at holde eleven i snor på og følge med i elevernes læringsproces Lektier lærer eleven ansvarlighed Lektier lærer eleverne selvdisciplin Lektier lærer eleverne at opfylde pligter (i samfundet) Forældrene (og læreren) lavede da også lektier - og de lærte da noget. 6
7 Holdninger Traditionalistisk Lektiearbejdet træner og udvikler: Selvkontrol, disciplin og koncentration Skeptisk Der er ingen dokumentation for, at lektier overhovedet har en positiv virkning. Eleverne lærer ikke direkte noget af lektielæsning. Nyorientering Lektier skal reformeres så de passer til nuværende undervisningsformer. Terperi og lektiebyrder, som den ideelle vej til høj faglighed for alle er en gammeldags ide Lektier skal integreres direkte i undervisningen og i de pædagogiske overvejelser og ikke køre sideløbende eller isoleret 7
8 Understøtter lektier elevers læring og kompetenceudvikling? Kompetenceudvikling kræver Lærerstøttet opdagelse Problemorientering Mange forskellige arbejdsformer Åbne spørgsmål Høj elevaktivitet Gruppeorganisering En udforskningsbaseret og fællesskabsorganiseret undervisning 8
9 Tidspunktet for lektiearbejdet? % Om morgenen 1.0 Om eftermiddagen 43.4 Om aftenen 77.8 PS: Flere svarmuligheder, derfor over 100% 9
10 Hvorfor laver elever lektier, og hvorfor gør de ikke? Grunde til ikke at lave lektier? træthed 65.3 kedeligt fag eller lektie 46.9 Grunde til at lave lektier? pligt og samvittighed 54.1 tage sig sammen 43.9 interessant fag
11 Hvad vil hjælpe på lektiearbejdet? Lettere lektie? 38% enige Færre lektier? 41% enige Mindre lektie? 51% enige Lægger op til at tænke mere over emnet? 42% enige Varierende lektier? 73% enige Lektierne er mere interessante? 87% enige 11
12 Hvad gør eleverne, hvis de ikke kan nå at læse lektier? læser i skolen 73.7 bluffer 42.1 læser ekstensivt 34.7 opgiver 22.1 læser mens der krydses af
13 Lektiestrategier Overfladestrategier fremmes af Lægger vægt på hukommelse Angstskabende Kyniske eller modstridende budskaber om belønninger Dårlige eller manglende tilbagemeldinger om fremskridt Alt for meget pensum Mangelfuld selvstændighed i studierne Mangel på interesse i og baggrundsviden om emnet Dybdestrategier fremmes af Fremelsker aktive og langvarige engagementer Stimulerende og hensynsfuld undervisning Klart udtrykte forventninger Mulighed for at træffe ansvarlige valg Interesse i og baggrundsviden om emnet 13
14 Hvad er mening? Genkendelse: Emotionelt aspekt (ex overraskelse), kognitivt/fagligt aspekt (ex stoffets tilknytning til hverdagslivet eller andet fag) og et praktisk aspekt (ex kunne løse en opgave og eller demonstrere viden i fritiden) Anvendelse: Relevant og brugbart i relation til undervisningen Udvikling: Resultere i en ændret praksis med redskaber, og ved at elever ændrer synet på sig selv og relationer 14
15 Hvad er meningsfuld anvendelse? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Kriterier for nødvendighed Opdagelseskriterium bustet af læreren Præstationskriterium bedømmelse fra lærer Socialt kriterium gruppearbejdsform Videnskriterium transfer 15
16 Vidensformer Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi 16
17 Hvordan anvendes lektien? Reproduktionsorienteret vidensform Instrumentel anvendelse Manglende mening med lektien Manglende hjælp og respons fra læreren Lærernes manglende planlægning og koordinering Slavisk og ensformig gennemgang af lektien Rutinepræget anvendelse af lektien Ingen anvendelse af lektiearbejdet Kan følge med uden at have lavet lektier Meningsorienteret vidensform Dynamisk anvendelse Udfordrende krav Aktivitet i timen Engageret i undervisningen Vægter gruppe- og projektarbejde Interessant læsning og anvendelse af det læste Overordnet gennemgang i timen Varieret anvendelse 17
18 Lektiepositioner EMOTIONELT-ORIENTERET Svært Træt KUNDSKABS-ORIENTERET Interessant Spændende RESULTATS-ORIENTERET Resultat Spændende/interessant SOCALITETS-ORIENTERET Ansvar Aktivitet 18
flemmingbolsen.dk Homework guide.mov
Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Homework guide.mov Hvad kendetegner lektier? Læselektier Hjemme i enrum Kollektive Pålagt af læreren Brev fra en skoleleder. I gamle dage fik slaverne
Læs mereLektier - en institution i skolen
Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 26/2 2008 1 Den traditionalistiske holdning "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde.
Læs mereLektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/
Lektier - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 22/2 2008 1 Hvorfor lektiedebat nu? Globalisering og videnssamfund Skole i verdensklasse Læringsopfattelser Børn og
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereAf ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Læs mere1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne
Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen
Læs mereAdam Valeur Hansen 1
Adam Valeur Hansen 1 Bog om lektier og forældrestøtte Bogen Lektier og forældrestøtte handler om hvordan forældre kan hjælpe deres barn med lektiearbejdet. Bogen koster kr. 98, og kan købes på nettet.
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereBehovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater
Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereLEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015
LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereLektier - mellem realitet og idealitet. Michael Paulsen, Aalborg Universitet
Lektier - mellem realitet og idealitet Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk!1 Agenda 1. Den problematiske lektiekultur 2. Lektiers væsen og funktioner 3. Grunde
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereLEKTIER! Susanne Gudmandsen www.susannegudmandsen.com
1 Alle rettigheder forbeholdes Copyright 2012 Kopiering samt distribution af denne e-bog er ikke tilladt ISBN 978-87-995395-0-5 Bogen kan købes på www.lektieguiden.dk. 2 Indholdsfortegnelse Forord: Hvilken
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereVelkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner.
Nyhedsbrev august 2015 Kære forældre Velkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner. Først og fremmest stort velkommen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereInformation og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Læs mereDANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE
KREATIVITET, SAMARBEJDE, HANDLEKRAFT DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE Lad dem blive trænet dem i de kompetencer, som også efterspørges i erhvervslivet HVOR MEGET ER DET VÆRD at føle sig godt tilpas
Læs mereMENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR
MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs mere1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner)
1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner) Gode spørgsmål, som man kan stille sig selv inden man udarbejder lektionsplanen: (vær beskeden) (husk at eleverne har mange fag på
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25
Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING
ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING Den der arbejder - er den der lærer, og.. den der ikke arbejder HVOR KOM VI FRA? Refleksion over, hvordan gruppearbejdet fungerede. I overvejede: Talte alle lige meget?
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereOm Maria Montessori Personalia: Den pædagogiske filosofi Det absorberende sind Sensitive perioder
Om Maria Montessori Personalia: Hun var Italiens først kvindelige læge. Hun fik sin første ansættelse som læge på børneafdelingen ved den psykiatriske universitetsklinik i Rom, og der kom hun for første
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereTrivselspolitik på Ejerslykkeskolen
Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereVI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE
VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereHvorfor H f nu det??? Overvejelser omkring skoleudvikling!
Hvorfor H f nu det??? Overvejelser omkring skoleudvikling! 1 Store elevdag i marts 2011 arrangeret af DSE: Det er for kedeligt at sidde på en stol hele dagen Vi vil have fri, når vi går hjem INGEN lektier
Læs mere